Indhold Om beskrivelsen af din læringsprofil... 3 Elevoplysninger Den eksistentielle dimension Den dannelsesmæssige dimension...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold Om beskrivelsen af din læringsprofil... 3 Elevoplysninger... 4 1. Den eksistentielle dimension... 5 2. Den dannelsesmæssige dimension..."

Transkript

1 HJV / udkast Spørgeramme A til beskrivelse af elevernes læringsprofil ved kursusstart Det eksistentielle

2 2 Indhold Om beskrivelsen af din læringsprofil... 3 Elevoplysninger Den eksistentielle dimension Det eksistentielle / selvfølelse og livsglæde Det eksistentielle / selvtillid og livsmod Det eksistentielle / selvværd (og livsfylde) Det eksistentielle / opmærksomhed Det eksistentielle / ægthed Den dannelsesmæssige dimension / myndighed / vidensmæssig / moralsk / æstetisk / alsidig dømmekraft / sociale / kommunikative / kreative / selvledelse / læringsevne / sprog og kommunikation / kultur og samfund / natur og miljø / krop og motion / kost og sundhed Eventuelle kommentarer... 25

3 3 Om beskrivelsen af din læringsprofil Læring er de senere år blevet et centralt begreb inden for pædagogik, uddannelse og folkeoplysning. Læring foregår både i de formelle uddannelser fra grundskole til universitet, i de ikke-formelle uddannelser som folkeoplysning og højskoler, samt i uformelle områder som foreninger, arbejdsliv m.v. Her skal du beskrive din læringsmæssige profil gennem de fire dimensioner: Eksistentielt Hver dimension bestemmes gennem 5 led, og hvert led beskrives gennem 5 nøgleord (og 5 nøglesætninger). Det giver 100 spørgsmål (4 dimensioner x 5 elementer x 5 spørgsmål), hvor du skal vægte deres status i din aktuelle læringsprofil. 1. Det eksistentielle bestemmes gennem fem led, der hver beskrives ved fem nøgleord (nøglespørgsmål) 1.1 Selvfølelse Livsglæde, selvfølelse, spontanitet, selvforglemmelse, hengivelse 1.2 Selvtillid Livsmod, selvtillid, selvkontrol, handlekraftig, viljestærk 1.3 Selvværd Livsfylde, vekseldrift, selvværd, involvering, lykke 1.4 Opmærksomhed Eksistentiel opmærksomhed, stemthed, åbenhed, tilstedeværelse, forundringsparathed 1.5 Autenticitet Selvrespekt, Identitet, ægte, troværdig, fri 2. bestemmes gennem seks led, der hver beskrives ved fem nøgleord (nøglespørgsmål) 2.1 Myndighed Selvstændighed, Selvbestemmende, dømmekraft, anerkendelse, personlig livsholdning 2.2 Viden Almen orientering, tværfaglighed, kritisk sans, holdning, personligt perspektiv 2.3 Moral Medfølelse, den gyldne regel, solidaritet, demokratisk kultur, aktivt medborgerskab 2.4 Æstetik Følsomhed, fantasirig, sanselige udtryk, poetisk sprog, æstetisk dømmekraft 2.5 Alsidig dømmekraft Balance, enhed, samvirke, synergi, alsidighed 3. bestemmes gennem fem led, der hver beskrives ved fem nøgleord (nøglespørgsmål) 3.1 Sociale Indlevelse, inddragelse, samarbejde, ansvarlighed, tolerance 3.2 Kommunikative Glad for at kommunikere, klar, mangesidig, Kommunikationsbevidst, kan skifte stil 3.3 Kreative Ser nye muligheder, en sikker intuition, iderig, nyskabende, eksperimenterende 3.4 Selvledelse Selvkørende, initiativrig, selvindsigt, risikovillig, målbevidst planlægning 3.5 Læringsevne Glæde ved læring, vedholdende, udviklingsklar, bevidst om læringsstil, ansvar egen læring 4. bestemmes gennem fem led, der hver beskrives ved fem nøgleord (nøglespørgsmål) 4.1 Sprog og kommunikation Læseevne, ordforråd, udtryksevne, utvungen samtale, kropssprog 4.2 Kultur og samfund. Historisk overblik, samfundsmæssige forhold, kulturelle værdier, livsanskuelser, demokrati 4.3 Natur og miljø. Naturgeografi, biologi, fysik/kemi, natursyn, miljømæssigt engagement 4.4 krop og motion. Sammenhæng kost og motion, afspænding, træning, motionsformer, kropsbevidsthed 4.5 kost og sundhed Livsstilssygdomme, sund ernæring, fødevarevalg, madlavning, livskvalitet og kostvaner De nævnte led i de fire dimensioner indgår i et eller andet omfang i alle læringsprocesser. Men deres vægt og kvaliteter kan variere meget alt efter hvilken læringsarena, der er tale om. Gennem besvarelsen af denne spørgeramme får du en status over din læringsprofil ved starten på dit højskoleophold samt en beskrivelse af dine prioriteringer for dit læringsmæssige udbytte af opholdet. God fornøjelse start på serien af spørgsmål

4 4 Elevoplysninger Vi ønsker disse baggrundsoplysninger for at kunne vurdere, om forhold som nationalitet, type af organisation, type af aktivitet, køn, alder, uddannelse og beskæftigelse giver klare forskelle i svarene på de efterfølgende spørgsmål om din læringsmæssige profil. 1. Dato for besvarelse 2. Dit navn a 3. Perioden for dit højskoleophold 4. Hvilken linje 5. Navn på vejleder/lærer, som rådgiver om at udfylde skemaet 1. Køn (sæt kryds) Mand Kvinde b 2. Alder (min alder er..) 3. Dansk statsborger (sæt kryds) Ja Nej Hvis nej, hvilket statsborgerskab c Min bopæl før opholdet opdelt på regioner Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Sjælland Region Hovedstaden Udenfor Danmark Jeg bor i.. (sæt kryds) d Uddannelse Min seneste uddannelse er.. (sæt kryds) Folkeskolen Gymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Kortere videregående uddannelse Længere videregående uddannelse Andet e Hvordan har du finansieret højskoleopholdet? Egne penge Dagpenge Kontanthjælp Integrationsydelse Forældrestøtte Andet Ved andet, beskriv Sæt kryds (evt. beskriv) f Jeg blev opmærksom på Nordfyns Folkehøjskole via Højskolernes Fællesbrochure Annoncer Internettet Vejledere Anbefalet af andre Andet Ved andet, beskriv Sæt kryds (evt. beskriv)

5 5 1. Den eksistentielle dimension Den eksistentielle dimension udgør det grundlæggende niveau i dit personlige forhold til dig selv, de andre og verden. Den eksistentielle dimension udgør således også fundamentet for din læringsmæssige parathed, og den bliver her beskrevet gennem fem elementer: Selvfølelse, selvtillid, selvværd, eksistentiel opmærksomhed og autenticitet. 1.1 Det eksistentielle / selvfølelse og livsglæde Første led i den eksistentielle dimension er selvfølelse (og livsglæde) At have selvfølelse betyder, at du oplever at du er en værdifuld person, som du er, og at livet grundlæggende er godt. En solid selvfølelse giver grundlag for en umiddelbar livsglæde. Livsglæde Selvfølelse Spontanitet Evne til selvforglemmelse Evne til hengivelse Her skal du vurdere din selvfølelse og livsglæde. Jeg er glad for livet Jeg føler mig hjemme i verden Jeg oplever, at jeg har værdi som jeg er Jeg har nemt ved at handle spontant og utvungent Jeg er ofte selvforglemmende optaget af verden og de andre Prøv at angive, hvor meget du vil prioritere at udvikle din selvfølelse og livsglæde? Beskriv eventuelt kort, hvordan du vil du bruge højskoleopholdet til at udvikle din selvfølelse og livsglæde?

6 6 1.2 Det eksistentielle / selvtillid og livsmod Andet led i den eksistentielle dimension er selvtillid (og livsmod). At have selvtillid betyder, at du tror på dine egne evner til at begå dig med andre og har mod på at løse givne opgaver. En sund selvtillid skaber grundlag for et naturligt livsmod, så man kan handle med tillid til at det nok skal gå godt. Livsmod Selvtillid Selvkontrol Handlekraft Viljestyrke Her skal du vurdere din evne til at være dig selv. Jeg har mod på livet Jeg har tillid til mine egne evner Jeg kan samle mig til at løse svære opgaver Jeg kan være handlekraftig, når der er behov for det. Jeg har viljen til at klare modgang Prøv at angive, hvor meget du vil prioritere at udvikle din selvtillid (og livsmod). Beskriv eventuelt kort, hvordan du vil du bruge højskoleopholdet til at udvikle din selvtillid (og livsmod).

7 7 1.3 Det eksistentielle / selvværd (og livsfylde) Tredje led i den eksistentielle dimension er selvværd (og livsfylde) At have selvværd betyder, at du hviler i din selvfølelse (at du grundlæggende er værdifuld, som du er) og har selvtillid (til at du kan løse det, du skal). Hermed forenes en umiddelbar glæde ved livet med et mod til at tage livet på sig I tilknytning hertil bliver det nemmere at veksle mellem at handle spontant og velovervejet, mellem at bruge sin intuition og sin eftertanke. Livsfylde hvor livsglæde og livsmod understøtter hinanden Vekseldrift - mellem spontanitet og selvkontrol Selvværd - enhed af selvfølelse (at være) og selvtillid (at kunne) Evne til involvering med hele sin personlighed i en given situation. Evne for lykke Her skal du vurdere din evne til at være dig selv. Jeg kan opleve at mit liv har mening i sig selv Jeg kan veksle mellem at være i kontrol og give slip Jeg har et godt selvværd fx ser jeg mig selv som en værdifuld person også når opgaver mislykkes Jeg kan involvere mig fuldt ud i situationer, som virkelig interesserer mig Jeg oplever ind i mellem en stor følelse af lykke Prøv at angive, hvor meget du vil prioritere at udvikle dit selvværd (og livsfylde)? Beskriv eventuelt kort, hvordan du vil du bruge højskoleopholdet til at udvikle dit selvværd (og livsfylde)?

8 8 1.4 Det eksistentielle / opmærksomhed Fjerde led i i den eksistentielle dimension er eksistentiel opmærksomhed. At være eksistentielt opmærksom betyder, at du kan samle og stemme din opmærksomhed om at være til her og nu og denne stemthed rummer en stemning af forundring og livsfylde, hvor din verden åbner sig op fordi du selv åben dig op overfor det forunderlige, det er, at være til i verden. Nøgleordene er Eksistentiel opmærksomhed (om at være til her og nu) Stemthed (at man stemmer sit væsen til at opleve væren) Åbenhed (i dobbelt forstand at man åbner sig så verden kan åbne sig) Tilstedeværelse (med hele sin krop og sjæl) Forundringsparathed (overfor livets forunderlighed) Her skal du vurdere din evne til at være dig selv. Det sker jævnligt, at jeg er opmærksom på at være til her og nu. Nogen gange har jeg en intens oplevelse af at være til. Det sker, at jeg er særlig åben for at lære nye ting om livet. Ind imellem oplever jeg at være så fuldt optaget af noget, at jeg glemmer mig selv. En stjerneklar aften kan jeg godt blive grebet af dyb forundring over verdens storhed Prøv at angive, hvor meget du vil prioritere at udvikle din eksistentielle opmærksomhed? Beskriv eventuelt kort, hvordan du vil du bruge højskoleopholdet til at udvikle din eksistentielle opmærksomhed?

9 9 1.5 Det eksistentielle / ægthed Femte led i den eksistentielle dimension er personlig autenticitet (ægthed) At være autentisk betyder, at du tager dig selv alvorlig som en unik person med din særlige identitet og behov, og at du således søger at søger at være dig selv på trods af hvad andre mener og hvad der bedst kan betale sig. Selvrespekt (for dig selv som unik person) Identitetsfornemmelse Ægte Troværdig Fri Her skal du vurdere din evne til at være dig selv. Jeg har respekt for og forventer at andre også respekterer mig som en unik person Jeg står ved mine værdier og ønsker, selvom andre afviser dem. Jeg lægger ikke skjul på, hvem jeg er Jeg siger, hvad jeg mener Jeg værner om min frihed til at finde min egen vej i livet. Prøv at angive, hvor meget du vil prioritere at udvikle din autenticitet? Beskriv eventuelt kort, hvordan du vil du bruge højskoleopholdet til at udvikle din autenticitet?

10 10 2. Den dannelsesmæssige dimension At have dannelse betyder, at du søger frihed for dig selv såvel som andre, og dermed respekterer et fællesskab med frihed til forskellighed. Den dannelsesmæssige dimension bliver her beskrevet gennem fem elementer: Myndighed, vidensmæssig dannelse, moralsk dannelse, æstetisk dannelse og grad af samlet dømmekraft. 2.1 / myndighed Første led i dannelse er myndighed At vær myndig betyder, at du ser dig selv som en fri og myndig person, der kan tage selvstændig stilling og følge egen dømmekraft under hensyntagen til andres ret til også at være frie og myndige. Selvstændighed (som almenmenneskelig norm) Selvbestemmende (som almenmenneskelig norm) Dømmekraft (for fælles bedste) Anerkendelse (af andres tilsvarende myndighed) Personlig livsholdning (under hensyntagen til andres livsholdninger) Her skal du vurdere din myndighed. Jeg kan tage selvstændig stilling til vigtige spørgsmål Jeg har tillid til, at jeg kan skabe forandring og gøre en forskel Jeg stoler på min egen dømmekraft Jeg anerkender, at andre kan have andre meninger end mine. Jeg finder det vigtigt at have en personlig livsholdning Prøv at angive, hvor meget du vil prioritere at udvikle din myndighed? Beskriv eventuelt kort, hvordan du vil du bruge højskoleopholdet til at udvikle din myndighed?

11 / vidensmæssig Andet led i dannelse er vidensmæssig dannelse At have vidensmæssig dannelse betyder, at du har en personlig holdning til din viden om menneske, kultur, samfund og natur, og at du kan reflektere over og samle denne viden til et helhedspræget livssyn. Bred orientering Tværfaglighed Kritisk sans Selvstændig holdning Personligt perspektiv Her skal du vurdere din vidensmæssige dannelse. Jeg har en bred viden om samfundet, kulturen og naturen. Jeg er god til at få overblik over og se sammenhænge mellem forskellige vidensområder Jeg kan (selv-)kritisk vurdere værdien af min viden og mine holdninger Jeg kan tage selvstændig stilling til en bestemt viden Jeg kan udtrykke en personlig holdning til min tilegnede viden Prøv at angive, hvor meget du vil prioritere at udvikle din vidensmæssige dannelse? Beskriv eventuelt kort, hvordan du vil du bruge højskoleopholdet til at udvikle din vidensmæssige dannelse?

12 / moralsk Tredje led i dannelse er moralsk dannelse At have moralsk dannelse betyder, at du har udviklet din moralske dømmekraft og handleevne til at fungere som et moralsk ansvarligt medmenneske i nære relationer og som moralsk ansvarlig medborger i de bredere sociale sammenhænge. Medfølelse Den gyldne regel (handel mod andre, som du ønsker de skal handle mod dig) Solidaritet Demokratisk kultur Aktivt medborgerskab Her skal du vurdere din moralske dannelse. Jeg kan indleve mig i andres situation og kan handle med medfølelse i forhold til dem Jeg handler mod andre, som jeg ønsker, at de skal handle mod mig Jeg ønsker, at vi skal være solidariske med dem, der har vanskelige vilkår i vort samfund Jeg værdsætter et ligeværdigt fællesskab præget af tillid og dialog Jeg tager et medansvar for de fællesskaber, jeg er del af. Prøv at angive, hvor meget du vil prioritere at udvikle din moralske dannelse? Beskriv eventuelt kort, hvordan du vil du bruge højskoleopholdet til at udvikle din moralske dannelse?

13 / æstetisk Fjerde led i dannelse er æstetisk dannelse At have æstetisk dannelse betyder, at du er følsom og har fornemmelse for stemninger, og at du kan bruge din fantasi og kan udtrykke dig sanseligt og poetisk og at du har udviklet din smag til at bedømme om noget er smukt eller grimt. Følsomhed og stemningsfuld Fantasirig Sanselige udtryk Poetiske sprog Æstetisk dømmekraft Her skal du vurdere din æstetiske dannelse. Jeg har en god sans for stemninger og følelsesmæssige betydninger Jeg er god til at bruge min fantasi, når jeg skal se nye muligheder. Jeg kan formidle mine oplevelser ved hjælp af kropsprog og andre sanselige udtryk. Jeg kan udtrykke mig poetisk gennem billedsprog og fortællinger. Jeg har udviklet min smag og dømmekraft om, hvad der er smukt. Prøv at angive, hvor meget du vil prioritere at udvikle din æstetiske dannelse? Beskriv eventuelt kort, hvordan du vil du bruge højskoleopholdet til at udvikle din æstetiske dannelse?

14 / alsidig dømmekraft Femte led i dannelse er den samlede myndige dømmekraft, hvor de tre fornuftsformer samarbejder om at sikre en helhedsorienteret og personlig dømmekraft. En samlet og alsidig dømmekraft betyder, at din fornuft, vilje og følelser samvirker, og at du kan integrere din viden, moral og æstetiske sans til en sammenhængende dømmekraft af hvad du finder sandt, godt og smukt. Balance mellem fornuft, vilje og følelser Enhed af refleksion og intuition Samvirke mellem analyse og fantasi Samspil mellem din vidensmæssige, moralske og æstetiske sans. En alsidig myndighed Her skal du vurdere din grad af alsidig personlig udvikling Jeg bruger både min fornuft, min vilje og mine følelser, når jeg skal afklare mine egne værdier. I mange valgsituationer handler jeg på baggrund af både omtanke og intuition Jeg løser ofte en ny opgave ved både at bruge min fornuft og min fantasi. Jeg kan både benytte min viden, moral og æstetiske sans, når jeg skal bedømme en given situation. Jeg oplever mig selv som et frit menneske med en alsidig og selvstændig dømmekraft Prøv at angive, hvor meget du vil prioritere at udvikle en alsidig dømmekraft? Beskriv eventuelt kort, hvordan du vil du bruge højskoleopholdet til at styrke din alsidige dømmekraft?

15 15 3. henviser til personlige evner til at kunne fungere hensigtsmæssigt i skiftende situationer og omsætte kundskaber og dannelsesmæssige værdier i praktisk nyttig handling. Den kompetencemæssige dimension bliver her beskrevet gennem fem elementer: Sociale, kommunikative, kreative, selvledelse og læringsmæssige. 3.1 / sociale Første led inden for kompetencer er de sociale kompetencer At have sociale kompetencer betyder, at du kan indgå i sociale fællesskaber på en konstruktiv måde. Indlevelse Inddragelse Samarbejde Ansvarlighed Tolerance (respekt for forskellighed) Her skal du vurdere dine sociale kompetencer. Jeg kan indleve mig i andre menneskers behov Jeg kan inddrage andre i at løse en fælles opgave Jeg kan skabe sammenhold mellem mennesker Jeg tager ansvar for at fælles udfordringer bliver løst Jeg kan samarbejde med mennesker med forskellige baggrunde og kulturer Prøv at angive, hvor meget du vil prioritere at udvikle dine sociale kompetencer? Beskriv eventuelt kort, hvordan du vil du bruge højskoleopholdet til at udvikle dine sociale kompetencer?

16 / kommunikative Andet led inden for kompetencer er de kommunikative kompetencer At have kommunikative kompetencer betyder, at du har lyst og evne til at kommunikere med andre på en god og hensigtsmæssig måde. Glad for at kommunikere Klar og tydelig Kan bruge forskellige formidlingsformer Kommunikationsbevidst Kan skifte kommunikationsstil Her skal du vurdere dine kommunikative kompetencer. Jeg kan lide at kommunikere med andre, uanset deres sociale og kulturelle baggrund Jeg kan give en klar og tydelig besked til andre mennesker Jeg kan forsvare en sag både ved at argumentere logisk og ved at appellere til folks følelser Jeg kan vælge den mest egnede kommunikationsform til den givne situation Jeg kan skifte min måde at kommunikere på, alt efter hvem jeg henvender mig til Prøv at angive, hvor meget du vil prioritere at udvikle dine kommunikative kompetencer? Beskriv eventuelt kort, hvordan du vil du bruge højskoleopholdet til at udvikle dine kommunikative kompetencer?

17 / kreative Tredje led inden for kompetencer er de kreative kompetencer At have kreative kompetencer betyder, at du både er god til at få ideer og se nye muligheder, samt at udvikle og gennemføre fornyelser. Ser nye muligheder Fantasirig Iderig Nyskabende Eksperimenterende Her skal du vurdere dine kreative og innovative kompetencer. Jeg ser ofte nye muligheder, når en opgave skal løses. Jeg bruger ofte min fantasi til at løse nye opgaver. Jeg får nemt nye ideer til at løse opgaver på en ny måde Jeg er åben over for at opgive gamle løsninger og gå nye veje Jeg kan lide at eksperimentere og afprøve nye løsninger. Prøv at angive, hvor meget du vil prioritere at udvikle dine kreative kompetencer? Beskriv eventuelt kort, hvordan du vil du bruge højskoleopholdet til at udvikle dine kreative kompetencer?

18 / selvledelse Fjerde led inden for kompetencer er kompetence i selvledelse At have kompetence til selvledelse betyder, at du er god til at planlægge og gennemføre dine egne opgaver. Selvkørende Initiativrig Selvindsigt (i egne svagheder og styrker) Risikovillig Målbevidst planlægning Her skal du vurdere dine kompetencer i selvledelse Jeg kan motivere mig selv til en stor indsats. Jeg tager selv initiativ til at løse fælles problemer. Jeg kan vurdere mine egne svage og stærke sider i forhold til en opgave. Jeg er villig til at løbe en risiko for at nå svære mål. Jeg kan planlægge og løse en stor opgave ved at opdele den i overskuelige delopgaver Prøv at angive, hvor meget du vil prioritere at udvikle dine kompetencer i selvledelse? Beskriv eventuelt kort, hvordan du vil du bruge højskoleopholdet til at udvikle dine kompetencer i selvledelse?

19 / læringsevne Femte led inden for kompetencer er evnen til læring At have læringskompetence betyder, at du har lyst og evne til at lære nye ting og at udvikle dine erfaringer og kundskaber, og at du kender dine egne læringsstile og hermed bedste måder til at lære på. Nysgerrighed og glæde ved at lære nyt Vedholdenhed og selvdisciplin Lyst til at udvikle mig Bevidst om egen læringsstil Ansvar for egen læring Her skal du vurdere din evne til at tage ansvar for egen læring. Jeg har lyst til at lære nyt. Jeg giver ikke op, når jeg ønsker at lære noget, selvom det er svært. Jeg ønsker også at lære noget, fordi det udvikler mig som person. Jeg er bevidst om, hvordan jeg lærer bedst (min egen læringsstil). Jeg tager ansvar for, hvad jeg vil lære og hvordan jeg vil gøre det. Prøv at angive, hvor meget du vil prioritere at udvikle din læringskompetence? Beskriv eventuelt kort, hvordan du vil du bruge højskoleopholdet til at udvikle din læringskompetence?

20 20 4. omfatter både viden og færdigheder indenfor bestemte fagområder. Her skal du først beskrive dine kundskaber indenfor følgende fem emneområder: 1) sprog og kommunikation; 2) kultur og samfund; 3) natur og miljø: 4) Krop og motion; samt 5) kost og sundhed 4.1 / sprog og kommunikation Første led er dine kundskaber (viden og færdigheder) i sprog og kommunikation. At have almene kundskaber i dansk sprog og kommunikation betyder, at du har viden om og færdighed i at bruge det danske sprog og andre udtryksformer. Læseevne Ord- og begrebsforråd Udtryksevne Utvungen samtale Kropssprog Her skal du vurdere dine kundskaber i sprog og kommunikation. Jeg er god til at læse og forstå trykte og digitale tekster Jeg har et nuanceret og sikkert ord- og begrebsforråd Jeg kan udtrykke mig præcist såvel mundtligt som skriftligt Jeg er god til at tale om stort og småt i selskabelige sammenhænge Jeg har et varieret kropssprog, der kan understøtte det jeg vil fortælle. Prøv at angive, hvor meget du vil prioritere at udvikle dine kundskaber i sprog og kommunikation? Beskriv eventuelt kort, hvordan du vil du bruge højskoleopholdet til at udvikle dine kundskaber i sprog og kommunikation?

21 / kultur og samfund Andet led er dine kundskaber (viden og færdigheder) om kultur og samfund. At have kundskaber om kultur og samfund betyder, at du har en bred viden om den historiske, samfundsmæssige, kulturelle og religiøse udvikling herhjemme og internationalt, både hvad angår udviklingen i livsvilkår, værdier og livsanskuelser. Historisk overblik Samfundsmæssige forhold Kulturelle værdier Livsanskuelser Demokratisk medborgerskab Her skal du vurdere dine kundskaber om kultur og samfund. Jeg har et kronologisk overblik over Danmarks historiske udvikling Jeg kan skitsere hvad den danske samfundsmodel handler om Jeg har indsigt i de værdier, som det danske velfærdssamfund bygger på Jeg har indsigt i de vigtigste religioner og/eller livsanskuelser, som findes i dagens Danmark Jeg ønsker at værne om vores folkestyre og frihedsrettigheder Prøv at angive, hvor meget du vil prioritere at udvikle dine kundskaber om kultur og samfund? Beskriv eventuelt kort, hvordan du vil du bruge højskoleopholdet til at udvikle dine kundskaber om kultur og samfund?

22 / natur og miljø Tredje led er dine kundskaber (viden og færdigheder) om natur og miljø. At have kundskaber om natur og miljø betyder, at du har viden om sammenhænge og problemer, der knytter sig til natur, teknologi, miljø og sundhed, og at du har forståelse for samspillet mellem menneske og natur og har ansvarlighed over for miljøet kundskaber om Naturgeografi Biologi Fysik/kemi Natursyn Miljømæssigt engagement Her skal du vurdere dine kundskaber om natur og miljø. Jeg kender vigtige forhold ved vejr, klima og klimaforandringer på Jorden Jeg har viden om hvordan vores levevis påvirker naturens kredsløb og livsbetingelser for planter og dyr Jeg har en grundlæggende viden om nutidens forestillinger om universets opbygning og udvikling Jeg har viden om det moderne naturvidenskabelige forståelse af livets udvikling (darwinismen) Jeg søger i min hverdag at tage ansvar for en grøn bæredygtig udvikling Prøv at angive, hvor meget du vil prioritere at udvikle dine kundskaber om natur og miljø? Beskriv eventuelt kort, hvordan du vil du bruge højskoleopholdet til at udvikle dine kundskaber om natur og miljø?

23 / krop og motion Fjerde led er dine kundskaber (viden og færdigheder) om krop og motion. At have kundskaber i krop og motion betyder, at du har viden om betydningen af livslang fysisk aktivitet for livskvalitet, sundhed, livsstil og levevilkår, og kender relevante træningsprogrammer og træningsformer og kan beherske udvalgte idrætter og motionsformer, og ikke mindst udvikler din kropsbevidsthed og glæde ved fysisk aktivitet. kundskaber om Sammenhæng mellem kost og motion Afspændings- og koncentrationsteknikker Opvarmning, grundtræning og konditionstræning Idrætstyper og motionsformer Kropsbevidsthed Her skal du vurdere dine kundskaber om krop og motion. Jeg kender til sammenhænge mellem kost og motion Jeg kender og kan benytte grundlæggende afspændings- og koncentrationsteknikker Jeg kender og kan benytte grundlæggende former for opvarmning og grundtræning Jeg kender og har færdighed i et udvalg af Idrætstyper og motionsformer Jeg har en god kropsbevidsthed og glæde ved fysisk aktivitet Prøv at angive, hvor meget du vil prioritere at udvikle dine kundskaber om krop og motion? Beskriv eventuelt kort, hvordan du vil du bruge højskoleopholdet til at udvikle dine kundskaber om krop og motion?

24 / kost og sundhed Femte led er dine kundskaber om kost og sundhed. At have kundskaber i kost og sundhed betyder, at du har viden om sammenhænge mellem livsstilssygdomme, forbrug og kostvaner, kender principperne for kostanbefalinger og sund ernæring, har færdigheder i fødevarevalg og sund madlavning og ikke mindst evner at føre en sund livsstil i hverdagen. kundskaber om Livsstilssygdomme Kostanbefalinger og sund ernæring Fødevarevalg, herunder varedeklarationer og mærkningsordninger Madlavning Livskvalitet og kostvaner Her skal du vurdere dine kundskaber om kost og sundhed. Jeg har viden om de vigtigste livsstilssygdomme Jeg kender kostanbefalingerne og principperne for sund ernæring Jeg har viden om fødevarevalg og forstår varedeklarationer og mærkningsordninger Jeg er god til madlavning Jeg har vilje og evne til at følge gode kostvaner og føre en sund livsstil Prøv at angive, hvor meget du vil prioritere at udvikle dine kundskaber om kost og sundhed? Beskriv eventuelt kort, hvordan du vil du bruge højskoleopholdet til at udvikle dine kundskaber om kost og sundhed?

25 25 Eventuelle kommentarer Hvis du har kommentarer til og kritik af spørgeskemaet, er du meget velkommen til at komme med dem nedenfor. Generelle kommentarer til spørgeskemaet Spørgsmål om den eksistentielle dimension (selvfølelse, selvtillid, selvværd, eksistentiel opmærksomhed og autenticitet) Spørgsmål om dannelse (myndighed, refleksiv viden, moralsk dømmekraft, æstetisk sans og alsidighed dømmekraft) Spørgsmål om kompetencer (social, kommunikation, kreativitet, selvledelse, ansvar egen læring) Spørgsmål om kundskaber (sprog og kommunikation, kultur og samfund, natur og miljø, krop og motion, samt kost og sundhed)

Spørgeramme til beskrivelse af egen læringsprofil ved starten på dit højskoleophold

Spørgeramme til beskrivelse af egen læringsprofil ved starten på dit højskoleophold Spørgeramme til beskrivelse af egen læringsprofil ved starten på dit højskoleophold 2 HJV, 13. juli 2009, 2. udgave Indhold Om beskrivelsen af din læringsprofil... 3... 4 1.1 /autenticitet... 4 1.2 /autonomi...

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes læringsprofil

Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Arbejdspakke 2.2 For deltagere i organisationens læringstilbud Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes

Læs mere

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din

Læs mere

Arbejdspakke 2.4: Interview af deltagere og ledere

Arbejdspakke 2.4: Interview af deltagere og ledere Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Arbejdspakke 2.4: Interview af deltagere og ledere Indhold I. RETNINGSLINJER FOR INTERVIEWS... 2 FORMÅL... 2 PRAKTISKE

Læs mere

Fælles spørgeramme til læringsvurdering (3 x 3 x 3)

Fælles spørgeramme til læringsvurdering (3 x 3 x 3) Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Arbejdspakke 5 Fælles spørgeramme til læringsvurdering (3 x 3 x 3) Version 5 20. august 2010 Hans Jørgen Vodsgaard 2

Læs mere

LOAC, Learning Outcome of Amateur Culture

LOAC, Learning Outcome of Amateur Culture KONFERENCE 22. november 2011 i Vartov, København LOAC, Learning Outcome of Amateur Culture Anden præsentation: Metoder til læringsvurdering Hans Jørgen Vodsgaard Interfolk Institute for Civil Society 2

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse af organisationernes mål, værdier og læring

Spørgeskemaundersøgelse af organisationernes mål, værdier og læring Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Arbejdspakke 2.3 For udbydere af læring ledere, lærere, facilatorer m.v. Spørgeskemaundersøgelse af organisationernes

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. 1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

FÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS

FÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS BØRNE OG LÆRINGSSYN I DUS Vestbjerg arbejder vi ud fra, at hvert enkelt barn er unikt, og at vi bedst behandler børn lige ved at behandle dem forskelligt. Det enkelte barn fødes med sin helt egen personlighed,

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Skolens DNA (værdigrundlag)

Skolens DNA (værdigrundlag) Skolens DNA (værdigrundlag) Amager Fælled Skole lægger vægt på trivsel, at skolen er et godt og trygt sted at være for såvel børn som voksne. Der skal være plads til alle, men ikke til alt er vores motto,

Læs mere

Læseplaner for grundforløbet:

Læseplaner for grundforløbet: Læseplaner for grundforløbet: Version 1.1 Tema: I gang som elev på grundforløbet 2 uger Formål: Introduktionsforløbet har til formål at give en generel indføring i grundforløbet, herunder dets indhold

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den

Læs mere

Børn og unge former fremtiden

Børn og unge former fremtiden Børn og unge former fremtiden Børne- og Skolepolitikken i Gladsaxe Kommune Høringsmateriale, godkendt af Børne- og Undervisningsudvalget 20. marts 2018 1 Indhold Indledning... 3 VISION... 4 Børn og unge

Læs mere

Adfærd. Selvværd. Hvordan handler jeg i dagligdagen på Funder Skole for at styrke selvværd overfor barnet/kollegaen/forældrene?

Adfærd. Selvværd. Hvordan handler jeg i dagligdagen på Funder Skole for at styrke selvværd overfor barnet/kollegaen/forældrene? Hvad forstår vi ved selvværd på Funder Skole? Hvordan handler jeg i dagligdagen på Funder Skole for at styrke selvværd overfor barnet/kollegaen/forældrene? Selvværd Et menneske med selvværd - har lyst

Læs mere

Børn og unge former fremtiden Børne- og Skolepolitikken i Gladsaxe Kommune

Børn og unge former fremtiden Børne- og Skolepolitikken i Gladsaxe Kommune gladsaxe.dk Børn og unge former fremtiden Børne- og Skolepolitikken i Gladsaxe Kommune Indhold Indledning... 2 Vision værdier mål... 2 De voksnes ansvar børn og unges medansvar... 2 VISION... 3 Børn og

Læs mere

Kropslig dannelse. Et perspektiv på de gode argumenter for idræt og bevægelse i skolen. Niels Grinderslev, afdelingsleder, DGI Skoler og Institutioner

Kropslig dannelse. Et perspektiv på de gode argumenter for idræt og bevægelse i skolen. Niels Grinderslev, afdelingsleder, DGI Skoler og Institutioner Kropslig dannelse Et perspektiv på de gode argumenter for idræt og bevægelse i skolen Niels Grinderslev, afdelingsleder, DGI Skoler og Institutioner Først: Motion og bevægelse i skolereformen HVAD er nu

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi

Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi 1 Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi Frederiksbjerg Dagtilbud er en del af Børn og Unge i Aarhus Kommune, og dagtilbuddets kerneopgave, vision og strategi er i harmoni med magistratens

Læs mere

STX egenart og dannelse

STX egenart og dannelse STX egenart og dannelse Jens Thodberg Bertelsen Rektor, Odense Katedralskole Dansk, religion og filosofi 23. september 2015 Albert Einstein: Fantasi er vigtigere end viden. For mens viden handler om det

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i HLL

Pædagogiske læreplaner i HLL Pædagogiske læreplaner i HLL HLL-Netværket og denne folder Udgivet af HLL-netværket Tegninger: Susan Thygesen Lay-out: Intern Service Tryk: Intern Service, december 2015 I Lyngby-Taarbæk kommune er daginstitutionerne

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Læreplan Identitet og medborgerskab

Læreplan Identitet og medborgerskab Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere

Læs mere

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,

Læs mere

Odense Friskole. Fagplan for Hjemkundskab

Odense Friskole. Fagplan for Hjemkundskab Odense Friskole Fagplan for Hjemkundskab Formål Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem samtale, fortælling, oplevelse og erfaring tilegner sig viden og færdigheder, så de bliver

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 1 Indholdsfortegnelse: Nyt værdigrundlag s. 2 Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3 Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 Formål, værdigrundlag og mål kort fortalt s. 10 Nyt værdigrundlag

Læs mere

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at

Læs mere

gladsaxe.dk Sammen Børn og unge former fremtiden Børne- og skolepolitik i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sammen Børn og unge former fremtiden Børne- og skolepolitik i Gladsaxe gladsaxe.dk Sammen Børn og unge former fremtiden Børne- og skolepolitik i Gladsaxe I Gladsaxe Kommune har vi store ambitioner for vores arbejde med børn og unge. Vi har en vision om, at børn og unge vokser

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Barnets alsidige personlige udvikling Barnets sociale kompetencer Barnets sproglige udvikling Naturen og naturfænomener Krop og bevægelse Kulturelle udtryksformer og værdier

Læs mere

Skolens kerneopgave Lærings-matrix

Skolens kerneopgave Lærings-matrix Mål: Et godt liv Uddannelse til alle Lov: Folkeskolens formålsparagraf 1 stk. 1 3 Skolens kerneopgave Lærings-matrix Almen dannelse Kulturel og generel Personlig dannelse Uddannelse Evidens for god læring

Læs mere

Samfundsfag på Århus Friskole

Samfundsfag på Århus Friskole Samfundsfag på Århus Friskole Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk

Læs mere

Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation

Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation Pædagogisk handleplan Den pædagogiske handleplan er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og bestyrelsen.

Læs mere

Mål for elevernes alsidige udvikling Indskolingen - Skolen ved Søerne

Mål for elevernes alsidige udvikling Indskolingen - Skolen ved Søerne Mål for elevernes alsidige udvikling Indskolingen - Skolen ved Søerne Læringsstrategier Læringsmål område Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Niveau 4 Feedback træning og feedback feedback er hjælpsomt. Jeg kan

Læs mere

Børnehuset Æblehuset Dalbugten 30 2730 Herlev 4452 5992 ÆBLEHUSETS VISION

Børnehuset Æblehuset Dalbugten 30 2730 Herlev 4452 5992 ÆBLEHUSETS VISION ÆBLEHUSETS VISION At skabe en inspirerende ramme, med fagligt engagerede og kompetente voksne, der arbejder på et højt fagligt niveau med at, udvikle børnenes personlige, sociale og faglige kompetencer.

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole 1 I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles daværende ledelse og bestyrelse et omfattende arbejde med en vision og et fælles grundlag for skolens virke. Man ønskede

Læs mere

Nordvestskolens værdigrundlag

Nordvestskolens værdigrundlag Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Skolens drift gennemføres på grundlag af skolepenge fra eleverne og ved tilskud fra det offentlige.

Skolens drift gennemføres på grundlag af skolepenge fra eleverne og ved tilskud fra det offentlige. Skolens værdigrundlag Revideret af skolens bestyrelse 18.11.06 Skolens formålsparagraf - det aktuelle formål. Skolens formål er at drive en privat grundskole med tilhørende 10. klasse samt børnehaveklasse

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

DANS, BEVÆGELSE OG KOREOGRAFI PÅ MELLEMTRINET

DANS, BEVÆGELSE OG KOREOGRAFI PÅ MELLEMTRINET DE 7 K ER: Læringsdimensioner i, OG PÅ MELLEMTRINET En uge sammen med en professionel danser fra teatret Aaben Dans, hvor fokus er på at skabe og medskabe og finde glæde i den man er. Danseforløbet trækker

Læs mere

Demokratisk dannelse - visioner og praksis

Demokratisk dannelse - visioner og praksis Demokratisk dannelse - visioner og praksis Formål: At synliggøre Bjerregrav Friskoles visioner og tiltag i praksis for at danne eleverne til medborgere i et demokratisk samfund. Baggrund: Folkeskolens

Læs mere

Baggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab

Baggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab Gymnasiet Baggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab Undersøgelser peger på, at danske unge nok har en stor viden om demokratiske processer, men at denne viden ikke nødvendigvis omsættes

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Afrapportering af læreplan Simmerbølle Børnehave December 2013

Afrapportering af læreplan Simmerbølle Børnehave December 2013 Afrapportering af læreplan Simmerbølle Børnehave December 2013 Hermed evaluering af læreplanen i Simmerbølle Børnehave. Med udgangspunkt i læreplanen, er hvert enkelt tematiseret udviklingsområde gennemgået

Læs mere

Parat til. Parat til design // Formål & indhold 1

Parat til. Parat til design // Formål & indhold 1 Parat til DESIGN FORMÅL & INDHOLD Parat til design // & indhold 1 INDHOLD Målgruppe Elever med erhvervs- og husholdningsfaglig interesse for design og sund livsstil 3 Parat til Design vil gøre eleven mere

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16.

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til at børn med særlige behov og deres familier, får optimale

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag

Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag Bekendtgørelse af lov om folkeskolen Herved bekendtgøres lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 521 af 27. maj 2013, med de ændringer der følger af 4 i

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

ELEV PROFIL II De kompetencer der er brug for i fremtiden.

ELEV PROFIL II De kompetencer der er brug for i fremtiden. ELEV PROFIL II De kompetencer der er brug for i fremtiden. Selvledelse Det betyder, at: Indskoling (0. 3. kl. ) Mellemtrin (4. 6- klasse) Udskoling (7. 9. klasse) gå i gang med nye Undervisningsparathed,

Læs mere

Slutmål og undervisningsplan for faget Hjemkundskab

Slutmål og undervisningsplan for faget Hjemkundskab Formål med undervisning i hjemkundskab: Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner sig kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at handle

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 Bilag 46 Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige, betinger

Læs mere

FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål

FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål Materiale til FILOSOFI i PRAKSIS af Henrik Krog Nielsen på Forlaget X www.forlagetx.dk FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål Herunder følger en beskrivelse af FILOSOFI i PRAKSIS i forhold til almene kvalifikationer.

Læs mere

VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2018

VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2018 VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2018 Udarbejdet juli 2018 Værdigrundlag - Menneskesyn Det er vores ansvar at skabe en kultur, hvor børn, forældre og personale oplever glæde, humor, anerkendelse, tillid, empati,

Læs mere

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer: De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede

Læs mere

Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen. mulighed for at se det vi ikke ved hvad er?

Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen. mulighed for at se det vi ikke ved hvad er? Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen binder vores mulighed for at se det vi ikke ved hvad er? Oplæg Målet og opgaven, hvad er det? Begreber der

Læs mere

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles ledelse og bestyrelse arbejdet med skolens vision. Udgangspunktet var udviklingen af en skole, som alle kan være glade for

Læs mere

Udviklingssamtale førskolebarnet

Udviklingssamtale førskolebarnet Udviklingssamtale førskolebarnet Vejledning: Udviklingssamtalen afholdes i perioden september til november året forud for skolestart. I samtalen skal alle punkter indgå. Brug underpunkterne som inspiration

Læs mere

Valgfag til dig, som snart skal i 7. klasse

Valgfag til dig, som snart skal i 7. klasse Valgfag til dig, som snart skal i 7. klasse Alle skal have et praktisk/musisk valgfag i folkeskolen Et flertal i folketinget har for nylig truffet aftale om, at de praktisk/musiske fag i folkeskolen skal

Læs mere

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune Leder- og medarbejderroller i Udviklingen og byrådets vision Fortællingen om Aarhus kræver noget nyt af os. Med afsæt i Fortællingen om Aarhus har i beskrevet en fælles, overordnet ramme for leder og medarbejderroller

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

Tema Mål Metoder Handleplan

Tema Mål Metoder Handleplan Pædagogisk læreplan for Skejby Vorrevang Dagtilbud På vej mod 6 år Tema Mål Metoder Handleplan Sociale kompetencer At etablere og fastholde venskaber. At indgå i samspil med andre. At handle i sociale

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Uddannelsesplan. Grundoplysninger:

Uddannelsesplan. Grundoplysninger: Uddannelsesplan Grundoplysninger: Navn Østhimmerlands Ungdomsskole Adresse skolevej 10 9574 Bælum Telefon og mail 98337075/ oeu@oeu.dk Webadresse www.oeu.dk Kultur og særkende Skolens værdigrundlag bygger

Læs mere

Rummelige fællesskaber og kreative frirum

Rummelige fællesskaber og kreative frirum gladsaxe.dk Rummelige fællesskaber og kreative frirum Kultur-, fritids- og idrætspolitik Gladsaxe Kommunes kultur-, fritids- og idrætspolitik har fokus på fællesskaber og på nytænkning. Vi mener, at det

Læs mere

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen Trinmål elevens alsidige udvikling Ansvarlighed. Ansvar drejer sig om at vise respekt for egen og andres ejendom og arbejde, samt at kunne udføre opgaver. Man udvikler ansvarlighed ved at få medbestemmelse

Læs mere

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse.

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Årsplanen er blevet til ud fra undervisningsministeriets nye Fælles Mål. Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne

Læs mere

LOGBOG. Upgrade NAVN:

LOGBOG. Upgrade NAVN: LOGBOG Upgrade NAVN: De syv karaktertræk Selvkontrol Engagement Vedholdenhed Social intelligens Taknemmelighed Optimisme Nysgerrighed 2 Introduktion til din Logbog HVAD SKAL DU BRUGE DIN LOGBOG TIL? På

Læs mere

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; ) Værdier og pædagogisk metode i Introduktion Undervisningen af unge i skal gøre en forskel for den enkelte unge. Eller sagt på en anden måde skal vi levere en høj kvalitet i undervisningen. Derfor er det

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Hornsherred Syd/ Nordstjernen Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP

VÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP VÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP DANSK FOLKEHJÆLPS VÆRDIER Det frivillige arbejde i Dansk Folkehjælp hviler på værdier som: fællesskab, demokrati og åbenhed troværdighed, engagement, loyalitet,

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Punkt 1: Barnets alsidige og personlige udvikling.

Punkt 1: Barnets alsidige og personlige udvikling. Læreplan for institutionen Bøgen - afd. Spirerne. Aldersgruppe: Førskolegruppe. Lavet med udgangspunkt i de seks læreplanstemaer og SMITTE-modellen. Juni 2018 Punkt 1: Barnets alsidige og personlige udvikling.

Læs mere

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet Med udgangspunkt i de seks temaer, som BUPL, FOA, KL har udarbejdet: 1) Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) 2) Sociale kompetencer 3) Sprog og kommunikation 4) Krop og bevægelse

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

FOF-Gentofte. FOF Gentoftes Kompetencemodel. Sprogfag

FOF-Gentofte. FOF Gentoftes Kompetencemodel. Sprogfag FOF-Gentofte FOF Gentoftes Kompetencemodel FOF Gentofte har udarbejdet en model for afklaring og dokumentation af kompetencer i et tværfagligt samarbejde med de frivillige organisationer og oplysningsforbund

Læs mere

DET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER

DET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER DET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER Kompetence KARAKTERSTYRKE Personlige kvaliteter, som er centrale for at individet kan være personligt effektiv i en kompleks verden, herunder: Mod, vedholdenhed, udholdenhed,

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G Forsøgslæreplan 2017 Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det tilbyder et fagsprog, der gør det

Læs mere

Samtaleskema (anklager)

Samtaleskema (anklager) Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår

Læs mere