Et dansk perspektiv på træthed efter apopleksi -et overblik over evidensen for medikamentel behandling
|
|
- Claus Henningsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dansk Selskab for Neurorehabiliterings årsmøde 2018 Et dansk perspektiv på træthed efter apopleksi -et overblik over evidensen for medikamentel behandling Mai Bang Poulsen, læge Ph.d Hillerød Hospital
2 Disposition Hvordan definerer vi træthed i Danmark Hvad ved vi om træthed i den danske befolkning Hvordan måler vi træthed i Danmark Hvor trætte er danske patienter med apopleksi/hjerneskade Hvad er der evidens for at behandle med Hvad gør man rundt om i Danmark/forskning
3 Definition
4 Hjernetræthed Mental træthed Søvnighed Fatigue Fysisk træthed Hvilke ord bruger vi? udtrætning Sleepiness Nedsat energiniveau Tiredness Udmatning Træthed
5 Brug for dansk forskning!
6 Hvor træt er den gennemsnitlige dansker? Det har vi to studier der har kigget på: 1. Watt T et al. Fatigue in the Danish general population. Influence of sociodemographic factors and disease J Epidemiol Community Health 2000;54: Boter H et al. Self-reported fatigue and physical function in late mid-life. J Rehabil Med 2014; 46:
7 Studie 1 Watt T et al. J Epidemiol Community Health 2000;54: Lavet i Bygger på spørgeskemaer fra 1082 danskere i alderen år Bruger spørgeskemaet Multidimensional Fatigue Inventory (MFI- 20) Ser på betydningen af køn, alder, ægteskabelig status, socioøkonomisk status og komorbiditet for træthed Den gennemsnitlige træthedsscore for hele gruppen er ca 7 (12 regnes for patologisk træthed) Kvinder og mænd er nogenlunde lige. Komorbiditet og lave socioøkonomisk status giver betydelig mere træthed, alder gør ikke!
8 Studie 2 Boter H et al. J Rehabil Med 2014; 46: Lavet på spørgeskemaer der er indsamlet fra danskere mellem 49 og 63 år Bruger også Multidimensional Fatigue Inventory (MFI-20) Den gennemsnitlige træthedsscore er omkring 9 Ser på sammenhængen mellem træthed og to fysiske tests og finder en tydelig sammenhæng
9 Hvordan måler vi træthed?
10 Danske spørgeskemaer Multidimensional Fatigue Inventory (MFI-20) Fatigue Severity Scale (FSS) Fatigue- VAS Short-Form Health Survey (SF-36) Modified Fatigue Impact Scale (MFIS) Epworth sleepines scale (til søvnighed) Fatigue Scale for Motor and Cognitive Functions (FSMC), lavet til multipel sclerose patienter.
11 Multidimensional Fatigue Inventory-20 (MFI-20) Er det hyppigst brugte spørgeskema Er multidimensionelt; indeholder 5 kategorier med hver 4 spørgsmål General fatigue Physical fatigue Mental fatigue Reduced motivation Reduced activity Oversat til dansk efter nogenlunde protokol;)
12 Fatigue Severity Scale Endimensionelt 9 spørgsmål rates fra 1-7 (63 er max) Et norsk studie har testet det på apopleksipatienter og har fundet at det fungerer bedre hvis man tager de to første spørgsmål væk (Lerdal et al, Int J of Nurs Stud 48 (2011) ) Bruges mere internationalt Er oversat til dansk og testet i en SLE population (Lorentzen K, Danielsen MA, Kay SD, Voss A. Dan Med J Apr;61(4):A4808.)
13 Modified Fatigue Impact Scale (MFIS) 21 spørgsmål, 3 grupper (Fysisk, Kognitivt, Psykosocialt) Ikke oversat valideret Beregnet til at se på følger af træthed, ikke til at måle trætheden med. Udviklet til sclerose patienter
14 I 2007 er der udviklet en case-definition af træthed efter apopleksi
15
16
17 ROC kurve til sammenligning af casedefinition og MFI-20/Fatigue Severity Scale
18 Træthed blandt danske apopleksipatienter Et dansk studie har i 2008 set på træthed blandt danske apopleksipatienter (Christensen, D. et al. Cerebrovasc Dis, (2): p ) Brugte også Multidimensional Fatigue Inventory (MFI-20) De fandt en frekvens af træthed på 59% efter 10 dage og 44% efter 3 måneder. Frekvensen efter 3 måneder var dog ikke signifikant højere end i en sammenlignelig kohorte. Christensen, D. et al. Cerebrovasc Dis, (2): p
19 Trætheds betydning for at vende tilbage til arbejde efter apopleksi Vi ved at der er en sammenhæng mellem træthed og senere tilbagevenden til arbejdsmarkedet efter apopleksi i Danmark Kilde: Andersen G, Christensen D, Kirkevold M, Johnsen SP. Post-stroke fatigue and return to work: a 2-year follow-up. Acta Neurol Scand: 2012: 125:
20 Træthed efter anden hjerneskade 334 patienter fra år med erhvervet hjerneskade. Undersøgt med MFI ca. 30 mdr efter skaden Patient group (n = 334) mean (SD) General Fatigue 14.0 (4.3) 9.6 (3.3) Physical Fatigue 12.1 (4.5) 8.4 (3.8) Reduced Activity 11.9 (4.3) 10.2 (1.7) Reduced Motivation 9.4 (3.3) 7.1 (2.6) Mental Fatigue 12.9 (4.7) 8.2 (3.2) Pathological Fatigue 72.2% 28.6% Healthy control group (n = 168) mean (SD) Kilde: Norup A et al. Prevalence and severity of fatigue in adolescents and young adults with acquired brain injury: A nationwide study. Neuropsychol Rehabil Sep 12:1-16
21 Kan vi behandle træthed efter hjerneskade? Medikamentielt? Fysisk aktivitet? Kognitiv terapi?
22 Opvågning Udtrætning Kognition Træthed efter apopleksi er ikke vist at være relateret til generel kognitiv reduktion
23 Medikamentiel behandling af træthed Stoffer med en bivirkningsprofil, der er acceptabel. Stoffer på markedet i Danmark Placebokontrol! Afgrænsning af træthed og ordentlige endepunkter
24 Stoffer brugt til at behandle træthed Modafinil SSRI (depression) Amantadin Methylphenidate (Ritalin) (-) OSU6162 Piracetam (GABA analog) Rivastigmin (demens præparat), ikke randomiserede studier Atomoxetin (Strattera) middel mod ADHD, NO reuptagshæmmer acetyl- l -carnitine (ALCAR) Tirilazad mesylate Pemolin (taget af markedet pga mange og svære birkninger)
25 Modafinil Stimulerer vågenhed Godkendt til narkolepsi, men bruges off label til andre tilstande, bl.a træthed ved multipel sclerose Virker primært på dopaminreceptorer, men der er også en effekt på serotonin, glutamat, orexin og histamin systemer og det sænker niveauet af GABA. Meget lavt misbrugspotentiale og ingen symptomer hvis det stoppes pludseligt Bivirkninger: hovedpine, kvalme, nervøsitet. Sjældent allergiske hudreaktioner. Kan inducere mani og depression.
26 Modafinil efter apopleksi 3 studier: Et med kun 13 patienter og uden placebokontrol 1 Et med 41 danske patienter og placebo kontrol kunne ikke vise effekt på det primære endepunkt, men på sekundære 2 Et australsk studie med 36 patienter, gennemsnitligt 9 måneder efter apopleksi, crossover design, viste effekt 3 1 Brioschi A et al European neurology. 2009;62: Poulsen MB, Stroke. 2015;46: Bivard et al. Stroke 2017;48: (MIDAS)
27 Resultaterne fra mit studie Outcome compared between groups at 90 days, median (IQR*). Modafinil (n=17) Placebo (n=18) P-value MFI-20-GF 11(10-15) 14 (10-16) 0.32 MFI-20-PF 11 (9.5-14) 13.5 ( ) 0.29 MFI-20-RA 11 (7-15.5) 15 (8.8-17) 0.13 MFI-20-RM 8 ( ) 9 ( ) 0.10 MFI-20-MF 7 ( ) 9 ( ) 0.39 Fatigue Severity Scale 36 (24-41) 49.5 (37-55) Fatigue Severity Scale-7 22 (19-29) 37.5 ( ) Improvement from inclusion to 90 days (value at day 0 minus value at day 90) Modafinil (n=17) Placebo (n=18) P-value MFI-20 GF 6 (1-8) 4.5 ( ) 0.44 MFI-20 PF 6 (1.5-8) 4 (-2.5-6) 0.80 MFI-20 RA 4 (2-6.5) 2 ( ) 0.13 MFI-20 RM 2 ( ) 0.5 (-4.3-5) 0.99 MFI-20 MF 1 ( ) 2 (0-6) 0.46 FSS 13 ( ) -2 ( ) 0.04 FSS (7) 13 ( ) -0.5 ( ) 0.047
28 Modafinil efter traumatisk hjerneskade 2 studier Et med 53 patienter et år efter skaden, kunne ikke vise effekt på fatigue Et med 20 patienter, placebokontrolleret, kunne se effekt på excessive daytime sleepiness, men ikke fatigue 2 1 Jha A. A randomized trial of modafinil for the treatment of fatigue and excessive daytime sleepiness in individuals with chronic traumatic brain injury. The Journal of head trauma rehabilitation. 2008;23: Kaiser PR et al. Modafinil ameliorates excessive daytime sleepiness after traumatic brain injury. Neurology. 2010;75:
29 Ude af patent, 6 producenter på det danske marked Koster fra kr om måneden Skal vi bruge det nu?
30 (-)OSU6162 Brugt til apopleksi patienter i et mindre placebo kontrolleret studie, der viste effekt (6, cross over design) Brugt til patienter med traumatisk hjerneskade i et studie med 64 patienter hvor man ikke kunne vise effekt. Kan ikke købes på markedet i Danmark 1 Johansson B et al. Acta neuropsychiatrica. 2012;24: Berginström N et al. J Head Trauma Rehabil Mar/Apr;32(2):
31 SSRI (selektive serotonin reoptagshæmmere) Stoffet fluoxetine er afprøvet randomiseret og placebokontrolleret til behandling af træthed efter apopleksi i et studie. Kunne ikke vise nogen effekt 1. Citalopram er afprøvet randomiseret og placebokontrolleret i et studie uden effekt 2 1 Choi-Kwon S et al. Cerebrovascular diseases. 2007;23: Karaiskos D et al, J Neuropsychiatry Clin Neurosci. 2012;24:
32 Methylphenidate 3 studier: Et studie med 24 patienter i et crossover design, viste effekt. 5 droppede ud pga. bivirkninger 1 Et studie med 44 patienter viste effekt på mental fatigue, men gav højt blodtryk og højere puls 2 Et studie med 30 patienter viste effekt på daytime sleepiness 1 Johansson B et al. Brain Inj. 2014;28(3): Johansson B et al. Brain Inj. 2015;29(6): Lee et al. Human Psychopharmacology: Clinical and Experimental, 2005, 20,
33 Amantadin Ser ud til at accelerere opvågning og at have effekt på adfærd efter hjerneskade Fremstilles kun magistrelt i Danmark Ikke undersøgt som behandling for træthed hos patienter med traumatisk hjerneskade, men for andre kognitive deficits
34 Piracetam Et gammelt randomiseret studie med 60 patienter. Havde en effekt på træthed, men 64% rapporterede bivirkninger. Hakkarainen H, Hakamies L. Piracetam in the treatment of postconcussional syndrome. A doubleblind study. Eur Neurol. 1978;17(1):50 55.
35 Aktuel forskning omkring træthed i DK Døgnrytmelys på Glostrup v. Anders West Kl Kl A. West, (2017) Impact of naturalistic lighting on hospitalized stroke patients in a rehabilitation unit: Design and measurement, Chronobiology International, 34:6,
36
37 Mia Ingerslev Loft, sygeplejerske, cand.cur. og ph.d. Glostrup Hospital Interviews med 160 patienter omkring deres oplevelse af træthed efter apopleksi, ikke publiceret. Vigtighed af anerkendelse og støtte til mestring!
38 Birgitte Blicher, klinisk sygeplejespecialist, ph.d Århus Universitet Post-stroke fatigue: development of a theoryand evidencebased programme to help reduce and cope with fatigue. Pedersen BB, Kirkevold M, Johnsen SP, Andersen G, Kronborg H.
39 Coping tilbud i Hillerød Tilbud til patienter med træthed efter hjerneskade fra Kommunikationscenteret Hillerød Består af både individuel terapi og gruppeundervisning Bygger på resultater fra L. Rönnbäck, Göteborg
40 Udgangspunkt i den enkeltes oplevelse af udtrætning. Strategier til at håndtere og respektere trætheden både praktisk og personligt Fokus på psykologiske følger såsom ændret selvbillede og selvværd, håndteringsstrategier og følelsesmæssige aspekter i forbindelse med ændrede livsvilkår. konkrete metoder (ressourceforvaltning via energikiksregnskab, indlæring og implementering af meditation som hjernepause) Erfaringsudveksling med andre Ved Neuropsykolog Inge Merethe Daugaard
41 Kilde: Kristoffer Petterson, neuropsykolog
42 Take home Vi har ikke en dansk definition Vi har to gode studier med normaldata i Danmark Vi mangler validerede oversættelser af spørgeskemaer Der er lavet større danske studier af både træthed efter apopleksi og træthed efter hjerneskade Modafinil, methylphenidat og amantadin kan bruges til medicinsk behandling Der pågår forskning i lys til behandling af træthed Hillerød kommune har en trætheds uddannelse som tilbud til patienter efter hjerneskade
Træthed efter apopleksi
Træthed efter apopleksi, Apopleksiafsnit F2, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Træthed efter apopleksi Hyppigt problem, som er tilstede hos 39-72 % af patienterne (Colle 2006). Der er meget lidt
Læs merePost-stroke fatigue udvikling, afprøvning og evaluering af et sundhedspædagogisk program mhp. at reducere og mestre træthed
Post-stroke fatigue udvikling, afprøvning og evaluering af et sundhedspædagogisk program mhp. at reducere og mestre træthed FSNS konference 26. maj 2016 Birgitte Blicher Pedersen, Neurologisk afdeling
Læs mereHypnose et lovende redskab i neurorehabilitering?
Slide 1 Hypnose et lovende redskab i neurorehabilitering? Jonas Kristoffer Lindeløv, Ph.D. Email: jonas@hum.aau.dk Twitter: @jonaslindeloev Blog: lindeloev.net Hvad er hypnose? Hvad er hypnose? Lidt om
Læs merePh.d. projekt Dansk Selskab for Neurorehabilitering, 17. marts 2016
Ph.d. projekt Dansk Selskab for Neurorehabilitering, 17. marts 2016 Birgitte Blicher Pedersen, Klinisk Neurologisk afdeling F, Aarhus Universitetshospital Træthed efter apopleksi udvikling, afprøvning
Læs mereYngre risikerer fejlagtig demensdiagnose
Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose Læge, ph.d. Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet DKDK Årskursus 11/9-15 Publicerede artikler I. Salem, LC; Andersen, BB; Nielsen R; Jørgensen MB; Rasmussen,
Læs mereUddannelse 2010 DMSc (Ph.d.) 2007 Speciallæge i Neurologi 1993 Læge
Lars Peter Kammersgaard Leder af medicinsk forskning, Rubric (Research Unit on Brain Injury Rehabilitation, Copenhagen) Speciallæge i Neurologi, Almen lægeuddannelse og DMSc Afdeling for Højt Specialiseret
Læs mereEpidemiology of Headache
Epidemiology of Headache Birthe Krogh Rasmussen MD, DMSc Denmark Prevalences Distribution in the population Risk factors Consequences The thesis is based on the following publications: 1. Rasmussen BK,
Læs mereBehandling af Stress (BAS) - projektet
Behandling af Stress (BAS) - projektet David Glasscock, Arbejdsmedicinsk klinik, Herning. Stressbehandlings konferencen Københavns Universitet 8. januar 2016 Bagrund Internationalt har der været mange
Læs mereGenoptræning og rehabilitering efter stroke. Grethe Andersen Professor dr. med. Aarhus Universitetshospital
Genoptræning og rehabilitering efter stroke Grethe Andersen Professor dr. med. Aarhus Universitetshospital Diagnosen 1.Akut fokal neurologisk tab af en funktion 2.> 24 h 3.Mest sandsynligt en cerebrovaskulær
Læs mereTværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår?
Tværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår? Hysse Birgitte Forchhammer, Ledende neuropsykolog, Rigshospitalet Glostrup og leder af Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade Region Hovedstaden
Læs mereHar du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?
Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi
Læs mereVelkommen. Workshop om hypnoterapi og commotio. Ved Mimi Nettelbladt Cand.Psych.
Velkommen Workshop om hypnoterapi og commotio Ved Mimi Nettelbladt Cand.Psych. 1 Agenda 1. Post commotio syndrom 2. Hypnose 3. Hvordan et forløb ser ud 4. Resultatet for borgere og jobcentre 5. Spørgsmål
Læs mereEnriched Environments i Neurorehabilitering
Enriched Environments i Neurorehabilitering Fra laboratoriet til patienten Enriched Environments Hvad er Enriched Environments (EE) Hvorfor er EE relevant for rehabiliteringen Tidligere forskning Implementering
Læs mereScreenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse
Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Birgitte Goldschmidt Mertz Niels Kroman Brystkirurgisk Sektion, Rigshospitalet Pernille Envold Bidstrup
Læs merePROLUCA. Perioperativ Rehabilitering til Operable LUngeCAncer patienter et feasibility studie
PROLUCA Perioperativ Rehabilitering til Operable LUngeCAncer patienter et feasibility studie Maja Schick Sommer, fysioterapeut og ph.d. studerende (på barsel) Maja Bohlbro Stærkind, fysioterapeut og forskningsassistent
Læs mereDSFR April 2016 Forskning Status. Bodil Bjørnshave Noe
DSFR April 2016 Forskning Status Arbejdsopgaver og ansvarsområder Udbygning af forskningsmiljø/-kultur - vejledning og uv. af forskere/forskerspirer VUér Udvikling af HEV forskningsstrategi Egen forskning
Læs merefor mennesker med Resultater efterår 2014 Vejen ind i Slagelse Kommune Vibeke Møller Lund vicecenterleder
Erfaringer fra Indsats for mennesker med Medicinsk Uforklarede Symptomer Resultater efterår 2014 Vibeke Møller Lund vicecenterleder Helle Hardis mindfulness-instruktør kognitiv terapeut Rune S. Rasmussen
Læs mereCurriculum. Publications
Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født
Læs mereNår arbejdet driller. Sara Bjerre Bjørklund, Katrine Haagensen, Julie Marie Hass & Sine Olesen
Når arbejdet driller - ERGOTERAPEUTERS FACILITERING TIL, A T BORGERE MED DISKRETE KOGNITIVE DEFICITS KAN GENOPTAGE A RBEJDE Sara Bjerre Bjørklund, Katrine Haagensen, Julie Marie Hass & Sine Olesen Bachelorprojekt
Læs mereFokuserede spørgsmål [NKR 28 OCD] [Version V1, 16. november 2015] Indhold
Fokuserede spørgsmål [NKR 28 OCD] [Version V1, 16. november 2015] Indhold PICO 1: Bør børn, unge og voksne med mild OCD tilbydes kognitiv adfærdsterapi af minimum 6 sessioners varighed? 2 PICO 2: Bør børn
Læs mereHvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende
Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet
Læs mereStyrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade i Region Hovedstaden
Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade i Region Hovedstaden Hysse Forchhammer, Ledende neuropsykolog, Ph.d., klinisk lektor, Glostrup Hospital Glostrup Hospital en del af Københavns Universitetshospital
Læs mereNye undersøgelser viser -er der evidens bag de mange afsløringer?
Nye undersøgelser viser -er der evidens bag de mange afsløringer? Psykofarmaka til Børn & Unge Anne Katrine Pagsberg Lektor, overlæge, PhD Børne- og ungdomspsykiatrisk Center Region Hovedstaden Valg af
Læs mereEffekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem
Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Marc Sampedro Pilegaard ergoterapeut, cand.scient.san, ph.d.-studerende Vejledere Åse
Læs mereUdvidelse af behandlingsvinduet
STROKE FORUM 2019 Udvidelse af behandlingsvinduet Claus Z. Simonsen Overlæge, ph.d. Neurologisk afd. Aarhus Universitetshospital Penumbra (at risk) Core (irreversibly damaged) Akut stroke MR 11 min before
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 4 Bilag 4 Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Befolkningstype Intervention Resultat Kommentarer kvalitet Escalante et Gong, Shun et 2014 RCT, crossover 2014 Metaanalys e + 42 kvinder med
Læs mereBetydningen af at være deltager på en Osteoporose skole
Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole Odense Universitets Hospital Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Ph.d. Gruppe baserede programmer Meget få studier (kvalitative såvel som kvantitative)
Læs mereEt bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center
Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center 1 Patient Education Research Ph.d. studie Udvikling af familieintervention/værktøjer
Læs mereHVILKE KLINISKE DATABASER HAR VI I PSYKIATRIEN? Skizofrenidatabasen Depressionsdatabasen ADHD-databasen Demensdatabasen
ARBEJDET MED RKKP-DATABASER - LEDELSESPERSPEKTIVET DIREKTØR PSYKIATRIEN REGION NORDJYLLAND ANETTE SLOTH HVILKE KLINISKE DATABASER HAR VI I PSYKIATRIEN? Skizofrenidatabasen Depressionsdatabasen ADHD-databasen
Læs mereSalget af ADHD-medicin fra 2002-2011
Salget af ADHD-medicin fra 2002-2011 Indhold RESUMÉ... 1 INDLEDNING... 1 LÆGEMIDLER PÅ MARKEDET... 2 RESULTATER... 3 FORTSAT MARKANT STIGNING I ANTAL BRUGERE... 3 ANTALLET AF 6-12 ÅRIGE I BEHANDLING STAGNERER...
Læs mereADHD-RS anvendt rutinemæssigt i den nationale database i Børne- og ungdomspsykiatri (BupBase)
ADHD-RS anvendt rutinemæssigt i den nationale database i Børne- og ungdomspsykiatri (BupBase) ADHD-konference Ålborg 19.5.2010 Niels Bilenberg, Professor, Ph.D. Børne- og ungdomspsykiatrisk afd. Psykiatrien
Læs merePublikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet
Kirubakaran Balasubramaniam Ph.d.-studerende, læge Forskningsenheden for Almen Praksis J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Danmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direkte telefon: 65503739
Læs mereForskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter. Udvalgte resultater
Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter Udvalgte resultater Årsag og virkning Årsag før virkning En kohorte: opfølgning af mennesker over tid I NAK: 1990, 1995, 2000, 2005. Udvalgte
Læs merePIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm
PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier
Læs mereStatus -virker rehabilitering efter kræft
Status -virker rehabilitering efter kræft Christoffer Johansen Afdeling for Psykosocial Kræftforskning, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Rehabiliterings feltet har mange
Læs mereGruppebaseret Acceptance and Commitment Therapy til unge med svære funktionelle lidelser Pilot data
Gruppebaseret Acceptance and Commitment Therapy til unge med svære funktionelle lidelser Pilot data BUP årsmøde Marts 2019 Afdelingslæge, PhD studerende Karen Kallesøe Projekt gruppe: Professor Charlotte
Læs mereSygefraværets udvikling og dilemmaer
Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger
Læs mereHjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer
Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer Oplæg på symposium ved National TværfagligKonference Ålborgd. 17.6. 2015 Langvarige symptomer efter hjernerystelse: Mulige årsager og behandling
Læs mereANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING
ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum
Læs mereHvordan sikrer vi bedst, at forældrene kan få hjælp til at kunne takle deres barns kognitive udfordringer?
Hvordan sikrer vi bedst, at forældrene kan få hjælp til at kunne takle deres barns kognitive udfordringer? Viden om CP er vigtig for at afhjælpe og begrænse udtrætning og overbelastning; men viden om kognitive
Læs merePerspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center
Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?
Læs mereLivskvalitet & vægtøgning
Livskvalitet & vægtøgning Livskvalitet & lykke Livskvalitet og lykke styrker modstandskraften i mødet med vanskelige tider. Høj livskvalitet = færre psykiske klager & bedre fysisk helbred Øget forskningsfelt
Læs mereThe impact of noctural CPAP-treatment on sexuality and closeness in patients with obstructive sleep apnoa
The impact of noctural CPAP-treatment on sexuality and closeness in patients with obstructive sleep apnoa Søvnkonference 2013 Maribo Medico Marian Petersen Adjunkt, D.M.Sc. Neurocenteret, Rigshospitalet
Læs mereViden fra prospektive undersøgelser i FINALE. Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA Professor Karen Søgaard, SDU
Viden fra prospektive undersøgelser i FINALE Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA Professor Karen Søgaard, SDU Risikofaktorer for reduceret arbejdsevne Den Danske Arbejdsmiljø Kohorte - 3.111 mænd og
Læs mereSeksualitet hos patienter med en neurologisk lidelse - Epilepsi og Sclerose
Seksualitet hos patienter med en neurologisk lidelse - Epilepsi og Sclerose 4. NATIONALE NEUROKONFERENCE onsdag d. 25. maj 2016 Marian Petersen sygeplejerske., DM.Sc. Neurocentret Rigshospitalet Seksualitet
Læs mereFår vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen
Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen Title of PhD project Effect of different amounts of protein on physiological functions in healthy adults. - The Protein (Meat) and Function
Læs mereKL s Misbrugskonference
KL s Misbrugskonference Web-baseret alkoholbehandling er det dét nye Sort? Baggrund og evidens 7. oktober 2014 Anders Blædel Gottlieb Hansen Forsknings- og udviklingskonsulent Det Sundhedsfaglige og Teknologiske
Læs mereCRAFT (Community Reinforcement And Family Therapy) ved ass. prof. Randi Bilberg Unit of Clinical Alcohol Research (UCAR)
CRAFT (Community Reinforcement And Family Therapy) ved ass. prof. Randi Bilberg Unit of Clinical Alcohol Research (UCAR) CRAFT CRAFT har 3 formål med rådgivningen: 1) At få den drikkende i behandling 2)
Læs mereMedicinsk behandling af depression hos demente
Medicinsk behandling af depression hos demente patienter Demensdagene 2012 Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge ph.d. Demensklinikken, OUH og psykiatrisk afdeling Odense, Psykiatrien i Region Syddanmark
Læs mereDet Nationale Tilbage til Arbejde projekt
Det Nationale Tilbage til Arbejde projekt Erfaringer og læring Rehabiliteringsforskning i Danmark 2016 Århus, 13.9.2016 Birgit Aust Seniorforsker NFA Det Store TTA-projekt TTA: Tilbagevenden til arbejde
Læs mereManuel behandling for patienter med hofteartrose
Manuel behandling for patienter med hofteartrose Muskel- og ledsygdomme er den vigtigste årsag til funktionsbegrænsning i Danmark En dansker mister i gennemsnit 7 år med god livskvalitet pga muskel- og
Læs mereKognitiv rehabilitering efter erhvervet hjerneskade med hypnose
TO DO: Done? Kognitiv rehabilitering efter erhvervet hjerneskade med hypnose Jonas Kristoffer Lindeløv, Ph.D. Email: jonas@hum.aau.dk Twitter: @jonaslindeloev Blog: lindeloev.net Hvad er hypnose? Hvad
Læs mereErfaringer fra DANBIO databasen
Hvilke erfaringer har patienter med inflammatorisk gigtsygdom med at besvare PRO-data i forbindelse med ambulant besøg Erfaringer fra DANBIO databasen Bente Appel Esbensen, forskningsleder, lektor Rigshospitalet,
Læs mereEffects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.
Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Final SmPC and PL wording agreed by PhVWP November 2011 PRODUKTRESUMÉ 4.2 Dosering og indgivelsesmåde
Læs mereEn litteraturbaseret klinisk vejledning
En litteraturbaseret klinisk vejledning Patienten med atrieflimren Pernille Palm, Kirsten Larsen, Lotte Boehm, Susanne L. Johansen Kardiologisk afdeling Y, Bispebjerg Hospital FS K og T Landskursus 2011
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD)
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) Baggrund og formål Obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) er en tilstand, der kan give betydelig funktionsnedsættelse
Læs mereBaggrund. Mental træthed. Forskellige former for træthed 30-04-15
Baggrund Psykolog fra Århus Universitet Specialist i neuropsykologi Sundhedschef Vejlefjord Ledende neuropsykolog, Hammel Neurocenter Psykologisk Institut, Århus Universitet Århus Amt Neuroteamet Aalborg
Læs mereEffekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem
Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem Ph.d. studie - I relation til MAST Metode Effektmål Resultater Patient@home, Middelfart den
Læs mereDen Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr
Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater Hermann Burr Indhold Formål Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK) Design Resultater Overvågning Ætiologi Perspektiver Den nationale arbejdsmiljøkohortes
Læs mereJoint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt
Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt 24.maj 2012 Katrine Løppenthin, sygeplejerske, cand.scient.san., ph.d. studerende Hvordan
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with
Læs mereNår almen praksis overtager kontrollen af børn med ADHD
Når almen praksis overtager kontrollen af børn med ADHD Læge Thomas Alberto Hoffman Bach Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Afdeling Hillerød ADHD ambulatoriet Diagnostisk DF90.0 Forstyrrelse af aktivitet
Læs mereNår sorg bliver til depression. Hvornår bliver sorgen en sygdom. Ledende liaisonsygeplejerske Elsebeth Glipstrup
Når sorg bliver til depression. Hvornår bliver sorgen en sygdom Ledende liaisonsygeplejerske Elsebeth Glipstrup Liaisonpsykiatri Liaison= forening/forbindelse Forening mellem psyke og soma. Opgør med dualistisk
Læs mereDuctalt carcinoma in situ (DCIS) Belastning, smerter og føleforstyrrelser hos kvinder, der er behandlet for DCIS - resultater fra to studier
Ductalt carcinoma in situ (DCIS) Belastning, smerter og føleforstyrrelser hos kvinder, der er behandlet for DCIS - resultater fra to studier Birgitte Goldschmidt Mertz Helle Molter Duriaud Niels Kroman
Læs mereAnvendelse af kvalitetsdata Forskningsvinklen
Anvendelse af kvalitetsdata Forskningsvinklen Søren Paaske Johnsen Status Der anvendes meget betydelige ressourcer (inklusiv penge samt tid af personale, ledelse og patienter) på at indsamle data til kvalitetsudvikling
Læs merePsykologiske forståelser og behandlingsmetoder til børn med ADHD
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 321 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalgets høring om børn og medicin 27. maj 2013 børn med ADHD PSYKOLOGISK PRAKSIS - MICHAEL KASTER
Læs mereHovedtraume. Carsten Reidies Bjarkam, MD, M.Sc., PhD Professor, Senior Consultant Department of Neurosurgery
Hovedtraume Carsten Reidies Bjarkam, MD, M.Sc., PhD Professor, Senior Consultant Department of Neurosurgery Dagens hoved traume punkter Almene betragtninger Epidemiologi Klassifikation Svære hovedtraumer
Læs mereADHD/ADD - Medicin og kost. Børne- og ungdomspsykiatrisk Center, Region Midt
ADHD/ADD - Medicin og kost Børne- og ungdomspsykiatrisk Center, Region Midt Dagens program 9-10.15 10.15-10.30 10.30-11.45 11.45-12.30 12.30-14 14-14.15 14.15-15.30 Modul 1:Hvad er ADHD Pause Modul 2:
Læs mereTraumatologisk forskning
Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF ADHD HOS BØRN OG UNGE
NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF ADHD HOS BØRN OG UNGE Quick guide Det er god praksis at anvende en standardiseret rating scale som led i den diagnostiske udredning for ADHD
Læs merePROTEINS BETYDNING PÅ MUSKEL OG MENTAL FUNKTION. DSKE efteruddannelsesdag Lene Holm Jakobsen Ernæringsenheden, Rigshospitalet Oktober 2011
PROTEINS BETYDNING PÅ MUSKEL OG MENTAL FUNKTION DSKE efteruddannelsesdag Lene Holm Jakobsen Ernæringsenheden, Rigshospitalet Oktober 2011 Protein anbefalinger til raske voksne konklusioner fra WHO/FAO/UNU
Læs mereProstatakræft. Hospitalsenheden VEST 1 www.vest.rm.dk
Prostatakræft Den hyppigst forekommende kræftform blandt mænd. Årligt dør ca.1200 af sygdommen. Metastaserende prostatakræft behandles med medicinsk kastration. Strålebehandling suppleres med medicinsk
Læs mereWEEKEND EFFEKT I AKUTAFDELINGEN EKSISTERER DEN OG HVAD KAN ÅRSAGEN VÆRE?
WEEKEND EFFEKT I AKUTAFDELINGEN EKSISTERER DEN OG HVAD KAN ÅRSAGEN VÆRE? PHD-AFHANDLING Duvald I, Møllekær A, Boysen MA, Vest-Hansen B. Linking the severity of illness and the weekend effect: a cohort
Læs mereArbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?
Arbejdspladsen Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Potentielle økonomiske gevinster f or såvel samfundet som arbejdsgiveren Særlige muligheder i f orhold til forebyggelse
Læs mereMÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS
MÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS Mary Jarden Fast Track 2016 1) Symptomerne kan i væsentlig grad forringe en patients livskvalitet, komfort og evne til at fungere. 2) Manglende evne til at tolerere behandlingsrelaterede
Læs mereEnsomhed og hjertesygdom
Ensomhed og hjertesygdom - resultater fra det nationale DenHeart studie Anne Vinggaard Christensen PhD studerende 1 1) Ensomhed er et resultat af selvopfattet utilstrækkelighed i en persons sociale forhold.
Læs mereOpsporing, diagnostik og behandling af apopleksipatienter med atrieflimren. Dorte Damgaard, Overlæge, ph.d. Neurologisk afdeling.
Opsporing, diagnostik og behandling af apopleksipatienter med atrieflimren Dorte Damgaard, Overlæge, ph.d. Neurologisk afdeling. AUH % 20-25 % af alle iskæmiske strokes Atrieflimren 40 35 30 25 20 15 10
Læs mereKognitiv udtrætning i socialt perspektiv.
Kognitiv udtrætning i socialt perspektiv. Hvordan denne usynlige hjerneskade kan påvirke social formåen og trivsel Lone Fjeldborg Specialist i klinisk børneneuropsykologi ) Lone Fjeldborg specialist i
Læs mereEvaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi
Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi Region Nordjylland den 22. november 2011 Birgitte Rittig-Rasmussen Fysioterapeut, cand.scient.san., adjunkt VIA University College
Læs mereMeeting the Dragon Nordisk konference om dobbeltdiagnose i København 6. og 7. juni Henrik Thiesen, SundhedsTeam Københavns Kommune
Meeting the Dragon Nordisk konference om dobbeltdiagnose i København 6. og 7. juni 2019. Henrik Thiesen, SundhedsTeam Københavns Kommune Stigende opmærksomhed på psykisk sygdom Begyndende interesse for
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 6 Bilag 6 Resumé Titel: Klinisk retningslinje om farmakologisk behandling af patienter i tidlig og sen palliativ fase med Cancer Relateret Fatigue (CRF). Arbejdsgruppe Marianne Spile, klinisk sygeplejespecialist,
Læs mereVægtaflastet træningsprojekt
Vægtaflastet træningsprojekt Unge med erhvervet hjerneskade - sammen skaber vi udvikling Børnefysioterapeut Birgitte Sommer Ålborg 18/6-2015 Baggrund og min rolle.. Projekt for voksne med erhvervet hjerneskade
Læs mereProjektbeskrivelse for undersøgelsen:
Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Sammenhænge mellem spiseforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser hos unge Projektforankring og projektgruppe Projektet foregår ved Psykiatrisk Forskningsenhed i
Læs mereObservation af smerter hos patienter med demens
Observation af smerter hos patienter med demens, læge Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Definition af smerte "Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, forbundet med aktuel
Læs mereGiver fysisk krævende arbejde tegn på nedslidning hos midaldrende danskere?
Giver fysisk krævende arbejde tegn på nedslidning hos midaldrende danskere? Giver fysisk krævende arbejde tegn på nedslidning hos midaldrende danskere? Vigtigste fund og overvejelser fra et ph.d. projekt
Læs mereStinne Holm Bergholdt 1
Baggrund Lige adgang til kræftrehabilitering -hvordan takler vi forskellige behov, socioøkonomi og komorbiditet? Læge, ph.d. Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense Syddansk Universitet Flere nye
Læs mereEpidemiologiske studier af myasthenia gravis
Epidemiologiske studier af myasthenia gravis Fra register til patient Emil Arnspang Pedersen Neurologisk afdeling, OUH & Klinisk institut, Sundhedsvidenskab, SDU Oversigt Hvad er myasteni Studier 1-6 Fremtidige
Læs mereEffekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre
Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre v/ Johanne H. Jeppesen Cand. Psych. Ph.d. studerende Psykologisk Institut,
Læs mereUdarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning
Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Første del: det fokuserede spørgsmål DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION
AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Kognition er et psykologisk begreb for de funktioner i hjernen, der styrer vores mulighed for at forstå, bearbejde, lagre og benytte information. Multipel sklerose er en
Læs mereMixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt. Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d.
Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d. Tilbagevenden til arbejdet er multifaktorielt Tilbagevenden til arbejdet involverer ofte mange forskellige aktører
Læs mereMålsætning i rehabiliteringen af mennesker med afasi Erfaringer fra logopædisk praksis
Målsætning i rehabiliteringen af mennesker med afasi Erfaringer fra logopædisk praksis Ved Sydelle Holmgaard og Helle Langborg Hejsel, logopæder Hvad er afasi? Når vi taler, viser vi vores kompetencer
Læs mereValidering af en smertevurderingsskala- PAStil patienter med nedsat bevidsthedsniveau
Validering af en smertevurderingsskala- PAStil patienter med nedsat Dansk Sygepleje Selskab (dasys) 16.november 2011 Forskning i sygepleje- resultater og krav Sygeplejerske Rikke Guldager, Afsnit for Højt
Læs mereHvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund?
Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund? Forebyggelse af overvægt og fedme hos børn hvad ved vi fra kontrollerede randomiserede undersøgelser? Berit L Heitmann, Professor PhD Enheden for Epidemiologisk
Læs mereKonditionstræning og forskningsprojektet Line Bjerre Sørensen og Hanne Pallesen Regionshospital Hammel Neurocenter
Konditionstræning og forskningsprojektet Line Bjerre Sørensen og Hanne Pallesen Regionshospital Hammel Neurocenter Indhold: I: Hvad siger litteraturen om kondition og apopleksi II: Konditionstræning- hvordan,
Læs mereKAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?
KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,
Læs mereKan tidlig intensive træning forebygge et lille stroke?
Kan tidlig intensive træning forebygge et lille stroke? Rikke Steen Krawcyk, PhD, MSc., PT 8. Oktober 2019 Overordnet formål Hvordan faciliteres patienter med et lille stroke til fysisk træning tidligt
Læs mereEffekt af fysisk træning ved Alzheimers sygdom: Resultater fra ADEX projektet
Effekt af fysisk træning ved Alzheimers sygdom: Resultater fra ADEX projektet Kristine Hoffmann, læge Hukommelsesklinikken, Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet Hvordan fik vi denne ide? Inspiration
Læs mereVurdering af Barthel-100 (Shah-89)
Danske Fysioterapeuter, Projekt Måleredskaber Vurdering af Barthel-100 (Shah-89) Vurderet af Annette Winkel, udviklingsfysioterapeut. M.Sc. Bente Holm, fysioterapeut M.Sc Vurderingen er afsluttet medio
Læs mereHvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?
Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvordan kan forbruget af antipsykotisk medicin nedsættes? Demensdagene 8.-9.5.2017 Annette Lolk Psykiatrisk afd. Odense og Demensklinikken OUH Hvad siger Sundhedsstyrelsen?
Læs mere