Udkast til arbejdsgruppens rapport

Transkript

1 Gladsaxe Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Forslag til tilpasninger af budgetmodeller for skoleområdet og klubområdet som følge af folkeskolereformen Udkast til arbejdsgruppens rapport 11. juli

2 Arbejdsgruppen: Ane Ring Laursen, Økonomi og Analyse, BKF Gitte Hoff Sonne, Skoleafdelingen, BKF Lene Anderson, Økonomisk Sekretariat, COE Peter Thiele, Økonomi og Analyse, BKF Thomas Gjedde, Økonomi og Analyse, BKF Maj-Brit Frisk Sørensen, Økonomi og Analyse, BKF 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Principper og sammenfatning af forslag til nye modeller Forslag til tilpasninger af den aktivitetsbaserede budgetmodel for folkeskolerne Specifikation af forslag til tilpasning af den aktivitetsbaserede budgetmodel for folkeskolerne... 9 A. Taxameterbevilling...10 B. Inklusionspuljen...11 C. Tosprogspuljen...12 D. Pulje til sikring af et Gladsaxe undervisningsniveau...13 E. Grundtilskud Budgetmodel for UK Gladsaxe...14 A. Taxameterbevilling...15 B. Grundtilskud...16 C. Den sociale pulje Beregning af balancekvotient og råderum Beregnet balancekvotient og budget pr elev i den foreslåede ny budgetmodel Skolernes råderum i den foreslåede ny budgetmodel Budgetprocessen...21 Bilag 1. Beskrivelse af nuværende budgetmodeller for folkeskoleområdet og klubområdet..23 Bilag 2. Socioøkonomiske indikatorer fordelt på de enkelte skoler...30 Bilag 3. Beregningsforudsætninger for estimeret udgiftsbehov...31 Bilag 4. Forventet elev- og klassetal pr

4 1. Indledning Budgetmodellen for folkeskolerne i Gladsaxe Kommune er senest evalueret i 2012/2013, og en ny model blev godkendt af Byrådet , Punkt 26. Forslaget havde forinden den endelige behandling været i høring i skolebestyrelserne, fælleselevrådet, de faglige organisationer, Handicaprådet og Integrationsrådet. Den ny budgetmodel på skoleområdet trådte efterfølgende i kraft med virkning fra I den mellemliggende periode, fra modellen blev godkendt i marts 2013 til den trådte i kraft i januar 2014, blev der mellem daværende regeringspartier (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre og Dansk Folkeparti indgået aftale om et fagligt løft af folkeskolen (folkeskolereformen). I december 2013 vedtog Folketinget de to love 1, som udmønter størstedelen af de lovændringer, der er nødvendige for gennemførelse af folkeskolereformen. Børne- og Undervisningsudvalget tiltrådte , Punkt 142, den samlede finansiering af folkeskolereformen i Gladsaxe og udsendte beskrivelse af mål, indhold, struktur og rammer for reformen i høring. Realisering af folkeskolereformen blev endelig besluttet af Byrådet , Punkt. 29. Nærværende rapport beskriver forslag til ændringer af de nuværende budgetmodeller for både skoleområdet og klubområdet som følge af de trufne beslutninger for implementering af folkeskolereformen i Gladsaxe. Rapporten omfatter ikke økonomi i forbindelse med foranstaltninger inden for Støttekrævende børn og unge, f.eks. specialgruppeordninger. Specialforanstaltninger budgetteres fortsat inden for den særlige bestiller-, udfører- og modtagermodel (BUM) for støttekrævende børn og unge. Fritidsklubberne skal fra være en integreret del af folkeskolen og vil derfor indgå som en del af budgetmodellen for folkeskolerne. For ungdomsklubområdet er der igangsat et udviklingsprojekt med det formål at beskrive en ungestrategi og udvikle en organisatorisk og indholdsmæssig ramme for de unges liv i Gladsaxe. Udviklingsprojektet er tilrettelagt med henblik på implementering tidligst fra Den nuværende budgetmodel for klubområdet fortsætter derfor, men kun gældende for ungdomsklubben frem til implementering af ny ungestrategi og tilpasset ændringer som følge af folkeskolereformen. De nye budgetmodeller for skole og ungdomsklub skal træde i kraft fra Det skal bemærkes, at budgetmodellerne beskriver en række beregningsmæssige forudsætninger, der danner grundlag for fordeling af ressourcer til den enkelte skole eller klub. De opstillede beregningsforudsætninger definerer ikke skolens eller klubbens råderum eller kompetence til at udmønte de økonomiske ressourcer. Det vil fortsat være skolen/klubben, 1 Lov nr af 26. december 2013 om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Indførelse af en længere og mere varieret skoledag) og Lov nr af 26. december 2013 om ændring af lov om folkeskolen (Indførelse af obligatorisk lektiehjælp og faglig fordybelse). 4

5 der disponerer sin egen økonomiske ramme under hensyntagen til lovgivning, byrådsbeslutninger, politikker mv. Rapportens struktur Rapporten er opdelt således, at der i afsnit 2 gives en beskrivelse af de overordnede principper for budgetmodellerne og sammenfatning af forslagene til de nye budgetmodeller for folkeskoler (inklusiv skoleklub) og ungdomsklub. I afsnit 3 og 4 beskrives forslagene til tilpasninger af modellerne for henholdsvis folkeskolerne og ungdomsklubberne mere uddybet. I afsnit 5 belyses økonomien særligt for folkeskolerne. Afsnittet skal redegøre for, at alle skoler ved den ny budgetmodel kan levere det besluttede niveau for fagopdelt og understøttende undervisning i den sammenhængende skoledag. Afsnit 6 beskriver budgetprocessen for skoler og klub herunder beslutninger om demografi og efterregulering. En detaljeret beskrivelse af de nuværende budgetmodeller for henholdsvis skole og klub er givet i bilag 1 til rapporten. 2. Principper og sammenfatning af forslag til nye modeller De nuværende budgetmodeller for skole og klub skal tilpasses de beslutninger, der er truffet for områderne i forbindelse med implementering af folkeskolereformen, herunder også igangsætning af udviklingsprojektet for ungeområdet og den midlertidige ordning for ungdomsklubberne i denne periode. Der er ved udarbejdelse af forslag til nye budgetmodeller taget udgangspunkt i, at de overordnede principper for de nuværende budgetmodeller også skal være bærende for de nye budgetmodeller fra Således bevares de fleste af de grundlæggende bevillingselementer i de to områders modeller. Det lægges vægt på, at budgetmodellerne fortsat er enkle og gennemskuelige og kan understøtte skoler og klubber i en flerårig planlægning og økonomistyring, at modellerne er aktivitetsbaserede og understøtter skolers og klubbers incitament til at tiltrække og fastholde elever, børn og unge, og at skolerne uanset størrelse kan udbyde den fagopdelte og understøttende undervisning i den sammenhængende skoledag inden for den bevilling, der udløses af elevtaxametrene. Budgetmodellerne er først og fremmest tilpasset de besluttede økonomiske forudsætninger for implementering af folkeskolereformen i Gladsaxe. Fritidsklub Fritidsklubberne bliver til skoleklubber som en integreret del af folkeskolen. Det betyder, at fritidsklubtaxameteret flyttes til skoleområdet og skolernes grundtilskud øges med budget til 5

6 klubbygningerne. Den sociale pulje på klubområdet fordeles mellem skoleklub og UK Gladsaxe. Ungdomsklub For ungdomsklubområdet er der igangsat et udviklingsprojekt med det formål at beskrive en ungestrategi og udvikle en organisatorisk og indholdsmæssig ramme for de unges liv i Gladsaxe. I den periode, hvor udviklingsprojektet forløber, etableres der en midlertidig organisering af ungdomsklubområdet (UK Gladsaxe). Den nuværende budgetmodel for klubområdet fortsætter, gældende for UK Gladsaxe frem til implementering af ny ungestrategi. Ungdomsklubtaxameteret øges med midler til flere voksne i udskolingen ud over den understøttende undervisning. Denne opgave skal varetages af pædagoger fra ungdomsklubben. Grundtilskuddet tilføres midler til den besluttede forlængelse af åbningstiden (fra kl. 15) i den midlertidige periode. Grundtilskud Grundtilskud for skole og klub tilpasses beslutning om ny ledelsesstruktur. Elevtaxametre Skolernes elevtaxametre tilpasses beslutninger om den længere og varierede skoledag. Det drejer sig om flere fagopdelte undervisningstimer, den ny understøttende undervisning samt flere voksne i børnehaveklassen. SFO og skoleklubtaxametrene tilpasses beslutninger om flere voksne i skoledagen fra klasse ud over den understøttende undervisning og reduceres som følge af reduktion af fritidstilbuddenes åbningstid. For taxametre og puljer gælder desuden, at de tilpasses beslutninger om omprioritering af lærernes og pædagogernes arbejdstid. Puljer Der er følgende ændringer af skoleområdets budgetmodel for så vidt angår de nuværende puljer. Puljen til fastholdelse af skolebegyndere i normalundervisningen foreslås overført til inklusionspuljen. Puljen fordeles i den nuværende budgetmodel efter nøjagtig de samme kriterier som inklusionspuljen. Således vil en sammenlægning af de to puljer tydeliggøre at kriterierne er ens, samt at inklusion også omfatter at fastholde skolebegyndere i normalundervisningen. Sammenlægning af de to puljer medfører tillige en forenkling af budgetmodellen. Den nuværende pulje til vikardækning ved langtidssygdom blandt lærere og skolepædagoger foreslås nedlagt og midlerne udlagt i taxametrene. Dette skal ses i lyset af det øgede fokus i Gladsaxe på sygefravær, herunder langtidsfravær. En decentralisering af midlerne øger incitamentet til at forebygge sygefravær og gribe hurtigt og effektivt ind ved længerevarende fravær. Undersøgelser viser, at etnicitet ikke har signifikant betydning for, om unge er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse. Det er derimod de unges opvækst og baggrund, særligt forældrenes uddannelse, der har betydning. Det foreslås derfor, at tosprogspuljen fremover fordeles i forhold til socioøkonomiske indikatorer (50 pct.) og antallet 6

7 af tosprogede elever (50 pct.). Således fordeles der fortsat efter antal tosprogede elever, da ca. 50 pct. af puljen anvendes til supplerende undervisning i dansk som andetsprog. For at sikre alle skoler et vist økonomisk råderum foreslås det, at den eksisterende pulje til små skoler erstattes af en pulje til sikring af et Gladsaxe undervisningsniveau, der fordeles til skoler med lav gennemsnitlig klassekvotient. Puljen afsættes inden for taxameterbevillingen og afbalanceres i størrelse således, at der fortsat er økonomisk incitament til at tiltrække elever og således, at der i klasser med mange elever fortsat er økonomi til flere personaleressourcer. Ændringerne i modellen er beskrevet uddybende i afsnit 3 og 4 neden for. 3. Forslag til tilpasninger af den aktivitetsbaserede budgetmodel for folkeskolerne Reformen betyder, at alle børn og unge skal have en længere og mere varieret skoledag. Der indføres flere undervisningstimer til den fagopdelte undervisning samt ny tid til understøttende undervisning, som skal supplere og understøtte den fagopdelte undervisning i den øvrige del af skoledagen. Skolereformen lægger samtidig op til, at der skal skabes nye og bedre muligheder for at inddrage pædagoger og øvrigt kvalificeret personale til at støtte og supplere lærerne med andre relevante kompetencer i skoledagen. De økonomiske forudsætninger for implementering af folkeskolereformen i Gladsaxe Kommune er beskrevet i Børne- og Undervisningsudvalget Punkt 142, bilag 2. Bilaget beskriver den samlede økonomi for reformen som et hele og for den midlertidige ordning for ungdomsklubområdet. I bilaget indgår de elementer, der medfører flere udgifter, f.eks. flere fagopdelte undervisningstimer, den nye understøttende undervisning og nedsættelse af forældrebetaling, og elementer, der bidrager til finansieringen, f.eks. omprioritering af lærernes og pædagogernes arbejdstid og kortere åbningstid i SFO og skoleklub. Den ny budgetmodel skal tage højde for disse ændringer, således at der fortsat er sammenhæng mellem de opgaver, der skal løses og fordelingen af de økonomiske ressourcer. Budgetmodellen for folkeskolerne i Gladsaxe Kommune er senest evalueret i 2012/2013, og den nuværende model blev efterfølgende godkendt af Byrådet , Punkt 26. Forslaget havde forinden den endelige behandling været i høring i skolebestyrelserne, fælleselevrådet, de faglige organisationer, Handicaprådet og Integrationsrådet. Langt størstedelen af de indkomne høringssvar tilsluttede sig principperne i den forelagte budgetmodel. Således pegede også størstedelen af skolebestyrelserne på den foreslåede model, bl.a. begrundet i, at modellen var forenklet og mere gennemskuelig i forhold til den tidligere model og havde udgangspunkt i, at taxameterbevillingen kunne dække udgifterne ved det daværende folkeskolelovens vejledende timetal. Der er derfor, som følge heraf, arbejdet ud fra, at de samme principper også skal være bærende for en ny budgetmodel fra

8 I nedenstående fig. 1 er givet et overordnet overblik over hovedelementerne i forslaget til en ny budgetmodel fra sammenholdt med elementerne i nuværende budgetmodel. En mere detaljeret beskrivelse af indholdet i den nuværende budgetmodel er givet i bilag 1. Den ny model vil fortsat basere sig på taxameterbevillinger (A), en inklusionspulje (B), en tosprogspulje (C) og et grundtilskud (E). Der er tilføjet et skoleklubtaxameter og tosprogspuljen foreslås fordelt efter både antal tosprogede og socioøkonomiske indikatorer, hvor den i nuværende model udelukkende fordeles på baggrund af antal tosprogede. Endelig erstattes puljen til små skoler (Mørkhøj Skole og Skovbrynet Skole) (D) med en pulje til sikring af Gladsaxe undervisningsniveau. De enkelte bevillingselementer beskrives uddybende neden for i afsnit 3.1. Fig. 1 Elementerne i forslag til ny budgetmodel for folkeskolerne Forslag til ny model (fra ) Nuværende model A. Aktivitetsbaseret taxameterbevillinger på baggrund af elev- og børnetal pr. 5. september året før: A. Aktivitetsbaseret taxameterbevillinger på baggrund af elev- og børnetal pr. 5. september året før: - Tre klassetrinbestemte taxametre ( klasse) - Tre klassetrinbestemte taxametre ( klasse) - Et SFO-taxameter - Et SFO-taxameter - Et skoleklub-taxameter - Et 10.klasse-taxameter - Et 10.klasse-taxameter B. Inklusionspulje fordelt på baggrund af socioøkonomiske indikatorer samt elevtal pr. 5. september C. Tosprogspulje fordelt på baggrund af antal tosprogede pr. 5. september samt socioøkonomiske indikatorer B. Inklusionspulje fordelt på baggrund af socioøkonomiske indikatorer samt elevtal pr. 5. september Pulje til fastholdelse af skolebegyndere i normalundervisningen fordelt på baggrund af socioøkonomiske indikatorer samt elevtal pr. 5. september C. Tosprogspulje fordelt på baggrund af antal tosprogede pr. 5. september D. Pulje til sikring af et Gladsaxe undervisningsniveau D. Pulje til små skoler (Mørkhøj Skole og Skovbrynet Skole) E. Grundtilskud til overvejende ikke-aktivitetsafhængige udgifter med graduering af visse budgetdele i forhold til skolestørrelse E. Grundtilskud til overvejende ikke-aktivitetsafhængige udgifter med graduering af visse budgetdele i forhold til skolestørrelse Skolernes budgetter fastlægges ved fordelingen af ovenstående bevillinger i figur 1. Derudover er der i nuværende budgetmodel fire centrale puljer, der udmøntes på baggrund af konkrete udgiftsbehov: (1) pulje til skoler, der klassemæssigt vokser kontinuerligt, (2) pulje til særlige udfordringer med kapacitet og demografi, (3) pulje til vikardækning ved langtidssygdom samt (4) pulje til kompensation for nedsættelse af skoletid på grund af alder. I forslag til ny budgetmodel foreslås følgende: (1) Pulje til skoler, der klassemæssigt vokser kontinuerligt over en periode på tre år eller vokser med minimum tre klasser uden fald over en længere periode end tre år, fortsættes, 8

9 (2) Puljen til særlige udfordringer med kapacitet og demografi fortsættes. Det betyder, at der fortsat reserveres 0,25 mio. kr. i en central bufferpulje til dette formål, (3) Pulje til vikardækning ved langtidssygdom blandt lærere og pædagoger overføres til skolernes taxametre for at styrke incitamentet til at forebygge langtidssygefravær (se afsnit 3.1). (4) Puljen til nedsættelse af skoletid på grund af alder bibeholdes, men udfases i takt med udfasning af aldersreduktionen (jævnfør L 409). Dette er i overensstemmelse med de besluttede økonomiske rammer for folkeskolereformen i Gladsaxe. 3.1 Specifikation af forslag til tilpasning af den aktivitetsbaserede budgetmodel for folkeskolerne I dette afsnit uddybes elementerne i forslag til ny budgetmodel for folkeskolerne. Der tages udgangspunkt i pkt. A E jævnfør fig. 1 ovenfor. En økonomioversigt for den nuværende budgetmodel og forslag til ny budgetmodel fra er vist i tabel 1. Økonomien i den ny budgetmodel indeholder de foreslåede ændringer til budgetmodellen, herunder at økonomi til fritidsklubberne flyttes til skoleområdet. Tabellen er baseret på forventede elevtal i skole, SFO og skoleklub pr. 5. september 2014, som er de aktivitetstal, der fastlægger den samlede ramme for budgettet i Tabel 1. Den samlede økonomi i nuværende og nye budgetmodeller Nuværende Forslag til ny budget-model budgetmodel i mio. kr. for skole fra Bemærkning A. Taxameterbevilling, skole og SFO (og skoleklub) 304,9 330,5 A. Vikarpulje 3,1 0,0 Foreslås flyttet i taxameterbevilling B. Inklusionspulje 11,9 13,5 B. Pulje til fastholdelse af skolebegyndere i normalundervisningen 4,2 0,0 Foreslås flyttet til inklusionspuljen C. Tosprogspulje 19,4 17,3 D Pulje til små skoler (Sikring af Gladsaxe niveau) 3,5 4,8 E. Grundtilskud skole og SFO, inkl. puljer efter behov (og skoleklub) 87,5 83,9 Skolernes budgetmodel, i alt 434,5 450,0 Nuværende budgetmodel for klub Forslag til ny budgetmodel (UK Gladsaxe) Bøtax, klub 34,5 0 Fordeles mellem skoleklub og UK Gladsaxe Grundtilskud klub 12 0 Fordeles mellem skoleklub og UK Gladsaxe Social pulje, klub 0,3 0 Fordeles mellem skoleklub og UK Gladsaxe UK Gladsaxe - 23,6 Klub/UK Gladsaxe, i alt 46,8 23,6 9

10 A. Taxameterbevilling Taxameterstrukturen foreslås bibeholdt med følgende ændringer. Inddelingen i klassetrinsbestemte taxametre i nuværende budgetmodel har afspejlet folkelovens vejledende timetal, og det betyder, at der har været ét taxameter pr. elev for henholdsvis klasse, 4.-7 klasse og klasse. Skolerne skal fra skoleårets start i august 2014 implementere reformen med et forudsat timetal på 30 timer i klasse, 33 timer fra klasse og 35 timer fra 7.-9.klasse. Det er derfor hensigtsmæssigt at inddele de klassetrinsbestemte taxametre, således at der fremadrettet er ét taxameter for henholdsvis klasse, klasse og 7.-9.klasse Fritidsklubtilbuddet for klasse etableres fra som en integreret del af folkeskolen og benævnes skoleklub. Den aktivitetsbaserede bevilling til skoleklubberne gives gennem et nyoprettet skoleklubtaxameter. Tabel 2. Estimerede elevtaxametre i den ny model Taxametre 10 (2015-priser) Bh.kl. - 3.klasse klasse (ny klassetrinsopdeling) klasse (ny klassetrinsopdeling) SFO Skoleklub (nyt) klasse Tosprog (andel af puljen til fordeling til skolerne) Note: Tabellen baserer sig på forventet elevtal pr Tabel 2 viser de resulterende taxametre i 2015, når der er taget højde for de besluttede økonomiske forudsætninger for implementeringen af folkeskolereformen m.v. Værdien af det enkelte taxameter er således fastlagt med udgangspunkt i følgende besluttede ændringer: Taxametrene er forøget på baggrund af: flere timer til fagopdelt undervisning (klassetrinsbestemte taxameter klasse) nye timer til understøttende undervisning (klassetrinsbestemte taxameter klasse) flere voksne i børnehaveklassen (lærere) (klassetrinsbestemte taxameter klasse) flere voksne i skoledagen på klasse ud over den understøttende undervisning (SFOtaxameter) flere voksne i skoledagen på klasse ud over den understøttende undervisning (skoleklubtaxameter) Taxametrene er reduceret på baggrund af: omprioritering af lærernes og børnehaveklasseledernes arbejdstid (klassetrinsbestemte taxametre klasse og tosprogstaxameter) omprioritering af pædagogernes arbejdstid (SFO-taxameter og skoleklubtaxameter) reduktion af åbningstid (SFO-taxameter og skoleklubtaxameter) niveau for skolepædagogernes tid i indskolingen i den nuværende budgetmodel (SFOtaxameter)

11 De klassetrinsbestemte taxametre vil i den ny budgetmodel således relatere sig både til fagopdelt undervisning og understøttende undervisning i den sammenhængende skoledag. SFO- og skoleklubtaxametrene relaterer sig til fritidstilbuddenes aktiviteter, herunder åbning på skolefridage samt til de voksne, der indgår i skoledagen på klassetrin ud over den understøttende undervisning. Derimod ligger bevilling til flere voksne i skoledagen i klasse ud over den understøttende undervisning i ungdomsklubbens budget se afsnit 4 neden for. På enkelte punkter foreslås der derudover ændret i budgetmodellen ud over de implikationer, der hidrører fra folkeskolereformen: Den nuværende pulje til vikardækning ved langtidssygdom blandt lærere og skolepædagoger foreslås nedlagt og midlerne udlagt i taxametrene. Dette skal ses i lyset af det øgede fokus i Gladsaxe på sygefravær, herunder langtidsfravær. En decentralisering af midlerne øger incitamentet til at forebygge sygefravær og gribe hurtigt og effektivt ind ved længerevarende fravær. Puljens størrelse er 3,1 mio. kr. i 2015-niveau. I den nuværende model har hver skole en konto til undervisningsmidler (primært bøger), der administreres af GPV i samarbejde med skolen. I den nye model foreslås denne konto nedlagt og elevtaxametrene forøget med tilsvarende. Derved får skolerne råderet over den samlede økonomi til undervisningsmidler. I den vedtagne strategi for digital understøttelse af elevernes læring, skal den enkelte skole blandt andet medfinansiere strategien ved realisering af mindreudgifter til bøger og kopier. Endelig foreslås det, at taxametrene i den nye budgetmodel tilføres de midler fra grundtilskuddet, der vedrører driftsudgifter til administration, elevråd og skolebestyrelse. Det drejer sig om i alt 2,1 mio. kr., der i den nuværende model tildeles i forhold til skolestørrelse. Den samlede forventede taxameterbevilling til skole, SFO og skoleklub udgør herefter 330,5 mio. kr. i 2015-niveau. B. Inklusionspuljen I nuværende budgetmodel fordeles inklusionspuljen på baggrund af socioøkonomiske indikatorer (75 pct.) og elevtal pr. 5. september (25 pct.). Denne fordelingsnøgle foreslås at fortsætte. De valgte socioøkonomiske indikatorer er (1) Enlige forældre, (2) Forældrenes uddannelsesniveau, (3) Arbejdsmarkedstilknytning og (4) Indkomsterstattende ydelser. Indikatorerne vil blive genberegnet, når elevtallet pr er opgjort, således at den enkelte skoles socioøkonomiske profil er opdateret forud for budgetteringen af Ved den seneste evaluering af budgetmodellen blev der besluttet en forlods tildeling af midler fra puljen med 0,5 mio. kr. til Skovbrynet Skole og 0,1 mio. kr. til Grønnemose Skole. Denne fordeling foreslås bibeholdt i den ny budgetmodel. Puljen til fastholdelse af skolebegyndere i normalundervisningen foreslås overført til inklusionspuljen. Puljen fordeles i den nuværende budgetmodel efter nøjagtig de samme kriterier som inklusionspuljen. Således vil en sammenlægning af de to puljer tydeliggøre at kriterierne er ens, samt at inklusion også omfatter at fastholde skolebegyndere i normalundervisningen. Sammenlægning af de to puljer medfører tillige en forenkling af budgetmodellen. 11

12 Endelig er inklusionspuljen ved etablering af skoleklubber tilført kr.fra den sociale pulje på klubområdet. I forbindelse med implementering af folkeskolereformen er det besluttet, at antallet af timer i inklusionspuljen fastholdes, mens puljestørrelsen (i kroner) er reduceret som følge af omprioriteringen af lærernes og pædagogernes arbejdstid samt forudsætningen om, at 15 pct. af timerne varetages af pædagoger. Inklusionspuljen udgør herefter 13,5 mio. kr. i 2015-niveau. C. Tosprogspuljen Tosprogspuljen er en fast pulje, der ikke demografireguleres. Af puljen finansieres forlods modtageklasser på Vadgård Skole og sproggrupperne på Bagsværd Skole. I den nuværende budgetmodel fordeles resten af puljen herefter efter antallet af tosprogede 2 elever opgjort pr. 5. september. Alle modersmål, undtagen dansk, indgår. AE, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, offentliggjorde i sommeren 2013 en analyse under navnet Stor forskel på oddsene for at få en ungdomsuddannelse. Analysen havde til formål at afdække hvilke faktorer, der påvirker de unges chancer for at opnå en ungdomsuddannelse. I maj 2014 har EA offentliggjort en lokal udgave af den landsdækkende analyse, udarbejdet for Gentofte, Gladsaxe, Herlev og Lyngby-Taarbæk kommuner. 3 Analysen bygger på mere end 30 forskellige variable vedrørende de unges opvækst og baggrund. 10 af disse viste sig ikke at have betydning for de unges chancer for at fuldføre en ungdomsuddannelse heriblandt at være efterkommer af indvandrere. Dette resultat understøttes af en rapport fra februar 2013 udarbejdet for UU-Nord 4. Rapporten viser blandt andet, at forældrenes uddannelse har størst betydning for, om den unge har eller er i gang med en ungdomsuddannelse. Umiddelbart er der signifikant forskel mellem unge med dansk herkomst og indvandrere/efterkommere i forhold til uddannelsesstatus, men korrigeres der for forældrenes uddannelsesmæssige baggrund, forsvinder denne sammenhæng. Dette taler for at ændre på fordelingskriteriet for tosprogspuljen fra at være baseret på etnicitet til at være baseret på socioøkonomiske indikatorer. En andel af ressourcerne fra tosprogspuljen anvendes af skoler til supplerende undervisning i dansk som andetsprog (DSA). Et gennemsnit over perioden viser, at 50 pct. af de tosprogede elever i Gladsaxes folkeskoler har haft behov for supplerende undervisning i DSA. Det foreslås derfor, at 50 pct. af skolernes andel af tosprogspuljen fortsat fordeles efter 2 Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk ( 1 i Bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog, BEK nr. 690 af 20/06/2014, gældende) 3 Analyse af unges chancer for at opnå en ungdomsuddannelse, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, maj Ungdomsuddannelser 8 år efter 9. klasse, Gentofte Kommune, Forretningsudvikling og Digitalisering, februar Rapporten omhandler unge fra de fire UU-Nord Kommuner, Gentofte, Gladsaxe, Herlev og Lyngby-Taarbæk. 12

13 antallet af tosprogede elever således, at der bliver en sammenhæng mellem ressoucetildelingen og behovet for supplerende undervisning i DSA. De resterende 50 pct. foreslås fordelt efter de anvendte socioøkonomiske indikatorer. I forbindelse med implementering af folkeskolereformen er det forudsat, at antallet af timer i tosprogspuljen fastholdes, mens puljestørrelsen (i kroner) er reduceret som følge af omprioriteringen af lærernes og pædagogernes arbejdstid. Tosprogspuljen udgør herefter 17,3 mio. kr. i 2015-niveau. D. Pulje til sikring af et Gladsaxe undervisningsniveau I nuværende budgetmodel blev der etableret en pulje, der skulle sikre, at små skoler med færre end 430 elever fortsat kunne udbyde det daværende vejledende timetal. Puljen var specielt møntet på Mørkhøj og Skovbrynet skoler. Puljestørrelsen blev fastlagt ud fra, at taxameterbevillingen skulle kunne dække de undervisningsrelaterede udgifter. I en aktivitetsbaseret budgetmodel vil ikke kun skolestørrelse, men også skolens gennemsnitlige klassekvotient, have betydning for det økonomiske råderum. Dette skal ses i lyset af, at hensigten med budgetmodellen blandt andet er, at den skal understøtte et incitament til at tiltrække og fastholde elever. For at sikre alle skoler et vist råderum foreslås det, at puljen til små skoler erstattes af en pulje til sikring af et Gladsaxe undervisningsniveau, der fordeles til skoler med lav gennemsnitlig klassekvotient. Puljen afsættes inden for taxameterbevillingen og afbalanceres i størrelse således, at der fortsat er økonomisk incitament til at tiltrække elever og således, at der i klasser med mange elever fortsat er økonomi til flere personaleressourcer. Der foreslås afsat 4,8 mio. kr. i puljen i Skolernes råderum ved den foreslåede nye budgetmodel er estimeret i afsnit 5.2 neden for. Her vises skolernes råderum inklusive puljen. Det foreslås, at puljen og fordeling af puljen genberegnes årligt. E. Grundtilskud Grundtilskuddet skal afspejle udgiftsniveauet for de faste (ikke elevtalsrelaterede) udgiftselementer. Grundtilskuddets sammensætning foreslås videreført i den ny budgetmodel med følgende ændringer. I forbindelse med skolereformen er der fastlagt en ny grundnormering til ledelse, således at skolens ledelse fra vil bestå af en skoleleder og fire faglige ledere med særlige kompetenceområder. Én af de faglige ledere tillægges funktionen som souschef og én af de faglige ledere tillægges ansvar for administrationen. Grundtilskuddet er tilpasset, så det afspejler denne struktur. Lønbudget til skolelederen er baseret på den konkrete løn, idet forhandlingsretten ligger hos skolechefen. Budget til de fire faglige ledere er baseret på gennemsnitsløn for stillingskategorien. Den eksisterende normeringstrappe til ledelse fastholdes. Det betyder, at skoler med mere end 700 elever tildeles budget til yderligere én faglig leder og skoler med mere end elever ligeledes yderligere én faglig leder. 13

14 Tabel 3 Normeringstrappe for ledelse Ledelse i stillinger Over elever 7 Over Alle skoler 5 Grundtilskud til kantine, administration og teknisk servicepersonale fastholdes som i den nuværende budgetmodel, herunder graduering i forhold til skolestørrelse. For en detaljeret beskrivelse af nuværende model henvises til bilag 1. Enkelte skoler får i den nuværende model midler til særlige opgaver. Det drejer sig om: Byøkologisk Center (Enghavegård Skole), Jernalderbyen og Teaterskolen (Skovbrynet Skole), transport til brobygning (10. klasse) og svømmelærertimer (Gladsaxe Skole og Enghavegård Skole). Disse midler fastholdes. Derudover får Grønnemose Skole fortsat et ekstra årsværk til varetagelse af service i forbindelse med festsalen. Kompensation for lærer med nedsat skoletid pga. alder (aldersreduktion) indgår i den enkelte skoles grundtilskud. Denne pulje afvikles fra 2016 i takt med, at der bliver færre lærere, der oppebærer aldersreduktion. Fritidsklubberne bliver fra en integreret del af folkeskolerne og skolerne overtager samtidig ansvaret for klubbygningerne. Budget til bygningernes drift, vedligehold, forsikringer, dyrehold, weekendfodring mv. flyttes fra dagtilbudsområdet til skolernes grundtilskud. Energikontiene for klubbygninger vil fremover indgå i den årlige genberegning på baggrund af Ejendomscenterets opdaterede forbrugsskøn. Gårdmandsordningen fortsætter med varetagelse af det daglige vedligehold for disse bygninger. Det samlede grundtilskud for skolerne udgør herefter 83,9 mio. kr. i 2015-niveau. Flytning af de bygningsrelaterede budgetter til skolerne omfatter ikke Klub Torvegården, Grønnegården og fritids- og ungdomsklub Kridthuset. De bygninger, der huser Klub Torvegården ejes og driftes fortsat af boligselskabet FSB Gladsaxe. Grønnegården og fritids- og ungdomsklub Kridthuset fortsætter som en del af UK Gladsaxe. 4. Budgetmodel for UK Gladsaxe For ungdomsklubområdet er der igangsat et udviklingsprojekt med det formål at beskrive en ungestrategi og udvikle en organisatorisk og indholdsmæssig ramme for de unges liv i Glad- 14

15 saxe. Udviklingsprojektet er tilrettelagt med henblik på implementering tidligst fra I den periode, hvor udviklingsprojektet forløber, etableres der en midlertidig organisering af ungdomsklubområdet, som er benævnt UK Gladsaxe. UK Gladsaxe skal fungere som en samlet ungdomsklub for de årige i Gladsaxe med undtagelse af ungdomsklubben på Grønnemose Skole, der videreføres uforandret i overgangsperioden som en del af budgettet for Grønnemose Skole. Det foreslås, at den nuværende budgetmodel for klubområdet fortsætter, gældende for UK Gladsaxe, frem til implementering af ny ungestrategi, hvor områdets økonomi skal ses i relation til beslutninger om de organisatoriske og indholdsmæssige rammer. Budgetmodellen tilpasses de ændringer, der er besluttet i forbindelse med folkeskolereformen. Det drejer sig om flytning af fritidsklubbudget til skolerne, ændringer af ledelsesstrukturen, flere voksne i skolen i klasse ud over den understøttende undervisning samt forlænget åbningstid i overgangsperioden. Fritids- og Ungdomsklub Kridthuset er en del af UK Gladsaxe, men ikke omfattet af budgetmodellen. Det skyldes, at Kridthuset fortsat budgetteres inden for bestiller-, udfører- og modtagermodellen (BUM) for specialområdet. Kridthusets fremtidige forhold skal nærmere afklares i forbindelse med udviklingen af et samlet ungemiljø i Gladsaxe. Kridthuset er en klub for unge og voksne med generelle indlæringsvanskeligheder. A. Taxameterbevilling De grundlæggende principper i budgetmodel for UK Gladsaxe vil være de samme som den nuværende budgetmodel for klub. Det betyder, at taxameteret dækker børnerelaterede og variable udgifter til pædagogisk personale, kurser, vikarer, annoncering, mad, udflugter og øvrige udgifter til aktiviteter med børn/unge. Antallet af børn/unge opgøres den 16. i hver måned. Taxameteret reduceres i overensstemmelse med, at fritidsklubtilbuddet for klasse etableres som en integreret del af folkeskolen (skoleklub). Den aktivitetsbaserede bevilling til fritidsklubberne flyttes til skoleklubtaxameteret inden for skolernes budgetmodel. Taxameteret forøges med budget til flere voksne udover den understøttende undervisning i klasse. Ved implementering af folkeskolereformen er der besluttet et niveau svarende til seks timer pr. skole pr. dag. Der udarbejdes forsat hvert år en klubprognose, som danner grundlag for ungdomsklubområdets budget. Enhederne fordeles mellem UK Gladsaxe, Torvegården og Grønnemose ungdomsklubber indtil strategien for ungeområdet er på plads. Ved årets udgang reguleres de tre ungdomsklubber (UK Gladsaxe, Torvegården og ungdomsklubben ved Grønnemose Skole) efter antallet af faktisk passede enheder. Det faktiske antal unge er et udtryk for de unge, der har været indmeldt i klubben. 5 Se Børne- og Undervisningsudvalget , Punkt 141 og Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget , Punkt 133, Udviklingsprojekt for ungemiljøet i Gladsaxe Kommune. 15

16 Den samlede forventede taxameterbevilling til UK Gladsaxe udgør herefter 14,4 mio. kr. i 2015-niveau. B. Grundtilskud I forbindelse med overgangsordningen for UK Gladsaxe er der besluttet en ny grundnormering til ledelse, således at ledelse af UK Gladsaxe varetages af én leder og fire faglige ledere. Derudover er der besluttet tildelt 32 ugentlige timer til administrativ medarbejder. I overgangordningen tildeles både Torvegården og klubben ved Grønnemose Skole midler til én klubleder. Budget til bygningernes drift, vedligehold, forsikringer, dyrehold, weekendfodring mv. flyttes fra dagtilbudsområdet til skoleklub (skolernes grundtilskud) jævnfør afsnit 3.1. Budgettet til drift af Grønnegården er placeret i UK Gladsaxe, mens driftbudgettet af ejendommen Torvegården, herunder også rengøring, indtil videre fastholdes i budgettet til den selvejende institution Torvegården. Dyreholdet på Grønnegården, herunder også Torvegårdens heste, vil fortsat høre under UK Gladsaxe, hvorfor UK Gladsaxe også tilføres Torvegårdens budget til hestehold. Grundtilskuddet i UK Gladsaxe indeholder midler til frikøb af tillidsrepræsentant. UK Gladsaxe tilføres 2,9 mio. kr. årligt til udvidet åbningstid i overgangsperioden. Det samlede grundtilskud for UK Gladsaxe udgør herefter 8,9 mio. kr. i 2015-niveau. C. Den sociale pulje Den sociale pulje på klubområdet fordeles med 20 procent til skoleklub, som foreslås tillagt skoleområdets inklusionspulje jævnfør afsnit 3.1 oven for. Resten forbliver på ungdomsklubområdet, som indtil strategien for ungdomsområdet er på plads tildeles Torvegården. Den sociale pulje for klubområdet udgør herefter 0,3 mio. kr. i 2015-niveau. 5. Beregning af balancekvotient og råderum Det har været væsentligt at sikre, at folkeskolerne uanset størrelse kan udbyde den fagopdelte og understøttende undervisning, som reformen tilsiger, og at det som udgangspunkt kan ske inden for den del af bevillingen, der kommer fra elevtaxametrene. I afsnit 5.1 beregnes den enkelte skoles budgettildeling opgjort pr. elev, samt hvor mange elever, der skal være i en klasse, for at udgifter og indtægter balancerer. I afsnit 5.2 beregnes økonomien for den enkelte skole i den ny budgetmodel, herunder en vurdering af den enkelte skoles økonomiske råderum. 16

17 5.1 Beregnet balancekvotient og budget pr elev i den foreslåede ny budgetmodel Balancekvotienten er lig med det antal elever, der skal være i en klasse, for at dække de beregnede udgifter til den sammenhængende skoledag. Der er i den nuværende budgetmodel en balanceklassekvotient på 19,77 elever ved minimumstimetallet og 20,96 elever ved det vejledende timetal. Balancekvotienten for reformens timetal er ved 21,5 elever pr. klasse. Ved dette antal elever vil taxameterbevillingen dække de beregnede undervisningsrelaterede udgifter. Nedenstående figur 2 viser den enkelte skoles budget pr. elev i den foreslåede budgetmodel. Budgettet er opdelt på taxameterbevilling (klassetrinsbestemte klasse), grundtilskud, puljebevillinger (inklusions- og tosprogspulje) samt andel af puljen til sikring af Gladsaxe niveau. Opgørelsen er således eksklusiv SFO og skoleklub. Grundtilskuddet pr. elev omfatter ejendomsudgifter, midler til ledelse og teknisk-administrativt personale og bevillinger til særlige opgaver (f.eks. teaterskole, jernalderbyen mv.). Fig. 3 indeholder de sammen elementer dog undtaget grundtilskuddet, og viser således budget pr. elev uden de faste, ikke-elevtalsrelaterede udgifter. Taxameterbevillingen pr. elev (klassetrinsbestemte taxametre) ligger stort set på samme niveau for skolerne. De udsving, der måtte være, skyldes forskelle i fordeling af antal elever på indskoling, mellemtrin og udskoling. 10. klasse har en lavere taxameterbevilling end de øvrige skoler. Dette afspejler, at 10. klasse har et timetal på 930 fagopdelte undervisningstimer årligt, men ikke timer til understøttende undervisning jævnfør implementering af folkeskolereformen. 17

18 Fig. 2. Opgørelse af budget pr. elev Gladsaxe niveau Grundtilskud Puljer Taxameter Bagsværd Buddinge Enghavegård Gladsaxe Grønnemose Mørkhøj Skovbrynet Stengård Søborg Vadgård 10. Klasse Fig. 3. Opgørelse af budget pr. elev ekskl. grundtilskud Gladsaxe niveau Puljer Taxameter Bagsværd Buddinge Enghavegård Gladsaxe Grønnemose Mørkhøj Skovbrynet Stengård Søborg Vadgård 10. Klasse 18

19 Tabel 4 viser budget pr. elev i den foreslåede model henholdsvis uden og med de særlige bevillinger. De særlige bevillinger omfatter drift af Byøkologisk Center (Enghavegård Skole), Jernalderbyen og Teaterskolen (Skovbrynet Skole), transport til brobygning (10. klasse) og svømmelærer (Gladsaxe Skole og Enghavegård Skole). Tabellen er sortere efter budget pr. elev (uden særlige bevillinger). Tabellen viser, at Skovbrynet Skole har det højeste budget pr. elev på kr. pr. elev, og er fortsat dyrest, selvom der ses bort fra grundtilskuddet (fig. 3). Mørkhøj Skole har det næsthøjeste på kr. pr. elev. Gennemsnittet ligger på kr. pr. elev. Lavest er Bagsværd Skole og Stengård Skole med henholdsvis kr. og kr. pr. elev Tabel 4. Budget pr. elev eksklusiv SFO og skoleklub Skole Budget pr. elev inkl. særlige bevillinger Budget pr. elev uden. særlig bevillinger Skovbrynet Mørkhøj Vadgård Gennemsnit Søborg Gladsaxe Enghavegård Grønnemose Buddinge Stengård Bagsværd klasse Skolernes råderum i den foreslåede ny budgetmodel For at synliggøre skolernes økonomi i den ny model, er der foretaget en udgiftsberegning for hver enkelt skole, der kan sammenholdes med skolens forventede budget i Da skolerne planlægningsmæssige forudsætninger og prioriteringer må forventes at være forskellige, er der taget udgangspunkt i beskrivelse af en standardskole, hvor reformens timetal i fagopdelt og understøttende undervisning udbydes. Derudover er der opstillet forudsætninger for øvrige undervisningsopgaver og øvrige opgaver med udgangspunkt i henholdsvis elevtal og klassetal. Det er forudsat, at der udbydes undervisning/inklusionsfremmende tiltag og tosprogstimer for de midler, der tildeles til disse formål fra puljer. Beregningens forudsætninger er beskrevet i bilag 3. Alle beregninger er eksklusiv udgifter til udskilt specialundervisning i kommunens gruppeordninger. Disse udgifter indgår ikke i budgetmodellen, men budgetteres inden for bestiller-, udfører- og modtagermodellen (BUM) for støttekrævende børn og unge. Det estimerede udgiftsbehov for den enkelte skole fremgår af tabel 11 neden for. 19

20 Tabel 5: Det estimerede udgiftsbehov for den enkelte skole Beskrivelse/skole Bagsværd Buddinge Enghavegård Gladsaxe Grønnemose Mørkhøj Udgift til reformens timetal og øvrige personaleudgifter SFO og Skoleklub Ledelse og øvrig personale Puljer Bygning og andre faste udgifter Elevrelaterede udgifter I alt Beskrivelse/skole Skovbrynet Stengård Søborg Vadgård 10. Klasse Hovedtotal Udgift til reformens timetal og øvrige personaleudgifter SFO og Skoleklub Ledelse og øvrig personale Puljer Bygning og andre faste udgifter Elevrelaterede udgifter I alt Tabel 5 ovenfor viser, som eksempel, at Skovbrynet Skole har et estimeret udgiftsbehov på 32,9 mio. kr. Heraf skal der bruges 16,44 mio. kr. til reformens timetal og øvrige personaleudgifter, herunder vikarudgifter jævnfør specifikationen i bilag 3. Forventede udgifter til SFO og skoleklub udgør 3,7 mio. kr. Ledelse og øvrigt personale udgør 4,6 mio. kr. Derudover er det forudsat, at skolen vil have udgifter på 3,5 mio. kr., svarende til tildelingen fra inklusionspuljen, tosprogspuljen og puljen til kompensation for nedsat skoletid på grund af alder. De forventede udgifter til bygninger og andre faste udgifter udgør 3,9 mio. kr., og der forventes forbrug på 0,7 mio. kr. til undervisningsmateriale, inventar og andre elevrelaterede udgifter, svarende til det budgetterede. Udgifter til specialgruppen på Skovbrynet Skole, herunder den tilhørende faglige leder, er ikke en del af budgetmodellen og indgår derfor ikke i tabel 5. Den udskilte specialundervisning finansieres via BUM-modellen for støttekrævende børn og unge. Beregningen tager udgangspunkt i forventet elevtal Der er forudsat klassesammenlægninger på de årgange, hvor klassekvotienten bliver 26 eller derunder ved sammenlægning. Ud fra ovenstående beregnede udgiftsbehov og skolernes forventede budgettildeling i 2015, kan den enkelte skoles råderum beregnes. Råderummet er opgjort i tabel 6 neden for. Beregningen viser, at alle skoler kan levere folkeskolereformens timetal i budgetmodellen. Det skal i den sammenhæng bemærkes, at det fortsat er skolens ledelse, der foretager disponeringen af skolens samlede økonomiske ressource, herunder fastlæggelse af niveauet for andre undervisningsopgaver. Den overordnede disponering skal godkendes af skolebestyrelsen. Råderummet er relativ højt samlet set. Det skyldes, at de forventede elevtal forventes at være på det højeste niveau siden budgetmodellens indførelse, og der er skabt en 20

21 høj kapacitetsudnyttelse gennem ændringer af skolestrukturen. Råderummet vil være stigende med den gennemsnitlige klassekvotient. Tabel 6 Beregnet råderum pr. skole samt tildeling fra puljer i forslag til ny budgetmodel Skole Antal elever Antal klasser Klassekvotient Råderum Tildeling fra puljer Bagsværd , Buddinge , Enghavegård , Gladsaxe , Grønnemose , Mørkhøj , Skovbrynet , Stengård , Søborg , Vadgård , kc , I alt , I den beregning, der leder frem til råderummet for den enkelte skole, er det forudsat, at budget og udgifter svarer overens for så vidt angår SFO, skoleklub, ledelse og tap, puljer, bygningsudgifter og elevrelaterede udgifter. Råderummet fremkommer således alene, når taxameterbevillingen sammenholdes med udgiften til undervisning, herunder fagopdelt og understøttende undervisning i den sammenhængende skoledag. Skolens faktiske råderum vil afhænge af den enkelte skoles planlægning og disponering af hele skolens budget og ikke kun taxameterbevillingen. Derudover vil skoler med større tildelinger fra puljer også opnå en vis fleksibilitet, da en stor del af puljemidlerne bliver anvendt til flere voksne i undervisningen og omkring klassen. Puljetildelinger er derfor også vist i tabel Budgetprocessen Dette afsnit beskriver processen for fastsættelse af det enkelte års budget for henholdsvis skoleområdet og ungdomsklubområdet til efterfølgende fordeling til den enkelte skole eller ungdomsklub. Fastsættelsen af budgettet for skole- og ungdomsklubområdet starter med budgetcirkulæret. I budgetcirkulæret pris- og lønfremskrives de politisk fastsatte rammer. I forbindelse med Børne- og Undervisningsudvalgets budgetbidrag beregnes de demografiske mer- eller mindreudgifter (flere/færre elever og børn) ud fra prognosens forventninger til elevtal i skolen og børnetal i SFO, skoleklub og ungdomsklub. På dette tidspunkt kendes det faktiske elev- og børnetal ikke, og det vedtagne budget vil således basere sig på prognosens tal. 21

22 For skole, SFO og skoleklub gælder herefter følgende procedure: Det faktiske elevtal bliver opgjort pr. 5. september og danner grundlag for en endelig beregning og fordeling af budgettet til skolerne, som sker efter budgetvedtagelsen i november måned. Skolernes vedtagne budgetter for det kommende budgetår afspejler således budgetmodellens fordeling i forhold til faktiske elev- og børnetal i SFO og skoleklub pr. 5. september. Primo budgetåret foretages korrektioner mellem kommunekassen og centrale konti til budgettet i form af en tillægsbevilling (positiv eller negativ) med henblik på at tilpasse Børne- og Undervisningsudvalgets ramme til de faktisk opgjorte elevtal pr. 5. september året før. Hvor fritidsklubberne tidligere er blevet reguleret for ved årets udgang for det faktisk antal passede unge, vil skoleklubberne fremover, jævnfør ovenstående, bliver budgetlagt på baggrund af det faktiske antal medlemmer pr. 5. september året før. Herved opnås en ensartethed i tildelingen af skolernes samlede budget. Derudover bliver der også økonomisk sammenhæng med den mellemkommunale afregning for børn i skolefritidsordninger, hvor der afregnes på baggrund af opgørelser pr. 5. september. For ungdomsklub gælder herefter følgende procedure: Klubprognosens børnetal danner grundlag for det kommende års budget som tildeles klubberne. Ved årets udgang reguleres klubberne efter antallet af faktisk passede unge. Det faktiske antal unge er et udtryk for de unge, der har været indmeldt i klubben. Antallet af unge opgøres den 16. i hver måned. Nedenfor vises den forventede tidslinje i forløbet forud for budget Budgetcirkulære og artsopdelt P/L udmeldes. Nye takster beregnes ved at fremskrive sidste års takst. Elevprognose for skoleåret 2014/2015. Klubprognose udarbejdes. Budgetmodel: Ramme til skoleområdet og klubområdet fastsættes ud fra fremskrivning af takster mv., tekniske korrektioner til budgettet samt ny prognose for aktiviteten. Budget behandles Elevoptælling: Faktisk elevtal for skoleåret 2014/2015 optælles pr Budget behandles Skolerne oplyses om eget budget 2015 beregnet i forhold til faktisk elevtal opgjort pr Ungdomsklub oplyses budget på baggrund af prognosetal Budgetkorrektion: Budgetmodel: rammen til skoleområdet reguleres for faktisk elevtal opgjort Bevillingsmodel: Børneog Undervisningsudvalgets budgetbidrag forelægges inkl. demografiske mer/mindreudgifter Budgetkorrektion: Ungdomsklubområdets budget korrigeres på faktisk antal unge 22

23 Bilag 1. Beskrivelse af nuværende budgetmodeller for folkeskoleområdet og klubområdet I dette bilag beskrives de nuværende budgetmodeller for folkeskoleområdet og klubområdet. Budgetmodellen for folkeskoleområdet blev godkendt af Byrådet , Punkt 26 og har været gældende fra Budgetmodellen for klubområdet blev besluttet af Byrådet , Punkt 123, og trådte i kraft pr Beskrivelse af nuværende budgetmodel for folkeskoleområdet Den aktivitetsbaserede budgetmodel for skoleområdet består grundlæggende af tre elementer: aktivitetsafhængige taxameterbevillinger, ikke-aktivitetsafhængige bevillingselementer i form af grundtilskud samt puljebevillinger. I den nuværende budgetmodel udgør andelen af aktivitetsafhængigt budget 77 procent af skolernes samlede bevilling, idet både taxameterbevilling og puljeandele er elevtalsafhængige. I tabel 1 gives en oversigt over budgetmodellens samlede ramme i 2015 opdelt på de enkelte bevillingselementer. Tabellen er baseret på forventede elevtal i skole og SFO pr , som der de aktivitetstal, der fastlægger den samlede ramme for budgettet i Tabel 1 Skolernes bevillingsramme 2015 opdelt på bevillingselementer Bevillingselementer Budget i kr Taxameterbevilling* Grundtilskud Puljer fordelt i budgetmodellen Puljer der fordeles efter behov Bevillingsramme Bevillingsrammen udgør, jævnfør tabel 1, 434,6 mio. kr. i Taxameterbevilling Taxameterbevilling udgør 304,9 mio. kr. 23