Brugerbestyrelser på bo og dagtilbud til voksne med handicap, sindslidelser og socialt udsatte. Opsamling på de lokale selvevalueringer

Transkript

1 Brugerbestyrelser på bo og dagtilbud til voksne med handicap, sindslidelser og socialt udsatte Opsamling på de lokale selvevalueringer Social & Handicap Gentofte Kommune Januar 2012

2 Indhold 1. Intro om brugerbestyrelser, selvevalueringer og opsamlingen Bo og dagtilbud til voksne med sindslidelser og socialt udsatte Organisering af brugerbestyrelsesarbejdet Status, proces, hvornår og hvorfor Arbejdet i brugerbestyrelsen Botilbud til voksne med autismespektrumforstyrrelser Organisering af brugerbestyrelsesarbejdet Status, proces, hvornår og hvorfor Arbejdet i brugerbestyrelsen Bofællesskaber mv. til voksne med udviklingshæmning Organisering af brugerbestyrelsesarbejdet Status, proces, hvornår og hvorfor Arbejdet i brugerbestyrelsen Arbejdet i pårørenderådet Botilbud og helhedstilbud til voksne med udviklingshæmning på Bank Mikkelsensvej Organisering af brugerbestyrelsesarbejdet Status, proces, hvornår og hvorfor Arbejdet i brugerbestyrelsen Dagtilbud til borgere med udviklingshæmning Organisering af brugerbestyrelsesarbejdet Status, proces, hvornår og hvorfor Arbejdet i brugerbestyrelsen Arbejdet i pårørenderådet Standardvedtægterne for brugerbestyrelser Vurderinger fra bo og dagtilbud til borgere med sindslidelser og socialt udsatte Vurderinger fra botilbud til borgere med autisme Vurderinger fra tilbud til borgerne med udviklingshæmning Konkrete ændringsforslag fra alle tilbud Ideer til fælles initiativer Netværk og møder på tværs Kurser og uddannelse Redskaber og materialer Andre ideer Henvisning til materiale om brugerbestyrelser

3 1. Intro om brugerbestyrelser, selvevalueringer og opsamlingen Gentofte Kommune har et særligt fokus på brugerindflydelse på kommunens bo, aktivitets og beskæftigelsestilbud for voksne med handicap, sindslidelser og socialt udsatte. Dette ønske var baggrunden for et projekt på voksenområdet om brugerindflydelse, der blev gennemført i Projektet rummede bl.a. en dialogproces med brugere, pårørende og personale på tilbud i Social og Handicap Drift. Dialogprocessen gav input til udarbejdelse af Gentofte Kommunes målsætning og retningslinjer for brugerindflydelse og en model for den formelle organisering af brugerindflydelse i Social og Handicap Drift. Standardvedtægterne for brugerbestyrelser, der blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen i april 2008 er udarbejdet med udgangspunkt heri. Standardvedtægterne er vedlagt (bilag 1). Standardvedtægterne er udgivet som en del af guiden om brugerbestyrelser. Materialet kan hentes på: under Handicap og psykiatri, kvalitet og service, brugerindflydelse: og handicap/handicap og psykiatri/kvalitet ogservice/brugerindflydelse Evaluering af brugerbestyrelsesarbejdet Tilbuddenes arbejde med brugerbestyrelser er i fokus i en evaluering, der blev igangsat i efteråret Formålet med evalueringen er at kvalificere det fremadrettede arbejde med brugerbestyrelser og brugerindflydelse på tilbud for voksne med handicap, sindslidende og socialt udsatte i Social & Handicap Drift. Evalueringens mål er: 1. En vurdering af standardvedtægterne som ramme og et bud på rammesætningen fremadrettet 2. Ideer til det videre arbejde med brugerindflydelse, herunder brugerbestyrelser på tilbuddene i Social & Handicapdrift. Evalueringen af arbejdet i brugerbestyrelserne er i første omgang gennemført som de enkelte tilbuds selvevalueringer; Brugerne i brugerbestyrelserne, pårørende i pårørenderåd, medarbejdere i MEDgrupperne samt ledelserne har besvaret en række spørgsmål om organiseringen af og indholdet i brugerbestyrelsesarbejdet. Spørgsmålene er indarbejdet i et såkaldt åbent spørgeskema. Spørgsmålene er primært besvaret gruppevis på møder i de forskellige organer. Ledelsen af tilbuddene har haft ansvar for at gennemføre selvevalueringen på det enkelte tilbud og nedskrive besvarelserne ud fra parternes forskellige input. Spørgeskemaet er vedlagt som bilag 2. Opsamling på selvevalueringerne Vi har modtaget besvarelser fra samtlige 14 tilbud 1. Enkelte organer har vi ikke fået svar fra Hvilke vil fremgå konkret i opsummeringen. Samlet set fylder de skriftlige besvarelser fra tilbuddene knap 100 A4 sider. I følgende opsamling, der er udarbejdet i Kvalitet & Udvikling, Social & Handicap, er opsummeret på hovedpointerne i besvarelserne. Opsamlingen rummer en del direkte citater fra tilbuddenes besvarelser. Opsamlingen er alene gengivelser eller resumé af tilbuddenes besvarelser. Den rummer ikke nogen analyse, konklusioner eller anbefalinger. Den videre proces Den 2. februar 2012 afholder Social & Sundhed et dialogmøde om brugerbestyrelsesarbejdet og de videre fælles initiativer med brugerindflydelse på tilbuddene til voksne i Social & Handicap Drift. Anbefalinger til 1 Beskrivelsen tilbuddene (fra Perspektivplanen) er vedlagt i bilag 3. 3

4 det videre arbejde vil blive udarbejdet på baggrund af dialogmødet og de lokale selvevalueringer i løbet af februar/marts Disse vil efterfølgende blive behandlet i Handicaprådet og efterfølgende lagt op til politisk beslutning i Socialudvalget. I Handicappolitikkens handleplan 2012, der er til politisk beslutning i januar 2012, er der afsat kr. til de opfølgende initiativer med brugerindflydelse på tilbuddene. 2. Bo og dagtilbud til voksne med sindslidelser og socialt udsatte Gentofte Kommune har forskellige bo og dagilbud til voksne med sindslidelser og socialt udsatte. Udover botilbud, dagcentret og aktivitets og værestederne er der beskæftigelsestilbud i Jobcenterregi, herunder i Next Job, der er en del af Job og Aktivitetscenteret (JAC). Brugernes benyttelse af tilbuddene er meget forskellig. Der er f.eks. forskel på, hvor lang tid borgene typisk bor på bostederne. Her er Overførstergården særlig atypisk, da det er et 110 tilbud til hjemløse, hvor man har midlertidigt ophold. Der er altså meget ind og udflytning, hvilket påvirker meget herunder, hvordan der arbejdes med brugerindflydelse på stedet og hvordan en brugerbestyrelse fungerer. 2 På aktivitetsstederne er det f.eks. også meget varierende, hvor meget borgerne kommer i værestederne. Der kommer typisk mellem 6 15 borgere i værestederne. Og der er indskrevet 60 borgere i dagcentret Hvide Hus. Derudover er der de udfordringer, som borgerne oplever grundet deres sygdom, problemstillinger mv., der også kan give en vis ustabilitet. Igen noget som har betydning for, hvordan brugerbestyrelserne er blevet oprettet og hvordan de fungerer. 2.1 Organisering af brugerbestyrelsesarbejdet Status, proces, hvornår og hvorfor Fem brugerbestyrelser er etableret på bo og dagtilbud for sindslindende og socialt udsatte: Bofællesskabet Rose Marie, Pilekrogen, Det Hvide & Det Gule Hus (dagcenter og to bofællesskaber), være og aktivitetsstederne Stolpen, Delfinen og Kælderen (Socialpsykiatrisk team) samt Overførstergården. Udover brugerbestyrelserne er der nedsat andre organer, hvor brugerne har indflydelse på hverdagen i tilbuddene som husråd og beboermøder for alle brugere. Brugerbestyrelserne er aktuelt organiseret med 3 7 repræsentanter for brugerne på bo og dagtilbuddene. Derudover har brugerbestyrelserne 1 2 personalerepræsentanter og tilbuddets leder er sekretær. Den model, der følger standardvedtægterne, er også brugt på alle de øvrige tilbud i Social & Handicapdrift. Derudover er Det Hvide & Det Gule Hus samt Overførstergården og Bofællesskabet Rose Marie selvejende tilbud med bestyrelser med medlemmer udpeget af fonden eller organisationen og Gentofte Kommune. Bofællesskabet Rose Marie er opført efter almenboligloven og har derfor to bestyrelser for henholdsvis service og bolig. Beboerne er repræsenteret i begge bestyrelser. Ingen af tilbuddene har et pårørenderåd. Det socialpsykiatriske team forklarer: Efter brugernes ønske er der ikke noget pårørenderåd. Proces frem til etablering af brugerbestyrelserne Brugerbestyrelser på tilbuddene er etableret i perioden fra 2008 til De fleste af dem har haft valg efter en to årig periode. Og derudover har der været udskiftning blandt brugermedlemmer løbende. 2 Fra Overførstergården er der ikke noget svar fra brugerbestyrelsen og MED udvalget. 4

5 Processen er gennemført på forskellig vis med udgangspunkt i kommunens retningslinjer og standardvedtægterne ( Guiden om brugerbestyrelser ). Etablering af og valg til brugerbestyrelsen er taget op med brugerne i forskellige mødesammenhænge f.eks. på beboermøder. Derudover er det drøftet løbende på steder bl.a. med brugernes kontaktpersoner. Nogle af tilbuddene bl.a. Det hvide Hus har derudover udarbejdet forskelligt kommunikationsmateriale som plakater, pjecer og orientering i nyhedsbreve. Det Hvide Hus forklarer om personalets motivation for den valgte proces: Formen er valgt for at nå flest medlemmer på en demokratisk og pædagogisk facon, og afstedkomme et øget engagement i huset, både i forhold til eksisterende aktiviteter, men også med henblik på nye. Alt i alt, at turde tage ansvar for huset. Bofællesskabet Rose Marie svarer på spørgsmålet om, hvorfor de valgte den organisering af brugerbestyrelsesarbejdet, som de har: Det var et ønske fra beboerne, at det var den måde en brugerbestyrelse skulle organiseres på. 2.2 Arbejdet i brugerbestyrelsen Hvad arbejder de med? Brugerbestyrelserne på de socialpsykiatriske tilbud har arbejdet med et bredt emnefelt og indsatsområder. Det har både handlet om konkrete initiativer og indflydelse i forhold til hverdagen på tilbuddene, særlige lokale udviklingsprojekter og rammer, politikker mv. fra Gentofte Kommune. Af konkrete emner, som brugerbestyrelserne har arbejdet med i 2011 fremgår følgende f.eks. af besvarelserne: Konfliktløsning møder med Center for Konfliktløsning, temaarrangementer og kurser om f.eks. girafsprog, ønsker om løsning af sociale konflikter. Kostudvalg, mad og måltidspolitik. Ansøgning til handicappolitikkens borgerrettede pulje og tilrettelæggelse af aktiviteter i forlængelse af bevilling Gæstepolitik Indretning af fælles lokaler og udendørsarealer f.eks. brændeovn i dagligstuen, billard i aktivitetsrummet, værksted i kælderen, lydisolering i spisestuen osv. Turudvalg Planlægning af fælles temadage. Følgende et eksempel fra Pilekrogen på konkrete aktiviteter og tiltag i gang sat på initiativ fra brugerbestyrelsen: F.eks. har vi fået lagt fliser mellem boligen og kulturhuset og vi har fået en vandfontæne sat op og vi har fået sat varmelamper op i vores rygerum. Vi har også holdt fælles temadage med emner som vi har foreslået i brugerbestyrelsen. Og vi foreslog at vi også skal have brandøvelse ligesom medarbejderne og det fik vi. Hvordan arbejder brugerbestyrelsen? Tilbuddenes tilbagemeldinger fortæller forskellige historier om, hvordan der arbejdes i brugerbestyrelsen. F.eks. beskrives processen fra Pilekrogen: 5

6 Formanden for brugerbestyrelsen og forstanderen laver dagsordenen som vi får ud inden mødet. Inden de laver dagsordenen er de rundt og spørge om der er nogen af os, der har punkter de ønsker på dagsordenen. Når vi samles til mødet bliver der spurgt om der er yderligere punkter til dagsordenen og vi har altid evt. på dagsordenen hvis nogen kommer i tanke om noget under mødet hvilket ofte sker. Og fra Bofællesskabet Rose Marie får vi følgende svar: Alle høres på lige fod og har lige meget at skulle have sagt. En bruger fra Det Hvide Hus svarer følgende: Vi forsøger at arbejde i overensstemmelse med den alment kendte demokratiske proces, som den er udviklet og praktiseret i det danske foreningsliv. Bl.a. i forbindelse med udviklingen og udarbejdelsen af en formuleret kostpolitik for Det Hvide Hus. Fra Overførstergården beskriver tilbuddets leder: Til flere af de berammede møder er medlemmerne for brugerne derfor ikke mødt op, men på de møder, hvor der har været deltagelse af brugere, har det været drøftet, hvordan vi (brugere, personale og ledelse) kan styrke indsatsen for brugerindflydelse. Der er drøftet de overordnede pædagogiske principper. Endvidere har forstander redegjort for budgettet, regnskabet (hvordan hele processen foregår på OFG, i kommunen og i folketinget). Socialpsykiatriskteam fortæller følgende: På de månedlige møder på værestederne har brugerbestyrelsen et input, information om, hvad der bliver lavet i brugerbestyrelsen og alle brugere af værestederne har kunnet byde ind med forslag til div. arrangementer. Brugerbestyrelsens betydning Brugerbestyrelsernes betydning for brugerindflydelse på tilbuddene er et centralt emne, da formålet med brugerbestyrelsen er at sikre brugerne af tilbuddet indflydelse på tilrettelæggelsen af tilbuddet og indholdet i den service som brugerne modtager. Opsamlingerne fra selvevalueringen blandt brugerne på de socialpsykiatriske tilbud viser en række forskellige eksempler på, hvordan brugerbestyrelserne har styrket brugerindflydelsen. Følgende uddrag af besvarelse fra Pilekrogen: Forstanderen informerer os om forskellige ting f.eks. udbygningen hos vores nabo og hvis vi skal høres om ting fra kommunen. Og vi kommer med forslag og ønsker. Vores forslag og ideer bliver taget alvorligt og vi har fået gennemført en masse ting. Fra værestederne opsummeres følgende: Vores arrangementer har været netværksskabende imellem de forskellige tilbud. Det har medført øget bevidsthed om sund mad. Fra brugerbestyrelsen i Bofællesskabet Rose Marie fortælles, at der er kommet nye tiltag i huset på initiativ fra brugerbestyrelsen f.eks. madklub og fælles temadag om bofællesskabets værdier. 6

7 Hvordan er personalets oplevelser af brugerbestyrelsesarbejdet betydning? Og hvad har det betydet for det pædagogiske arbejde? Samlet set viser besvarelserne, at personalet oplever, at brugerbestyrelsesarbejdet har givet borgerne øget reel indflydelse på stedernes aktiviteter, der i højere grad er blevet drøftet og planlagt med borgerne. Antallet af fælles tiltag for og med borgerne er steget. Og samtidig som udtrykt fra værestederne: Det øger deres engagement og selvtillid Det Hvide & Det Gule Hus beskriver: Flere medlemmer tager mere ansvar og processer i huset er fremskyndet pga. netop dette ( ). Det har styrket engagementet hos nogle af vores medlemmer også i det politiske arbejde ( ). Personalet oplever altså at borgerne handler anderledes i forhold til fællesskabet og samtidig har brugerbestyrelsesarbejdet også givet input til personalet: Brugebestyrelsen har præsenteret personalegruppen for andre perspektiver og ideer på visse områder. 3. Botilbud til voksne med autismespektrumforstyrrelser Bofællesskabet Skelvej I og Kastaniely er Gentofte Kommunes to bofællesskaber til unge og voksne med autismespektrumforstyrrelser. Tilbuddene er organiseret med en samlet personalegruppe og fælles ledelse. Se nærmere om beskrivelse af tilbuddene i bilag. 3.1 Organisering af brugerbestyrelsesarbejdet Status, proces, hvornår og hvorfor Bofælleskaberne Kastaniely og Skelvej har hver deres brugerbestyrelse. Begge steder er brugerbestyrelsen et organ for alle beboere, der mødes en gang om måneden. På Kastaniely bor der fire og på Skelvej 10 beboere. Ingen af de to bofællesskaber har et pårørenderåd. Ledelsen på Kastaniely forklarer hvorfor: Bofællesskaberne Kastaniely har deres egen brugerbestyrelse, men ikke et pårørenderåd, hvilket skyldes, at der har været stor udskiftning i beboergruppen det seneste ½ år. De pårørende som har været tilknyttet bruger / pårørenderådet er der ikke længere. De tilbageværende beboere har ikke ønske om, at deres pårørende skal være en del af brugerbestyrelsesarbejdet. Det er planen, at der skal etableres et pårørenderåd på Skelvej i starten af Proces frem mod etablering af brugerbestyrelsen Hvordan processen frem mod etablering af de to brugerbestyrelser konkret er blevet gennemført er ikke angivet i de to besvarelser. Men ledelsen fortæller om beboernes forudsætninger for bestyrelsesarbejdet: Alle beboere på Skelvej er i stand til at ytre deres menig, kommunikere samt læse og skrive, det betyder at selve organiseringen af brugerbestyrelsen og måden hvorpå den fungerer, i høj grad er beboernes selvstændige valg. 7

8 3.2 Arbejdet i brugerbestyrelsen Hvordan arbejder brugerbestyrelsen? Der hænges en dagsorden op på begge tilbuds opslagstavle, som både beboere og personale kan skrive punkter på. Møderne fungerer ikke uden medarbejderinvolvering, men målsætning er til hver en tid at støtte beboerne i en selvstændig brugerbestyrelsesproces og udvikling. Medarbejderne deltager på møderne, som styres i et samarbejde mellem beboerne og medarbejderne. Ordstyrer er altid én af beboerne. Hvad arbejder de med? Det er fastlæggelsen af husregler og hverdagens spørgsmål, som har fyldt meget på brugerbestyrelsesmøderne på de to bofællesskaber i På Skelvej, hvor alle beboerne er flyttet ind i et nyt hus, er der mange ting man skal forsøge at blive enige om f.eks.: Madindkøb Rengøring Arbejdsweekender Vedligeholdelse Fjernsyn Arrangementer i og udenfor huset. På Kastaniely har organisatoriske ændringer haft stor betydning, som beskrevet af tilbuddets leder: På Kastaniely har det i 2011 fyldt en hel del at bofællesskabet har fået nye ledelse, nye medarbejdere, og er blevet del af en større organisation. Forhold som alle kan mærkes i hverdagen, og derfor har været synlige på dagsordnerne til brugerbestyrelsesmøderne. Derudover har der været beboerudskiftning, hvilket har betydet ny dynamik på møderne og heraf genopfriskning af husregler, indkøbsordninger, madplaner, rengøring mv. Derudover har der været en stor blanding af hverdagsspørgsmål som er blevet behandlet på møderne. Brugerbestyrelsens betydning I begge bofællesskaber udtrykker beboerne, at de har meget indflydelse på deres hverdag, hvor de bor. Fra Skelvej forklares i opsamlingen fra evalueringsmødet med beboerne: Beboerne mener, at brugerbestyrelsen eksistens fremmer deres individuelle meninger og holdninger, og de mener at de bliver hørt og hjulpet til at sige det, de gerne vil på møderne. Beboerne fra Kastaniely mener, at det som oftest store fremmøde på møderne afspejler en opfattelse af:..det kan betale sig at engagere sig, netop fordi man har indflydelse og at man bliver taget alvorlig af medarbejderne. De påpeger dog også, at de i nogen tilfælde føler sig begrænset i deres indflydelse. De mener, der er plads til forbedringer f.eks. i forhold til varetagelse af rengøring. Personalegruppen oplever: alle aktiviteterne (planlægning, opfølgning, mødedeltagelsen, gennemførelse) både før, under og efter møderne som meget vigtig læringsproces for beboerne, da man som pædagog i høj grad bliver mentor for beboerne i forhold til læring om indflydelse og medbestemmelse. 8

9 Det er bl.a. i brugerbestyrelses regi at beboerne støttes i at opbygge kompetencer i sociale spilleregler herunder, hvordan man kommunikere, lytter og taler til hinanden, hvordan man benytter sin indflydelse og lære at tale så andre gider lytte. Samtidig opfatter personalet møderne som et læringsmiljø, hvor de mere erfarne beboere ofte bliver rollemodeller for de mindre erfarne. 4. Bofællesskaber mv. til voksne med udviklingshæmning Gentofte Kommune har en række bofællesskaber til voksne med udviklingshæmning, hvor der bor mellem 5 og 30 beboere. Udover bofællesskaberne er der Øresundshøj, som er et midlertidigt botræningstilbud for unge. 4.1 Organisering af brugerbestyrelsesarbejdet Status, proces, hvornår og hvorfor Bofællesskaberne Hyldebo og Mosebuen er sammen med Øresundshøj organisatorisk en del af Hjemmevejlederteamet. Derudover er Klub Kildebakken og Udeteamet, der giver støtte til borgere i egen selvstændige bolig, en del af Hjemmevejlederteamet. Hjemmevejlederteamet har én brugerbestyrelse med fire brugerrepræsentanter, der repræsenterer beboerne i bofællesskaberne og brugerne i Klub Kildebakken. Derudover har Hjemmevejlederteamet et pårørenderåd, der består af tre pårørende ud fra brugernes ønske. På Mosebuen, Hyldebo og Øresundshøj afholdes der jævnligt beboermøder, hvor beboerne har indflydelse på f.eks. madplanen, fælles aktiviteter, indkøb af møbler til fællesrummene og fordelingen af fælles pligter. Josephinehøj er et selvejende botilbud med en selvstændig bestyrelse og har endvidere en brugerbestyrelse som de kalder beboerbestyrelse der består af seks beboere. På Østerled er en beboer repræsenteret i den overordnede bestyrelse (et selvejende tilbud) og to af medlemmerne er pårørende. På Østerled afholdes ugentlige beboermøder i de enkelte levegrupper og der holdes fællesmøder på tværs af levegrupperne efter behov samt medlemsmøder (for Østerleds boliger jævnfør Almenboligloven). Østerled har ikke derudover etableret en brugerbestyrelse. Proces frem til etablering af brugerbestyrelsen Hjemmevejlederteamet etablerede allerede i 2007 en brugerbestyrelse, altså før det blev et generelt indsatsområde i Gentofte Kommune (2008). Ledelsen beskriver baggrunden: Brugerbestyrelsen startede som et brugerindflydelsesprojekt i 2006, hvor vi ønskede at sætte mere fokus på hvordan vi kunne arbejde med den formelle del af at brugerindflydelse. Siden 2007 har der været valg til Hjemmevejlederteamets brugerbestyrelse to gange (jævnfør standardvedtægterne hvert andet år). Da standardvedtægter for brugerbestyrelser trådte i kraft var udgangspunktet i Hjemmevejlederteamet efter ledelsens opfattelse en velfungerende brugerbestyrelse. Derfor var det oplagt at arbejde videre med den eksisterende organiseringsform og: 9

10 Der var heller ingen af brugerne, der i forbindelse med vores systematiske spørgsmål til dem vedr. dette, pegede på, at deres pårørende skulle kunne stille op til valg i brugerbestyrelsen. Derimod var der tre brugere, gav udtryk for, at deres pårørende skulle kunne stille op til pårørenderådet, som derfor blev etableret. De systematiske spørgsmål, som ledelsen i Hjemmevejlederteamet henviser til, blev udarbejdet med udgangspunkt i standardvedtægterne og guiden om brugerbestyrelser. I besvarelsen fra Josephinehøj fortælles om valget til brugerbestyrelsen som stedet kalder: beboerbestyrelse: Der blev uddelt stemmesedler og der var et fantastisk spændende kampvalg. 4.2 Arbejdet i brugerbestyrelsen Hvad arbejder de med? Hjemmevejlederteamet bruger et årshjul med et skema, der i farver og med billeder fortæller om emner i brugerbestyrelsen året igennem. Emnerne er opdelt under overskrifterne: selvvalgt emne og skal emne samt andre aktiviteter. Opsummerende beskrives en række emner fra Hjemmevejlederteamets årshjul 2011: Planlægning af møder med politikere, med pårørenderåd og valg til brugerbestyrelsen Borgermøde om Gentofte Kommunes handicappolitik Bruger hjælper bruger at give hjælp til andre handicappede Rejsemesse Forberedelse af værdiaften Brugernes netværk: kammerat, kæreste og kollega. Josephinehøj har fokus især på emner fra hverdagslivet i bofællesskabet: Mere fællesspisning. Flere besøg på restaurant og cafe. Medbestemmelse. Mange praktiske gøremål. Spare på vand, el, vikardækning, ja alt. Og begge tilbud nævner Perspektivplanen som et emne for Fra Østerled fortælles om emner, som den selvejende bestyrelse har arbejdet med. Igen har emnerne en noget andet karakter. F.eks. fremhæves fokus på økonomiske prioriteringer, men også emner i relation til beboernes dagligdag som kostpolitik. Hvordan arbejder brugerbestyrelsen? Følgende er eksempler på, hvad brugerne i Hjemmevejlederteamet oplever: Vi har ansvar for den årlige Rejsemesse, hvor det bestemmes hvilke rejsemål, Teamets brugere skal have tilbud om. Vi har ansvar for den årlige værdiaften for alle Teamets brugere. Vi siger vores mening om det Rådhuset beder os om at tage stilling til, f.eks. Perspektivplanen. Vi har arbejdet med hvordan vi synes samarbejdet mellem brugerne og pædagogerne i Teamet skal være 10

11 Vi er i gang med at finde ud af om vi også kan arbejde som frivillige ligesom andre borgere. Josephinehøj fortæller at beboerne i fællesskab fastlæger mødedatoer og kommer med emner til dagsordenen, som derefter bliver taget op. Østerled har arbejdet med at styrke beboernes indflydelse både i den overordnede bestyrelse og på medlemsmøderne. Bestyrelsen har sat punkter på til diskussion, som har været spørgsmål eller ønsker på de enkelte beboermøder (i de enkelte levegrupper). Om arbejdet med Østerleds medlemsmøder fortæller ledelsen bl.a.: Der arbejdes herefter med tidslinjer, som beboerne har mulighed for at følge. Referater er ændret, se de fremstår korte og forståelige. Der hvor man kan arbejde i billedkommunikation, gøres det, og der hvor beboerne har stillet uddybende spørgsmål, har bestyrelsens enkelte medlemmer udpenslet svarene, indtil de er blevet forstået. Brugerbestyrelsens betydning Brugerne i Hjemmevejlederteamets brugerbestyrelse svarer følgende svar på spørgsmålet om, hvordan arbejdet i brugerbestyrelsen har styrket brugerindflydelsen på i bofællesskabet: Repræsentanterne bliver brugt af baglandet til at bringe emner op i brugerbestyrelsen ( ). Vi lærer at sige vores mening. Fra selvevalueringen blandt beboerne på Josephinehøj får vi følgende svar på samme spørgsmål: Og: Mere sammenhold i gruppen Beboerne har fået mere selvtillid, tør at komme med deres meninger, alle går meget op i møderne og kommer næsten altid velforberedt. Østerleds samlede vurdering er, at indsatsen i forhold til medlemsmøderne har haft størst betydning: Det første valg til bestyrelsen og omfordelingen af ansvar til beboermøderne, skete for 3 år siden, og har siden udviklet sig væsentligt. (.). Østerled er jo også et bofællesskab, og derfor har der de sidste år også været stor fokus på at forstå og indgå i demokratiske og meningsfulde processer. (.) et målrettet og massivt stykke arbejde omkring involvering og forståelse af deltagelse på Østerleds boligers medlemsmøder har haft en lang større effekt og positive resultater. Beboerne samt nogle af deres pårørende møder talstærkt op med deres ideer og punkter ( ) De pårørende oplever, at deres kære tager langt større ansvar for deres eget liv. Hvordan er personalets oplevelser af brugerbestyrelsesarbejdet betydning? Hvad har det betydet for det pædagogiske arbejde? Samlet set udtrykker besvarelserne fra Østerled, Josephinehøj og Hjemmevejlederteamet, at arbejdet med brugerindflydelse er blevet styrket på forskellig vis. Østerled svarer bl.a. med følgende eksempler fra tilbuddets generelle arbejde med brugerindflydelse: 11

12 Det er blevet helt naturligt, at pædagogernes fællesfaglige forståelse for sproget betydning, også har ændret vores handling og tilgang til borgerne. Alle dagsordener i huset er klart domineret af emner, som er opstået som spørgsmål eller ønsker fra beboerne. Der er trænet og uddannet en stor gruppe af beboere, som helt naturligt er med til alle ansættelsessamtaler Også hos Hjemmevejlederteamet er brugerne med i ansættelsessamtaler. I øvrigt fremhæver Hjemmevejlederteamets MED gruppe bl.a. om betydningen for det pædagogiske arbejde: Det har været godt, at brugerbestyrelsen har udarbejdet retningslinjer for samarbejdet mellem pædagoger og borger. Pædagogerne har i deres arbejde haft særlig fokus på forberedelse til brugerbestyrelsesmøderne sammen med borgerne. Brugerbestyrelsen er et samarbejdsforum, som pædagoger og leder benytter sig af og som har stor betydning, Bliver hørt på lige linje med andre fora. Pædagogerne har fokus på, at det pædagogiske arbejde også er støtte til at indgå i demokratiske sammenhænge. Josephinehøjs MED gruppe fremhæver om brugerbestyrelsens betydning: Er med til at sætte mere fokus på medinddragelse. Mere involvering fra personalets side. Større ansvarsfølelse for at sikre medinddragelsen. 4.3 Arbejdet i pårørenderådet Hjemmevejlederteamet har et pårørenderåd, der er etableret med udgangspunkt i at tre brugere ønskede at deres pårørende skulle kunne stille op til et pårørenderåd. Pårørenderådet er i spørgeskemaet til selvevalueringen af brugerbestyrelsesarbejdet blevet spurgt om deres oplevelser af styrker og svagheder ved et pårørenderåd. De tre pårørende har svaret hver især følgende uddrag af deres besvarelser: Vi er tre deltagere i pårørenderådet, og det ville skabe mere dynamik, hvis vi var flere. Pårørende følger intenst brugerbestyrelsens arbejde og støtter op om ønsker, initiativer herfra mm. Pårørende får forelagt alt relevant materiale fra kommunen mv. til udtalelse. Vores input bliver taget alvorligt og er ofte indarbejdet. Brugerne i Hjemmevejlederteamets brugerbestyrelse udtrykker følgende om pårørenderådets betydning: Vi syntes pårørenderådet er rigtig gode til at bakke os op i det vi beslutter. 12

13 5. Botilbud og helhedstilbud til voksne med udviklingshæmning på Bank Mikkelsensvej Bank Mikkelsensvej 20 28, Blomsterhusene og Blindenetværket er de tre botilbud til voksne på Bank Mikkelsensvej. Blindenetværket og Bank Mikkelsensvej er et helhedstilbud med både bo og aktivitetstilbud. Borgernes handicap og omfanget af deres funktionsnedsættelser på de tre tilbud har stor betydning for brugerbestyrelsesarbejdet ikke mindst brugernes roller i de forskellige organer. 5.1 Organisering af brugerbestyrelsesarbejdet Status, proces, hvornår og hvorfor Brugerbestyrelsesarbejdet på de tre tilbud er organiseret på forskellig vis. Brugerbestyrelserne er aktuelt organiseret med mellem 4 6 pårørende, der repræsentere brugerne. På Bank Mikkelsensvej er et ikke fastlagt antal beboere fra psykiatrien (Hus 24 28) også med i brugerbestyrelsen. Forstanderen uddyber: Det betyder, at der ikke er faste repræsentanter for beboerne. Beboerne i husene 20 og 22 er repræsenteret ved pårørende, værger eller medarbejdere. Beboerne i husene deltager i første halvdel af mødet sammen med en medarbejder, og alle beboere kan deltage alt efter deres ressourcer på mødetidspunktet. Udover brugerbestyrelsen har Bank Mikkelsensvej suppleret deres bruger /pårørende organisering med husråd og beboermøder i hvert af tilbuddets huse. I husrådene sidder alene pårørende. Beboermøderne afholdes for alle beboere i hvert af de fire huse. Tilbuddet har med udgangspunkt i standardvedtægterne udarbejdet vedtægter for deres brugerbestyrelse. Følgende uddrag: Stk. 1. Brugerbestyrelsens sammensætning udgøres af repræsentanter fra hvert team i både Forudsigeligheden og Psykiatrien. Da der er færre beboere end pårørende i brugerbestyrelsen, og da der ikke er mulighed for etablering af et beboer /brugerråd, sikres beboernes udtaleret i forhold til brugerbestyrelsens beslutninger ved, at der udarbejdes skriftlige referater fra beboermøderne i Psykiatrien og skriftlige referater fra Husrådsmøderne(pårørende) i både Forudsigeligheden og Psykiatrien. Etablering af Husråd sikrer den formelle struktur for pårørendesamarbejde. For at sikre kontinuiteten skal teamets repræsentanter i brugerbestyrelsen deltage i teamets husrådsmøde. Er dette ikke muligt med hensyn til beboerrepræsentation, varetages beboerens udtaleret af en medarbejder. Referaterne tilgår brugerbestyrelsen og brugerbestyrelsens referater tilgår beboermøder og Husrådsmøder. Blomsterhusene har udover brugerbestyrelsen etableret et brugerråd i hvert hus med alle beboere, der holder møder hver 3. måned. I brugerrådet kommer beboerne med ønsker og behov i forhold til deres dagligdag, samt tager stilling til tiltag i huset. Der skrives referat fra møderne, som tages med til førstkommende bestyrelsesmøde. Følgende fra ledelsen om baggrunden for denne organisering: Baggrunden for denne beslutning er, at beboerne i husene har givet udtryk for, at de ønsker indflydelse i eget hus. De ønsker indflydelse på tiltag, der sker inden for egne rammer. De har svært ved at forholde sig til, hvad der sker i de andre 4 huse, og hvad der sker på det 13

14 økonomiske og politiske plan. Beboerne i Blomsterhusene, ligger udviklingsmæssigt i førskolealderen. På den baggrund er det besluttet, at der vælges en pårørende, (red.: til brugerbestyrelsen) som repræsenterer huset. Denne har til opgave at repræsentere beboerne i husets ønsker og behov. Den organisatoriske model på Bank Mikkelsensvej og Blomsterhusene er fremvist i nedenstående figur: Brugerbestyrelse Brugerråd/ Beboermøder Husråd (BMV 20 28) Brugerne i Blindenetværket er repræsenteret i brugerbestyrelsen ved deres pårørende og der er ikke etableret noget brugerråd el.lign. på stedet. Bestyrelsesformanden forklarer: Beboernes meget lave funktionsniveau udelukker desværre, at de aktivt kan deltage i en brugerbestyrelse. Derfor er indflydelsen sket (og sker ) gennem forældre, pårørenderåd. Blindenetværkedet er i gang med at etablere pårørende organer i de enkelte huse svarende til organiseringen af de såkaldte samråd der eksisterede, da tilbuddet var i Københavns Amt. Ser nærmere herom i følgende om Arbejdet i brugerbestyrelsen. Proces frem til etablering af brugerbestyrelsen Bruger (pårørende) bestyrelserne på de tre tilbud har eksisteret fra bestyrelsesarbejdet blev etableret i amtets tid. De har efterfølgende ændret karakter på forskellig vis. Blindenetværket har haft valg til bestyrelsen hvert år. Blomsterhusenes nuværende organisering er etableret i juni Bank Mikkelsensvej har med udgangspunkt i standardvedtægterne for brugerbestyrelser udarbejdet egne vedtægter for tilbuddets brugerbestyrelse. Om processen fortæller ledelsen: Brugerbestyrelsen (red.: i den nuværende form) blev etableret i januar Der har ikke været afholdt valg. Førstkommende valg afholdes jf. vedtægterne i 2012 for repræsentanter fra husene Arbejdet i brugerbestyrelsen Hvad arbejder de med? Af konkrete emner, som tilbuddene har arbejdet med i 2011, fremhæves fra Bank Mikkelsensvej 20 28: Serviceydelser og brugerbetaling Service i udvikling/budgettilpasning. Budget/kostpriser 14

15 Vilkår for ferie Moderniserings op perspektivplan Høringssvar Blindenetværkets bestyrelse har arbejdet med og på at få et andet indhold ind i bestyrelsesarbejdet. Ledelsen forklarer, at bestyrelsen siden foråret 2011 har ønsket at beskæftige sig med de nære ting frem for de overordnede og nye rammer for deres arbejde. Uddybende fortæller besvarelsen: Derfor arbejdes der nu på, at flytte noget af bestyrelsesarbejdet til pårørendemøder i de enkelte boenheder og værksteder, hvor det er de meget nære områder, der er i fokus. Samt, at bestyrelsesarbejdet har fokus på temaer, der skaber interesse blandt samtlige pårørende og at der kan nedsættes temagrupper blandt hele pårørendegruppen, der har en afgrænset løbetid. Blomsterhusene fremhæver konkret om brugerbestyrelsens opgaver: Beboerferiebudget Kørselsbudget Indkøb af diverse til have og hus. Derudover er vedlagt en generel beskrivelse af brugerrådets opgaver følgende i uddrag: Opgaver i Brugerrådet: Yde indflydelse på tiltag i eget hus. Yde indflydelse på planlægning af arrangementer og aktiviteter i eget hus. Yde indflydelse på indkøb til eget hus. Yde indflydelse på indretningen i eget hus. Hovedreglen for, hvordan dette besluttes er, at beboerne får mulighed for at: bestemme og styre selv, det vil sige have indflydelse på eget liv, mål og planer, bestemme sammen med de andre, det at skabe en fælles dagligdag, sige sin mening og blive respekteret, blive informeret, samt få den information, der skal til, for at de kan få indflydelse på eget liv. Hvordan arbejder brugerbestyrelsen? Blomsterhusene og Bank Mikkelsensvej arbejder på den måde, at der i hvert hus er forskellige organer (jf. ovenfor), der med forskellige intervaller holder møder. Dagsordnen indeholder emner der er relevante og husnære for beboerne. Der skrives referater som en repræsentant fra hvert hus fremlægger eller videregiver til brugerbestyrelsen. Om det specifikke arbejde i brugerbestyrelsen beskriver Bank Mikkelsensvej 20 28: I brugerbestyrelsen har vi en tvedelt dagsorden, hvor beboerne fra husene deltager i den første del af mødet, hvor der er punkter foruden punktet information fra forstanderen der tager udgang i temaer, der været drøftet på beboermøderne. Eks. prioritering vedr. kost, arrangementer og feriemuligheder. De tungere punkter vedr. eks. økonomi drøftes på anden halvdel af mødet, hvor der ikke deltager beboere. Denne opdeling af møderne blev iværksat, da beboerne selv meldte fra. De tungere punkter indgår som information fra forstanderen i en pixieudgave på første halvdel af mødet. 15

16 Brugerbestyrelsens betydning Bank Mikkelsensvej fortæller om, hvordan arbejdet med brugerindflydelse er blevet styrket: Det har affødt øget fokus på medinddragelse af beboernes reelle mål i den pædagogiske plan. Der udtænkes nu metoder til at afdække den enkelte beboers ønsker og interesser. For beboerne i husene 20 og 22, der ikke har verbalt sprog, er der udfærdiget kommunikations pas og der er et projekt i gang med afdækning af den enkelte beboers ressourcer og behov for at sikre beboeren størst mulig selvbestemmelse i eget liv. I forhold til beboerne i brugerbestyrelsen vurderer ledelsen følgende: Det er blevet ganske tydeligt, at det vigtigste for beboerne er en hyggelig hverdag med fester, udflugter og god mad. OG FERIER. Det er deres fokus på møderne, hvor det er vanskeligt at flytte fokus til andre emner. Det er vigtigt at møde beboerne der og efterkomme og/eller justere deres forventninger. Beboerne giver udtryk for, at det er rart at være med til møderne, hvor alle de der har lyst og overskud på dagen kan deltage. Der er ofte 6 7 beboere med. De synes efterhånden mere trygge, og de er begyndt at ytre sig om ting i dagligdagen, eks. oplevelse af medarbejdernes adfærd. Fra Blindenetværket udtrykker bestyrelsesformanden: Det er vores erfaring, at vi via bestyrelse/forældreråd har øvet betydelig indflydelse på beboernes dagligdag. Via dialog, løbende information til forældre/pårørende og møder er der etableret et samarbejde med Blindenetværkets ledelse og personale, som således indirekte har styrket brugerindflydelsen. Styrken oplever vi ved det tætte samarbejde og den dialog, som pårørenderåd / forældrebestyrelse har med ledelsen. (.) vi har mulighed for at komme til orde og får feedback på de mange og ofte komplicerede problemstillinger beboerne har. Blomsterhusenes bestyrelse har følgende oplevelser af brugerbestyrelsens og brugerrådets betydning: At pårørende sidder i bestyrelsen, har givet en større indsigt i Blomsterhusenes virke. Dette gør, at der hurtigt kan reageres, hvis der opstår problemer. Brugerbestyrelsen kommer med forslag til ændringer mm. Efter beboerne ikke deltager i brugerbestyrelsesmøderne, er emnerne blevet mere beboerrelateret, da de er løftet fagligt. Husmøderne er blevet hyppigere og har fået det indhold for beboerne, som de kan relatere sig til i deres hverdag. Hvordan er personalets oplevelser af brugerbestyrelsesarbejdet betydning? Og hvad har det betydet for det pædagogiske arbejde? MED grupperne fra Blindenetværket og Bank Mikkelsensvej fremhæver forskellige eksempler fra deres pædagogiske arbejde, der de sidste par år har haft et styrket fokus på brugerindflydelse. 16

17 Om arbejdet med brugerbestyrelsens betydning for det pædagogiske arbejde svarer Bank Mikkelsensvej 20 28: Vi afsøger ny muligheder for at efterkomme beboernes ønsker, og det spænder vidt fra indkøb af dukker til etablering af sminkehjørne og ændring af døgnstruktur. Blindenetværket vurderer følgende: Vi må konkludere, at arbejdet med brugerbestyrelsen siden 2007 ikke har haft indflydelse på vores pædagogiske arbejde. Vi må her oplyse, at pårørende bestyrelsen i Blindenetværket i lange perioder ikke har fungeret optimalt og/eller slet ikke fungeret. Vi har ikke modtaget en besvarelse på spørgsmålet fra Blomsterhusene. 6. Dagtilbud til borgere med udviklingshæmning Job og Aktivitetscenteret (JAC), Gentofte Håndarbejdsværksted og Birkegården er de tre dagtilbud til borgere med udviklingshæmning. JAC er et stort tilbud, der pt. rummer 14 dag og servicetilbud, Gentofte Håndarbejdsværksted og Birkegården er begge mindre tilbud. Målgruppen på steder er samlet set meget bred og derfor har borgerne også meget forskellige forudsætninger for brugerbestyrelsesarbejdet. 6.1 Organisering af brugerbestyrelsesarbejdet Status, proces, hvornår og hvorfor Hvert af de tre dagtilbud har en brugerbestyrelse, der har 4 9 repræsentanter for brugerne. Etableringen af brugerbestyrelserne er sket i perioden Alle tre tilbud har inden Gentofte Kommunes rammesætning for brugerbestyrelser haft bruger/pårørende bestyrelser eller fora. Udover brugerne er medlemmerne 1 2 personalerepræsentanter og tilbuddets leder er sekretær. Alle tre tilbud holder løbende fællesmøder og lignende, hvor alle brugerne på hvert tilbud deltager. Derudover er der på JAC et pårørenderåd med syv pårørende valgt blandt den samlede gruppe af pårørende. Og Birkegården har et pårørendeforum med fire pårørende. Pårørendeforummet er sammensat efter hvem, der har vist interesse. Gentofte Håndarbejdsværksted har ikke noget pårørenderåd, hvilket forklares af ledelsens besvarelse: Alle borgere har ønsket at repræsentere sig selv. Proces frem til etablering af brugerbestyrelserne Gentofte Håndarbejdsværksted beskriver processen: Inden valget til den nuværende bestyrelse blev alle spurgt om deres ønsker med hensyn til at repræsentere sig selv, repræsenteres af andre og om hvorvidt de ønskede at stille op til valg. På værkstedets ugentlige fællesmøder blev der løbende orienteret om processen sideløbende. 12 stillede op til valget. Der blev lavet valgplakater og holdt fællesmøder, hvor de opstillede fortalte om dem selv og deres holdninger/ønsker. Selve valget foregik ved et fællesmøde. Valgsedlerne havde billeder af de opstillede og der blev krydset af og afleveret anonymt. 17

18 JAC fik via midler fra Handicappolitikkens handleplan økonomi til at forberede brugerbestyrelsesarbejdet og implementeringen af de nye vedtægter ved en lang række aktiviteter, herunder: Frikøb af personale Undervisningstilbud til brugere/medarbejdere og personalet Produktion af en DVD om medbestemmelse Organisering af valget til brugerbestyrelsen tæt på et folketingsvalg (valgkredse, opstillingsrunde, valg mv.) JAC s ledelse forklarer baggrunden for tilbuddets organisering: Vi valgte organiseringen efter at have haft et udvalg (af brugere/medarbejdere og personaler) siddende og vurdere muligheder og begrænsninger ift standardvedtægterne, der ikke passer ind i vores tilbud, da vi har mange tilbud, så alle tilbud ikke kan være repræsenteret i brugerbestyrelsen. Birkegården beskriver følgende om, hvordan brugerbestyrelsen blev etableret: Brugerne har valgt 2 (red. brugere) fra hver gruppe, formanden er valgt af brugerbestyrelsen. Der har ikke været kampvalg, det er i praksis foregået ved at dem der har været interesseret er blevet valgt. 6.2 Arbejdet i brugerbestyrelsen Hvad arbejder de med? I 2011 har følgende emner været behandlet i Gentofte Håndarbejdsværksteds brugerbestyrelse: Udarbejdelse af håndbog for brugere af værkstedet, herunder div. politikker. Arrangement / infomøde for pårørende. Planlægning af div. arrangementer, fester, ture og lign. Høringssvar til perspektivplan. Fra JAC får vi en række eksempler bl.a.: Introseminar over to dage om det at arbejde i brugerbestyrelse (med ULF som konsulenter) Lønpolitik for medarbejdere (red.: brugere på JAC) Planlagt fester Nyvalg til brugerbestyrelse og organisering af pårørenderåd Pålæg fra Arbejdstilsynet JAC s Klagevejledning (besluttet i brugerbestyrelsen) Økonomi på JAC herunder besparelser. På Birkegården har brugerbestyrelsen beskæftiget sig med de nære forhold f.eks.: Stedets aktivitetskalender Indhold på de forskellige aktiviteter Cafeens menu. Hvordan arbejder brugerbestyrelsen? Brugerbestyrelsen på Gentofte Håndarbejdsværksted fortæller om deres arbejde: Vi snakker om, hvad vi har indflydelse på og hvad vi syntes er vigtigt og hvem vi skal tale med om de forskellige ting. Vi bruger fællesmøderne til at fortælle om forskellige emner og på fællesmødet besluttes der også punkter, brugerbestyrelsen skal snakke om. 18

19 Brugerbestyrelsen har skrevet en håndbog om det, vi syntes er vigtigt, når man arbejder på GHV og hvad alle skal vide. I den forbindelse har vi også lavet forskellige politikker. På Birkegården får brugerne den korte dagsorden med 2 3 emner et par dage før. Om forberedelsen fortæller ledelsen: Dagsordenen sendes med brugeren hjem et par dage før mødet, så de har mulighed for et forberede sig med uvildige personer(personale eller pårørende) herefter forberedes møde i basisgrupperne forinden brugerbestyrelsesmødet. Besvarelsen fra JAC beskriver ikke processen. Brugerbestyrelsens betydning Brugerbestyrelsen på JAC har følgende mening om, hvordan arbejdet i brugerbestyrelsen har styrket brugerindflydelsen: Ja, det har styrket indflydelsen og vi har været involveret i mange forhold. Men det er ikke alt man er orienteret om. Så grænsen for indflydelse er ikke nået endnu. Brugerbestyrelsen fremhæver også et par eksempler på direkte indflydelse f.eks. lønpolitikken for medarbejdere. Derudover oplever brugerbestyrelsen, at rådhuset i forbindelse med høringsrunder ofte udsender meget omfattende materiale, der kan være svært at forstå f.eks. budgetmaterialet. Brugerbestyrelsen foreslår:..mere enkle brugerguider vil være at foretrække brug af andre medier, f.eks. cd rom, oplæsning, understøttet ved tegninger/foto mv. En pårørende fra JAC s pårørenderåd oplever om brugerbestyrelsens betydning: Brugerne er gået ind i det med de ressourcer de har. De er glade for at der bliver lyttet og at de bliver taget med på råd. Fra Gentofte Håndarbejdsværksted får vi følgende melding: Vi har indflydelse på vores egen dagligdag. Vi hører om det der foregår. Vi kan komme med vores egen mening. Vi er med til at ordne ting og løse problemer. Fra Birkegården får vi konkrete eksempler på brugerindflydelse f.eks., at de har været med til at bestemme hvordan og hvad de skal lave til deres fester. Hvordan er personalets oplevelser af brugerbestyrelsesarbejdet betydning? Og hvad har det betydet for det pædagogiske arbejde? Gentofte Håndarbejdsværksted oplever, at den demokratiske proces og dialog f.eks. i forbindelse med valget til bestyrelsen har skabt fokus på den enkeltes mulighed for, at deltage og har gjort det attraktivt at være med. Og derudover: Brugerbestyrelsesarbejdet har, som overordnet organ betydning for tilrettelæggelse af den demokratiske proces på andre niveauer f.eks. fællesmøder og underudvalg. 19

20 Brugerbestyrelsesarbejdet har medvirket til, at vi som personale har opmærksomhed på, hvordan vi støtter den enkelte borgers (bruger af værkstedet) mulighed for at udvikle kompetencer til deltagelse i brugerbestyrelsesarbejdet og de demokratiske processer generelt. Birkegården fortæller bl.a. om, hvordan de drager brugerindflydelsen ind over ændringer og beslutninger der vedrører brugernes hverdag. Vi har ikke modtaget nogen besvarelse fra MED gruppen på JAC. 6.3 Arbejdet i pårørenderådet Birkegårdens pårørendeforum har ikke svaret på spørgsmålene i selvevalueringen. JAC har et pårørenderåd med syv pårørende valgt af den samlede gruppe af pårørende. Fra JAC s pårørenderåd har vi modtaget fire individuelle besvarelser. Pårørenderådet er i spørgeskemaet til selvevalueringen af brugerbestyrelsesarbejdet blevet spurgt om deres oplevelser af styrker og svagheder ved et pårørenderåd. Ud af de fire pårørende har tre svaret på spørgsmålet. Følgende er besvarelserne i deres helhed: En anden pårørende svarer: Styrker: Pårørenderådet bliver orienteret med hvad der sker og skal ske. Samtidig har der været gode dialoger og vi har kunnet bidrage med vores synspunkter omkring f.eks. lønpolitikken. Mener at vi har en fornuftig funktion på et fornuftigt plan. Svaghed: Umiddelbart ingen. Styrken ved organisering med et pårørenderåd er, at tilbuddet til brugerne følges tættere, og det bliver mere forståeligt, hvorfor tilbuddet agere og handler som det gør i forhold til de opstillede (politiske) rammer og regler. Samtidig bliver man som pårørende inddraget i og orienteret om de forhold som brugerne i hverdagen kan øve indflydelse på og præge i en vis retning. Svagheden er bl.a. At pårørenderådet ikke har egentlig indflydelse eller mulighed for at præge tingene idet pårørenderådets rolle primært er at følge med i, hvad der sker løbende indenfor tilbuddets område i forhold til brugerne. I det jeg dog er bekendt med, at der kan ageres i form af input til høringer, breve/skrivelser fra pårørenderådet til politikere eller andre myndighedspersoner og lignende. Denne indflydelse har pårørenderådet også gjort brug af i de forløbne to år. Det tredje svar på spørgsmålet er følgende: Styrken er, at man er med til at blive holdt orienteret om hvad der sker og taget med på råd samt være med til at bringe oplysninger videre. Den sidste besvarelse fra pårørenderådet giver udtryk for følgende: 20

21 Vores indtryk er at vi i den næste periode vil se en større aktivitet, således at medarbejderne i større grad vil bruge sine repræsentanter aktivt. Vi er sågar i den situation at vi skal have kampvalg om en plads i bestyrelsen ved det kommende valg. Det er ved medarbejdernes eget initiativ og engagement at vi nu er i den situation med kampvalg. JAC s leder har i forbindelse med aflevering af den samlede besvarelse i en følg skrevet følgende: Og så ved jeg fra vores pårørenderåd, at de (nogle af dem) godt kunne tænke sig et lille appendiks i specifikke af vores tilbud med en tredeling af deltagerkredsen (ligesom de gamle amtslige samråd) med f.eks. to pårørende, to brugere/medarbejdere og to fra personalet hvor fokus er det enkelte tilbud og med en mødefrekvens 3 4 gange årligt. Ønsket er ikke formuleret i de modtagne besvarelser fra pårørenderådet. 7. Standardvedtægterne for brugerbestyrelser Tilbuddenes brugerbestyrelser og evt. pårørenderåd samt MED grupperne er blevet spurgt om: Hvordan standardvedtægterne har fungeret som ramme for brugerbestyrelsesarbejdet Forslag til ændringer. Følgende er samtlige tilbagemeldinger. 7.1 Vurderinger fra bo og dagtilbud til borgere med sindslidelser og socialt udsatte Samtlige svar fra de socialpsykiatriske tilbud giver i deres tilbagemeldinger udtryk for, at standardvedtægterne har fungeret udmærket. F.eks. følgende fra MED udvalget i Socialpsykiatriskteam: Har været gode og retningsgivende i forhold til opretholdelsen af brugerbestyrelsen. Giver god mening. Vi har hverken fået svar fra Overførstergårdens brugerbestyrelse eller MED gruppe. 7.2 Vurderinger fra botilbud til borgere med autisme Fra bofællesskaberne Kastaniely og Skelvej er tilsvarende en melding om, at vedtægterne udgør en udmærket rammesætning for de to brugerbestyrelser og deres arbejde med medindflydelse. Beboerne mener, at det er helt nødvendigt at have sådanne vedtægter, for at sikre at man bliver taget alvorligt. Forstanderen uddyber i sin opsummering: De beboere, som har kendt til bestyrelsesarbejde i flere år, mente at det var yderst vigtigt at der fandtes regler for brugerbestyrelsesarbejdet! 7.3 Vurderinger fra tilbud til borgerne med udviklingshæmning Fra flere af bo og dagtilbuddene til borgere med udviklingshæmning udtrykker brugerne, at standardvedtægterne for brugerbestyrelser har været svære at forstå. Derudover har flere af tilbuddene oplevet udfordringer med de organisatoriske krav i rammesætningen. Følgende uddrag af meldingen fra medarbejderne (brugere) på JAC: Det er svært at få vedtægterne passet ind i vores måde at være organiseret på også da vi er så store og har mange tilbud. Så hele tolkningen af vedtægterne tydeliggjorde hvor svært det var, da vi skulle bygge vores brugerindflydelse op. 21