LØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE OG FILIALER

Transkript

1 LØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE OG FILIALER Handleplan for læsning og skrivning Tønder Kommunalbestyrelse har vedtaget: Sprog- og læsepolitik for skole og dagtilbud i Tønder Kommune. Med afsæt i denne skal hver distriktsskole udarbejde en lokal handleplan. Overordnet arbejder skolerne efter Fælles Mål 2009, der er yderligere præciseringer og uddybende områder i den kommunale Sprog- og læsepolitik. For Løgumkloster Distriktsskole og filialer er der udarbejdet denne handleplan, som yderligere præciserer nogle områder. Desuden er der fra Sprog- og læsepolitikken direkte medtaget skalopgaver (de blå kasser i handleplanen). Hvert klassetrin har fået sin egen plads i handleplanen. Dette betyder selvfølgelig, at der er gentagelser fra et klassetrin til andre, men hensigten er at gøre det så let som muligt for lærerne at læse og arbejde med netop de mål og ideer, der hører deres klassetrin til. Men det betyder også, at hvis man vil orientere sig i helheden og progressionen, skal man læse de øvrige klassetrins mål og præciseringer til gennemførelse af undervisningen. Der findes i denne første udgave af DS-Løgumklosters handleplan for læsning ingen yderligere præciseringer og ideer til: Differentiering Inklusion Indsats for elever med store læsevanskeligheder Foregribende indsats i kl. Disse områder er beskrevet i de kommunalt besluttede Sprog- og læsepolitik, og altså gældende også for Løgumkloster Distriktsskole. Der henvises også til Fælles Mål 2009, undervisningsvejledning for faget dansk: Dansk/Undervisningsvejledning-for-faget-dansk og Boernehaveklassen/Undervisningsvejledning-for-boernehaveklassen Til dansk som andet sprog henvises til Fælles Mål 2009, undervisningsvejledning: Dansk-som-andetsprog/Undervisningsvejledning-i-dansk-som-andet-sprog Handleplanen revideres løbende. 1

2 Indhold Indledning s. 1 Indhold.s. 2 Rammefarvers betydning... s. 3 Forældresamarbejde...s. 3 Definition - læsning og skrivning...s. 3 En interaktiv læsemodel.. s. 4 Kommentarer - En interaktiv læsemodel....s. 4 Læsning og skrivning på 0. klasses niveau....s. 6 Læsning og skrivning på 1. klasses niveau....s. 8 Læsning og skrivning på 2. klasses niveau....s. 12 Læsning og skrivning i 3. klasse.....s. 16 Læsning og skrivning i 4. klasse.....s. 19 Læsningog skrivning i 5. klasse......s. 24 Læsning og skrivning i 6. klasse.....s. 29 Læsning og skrivning i 7. klasse.....s. 34 Læsning og skrivning i 8. klasse...s. 38 Læsning og skrivning i 9. klasse.....s. 42 Bilag s Bilag 22 skriftsproglige vanskeligheder. s Bilag 23 Testplan

3 Rammefarvers betydning: Blå ramme: Fra Fælles Mål 2009 Grøn ramme: Generelt om læsning fra Tønder Kommunes læsepolitik Orange ramme: Tiltag Rød ramme: Aktivitetsforslag Lilla ramme: Evaluering Brun ramme: typiske kendetegn for en læser Forældresamarbejde Et godt og konstruktivt samarbejde med forældre kan fremme elevernes læse- og skriveudvikling. Læsning og skrivning Læsning er afkodning X forståelse. PISAs definition på læsekompetence lyder i dansk oversættelse: Læsekompetence forstås som resultatet af et kompliceret samspil mellem de forskellige delfærdigheder og processer, der anvendes i læsningen af forskellige typer af tekster i forskellige sammenhænge. At være i stand til at forstå, anvende og reflektere over skrevne tekster for gennem dette at opnå sine mål, udvikle sin viden og sine muligheder og være i stand til at deltage i samfundslivet. Læsning og skrivning er parallelle processer. Definition skrivning: At skrive er at meddele sig om noget til nogen, der er et andet sted på et andet tidspunkt. Skrivning som færdighed Skrivning som kommunikationsredskab. Skrivning som dokumentation og selvevaluering Skrivning som refleksionssredskab og vej til erkendelse. 3

4 En interaktiv læsemodel Brudholm 2003 Tydeliggør de mange sproglige og kognitive processer, der skal arbejde parallelt, når en tekst skal læses og forstås. Viden om verden viden om sprog: - Syntaks -Semantik -Pragmatik Metabevidsthed Viden om tekster Den centrale meningsskabende funktion Hukommelse for tekst Grafem - fonem kendskab Ordkendskab: - Ordbilleder -Ordforråd Læsning er den centrale meningsskabende funktion, at sammenholde det man allerede ved og forstår med det nye, der møder en i teksten - læseforståelse. For at kunne afkode en tekst skal eleven have et kendskab til grafemer og fonemer - kendskab til de tre alfabeter, bogstavets lyd, form og navn afkodningsstrategier som er et væsentligt fundament under læsefærdighedens opbygning. Eleven skal have et ordkendskab i form af ordbilleder og ordforråd. Ordforråd er en af de vigtigste indikatorer for elevens læseforståelse. Kendskab til ords betydning er også medvirkende til at afkodningen bliver mere sikker. Eleven skal have en viden om sprog. Kendskab til syntaks sætningsopbygning, forståelse for grammatiske regler, som har betydning for læseforståelse. Kendskab til semantik et system af 4

5 mening knyttet til sproget, teksten som helhed. Semantik er en vurdering af sammenhængen i tekstens sætninger og afsnit som en helhed og derfor en vigtig del af læseforståelsen. Pragmatik er sproganvendelse, forståelse for hvornår, i hvilke sammenhænge og hvordan sprog anvendes. Viden om tekster genrekendskab. Eleven skal have et kendskab til forskellige teksttyper, forskellige genre og deres opbygning, for at kunne vælge en hensigtsmæssig måde at læse teksten på. At have kendskab til forskellige teksttyper giver en forventning til tekstens indhold og form. Det er væsentligt for læseforståelsen at kende den enkelte genres karakteristika. Viden om verden viden om forskellige emner, baggrundsviden, forforståelse, så der kan dannes et indre forestillingsbillede ud fra den læste tekst. Der skal kunne dannes inferens (følgeslutninger), læses mellem linjerne, overføres betydning fra et plan til et andet, udfyldes huller i teksten. Jo lettere det er at levendegøre teksten for det indre øje, jo lettere er teksten at forstå. Hukommelse for tekst - eleven skal kunne huske det allerede læste, som udgør baggrunden for den fortsatte tolkning og forståelse. Brug af grafiske modeller, før, under og efter læsning kan medvirke til at styrke elevens hukommelse. De kan bl.a. medvirke til at styrke elevens forståelse af ord og begreber samt aktivere og bygge på elevens baggrundsforståelse. Metabevidsthed - bevidsthed om egen forståelse. Under læsningen skal eleven selv være bevidst om, hvad der er forstået og hvad der ikke er forstået. Eleven skal være bevidst om hvilke strategier, der skal aktiveres for at nå frem til en forståelse af det læste, kunne overvåge og styre egen tekstforståelse.. Have viden om hvad, hvordan og hvornår eventuelle forståelsesstrategier tages i anvendelse og have evnen til at reflektere over egne kognitive processer. 5

6 Læsning og skrivning på 0. klasses niveau Læsning på 0. klasses niveau Fælles mål Børnehaveklassen. Faghæfte 23 Nedenstående er skal-opgaver fra Tønder Kommunes sprog- og læsepolitik Fokusområder og tiltag Læseudvikling bygger på den sproglige udvikling. Efterhånden kan barnet flytte sin opmærksomhed fra ord og sætningers betydning til, hvordan de lyder. Barnet kan lægge mærke til, om ord er lange eller korte, om de rimer osv. Den læseforberedende undervisning i 0. kl. bygger på en faglig og legende tilgang. Så mange som muligt skal være klar til at modtage en egentlig læseundervisning ved overgangen til 1. klasse. Den læseforberedende undervisning på 0. klasses niveau skal indeholde Leg med sproget med fokus på gradvis mindre elementer ned til enkeltlyde med tilhørende bogstaver. Leg med skrift og skrevne meddelelser med sigte på lydanalyse (legeskrivning og opdagende skrivning) og funktionelt bogstavkendskab er fra første dag i børnehaveklassen et vigtigt element i undervisningen. Begyndende læseerfaring hvor læreren læser højt for eleverne. Opmærksomhed på ordforråd og begrebsudvikling vha. dialogisk oplæsning. Leg med historieopbygning, sætningsdannelse og orddannelse og opdagende skrivning. Foregribende indsats for elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder. Generelt om læsning i indskolingen I de første skoleår er læseundervisningen fokuseret på, at eleverne lærer at læse. De skal knække koden, eller mere præcist de skal kunne anvende det alfabetiske princip. Det er nødvendigt, at der er en klar og tydelig progression i læseundervisningen hen over skoleårene i kl. for at nå målet, at eleverne læser tilstrækkeligt sikkert og hurtigt til at kunne forstå en alderssvarende, enkel, sammenhængende tekst. Tidlig identifikation og indsats for elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder er central i indskolingen. (fra Læsepolitik Tønder Kommune) Tiltag på 0. klasses niveau for Løgumkloster distrikt Lære alfabetets 3 udtryksformer (lyd, navn og form). Læsefolder udleveres ved skolestart, og skolens forventninger til forældrene præciseres. Opdagende skrivning. Se film om opdagende skrivning Computerkendskab: fx 10 fingersystem og CD-ord. Evaluering. Der drøftes i team, hvordan den løbende evalueringens resultater kan anvendes i den differentierede undervisning. 6

7 Aktivitetsforslag Klasseværelset forsynes med mange bøger og andet materiale, der inspirerer til legeskrivning og børnestavning: fx skrive huske- og ønskesedler. Opdagende skrivning (bilag 1). Sproglig opmærksomhed, hvor bl.a. bogstav-lyd kan understøttes af håndfonemer. Der arbejdes bl.a. med den begyndende læseindlæring, som lydering, læseretning og dialogisk oplæsning. Hjemmene informeres om deres betydning for læseindlæringen, og bør opfordres til at læse / billedlæse / stimulere / samtale med deres barn. Elever på 0. klasses niveau kan låne bøger med hjem fra skolens bibliotek. Forslag til materialer: Materialer der bygger på bogstav-lydmetoden fx: På vej til den første læsning (Alinea) Stav 0 (Dansk Psykologisk forlag) Rim og remser Læse let bøger Konkrete materialer/spil Kanon i dansk (Gyldendal) Mikroværkstedet ( ), herunder CD ord, 10 fingersystemet, Alf og alfabetet og Lyd- og læserummet (Alinea) (Gyldendal) Faglitteratur med idéer til læsning i alle fag: Læsning og skrivning i alle fag (Dafolo) Opdagende skrivning en vej ind i læsningen (Dansklærerforeningen) Klar til at knække læsekoden (Akademisk Forlag) Evaluering /test der skal anvendes Læseevaluering på begyndertrinnet børnehaveklassen (Alinea) der kan anvendes KTI- tegneiagttagelse Typiske kendetegn for en læser på 0. kl.s niveau Kender begreberne bogstav, ord og sætning. Har et kendskab til alfabetets 3 udtryksformer (lyd, navn og form). Har lyst til at læse, kan i et vist omfang rime og lege med ord. Forstår sammenhængen mellem skriftens tegn og talens lyd. Kan legeskrive og lidt senere børnestave. Kan lytte aktivt til oplæsning og fortælling. Kan genfortælle og selv fortælle historier i kronologisk række. Kan indgå i samtale og dialog. Har et alderssvarende ord-, begrebsforåd og viden om verden. 7

8 Læsning og skrivning på 1. klasses niveau Læsning på 1. klasses niveau Fælles mål link: Dansk Nedenstående er skal- opgaver fra Tønder Kommunes sprog- og læsepolitik Fokusområder og tiltag Den første egentlige læseundervisning bygger på elevens forudsætninger for læsning og den legende og faglige tilgang fra 0. klasse. Tilrettelæggelsen af læseundervisningen i begyndelsen af 1. klasse tager udgangspunkt i den løbende evaluering fra 0. klasse. Eleverne lærer at anvende varierende læsestrategier, som understøtter de to komponenter i læsning, afkodning og sprogforståelse. Funktionelle læsefærdigheder er målet for 2. klassetrin. Det er basis for, at eleverne kan bruge læsning til at skaffe sig ny viden, indsigt og oplevelser, og dermed også bevare nysgerrigheden og læselysten. Det er basis for, at eleverne kan tilegne sig viden gennem læsning i alle skolens fag i det videre skoleforløb. Den første læseundervisning på 1. klasses niveau skal indeholde centrale elementer som støtter afkodnings- færdigheder Eleverne lærer de tre alfabeter (lyd, navn og form). For mange elever vil det være tilstrækkeligt med en repetition i begyndelsen af 1. klasse. De fleste elever lærer at læse uanset hvilken metode, der anvendes, men for børn i risiko for at få læsevanskeligheder, er det afgørende nødvendigt, at de får struktureret undervisning i, hvordan man gør. Lydmetoden skal være et fast element i undervisningen for disse børn. Ord og tekstvalg i den første læseundervisning skal have overvægt og fokus på lydrette ord, så eleverne får mulighed for at opnå succes med at læse ved hjælp af deres bogstav - lydkendskab. Arbejdet med skrivning fortsætter som et vigtigt element i 1. klasse for at støtte elevernes opmærksomhed på det talte sprogs segmenter og tilegnelsen af det alfabetiske princip. Den første læseundervisning på 1. klasses niveau skal indeholde centrale elementer i undervisningen som støtter sprogforståelsen Aktiviteter, der støtter udvikling af ord- og begrebsforrådet, kan fx være iagttagelse og arbejde med ord som selvstændige størrelser, synonymer, orddannelse og bevidst udnyttelse af kontekst. Elevernes færdigheder i selvstændigt at gendanne et forestillingsindhold skal have direkte opmærksomhed. Det kan fx være ved at genfortælle, illustrere eller dramatisere en læst eller hørt tekst. Eleverne skal arbejde med teksters fortællestruktur. Indsigt i forskelle og ligheder mellem talt og skrevet sprog skal fremmes ved iagttagelser i sætningsdannelse og formidling af samme forestillingsindhold i forskellige medier (tale, skrift, billede). Der arbejdes med begyndende læseforståelse ved højtlæsning af tekster, der indholdsmæssigt er relevante i forhold til elevernes sproglige kompetencer. 8

9 Generelt om læsning i indskolingen I de første skoleår er læseundervisningen fokuseret på, at eleverne lærer at læse. De skal knække koden, eller mere præcist de skal kunne anvende det alfabetiske princip. Det er nødvendigt, at der er en klar og tydelig progression i læseundervisningen hen over skoleårene i kl. for at nå målet, at eleverne læser tilstrækkeligt sikkert og hurtigt til at kunne forstå en alderssvarende, enkel, sammenhængende tekst. Tidlig identifikation og indsats for elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder er central i indskolingen. (fra Læsepolitik Tønder Kommune) Tiltag på 1. klasses niveau for Løgumkloster distrikt Gentage alfabetets 3 udtryksformer (lyd, navn og form). Undervisning i læse-, stave- og forståelsesstrategier: fx læseuglerne (Akea). Computerkendskab: fx 10 fingersystem, CD ord og opdagende skrivning/tekstskrivning. Evaluering Der drøftes med alle implicerede parter, hvordan den løbende evaluerings resultater kan anvendes i den differentierede undervisning. 9

10 Aktivitetsforslag Der bør være et bredt udvalg af bøger og materialer, der vækker alle elevers interesse for bogens verden, og giver dem lyst til at læse og skrive. ABC-sange/differentieret repetition af sproglig opmærksomhed så længe der er behov. Dialogisk oplæsning, læsning af fælles tekst og elevens selvstændige læsning og forståelse, herunder læse mellem linjerne. Arbejde med læsestrategier: fx lydglidning, prikke vokaler og dele i stavelser. Der arbejdes med skrivning som en færdighed og et kommunikationsredskab. Medtænke læsning i emne- og værkstedsundervisning: fx skrive breve til familie, kammerater, personer på rejse. Skrive huske-, ønskesedler og menukort. Forslag til materialer: Fællesmaterialer: Materialer der bygger på bogstav-lydmetoden fx: Den første læsning: Bogstavbogen, Arbejdsbogen og Læsebogen. Min allerførste Mango, grammatik i indskolingen - latinske betegnelser (Gyldendal), Kanon i dansk (Gyldendal) Læsestrategi-uglerne (Akea) Fagbøger: Faktisk (Gyldendal) Kasser med indhold til læse- og skriveaktiviteter. Individuelle opgaver: Kryds og tværs Dagbogs skrivning/ logbog Elementær ordlæsning 1 og 2 (Hogrefe) Mikro-værkstedet Frilæsningsbøger m. opgaver fx Den Første Læsning (Gyldendal) (Alinea) Opgaver med bogstav og lydtræning fx Faglitteratur med idéer til læsning i alle fag: Læsning og skrivning i alle fag (Dafolo) Opdagende skrivning en vej ind i læsningen (Dansklærerforeningen) Klar til at knække læsekoden (Akademisk Forlag) Evaluering /test der kan anvendes LUS Læseevaluering på begyndertrinnet 1. kl. (Alinea) Skriftsproglig udvikling - bogstavprøver og tekstlæseprøver (Hogrefe) OS 64 der skal anvendes AG prøven (bilag 21) Skriftsproglig udvikling ordlæseprøve 1, staveprøve 1, sætningslæseprøve 1 (Hogrefe) 10

11 Typiske kendetegn for en læser på 1. klasses niveau Tilegner sig læsefærdighed ved læsning af tekster med få ord på hver side, oftest med billeder, som teksten bygger på. Læser kendte ord i tekster ved hjælp af ordbilleder. Bruger bogstavlyden, ofte det første bogstavs lyd, for at afkode nye ord i teksten, og korrigerer ofte sig selv. Den forståelsesbaserede afkodning kræver stor opmærksomhed og energi i søgningen efter indholdet. Kan opdele ord i stavelser og enkelt lyde (fonemer). Kan finde forlyd og indlyd og ofte udlyd i lydrette ord. Kan stave små lydrette ord og formulere sætninger. Bruger skrivning til at kommunikere. Bruger efterhånden flere strategier til afkodning og søger forståelse. Kan læse tekster lix 5 10 med forståelse og gengive teksten for andre. 11

12 Læsning og skrivning på 2. klasses niveau Læsning på 2. klasses niveau Fælles mål link: Dansk Fokusområder og tiltag Den første egentlige læseundervisning bygger på elevens forudsætninger for læsning og den legende og faglige tilgang fra 0. klasse. Tilrettelæggelsen af læseundervisningen i begyndelsen af 1. klasse tager udgangspunkt i den løbende evaluering fra 0. klasses niveau. Eleverne lærer at anvende varierende læsestrategier, som understøtter de to komponenter i læsning, afkodning og sprogforståelse. Funktionelle læsefærdigheder er målet på 2. klasses niveau. Det er basis for, at eleverne kan bruge læsning til at skaffe sig ny viden, indsigt og oplevelser, og dermed også bevare nysgerrigheden og læselysten. Det er basis for, at eleverne kan tilegne sig viden gennem læsning i alle skolens fag i det videre skoleforløb. Den første læseundervisning på 2. klasses niveau skal indeholde centrale elementer, som støtter afkodnings færdigheder. Eleverne lærer de tre alfabeter (lyd, navn og form). For mange elever vil det være tilstrækkeligt med en repetition i begyndelsen af 1. klasse. De fleste elever lærer at læse, uanset hvilken metode der anvendes, men for børn i risiko for at få læsevanskeligheder, er det afgørende nødvendigt, at de får struktureret undervisning i, hvordan man gør. Lydmetoden skal være et fast element i undervisningen for disse børn. Ord og tekstvalg i den første læseundervisning skal have overvægt og fokus på lydrette ord, så eleverne får mulighed for at opnå succes med at læse ved hjælp af deres bogstav - lydkendskab. Arbejdet med skrivning fortsætter som et vigtigt element i 1. klasse for at støtte elevernes opmærksomhed på det talte sprogs segmenter og tilegnelsen af det alfabetiske princip. Den første læseundervisning på 2. klasses niveau skal ligeledes indeholde centrale elementer i undervisningen, som støtter sprogforståelsen. Aktiviteter, der støtter udvikling af ord- og begrebsforrådet, kan fx være iagttagelse og arbejde med ord som selvstændige størrelser, synonymer, orddannelse og bevidst udnyttelse af kontekst. Elevernes færdigheder i selvstændigt at gendanne et forestillingsindhold skal have direkte opmærksomhed. Det kan fx være ved at genfortælle, illustrere eller dramatisere en læst eller hørt tekst. Eleverne skal arbejde med teksters fortællestruktur. Indsigt i forskelle og ligheder mellem talt og skrevet sprog skal fremmes ved iagttagelser i sætningsdannelse og formidling af samme forestillingsindhold i forskellige medier (tale, skrift, billede). Der arbejdes med begyndende læseforståelse ved højtlæsning af tekster, der indholdsmæssigt er relevante i forhold til elevernes sproglige kompetencer. 12

13 Generelt om læsning i indskolingen I de første skoleår er læseundervisningen fokuseret på, at eleverne lærer at læse. De skal knække koden, eller mere præcist de skal kunne anvende det alfabetiske princip. Det er nødvendigt, at der er en klar og tydelig progression i læseundervisningen hen over skoleårene i kl. for at nå målet, at eleverne læser tilstrækkeligt sikkert og hurtigt til at kunne forstå en alderssvarende, enkel, sammenhængende tekst. Tidlig identifikation og indsats for elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder er central i indskolingen. (fra Læsepolitik Tønder Kommune) Tiltag på 2. klasses niveau for Løgumkloster distrikt Læsekursus, undervisning i læse-, stave- og forståelsesstrategier: fx Læseuglerne (Akea). Computerkendskab, CD-ord og tekstskrivning Evaluering Der drøftes, med alle implicerede parter, hvordan den løbende evalueringens resultater kan anvendes i den differentierede undervisning. 13

14 Aktivitetsforslag Klasseværelset bør være godt forsynet med et bredt udvalg af skønlitteratur, faglitteratur og andre materialer, der vækker elevernes interesse, og giver dem lyst til at læse og skrive. Det er vigtigt, at læsning/skrivning går hånd i hånd med præsentation og fremstilling af tekster, evt. opdagende skrivning. Ligeledes er det meget vigtigt altid at medtænke læsning i emne og værkstedsundervisning, på samme måde som en differentieret læseudvikling er en forudsætning for det enkelte barns læse- og skriveudvikling. Der arbejdes med skrivning som en færdighed og et kommunikationsredskab. Undervisning i faglig læsning. Læsekursus for hele klassen. Træne læsestrategier: fx lydere, genkende orddele, udnytte konteksten til forståelse, læse mellem linjerne. Som støtte til læseforståelse kan fortælleansigtet (bilag 20) bruges. Skrive små tekster, huske- og ønskesedler, manualer, korte instruktioner, breve fx pennevenner. Forslag til materialer: Fællesmaterialer: Materialer der bygger på bogstav-lydmetoden ex.: Den første læsning: Arbejdsbogen og Læsebogen. Min allerførste Mango, grammatik i indskolingen (Gyldendal) - latinske betegnelser. Sikker Stavning 2. kl. 1-2 (Gyldendal), Kanon i dansk (Gyldendal) Læsestrategi-uglerne (Akea) Fagbøger: Faktisk (Gyldendal) Individuelle opgaver: Kryds og tværs Dagbogs/logbog skrivning Synonymer/antonymer Ordklasser Sammensatte ord Elementær ordlæsning 1 og 2 (Hogrefe) (Gyldendal) (Alinea) Mikroværkstedet Faglitteratur med idéer til læsning i alle fag: Læsning og skrivning i alle fag (Dafolo) Opdagende skrivning en vej ind i læsningen (Dansklærerforeningen) Læseforståelse hvorfor og hvordan (Alinea) 14

15 Evaluering /test der kan anvendes LUS Læseevaluering på begyndertrinnet 2. kl. (Alinea) Skriftsproglig udvikling - bogstavprøver, ordlæseprøver, staveprøver, sætningslæseprøver og tekstlæseprøver (Hogrefe) OS 120 Elevprofilskema (Nationale test) der skal anvendes - I slutningen af 2. klasse foretages DVO`s nonordsdiktat på alle elever. Elever der har 8 eller færre rigtig i nonordsdiktat, skal tilbydes ordblindetest i slutningen af 3. klasse. Nationale test dansk, læsning: frivillig test for 2. klasse i efteråret og den obligatoriske i foråret. Skriftsproglig udvikling staveprøve 2 og tekstlæseprøve 1 3 (Hogrefe) Prøvernes sværhedsgrad vælges i forhold til elevernes niveau. Typiske kendetegn for en læser på 2. klasses niveau Kan anvende og skifte mellem formålsbestemte strategier i en efterhånden funktionel læsning af enkle tekster. Ved læsning stoppes op og læser bliver hængende i afkodningen, der kræver megen opmærksomhed, læsningen går langsomt, læsningen er endnu ikke flydende. På dette læseniveau læses selvstændigt en ukendt tekst af et vist omfang, lix 10 15, indenfor egen erfaringsverden. Der bruges funktionelle læsestrategier. Kan stave lydret og er klar over, at der forekommer en del undtagelser fra den indlærte staveregel. Kan skrive enkle tekster om egne oplevelser, ud fra fantasi eller billeder i enkle genrer, fx eventyr og historie, som andre kan læse. 15

16 Læsning og skrivning i 3. klasse Læsning på 3. klasses niveau Fælles mål link: Dansk Nedenstående er skal- opgaver fra Tønder Kommunes sprog- og læsepolitik Fortsat udfordring på afkodning for klasse. En sikker, automatiseret afkodning er vigtig for at lette forståelsesarbejdet. Jo flere resurser der bruges på afkodning i læseprocessen, jo færre resurser er der til forståelse af teksten. Derfor er det vigtigt at fortsætte arbejdet med at udfordre og udvikle den enkeltes afkodning både på mellemtrinnet og i overbygningen. Udfordring og udvikling af afkodning foregår primært gennem læsning af tekst mængden af læst tekst er en afgørende faktor, når det handler om at få en sikker, automatiseret afkodning. Endvidere kan man i den daglige undervisning arbejde med afkodning af kontekstfrie ord - altså med ord, der ikke optræder i en tekstlig kontekst, men fx på ordlister. Det skærper afkodningen, når et ord skal afkodes uden for konktekst, fordi der så ikke gives nogen hjælp, men der alene er behov for sikker afkodning (Elbro). Arbejde med den enkelte elevs gentagne højtlæsning af et kortere tekststykke påvirker afkodningen. Efterhånden vil eleven læse teksten højt uden fejl og med stadigt mere sikker intonation, pausering etc. Det vil på sigt være med til at gøre elevens afkodning mere sikker. For Tønder kommune gælder: Forpligtigelsen til at udvikle elevernes faglige læsning er ikke kun dansklærerens, men kræver hele lærerteamets opmærksomhed. De lærere, som underviser i fag, hvor der bruges faglige tekster, må arbejde med de tekster, som er typiske for deres fagområder og det gælder hele skoleforløbet. Lærerne i teamet laver klare aftaler om og koordinerer indholdet i undervisningen i faglig læsning. Generelt om læsning på 3. klasses niveau Der arbejdes med at automatisere og konsolidere elevernes læsefærdigheder. Der skal læses mange sider, og eleverne skal prøve kræfter med mere krævende tekster som større kapitelbøger mere tekst færre billeder. Der skal fortsat være fokus på elevernes afkodning (se beskrivelse ovenfor: Fortsat udfordring på afkodning ). Lærerteamet har fokus på den faglige læsning. Tiltag på 3. klasses niveau for Løgumkloster distrikt Fagligt læsekursus Læsekursus Forståelsesstrategier Computerkendskab Evaluering Der drøftes, med alle implicerede parter, hvordan den løbende evalueringens resultater kan anvendes i den differentierede undervisning. 16

17 Aktivitetsforslag Træne afkodnings- og forståelsesstrategier. Læsekursus for hele klassen. Læseaktiviteter, hvor man synliggør læsning i klassen. Dette kan være i form af et læsebarometer, en præsentation af læste bøger etc. Lærerens oplæsning medfører gode lyttevaner, øger ordforrådet, giver bedre forforståelse, inspirerer til videre læsning og gør en svær tekst lettere at genlæse. Læsning af fællestekst - på klassen eller makkerlæsning. Selvstændig læsning. Der arbejdes med skrivning som en færdighed og et kommunikationsredskab. Undervisning i faglig læsning og skrivning. Fortælleøvelser brug mobil eller anden lydoptager læg mærke til tonen, hastigheden og pauserne. Fortæl derefter det samme med mimik og kropssprog. Hvordan man bygger en fortælling op, og hvordan den formidles videre både mundtligt og skriftligt. Genrekendskab: Find forskellige slags tekster og snak om hensigt, afsender og modtager. Lade eleverne selv producere tekster i udvalgte genrer, som fx personlige beretninger, instruktioner, opskrifter, noveller osv. Forslag til materialer: Fællesmaterialer: Den sikre læsning 3. kl. (Alinea), Fandango 3 (Gyldendal), Ny Dansk 3. kl. (Gyldendal). Sikker Stavning 3. kl. 1-2 (Gyldendal), Daglig Dosis 3 (Camåe), Stav 3 (Dansk Psykologisk Forlag) Mango 1 latinske betegnelser (Gyldendal), Skrivevejen 3 (præsenterer forskellige genrer) - (Alinea), Diktat for alle (Gyldendal), Kanon i dansk (Gyldendal). Forståelsesorme (fra Akea) Individuelle opgaver: Udbygget ordlæsning 3 og 4 (Hogrefe) Fagbøger: De små fagbøger eller Faktisk (Gyldendal) (Gyldendal) (Alinea) Faglitteratur med ideer til læsning i alle fag: Gerd Fredheim: At læse for at lære en praksisbog (Gyldendal) Lisbeth Hoff og Anette H. Madsen: Læseforståelse i praksis. (Gyldendal) Elisabeth Arnbak: Læsedetektiven 1- Faglig læsning. (Gyldendal) Læsning og skrivning i alle fag (Dafolo) se under læsning arbejdsark til læsning 17

18 Evaluering /test der kan anvendes SL 60 Skriftsproglig udvikling - bogstavprøver, ordlæseprøver, staveprøver, sætningslæseprøver og tekstlæseprøver (Hogrefe) der skal anvendes Skriftsproglig udvikling sætningslæseprøve 2 og tekstlæseprøver 3-5 (Hogrefe) Prøvernes sværhedsgrad vælges i forhold til elevernes niveau. ST3 (Dansk Psykologisk Forlag) For elever der er i risiko for dysleksi aftales med læsevejlederen, at der laves en ordblindetest. Typiske kendetegn for en læser i 3. kl. Eleven er ved at tilegne sig læsefærdighed ved læsning af tekster med få ord på hver side, oftest med billeder, som teksten bygger på. Eleven læser kendte ord i tekster ved hjælp af ordbilleder. Den forståelsesbaserede afkodning kræver stor opmærksomhed og energi i søgningen efter indholdet, men læsningen er mere flydende og der læses med forståelse tekster på lix Eleven kan søgelæse finde ønskede oplysninger i teksten. Eleven bruger bogstavlyden, ofte det første bogstavs lyd, for at afkode nye ord i teksten, og korrigerer ofte sig selv. Læsehastighed i starten af 3. kl. 80 ord/min. Læsehastighed i slutningen af 3. kl.100 ord/min. 18

19 Læsning og skrivning i 4. klasse Læsning i 4. klasse Fælles mål: Dansk Nedenstående er skal-opgaver fra Tønder Kommunes sprog- og læsepolitik for klasse Fortsat udfordring på afkodning En sikker, automatiseret afkodning er vigtig for at lette forståelsesarbejdet. Jo flere resurser der bruges på afkodning i læseprocessen, jo færre resurser er der til forståelse af teksten. Derfor er det vigtigt at fortsætte arbejdet med at udfordre og udvikle den enkeltes afkodning både på mellemtrinnet og i overbygningen. Udfordring og udvikling af afkodning foregår primært gennem læsning af tekst mængden af læst tekst er en afgørende faktor, når det handler om at få en sikker, automatiseret afkodning. Endvidere kan man i den daglige undervisning arbejde med afkodning af kontekstfrie ord - altså med ord, der ikke optræder i en tekstlig kontekst, men fx på ordlister. Det skærper afkodningen, når et ord skal afkodes uden for konktekst, fordi der så ikke gives nogen hjælp, men der alene er behov for sikker afkodning (Elbro). Arbejde med den enkelte elevs gentagne højtlæsning af et kortere tekststykke påvirker afkodningen. Efterhånden vil eleven læse teksten højt uden fejl og med stadigt mere sikker intonation, pausering etc. Det vil på sigt være med til at gøre elevens afkodning mere sikker. For Tønder kommune gælder: Forpligtigelsen til at udvikle elevernes faglige læsning er ikke kun dansklærerens, men kræver hele lærerteamets opmærksomhed. De lærere, som underviser i fag, hvor der bruges faglige tekster, må arbejde med de tekster, som er typiske for deres fagområder og det gælder hele skoleforløbet. Lærerne i teamet laver klare aftaler om og koordinerer indholdet i undervisningen i faglig læsning. 19

20 Generelt om læsning i 4. klasse De grundlæggende læsefærdigheder skal fortsat udvikles ved en systematisk og omhyggelig læseundervisning på mellemtrinnet. Der skal være fokus på konsolidering og automatisering af læsefærdigheder, på læselyst og på udvikling af strategier til læseforståelse i alle fag. På mellemtrinnet skal læseundervisningen fokusere på at læse for at lære. Læsning bliver dermed en vej til at lære nyt. Læsning opfattes som et redskab, som eleven anvender i arbejdet med at skaffe sig ny viden og ny indsigt. Fokus er flyttet over på forståelses- og anvendelsesarbejdet. Generelt er undervisningsmaterialerne lagt an på at formidle faglig viden. Det betyder fx, at der anvendes flere og flere fagbegreber, at de faglitterære tekster bliver mere informationstætte, at sætningsopbygningen bliver mere kompliceret, og at opsætningen har fokus på det faglige stof. Tiltag på 4. klasses niveau for Løgumkloster distrikt Undervisning i udvalgte læsestrategier (bilag 2) og læseforståelsesstrategier (bilag 2a) Se under: Generelt, Læseforståelsesstrategier. Faglig læsning, notatteknik, læsehuskeliste (bilag 8). Læsekursus Forståelsesstrategier Læseteknikker Computerkendskab Fagligt læsekursus i fagene Evaluering Der drøftes, med alle implicerede parter, hvordan den løbende evalueringens resultater kan anvendes i den differentierede undervisning. 20

21 Aktivitetsforslag Træne afkodnings- og forståelsesstrategier. Træne ordkendskab, herunder søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk i trykte og elektroniske medier. Undervisning i faglig læsning og skrivning. Læseaktiviteter, hvor man synliggør læsning i klassen fx et læsebarometer (bilag 3) i klassen eller præsentation af læste bøger. Oplæsning. Lærerens oplæsning kan inspirere til videre læsning, og den gør en svær tekst lettere at genlæse. Læsning af fællestekst - på klassen eller makkerlæsning. Selvstændig læsning. Mål elevernes hastighed ved begyndelsen af året, midtvejs og ved afslutningen af året. Det er afgørende, at forståelsen følger med, derfor skal der udarbejdes kontrolspørgsmål til teksterne. Det er vigtigt at der læses frilæsning min. 30 min. hjemme hver dag (Brug fx læselog, læsekontrakt). Et godt udgangspunkt vil være mindst 1500 sider i løbet af året. Fortælleøvelser og oplæsningsøvelser brug mobil eller anden lydoptager læg mærke til tonen, hastigheden og pauserne. Gengiv derefter det samme med mimik og kropssprog. En læseforståelsesstrategi er en bevidst, målstyret handling, der kan udføres før, under eller efter læsning af en tekst med henblik på forskellige elementer i læseforståelsen. OBS: husk før, under og efter læsestrategier. (40 % før, 50 % under og 10 % efter) - se Elevens tjekliste (bilag 4). En læseteknik eller læsemåde er en bestemt måde at angribe en tekst på (bilag 5). Punktlæsning Skimning Intensiv læsning Nærlæsning Notatteknik Genrekendskab både mundtligt og skriftligt: Find forskellige slags tekster og snak om hensigt, afsender og modtager. Fx personlige beretninger, fabler genfortælling og fortælling, en beskrivende tekst, replikker, fagtekster osv. Der arbejdes med skrivning som en færdighed og et kommunikationsredskab Forslag til fælles materialer: Den sikre læsning 4. kl. (Alinea), Fandango 4 (Gyldendal), Ny Dansk for fjerde. (Gyldendal). Sikker Stavning 4 (Gyldendal), Daglig Dosis 4 (Camåe), Stav 4 (Dansk Psykologisk Forlag) Mango 1- latinske betegnelser (Gyldendal), Skrivevejen 4 (præsenterer forskellige genrer) - (Alinea), Diktat for alle (Gyldendal), Kanon i dansk (Gyldendal). Forståelsesorme (Akea) Forslag til læreren: se under læsning Arbejdsark til læsning Individuelle opgaver: Udbygget ordlæsning 3 og 4 (Hogrefe) (Gyldendal) (Alinea) 21

22 Aktivitetsforslag fortsat Faglitteratur med ideer til læsning i alle fag: Gerd Fredheim: At læse for at lære en praksisbog (Gyldendal) Lisbeth Hoff og Anette H. Madsen: Læseforståelse i praksis. (Gyldendal) Elisabeth Arnbak: Læsedetektiven 1- Faglig læsning. (Gyldendal) Læsning og skrivning i alle fag (Dafolo) Aktivitetsforslag - faglig læsning Matematik Eleverne begynder nu at støde på mere og mere tekst i matematik. Centrale ord og begreber kan samles i en matematikordbog. Lær eleverne at bruge procesnotater (bilag 14) ved tekststykker. Se eksempel på: Se under faglig læsning, notatteknikker og teksttyper. Kendetegn inden for matematikkens sprog kan være: betegnelser for processer: Addere, multiplicere betegnelser for egenskaber: buet, stump, ligesidet betegnelser for funktioner: ligninger Kendte ord bruges på en ny måde: punkt ikke en del af en dagsorden eller lignende, men et bestemt sted i et koordinatsystem. søjle ikke en del af en antik bygning, men en del af et diagram skærer ikke at skære noget over, men to linjer der mødes Ordbogen kunne også indeholde en sammenfatning af hvert afsnit, eleverne kommer igennem. På 4. klassetrin kan elevernes forståelse af tekststykker øges ved at lade eleverne lave tekststykker til hinanden. Natur/teknik Centrale ord og begreber kan samles i en fagordbog. Fx kan ordkendskabskort anvendes. Et eksempel på et ordkendskabskort kan ses på: under faglig læsning, notatteknikker. I naturfaglige tekster vil der også forekomme mange sammensatte ord. Det kunne være snelavine, mudderstrømme, hjertekammer og så videre. En god huskeregel for eleverne vil være, at sammensatte ord læses forfra, men forstås bagfra. Et hjertekammer er altså et kammer i hjertet! Lær eleverne denne tankegang. Historie og kristendomskundskab Den berettende teksttype er forholdsvis enkel i sin opbygning. Se beskrivelse af berettende tekster på: under faglig læsning, teksttyper, berettende - ved at følge et link på denne side fremgår det også, hvordan en tidslinje kan laves. Se også (bilag 15). Eleverne skal kende formålet med at læse teksten altså hvad det forventes at de kan, når de har læst en sådan tekst. Lær eleverne at benytte notatteknikken tidslinje i forbindelse med læsningen af disse tekster. Modeller for eleverne, hvordan der tages notater og en tidslinje kan opbygges. I historietekster er der ofte store dele faktion. Det er vigtigt, at eleverne fra begyndelsen lærer at forholde sig kildekritisk til teksterne. Samtal med eleverne om denne skelnen mellem fiktion, fakta og faktion. Lad eventuelt eleverne mundtligt uddrage det historiske indhold af faktionsteksterne. Dette kan gøres ved at benytte VØL modellen. Se eksempel på VØL model på: se under faglig læsning, notatteknikker, VØL model (bilag 6 7). Lav evt. en fagenes ordbog. 22

23 Evaluering /test der kan anvendes Skriftsproglig udvikling - bogstavprøver, ordlæseprøver, staveprøver, sætningslæseprøver og tekstlæseprøver (Hogrefe) LUS Elevprofilskema (Nationale test) der skal anvendes Nationale test dansk, læsning: frivillig for 4. klasse i efteråret og obligatorisk i foråret Skriftsproglig udvikling ordlæseprøve 2 (Hogrefe) ST4 (Dansk Psykologisk Forlag) Typiske kendetegn for en læser i 4. kl. Læser tekster i flere led med forståelse og kan handle ud fra en instruktion i teksten. Bruger flere læseforståelsesstrategier og læseteknikker. Søger ordforklaring til nye ord og fagudtryk. Læser med bevidsthed om eget udbytte af det læste. Ved afslutningen af 4. Klassetrin bør elevens læsehastighed ved læsning af en alderssvarende, skønlitterær tekst (LIX 20-25) være ord i minuttet. 23

24 Læsning og skrivning i 5. klasse Læsning i 5. klasse Fælles mål: Dansk Nedenstående er skal-opgaver fra Tønder Kommunes sprog- og læsepolitik for klasse Fortsat udfordring på afkodning En sikker, automatiseret afkodning er vigtig for at lette forståelsesarbejdet. Jo flere resurser der bruges på afkodning i læseprocessen, jo færre resurser er der til forståelse af teksten. Derfor er det vigtigt at fortsætte arbejdet med at udfordre og udvikle den enkeltes afkodning både på mellemtrinnet og i overbygningen. Udfordring og udvikling af afkodning foregår primært gennem læsning af tekst mængden af læst tekst er en afgørende faktor, når det handler om at få en sikker, automatiseret afkodning. Endvidere kan man i den daglige undervisning arbejde med afkodning af kontekstfrie ord - altså med ord, der ikke optræder i en tekstlig kontekst, men fx på ordlister. Det skærper afkodningen, når et ord skal afkodes uden for konktekst, fordi der så ikke gives nogen hjælp, men der alene er behov for sikker afkodning (Elbro). Arbejde med den enkelte elevs gentagne højtlæsning af et kortere tekststykke påvirker afkodningen. Efterhånden vil eleven læse teksten højt uden fejl og med stadigt mere sikker intonation, pausering etc. Det vil på sigt være med til at gøre elevens afkodning mere sikker. For Tønder kommune gælder: Forpligtigelsen til at udvikle elevernes faglige læsning er ikke kun dansklærerens, men kræver hele lærerteamets opmærksomhed. De lærere, som underviser i fag, hvor der bruges faglige tekster, må arbejde med de tekster, som er typiske for deres fagområder og det gælder hele skoleforløbet. Lærerne i teamet laver klare aftaler om og koordinerer indholdet i undervisningen i faglig læsning. Generelt om læsning i 5. klasse De grundlæggende læsefærdigheder skal fortsat udvikles ved en systematisk og omhyggelig læseundervisning på mellemtrinnet. Der skal være fokus på konsolidering og automatisering af læsefærdigheder, på læselyst og på udvikling af strategier til læseforståelse i alle fag. 24

25 Tiltag på 5. klasses niveau for Løgumkloster distrikt Undervisning i udvalgte læsestategier (bilag 2) og læseforståelsesstrategier (bilag2a) Se under : Generelt, Læseforståelsesstrategier. Faglig læsning, notatteknik, læsehuskeliste (bilag 8). Læsekursus Forståelsesstrategier Læseteknikker Computerkendskab Fagligt læsekursus i fagene Evaluering Der drøftes, med alle implicerede parter, hvordan den løbende evalueringens resultater kan anvendes i den differentierede undervisning. 25

26 Aktivitetsforslag Træne afkodnings- og forståelsesstrategier. Træne ordkendskab, herunder søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk i trykte og elektroniske medier. Undervisning i faglig læsning og skrivning. Læseaktiviteter, hvor man synliggør læsning fx boganmeldelse eller præsentation af læste bøger. Oplæsning. Lærerens oplæsning kan inspirere til videre læsning og gør en svær tekst lettere at genlæse. Læsning af fællestekst - på klassen eller makkerlæsning. Selvstændig læsning. Mål elevernes hastighed ved begyndelsen af året, midtvejs og ved afslutningen af året. Det er afgørende, at forståelsen følger med, derfor skal der udarbejdes kontrolspørgsmål til teksterne. Det er vigtigt at der læses frilæsning min. 30 min. hjemme hver dag (Brug fx læselog, læsekontrakt). Et godt udgangspunkt vil være mindst 1500 sider i løbet af året. Fortælleøvelser og oplæsningsøvelser brug mobil eller anden lydoptager læg mærke til tonen, hastigheden og pauserne. Gengiv derefter det samme med mimik og kropssprog. En læseforståelsesstrategi er en bevidst, målstyret handling, der kan udføres før, under eller efter læsning af en tekst med henblik på forskellige elementer i læseforståelsen. OBS: husk før, under og efter læsestrategier. (40 % før, 50 % under og 10 % efter) - se Elevens tjekliste (bilag 4). En læseteknik eller læsemåde er en bestemt måde at angribe en tekst på (bilag 5). Punktlæsning Skimning Ekstensiv læsning Intensiv læsning Nærlæsning Notatteknik Genrekendskab både mundtligt og skriftligt: Find forskellige slags tekster og snak om hensigt, afsender og modtager. Fx personlige beretninger, biografi, digte, noveller genfortælling og fortælling, en beskrivende tekst, replikker, fagtekster, instruktioner osv. Der arbejdes med skrivning som en færdighed og et kommunikationsredskab. Forslag til fælles materialer: Ny dansk for femte (Gyldendal), Fandango 5 (Gyldendal) Daglig Dosis 5 (Camåe), Stav 5 (Dansk Psykologisk Forlag), Skrivevejen 5 (Alinea), Diktat for alle (Gyldendal), Mango 2 - latinske betegnelser (Gyldendal), Øveklar læsning og retskrivning klasse (Gyldendal), Kanon i dansk (Gyldendal). Forståelsesorme (fra Akea) (mindmap, aktantmodel, berettermodel) Træning af læsehastighed Individuelle opgaver Udbygget ordlæsning 3 og 4 (Hogrefe) Forslag til læreren Se under : Generelt, Læseforståelsesstrategier. Faglig læsning, notatteknik. se under: Læsning Arbejdsark til læsning. 26

27 Aktivitetsforslag fortsat Faglitteratur med ideer til læsning i alle fag: Gerd Fredheim: At læse for at lære en praksisbog (Gyldendal) Lisbeth Hoff og Anette H. Madsen: Læseforståelse i praksis. (Gyldendal) Elisabeth Arnbak: Læsedetektiven 1- Faglig læsning. (Gyldendal) Læsning og skrivning i alle fag (Dafolo) Aktivitetsforslag - faglig læsning Matematik Centrale ord og begreber kan samles i en matematikordbog. Kendetegn inden for matematikkens sprog kan være: betegnelser for processer: Addere, multiplicere betegnelser for egenskaber: buet, stump, ligesidet betegnelser for funktioner: ligninger Kendte ord bruges på en ny måde: punkt ikke en del af en dagsorden eller lignende, men et bestemt sted i et koordinatsystem. søjle ikke en del af en antik bygning, men en del af et diagram skærer ikke at skære noget over, men to linjer der mødes Ordbogen kunne også indeholde en sammenfatning af hvert afsnit, eleverne kommer igennem. Eleverne kan allerede nu formodentlig bruge procesnotater (bilag 14) ved tekststykker. På 5. klassetrin kan elevernes forståelse af tekststykker øges ved at lade eleverne lave tekststykker til hinanden Selve procesnotatet kunne justeres, således at eleverne ikke længere skal tegne deres opgaveløsning. Natur/teknik Det kan anbefales at fortsætte arbejdet med fagenes ordbog. Derudover vil der i mange Natur/teknik tekster optræde taksonomier. En taksonomi er en tekst, hvor tekniske termer introduceres, defineres, beskrives og klassificeres. Et eksempel: Atomer er sammensat af tre forskellige slags partikler, nemlig protoner, elektroner og neutroner. For bedre at forstå denne sammenhæng kan læreren i en klasseundervisningssituation lave mindmaps på tavlen, for at vise sammenhængen. Det anbefales på dette klassetrin, at eleverne ikke selvstændigt skal lave mindmaps, men at de laves i samarbejde med hinanden og med læreren. Se eksempel på mindmap - under faglig læsning, notatteknikker. Historie og kristendomskundskab Arbejdet med den berettende teksttype fortsættes. Begivenhederne skal kunne genfortælles i den rækkefølge, de har fundet sted. Notatteknikken, tidslinje (bilag 15) kan eleverne nu prøve at benytte selvstændigt og individuelt i forbindelse med læsning af tekster. På dette klassetrin kan eleverne introduceres for en alternativ notatteknik til berettende tekster, nemlig kolonnenotatet (bilag 9). Metoden kan benyttes på tavlen, mens eleverne skriver med i deres hæfter. Se eksempel på notatteknikker på: se under: Faglig læsning, notatteknikker. Eleverne skal stadig forholde sig kildekritisk til teksterne. Samtal med eleverne om denne skelnen mellem fiktion, fakta og faktion. Lad eventuelt eleverne selv fortælle skriftligt om det historiske emne både ved at skrive en faktatekst og en faktionstekst. Dette kan gøres ved at benytte VØL modellen (bilag 6-7). Ofte vil en del af de spørgsmål, som eleverne har ønsket svar på, ikke være blevet besvaret. På dette klassetrin kan eleverne begynde at finde svar andre steder, såsom i bøger eller på internettet. Arbejdet med fagenes ordbog kan fortsættes. 27

28 Evaluering /test der kan anvendes Skriftsproglig udvikling - bogstavprøver, ordlæseprøver, staveprøver, sætningslæseprøver og tekstlæseprøver (Hogrefe) LÆS 5 Læsemåleren (Gyldendal) Webprøvertildansk5-6.gyldendal.dk der skal anvendes Skriftsproglig udvikling sætningslæseprøve 2 og tekstlæseprøve 6-8 (Hogrefe) Prøvernes sværhedsgrad vælges i forhold til elevernes niveau. ST5 (Dansk Psykologisk Forlag) Typiske kendetegn for en læser i 5. kl. Kender og bruger forskellige læseteknikker og læseforståelsesstrategier bevidst. Læser med forståelse og indlevelse skønlitteratur og fagtekster. Kan fastholde hovedindholdet af det læse i skriftlig form. Er selv med til at oparbejde læserutiner og læsekultur. Ved afslutningen af 5. Klassetrin bør elevens læsehastighed ved læsning af en alderssvarende, skønlitterær tekst (LIX 25-30) være ord i minuttet. 28

29 Læsning og skrivning i 6. klasse Læsning i 6. klasse Fælles mål: Dansk Nedenstående er skal- opgaver fra Tønder Kommunes sprog- og læsepolitik for klasse Fortsat udfordring på afkodning En sikker, automatiseret afkodning er vigtig for at lette forståelsesarbejdet. Jo flere resurser der bruges på afkodning i læseprocessen, jo færre resurser er der til forståelse af teksten. Derfor er det vigtigt at fortsætte arbejdet med at udfordre og udvikle den enkeltes afkodning både på mellemtrinnet og i overbygningen. Udfordring og udvikling af afkodning foregår primært gennem læsning af tekst mængden af læst tekst er en afgørende faktor, når det handler om at få en sikker, automatiseret afkodning. Endvidere kan man i den daglige undervisning arbejde med afkodning af kontekstfrie ord - altså med ord, der ikke optræder i en tekstlig kontekst, men fx på ordlister. Det skærper afkodningen, når et ord skal afkodes uden for konktekst, fordi der så ikke gives nogen hjælp, men der alene er behov for sikker afkodning (Elbro). Arbejde med den enkelte elevs gentagne højtlæsning af et kortere tekststykke påvirker afkodningen. Efterhånden vil eleven læse teksten højt uden fejl og med stadigt mere sikker intonation, pausering etc. Det vil på sigt være med til at gøre elevens afkodning mere sikker. For Tønder kommune gælder følgende: Forpligtigelsen til at udvikle elevernes faglige læsning er ikke kun dansklærerens, men kræver hele lærerteamets opmærksomhed. De lærere, som underviser i fag, hvor der bruges faglige tekster, må arbejde med de tekster, som er typiske for deres fagområder og det gælder hele skoleforløbet. Lærerne i teamet laver klare aftaler om og koordinerer indholdet i undervisningen i faglig læsning. Generelt om læsning i 6. klasse De grundlæggende læsefærdigheder skal fortsat udvikles ved en systematisk og omhyggelig læseundervisning på mellemtrinnet. Der skal være fokus på konsolidering og automatisering af læsefærdigheder, på læselyst og på udvikling af strategier til læseforståelse i alle fag. 29

30 Tiltag på 6. klasses niveau for Løgumkloster distrikt Undervisning i udvalgte læsestrategier (bilag 2) og læseforståelsesstrategier (bilag 2a) Se under: Læseforståelsesstrategier - faglig læsning, notatteknik, læsehuskeliste (bilag 8). Læsekursus Forståelsesstrategier Læseteknikker Computerkendskab Fagligt læsekursus i fagene Evaluering Der drøftes, med alle implicerede parter, hvordan den løbende evalueringens resultater kan anvendes i den differentierede undervisning. 30

31 Aktivitetsforslag Træne afkodnings- og forståelsesstrategier. Træne ordkendskab, herunder søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk i trykte og elektroniske medier. Undervisning i faglig læsning og skrivning. Læseaktiviteter, hvor man synliggør læsning fx boganmeldelse eller præsentation af læste bøger. Oplæsning. Lærerens oplæsning kan inspirere til videre læsning og gør en svær tekst lettere at genlæse. Læsning af fællestekst - på klassen eller makkerlæsning. Selvstændig læsning. Ved afslutningen af 6. Klassetrin bør elevens læsehastighed ved læsning af en alderssvarende, skønlitterær tekst (LIX 30-35) være 175 ord i minuttet, eller højere. Det er vigtigt at der læses frilæsning min. 30 min. hjemme hver dag (Brug fx læselog, læsekontrakt). Læsemængden skal som minimum være den samme som foregående år, men meget gerne øges. Dette afgøres individuelt elev for elev. Et godt udgangspunkt vil være mindst 3000 sider i løbet af året. Fortælleøvelser og oplæsningsøvelser brug mobil eller anden lydoptager læg mærke til tonen, hastigheden og pauserne. Gengiv derefter det samme med mimik og kropssprog. En læseforståelsesstrategi er en bevidst, målstyret handling, der kan udføres før, under eller efter læsning af en tekst med henblik på forskellige elementer i læseforståelsen. OBS: husk før, under og efter læsestrategier. (40 % før, 50 % under og 10 % efter) - se Elevens tjekliste (bilag 4) En læseteknik eller læsemåde er en bestemt måde at angribe en tekst på (bilag 5) Punktlæsning Skimning Ekstensiv læsning Intensiv læsning Nærlæsning Notatteknik Læseteknikkerne nærlæsning, oversigtslæsning og punktlæsning konsolideres og videreudvikles. I stedet for kun at lade eleverne bruge teknikkerne i bøger, bør færdighederne også trænes på internettet generelt og på udvalgte hjemmesider. Genrekendskab både mundtligt og skriftligt: Find forskellige slags tekster og snak om hensigt, afsender og modtager. Fx personlige beretninger, biografi, digte, noveller genfortælling og fortælling, en beskrivende tekst, replikker, fagtekster, instruktioner osv. Der arbejdes med skrivning som en færdighed og et kommunikationsredskab Forslag til fælles materialer: Ny dansk for sjette (Gyldendal), Fandango 6 (Gyldendal. Daglig Dosis 6 (Camåe), Stav 6 (Dansk Psykologisk Forlag), Skrivevejen 6 (Alinea), Diktat for alle (Gyldendal), Styr på læsning kl. (Gyldendal), Mango 2 - latinske betegnelser, (Gyldendal), Øveklar læsning og retskrivning klasse (Gyldendal), Kanon i dansk (Gyldendal). Forståelsesorme (fra Akea) (mindmap, aktantmodel, berettermodel) Træning af læsehastighed Forslag til læreren se under: Faglig læsning, Notatteknikker se under: Læsning Arbejdsark til læsning 31

32 Aktivitetsforslag fortsat Faglitteratur med ideer til læsning i alle fag: Gerd Fredheim: At læse for at lære en praksisbog i læringsstrategier (Gyldendal) Lisbeth Hoff og Anette H. Madsen: Læseforståelse i praksis. (Gyldendal) Elisabeth Arnbak: Læsedetektiven 1- Faglig læsning. (Gyldendal) Læsning og skrivning i alle fag (Dafolo) Michael Wahl Andersen: Matematiske billeder, sprog og læsning (Dafolo) Lisser Rye Ejersbo og Bo Steffensen: Læsning i matematik for dansk og matematiklærere (Forlaget for Matematik & Nationalt Videncenter for Læsning) Aktivitetsforslag - faglig læsning Matematik Centrale ord og begreber kan samles i en matematikordbog. Kendetegn inden for matematikkens sprog kan være: betegnelser for processer: Addere, multiplicere betegnelser for egenskaber: buet, stump, ligesidet betegnelser for funktioner: ligninger Kendte ord bruges på en ny måde: punkt ikke en del af en dagsorden eller lignende, men et bestemt sted i et koordinatsystem. søjle ikke en del af en antik bygning, men en del af et diagram skærer ikke at skære noget over, men to linjer der mødes Ordbogen kunne også indeholde en sammenfatning af hvert afsnit, eleverne kommer igennem. Eleverne kan allerede nu formodentlig bruge procesnotater (bilag 14) ved tekststykker. På 6. klassetrin kan elevernes forståelse af tekststykker øges ved at lade eleverne lave tekststykker til hinanden Selve procesnotatet kunne justeres, således at eleverne ikke længere skal tegne deres opgaveløsning. Natur/teknik Det kan anbefales at fortsætte arbejdet med fagenes ordbog. Derudover vil der i mange Natur/teknik tekster optræde taksonomier. En taksonomi er en tekst, hvor tekniske termer introduceres, defineres, beskrives og klassificeres. Et eksempel: Atomer er sammensat af tre forskellige slags partikler, nemlig protoner, elektroner og neutroner. For bedre at forstå denne sammenhæng kan læreren i en klasseundervisningssituation lave mindmaps på tavlen, for at vise sammenhængen. Det anbefales på dette klassetrin, at eleverne ikke selvstændigt skal lave mindmaps, men at de laves i samarbejde med hinanden og med læreren. Se eksempel på mindmap se under: Faglig læsning, notatteknikker. Historie og kristendomskundskab Arbejdet med den berettende teksttype fortsættes. Begivenhederne skal kunne genfortælles i den rækkefølge, de har fundet sted. Notatteknikken, tidslinje (bilag 15) kan eleverne nu prøve at benytte selvstændigt og individuelt i forbindelse med læsning af tekster. På dette klassetrin kan eleverne introduceres for en alternativ notatteknik til berettende tekster, nemlig kolonnenotatet (bilag 9). Metoden kan benyttes på tavlen, mens eleverne skriver med i deres hæfter. Se eksempel på notatteknikker på: se under: Faglig læsning, notatteknikker. Eleverne skal stadig forholde sig kildekritisk til teksterne. Samtal med eleverne om denne skelnen mellem fiktion, fakta og faktion. Lad eventuelt eleverne selv fortælle skriftligt om det historiske emne både ved at skrive en faktatekst og en faktionstekst. Dette kan gøres ved at benytte VØL modellen (bilag 6 7). Ofte vil en del af de spørgsmål, som eleverne har ønsket svar på, ikke være blevet besvaret. På dette klassetrin kan eleverne begynde at finde svar andre steder, såsom i bøger eller på internettet. Arbejdet med fagenes ordbog kan fortsættes. 32

33 Evaluering /test der kan anvendes Skriftsproglig udvikling - bogstavprøver, ordlæseprøver, staveprøver, sætningslæseprøver og tekstlæseprøver (Hogrefe) Læsemåleren (Gyldendal) Webprøvertildansk5-6.gyldendal.dk Elevprofilskema (Nationale test) der skal anvendes Nationale test dansk, læsning: frivillig for 6. klasse i efteråret og obligatorisk i foråret Skriftsproglig udvikling tekstlæseprøve 7-8 (Hogrefe) Prøvernes sværhedsgrad vælges i forhold til elevernes niveau. ST6 (Dansk Psykologisk Forlag) Typiske kendetegn for en læser i 6. kl. Kender og bruger forskellige læseteknikker og læseforståelsesstrategier bevidst. Læser med forståelse og indlevelse skønlitteratur og fagtekster. Kan fastholde hovedindholdet af det læse i skriftlig form. Er selv med til at oparbejde læserutiner og læsekultur. Ved afslutningen af 6. Klassetrin bør elevens læsehastighed ved læsning af en alderssvarende, skønlitterær tekst (LIX 30-35) være 170 ord i minuttet. 33

34 Læsning og skrivning i 7. klasse Læsning i 7. klasse Fælles mål: Dansk Nedenstående er skal opgaver fra Tønder Kommunes sprog- og læsepolitik for klasse Elevernes læsefærdigheder skal fortsat udvikles ved en systematisk og omhyggelig læseundervisning i overbygningen. Nogle elever har brug for ekstra opmærksomhed for at variere læsehastigheden. Læsehastigheden varierer alt efter formålet med læsningen, så den hænger sammen med elevens brug af forskellige læseteknikker: punktlæsning, oversigtslæsning, nærlæsning osv. Den faglige læsning er fortsat i fokus og udvikles i takt med, at teksterne i undervisningen og fritiden bliver stadig mere komplekse og omfangsrige. Elevens ordforråd og begrebsverden udvikles i alle fag. Forpligtelsen til at udvikle elevernes faglige læsning er ikke kun dansklærerens, men kræver hele lærerteamets opmærksomhed. Lærerne i teamet laver klare aftaler om og koordinerer indholdet i undervisningen i faglig læsning. Generelt om læsning i 7. klasse I udskolingen øges fokus på læsning og forståelse af informerende og faglitterære tekster. Kompleksiteten i tekster fordrer, at eleverne kan skelne mellem teksttyper, og der stilles dermed større krav til elevernes evne til at vælge hensigtsmæssige læsemetoder og læseforståelsesstrategier. Læsning defineres som det at læse for at lære, tilegne sig ny viden og forholde sig til den virkelighed, som man er en del af. Dette gælder læsning i alle fag. Fagligt ordkendskab Genrekendskab (kendskab til teksttyper) Evne til at aktivere relevant forhåndsviden om emnet og integrere ny med allerede eksisterende viden. Evne til at drage følgeslutninger Metakognitive færdigheder (fx bevidsthed om læseformål og læseudbytte) Kendskab til særlige sproglige træk ved fagets tekster Evne til at følge den røde tråd i teksterne. Alle lærere, såvel dansklærere som faglærere, er ansvarlige for at undervise i den faglige læsning. 34

35 Tiltag på 7. klasses niveau for Løgumkloster distrikt Undervisning i udvalgte læsestrategier (bilag 2) og læseforståelsesstrategier (bilag 2a) Se under: Generelt, læseforståelsesstrategier - faglig læsning, notatteknik, læsehuskeliste (bilag 8). Læsekursus Forståelsesstrategier Læseteknikker Computerkendskab Fagligt læsekursus i fagene Evaluering Der drøftes, med alle implicerede parter, hvordan den løbende evalueringens resultater kan anvendes i den differentierede undervisning. Aktivitetsforslag Eleverne træner fortsat oplæsning. Eleverne kan vælge nogle for dem væsentlige uddrag af skøneller faglitterære tekster, som de læser højt for klassen. Efter oplæsningen kan der argumenteres for valget af uddrag. Eleverne skal fortsat læse dagligt. Dansklæreren kan introducere eleverne for en læsehuskeliste, som træner det at være en aktiv læser. Det kan afprøves et par gange i løbet af skoleåret, da den er tidskrævende. Læsehuskelisten kan bruges i mange fag (bilag 8). Læseteknikker som nærlæsning, punktlæsning, oversigtslæsning og skimmelæsning skal trænes og konsolideres i alle fag (bilag 5). Indfør i løbet af skoleåret forskellige notatteknikker fx: Kolonnenotat (bilag 9) Kompositionsdiagram (bilag 10 - eksempel) Årsag-følge kort (bilag 11-eksempel) Tekstproblemløsningsark (bilag12) Venn-diagram (bilag 13) Procesnotater (bilag 14) Aftal i teamet, hvilke fag der introducerer hvilke notatteknikker. Disse kan også anvendes i naturfagene, historie, kristendom og samfundsfag og for procesnotaters vedkommende matematik. Der arbejdes med skrivning som en færdighed og et kommunikationsredskab. Forslag til fællesmaterialer: Styr på læsning kl., Mango 3 - latinske betegnelser, (Gyldendal), Dansk Direkte (Gyldendal) Prøveforeredende læsetræningssæt 8. klasse (Graff) Kanon i dansk (Gyldendal) Forslag til læreren se under: Faglig læsning, notatteknikker se under: Læsning arbejdsark til læsning. 35

36 Aktivitetsforslag fortsat Faglitteratur med ideer til læsning i alle fag: Gerd Fredheim: At læse for at lære - en praksisbog i læringsstrategier (Gyldendal) Lisbeth Hoff og Anette H. Madsen: Læseforståelse i praksis. (Gyldendal) Elisabeth Arnbak: Læsedetektiven 1- Faglig læsning. (Gyldendal) Læsning og skrivning i alle fag (Dafolo) Aktivitetsforslag faglig læsning Matematik Udarbejd en ordbog til matematikfaglige begreber og bevidstgør eleverne om det særlige ved matematiksproget. Vær bevidst om, at eleverne skal kunne skelne mellem definitioner og almindelige sætninger. Definitioner forekommer hyppigt i naturfaglige tekster. Et eksempel kunne være følgende: En retvinklet trekant er en todimensionel figur, som har tre rette sider og en vinkelsum på 180 grader. To af vinklerne er spidse, men den tredje er ret. I arbejdet med ordbogen kan eleverne i samarbejde med læreren prøve at lave deres egne definitioner af nye faglige ord, begreber eller emneområder. Hvordan gøres en definition så præcis som muligt? Arbejd med procesnotater (bilag 14). Geografi, biologi og fysik Lav eventuelt en fælles fagenes ordbog. Læreren skal være opmærksom på, at eleverne skal kunne skelne mellem berettende, beskrivende, forklarende, instruerende og diskuterende teksttyper. Bliv enige om teksttypen før læsning, så eleverne ud fra læseformålet kan vælge den rigtige læsemåde. De kan også bedre i samarbejde med læreren vælge den bedst egnede notatteknik, fx kolonnenotat (bilag 9), tidslinjereferat, resume, tekstproblemløsningsark (bilag 12) eller fysik læselog og forsøgsvejledning (bilag 17) Historie og kristendom Det er en god idè at tage notater til berettende tekster som fx tidslinje (bilag15), kolonnenotater (bilag 9) eller årsag- virkning (bilag 16). Til diskuterende tekster kan vælges notatformen tekstproblemløsning (bilag 12). Denne notatform er også anvendelig til berettende tekster. Læsning i fagene generelt Det er vigtigt fortsat at arbejde eksplicit med fagbøgers opbygning med fokus på indholdsfortegnelse, overskrifter, illustrationer, billedtekster, faktabokse, bagsideinformationer etc. Giv gerne anvisninger til, hvordan tekstsiden kan læses. Husk altid tydeligt læseformål. Arbejd ind imellem med læsehuskelisten (bilag 8), der træner den aktive læseindstilling. Læsning i fagene: se under: Læsning arbejdsark til læsning. 36

37 Evaluering /test der kan anvendes Elevernes læsehastighed kan måles i henholdsvis begyndelsen og slutningen af skoleåret. Det er væsentligt, at læseforståelsen er på plads i forbindelse med måling af læsehastighed. Der kan udarbejdes kvalitative kontrolspørgsmål til de tekster, der anvendes. Gyldendals webprøver der skal anvendes ST7 (Dansk Psykologisk Forlag) Typiske kendetegn for en læser i udskolingen 7. klasse 9. klasse Eleverne mestrer at anvende forskellige læsemetoder, samt forstår at anvende forskellige læsestrategiver til en given tekst. Eleverne kan fastholde det læste ved hjælp af notatteknikker Eleverne kan anvende det læste (skøn- og faglitteratur) til at blive klogere på sig selv læse med bevidsthed om egen udbytte og omsætte til egen funktionel viden. Elevernes læsehastighed bør i midten af udskolingen ved en aldersvarende skønlitterær tekst være på ord pr. minut. 37

38 Læsning og skrivning i 8. klasse Læsning i 8. klasse Fælles mål: Dansk Elevernes læsefærdigheder skal fortsat udvikles ved en systematisk og omhyggelig læseundervisning i overbygningen. Nogle elever har brug for ekstra opmærksomhed for at variere læsehastigheden. Læsehastigheden varierer alt efter formålet med læsningen, så den hænger sammen med elevens brug af forskellige læseteknikker: punktlæsning, oversigtslæsning, nærlæsning osv. Den faglige læsning er fortsat i fokus og udvikles i takt med, at teksterne i undervisningen og fritiden bliver stadig mere komplekse og omfangsrige. Elevens ordforråd og begrebsverden udvikles i alle fag. Se beskrivelse på mellemtrinnet. Generelt om læsning i 8. klasse Multiple tekster (mange forskellige teksttyper) I de ældste klasser er der mere og mere fokus på at integrere viden fra flere forskellige kilder om samme emne. Udfordringen er, at flere kilder kan have modstridende opfattelse af et emne, som læreren må forholde sig til, og som kan nuancere den viden, der udvikles. Når der arbejdes med multiple tekster, bliver emnet for eleven mindre knyttet til en bestemt tekst, og indholdet bliver dermed lettere at huske og anvende i nye situationer. Det fremmer elevernes udbytte af læsningen af multiple tekster: at de har forhåndskendskab til emnet at de kender mange teksttyper at de har et læseformål at de uddyber tekstindhold, identificerer ligheder og forskelle på tværs af tekster at de overvåger forståelsen at de har opmærksomhed på kilden, teksttypen, tid og sted med henblik på at vurdere troværdigheden Læselyst For at eleverne kan udvikle deres læsefærdigheder i takt med, at teksterne bliver mere og mere udfordrende, er det vigtigt, at de læser meget i passende tekster. Elever er i dag aktive mediebrugere i fritiden, hvor de anvender skriftsproget både læsning og skrivning i meget varierende sammenhænge. Dette bidrager også til opbygning af funktionelle læsefærdigheder, og bør tænkes ind i læseundervisningen. Der skal arbejdes bevidst med læselyst og læsekultur, der udfordrer og stimulerer gennem et varieret udvalg af alle slags tekster og samvær herom. Klassens fællesskab om fortællingen som fører ud i forskellige universer, hvor tid og sted er en anden. Læseklubber med interesselæsning, både i digitale og analoge tekster Lærerens oplæsning for klassen Forfatterbesøg Mv. 38

39 Tiltag på 8. klasses niveau for Løgumkloster distrikt Undervisning i udvalgte læsestrategier (bilag 2) og læseforståelsesstrategier (bilag 2a). Se under: Generelt, Læseforståelsesstrategier. Faglig læsning, notatteknik, læsehuskeliste (bilag 8). Læsekursus Forståelsesstrategier Læseteknikker Computerkendskab Fagligt læsekursus i fagene Evaluering Der drøftes, med alle implicerede parter, hvordan den løbende evalueringens resultater kan anvendes i den differentierede undervisning. Aktivitetsforslag I 8. klasse bør eleverne trænes i prøvelignende situationer som fx tidligere udgaver af Folkeskolens afgangsprøver. De kan på skift holde foredrag for hinanden med brug af forskellige hjælpemidler. Ved afslutningen af 8. klasse bør læsehastigheden være på min. 250 ord i minuttet. Mål elevernes læsehastighed i begyndelsen og slutningen af skoleåret. Mål evt. hastigheden på både skøn- og faglitteratur for at sætte fokus på, at eleven bør tilpasse læsehastigheden efter teksttypen. For at sikre læseforståelsen i forhold til hastighedsmålingen skal der være kvalitative kontrolspørgsmål til teksterne. Ved slutningen af 8. klasse bør alle tidligere indlærte notatteknikker kunne anvendes af eleverne selvstændigt. Se notatteknikker under bilag. Det er ikke kun læsemængden, men også genrevariationen, der er vigtig. Læs derfor både fag- og skønlitteratur. Lad eleverne arbejde med deres læsehuskeliste (bilag 8) et par gange om året. Det er en tidskrævende proces, men et godt værktøj til at skabe aktive læsere. Der arbejdes med skrivning som en færdighed og et kommunikationsredskab. Forslag til fællesmaterialer: Styr på læsning kl. (Gyldendal), Mango 3 - latinske betegnelser (Gyldendal), Dansk Direkte (Gyldendal), (Gyldendal), Kanon i dansk (Gyldendal) Prøveklar 9. klasse, læsning og retskrivning (Gyldendal), Prøveforeredende læsetræningssæt 8. klasse (Graff), Min ottende danskbog (Delta), Tjek på teksten (Gyldendal). Forslag til læreren se under: Faglig læsning, Notatteknikker se under: Læsning Arbejdsark til læsning. Faglitteratur med ideer til læsning i alle fag: Gerd Fredheim: At læse for at lære - en praksisbog i læringsstrategier (Gyldendal) Lisbeth Hoff og Anette H. Madsen: Læseforståelse i praksis. (Gyldendal) Elisabeth Arnbak: Læsedetektiven 1- Faglig læsning. (Gyldendal) Læsning og skrivning i alle fag (Dafolo) 39

40 Aktivitetsforslag faglig læsning Matematik Fortsæt arbejdet med fagordbogen samt de kendetegn, der er typiske for matematiksproget. I arbejdet med ordbogen arbejdes der med, at eleverne selvstændigt definerer nye faglige ord, begreber samt emneområder. Definitionerne skal være så præcise som muligt. Se eksempel på definition under matematik 7. årgang. Fortsæt arbejdet med at bruge procesnotater (bilag 14). Lad også eleverne lave procesnotater over deres egne måder at løse en opgave på. Det er for mange vigtigt at visualisere opgaven for at forstå. Geografi, biologi og fysik/kemi Arbejdet med fagenes ordbog fortsætter og udbygges. De centrale ord og begreber for årgangen føres løbende ind i ordbogen. I trinmålene nævnes begreber som magnetisme, korrosion, tyngdekraft, temperatur, tryk, luftfugtighed, fotosyntese respiration, næringsstoffer m.m. På dette trin bør arbejdet med fagenes ordbog styres af eleverne selv med evt. vejledning af læreren. Eleverne skal kunne skelne mellem forskellige teksttyper og indstille deres læsemåde efter teksttypen og læseformålet. De bør også kunne vælge passende notatteknikker selvstændigt. Se notatteknikker under bilag (fx bilag 12 og 17). Arbejd ind imellem med læsehuskelisten (bilag 8), der træner den aktive læseindstilling. Historie og samfundsfag Den berettende teksttype, som er typísk i historietekster, suppleres nu med beskrivende og diskuterende tekster fra samfundsfag. Gør eleverne opmærksomme på læseformålet, så eleverne kan vælge den bedste læsemåde til de forskellige tekster. Eleverne skal kunne tage notater til de forskellige teksttyper enten i form af tidslinjer (bilag 15), kolonnenotater (bilag 9), kompositionsdiagrammer (bilag 10), tekstproblemløsningsark (bilag 12) eller venn-diagrammer (bilag 13). Se også eksempler på notatteknikker under bilag. Fortsæt med fagenes ordbog. Her kan fagenes ord og begreber skrives ind, så det faglige ordforråd øges. Læsning i fagene generelt Eleverne forventes efterhånden selv at kunne opstille læseformål mere selvstændigt, dog i et vejledende samarbejde med læreren. Arbejdet med notatteknikker foregår som et led i arbejdet med læseformål og teksttyper. Sammenhængen mellem teksttype, læseformål og notatteknikker skal efterhånden være indlysende. Links vedr. læsning i fagene: se under: Læsning arbejdsark til læsning. 40

41 Evaluering /test der kan anvendes Elevernes læsehastighed kan måles i henholdsvis begyndelsen og slutningen af skoleåret. Det er væsentligt, at læseforståelsen er på plads i forbindelse med måling af læsehastighed. Der kan udarbejdes kvalitative kontrolspørgsmål til de tekster, der anvendes. Gyldendals webprøver. der skal anvendes Nationale test dansk, læsning: frivillig for 8. klasse i efteråret og obligatorisk i foråret. ST8 (Dansk Psykologisk Forlag) Typiske kendetegn for en læser i udskolingen 7. klasse 9. klasse Eleverne mestrer at anvende forskellige læsemetoder, samt forstår at anvende forskellige læsestrategiver til en given tekst. Eleverne kan fastholde det læste ved hjælp af notatteknikker Eleverne kan anvende det læste (skøn- og faglitteratur) til at blive klogere på sig selv læse med bevidsthed om eget udbytte og omsætte til egen funktionel viden. Elevernes læsehastighed bør i midten af udskolingen ved en aldersvarende skønlitterær tekst være på ord pr. minut. 41

42 Læsning og skrivning i 9. klasse Læsning i 9. klasse Fælles Mål Dansk Elevernes læsefærdigheder skal fortsat udvikles ved en systematisk og omhyggelig læseundervisning i overbygningen. Nogle elever har brug for ekstra opmærksomhed for at variere læsehastigheden. Læsehastigheden varierer alt efter formålet med læsningen, så den hænger sammen med elevens brug af forskellige læseteknikker: punktlæsning, oversigtslæsning, nærlæsning osv. Den faglige læsning er fortsat i fokus og udvikles i takt med, at teksterne i undervisningen og fritiden bliver stadig mere komplekse og omfangsrige. Elevens ordforråd og begrebsverden udvikles i alle fag. Se beskrivelse på mellemtrinnet. Generelt om læsning i 9. klasse Multiple tekster (mange forskellige teksttyper) I de ældste klasser er der mere og mere fokus på at integrere viden fra flere forskellige kilder om samme emne. Udfordringen er, at flere kilder kan have modstridende opfattelse af et emne, som læreren må forholde sig til, og som kan nuancere den viden, der udvikles. Når der arbejdes med multiple tekster, bliver emnet for eleven mindre knyttet til en bestemt tekst, og indholdet bliver dermed lettere at huske og anvende i nye situationer. Det fremmer elevernes udbytte af læsningen af multiple tekster: at de har forhåndskendskab til emnet at de kender mange teksttyper at de har et læseformål at de uddyber tekstindhold, identificerer ligheder og forskelle på tværs af tekster at de overvåger forståelsen at de har opmærksomhed på kilden, teksttypen, tid og sted med henblik på at vurdere troværdigheden Læselyst For at eleverne kan udvikle deres læsefærdigheder i takt med, at teksterne bliver mere og mere udfordrende, er det vigtigt, at de læser meget i passende tekster. Elever er i dag aktive mediebrugere i fritiden, hvor de anvender skriftsproget både læsning og skrivning i meget varierende sammenhænge. Dette bidrager også til opbygning af funktionelle læsefærdigheder, og bør tænkes ind i læseundervisningen. Der skal arbejdes bevidst med læselyst og læsekultur, der udfordrer og stimulerer gennem et varieret udvalg af alle slags tekster og samvær herom. Klassens fællesskab om fortællingen som fører ud i forskellige universer, hvor tid og sted er en anden. Læseklubber med interesselæsning, både i digitale og analoge tekster Lærerens oplæsning for klassen Forfatterbesøg Mv. 42

43 Aktivitetsforslag I 9. klasse bør eleverne trænes i prøvelignende situationer som fx tidligere udgaver af Folkeskolens afgangsprøver. De kan på skift holde foredrag for hinanden med brug af forskellige hjælpemidler. Forskellen på højtlæsning og oplæsning trænes. Til oplæsning kan eleverne vælge centrale dele af en tekst, som de finder særligt vigtigt for tolkning og forståelse af teksten. Lad eleverne begrunde valget af uddrag. Ved afslutningen af 9. klasse bør læsehastigheden være på min. 250 ord i minuttet. Eleverne skal fortsat træne og anvende forskellige læsemetoder og et bredt udvalg af forståelsesstrategier. Eleverne skal være bevidste om, hvilke læsemåder de bruger hvornår. Kræver teksten eller læseformålet at der nærlæses, skimmelæses eller punktlæses. Det kan også være, at der skal illustrationslæses. Eleverne motiveres til at anvende forskellige læsestrategier (bilag 2) og læseforståelsesstrategier (bilag 2a) før, under og efter læsningen. Der arbejdes med skrivning som en færdighed og et kommunikationsredskab. Forslag til fællesmaterialer: Vild med dansk 9 (Gyldendal), Styr på læsning kl. (Gyldendal), Prøveklar 9. klasse, læsning og retskrivning (Gyldendal), Dansk Direkte 9 (Gyldendal), (Gyldendal), Kanon i dansk (Gyldendal), Min niende danskbog (Delta), Tjek på teksten (Gyldendal). Forslag til læreren se under: Faglig læsning, notatteknikker se under: Læsning arbejdsark til læsning. Faglitteratur med ideer til læsning i alle fag: Gerd Fredheim: At læse for at lære - en praksisbog i læringsstrategier (Gyldendal) Lisbeth Hoff og Anette H. Madsen: Læseforståelse i praksis. (Gyldendal) Elisabeth Arnbak: Læsedetektiven 1- Faglig læsning. (Gyldendal) Læsning og skrivning i alle fag (Dafolo). 43

44 Faglig læsning Matematik Læse faglige tekster samt forstå og forholde sig til informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk. Opstille, behandle, afkode, analysere og forholde sig kritisk til modeller, der gengiver træk fra virkeligheden, bl.a. ved hjælp af regneudtryk, tegning, diagrammer, ligninger, funktioner og formler. Opstille, afgrænse og løse både rent faglige og anvendelsesorienterede problemer og vurdere løsningerne bl.a. med henblik på at generalisere resultater. Biologi, geografi og fysik/ kemi Læse og forstå informationer i faglige tekster. Eleverne skal have en høj bevidsthed om deres udbytte af læsningen. Eleverne skal have kendskab til væsentlige ord og begreber inden for fagenes terminologi. Eleverne skal kunne fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af selvvalgt, hensigtsmæssig notatteknik. Historie og samfundsfag Eleverne skal kunne forstå den berettende teksttype og selvstændigt kunne problematisere indholdet bl.a. ved hjælp af tekstproblemløsning (bilag 12). Eleverne skal kunne forholde sig kildekritisk til informerende tekster. Eleverne skal have en høj bevidsthed om deres udbytte af læsningen. Eleverne skal have kendskab til væsentlige ord og begreber inden for fagenes terminologi. Eleverne skal kunne fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af selvvalgt, hensigtsmæssig notatteknik. Læsning i fagene generelt Det forventes at elevernes arbejde med læseformål og notatteknik er så automatiseret, at eleverne selvstændigt arbejder med at tilpasse notatteknikker til egne lærings- og forståelsesstrategier samt teksttyper. De skal selvstændigt kunne problematisere indholdet evt. ved brug af tekstproblemløsningsark (bilag 12). Se eksempel på skema over teksttyper og eksempler på notatteknikker under bilag. Links vedr. læsning i fagene: se under: Læsning arbejdsark til læsning 44

45 Evaluering /test der kan anvendes Gyldendals webprøver Eksamen Folkeskolens Afgangsprøve Typiske kendetegn for en læser i udskolingen 7. klasse 9. klasse Eleverne mestrer at anvende forskellige læsemetoder, samt forstår at anvende forskellige læsestrategiver til en given tekst. Eleverne kan fastholde det læste ved hjælp af notatteknikker Eleverne kan anvende det læste (skøn- og faglitteratur) til at blive klogere på sig selv læse med bevidsthed om eget udbytte og omsætte til egen funktionel viden. Elevernes læsehastighed bør i midten af udskolingen ved en aldersvarende skønlitterær tekst være på ord pr. minut. 45

46 Opdagende skrivning Bilag 1 46

47 Bilag 2 47

48 Bilag 2 a Læseforståelsesstrategier og andre litteraturpædagogiske værktøjer En læseforståelsesstrategi er en bevidst, målstyret handling, der kan udføres før, under eller efter læsningen af en tekst med henblik på forskellige elementer af læseforståelsen. Strategierne deles i 4 hovedkategorier: hukommelsesstrategier: bruges til at repetere dele af teksten for at huske den organisationsstrategier: bruges til at skabe overblik elaboreringsstrategier: bruges til at bearbejde den nye viden, så den integreres med elevens baggrundsviden overvågningsstrategier: bruges til at evaluere egen forståelse I det efterfølgende er vist en række forslag til anvendelsen af sådanne strategier eller værktøjer, både før, under og efter læsning. Mange af modellerne er nærmere beskrevet på Før læsning af en tekst: Genrekendskab teksttypekendskab Forfatterkendskab Emnekendskab Periodekendskab Titlens betydning Svære ord Ordkendskabskort Stil deres nysgerrighed VØL model Tip en tekst Lærers oplæsning Hvis genren er kendt af eleverne, så lad dem genopfriske genrekendetegnene før læsningen begynder. Kendte og forventelige strukturer hjælper på læseforståelsen. Måske har en eller flere af eleverne læst andet af samme forfatter lad dem fortælle. Fælles samtale om det emne, som teksten behandler. Fælles samtale om den tid, teksten er skrevet i eller den tid, handlingen foregår i. Lad eleverne komme med forudsigelser ud fra tekstens titel, måske kapiteloverskrifter. Gennemføres evt. som hurtigskrivning. Hvis teksten indeholder svære ord eller begreber, så gennemgå dem med klassen, før eleverne skal læse teksten. Svære, centrale ord eller begreber behandles grundigt på denne måde Hvis det er meningen at eleverne skal løse opgaver efter at have læst teksten, så lad dem se opgaverne før de går i gang med at læse. Læsning er altid nemmere, hvis man kender formålet. Velegnet til at tydeliggøre, hvad eleven lærer ved at læse teksten. Læreren laver på forhånd en tipskupon med sande og falske udsagn fra teksten, der skal læses. Eleverne gætter og retter til under læsning eller samlet gennemgang efter endt læsning. Ind imellem kan det give en god forforståelse og sikre en god begyndelse for alle, hvis læreren læser den første bid af teksten højt. 48

49 Under læsning af en tekst: Farao læsning Rollelæsning Meddigtning Moddigtning Skyg en person Citatmosaik Logskrivning Lav overskrifter til kapitler Synsvinkelskift Børn/voksne Stikord/overstregning/ understregning Biodigt Hvem er du? kort Dobbeltnotat Årsag-følge kort Forts. bilag 2a Eleverne læser i grupper. Hvert medlem i gruppen har en opgave. Bruges normalt til faglig læsning, men den kan sagtens bruges til skønlitteratur også. Sikrer at alle forstår hvert afsnit, før der læses videre. Mest relevant ved tekster, der er sprogligt svære for eleverne. Der er 4 roller: en oplæser, en referent, en overskriftsmester og en sammenhængsmester. Oplæseren læser første afsnit. Referenten giver et referat af det vigtigste indhold. Overskriftmesteren finder en dækkende overskrift, som alle skriver ned, sammenhængsmesteren forklarer sammenhængen med det forudgående eller prøver at forudsige, hvad der følger. Rollerne roterer med uret og næste afsnit læses. Kan bruges på rigtig mange måder! Tvinger læseren til at forholde sig aktivt til det læste. Eleven må ikke lave om på noget af det læste, men må gerne finde på nyt. Eleven må gerne lave om på noget af det læste. Hvad nu hvis Eleven noterer ned, hver gang der kommer oplysninger om en bestemt person i teksten. Bruges til at lave en personbeskrivelse på en lidt anderledes måde. Personen tegnes på et stykke papir og rundt om personen placeres talebobler med citater af personen. Citaterne skal sige noget om, hvordan personen er. Elevens egne tanker om det læste noteres ned undervejs. God øvelse til at vise læseforståelse, hvis ikke kapitlerne har navne i forvejen. Kan også bruges til faglige tekster, hvor hvert afsnit eksempelvis gives en overskrift. I tekster med en jeg-fortæller er denne metode måske mest oplagt. Rigtig god til at vise forskelle på personers væremåder og så selvfølgelig til at sætte fokus på det litteraturanalytiske begreb synsvinkel. Lad eleverne lave teksten om. Hvis hovedpersonerne er børn, så lav dem om til voksne, men behold samme motiv og tema! Rigtig god øvelse til netop at sætte fokus på det, der ikke ændrer sig motiv og tema! Find stikord i teksten, der efterfølgende kan bruges til at huske indholdet. Anderledes måde at lave en personbeskrivelse på. Linje 1: fornavn, linje 2: 3 tillægsord om personen, linje 3: slægtsforhold 3 eksempler, linje 4: elsker/holder af/kan lide 3 eksempler, linje 5: Føler 3 eksempler, linje 6: trænger til 3 eksempler, linje 7: frygter 3 eksempler, linje 8: giver 3 eksempler, linje 9: ønsker 3 eksempler, linje 10: efternavn Bruges til personbeskrivelser, fokus på indre personkarakteristik En kolonne, hvor eleverne skriver ned, hvad der sker på linjerne, en kolonne hvor de skriver ned, hvad der sker mellem linjerne og en kolonne, hvor de skriver, hvad de synes om det. Tvinger læseren til at nærlæse! Skal kun laves for korte tekststykker! Bruges til at gennemskue led i forklarende, faglitterære tekster. 49

50 Forts. bilag 2a Under læsning af en tekst: (fortsat) Kompositionsdiagram Mindmap Spændingskurve Sæt manglende oplysninger ind i teksten Tidslinie Kolonnenotat Bruges til at strukturere indholdet i beskrivende, faglitterære tekster, fx taksonomier. Bruges til at strukturere indholdet i beskrivende, faglitterære tekster, fx taksonomier. Fokus på komposition. Øge opmærksomhed på alt det, der står mellem linjerne. Kan også bruges i matematik! Bruges til at strukturere begivenheder i berettende tekster. Bruges til at strukturere begivenheder i berettende tekster. Efter læsning af en tekst Resumé Referat Opsummering Berettemodel Fortælleansigter Fortællingskort Eventyrbro Aktantmodel Kontraktmodel Procesnotat Venn diagram Tekstproblemløsning Kort gengivelse af en tekst med egne ord i selvvalgt rækkefølge. Lidt længere gengivelse af en tekst, med tekstens egne ord og i tekstens rækkefølge. Meget kort sammenfatning af det væsentligste indhold i en tekst. God til at gennemskue opbygningen/kompositionen i en film eller en fortællende tekst fx noveller: anslag, præsentation, uddybning, point of no return, konfliktopbygning, klimaks/konfliktløsning, udtoning Analyseværktøj i de mindre klasser, fokus på tid og sted (det ene øje), hovedpersoner (det andet øje), problem (næsen), hændelser (munden). Analyseværktøj for lidt større elever, personer, tid sted, problemet, målet, handlingen, udbyttet. Kompositionsværktøj i de små klasser velegnet til eventyr Strukturalistisk tilgang til fx et eventyr: giver objekt modtager, hjælper - subjekt modstander. Komposition i fortællinger fx eventyr: kontrakt, kontraktbrud, uderummet, bodsvandring med skadesgenoprettelse, prøvebeståelse, selvovervindelse, genetablering af kontrakt. Til tekststykker i matematik. Bruges til sammenligninger i fx diskuterende, faglitterære tekster. Bruges til at gennemskue struktur i diskuterende, faglitterære tekster, men kan også bruges i berettende tekster som et problematiserende værktøj. 5 spørgsmål Læs teksten, find 5 spørgsmål som du synes det er vigtigt at få svar på, sådan at du synes du har forstået teksten fuldt ud. Formuler de fem ting som spørgsmål, diskuter de forskellige foreslåede spørgsmål med en eller flere kammerater svar på spørgsmålene. Spørgsmål til teksten, Læreren laver spørgsmålene Led og find: Svaret finder vi et bestemt sted i teksten (på linjerne) Led og tænk: Svaret finder vi flere steder i teksten (mellem linjerne) Svaret findes ikke direkte i teksten, der findes ikke et bestemt svar: Vi må reflektere, bruge vores viden om verden og viden om andre temaer (ud over linjerne)

51 Forts. bilag 2a Find et vigtigt sted Dramatisering Tableau Lav tegneserie Omskriv til anden genre Den varme stol Paneldiskussion Efter læsning af en tekst: (fortsat) Det litterære klatretræ De yderste blade (de mest enkle elementer): Tid, sted, personer, miljø på linjerne. Træets grene: motiv, personskildringer, miljøbeskrivelser, indre monologer på og mellem linjerne. Træets stamme: tema, genrekendskab, synsvinkel, komposition bag om linjerne, læser tolkende Træets rodnet: tema, budskab, litterære principper og traditioner tolkende, reflekterende, perspektiverende. Tvinger læseren til at indtage en aktiv læseindstilling. Velegnet til at gå i dybden med ethvert tekststykke. Velegnet til at gå i dybden med ethvert tekststykke. Værktøj til at gennemskue kompositionen i en tekst. Velegnet til sproglig og stilistisk opmærksomhed og genrekendskab! Godt værktøj til at komme helt til bunds i en personkarakteristik. En elev er en person fra teksten, resten stiller spørgsmål. Som ovenfor, men med mulighed for at få flere elever involveret kan fx også bruges til at lade eleverne være personer fra flere forskellige tekster eller måske fra flere forskellige perioder. 51

52 Bilag 3 EKSEMPEL PÅ LÆSEBAROMETER FOR 4. KLASSETRIN Jeg vil gerne læse minutter om dagen, hver dag i hele 4. Klasse! Det er ok, hvis det smutter engang imellem, men det må ikke ske for tit. Det er en god idé, hvis du finder et fast tidspunkt at læse på hver dag, især hvis du ikke er så god til at få det gjort! Hvornår på dagen vil du helst læse? Let, middel, svær? Uge Dato Titel. Fra side til side Hvor mange sider er det? Så meget har jeg Læst i år Let, middel, svær Uge 33 Eva og Adam, Kærlig Middel hed og kammerater Uge 34 Eva og Adam Uge 35 Tyggegummibanden Let 52

53 Bilag 4 53

54 Bilag 5 54

55 Bilag 6 55

56 VØL V Dette ved jeg Ø Dette ønsker jeg at lære mere om.. L- Dette har jeg lært. Bilag 7 56

57 Læsehuskeliste Bilag 8 Før læsning Hvad ved jeg i forvejen? Hvad handler teksten om? Hvordan er teksten bygget op? Hvorfor skal jeg læse? Hvordan skal jeg læse? Hvad kan jeg spørge teksten om? Er der ved oversigtslæsning ord, jeg ikke kender? Kan jeg bruge en model? (Skriv det ned) (Læs overskrifterne) (Orientér dig i teksten/bogen) (Få overblik, finde oplysning, lære nyt) (Oversigtslæse, nærlæse, punktlæse) (Lave spørgsmål) (Slå ordet op) (Skriv det du allerede ved ind i modellen) Sæt kryds Under læsning Hvad er det vigtigt at lægge mærke til? Forstår jeg det jeg læser? Hvad gør jeg, når jeg ikke forstår? Skriver jeg nye ord op? Noterer jeg noget undervejs? Kan jeg skrive ind i en model? (Få fat i hovedindholdet ved hjælp af læseforståelsesstrategi) (ord, sætninger, mening) (notér når jeg ikke forstår, og prøv at svare på, hvorfor jeg ikke forstår det) (Brug fagets ordbog) (Nøgleord, punkter) (Brug læseforståelsesstrategier) Efter læsning Kan jeg skrive ind i modellen Hjælper modellen mig til at forstå og huske? Hvad har jeg fået svar på? Hvad har jeg lært? Kan jeg lave spørgsmål til andre? (Skrive) (Tænke) (Tjek spørgsmålene) (Tænk og skriv udfyld mindmap) (Være lærer ) 57

58 To-kolonnenotat Bilag 9 Bilag 4Bilag 4 58

59 Sæt kryds når du har gennemført en aktivitet Kompositionsdiagram (eksempel) Bilag 10 Årsag-følge kort (eksempel) Bilag 11 Et årsag-følge kort anvendes i forbindelse med forklarende tekster. Kortet viser specifikt en proces sekvenser i den rækkefølge, de finder sted. I eksemplet herunder har vi taget udgangspunkt i teksten om benzinmotoren, som er vist som eksempel i afsnittet om forklarende tekster. U ge 33 59