SVM01135 Trelleborg Enge. Bilag 1. Gennemgang af profiler. Generel signaturforklaring til alle profiler:

Transkript

1 SVM01135 Trelleborg Enge. Bilag 1. Gennemgang af profiler Generel signaturforklaring til alle profiler: Vikingetid Stenalder Yngre end vikingetid Nyere tid Sten VIkingetidsanlæg Ældre end vikingetid Middelalder Udateret Træ Der ikke altid skelnet mellem yngre end vikingetid og nyere tid. Sikker nedgravnings kan: fed streg Usikker nedgravningskant: tynd streg Nivellementer: 0,125 m o DNN (blå skrift) m u DNN (rød skrift) Felt 3 østprofil 0,417 m o DNN L227 L228 0,499 m o DNN I østprofilen kunne udledes fem lag (L227-L231). I toppen et omrodet lag bestående af muld og sand (L227), der tolkes som materiale fra etableringen af det nye åløb og derved omrodet med eksisterende lag. Derunder kommer to gytjelag, hvoraf det øverste (L228) dateres til nyere tid, mens (L229) er C14 dateret til AD. Nederst et sandlag (L230) som er C14 dateret til AD med endnu et sandlag (L231) indeholdende snegleskaller under. L231 L229 L230 x52 I felt 3 får man tydeligt den opfattelse, at området går fra et marint stadie med forskellige aflejringer af sand (både med og uden snegleskaller), hvor området har stået under vand, enten i form af å aflejringer eller en form for indsø, til et tilgronings stadie med aflejringer bestående af gytjelag. Profilen er 1,20 m 1

2 Felt 4 0,14 m o DNN L7 L6b L9 L8 L1 L2 L11 0,14 m o DNN L6a L4 L5 L3 0 0,5 meter 1 Felt 4 vestprofil I vestprofilen kunne udskilles 11 lag (L1-L11) af vådbundsaflejringer i form af tørv, sand og gytjer. Tre af lagene (L1,L2,L11), der består af tørvemuld, tørvegytje og gytje med mange planterødder, formodedes at være yngre end vikingetid, mens det blå undergrundssand (L6a+b) er ældre end vikingetid. De resterende lag af gytje, sand og blåler (L3- L9) indeholdt fund, der kunne dateres til vikingetid. Desuden blev der registreret en stenlægning ( L5). Lag L7 er i indhold nærmest en blanding mellem lag L4 og L5. L7 kan/skal muligvis sættes i forbindelse med L5. I den sydlige del af profilen blev der registreret to lag, der bestod blåler (L8 og L9). Om der er tale om er naturlig aflejring eller en bevist udlægning vides ikke. Disse to lag virker ikke til at have nogen tilknytning til A1. Lagene, der kan dateres til vikingetid og ældre, er generelt aflejret ret skråt, hvilket understreger, at der må være tale om en åbrink. De yngre lag er aflejret vandret, hvilket indikerer en senere tilgroningsfase. Der er ligeledes en vis forskel i lagenes indhold og struktur. Lagene længst mod syd, dvs. væk fra åen, er tydeligvis tørrere end lagene tæt på åen. Ud fra fundene i lagene er det tydeligt, at der er en stor sammenblanding af vikingetidige objekter, primært i form af træ og formentlig også knogle, og stenalderredskaber af flint. En del af knoglerne kan også være fra stenalderen. Dette tyder på, at lagene formentlig er omlejret, eller også består lagene af materiale fra andre aflejringer, som er blevet omlejret og afsat langs åbrinken. Det er derfor ikke muligt at udrede reelle dateringer af disse lag. Til gengæld virker stenlægningen (L5) ikke til at være omlejret. Som det er tilfældet ved de overlejrende lag, kan fundene i stenlægningen være tilført fra andre lag og siden aflejret mellem stenene. 2

3 Felt 4, vestlige østprofil -0,26 m u DNN L16 L12 0 L15 1 L17 L13 L11 L19 2 L18 L6 L14 Meter L3 L4 L10 3-0,26 m u DNN I den vestlige østprofil, der ligger ca. 3 m fra vestprofilen, er der store forskelle i lagenes sammensætning. I denne profil ses en tydelig nedgravning til et rendelignede anlæg (A1). A1 indeholdt en række vådbundsaflejringer i form af gytjer (L14, L16, L19) og lag bestående af nærmest siet sand/ler og dynd (L13,L15, L17, L18). Stenlægningen L5 eller andre typer sandlagsaflejringer er ikke registreret i denne profil. Kun det nederste sandlag L6 har kunnet genfindes i denne profil. Denne profil er nærmest udelukkende sammensat af forskellige gytjeaflejringer over et forhistorisk marint sandlag, som er ældre end vikingetid samt det rendelignende anlæg. -0,29 m DNN -0,25 m DNN Felt 4, sydprofil af A1. L12 L14 L21 L22 L23 L20 L13 L15 L11 L14 L23 L10 Lagene inde i A1 veksler mellem gytje, silt og organiske lag bestående af nedfaldne blade o.l. Det virker nærmest som om, der i visse perioder sker en gytje tilvækst, der afløses af et lag bestående af ren silt, hvorover der aflejres organisk materiale i form af plantedele (sort dynd). Denne proces kan observeres to-tre gange. Silten er så fin og ren i konsistens, at en bevidst udlæggelse syntes som en mulighed. L6 0 Meter 1 3

4 Felt 4 østprofil -0,10 m DNN L232-0,10 m DNN I østprofilen er udskilt fire lag, bestående i top af gytje, som afløses af sandblandet tørv/gytje, efterfulgt af tørvegytje og nederst blåler. Dvs. at denne profil heller ikke har et lag, hvori der er mange sten eller regulære sandaflejringer. L233 L234 L235 L236 L Meter Felt 5. Sydprofil. 0,94 m o DNN L24 L52 L51 L48 L47 L27 L28 L32 0,99 m o DNN L47 0,44 m o DNN L 0 8 4

5 Felt 5. I sydprofilen kunne udskilles ikke mindre end 29 lag (L24-52). Profilen er karakteriseret ved meget vandrette lag indeholdende typiske vådbunds sedimenter såsom marinsand, tørve- og gytjeaflejringer. Der er dog en lille forskel i typen af lagene. I de østlige 9 meter af feltet er lagene betydelig tørrere, og i dette afsnit er terrænet desuden meget let skrånende (ca. 35 cm). Mod vest bliver lagene nærmest vandrette. Tolkningen heraf er, at de første 9 m udgør et område, der veksler mellem tør- og vådbund, mens det resterende område er regulær vådbund. Nederst et tørvelag sand og snegleskaller (L37) fra stenalderen, derover flere sandlag (L33-36, L ,49,50) som alle dateres til ældre end vikingetid. Der over et gråbrunt fedtet lag af sammenbrændt gytje (L32), som dateres til vikingetid. Der over forskellige sand, gytje- og tørvelag (L28_L31,L38-L43, L47), som ikke kan dateres. Endelig forskellige muld og sandlag samt vækstlag (L24-L27) fra nyere tid/nutid. Kun ét lag i profilen vækker en vis opmærksomhed, nemlig lag L32, der er beskrevet som mørk gråbrunt fedtet ler med en konsistens meget lig gummi. Laget er et udtryk for en meget sammenbrændt gytje. L32 løber hele vejen igennem profilet, men var betydelig mere usammenhængende i strukturen på det tørre stykke. 0,99 m o DNN L24 2 0,44 m o DNN L47 L28 L44 L50 L48 L46 L49 L37 L27 L28 L48 L47 L39 L44 L46 L35 L42 L45 L32 L Felt 5. Sydprofil frt 5

6 Felt 5. Sydprofil frt L24 L27 L26 L46 L35 L42 L45 L32 L45 L42 L39 L43 L29 L35 16 L37 L37 24 Meter L43 L29 L26 L41 L32 L28 L39 L27 L30 L40 L26 L40 L25 L30 L31 L28 L35 L33 L L37 6

7 Felt 5. Sydprofil frt L30 L28 L31 L29 L27 L26 L24 L38 L32 0,44 m o DNN L33 L33 L34 32 L37 L36 40 Felt 6 sydprofil. L53 0,54 m o DNN L64 L72 L69 L64/L56 L71 L70 L67 L68 L62 L66 L55 0,34 m u DNN L56 L

8 Felt 6. I sydprofilen kunne udskilles 20 lag (L53-L72), som primært bestod af vådbundslag i form af marint sand, tørv og gytjer. Ligeledes kunne der udskilles lag i tilknytning til A3 samt kulturlag og moræne aflejringer. Sydprofilen kan deles op i tre til fire afsnit, et øst for A3, derefter selve A3 og endelig to afsnit vest for A3. Grunden til, at profilen kan opdeles på en sådan måde, er at A3 er beliggende umiddelbart på overgangen mellem morænen (forborgen) og selve vådområdet. Øst for A3 kunne der udskilles fem forskellige lag: to lag dateres til yngre end vikingetid og bestod af muld (L53) og tørvegytje (L55). Et vikingetidigt kulturlag L64 på cm tykkelse indeholdt en del fund primært i form af knogler, bearbejdet tak, jerngenstande, keramik osv. Under dette lag fandtes et 3-5 cm tykt humøst lag uden fund (L72), som opfattes som ældre end borgen, og endelig nederst morænesand (L62). I afsnittet omkring A3 kunne der udredes 10 lag, hvoraf de to øverste (L53,L55) er yngre end vikingetid. Hen over selve A3 blev der registreret et sammenhængende lag, som umiddelbart virker til at forsegle anlægget. Men der er i virkeligheden tale om to til tre forskellige lag, der alle indeholder fund fra vikingetid. Laget indenfor A3 er et regulært kulturlag (L64), laget udenfor A3 er et gytjelag (L56) indeholdende en del fund fra vikingetiden. Laget hen over A3 må betegnes som en form for opfyldningslag og formentlig udskridning af kulturlaget. Dette lag blev ikke udskilt separat ved udgravningen. Der kunne i tilknytning til A3 s funktionstid knyttes fem lag (L67-L71), der bestod af forskellige former for gytjer og sand. Et af problemerne ved tolkningen af forholdet mellem A3 og de omkringliggende lag er, at A3 er snittet meget skråt. Dette medfører, at lagene ikke står så skarpt i forhold til hinanden og dermed er sværere at tolke. Øvrige lag omkring A3 var et lille sandlag (L66) udskilt lige udenfor/ovenfor A3. Om laget skal dateres til vikingetid eller ældre er usikkert, men det er formentlig vikingetidigt. Desuden kunne lagene L62 og L72 udskilles som ældre end A3. Udenfor A3 består lagene de første ca. 15 m af blot fire forskellige lag, hvoraf de to (L53,L55) er yngre end vikingetid, samt L56 (vikingetid) og L62, der er ældre end vikingetid. Området kan samlet betegnes som et eng- / vådbundsområde uden de store gytjeaflejringer. 15 m efter A3 og ud mod Vårby Å ændrer lagene karakter. Området bliver betydeligt vådere, og lagene (L57,L60-61, L63) under vikingelaget består af gytjer, marine sandaflejringer, tørvelag osv. Ændringen kan også udlæses af L62, der efter 15 m skal findes dybere end før de 15 m. Ca. 26 m efter A3 er L62 helt forsvundet i feltet, selv om feltet bliver gravet 45 cm dybere. 8

9 Felt 6 sydprofil frt L65 L62 L53 L55 L56 L57 0,14 m L53 L55 0,14 m o DNN L63 L57 L63 L60 L56 L Meter 9

10 Felt 6, sydprofil frt. L53 L54 0,14 m o DNN L57 L55 L56 L58/L61 L62 L L54 L53 L58/L61 L56 L57 L55 0,14 m o DNN L59 40 L

11 Felt 6 nordprofil gennem A3 0,19 m o DNN 0 m L223 L222 L215 L216 L217 L218 L219 L220 L221 0,19 m DNN 0 m I nordprofilen kunne udredes ni lag, ét er ældre end A3 og består af moræneler (L223), seks (L ) tilhører A3 s funktionstid og endelig to opfyldningslag (L ). De seks lag, der kan tilregnes A3 s funktionstid, består af forskellige former for sandede gytjer, vandafsat sand og formentlig et nedskridningslag, L ,5 A3 er karakteriseret ved, at der i bunden kan meter udredes fire sandlag (L ) side om side, som må være nogenlunde samtidige. Henover disse tre lag findes et gytjelag (L218), hvorefter der kommer et sandlag (L217). Over disse lag kommer det, som tolkes til at være opfyldningslag og til dels flydelag, som kan være indskredet fra siderne. Disse lag indeholder en del fund af knogler og lignende og kan med sikkerhed dateres til vikingetid. Ud fra lagene i A3 s funktionstid virker det som om, at anlægget først har været præget af let gennemstrømmende vand, hvor der er aflejret forskellige sandlag, dernæst en periode med mere stillestående vand, hvori der er opstået aflejringer indeholdende meget gytje, mens det øverste lag, der består af sand, bærer præg af en let gennemstrømning af vand. Bund i -015 m u DNN 11

12 Felt 7 Sydprofil I sydprofilen er udskilt 16 lag (L73-L88) bestående af forskellige vådbundsaflejringer i form af tørv, gytje og marint sand samt et undergrundslag. De øverste 3 lag (L73,L74, L75) bestående af græstørv og tørv dateres til nyere tid/yngre end vikingetid. Dateringen af et par underliggende sandlag (L81,L82) er usikker, men de er formodentlig også yngre end vikingetid. Derunder kommer på den østlige del det gummiagtige lag (L85) bestående af sort sammenbrændt gytje, som kan genfindes tilsvarende i felt 5,6,8,9, 11. Desværre er der ikke relation mellem dette lag og renden A3. Derunder ligger et fedtet lerlag (L79), som fortsætter henover og til dels dumper ned i A3. Dette lag må være vikingetid, men er ikke dateret med sikkerhed. Det underliggende sandlag (L80) kan heller ikke dateres, men må være ældre end vikingetid. Der er skåret af nedgravningen til A3 og noget af laget er dumpet ned i renden. En nedgravningskant i sand har svært at blive stående. Det overliggende lag kan samtidig være dumpet med ned i A3. Alle lagene (L76, L77, L83, L84) derunder må være ældre end vikingetid. I selve A3 er afsat en gytjeaflejring (L87) i bunden med en tørveaflejring indeholdende en del pinde over (L88). Disse pinde lå primært i toppen af nedgravningen. De to lag formodes at være opstået i A3s funktionstid, og de tilhører derfor vikingetiden. Der er registreret to anlæg i profilen - et stolpehul placeret ca. 3 m øst for A3 og selve A3. I profilen har der været problemer med at udskille den eksakte lagfølge, hvilket bevirker en vis usikkerhed omkring de relative dateringer af lagene. Noget tyder på, at L79 bør tolkes som det yngste lag, som A3 skærer, og derfor bør toppen af L79 opfattes som værende samtidig med eller ældre end anlæggelsen af A3. Ser man på lagenes indhold stemmer L85 s indhold overens med tilsvarende lag fra felterne 5, 6, 8, 9 og 11. I felt 6 kan dette lag dateres til vikingetid og derfor tolkes L85 også som værende fra vikingetid. L73 0,26 m o DNN L83 L74 L80 L85 L84 L82 L79 L77 L86 A6 L

13 Felt 7 sydprofil frt L73 L79 L80 L84 L78 L77 L87 L88 L74 L75 L m o DNN 6 Meter ,22 m o DNN L96 L97 L100 L89 L90 L93 L98 L95 x74 L99 L91 L92 L94 0,22 m o DNN Felt 7 nordprofil af A3 I nordprofilen gennem A3 kan der udskilles 3 forskellige lag af vådbundsaflejringer (L97-L99) bestående af sand, tørv og gytje inde i rende A3. Det er usikkert om lagene (L95,L96), der delvist overlejer A3, tilhører en yngre aflejring eller er en erosion af siderne. Lagene (L89-94) over renden består af vækstlag, sand og tørv. 0 1 Meter 13

14 Felt 8 sydprofil 14

15 Felt 8 sydprofil frt Sikker nedgravningskant er fed streg, mens den usikre er tyndere streg. Der blev i sydprofilen registreret 13 lag (L101-L113), deriblandt en række vådbundsaflejringer i form af gytje, sand, ler og tørv samt rende A3 og en skelgrøft A5. Nederst hhv. undergrundssand (L105), vandafsat sand (L108) og tørv (l112), der er ældre end vikingetid. Derover blev der registreret kulturlaget L103, som kan følges ca. 7 m fra øst mod vest. Det har samme struktur som kulturlaget (L64) i felt 6 og tolkes som et kulturlag, selvom der ikke er fund fra det. Umiddelbart derunder ligger L104 og L106, som ser ud til at være de yngste lag, der bliver skåret af A3. L104 og L106 kan i indhold sammenlignes med lignende lag i felt 5, 6, 7, 9 og 11. I felterne 6, 7 og 9 udgør disse lag de yngste lag, som bliver skåret af A3, hvilket indikerer, at toppen af lag L104 svarer til anlæggelsestidspunktet af A3. Øverst omdannet tørv og muld (L101, L109, L113) I A3 kunne der udskilles to lag. Det øverste lag (L110) tolkes pga. den store mængde af pinde og vidjer som et nedskridningslag og / eller forstærkning af østsiden i A3 ligesom i felt 7. I bunden af A3 bestod fylden af marin tørv med aftryk af cardiumskaller (L111). Dette må siges at være ret overraskende, da disse skaller hører til et salt-/ brakvandsmiljø. Muligvis skal L111 opfattes som en sammenblanding af nedskredet materiale fra siderne af A3 og en naturlig tilgroningsfase af A3. Ud fra de meget skrå sider i kanterne af A3 kunne det virke som om, der er sket en let erodering af siderne. Dette gør, at det kan være svært at vurdere nøjagtig, hvor bred A3 har været, mens den var i 15

16 funktion. Over A3 kunne der registreres to opfyldningslag (L113, L109). Lag ældre end vikingetidslagene, er alle vådbundsaflejringer i form af enten gytje, tørv eller sand. Ser man på lagenes sammensætning, bærer lagene øst for A3 tydeligt præg af at være tørrere og mere sammenbrændte end vest for A3. I området vest for A3 er lagene vådere, men man må stadig sige, at de lag, som dateres til vikingetid eller yngre, bærer præg af at være sammenbrændte. Felt 9 Østprofil I østprofilen kunne tydeligt udskilles to anlæg, renden A3 og skelgrøften A5 (L196). De registrerede lag (L195 L214) bestod af forskellige våndbundslag i form af tørve-, sand- og gytjelag. I profilen kunne de lag, der tilhørte anlæg A3, tydelig udskilles. Nedgravningskanten til A3 var særdeles tydelig, og man kunne i visse tilfælde se de enkelte spadestik i tørven. I A3 blev der udskilt otte lag (L ), som primært omfattede kraftige sandaflejringer samt mindre striber af gytjeaflejringer. A3 er gravet ned i forskellige former for vandrette lag afsat i et vådområde. Lagene bestod af forskellige former for tørv, gytjer og sandlag. Over A3 var der afsat muld- og vækstlag (L197,L195). 16

17 Pga. den meget tydelige nedgravning til A3 kunne man let udskille det lag, som nedgravningen først skar, hvilket var specielt tydelig på vestsiden af nedgravningen (L198). Dvs. at toppen af L198 må være lig med den flade, hvor anlæggelsen af A3 er startet. L198 betegnes som en meget sammenbrændt gytje, der i konsistens nærmest virkede som let gummi. Lag med tilsvarende indhold er fundet under samme forhold og ligeledes i tilknytning til A3 andre steder vest for borgen, dog ikke lige så tydeligt som i felt 9. Dvs. at alle lag under L198 og L204 må være ældre end A3 og dermed også ældre end vikingetid. På østsiden af A3 var det øverste lag, som A3 skar, L204 bestående af gytje indeholdende sand. Vestprofil felt 9 I vestprofilen kunne udredes 26 lag (L114-L136). I profilen kunne man tydelig udskille to anlæg, både skelgrøften A5 (L133) og renden A3. I profilen kunne der registreres lag, der kunne tilknyttes vikingetiden samt yngre og ældre lag. De registrerede lag bestod af forskellige tør- og våndbundsaflejringer i form af muld, tørve-, sand- og gytjelag. I profilen kunne de lag, der tilhørte anlæg A3, tydelig udskilles., da nedgravningskanten til A3 var meget tydelig. Nedgravningskanten er markeret med fed streg på ovenstående tegning. I forbindelse med A3 blev der udskilt seks lag, som primært omfattede kraftige sandaflejringer (L116,L121, L126, L127, L131) samt mindre striber af gytjeaflejringer (L226). Både sand- og gytjeaflejringerne i A3 17

18 vidner om en vandfyldt rende/voldgrav, specielt de kraftige sandlag vidner om ret kraftig gennemstrømning af vand i anlægget, mens gytjeaflejringerne vidner om mere stillestående vand. De lag, som A3 er gravet ned i, omfattede forskellige former for vandrette lag afsat i et vådområde. Lagene (L119, L120, L , L ) bestod af forskellige former for tørv, gytjer og sandlag. Pga. det skæve snit var skæringen mellem A3 s og de naturlige lag ikke helt så tydelig som i østprofilen. Ligesom i østprofilen var lagene øst for A3 mere tørre end vest for. Felt 10 Sydlige del af østprofil 7 0,38 m o DNN L137 L139 0,38 m o DNN -0,12 m o DNN L138 L141 L143 L145 L140 L142 L144 L150 L151 L148 L149 L146 Faskine L147 L144 Vådbund Område påvirket af åens bevægelser Tørbund Meter I den sydlige del af østprofilen blev udskilt 14 forskellige lag. Lagene kan opdeles i tre dateringskategorier, vikingetid samt yngre og ældre end vikingetid. Som det ses på ovenstående tegning kan ni lag relateres til vikingetid, mens fire lag kan relateres til efter vikingetid, og to lag er ældre end vikingetid. Lagene yngre end vikingetid (L137, L138, L145, L150) bestod på tørt land ( ) af muld og tørv. I vådbundsområdet var der tale om gytjeaflejring (L145, L150). 18

19 Vikingetidslagene (L , L , L151) omfatter både tørbunds- og vådbundsaflejringer samt kulturlag og omrodede lag. L139 var et op til 30 cm tykt kulturlag beliggende på tørbund. Lag L139 indeholdt meget store mængder fund bestående af metaller, keramik, glasperler, tenvægte, slibesten, træ, knogler og bearbejdet tak. L140 var et sandlag indeholdende en del okkerudfældninger. Lag L140 var beliggende både på våd- og tørbund, dvs. at laget løb indefra morænen og ud i vådbundsområdet, og det er der blevet vandafsat. De øvrige lag, hvortil der kan knyttes vikingetidsfund, er vådbunds relaterede og vandafsatte. De vandafsatte lag virker delvist omlejrede. I bunden af feltet blev der registreret en mængde tilhuggede vidjer, større sten samt en tilspidset pæl, der har været placeret lodret. Denne samling må tolkes som en form for faskine og kan opfattes som en forstærkning af selve åbrinken. Det virkede til, at det kun var den nederste del af faskinen, som var bevaret. Faskinen er indcirklet på ovenstående tegning. Sammenholder man faskinens placering og udformning, kunne det tyde på, at åløbet i perioden mellem vikingetid og nu har gået længere mod syd (dvs. tættere på borgen), og at åen derved har fjernet og omlejret en del af det materiale, der stammer fra vikingetiden. Dette kan også forklare, hvorfor faskinen i dag står ca. 3 m udenfor det, der kan registreres som vådbundsaflejringerne. I de omlejrede lag er der ikke gjort fund, der er yngre end vikingetid, så det er meget svært at sige, hvornår åen har ændret sit løb, så det gik længere mod syd. Lagene ældre end vikingetid (L ) består af henholdsvis tørvegytje med skaller og sandlag med tørv. L144 er et marint afsat lag, mens L143 virker som et lag dannet delvist på tørbund og vådbund. -0,137 m u DNN L154 L153 L152 L157 L155 L156-0,137 m u DNN Ud fra østprofilen af felt 10 kan man udlæse et meget skarpt skel mellem vådbunds- og tørbundsområdet. Det virker ligeledes som om, åen i vikingetiden formentlig har løbet ind til faskinen, der blev registeret i bunden af feltet. Man må derfor antage, at en del af lagene i felt 10 er omlejrede af de konstante åbevægelser. Det område, der må formodes at være blevet berørt af dette er ligeledes afmærket på ovenstående tegning. 0 Felt 10, nordende af østprofil L Meter Felt 10. Den nordlige del af østprofilen. I profilen kunne der udskilles syv forskellige vandafsatte lag., formodentlig del af åen. Der er ikke fundet genstande eller lignende i tilknytning til lagene, og de kan derfor ikke dateres nøjagtig. På grund af kælvet profil er der ikke sammenhæng i de to profiler. 19

20 Felt 11 nordprofil Grøft I: 20,5 m lang og 1,8 m bred. Her blev der udskilt ni lag L Karakteristisk for alle lagene i denne profil var, at de var vandrette, hvilket kan forklares med vandafsatte aflejringer og forskellige tilgroningsfaser. Der har med sikkerhed ikke løbet et tidligere åleje i denne grøft, da dette ville have brudt de vandrette lag. Lagene bestod af forskellige former for gytjer og sandlag i de nederste lag, hvorover der var tørvelag, sekundært tilførte lag og et muldlag. I cardiumgytjen (L167) blev der fundet et enkelt skår, der ud fra ornamentikken kunne dateres til neolitikum. I samme lag blev der også fundet nogle få knogler. Til de mere interessante lag hørte L162, der bestod af en fedtet gråsort fint leret gytje, der afsat i en fugtig eng eller sumpet område. Sammenholdes med lignende lag i de andre felter, hvor det dateres til vikingetid. Med hensyn til yderligere datering af de forskellige lag blev der i L160 (det næst øverste) fundet jernskrot (dvs. pigtråd o.l.). Laget bar tydeligt præg af at være omrodet. 20

21 Felt 11, nordprofil. Grøft II (starter 8,8 m øst for grøft I) I grøften er der udskilt otte lag, der var aflejret på samme måde som i det foregående profilafsnit dvs. vandret afsat. Man kan derfor konkludere, at det er de samme forhold, der gør sig gældende her både med hensyn til udviklingshistorien og dateringen af lagene. 0,22 m o DNN L162 L168 L170 L159 L161 L163 L167 L169 L168 0,22 m o DNN Meter 9 12 Felt 11, nordprofil. Grøft III (starter 14 m øst for grøft II) 13,5 m lang og 1,8 m bred. I denne grøft er der udskilt ni vandrette lag, der har samme udviklingshistorien og dateringen af lagene. De nederste lag længst mod øst løber sammen og kan ikke adskilles fra hinanden. 0,16 m o DNN L163 L174 L167 L171 L172 L173 L162 L159 L161 L ,16 m o D Meter

22 Felt 11, nordprofil. Grøft IV (Starter 17 m øst for grøft III). I denne grøft er der udskilt 6-8 vandrette lag, der har udviklingshistorien og dateringen af lagene, som grøfterne vest for. De nederste lag løber sammen mod øst og kan ikke adskilles. Som i de vestlige grøfter kan lag L162 genfindes og der kan derfor laves en relativ datering her ud fra. Helt mod øst begynder lagene at skråne let fra øst mod vest, hvilket sammen med morænelaget i bunden indikerer, at feltet nåede kanten af den tidlige fjordarm. Her kunne L162 ikke længere registreres, og derfor var det kun de øverste lag, som lod sig datere, dvs. de to øverste kunne dateres til nyere tid/nutid. Grøft IVa 0,28 m o DNN 0 4 L175 L171 8 Meter L159 L176 0,28 m o DNN L162 L161 L Grøft IVb 0,26 m o DNN L162 L161 L159 L175 L171 0,26 m o D L167 L176 L176/L Meter 22

23 Felt 11, nordprofil. Grøft IVc 0,26 m o DNN L175 L171 L176 L159 L162 L161 L177 L167 0,26 m o DNN Meter Grøft IVd T159 L171 0,26 m o DNN L161 L180 Dræn L162 L179 L161 Dræn L179 L162 L175 L180 L178 L161 0,26 m o DNN L175/L Meter 23

24 Felt 11, nordprofil. Grøft IVe 0,66 m o DNN 0,26 m o DNN L181 L183 L159 L182 L162 L161 L184 Dræn L159/L181 L183 L1820,66 m o L161 L162 L184 L176 L175 L176 L Meter Grøft IVf 4,5 m mellemrum til sidste profilafsnint 0,66 m o DNN L186 L187 L199 0,66 m o DNN L188 L190 L191 L192 L Meter 24

25 SVM01135 Bilag 2 Oversigtskort Felt 11 Boreprf 4 Felt 9 Boreprf 5 Boreprf 5 Boreprf 6 Felt 1 Boreprf 2 Boreprf 2 Felt 10 Boreprf 3 Boreprf 10 Boreprf 1 Boreprf 1 Boreprf 11 Boreprf 11 Felt 5 Boreprf 7 Felt 4 Boreprf 11 Felt 3 Boreprf 8 Felt 8 Anlæg Felt 7 Felter 1-11 Felt 6 Boreprf 9 Boreprf 9 Detektorfelter Boreprofiler Felt 2 Boringer SVM01135 fordelingen af felter, boringer, boreprøver

26 A2 SVM01135 Bilag 2 Oversigtskort Felter x166 A3 A10 x165 A9 Felt 7 A8 Anlæg Træ Sten x122 x121 x164x163 x128 A3 A3 x120 A2 Felt Meter SVM01135 Oversigtstegning af felt 6 og 7

27 SVM Bilag 3 Digitale udgravningsfoto 01135D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D035

28 SVM Bilag 3 Digitale udgravningsfoto 01135D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D070

29 SVM Bilag 3 Digitale udgravningsfoto 01135D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D105

30 SVM Bilag 3 Digitale udgravningsfoto 01135D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D140

31 SVM Bilag 3 Digitale udgravningsfoto 01135D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D175

32 SVM Bilag 3 Digitale udgravningsfoto 01135D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D210

33 SVM Bilag 3 Digitale udgravningsfoto 01135D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D245

34 SVM Bilag 3 Digitale udgravningsfoto 01135D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D280

35 SVM Bilag 3 Digitale udgravningsfoto 01135D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D315

36 SVM Bilag 3 Digitale udgravningsfoto 01135D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D344