Medicin efterlevelse og information til patienter Annemarie Hellebek, læge, phd maj 2004
|
|
- Einar Johannsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Medicin efterlevelse og information til patienter Annemarie Hellebek, læge, phd maj 2004 Spørgsmål fra Teknologirådet: 1. I hvilket omfang tager patienterne den foreskrevne medicin 2. Hjælper det på at få patienterne til at tage medicinen at informere patienterne om medicinen Det korte svar er at patienterne tager halvdelen af medicinen og at det sandsynligvis hjælper - både på at få patienterne til at tage medicinen- og på helbredelsen/sygdomsrisikoen hvis patienterne informeres bedre og på flere måder af samarbejdende sundhedsprofessionelle læger, sygeplejersker og farmaceuter. Dette er i overensstemmelse med at man i et fejlteoretisk perspektiv skal sikre både et højt kompetenceniveau, god kommunikation og flere samarbejdende sikkerhedsnet. Definition af compliance Ved compliance forstås patienternes indtagelse af den medicin som lægen har ordineret. Det danske udtryk er medicin efterlevelse. Hyppighed af dårlig medicin efterlevelse WHO udgav i 2003 en rapport om medicin efterlevelse (1). Af denne rapport fremgår at patienter i langtidsbehandling tager ca. halvdelen af medicinen. Dette tal stammer fra flere undersøgelser som viser at (2) 1/6 patienter er fuldstændig medicin efterlevende 1/6 patienter er rimeligt medicin efterlevende (tager sjældent dobbeltdosis eller glemmer en tablet) 1/6 glemmer ind i mellem en tablet og tager medicinen på let varierende tidspunkter 1/6 har drug holidays dvs. får ikke taget 3 eller flere dages doser tre til fire gange årligt 1/6 har drug holidays månedligt 1/6 tager ingen eller næsten ingen af den foreskrevne medicin I en spørgeskemaundersøgelse fra 2000 i Tyskland oplyste 70% af patienterne at de sommetider afveg fra lægens ordinationer, men at de sjældent informerede lægen om dette. Patienterne mente i øvrigt at lægen burde vide besked om deres manglende medicin efterlevelse og ville acceptere en eller anden for redskab til at måle og sende informationen til lægen om hvor vidt de indtog medicinen. (1). En dansk undersøgelse fra 2001 har vist manglende medicinefterlevelse hos 24% af ældre patienter (3). I en helt ny dansk undersøgelse er det vist at for 1/3 af 75 medicinske patienter mente lægerne at patienterne tog medicin, som patienterne reelt slet ikke indtog (4) Konsekvens af manglende medicin efterlevelse Det er vist i en stor undersøgelse baseret på flere internationale undersøgelser at omkring 8% af alle indlæggelser forårsages af utilsigtede hændelser med medicin, herunder manglende medicinefterlevelse. En dansk disputats og en dansk phd afhandling har påvist at manglende medicin efterlevelse er skyld i 2% af indlæggelser på medicinske afdelinger(5). En rapport udgivet i samarbejde mellem Lægemiddelstyrelsen og Apotekerforeningen har påvist at der årligt returneres for 115 mio kr medicin (6), en del af denne må stamme fra manglende medicin efterlevelse, en anden del kan naturligvis skyldes at patienterne ophører behandlingen efter aftale med lægen. I Storbritannien har the Audit Commission beregnet at værdien af den medicin der bortkastes pga manglende medicin efterlevelse beløber sig til 90 mio kr.
2 Årsager til manglende medicin efterlevelse. Der er alt i alt vist mere end 200 årsager til manglende medicin efterlevelse (7), her skal blot fremhæves to traditionelle årsager: 1. Medicin efterlevelse afhænger af sygdommen. Typisk er medicin efterlevelse højere hvis der er en umiddelbar udsigt til gevinst i form af symptomlindring eller helbredelse (8) end hvis medicinen indtages for reducere uhensigtsmæssig adfærd (fx rygestopmedicin) eller hvis gevinsten er en langsigtet risikoreduktion for fx hjertesygdom (9). Fx er medicin efterlevelse højere ved kræftbehandling end ved kolesterolsænkende behandling (8). En undersøgelse har vist at medicin efterlevelse kan bringes op på over 90% hos patienterne efter hjertetransplantation (2). For HIV hænger medicin efterlevelse nøje sammen med behandlingsresultatet idet patienter der er over 90% compliante har færre indlæggelser og lavere viruskoncentration end patienter med dårligere kompliance (1). 2. Medicin efterlevelse afhænger af behandlingen. Nogle behandlinger giver ubehag hvis man ophører behandlingen brat. Det gælder fx såkaldte betablokkere ved forhøjet blodtryk. Det antages at medføre højere medicin efterlevelse, når patienterne får direkte fysisk ubehag af at ophøre behandlingen (2). Eksempler på andre årsager er størrelsen af tabletterne, antallet af tabletter, kompleksiteten af medicinregimet, socioøkonomiske forhold for patienten, patientens hukommelse, forholdet mellem læge og patient, patientens og de pårørendes opfattelse af sygdommen og behandlingen (8). Bivirkninger som årsag til manglende medicin efterlevelse er kun nævnt i få studier (10) Medicin efterlevelse i et fejlteoretisk perspektiv En anden måde at analysere medicin efterlevelse på er at benytte et fejlteoretisk perspektiv. Det er muligt fordi man i et patientsikkerhedsperspektiv opfatter manglende medicin efterlevelse som en medicineringsfejl med patienten som den der begår den aktive, menneskelige fejl. Bagved den menneskelige fejl ligger så alle de latente forhold som medvirker til patientens manglende medicin efterlevelse. Dette perspektiv er beskrevet i 2002 (7) og rummer mulighed for at metoder til at analysere og undgå fejl også kan appliceres på manglende medicin efterlevelse. Fejlene kan opdeles i Rutinefejl Regelbaserede fejl Viden baserede fejl Bevidste overtrædelser at man glemmer en tablet eller forveksler to tabletter at man bruger en forkert regel til hjælp for indtagelse af medicinen fx at man kommer medicinen i øret i stedet for i munden eller tager medicin beregnet til ugentligt brug dagligt i stedet for. at man analyserer sig frem til en forkert brug af medicinen hvis man fx har glemt medicinen eller har bivirkninger at man ikke tager medicinen eller tager den forkert fordi man har forstået fra en anden informationskilde at det er bedre Fx at man har læst på Internettet at binyrebarkhormoner er noget skidt og derfor ophører man den forebyggende astmabehandling Metoder til at forbedre medicin efterlevelse i et systemfejl perspektiv Rutinefejl Rutinefejl kan næppe fjernes ved hjælp af information til patienten om lægemidlet og sygdommen. Her kræves metoder som er at sidestille med andre sektorers forsøg på automatisering, forenkling og alarmering. Disse metoder svarer til værktøjer som fx dosisdispensering, doseringsæsker, enkle regimer, SMS beskeder mv. Disse værktøjer bruges i vid udstrækning allerede og deres effekt er for fleres vedkommende rimeligt dokumenterede (11) Regelbaserede fejl Metoder til at reducere regelbaserede fejl i andre sektorer er forenkling af reglerne, forbedret information, "idiotsikring", øget kompetence.
3 Det synes oplagt at de regelbaserede fejl kan reduceres når/hvis de sundhedsprofessionelle og medicinalindustrien får kendskab til fejlene, således at de målrettet kan øge indsatsen for medicin efterlevelse. Dette kræver imidlertid information fra patienterne og de sundhedsprofessionelle tilbage til medicinalindustrien om patienternes forkerte bruge af medicinen. Af metoder til at øge medicin efterlevelse for regelbaserede fejl er det vist at for korte medicin kure kan enkel information og enkle doseringsregimer øge medicin efterlevelse og måske behandlingsresultat (11). I en anden undersøgelse er det vist at information om bivirkninger ikke formindsker medicin efterlevelse. For patienter i langtidsbehandling er det også vist at information om teknikken vedr. brugen af medicinen kan øge medicinefterlevelsen. Her kan denne type information dog ikke stå alene (11). Et oplagt eksempel på et forbedringspotentiale er medicinpakningen og patientinformationen/indlægssedlen for præparatet methotrexat ( som indgivet dagligt i stedet for ugentligt i løbet af blot få uger kan medføre døden. Det er kun nævnt i en sætning midt i patientinformationen/indlægssedlen under dosering at doseringen er ugentlig og det er ikke nævnt under afsnittet særlige advarsler eller uden på pakken at medicinen aldrig må tages mere end én gang om ugen. Der er mindst en sag hvert år i Patientklagenævnet om methotrexat indtaget dagligt i stedet for ugentligt. I England arbejder man nu målbevidst på at få forenklet informationen om methotrexat til patienterne ( Viden baserede fejl Viden baserede fejl er forårsaget af at patienterne analyserer sig frem til noget forkert (fx undlader at bruge prævention sammen med visse fosterskadende lægemidler). Fejl forårsaget af forkert analyse af en situation søger man i andre sektorer at undgå ved at forenkle processer så man ikke bringer en ansat i en situation hvor man hurtigt skal analysere en kompliceret situation. Det svarer i sundhedssektoren til at patienten dels selv har en høj viden om behandlingen og dels har adgang til at få suppleret sin viden hos en kompetent sundhedsprofessionel. For patienter i længerevarende behandling og med flere medikamenter kræver høj medicin efterlevelse tilsyneladende en multifaktoriel indsats der på mange forskellige måder øger patientens og de pårørendes viden om sygdommen og behandlingen, således at patienten forstår behandlingen og har kendskab til behandlingsmål, bivirkninger mv. En dansk undersøgelse har i overensstemmelse hermed vist sammenhæng mellem patienternes viden om medicin og deres medicinefterlevelse (3). Den undersøgelse som man primært refererer til vedr. dette er en sammenfattende undersøgelse (11) som vurderer 39 forskellige interventioner for at øge medicin efterlevelse. Samlet var der effekt på medicin efterlevelse af cirka halvdelen af studierne og effekt på behandlingen i lidt færre af studierne. Konklusionen på undersøgelsen er at for langtidsbehandling er det nødvendigt med komplekse strategier der indeholder såvel information og konsultation som remindere, selv-monitorering af sygdommen, inddragelse af pårørende og andet. Dette er i overensstemmelse med at der som regel er fejl i flere delprocesser når der sker en katastrofe og dermed at man skal involvere flere aktører omkring patienten hvis man skal sikre god compliance. En central komponent i denne sammenhæng er naturligvis at de forskellige aktører har et velfungerende samarbejde. For astma er der vist statistisk effekt på medicin efterlevelse af flere programmer med individuel information til patienter fra læger og farmaceuter og astmaskole med undervisning ved læge og farmaceut. Det har imidlertid været vanskeligt at få bevis for at sygdommen også forbedres. En dansk undersøgelse viser dog færre sygedage efter et multifaktorielt astmaprogram udført i samarbejde mellem læger og farmaceuter (12),(13) For højt blodtryk har nogle, men ikke alle kunnet vise effekt af en øget informationsindsats. Et positivt studie benyttede et computersystem for at følge og rådgive patienter med fo højt blodtryk. Dette studie havde effekt på både medicin efterlevelse og blodtryk. Et andet positivt studie kombinerede værktøjer mod rutinefejl (doseringsæsker, remindere mv.) med bla støttegrupper, feed back og rådgivning og fandt en positiv effekt (14). En økonomisk analyse af det studie viste også at de sundhedsøkonomiske fordele opvejede meromkostningerne (15).
4 For HIV er det vist at individualiserede kontroller og regimer reducerer viruskoncentrationen mere end hvis patienten får standard behandling. Det drejer sig fx om tilpasning af medicinen } til patientens livsstil og information om bivirkninger (1). For diabetes er der divergerende resultater mht. om en øget indsats med fx faste tilbagevendende telefonkonsultationer og patientuddannelse medførte bedre diabeteskontrol (16). I det seneste årti har begrebet konkordans været benyttet sammen med medicin efterlevelse. Hvor medicin efterlevelse er patientens efterlevelse af lægens ordre er konkordans at patienten inddrages i behandlingen og et væsentligt element bliver her er den professionelle empati (10). Det er vist at individuel konsultation mellem den sundhedsprofessionelle og patient fremmer medicin efterlevelse og behandlingsresultat. (1), (10). I WHO rapporten (1) står direkte i afsnittet lessons learned at patienterne skal støttes ikke bebrejdes. En anden måde at udtrykke det på er at man skal opnå konkordans med patienten. Konkordans er at begge parter i samtalen har en sikker fornemmelse for forståelse af hinandens budskaber. Forudsætningerne for at opnå konkordans er kun beskrevet i begrænset omfang om med vægt på kommunikationen mellem den sundhedsprofessionelle og patienten (8), (10). To andre basale forudsætninger, som kommer frem når man analyserer begrebet i et fejlteoretisk perspektiv er ikke beskrevet: nemlig at den sundhedsprofessionelles kompetence skal være tilstrækkelig til at dække spørgerens behov og at både patient og sundhedsprofessionel skal have den fornødne tid og det fornødne rum til at tale sammen. Bevidste overtrædelser I de store undersøgelser om medicin efterlevelse er patienternes egen søgning af information ikke eksplicit nævnt som mulig årsag til ændring i medicin efterlevelse. Det er velkendt at en del fx astmapatienter og psykosepatienter bevidst forsøger at stoppe den forebyggende behandling fordi de har læst eller hørt at bivirkningerne er farlige eller fordi de er bange for afhængighed. Kilderne til denne information er naturligvis mange. Som det seneste skud på stammen er Internettet. Det er vist at op mod 85% af patienterne vil bruge Internettet til at søge medicinsk information. Ud fra et fejlteoretisk perspektiv må brugen af tilfældige hjemmesider til medicinsk informationssøgning kunne medføre fejl af typen bevidste overtrædelser og en litteratursøgning har da også vist at der fx findes 50 søgesteder på Internettet omkring behandling af akut diarre hos børn, kun to indeholdt informationen fra de gældende lægefagligt rigtige vejledninger (17). Yderligere er det vist at blandt 21 lægemidler som der var udsendt advarsel om fra den amerikanske lægemiddelstyrelse var advarslen kun citeret i 31% af de hjemmesider, der omtalte lægemidlet (18). Omvendt må man også antage at patienternes brug af opdaterede internetsider vil kunne medføre øget forståelse for sygdommen og behandlingen (18). Herhjemme er det lidt en myte at patienterne møder med 4 rummeter internetudskrifter vedr. deres behandling. I Lægemiddelrådgivningen hvor læger i specialet klinisk farmakologi rådgiver andre sundhedsprofessionelle om medicin møder man problemet i et vist omfang og det er karakteristisk at kollegerne kommer til kort. Problemet er at lægen skal have en meget stor basal paratviden for at skelne "skidt fra kanel" i den stadigt stigende informationsmængde som patienten kan søge. Hjemmesider for sjældne sygdomme har ikke sjældent anbefalinger om fx lægemidler som bruges i udlandet til en bestemt sygdom eller om at undgå at tage bestemt medicin når man har sygdommen. Anbefalinger som der ikke nødvendigvis er lægefagligt hold i, men hvor det altså kræver en høj grad af basal og vedligeholdt viden om lægemidler at kunne se igennem informationerne og uddrage essensen for patienten. Når det lykkes har man til gengæld også fået skabt netop den konkordans der er essentiel for patienternes indtagelse af relevant medicin.
5 Referencer 1. WHO. Adherence to long-term therapies. Evidence for action WHO. 2. Urquhart,J: The odds of the three nons when an aptly prescribed medicine isn't working: noncompliance, non-absorption, non-response. Br J Clin Pharmacol 54: , Barat,I, Andreasen,F, Damsgaard,EM: Drug therapy in the elderly: what doctors believe and patients actually do. Br J Clin Pharmacol 51: , Foss,S, Schmidt,JR, Andersen,T, Rasmussen,JJ, Damsgaard,J, Schaefer,K, Munck,LK: Congruence on medication between patients and physicians involved in patient course. Eur J Clin Pharmacol 59: , Hallas,J: Drug related hospital admissions in subspecialities of internal medicine. Dan Med Bull 43: , Lægemiddelstyrelsen and Danmarks Apotekerforening. Returmedicin på apotekerne Barber,N: Should we consider non-compliance a medical error? Qual Saf Health Care 11:81-84, LaRosa,JH, LaRosa,JC: Enhancing drug compliance in lipid-lowering treatment. Arch Fam Med 9: , Rand,CS: Measuring adherence with therapy for chronic diseases: implications for the treatment of heterozygous familial hypercholesterolemia. Am J Cardiol 72:68D-74D, Vermeire,E, Hearnshaw,H, Van,RP, Denekens,J: Patient adherence to treatment: three decades of research. A comprehensive review. J Clin Pharm Ther 26: , Haynes, R. B, McDonald, H., Garg, Q. X., and Montague, P. Interventions for helping patients to follow prescriptions for medications he Coshrane Library. 12. Herborg,H, Soendergaard,B, Froekjaer,B, Fonnesbaek,L, Jorgensen,T, Hepler,CD, Grainger- Rousseau,TJ, Ersboell,BK: Improving drug therapy for patients with asthma--part 1: Patient outcomes. J Am Pharm Assoc (Wash ) 41: , Herborg,H, Soendergaard,B, Jorgensen,T, Fonnesbaek,L, Hepler,CD, Holst,H, Froekjaer,B: Improving drug therapy for patients with asthma-part 2: Use of antiasthma medications. J Am Pharm Assoc (Wash ) 41: , Logan,AG, Milne,BJ, Achber,C, Campbell,WP, Haynes,RB: Work-site treatment of hypertension by specially trained nurses. A controlled trial. Lancet 2: , Logan,AG, Milne,BJ, Achber,C, Campbell,WP, Haynes,RB: Cost-effectiveness of a worksite hypertension treatment program. Hypertension 3: , McDonald,HP, Garg,AX, Haynes,RB: Interventions to enhance patient adherence to medication prescriptions: scientific review. JAMA 288: , McClung,HJ, Murray,RD, Heitlinger,LA: The Internet as a source for current patient information. Pediatrics 101:E2, Tatsioni,A, Gerasi,E, Charitidou,E, Simou,N, Mavreas,V, Ioannidis,JP: Important drug safety information on the internet: assessing its accuracy and reliability. Drug Saf 26: , 2003
Vi lykkes ikke med medicinhåndtering alle ved det, men hvad gør vi? Birthe Søndergaard Sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening
Vi lykkes ikke med medicinhåndtering alle ved det, men hvad gør vi? Birthe Søndergaard Sundhedsfaglig direktør Disposition Lægemiddelrelaterede problemer Medicinhåndtering og udfordringer Compliance i
Læs mereCompliance. Stig Ejdrup Andersen Klinisk farmakologisk Enhed H:S Bispebjerg Hospital
Compliance Stig Ejdrup Andersen Klinisk farmakologisk Enhed H:S Bispebjerg Hospital En patient, som behandles med et antipsykotikum, genindlægges med hallucinationer og tiltagende angst. Før behandlingen
Læs merePatientkomplians Begreber og definitioner. 24. november2010 Mats Lindberg Ledende overlæge Medicinsk Afdeling Aabenraa-Haderslev
Patientkomplians Begreber og definitioner 24. november2010 Mats Lindberg Ledende overlæge Medicinsk Afdeling Aabenraa-Haderslev Mats Ugeskr Laeger 2008;170:1912-6 Hvilket ord skal vi bruge? Compliance
Læs mereDanmarks Apotekerforening. Næsten alle medicingennemgange afslører medicinproblemer
Danmarks Apotekerforening Analyse 13. juni 2013 Næsten alle medicingennemgange afslører medicinproblemer 94 procent af alle personer, der fik gennemført en medicingennemgang på apotek, fik afdækket et
Læs mereEn tablet daglig mod forhøjet risiko
En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge
Læs mereOptimering af hjertepatienters medicin-compliance
Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Apotekerforeningen og Hjerteforeningen samarbejder Lotte Fonnesbæk, sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening Apotekerne har visioner Faglighed
Læs mereID nummer 30.3 Medicineringsforløb ved sektorovergange.
ID nummer 30.3 Medicineringsforløb ved sektorovergange. Titel og reference Kategori Formål Resultatmål Metode The Value of Inpatient Pharmaceutical Counselling to Elderly Patients prior to Discharge Al-Rashed
Læs mereMedicineringsfejl 2008
H:S Enhed for Patientsikkerhed og H:S Klinisk Farmakologisk Enhed Medicineringsfejl 2008, Risikomanager, Hvidovre Hospital Defintioner Omfang og inddeling af medicineringsfejl Hvis skyld er det? Systemanalyse
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke
Læs mereCompliance, concordance og adherence
Compliance, concordance og adherence Forfatter: Pernille Dam og Lotte Abildgaard Revideret af Bettina Friese, Marianne Bjørn og Nina Nelson 2014 Samfundsfarmaceutisk Kompendium 1.13 Compliance, concordance
Læs mereMedicin uden skade. Lone Winther Jensen, lægefaglig direktør, PhD, BBA, Regionshospitalet Randers. 1 Regionshospitalet Randers
Medicin uden skade Lone Winther Jensen, lægefaglig direktør, PhD, BBA, Regionshospitalet Randers 1 Regionshospitalet Randers Regionshospitalet Randers 2 Regionshospitalet Randers Regionshospitalet Randers
Læs mereMEDICINGENNEMGANG OG HØJRISIKOMEDICIN
MEDICINGENNEMGANG OG HØJRISIKOMEDICIN Medicingennemgang og højrisikomedicin Indledning Projektet Sikker Psykiatri er et samarbejde mellem Danske Regioner, TrygFonden, Det Obel-ske Familiefond og Dansk
Læs mereLinda Jeffery: Det starter med farmaceuten. pharma januar 2013 5
»Virkeligheden er desværre, at nogle patienter cykler meget rundt i systemet. De er i behandling hos flere forskellige specialister, men de har det stadig skidt.,«fortæller Linda Jeffery, Klinik for Multisygdomme.
Læs mereHvilke faktorer understøtter eller hindre medicin adherence hos patienter med kronisk nyresygdom
Nefrologisk klinik Hvilke faktorer understøtter eller hindre medicin adherence hos patienter med kronisk nyresygdom Et kvalitativt systematisk review RN, MSc Trine Mechta Nielsen 1 Projekt oversigt 1.
Læs mereDansk Sundhedsvæsen. Tidsskrift for. 89. årgang Nr. 2 Marts 2013
Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen 89. årgang Nr. 2 Marts 2013 Store forskelle i organisering af akutmodtagelser Medicingennemgangsmodeller i primærsektoren Problembaseret læring som kompetenceudvikling
Læs mereFarmaceutisk Sektorovergangsprojekt. Klinisk farmaceut Michelle Lyndgaard Nielsen og Klinisk farmaceut Louise Lund
Farmaceutisk Sektorovergangsprojekt Klinisk farmaceut Michelle Lyndgaard Nielsen og Klinisk farmaceut Louise Lund Effekten af farmaceutisk medicingennemgang, medicinsamtale og opfølgning på forekomsten
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereAstma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek
Astma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek Projektets baggrund Non-compliance (manglende efterlevelse af en behandling) er et stort problem trods det, at der er stor fokus på implementeringen
Læs mere350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer
Danmarks Apotekerforening Analyse 6. maj 215 35. ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer 6 procent af de ældre, der fik en medicingennemgang, anvendte risikolægemidler, der
Læs mere# '#%!! ' '!" "',.) '+ /0. ( ) ()1&&2. Side 2 af 59
!"# #%& # #%!!!" ()! ) ( (*+,*- ( )+( ",.) + /0. ( ) ()1&&2 Side 2 af 59 1. COMPLIANCE I HISTORISK PERSPEKTIV... 5 2. DEFINITIONER OG BEGREBER... 7 2.1. COMPLIANCE... 7 2.2. COMPLIANCE VS. CONCORDANCE
Læs mereMaskinel dosisdispensering
Maskinel dosisdispensering - Hvad er fakta? Resultater fra projektet Dosisdispensering fra maskine til mund Der har været debat om maskinel dosisdispensering siden ordningen blev indført i 2001. Mange
Læs mereAdherence og Health Literacy blandt HIV-smittede i Bissau,Guinea Bissau
Adherence og Health Literacy blandt HIV-smittede i Bissau,Guinea Bissau Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD, lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby E-mail:lottrodk@rm.dk
Læs mereDiabetes og sundhedskompetencer fra viden til handling
AARHUS UNIVERSITY DEPARTMENT OF PUBLIC HEALTH Diabetes og sundhedskompetencer fra viden til handling Diabetes Update 16 November 2o15 Helle Terkildsen Maindal, MPH, Ph.d. Sektion for Sundhedsfremme og
Læs mereEn styrket indsats for polyfarmacipatienter
N O T A T En styrket indsats for polyfarmacipatienter Regionernes nye kvalitetsdagsorden går ud på at rette fokus mod tiltag, der på samme tid forbedrer kvaliteten og mindsker omkostningerne. I den forbindelse
Læs mereStregkoder i klinikken barrierer for brug. Hanne Fischer SAFE Sygehusapotekernes og Amgros Forsknings- og udvilingsenhed
Stregkoder i klinikken barrierer for brug Hanne Fischer SAFE Sygehusapotekernes og Amgros Forsknings- og udvilingsenhed Barrierer for brug af stregkodesystemer ved dispensering og administration af lægemidler
Læs merePolitik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland
Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Patient- og pårørendeinddragelse er vigtigt, når der tales om udvikling af sundhedsvæsenet. Vi ved nemlig, at inddragelse af patienter
Læs mereEr der uenighed om hvad klinisk relevante interventioner i medicingennemgang er?
Er der uenighed om hvad klinisk relevante interventioner i medicingennemgang er? /Farmaceut Christine Villesen Workshop 1 Årsmøde 2014 Lægemiddelrelaterede problemer som følge af tværsektoriel behandling
Læs merePultz K, Salout M. Pharmakon, oktober Apotek og praktiserende læge.
Titel og reference 20.3 Ydelsen Medicingennemgang for ældre afprøvet på 5 apoteker. Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober 2005. Placering i sundhedssektoren Kategori Formål Apotek og praktiserende læge.
Læs mereDANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara.
DANSK RESUMÉ Introduktion Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara. Epidemiologien bag denne epidemi, og måderne hvorpå den relaterer sig til sundhedssystemer
Læs mereStyrket indsats til pårørende - Et tværfagligt indsatsområde i onkologisk klinik
Pårørende inddragelse ja, selvfølgelig Styrket indsats til pårørende - Et tværfagligt indsatsområde i onkologisk klinik 2015-1017 Helle Pappot, overlæge og Lena Ankersen, klinisk sygeplejespecialist Onkologisk
Læs mereErfaringer med metode til start og opfølgning af medicinsk behandling til hiv
Erfaringer med metode til start og opfølgning af medicinsk behandling til hiv Lotte Ørneborg Rodkjær Forskningsspl. MPH, Ph.D. stud. Infektionsmedicinsk afdeling Q Århus Universitetshospital, Skejby lottrodk@rm.dk
Læs mereKognitiv indsigt. Klinisk indsigt 09-10-2014. Baseline 3M 6M 12M Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej. Birchwood Insight Scale
Sygdoms indsigt eller udsigt Rikke Jørgensen, cand.cur. ph.d. Postdoc Forskningskonference 2014 Psykiatrisk sygepleje Fra forskning til praksis fra praksis til forskning 2 Forskning viser, at det er en
Læs mereInspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH
Helle Schnor Ph.d. Studerende, cand.cur., sygeplejerske Danmarks pædagogiske Universitetsskole Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH Hvorfor skal patienter uddannes? Hvad
Læs mereForebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Et forsøgsprojekt på danske apoteker 1997-1999
Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service Et forsøgsprojekt på danske apoteker 1997-1999 Pharmakon a/s Milnersvej 42 DK-3400 Hillerød Denmark Tel +45 4826 5000 Fax +45
Læs mereMultimorbiditet og geriatrisk screening
Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri
Læs mereOpstart af ny behandling - hvordan sikres det, at medicinbrugeren kommer godt i gang?
Projektbeskrivelse Opstart af ny behandling - hvordan sikres det, at medicinbrugeren kommer godt i gang? Pharmakon Apotekernes Uddannelsescenter November 2012 Pharmakon 2012 1 Resumé af projektbeskrivelsen
Læs mereInklusionskriterier for patienter var:
Titel og reference 20.11 Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer hos ældre kardiologiske patienter ved en farmaceutisk indsats. Et udviklingsprojekt på kardiologisk afdeling på Centralsygehuset
Læs mereErfaringer fra Danmark Business case med sparede ressourcer og kliniske effekter? Lars Ehlers Professor i sundhedsøkonomi, AAU
Erfaringer fra Danmark Business case med sparede ressourcer og kliniske effekter? Lars Ehlers Professor i sundhedsøkonomi, AAU Agenda Hvad siger forskningen om effekterne af telehealthcare? Et eksempel
Læs mereBolvig T, Pultz K, Fonnesbæk L Pharmakon, november Apotek og praktiserende læge
Titel og reference 20.8 Afprøvning af samarbejdsmodeller ved medicingennemgang Bolvig T, Pultz K, Fonnesbæk L Pharmakon, november 2006 Placering i sundhedssektoren Kategori Formål Apotek og praktiserende
Læs mereHandicap og Psykiatri Dosisdispenseret medicin. Godkendt i FagMED den 10. september 2014. Korrekt håndtering af dosisdispenseret medicin
Instruks Håndtering af dosisdispenseret medicin Handicap og Psykiatri Dosisdispenseret medicin Definition Dosisdispenseret medicin: Lægemidler, der kan pakkes med maskine i små plastikposer eller plastikbobler
Læs mereLæger ved ikke nok om seponering
6 FARMACI 05 MAJ 2015 SEPONERING Læger ved ikke nok om seponering Alt for mange danskere tager uhensigtsmæssig medicin, fordi lægerne er usikre på, hvornår en behandling skal stoppes. En ny ph.d.-afhandling
Læs merehttp://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm
Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol
Læs mereIndlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt
DEN TVÆRREGIONALE UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt Spørgeskemaundersøgelse blandt 43.567 indlagte patienter i Region Hovedstaden og Region Sjælland
Læs mereStop medicineringsfejl
Stop medicineringsfejl Stop medicineringsfejl Læringsseminar 2 Medicinering og introduktion til medicinpakken og indikatorer Torben Hellebek, praktiserende læge og Brian Bjørn, DSFP Hvorfor interessere
Læs mereFremadrettede perspektiver. Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard
Fremadrettede perspektiver Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard Faser i KOL rejsen Almen praksis, sygehuse, kommuner mm Endelig diagnose Første diagnose, ventetid på
Læs mereBILAG BETINGELSER ELLER BEGRÆNSNINGER SOM SKAL IMPLEMENTERES AF MEDLEMSSTATERNE MED HENSYN TIL SIKKER OG EFFEKTIV BRUG AF LÆGEMIDLET.
BILAG BETINGELSER ELLER BEGRÆNSNINGER SOM SKAL IMPLEMENTERES AF MEDLEMSSTATERNE MED HENSYN TIL SIKKER OG EFFEKTIV BRUG AF LÆGEMIDLET. 1 Medlemsstaterne skal sikre, at alle betingelser eller begrænsninger
Læs merePsykofarmaka Program dag 4. Dagens Mål. Dag 4.
Psykofarmaka Dag 4. Program dag 4. Velkommen Medicin og pædagogik Medicinpædagogik et redskab i psykiatrien Sygeplejefaglig dokumentation i forbindelse med medicinadministration tvangsmedicinering Dagens
Læs mereMultisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre?
Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Anne Frølich, overlæge og forskningsleder ved Bispebjerg Hospital i Region Hovedstaden Sundhedsvæsenets organisation bliver
Læs mereAllergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma
Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma 3. august 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Lidt om allergi og astma...3 2.1 Udredning af allergi og astma...3 2.2 Behandlingen
Læs mereUlighed i medicin. Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen
Ulighed i medicin Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen Apotekerne møder hver dag de udsatte borgere, som på grund af deres større medicinforbrug hører til dem, der bruger
Læs mereUdarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning
Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Første del: det fokuserede spørgsmål DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital
Læs mereMASCC undervisningsredskab for patienter der modtager oral medicin mod deres kræftsygdom
MASCC undervisningsredskab for patienter der modtager oral medicin mod deres kræftsygdom Dette undervisningsredskab er udarbejdet for at hjælpe sundhedspersonalet i vurdering og undervisning af patienter,
Læs mereAlarmsignaler og lægemiddelrelaterede problemer
Alarmsignaler og lægemiddelrelaterede problemer Marianne Bjørn og Lotte Abildgaard To vigtige begreber for arbejdet i skranken Når lægemidler udleveres fra apoteket er formålet at helbrede sygdom, nedsætte
Læs mereÆldre polyfarmacipatienter Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek
Ældre polyfarmacipatienter Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek Projektforslag Modelprojekt for tværsektoriel kvalitetssikring af medicinanvendelse
Læs mereÆldre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri
Ældre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri De fem geriatriske giganter Instabilitet/ immobilitet Iatrogenitet Intellektuelle og mentale prob. Incontinens Infektion Geriatri?
Læs mereFarmaceut Heidi Kudsk hjælper praktiserende læger med medicinen. Side 6. Brexit konsekvenser for lægemiddelområdet side 4
Medlemsblad for Pharmadanmark 6 2016 Magasinet for akademikere på lægemiddelområdet Brexit konsekvenser for lægemiddelområdet side 4 Personlig medicin på programmet for Pharma på Tværs side 18 Sådan gør
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne
Læs mereModicTeamet og Antibiotika behandling
Rygcenter Syddanmark ModicTeamet og Antibiotika behandling Patientinformation Rygcenter Syddanmark www.sygehuslillebaelt.dk Rygcenter Syddanmark Du er blevet henvist til Modic teamet af din kontaktperson
Læs mereSlide no 1. Nana Folmann Hempler Forsker, Phd
Slide no 1 Nana Folmann Hempler Forsker, Phd En registerbaseret undersøgelse af etniske og sociale forskelle i medicinsk behandling efter AMI (blodprop i hjertet) Forskningsspørgsmål Er der forskel i kvalitet
Læs mereBaggrundsdokument. Udarbejdet af: Danmarks Apotekerforening Danske Regioner Kommunernes Landsforening Praktiserende Lægers Organisation
Baggrundsdokument Udarbejdet af: Danmarks Apotekerforening Danske Regioner Kommunernes Landsforening Praktiserende Lægers Organisation September 2007 Samarbejde om det sikre medicinforløb Baggrundsdokument
Læs mereHvilke medicineringshændelser rapporteres i DPSD?
Hvilke medicineringshændelser rapporteres i DPSD? Farmaceut, Pia Knudsen Patientombuddets læringsenhed Patientombuddet 22. november 2012 slide 2 Afsluttede sager 1/1 8/11 2012 70000 60000 50000 40000 30000
Læs mereHvorfor et projekt om maskinel dosisdispensering?
En patienthistorie Hvorfor et projekt om maskinel dosisdispensering? Selv om maskinel dosisdispensering har været anvendt i 10 år, er der stadig begrænset viden om hvordan ordningen påvirker patientsikkerheden.
Læs mereBorgernes sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen
N O T A T Borgernes sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen - Vision og pejlemærker Visionen for Borgernes Sundhedsvæsen er, at forbedre sundhedsvæsenets ydelser, service og kultur, så borgerne bliver ligeværdige
Læs mereÆldre og medicin: vigtige forhold og forbehold
Opsummering Ældre og medicin: vigtige forhold og forbehold Ved vi nok om virkning af medicin til ældre mennesker? IRF s Stormøde 8. februar 2017 Bella Centeret IRF s Stormøde 2017 om ældre og medicin IRF
Læs mereHealth literacy. Dagens program
Health literacy Temadag for ledere i sundhedscentre, Marts 2017 Dagens program Hvorfor arbejde med HL? Hvordan kan vi undersøge niveauet af HL? Hvordan kan vi styrke health literacy hos den enkelte og
Læs mereHandouts Den motiverende samtale 9. november 2006. Carl Erik Mabeck. Livsstilscentret Brædstrup Sygehus
Handouts Den motiverende samtale 9. november 2006 Carl Erik Mabeck Livsstilscentret Brædstrup Sygehus I følge WHO vil livsstilsfaktorer være ansvarlige for 70 % af alle sygdomme i år 2020. Vi arbejder
Læs mereSygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund
Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,
Læs mereKommuner opruster på medicinsikkerhed
6 FARMACI 06 JUNI 2013 Kommuner opruster på medicinsikkerhed Landets kommuner bruger i stigende grad apotekerne til at få styr på medicinsikkerheden på ældre- og socialområdet. Både Kommunernes Landsforening
Læs mereHøringssvar vedr. Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod astma og KOL i ATC gruppe R03 af 19. januar 2015.
Medicintilskudsnævnet Sekretariatet Axel Heides gade 1 2300 København S medicintilskudsnaevnet@dkma.dk Østerbro, 8. maj 2015 Høringssvar vedr. Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod astma og
Læs mereDanske undersøgelser om compliance. Hanne Herborg Udviklingschef, cand. Pharm. Apotekernes uddannelsescenter Pharmakon
Danske undersøgelser om compliance Hanne Herborg Udviklingschef, cand. Pharm. Apotekernes uddannelsescenter Pharmakon Tre forskningsprojekter Tre forskningsprojekter Evidensrapport 9- Compliance og concordance
Læs mereINDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Ventoline 4 mg tabletter Salbutamol
INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Ventoline 4 mg tabletter Salbutamol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger. - Gem indlægssedlen.
Læs merePolyfarmaci og multisygdom
Klinisk Farmakologisk Afdeling Polyfarmaci og multisygdom Klinisk Farmakologisk Afdeling, BFH Mikkel Christensen og Lene Ørskov Reuther Navn (Sidehoved/fod) 1 Dagen i dag - Generelle forhold forhold- tour
Læs mereBeslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark
Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis
Læs mereFå mere livskvalitet med palliation
PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende
Læs mereTerminologi. Patientperspektivet. Adherence til antidepressiv behandling: Patientperspektiver på medicintagning
Adherence til antidepressiv behandling: Patientperspektiver på medicintagning Lektor Niels Buus Professor Helle Johannessen Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet Forskningslektor
Læs mereMedicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt
Titel og reference 20.5 Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Kristoffersen IMS Masterprojekt ved Det farmaceutiske Fakultet Københavns Universitet, 2007. Placering i sundhedssektoren
Læs mereAnbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom
Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom ISKÆMISK HJERTESYGDOM HJERTERYTMEFORSTYRRELSE HJERTEKLAPSYGDOM HJERTESVIGT RESUMÉ 2018 Resumé I dag lever ca. en halv million voksne
Læs merePatientsikkerhed på. Christianna Marinakis, informationsfarmaceut 4/17/2018
Patientsikkerhed på Christianna Marinakis, informationsfarmaceut 2018 4/17/2018 s indsats mod lægemiddelrelaterede utilsigtede hændelser (UTH). Kan vi komme dem til livs? Medicineringsfejl er der et mønster?
Læs mereDosisdispensering. Information om dosispakket medicin til den praktiserende læge, hjemmesygeplejen, plejehjemmet m.m.
Dosisdispensering Information om dosispakket medicin til den praktiserende læge, hjemmesygeplejen, plejehjemmet m.m. Hvad er dosisdispensering? Ved dosisdispensering forstås at et apotek pakker den enkelte
Læs mereBehandling af akne i graviditeten Hedegaard, U., Larsen, J. & Damkier, P. 2008 I : Syddanske Læger. 1, s. 20 1 s.
Ulla Hedegaard Klinisk farmaceut, Ph.d.-studerende Klinisk Farmakologi Afd. for Klinisk Biokemi og Farmakologi Postaddresse: J. B. Winsløws Vej 19, 2. 5000 Odense C Danmark Postaddresse: J. B. Winsløws
Læs merePatientforløb Astma hos børn - en ny tilgang, et fælles ansvar - en bedre kvalitet
Til Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget Region Midtjylland. Hermed ansøges om støtte til følgende projekt i henhold til anførte beskrivelse: Patientforløb Astma hos børn - en ny tilgang, et fælles ansvar
Læs merePatientinformation DBCG 2007- b,t
information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en
Læs merePatientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk
Patientinddragelse Morten Freil Direktør Danske Patienter www.danskepatienter.dk Oplægget Sundhedsvæsenets udfordringer nu og i fremtiden Patientinddragelse i eget forløb i udvikling af sundhedsvæsenets
Læs mereIntroduktion til medicinpakken d. 7. februar 2017 ved
Introduktion til medicinpakken d. 7. februar 2017 ved Torben Hellebek, Praktiserende læge Arjen Peter Stoop, Dansk Selskab for Patientsikkerhed Pia B. Tjørnelund, hjemmesygeplejerske Dagsorden Kort præsentation
Læs mereRedskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.
Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 ulbe@si-folkesundhed.dk Danskerne synes følgende er ok:
Læs mereSammen forebygger vi bedst
Sammen forebygger vi bedst Sundhedsprofilen 2017 viser, at danskernes sundhed og trivsel er blevet dårligere. Det er et fælles ansvar. Apotekerne er, som en del af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen,
Læs mereDen Udvidede Patientsikkerheds Ordning. Utilsigtede hændelser
Den Udvidede Patientsikkerheds Ordning Utilsigtede hændelser Formål med dagen Ved utilsigtet hændelse forstås : En på forhånd kendt og ukendt hændelse og fejl, som ikke skyldes patientens sygdom og som
Læs mereFarmakologi og medicinhåndtering. Social- og sundhedsassistent uddannelsen Fra november 2015
Farmakologi og medicinhåndtering Social- og sundhedsassistent uddannelsen Fra november 2015 Det nye fag Farmakologi og medicinhåndtering Avanceret niveau Samlet varighed 2 uger Indholdet har tidligere
Læs mereBehandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis
Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis Jørgen Falk Chefkonsulent Temamøde om tobak og alkohol, Middelfart 25. oktober 2011 Disposition Udviklingen i rygevaner Beskrivelse
Læs mereReceptfornyelse og genbestilling af medicin via FMK m.m.
Receptfornyelse og genbestilling af medicin via FMK m.m. MedCom - version 2 Beskrivelse af mulige arbejdsgange ved genbestilling og receptfornyelse af medicin og andre udfordringer i forbindelse med Fælles
Læs mereGenerelt om at tage medicin
GRUPPEPSYKOEDUKATION Baggrundsmateriale til facilitator Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Grunden til, at der er udarbejdet et generelt ark er, at svarene på disse spørgsmål stort set er de samme
Læs mereMere sikker medicinering
Mere sikker medicinering - apotekets bidrag til kvalitet i sundhedsvæsenet Indhold Forord 5 Medicinproblemer koster tusindvis af dødsfald 6 Apoteket fanger 200.000 fejl i recepter 9 Farmaceuter sikrer
Læs mereØkonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH
Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH 1 Baggrund: Hvad viser reviews af økonomiske studier af telemedicin? Forfatter Antal studier Andel
Læs mereTeleCare Nords afslutningskonference d. 18 november 2015 Lisa Korsbakke Emtekær Hæsum
Source: www.project-read.com TeleCare Nords afslutningskonference d. 18 november 2015 Lisa Korsbakke Emtekær Hæsum 22/11/2015 1 Hvad er health literacy? Health literacy på dansk Hvorfor er health literacy
Læs mereMedicinhjælp til 500 ældre i hjemmeplejen
6 FARMACI 07 AUGUST 2014 Medicinhjælp til 500 ældre i hjemmeplejen En aftale mellem Jernbane Allé Apotek i Vanløse og den lokale hjemmepleje har sikret medicingennemgang til knap 500 ældre. Samtidig har
Læs merev/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI
v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI I anledning af arrangementet "Fup og fakta om psykofarmaka" Region Hovedstadens Psykiatri og Psykiatriforeningernes Fællesråd den 27. januar 2015 MX, 22. januar
Læs mereApotek og hjemmesygeplejersker. D: deskriptiv undersøgelse (Master afhandling).
Titel og reference 20.22 Kvalitetsudvikling af lægemiddelanvendelsen i et lokalområde. Et tværfagligt forsøgsprojekt i primærsektoren i Vejen Kommune. Møller L. Master of Public Health uddannelsen. Det
Læs mereBenzodiazepiner. Information og rådgivning til sundhedspersoner
Benzodiazepiner Information og rådgivning til sundhedspersoner 1 FORORD Behandling med benzodiazepiner kan være en vanskelig opgave for både patient og læge blandt andet pga. risikoen for afhængighed.
Læs mereIntern prøve farmakologi den 8. juni 2007 kl til Hold S06V
Intern prøve farmakologi den 8. juni 2007 kl. 9.00 til 11.00 Hold S06V Side 1 af 5 Case: 62-årig kvinde med kendt hypertension, der igennem mange år har været velbehandlet med thiazid og ACE-hæmmer, henvender
Læs mereSUNDHEDSCOACHING SKABER
SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale
Læs mere