Spørgeskemaundersøgelse af organisationernes mål, værdier og læring
|
|
- Frans Kristiansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Arbejdspakke 2.3 For udbydere af læring ledere, lærere, facilatorer m.v. Spørgeskemaundersøgelse af organisationernes mål, værdier og læring Version 2 Hans Jørgen Vodsgaard 3. oktober 2009
2 2 Indhold INFORMATION OM SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN... 3 BAGGRUND Grundoplysninger... 4 MÅLSÆTNINGER EU s hovedmål for livslang læring Mål for din organisations aktiviteter uddybet... 6 DEN SAMFUNDSMÆSSIGE BETYDNING Stillingtagen Mulige holdninger Samfundsmæssige er... 8 VURDERING AF LÆRINGSPROFIL Dannelse Faglighed Kompetencer Prioritering af læringens dimensioner EVENTUELLE KOMMENTARER... 15
3 3 Information om spørgeskemaundersøgelsen En kreds af 8 organisationer fra folkeoplysning og organisationsliv i de nordiske lande har fået støtte fra Nordisk Ministerråds tilskudsprogram Nordplus Voksen til at udvikle et webbaseret værktøj til personlig læringsvurdering. Denne spørgeskemaundersøgelse udgør en væsentlig del af den dokumentation, som vi skal benytte for at udvikle et godt læringsværktøj. Det samme spørgeskema er oversat til hver partners nationale sprog, og det skal besvares af en mindre gruppe af læringsudbydere (ledere, administratorer, bestyrelseslemmer, lærer, vejledere, facilitatorer m.fl.) i hver partnerorganisation. Spørgeskemaet består af lukkede spørgsmål, hvor man skal besvare hvert spørgsmål ved at sætte kryds på en 5-punkts-værdiskala. Vi forventer, at det tager ca. 30 minutter at udfylde det, - når der også skal være tid til eftertanke, mens du svarer på spørgsmålene. Vejledning 1. Læs venligst både spørgsmål og alle svarmuligheder, før du svarer. 2. Sæt kryds i den rubrik, der passer bedst til dig. 3. Hvis du skifter mening eller laver en fejl, så overstreg den forkerte rubrik, og sæt dernæst kryds i den rigtige rubrik. 4. Hvis der er spørgsmål, som du ikke kan eller ønsker at besvare, så gå videre til næste spørgsmål. 5. Når spørgeskemaet er besvaret, så aflever det venligst til en af vore projektledere. 6. Hvis du har kommentarer til spørgeskemaet, er du meget velkommen til at notere dem undervejs i skemaet, eller brug eventuelt den sidste side i skemaet til at give særlige kommentarer. Med venlig hilsen Organisationens navn Organisationens projektleder..
4 4 Baggrund 1. Grundoplysninger Vi ønsker disse baggrundsoplysninger for at kunne vurdere, om forhold som nationalitet, organisationstype, rolle i organisationen, køn, alder og uddannelse giver klare forskelle i svarene på de efterfølgende spørgsmål om organisationernes mål, samfundsmæssig og læringsmæssige mål. 1.1 Organisationens nationalitet Organisationens navn Navn på eventuel afdeling i organisationen 1.2 Din placering i organisationen Ansat leder eller mellemleder lem af bestyrelsen Konsulent eller vejleder Underviser andre opgaver i organisationen (beskriv) sæt kryds 1.4 Køn Mand Kvinde Jeg er.. (sæt kryds) 1.5 Alder år år år år år år Min alder er.. (sæt kryds) 1.6 Uddannelse Folkeskolen Gymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Kort videregående udd. Mellemlang videregående udd. Lang videregående udd. Andet Min seneste uddannelse er..
5 5 Målsætninger 2. EU s hovedmål for livslang læring Her nævnes de fem hovedmål, som ifølge EU skal gælde for al livslang læring og dvs. også gælde for din organisations tilbud. Hvilken har de nævnte mål i din organisation? (sæt ét kryds for hver påstand) Ingen Kun lidt Nogen Af stor Af afgørende Ved ikke A At fremme personlig realisering (personal fulfilment) B At fremme aktivt borgerskab (active citizenship) C At fremme social sammenhængskraft (social inclusion) D At fremme kulturel sammenhængskraft (cultural cohesion) E At fremme beskæftigelsesegnethed (employability)
6 6 3. Mål for din organisations aktiviteter uddybet Det foregående skema præsenterede fem mulige hovedmål for din organisations virksomhed. Her præsenteres varierende og uddybende forståelser af de fem hovedmål, som du bedes tage stilling til. 3.1 Her følger en gruppe af påstande om din organisations mål. Hvor vigtige mener du, at de nævnte mål fremover bør være for din organisation? (sæt ét kryds for hver påstand) Slet ikke Kun lidt Noget Af stor vigtighed Afgørende vigtighed Ved ikke A1 B1 C1 D1 E1 At fremme glæden ved i fællesskab at skabe noget, der har værdi i sig selv. At fremme en demokratisk kultur præget af dialog og gensidig hensyntagen. At fremme lokalområdets særlige kulturelle udtryksformer og identitet. At inddrage og styrke udsatte gruppers selvtillid og mod på at komme videre. At fremme samarbejdsevne og iværksætterånd, som kan bruges i erhvervslivet. 3.2 Her følger en anden gruppe af påstande om din organisations mål. Hvor vigtige mener du, at de nævnte mål fremover bør være for din organisation? (sæt ét kryds for hver påstand) Slet ikke Kun lidt Noget Af stor vigtighed Afgørende vigtighed Ved ikke A2 B2 C2 D2 E2 At fremme selvfølelse og oplevelse af at være til stede i sit eget liv. At fremme selvbestemmelse og tro på, at man kan gøre en forskel i fællesskab. At fremme de nationale værdier og en national enhedskultur At give udsatte grupper sociale kompetencer, der kan bringe dem videre At fremme kommunikative og kulturelle kompetencer, der bruges i erhvervslivet. 3.3 Her følger en tredje gruppe af påstande om din organisations mål. Hvor vigtige mener du, at de nævnte mål fremover bør være for din organisation? (sæt ét kryds for hver påstand) Slet ikke Kun lidt Noget Af stor vigtighed Afgørende vigtighed Ved ikke A3 B3 C3 D3 E3 At fremme deltagernes erfaringer at vælge egne mål og værdier. At fremme menneskelig tillid og social kapital i samfundet. At fremme almenmenneskelige værdier og en kosmopolitisk identitet. At fremme en social inkluderende og solidarisk kultur At fremme mental sundhed for at bidrage til mindre sygefravær i erhvervslivet.
7 7 Den samfundsmæssige 4. Stillingtagen Bygger din organisation på bestemte værdier, holdninger eller ideer af åndelig, kulturel, pædagogisk politisk eller samfundsmæssig karakter? A B Nej, værdier, holdninger og ideer har ikke for min organisations aktiviteter. Jo, værdier, holdninger og ideer har for min organisations aktiviteter. Såfremt du mener, at værdier eller ideer har i din organisation, bedes du besvare spørgsmål i næste skema. 5. Mulige holdninger Nedenfor næves en række mulige værdier, holdninger og/eller ideer, som kan have for en værdibetonet organisation. Hvilken har disse værdier i din organisation? (sæt ét kryds for hver nævnt værdi, holdning og/eller ide). Ingen Kun lidt Nogen Af stor Afgørende ved ikke 1 Kristne værdier 2 Andre religiøse værdier 3 Humanistiske værdier, hvor mennesket er i centrum 4 Socialdemokratiske/socialistiske holdninger 5 Socialliberale holdninger 6 Liberalistiske/konservative holdninger 7 Lokale værdier (lokalpatriotisme) 8 Nationale værdier 9 Globale almenmenneskelige værdier 10 Grønne værdier 11 Social solidaritet i en lokal eller national sammenhæng 12 Global solidaritet 13 Livsoplysning 14 Folkeoplysning 15 Demokratisk dannelse 16 Andre værdier, holdninger og/eller ideer
8 8 6. Samfundsmæssige er Nedenfor præsenteres en række modstridende udsagn om den samfundsmæssige af din organisations aktiviteter. Hvilke udsagn finder du mest dækkende for din organisations selvforståelse og holdning. Sæt X ved 1, hvis du er enig i udsagnet fra A til venstre, sæt X ved 5, hvis du er helt enig i udsagnet fra B til højre. Du kan også vælge et tal mellem disse to yderpunkter. Sæt kun ét kryds for hvert modstridende udsagn. Udsagn fra A 1 Enig A 2 Mest enig A 3 Neutral. Ved ikke 4 Mest enig B 5 Enig B Udsagn fra B 1 Min organisations aktiviteter rummer værdier, som har for at udvikle et godt samfund, og vi må derfor arbejde for, at de får større samfundsmæssig. Min organisations aktiviteter rummer ikke værdier, som har for at udvikle et godt samfund, og vi vil derfor kun arbejde for at forbedre vore lemmers vilkår. 2 Min organisations aktiviteter styrker evnen til at udtrykke sig, vise lydhørhed og indgå i en fri dialog og de evner kan bruges i mange andre sammenhænge og fællesskaber Min organisations aktiviteter styrker evnen til at udtrykke sig, vise lydhørhed og indgå i en fri dialog men de evner kan ikke overføres til andre sammenhænge og fællesskaber 3 Min organisation fremmer et fællesskab positiv energi og respekt, hvor man deler værdier og interesser mange mennesker faktisk over hele verdenen. Min organisation fremmer et fællesskab positiv energi og respekt, hvor man bliver mere bevidst om sin nationale identitet og sine fælles danske rødder 4 I min organisation er lyst og læring, tillid og ligeværd i særlig grad forenet, og den erfaring kan overføres til andre sammenhænge I min organisation er lyst og læring, tillid og ligeværd i særlig grad forenet, men den erfaring kan ikke overføres til andre sammenhænge. 5 I min organisation lærer deltagerne noget, som kan bruges til bedre at orientere sig i en verden under konstant kulturel og samfundsmæssig forandring. I min organisation lærer deltagerne Ikke noget, som kan bruges til bedre at orientere sig i en verden under konstant kulturel og samfundsmæssig forandring. 6 Min organisations aktiviteter er bl.a. værdifulde, fordi de fremmer forståelsen af de særlige danske værdier i en verden, der bliver mere og mere globaliseret Min organisations aktiviteter er bl.a. værdifulde, fordi de fremmer forståelsen af de fælles menneskelige værdier i en verden, der bliver mere og mere globaliseret. 7 I min organisation lærer deltagerne noget, som de især kan anvende i deres fritidsliv. I min organisation lærer deltagerne noget, som de især kan anvende i deres arbejdsliv. 8 De menneskelige og demokratiske kvaliteter, som min organisations aktiviteter rummer, kan ikke i samme grad udvikles gennem mit lønarbejde. De menneskelige og demokratiske kvaliteter, som min organisations aktiviteter rummer, kan i samme grad udvikles gennem mit lønarbejde. 9 I min organisation lærer deltagerne noget, som de især kan bruge som mennesker og borgere. I min organisation lærer deltagerne noget, som de især kan bruge som arbejdere.
9 Udsagn fra A Deltagelse i min organisations aktiviteter udgør en rekreativ hobby, som giver ekstra kræfter til at realisere sig selv i arbejdslivet. Samfundet skal ikke bruge skattekroner på at støtte det frivillige organisationsarbejde, da det er en privatsag. Det offentlige (staten og kommunerne) bør ikke kæde den økonomiske støtte sammen politiske krav til organisationslivet, da det er et overgreb på organisationsfriheden. Jeg er aktiv i min organisation, fordi det er et godt middel til at udvikle kompetencer, som jeg kan bruge i min erhvervsmæssige karriere Offentlig støtte til organisationslivet bør fjernes, fordi det virker konkurrenceforvridende overfor de andre fritidstilbud, som udbydes på kommercielle vilkår. 1 Enig A 2 Mest enig A 3 Neutral. Ved ikke 4 Mest enig B 5 Enig B Udsagn fra B Deltagelse i min organisations aktiviteter giver mulighed for at realisere sider af sig selv, som arbejdslivet ikke giver mulighed for. Samfundet skal bruge skattekroner på at støtte det frivillige organisationsarbejde, da det styrker humane og demokratiske værdier af offentlig interesse. Det offentlige (staten eller kommunerne) må gerne kæde den økonomiske støtte sammen politiske krav til organisationslivet, da det kan bidrage til at løse opgaver, som det politiske flertal finder vigtige. Jeg er aktiv i min organisation, fordi det er et menneskeligt mål i sig selv at udfolde sig gennem frie interessebetonede aktiviteter Offentlig støtte til organisationslivet bør udvides, for ellers vil de kommercielle fritidstilbud overtage stadig mere af fritidens kultur. 15 Den stigende brug af politisk øremærkede projektmidler indenfor folkeoplysning og organisationsliv er udmærket, fordi princippet om noget-for-noget sikrer en bedre politisk kontrol. Den stigende brug af politisk øremærkede projektmidler indenfor folkeoplysning og organisationsliv er kritisabelt, fordi det indebærer et nedbrud af armslængde-princippet. 16 Jeg ønsker at påtage mig ledelsesopgaver i min organisation, fordi det kan give ekstra point i mit C.V. og der bidrage til bedre løn- og arbejdsvilkår i mit arbejdsliv. Jeg ønsker at påtage mig ledelsesopgaver i min organisationen, fordi organisationens mål er meningsfuld og aktiviteten bærer lønnen i sig selv.
10 10 Vurdering af læringsprofil Læring er de senere år blevet et centralt begreb inden for pædagogik, uddannelse og folkeoplysning. Læring foregår både i de formelle uddannelser fra grundskole til universitet, i de ikke-formelle uddannelser som folkeoplysning og højskoler, samt i uformelle områder som organisationer, arbejdsliv m.v. I denne undersøgelse defineres læring som bestående af tre dimensioner: Dannelse fokus på personlighedsudvikling, hvor nøgleord er autenticitet, autonomi, vidensmæssig overblik, moral, æstetisk sans og det hele menneske Uddannelse fokus på viden og færdigheder (kundskaber), hvor nøgleord er almen viden om menneske, samfund og kultur, samt særlig viden, færdigheder og didaktisk forståelse inden for et bestemt fagligt emne. Kompetencer fokus på praktiske personlige evner, hvor nøgleord er samarbejde, kommunikation, kreativitet og innovation, selvledelse, interkulturel forståelse og læringskompetence. Elementer fra de tre dimensioner indgår i et eller andet omfang i alle læringsprocesser. Men deres vægt og kvaliteter kan variere meget alt efter hvilken læringsarena, der er tale om. Her ønsker vi at få belyst, hvad der kendetegner læringen i din organisations aktiviteter.
11 11 7. Dannelse Den første dimension i læring er dannelse. Der fokuseres her på følgende seks hovedelementer i dannelse: 1.1 At være sig selv 1.2 Myndighed 1.3 Vidensmæssig dannelse (at søge det sande) 1.4 Moralsk dannelse (at søge det gode) 1.5 Æstetisk dannelse (at søge det skønne) 1.6 Det hele menneske (at integrere fornuft og følelser m.v.) De følgende spørgsmål skal belyse hvilket dannelsesmæssigt udbytte, som du mener, at deltagerne opnår ved at deltage i din organisations tilbud. Angiv i hvilken grad udsagnene er dækkende for deltagernes udbytte af at deltage i aktiviteterne? I mindre grad I nogen grad I almindelighed I større grad I meget høj grad ved ikke 1.1a Øget selvfølelse at være sig selv og at høre hjemme i verden. 1.1b Øget umiddelbarhed - at kunne handle på en spontan og utvungen måde. 1.1c Mere livsglæde at være levende optaget af verden og at glæde sig over at være til. 1.2a Styrket selvtillid at stole på egne kræfter og tro på at kunne gøre en positiv forskel. 1.2b Styrket selvbestemmelse at stole på egen dømmekraft og at vælge egne mål. 1.2c Styrket livsmod at have handlekraft og virkelyst til at klare udfordringer. 1.3a Styrket omverdensorientering - at sætte forskellig viden ind i helhedspræget forståelse. 1.3b Styrket (selv-)refleksion at kunne (selv-)kritisk vurdere egen viden og egne holdninger. 1.3c Styrket livsanskuelse at have et personligt syn på livet, de andre og sig selv. 1.4a Øget moralsk sans at handle mod andre, som man ønsker, at de handler mod en selv. 1.4b Øget demokratisk kultur at værdsætte tillid, dialog og gensidig hensyntagen. 1.4c Øget borgerskab - at tage ansvar for de sociale fællesskaber, man er del af. 1.5a Øget æstetiske sans at udvikle følsomhed og forståelse for kulturelle kvaliteter. 15b Øget musisk fornemmelse at være sensitiv for følelsesmæssige stemninger og oplevelser. 1.5c Øget forestillingsevne at kunne bruge metaforer og billedsprog i tolkningsregister. 1.6a Styrket tolkningsregister at kunne kombinere fornuft og følelser 1.6b Styrket dømmekraft at kombinere vidensmæssig, moralsk og æstetisk dømmekraft. 1.6c Alsidig personlig udvikling - vekselvirke mellem myndighed og autenticitet, og selvkontrol og spontanitet.
12 12 8. Faglighed Fokuspunkter i forhold til den uddannelsesmæssige faglighed er 2.1 Almen viden om mennesker 2.2 Almen viden om kulturen 2.3 Almen viden om samfundet 2.4 Faglig viden om dit kulturelle interesseområde 2.5 Faglige færdigheder i dit kulturelle interesseområde 2.6 Fagdidaktik og faglig etik i dit kulturelle interesseområde De følgende spørgsmål skal belyse det uddannelsesmæssige eller faglige udbytte, som du mener, at deltagerne opnår ved at deltage i din organisations tilbud. Angiv i hvilken grad udsagnene er dækkende for deltagernes udbytte af at deltage i aktiviteterne? I mindre grad I nogen grad I almindelighed I større grad I meget høj grad ved ikke 2.1a Øget almen viden om menneskers adfærd, værdier og muligheder. 2.1b Øget evne til kritisk at tolke menneskelige forhold og vilkår. 2.1c Øget evne til at vurdere menneskelige situationer og forhold ud fra et bredere menneskesyn. 2.2a Øget almen viden om kulturelle forhold og værdier. 2.2b Øget evne til kritisk at tolke forskellige kulturelle forhold og værdier. 2.2c Øget evne til at vurdere kulturelle situationer og værdier ud fra et bredere kultursyn. 2.3a Øget almen viden om samfundsmæssige forhold og mål. 2.3b Øget evne til kritisk at tolke samfundsmæssige og /eller samfundspolitiske forhold. 2.3c Øget evne til at vurdere samfundsmæssige forhold ud fra et bredere samfundssyn. 2.4a Styrket faglige viden om teori og historie inden for det valgte fagområde. 2.4b Styrket faglig viden om teknikker og metoder inden for det valgte fagområde. 2.4c Styrket faglig viden om kvalitetsnormer inden for det valgte fagområde. 2.5a Øgede faglige færdigheder i at bedømme kvaliteten af anvendelse af det valgte fagområde. 2.5b Øgede faglige færdigheder i at anvende fagets teknikker og metoder. 2.5c Øgede faglige færdigheder i performance og udførelse inden for det valgte fagområde. 2.6a Øget indsigt i de pædagogiske mål og metoder, der benyttes inden for det valgte fagområde. 2.6b Øget indsigt i faglige etik og holdningsmæssige normer inden for det valgte fagområde. 2.6c Øget indsigt i egne læringsstile og metoder inden for det valgte fagområde.
13 13 9. Kompetencer Fokuspunkter i forhold til kompetencer er 3.1 Sociale kompetencer 3.2 Kommunikativ kompetence 3.3 Kreative og innovative kompetencer 3.4 Selvledelseskompetencer initiativ og iværksætterånd 3.5 Interkulturelle kompetencer kulturel bevidsthed og udtryksevne 3.6 Læringskompetence De følgende spørgsmål skal belyse det kompetencemæssige udbytte, som du mener, at deltagerne opnår ved at deltage i din organisations tilbud. Angiv i hvilken grad udsagnene er dækkende for deltagernes udbytte af at deltage i aktiviteterne? I mindre grad I nogen grad I almindelighed I større grad I meget høj grad ved ikke 3.1a Øger evnen til at samarbejde andre om fælles opgaver 3.1b Øger evnen til at tage ansvar for at fælles udfordringer bliver løst.. 3.1c Øger evnen til at inddrage andre i at løse en fælles opgave. 3.2a Styrker evnen til at kommunikere på en klar og hensigtsmæssig måde. 3.2b Styrker brugen af forskellige kommunikationsformer til forskellige situationer. 3.2c Styrker evnen til at kommunikere i uvante sammenhænge. 3.3a Styrker evnen til at se nye muligheder og gå egne veje, når en opgave skal løses. 3.3b Styrker evnen til at bruge intuition og fantasi til at løse opgaver. 3.3c Styrker evnen til at eksperimentere og at opgive gamle løsninger. 3.4a Styrker evnen til at være selvkørende og initiativrig i mange forskellige sammenhænge. 3.4b Styrker evnen til selv at iværksætte og gennemføre opgaver. 3.4c Styrker evnen til at påtage sig en risiko vurdering af egne stærke og svage sider. 3.5a Styrker evnen til at udtrykke idéer, erfaringer og følelser i forskellige sammenhænge. 3.5b Styrker evnen til at begå sig i forskellige kulturelle sammenhænge. 3.5c Styrker åbenhed og nysgerrighed i forhold til at forstå andre kulturelle værdier. 3.6a Styrker lyst og evne til at tilegne sig ny viden og færdigheder, som kan bruges i praksis. 3.6b Styrker evnen til at overvinde forhindringer for at nå egne læringsmål. 3.6c Styrker bevidsthed om egen læringsstil og bedste måder at lære på.
14 Prioritering af læringens dimensioner Ovenfor vurderede du deltagerens læringsmæssige udbytte af at deltage i din organisations tilbud. Her skal du prioritere, hvilke elementer i din organisations læringstilbud, som du finder mest sfulde og ønsker at fremme. Nedenfor resumeres de 3 dimensioner hver 6 elementer, i alt 18 elementer. Hvilken mener du, at de enkelte elementer bør have i organisationsarbejdet, hvis du skulle bestemme? Den dannelsesmæssige dimension 1.1 At være sig selv (livsglæde, vitalitet og livsfylde) 1.2 Myndighed (selvstændighed, selvbestemmelse og handlekraft) 1.3 Vidensmæssig dannelse (overblik, refleksion, personlig livsanskuelse) 1.4 Moralsk sans (etisk dømmekraft, demokratisk kultur, aktivt borgerskab) 1.5 Æstetisk sans (æstetisk følsomhed, poetisk stemthed, sanselig anskuelse) 1.6 Det hele menneske (fornuft og følelse, dømmekraftens treenighed, ægthed og myndighed) Den kundskabsmæssige (faglige) dimension 2.1 Almenfaglig viden om mennesker (viden, kritik og vurdering) 2.2 Almenfaglig viden om kultur (viden, kritik og vurdering) 2.3 Almenfaglig viden om samfund (viden, kritik og vurdering) 2.4 Faglig viden (teori, metoder, kvalitetsnormer) 2.5 Faglige færdigheder (bedømmelse, udøvelse, performance) 2.6 Didaktisk forståelse (pædagogiske metoder, faglig etik, egen læring) Den kompetencemæssige dimension 3.1 Sociale kompetencer (samarbejde, tage ansvar, inddrage andre) 3.2 Kommunikative kompetencer (Klarhed, variation, mod) 3.3 Kreative og innovative kompetencer (se muligheder, bruge intuition, eksperimentere) 3.4 Kompetence til selvledelse (initiativrig, iværksætterånd, risikovillig) 3.5 Interkulturelle kompetencer (udtryksevne, bevægelighed, åbenhed) 3.6 Læringskompetence (lyst til at lære, vedholdende, selvbevidst læringsstil) Ingen Kun lidt Nogen Stor Afgørende ved ikke
15 15 Eventuelle kommentarer Hvis du har kommentarer til spørgeskemaet, eller ønsker at uddybe dine svar, er du meget velkommen til at komme dem nedenfor, eller eventuelt at vedlægge dem på et separat stykke papir. Generelle kommentarer: Baggrundsoplysninger: Pkt. 1 Målsætninger: Pkt. 2 og 3 Samfundsmæssig : Pkt. 4 6 Læringsprofil: Pkt Tak fordi du deltog i vores undersøgelse
Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes læringsprofil
Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Arbejdspakke 2.2 For deltagere i organisationens læringstilbud Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes
Læs mereSpørgeramme til beskrivelse af egen læringsprofil ved starten på dit højskoleophold
Spørgeramme til beskrivelse af egen læringsprofil ved starten på dit højskoleophold 2 HJV, 13. juli 2009, 2. udgave Indhold Om beskrivelsen af din læringsprofil... 3... 4 1.1 /autenticitet... 4 1.2 /autonomi...
Læs mereNordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil
Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din
Læs mereArbejdspakke 2.4: Interview af deltagere og ledere
Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Arbejdspakke 2.4: Interview af deltagere og ledere Indhold I. RETNINGSLINJER FOR INTERVIEWS... 2 FORMÅL... 2 PRAKTISKE
Læs mereFælles spørgeramme til læringsvurdering (3 x 3 x 3)
Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Arbejdspakke 5 Fælles spørgeramme til læringsvurdering (3 x 3 x 3) Version 5 20. august 2010 Hans Jørgen Vodsgaard 2
Læs mereLOAC, Learning Outcome of Amateur Culture
KONFERENCE 22. november 2011 i Vartov, København LOAC, Learning Outcome of Amateur Culture Anden præsentation: Metoder til læringsvurdering Hans Jørgen Vodsgaard Interfolk Institute for Civil Society 2
Læs mereIndhold Om beskrivelsen af din læringsprofil... 3 Elevoplysninger... 4 1. Den eksistentielle dimension... 5 2. Den dannelsesmæssige dimension...
HJV / 23.07.2012 3. udkast Spørgeramme A til beskrivelse af elevernes læringsprofil ved kursusstart Det eksistentielle 2 Indhold Om beskrivelsen af din læringsprofil... 3 Elevoplysninger... 4 1. Den eksistentielle
Læs mereFælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.
1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.
Læs mereForord til læreplaner 2012.
Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets
Læs mereLæreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
Læs mereJeg kan lege med andre Tegn på læring: Barnet leger med andre. Vi fokuserer i dagligdagen på børnenes indbyrdes samspil, hvor vi guider og vejleder.
Social Udvikling I DUS ses gode sociale kompetencer som en forudsætning for, at børn kan indgå i et ligeværdigt fællesskab med andre børn. Legen er grundlæggende for børns sociale og personlige læring
Læs mereI høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ved ikke
Evaluering af kursus Kære deltager Tak fordi du tager dig tid til at besvare dette spørgeskema. Din besvarelse vil indgå i evalueringen af kurset og den samlede kursussæson for Uddannelsespuljen. For nemhedens
Læs mereLedelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune
Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage
Læs mereFælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner
Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereDette spørgeskema handler om den interne kommunikation i både den samlede kommune og den afdeling/institution, som du arbejder i.
Internt spørgeskema Vejledning i udfyldning af spørgeskemaet Dette spørgeskema handler om den interne kommunikation i både den samlede kommune og den afdeling/institution, som du arbejder i. Det er din
Læs mereDen styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl
Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mereBørn og unge former fremtiden
Børn og unge former fremtiden Børne- og Skolepolitikken i Gladsaxe Kommune Høringsmateriale, godkendt af Børne- og Undervisningsudvalget 20. marts 2018 1 Indhold Indledning... 3 VISION... 4 Børn og unge
Læs mereSkovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014
Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan
Læs merePædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.
Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Dagtilbudsloven kræver, at der for dagtilbud skal udarbejdes en samlet pædagogisk læreplan, der giver rum for leg, læring samt relevante aktiviteter og metoder. Loven
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs merePædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019
Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen
Læs mereBørn og unge former fremtiden Børne- og Skolepolitikken i Gladsaxe Kommune
gladsaxe.dk Børn og unge former fremtiden Børne- og Skolepolitikken i Gladsaxe Kommune Indhold Indledning... 2 Vision værdier mål... 2 De voksnes ansvar børn og unges medansvar... 2 VISION... 3 Børn og
Læs mereFOF-Gentofte. FOF Gentoftes Kompetencemodel. Sprogfag
FOF-Gentofte FOF Gentoftes Kompetencemodel FOF Gentofte har udarbejdet en model for afklaring og dokumentation af kompetencer i et tværfagligt samarbejde med de frivillige organisationer og oplysningsforbund
Læs mereKolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt
Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som
Læs mereFormål for Dagtilbud og Skole frem mod år 2014
Formål for Dagtilbud og Skole frem mod år 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 2. Barnesyn, dannelsessyn og læringssyn...3 2.1 Barnets og den unges trivsel, læring og udvikling...3 3. Vision 2014...4
Læs mereog pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )
Værdier og pædagogisk metode i Introduktion Undervisningen af unge i skal gøre en forskel for den enkelte unge. Eller sagt på en anden måde skal vi levere en høj kvalitet i undervisningen. Derfor er det
Læs mereVisioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016
Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx
Læs mereRummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune
Rummelige fællesskaber og kreative frirum Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune Indhold Indledning... 3 VISION... 4 VÆRDIER... 4 STRATEGISKE MÅL... 4 1. Vi vil styrke foreningsliv og fællesskaber...
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune August 2009 Mål og indhold i skolefritidsordningerne i Kerteminde Kommune Forord: Fra august 2009 er det et krav i følge Folkeskolelovens 40 stk.
Læs merePerspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige
Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik
Læs mereTysk begyndersprog A hhx, august 2017
Bilag 46 Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige, betinger
Læs mereMål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg
Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal
Læs mereI Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.
I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. Det pædagogiske grundlag Dagtilbud skal basere deres
Læs meregladsaxe.dk Sammen Børn og unge former fremtiden Børne- og skolepolitik i Gladsaxe
gladsaxe.dk Sammen Børn og unge former fremtiden Børne- og skolepolitik i Gladsaxe I Gladsaxe Kommune har vi store ambitioner for vores arbejde med børn og unge. Vi har en vision om, at børn og unge vokser
Læs merePROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING
PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,
Læs mereBørne- og Ungepolitik i Rudersdal
Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,
Læs mereRevideret arbejdsplan, version 3
1 Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Application ID: AD 2009_1 17497 03.10.2009 / hjv Revideret arbejdsplan, version 3 Indhold FORMÅL OG MÅL... 2 Formål
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs mereNår vi senere i skemaet spørger dig om uddannelsesinstitutionen, vil vi bede dig tænke på det svar, du netop har givet.
SPØRGESKEMA Vi vil nu stille dig en række spørgsmål om dig og din arbejdsplads. Spørgsmålene handler om ledelse, det at være orienteret imod at bidrage samfundsmæssigt og organisatoriske værdier. Nogle
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune Forord Formålet med mål - og indholdsbeskrivelse for fritidsordninger i kommunen er at give borgerne mulighed for at få indblik i den
Læs mereStyrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef
Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereFælles læreplaner for BVI-netværket
Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereRummelige fællesskaber og kreative frirum
gladsaxe.dk Rummelige fællesskaber og kreative frirum Kultur-, fritids- og idrætspolitik Gladsaxe Kommunes kultur-, fritids- og idrætspolitik har fokus på fællesskaber og på nytænkning. Vi mener, at det
Læs mereKommunernes interne kommunikation
A N A LYSEKONCEPT Kommunernes interne kommunikation KL har i samarbejde med en gruppe af kommunale kommunikationschefer udviklet en række koncepter, som kan bruges ved måling og analyse af den interne
Læs mereBUPL S PÆDAGOGISKE PROFIL
BUPL S PÆDAGOGISKE PROFIL BUPL ønsker at formulere en pædagogisk profi l som et fælles værdigrundlag for, hvad vi som organisation og som medlemmer af denne organisation ser det ønskeligt at satse på i
Læs mereBørnehuset Æblehuset Dalbugten 30 2730 Herlev 4452 5992 ÆBLEHUSETS VISION
ÆBLEHUSETS VISION At skabe en inspirerende ramme, med fagligt engagerede og kompetente voksne, der arbejder på et højt fagligt niveau med at, udvikle børnenes personlige, sociale og faglige kompetencer.
Læs mereNyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6
1 Indholdsfortegnelse: Nyt værdigrundlag s. 2 Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3 Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 Formål, værdigrundlag og mål kort fortalt s. 10 Nyt værdigrundlag
Læs mereGrundlag. for arbejdet. Buddinge Skole
Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole 1 I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles daværende ledelse og bestyrelse et omfattende arbejde med en vision og et fælles grundlag for skolens virke. Man ønskede
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereSpørgeskema om psykisk arbejdsmiljø
Løbenummer: Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet. Skemaet kan benyttes til at kortlægge
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereHold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:
Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:
Læs merePersonprofil og styrker
Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA
Læs mereVI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.
Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis
Læs mereRandersgades Skole 1 Kommunikationsstrategi
Randersgades Skole Integreret kommunikationsstrategi 2015-2016 Randersgades Skole 1 Introduktion Randersgades Skoles (RG) integreret kommunikationsstrategi er en overordnet guideline, der angiver de strategiske
Læs mereAdfærd. Selvværd. Hvordan handler jeg i dagligdagen på Funder Skole for at styrke selvværd overfor barnet/kollegaen/forældrene?
Hvad forstår vi ved selvværd på Funder Skole? Hvordan handler jeg i dagligdagen på Funder Skole for at styrke selvværd overfor barnet/kollegaen/forældrene? Selvværd Et menneske med selvværd - har lyst
Læs mereplaymaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati
Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse
Læs mereVESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2018
VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2018 Udarbejdet juli 2018 Værdigrundlag - Menneskesyn Det er vores ansvar at skabe en kultur, hvor børn, forældre og personale oplever glæde, humor, anerkendelse, tillid, empati,
Læs mereBilag 1 X X X. Spørgeskema
Bilag 1 Spørgeskema En sociologisk undersøgelse som handler om balancegangen mellem danske lønmodtageres arbejdsog familieliv, og der vil derfor blive spurgt ind til både erhvervsrelateret oplevelser og
Læs mereSkolens kerneopgave Lærings-matrix
Mål: Et godt liv Uddannelse til alle Lov: Folkeskolens formålsparagraf 1 stk. 1 3 Skolens kerneopgave Lærings-matrix Almen dannelse Kulturel og generel Personlig dannelse Uddannelse Evidens for god læring
Læs mereLæseplaner for grundforløbet:
Læseplaner for grundforløbet: Version 1.1 Tema: I gang som elev på grundforløbet 2 uger Formål: Introduktionsforløbet har til formål at give en generel indføring i grundforløbet, herunder dets indhold
Læs mereSammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag
Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation
Læs mereFaglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?
Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier
Læs mereDe fire kompetencer i oldtidskundskab
De fire kompetencer i oldtidskundskab Digitale, innovative og globale kompetencer samt karrierekompetencer studieretningsprojektet Side 1 De fire kompetencer - Fra lov til læreplan - Fra læreplan til vejledning
Læs mereIntegrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2
Læs merePÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet
Læs mereSjørring skoles inklusionsindsats
Sjørring skoles inklusionsindsats Forord Den beskrivelse af Sjørring skoles inklusionsindsats, du sidder med foran dig, er at forstå som et foreløbigt resultat af en proces, der aldrig slutter. I samme
Læs mereVorrevangskolens SFO Værdigrundlag
Vorrevangskolen min skole Vi vil kendes på Glæde, oplevelser, engagement og læring som vi vil opnå gennem ansvar, omsorg, respekt og faglighed Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Oktober 2016 Vorrevangskolen
Læs mereTysk fortsættersprog A stx, juni 2010
Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau
Læs mereFremtidens kompetencer
Fremtidens kompetencer Repræsentantskabsmøde 2007 Dansk Folkeoplysnings Samråd 30. april 2007,Vartov Arne Carlsen Direktør for Internationalisering Danmarks Pædagogiske Universitet OECD-metakompetencer
Læs mereOverordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden
Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...
Læs mereOverordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber
Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i
Læs mereSpørgeskema Uddannelsesmiljø i TAMU
Spørgeskema Uddannelsesmiljø i TAMU Tilrettet af TAMU på baggrund af Spørgeskema fra Dansk Center for Undervisningsmiljø Sådan udfylder du skemaet: Spørgeskemaet handler om det psykiske, fysiske og æstetiske
Læs mereSamtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker
Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 4. november 2013 Hvorfor tale om kontekst? Påstand Alt er en del af et større system biologisk som socialt Kontekst Alting ting
Læs mereFÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS
BØRNE OG LÆRINGSSYN I DUS Vestbjerg arbejder vi ud fra, at hvert enkelt barn er unikt, og at vi bedst behandler børn lige ved at behandle dem forskelligt. Det enkelte barn fødes med sin helt egen personlighed,
Læs mereFransk begyndersprog A hhx, august 2017
Bilag 31 Fransk begyndersprog A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag, der har fokus på tilegnelse af interkulturel
Læs mereAlle spørgsmålene er samlet i klaser af fire. Ud for hver klase af fire udsagn skal du vælge det udsagn, som du synes siger mest om dig.
Test til de fire tænkestile Jeg har rubriceret spørgsmålene ved hjælp af Robert Dilts og Gregory Bateson s logiske niveauer. Spørgsmålene retter sig derfor mod: Hvilke omgivelser og rammer tænkestilen
Læs mereUndervisningen tager udgangspunkt i den enkeltes elev aktuelle standpunkt.
Dansk 2017/18 DANSK I A-KLASSEN: Formål: Undervisningen tager udgangspunkt i den enkeltes elev aktuelle standpunkt. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at tilegne sig mest mulig bevidsthed om
Læs mereTabeller fra LANDSORGANISATIONSUNDERSØGELSEN gennemført i 2004
Tabeller fra LANDSORGANISATIONSUNDERSØGELSEN gennemført i 2004 Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Se analyserne i Boje, T. og Ibsen, B. (2006): Frivillighed
Læs mereKropslig dannelse. Et perspektiv på de gode argumenter for idræt og bevægelse i skolen. Niels Grinderslev, afdelingsleder, DGI Skoler og Institutioner
Kropslig dannelse Et perspektiv på de gode argumenter for idræt og bevægelse i skolen Niels Grinderslev, afdelingsleder, DGI Skoler og Institutioner Først: Motion og bevægelse i skolereformen HVAD er nu
Læs mereDagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området
Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...
Læs mereDet gode skoleliv. Glostrup Kommune
Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til
Læs mereIntegrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune
Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune 2 Forord I Vesthimmerlands Kommune betragter vi det som et fælles ansvar og en fælles opgave at skabe et inkluderende samfund med gode rammer for aktive
Læs mereMEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere
Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne
Læs mereLFS visioner for den pædagogiske faglighed
1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere
Læs mereTysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle
Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,
Læs merePædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld
Pædagogiske læringsmiljøer, der skaber en meningsfuld evalueringskultur Peter Rod, partner, Blichfeldt & Rod og Charlotte Wiitanen, dagtilbudsleder, Lyngby-Taarbæk Kommune Evalueringskultur Loven siger:
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs mereSamfundsfag, niveau G
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk
Læs mereAALBORG HANDELSSKOLE STRATEGI
AALBORG HANDELSSKOLE Strategi 2019-2024 fastlægger retningen for de kommende fem år. Udviklingen går imidlertid stærkt, og meget kan ske i løbet af en femårsperiode. Skolens bestyrelse vil derfor i samarbejde
Læs mereHerning. Indhold i reformen Målstyret undervisning
Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens
Læs mere