Projekt: Benchlearning professionalisering af netværksbaserede

Transkript

1 Evaluering af Projekt: Benchlearning professionalisering af netværksbaserede læringsmiljøer skaber forbedret praksis Projektnr.: December 2007 Evalueringsrapporten er indskrevet i SCKK s evalueringsskabelon

2 Evaluering Projekttitel Benchlearning professionalisering af netværksbaserede læringsmiljøer skaber forbedret praksis Projektnummer Projektperiode 1/ / Projektbeskrivelse Projektets formål og mål Projektet havde til formål at skabe et læringsmiljø-koncept for arbejdet med at nyttiggøre skolernes kvalitetsarbejde (og de gennemførte benchmarking aktiviteter i netværket) - på en sådan måde, at der skabtes benchlearning og en forbedret praksis på nogle strategisk vigtige områder: Projektet (som var et pilotprojekt i netværkets samlede udviklingsbestræbelser) tog afsæt i kvalitetssystemets kunderesultater (elevresultater), således som de kommer til udtryk i 1) tilfredshed, 2) faglighed og 3) fastholdelse. Der ønskedes udviklet et koncept (struktur, funktioner, processer og metoder) der kunne fungere som et læringsmiljø både i forhold til 1) den enkelte institution og 2) på tværs af de institutionelle grænser, og som kunne sikre, at de dokumenterede resultater (tilfredshedsundersøgelser, udtryk for faglighed og fra- Evalueringsrapporten fremsendes i elektronisk form til Udviklings- og Omstillingsfonden Evalueringsrapportens omfang: max. 15 sider.

3 institutioner i pilotprojektet skal have afprøvet modellen mindst én gang. En løbende formidling af resultaterne fra projektperioden til alle interessenter via hjemmeside, artikler, arbejdspapirer mv. Der udarbejdes således to artikler - én vedr. læringsmiljøets bestanddele, og én vedr. de opnåede resultater i form af forbedret 1) tilfredshed, 2) faglighed og 3) fastholdelse. Hertil kommer løbende videnformidling via projektets hjemmeside og til samtlige netværkets skoler. En- delig vil der ved afslutningen af projektet blive afholdt en konferenfald/fastholdelse) kunne omsættes til læring og forbedring af praksis på de strategisk valgte områder på den enkelte skole/afdeling. Konceptet skulle skabes i projektet, hvor de deltagende skoler løbende skul- der skønnedes nødvendige for at sikre, at kvalitetsarbejdet le udvikle, opbygge, afprøve og justere de processer, strukturer, funktioner og redskaber, ville få den ønskede effekt i form af en forbedret praksis på forbedringsom- råderne. Konceptet for et sådant læringsmiljø skulle kunne overføres til kvalitetssy- øvrige resultatområder og således have generel gyldighed som en stemets slags katalysator for forbedringer. Projektets mål Mere konkret betød det, at følgende mål og succeskriterier blev opstillet: Udvikling af et fælles læringsmiljø (og en samarbejds- og forbedringskultur) for de medvirkende ESB-skoler, som sikrer at den gennemførte benchmarking og efterfølgende benchlearning får størst mulig effekt, til glæde for så mange som muligt. Mindst 80% af de medvirkende projekter skal ved projektets afslutning have iværksat konkrete og målrettede forbedringsaktiviteter på mindst to af de tre områder 1) tilfredshed, 2) faglighed og 3) fastholdelse. Arbejdet skal være baseret på benchmark resultaterne og den efterfølgende udpegning af forbedringsområder (indenfor rammerne af de tre nævnte) og skal ske i et samspil med én eller flere af de øvrige institutioner. Udvikling og etablering af støttefunktioner som f.eks. ESBkoordinatorer og proceskonsulenter. Netværket skal ved afslutningen af projektet have uddannet mindst 15 koordinatorer og proceskonsulenter, som vil kunne udfylde nærmere specificerede funktioner i forbindelse med det samlede benchmarking og benchlearning samarbejde. Uddannelsen sker som et integreret led i projektet de uddannes samtidig med at de medvirker ved konstruktion af koncept for læringsmiljø og deraf følgende forbedring af praksis Udvikling af en model for videnindhentning, videnudvikling og vi- dendeling blandt de deltagende skoler i forlængelse af de strategisk valgte forbedringsområder. Modellen er en del af læringsmiljøet og skal sikre, at både den eksplicitte viden og den mere tavse og procesorienterede viden, kan udveksles mellem institutionerne og internt i den enkelte institution. Ved afslutningen af projektet skal der foreligge en præcis skabelon for videnarbejdet, og alle medvirkende ce (i samarbejde med såvel SCKK som Undervisningsministeriet) for alle interesserede. 3

4 Som led i evalueringen afsluttes projektet med udarbejdelsen af nog- le guidelines for et netværksbaseret læringsmiljø til arbejdet med benchmarking og benchlearning - i forbindelse med at skabe ønskeværdige resultater i skolernes praksis på strategisk valgte forbedringsområder. Forudsætningen for opnåelsen af resultaterne var den fortsatte finansiering, udvikling og gennemførelse af benchmarking i et samarbejde mellem skolerne i ESB-netværket. Denne forudsætning lå helt klar allerede ved projektets start. Baggrund for projektet Projektet Benchlearning professionalisering af netværksbaserede læringsmiljøer skaber forbedret praksis blev bl.a. igangsat fordi kvalitetsudvikling og den deraf føl- gende forbedrede praksis i høj grad er blevet et strategisk anliggende for landets erhvervsskoler. Hertil kommer, at erhvervsskolerne p.t. står overfor store udfordringer i forbindelse de politiske ønsker om at uddanne flere unge (med reduceret frafald) og samtidig sikre en øget faglighed hos unge, der skal arbejde i en ny og globaliseret verden. For at kunne arbejde så effektivt som muligt også i forhold til de politiske udfordringer - har ca. 30 erhvervsskoler etableret det såkaldte ES- Benchmark netværk 1. Det er et forsøg på at skabe et læringsmiljø på tværs af institutionelle grænser. Ved at deltage i netværket har skolerne truffet en strategisk beslutning om at ville samarbejde om at skabe læring, udvikling og forbedret praksis på baggrund af benchmarking. Netværket blev startet i 2003, og fra 2004 er der investeret betydelige summer i udviklingen af et fælles arbejdsgrundlag, bestående af spørgeskemaer, rapporteringsstruktur, resultatvurdering m.m. - til undersøgelser af Elevtilfredshed (ETU), Virksomhedstilfredshed (VTU) og Medarbejdertilfredshed (MTU). Arbejdet er udført i samarbejde med MarkedsConsult A/S 2. Resultaterne fra disse undersøgelser har skabt et fælles (og meget forbedret) datagrundlag for benchmarking. Processen har fundet sted i form af fællesmøder, som er blevet fulgt op af benchmarkinggrupper på tværs af skolerne inden for ETU og VTU i forskellige uddannelsesområder. Resultaterne i form af forbedringer af praksis har imidlertid været begrænsede. Det samme gælder bestræbelserne på at opbygge en forbedringskultur såvel på skole- som på afdelingsniveau. En sådan forbedringskultur er ikke uden videre tilstede på erhvervsskolerne, og det betyder at ESB-netværkets styregruppe har taget initiativ til gennemførelsen af en længerevarende udviklingsproces for netværkets skoler. Det evaluerede projekt har været tænkt som en fase heri - som et pilotprojekt der kan bringe skolerne tættere på realiseringen af deres ønsker og behov og tættere på at udvikle en fælles kompetencestrategi, med udgangspunkt i de politisk bestemte udfordringer, og i de enkelte skolers behov for at ud- vikle kompetencer. 1 Netværket har i løbet af projektperioden skiftet navn til ESB-netværket og har i den sammenhæng valgt at servicere en større målgruppe af uddannelsesinstitutioner i stedet for at have den snævre tilknytning til erhvervsskolerne. Dec er der 60 medlemmer fra bl.a. erhvervsskoler, SOSU-skoler, Gymnasier, VUC ere, Professionshøjskoler m.fl. 2 MarkedsConsult har skiftet navn til Ennova 4

5 Behovsanalyse Der er et fast og vedvarende pres på alle offentlige uddannelsesinstitutioner om at kunne dokumentere deres resultater gennem anvendelse af én eller anden form for kvalitetssystem og samtidig sikre, at der sker forbedringer i deres praksis (på strategisk ønskede områder) i forlængelse heraf. Undervisningsministeriet viser således gennem deres samfinansiering af dette projekt, at netop de ønskede resultater af kvalitetsarbejdet (f.eks. øget faglighed og fastholdelse) har stor politisk og strategisk bevågenhed. Egne behov Der er et stort behov hos alle netværkets skoler, i såvel pilotfasen som senere, for at sikre, at de forholdsvis store investeringer i gennemførelsen af kvalitetsanalyser også fører til faktiske forbedringer i den daglige praksis på strategisk vigtige områder - og i den måde hvorpå analyserne gennemføres. Sektorens behov ESB-netværkets skoler omfatter en meget stor del af de tekniske erhvervsuddannelser i Danmark, og alle typer af skoler er velkomne i netværket. Således er såvel tekniske skoler, handelsskoler, kombinationsskoler, almene gymnasier, Social- og Sundhedsskoler, HF og VUC ere repræsenteret. Også AMU-skoler og skoler udenfor erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelserne har valgt at tilslutte sig. Det blev taget som udtryk for at behovet for at skabe bedre sammenhæng mellem den iagttagne praksis og den ønskede, og for at lære af hinanden, faktisk er det samme i hele den offentlige uddannelsessektor. Metoder og værktøjer som blev anvendt i projektet Metoder Projektet gennemførtes i det store hele som et Action Learning projekt, hvor deltagerne lærer samtidig med at de udvikler og forbedrer deres egen praksis. Ét af læringsprodukterne skulle være udviklingen af et koncept til et forbedret læringsmiljø, der kan sikre at benchmark resultater (i netværk) omormes til brugbare forbedringer i egen praksis, et andet at netop de strate- f gisk udvalgte områder: 1) tilfredshed, 2) faglighed og 3) fastholdelse forbedres og resultaterne heraf synliggøres gennem projektet. Elementer i arbejdet var ESB-koordinatorer (koordinerer samarbejdet mellem skolegrupperne) og proceskonsulenter (støtter skolegruppernes interne arbejdsproces). De blev uddannet samtidig med at de spillede en afgørende rolle i forbindelse med at skabe de nødvendige forandringer. Endvidere søgtes det sikret, at der kunne skabes en stærk ledelsesinvolvering fra såvel mellemledere som fra skolernes topledelser. I hele forløbet medvirkede eksterne konsulenter i forbindelse med styring af forløbet, sparring og coaching af konsulenter og deltagere samt medvirken ved konceptudviklingen og den efterfølgende formidling. Arbejdet gennemførtes i et tæt samspil mellem ESB-arbejdsgruppen (eksterne konsulenter samt ESB-koordinatorer), proceskonsulenterne og skolegrupperne (chef, mellemleder og medarbejdere på hver skole i ét skoleom- 5

6 råde). Der var således eksterne og interne medarbejdere, der var ledere, proceskonsulenter og udvalgte medarbejdere fra de forskellige faglige områder på skolerne involveret i projektet. Værktøjer Et afgørende værktøj i projektet var den gennemførte benchmark analyse, som de deltagende skoler selv finansierer, og som de selv gennemfører (med hjælp fra Ennova). I selve processen blev benyttet værktøjer og redskaber fra arbejdet med videndeling og benchlearning, ligesom ESB-koordinatorer og proceskonsu- var vigtige redskaber i lenter læreprocesserne. Opnåede resultater Hvilke ændringer har projektet ført med sig i institutionen? Projektet førte til at 16 skoler fik udviklet både procedurer, arbejdsmetoder og erfaringer med benchlearning. Heraf var de 12 skoler deciderede deltagere i projektet, mens de resterende skoler tilmeldte sig til at indgå i benclear- sammen med de 12 ning-aktiviteterne projektskoler. Hertil kommer, at ESB-netværket fik rigtig mange erfaringer med at gennemføre netværksbaseret benchlearning, facilitere netværkets skoler og for- konkrete resultater fra midle projekter. Sideløbende med projektet udviklede netværket således en helt ny hjemmeside ( m.h.p. at formidle resultater og stille viden og erfaringer til rådighed ikke bare til de deltagende skoler men til hele netværket. Eller for den sags skyld til hele uddannelsessektoren hjemmesiden er åben og tilgængelig for alle. Netværket er således nu langt bedre gearet til at gennemføre benchlearning aktiviteter, ligesom nye værktøjer og metoder er udviklet og et erfarent korps af proceskonsulenter står til rådighed for fremtidige benchlearning aktiviteter - eller til støtte for nye udviklingsprojekter. Der er således næppe tvivl om, at ESB-netværket har udviklet og forbedret: Strukturer Funktioner og Processer i tilknytning til gennemførelse af netværksbaseret benchlearning. Samtidig har de enkelte skoler i projektet naturligvis lært noget og har forbedret deres egen praksis undervejs. Hvilke resultater har projektet ført med sig kvalitativt og kvantitativt, på proces og på konkrete mål Projektet førte som nævnt til at 16 skoler fik udviklet både procedurer, arbejdsmetoder og erfaringer med benchlearning og at de hver for sig for- 6

7 bedrede deres praksis og deres evne til fremover at arbejde med udvikling og forbedring af praksis. Et af projektets mål var, at 80 % af medvirkende skoler i projektperioden igangsatte målrettede forbedringsaktiviteter. Alle skoler iværksatte projekter med henblik på opnåelse af en bedre tilfredshed på specifikke områder i løbet af projektet. Hertil kom at stort set alle projekter derudover havde fokus på 1) øget faglighed m.h.p. bedre tilfredshed hos både elever (ETU) og virksomheder (VTU) eller på 2) reduceret frafald. I løbet af projektet er der arbejdet på at skabe metoder, der kan illustrere sammenhængen mellem fastholdelse og en række tilfredshedsfaktorer. Metoden er p.t. under udvikling og må ses som et direkte resultat af projektet. Vi har en forventning om, at analysefirmaet senere i 2008 fremlægger resultatet af dette delprojekt i BL-projektet. På BL-projektets afslut- d. 15. nov Kvalitet på Arbejde blev der orienteret ningskonference om de foreløbige resultater. Gennemførelsen af projektet viste med al ønskelig tydelighed at støttefunk- tioner som f.eks. proceskonsulenter og/eller ESB-koordinatorer er helt af- for projekters succes både i forhold til at forbedre egen praksis gørende og i forhold til at lære af hinanden. En ekstra fordel var det at projektet i hele forløbet blev gennemført som netværksbaseret benchlearning. Dette indebar, at deltagerne både pro- ceskonsulenter og ledelser/medarbejdere - kunne trække på netværkets faci- kunne fortsætte samarbejdet i nye projekter og/eller skabe nye liteter og projekter sammen. Og det er der rigtig mange eksempler på at de faktisk gjorde. For proceskonsulenternes vedkommende er der ingen tvivl om at den gennemførte uddannelse med fokus på 1) læring, 2) facilitering og 3) projektledelse førte til etableringen af et vist fælles begrebsapparat i forbindelse med gennemførelsen af udviklingsprojekter og en tilsvarende forståelse af egen rolle heri. Uddannelsen havde dels et teoretisk indhold, dels en praksis hvor deltagerne fungerede som proceskonsulenter i egne projekter. 16 deltagere gennemførte uddannelsen. En central opgave i hele projektforløbet var udviklingen af en model (eller et koncept) for netværks-baseret benchlearning. Et integreret led i modellen var selve definitionen af benchlearning - og det blev en dialog mellem alle involverede parter (ikke mindst mellem de eksterne konsulenter og pro- ceskonsulenter og ESB-koordinatorer) gennem hele forløbet. Det endte med en slags vedtagelse om hvad benchlearning er i ESB-netværkets forstand, nemlig at udgangspunktet er en ambition der har rod i institutio- strategi og ender med en forbedret praksis. Ind imellem er der tre nens faser, der skal gennemløbes: Forberedelse Videnarbejde (videnindhentning, videnudvikling og videnspredning) Implementering 7

8 Modellen er mere udførligt beskrevet i: En model for netværksbaseret benchlearning erfaringer fra ESB-netværkets benchlearning-projekt. En mere konkret vejledning til arbejdet fremgår Guide til netværksbaseret benchlearning (BL-guide). Begge papirer er vedlagt som bilag til denne evaluering. Gennem hele projektet har der fundet resultatformidling sted og efterføl- dokumenter kan findes på ESB-netværkets website gende netvaerk.dk Nyhedsbreve ( Projektets hjemmeside: ( med informationer om resultater, møder, konferencer m.v. Videoklip vedr. benchlearning med Lars Michael Madsen, Randers Tekniske Skole, Svend Erik Røpke Johansen, SCKK, Per Hansen, UVM, Michael Rosenberg Welling, Nykøbing Katedralskole og Hans Jørgen Knudsen, DEL) Afslutningskonferencen om Kvalitet i uddannelserne ESB-folder omkring ESB-netværket og netværksbaseret benchlear- ning. Arbejdspapirer og bilag m.v. er primært beregnet for proces- konsulenter og ESB-koordinatorer. Arbejdspapirerne har dannet grundlag for de afsluttende rapporter og artikler i projektet. Afsluttende rapporter og artikler: o Netværksbaseret benchlearning. I: Antologi (udkommer 2008, Erhvervsskolernes Forlag) o En model for netværksbaseret benchlearning. Erfaringer fra ESB-netværkets benchlearningprojekt. o Erfaringer med elektronisk kommunikation som delvis er- værktøj. statning for rigtige møder Notat Videokonference som o Guide til Netværksbaseret benchlearning (BL-guide) o Ledelsens rolle i gennemførelsen af benchlearning. Erfaringer fra ESB-netværkets benchlearningprojekt o Pixi-bog om gennemførelse af benchlearning Hertil kommer afholdelse af møder, seminarer og konferencer, der alle har haft formidlingskarakter: o Møder med projektets styregruppe o Møder med projektets følgegruppe o Erfaringsudvekslingsmøder med proceskonsulenterne o Skolemøder med samtlige skoler (2 møder pr. skole) o Afslutningsseminar for projektdeltagerne den 28. august 2007 Afslutningskonference den 15. november 2007 Kvalitet på Arbejde Konferencen er delvis finansieret af SCKK og tilrettelagt i samarbejde med SCKK og UVM. Til denne formidlingskonference kom der glæde- ca ansatte, så der blev rig lejlighed til at formidle BL-projektets lig vis over 200 deltagere, fordelt på bl.a. 53 uddannelsesinstitutioner inden for erhvervsskoler, gymnasier, SOSU, specialundervisning, CVU/Professionshøjskoler. De deltagende institutioner repræsenterer 8

9 resultater. På findes der flere oplysninger om konferencen. Læringspunkter og opnåede erfaringer Hvad har I lært og erfaret under projektgennemførelsen? Projektgennemførelsen har klart og tydeligt vist, at projekter skal have deres rod i strategiske og overordnede mål, og at der skal være vilje, evne og be- 2) støtte til gennemførelsen af processen og hov for at gennemføre dem. Den 1) strategiske forankring, 3) realiseringen af de nødvendige og ønskede forandringer er derfor helt grundlæggende elementer. Det betyder at: Ledelsen skal spille en aktiv rolle i hele processen Proceskonsulenter skal medvirke i processen, og der skal være (eller etableres) de nødvendige ressourcer for projektets gennemførelse Der skal etableres et projekt med en projektgruppe, som har den nødvendige viden, vilje og energi til at deltage også i implementerin- lidt uklart gen af projektet I forbindelse med selve videnarbejdet har en vigtig indsigt været 1) at selve videnarbejdet primært skal gennemføres på modtagerens betingelser, 2) at der skal være rig lejlighed til at spørge ind til det, der forekommer eller tvetydigt, og 3) at der skal være mulighed for at iagttage processerne hos afsenderen, således at evt. tavs viden kan afkodes. Det er også vigtigt at projektgruppen deltager i de aktiviteter, der skaber viden både når det foregår gennem selve udviklingsprojektet og når det foregår gennem besøg hos og samtaler med andre. Endelig er det vigtigt ikke mindst når det drejer sig om netværksbaseret benchlearning at der er etableret et apparat som kan planlægge og organisere projekter, sikre at de nødvendige data til videnarbejdet skaffes til veje, at projektet faciliteres undervejs og at resultaterne formidles til andre delta- i netværket. ESB-netværkets sekretariat har i hele projektet fungeret gere som et sådant faciliterings-apparat. Hvad ville I gøre anderledes, hvis I skulle starte forfra? Selv om det faktisk var en del af konceptet helt fra starten ville vi nok have prøvet at sikre en bedre ledelsesmæssig opbakning og medvirken fra projektets start. I tilknytning hertil også en bedre information om hvad benchlearning faktisk er og hvad det kan bruges til herunder at kopiering ikke nødvendigvis er det bedste, men at inspiration fra andre til etablering af en kompetenceudviklingsproces, der skaber værdi er langt vigtigere. Det ville naturligvis også have givet bedre resultater om den strategiske for- ankring havde været tydelig i alle projekterne og at ressourcerne til at gen- faktiske forbedringer og forandringer var skaffet til veje på for- nemføre hånd. 9

10 Valg af partner har for de fleste været præget af tidligere kendskab til hinanden. I sig selv et forhold der virker fremmende på kommunikation og åben- hed, men ikke nødvendigvis skaber den bedst mulige videnoverførsel. Må- ske er der andre (som man ikke kender) som faktisk ved bedst og som derfor er værd at få i tale. Der er ingen tvivl om, at den ledelsesmæssige opbakning og de nødvendige ressourcer ville have skaffet bedre og mere gennemgribende forandringer i skolernes praksis end tilfældet har været i dette projekt. Mange forbedringer har været lidt for tilfældige, nogle end ikke identificeret 3 og nogle forbedrin- ger fandt sted på områder, der ikke var ønsket på forhånd, men som blot blev kopieret og brugt fordi de blev præsenteret af deltagerne fra en part- ner-skole. Endelig ville mere vægt på iagttagelse af processer have kunnet forbedre mulighederne for også at få fat i afsenderens tavse viden have været en for- Meget tyder på at det er netop her forskellen del. skabes. Hvad har overrasket jer? Det har overrasket os hvor forholdsvis tilfældigt projekter gribes an, hvis der ikke gøres noget særligt for at gøre det mere fokuseret og målrettet. De fleste vil gerne lære noget, og de har som hovedregel ikke problemer med at skulle lære noget af andre skoler 4, men den strategiske og ledelsesmæssige kobling var ganske ofte ikke særlig tydelig eller tæt. Hvad har gjort at projektet blev en succes? Projektet blev en succes, primært på grund af de ressourcer der blev sat ind på at nå målene. Det gælder især: Et projektsekretariat der støttede op om projektet og som formåede at organisere og planlægge de nødvendige aktiviteter Et udviklingsprojekt, som gennem midler fra SCKK og UVM havde de nødvendige ressourcer til at fokusere og følge alle del-projekterne og koble dem sammen med projektets egne ressourcepersoner (proceskonsulenter og ESB-koordinatorer) og som ikke mindst havde den opgave at beskrive, problematisere og formidle gennem hele forløbet. Gennem talrige møder og fælles arrangementer har projektet således formået at gøre det langt tydeligere for deltagerne hvad benchlearning er og hvad det med fordel kan bruges til. Hvis ikke projektet blev en succes, hvad hang det sammen med? Vi opfatter selv projektet som en succes, men som allerede nævnt ville en langt tydeligere ledelsesmæssig og strategisk kobling have forbedret resultaterne betydeligt. 3 Nogle skabte faktisk forbedrede tilfredshedsresultater, men de vidste bare ikke hvorfor det skete 4 Det skal dog nævnes at de fleste foretrækker skoler, der ikke er umiddelbare konkurrenter i dagligdagen selvom det på mange måder ville være nemmere og mere effektivt at samarbejde med de skoler der ligger tættest på 10

11 3 gode råd Hvad er de tre bedste råd, som I kan give videre til andre institutioerfaringerne ind til 3 konkrete råd. Hvis det skal ner, som ønsker at gå i gang med et tilsvarende projekt? Det kan være svært at koge gøres er rådene følgende: Sørg for: At der er den rette strategiske og ledelsesmæssige opbakning At der er ressourcer og faciliteter til at støtte projektet og dets pro- og i cesser gennem hele forløbet At der skabes resultater i praksis som er gode, accepterede overensstemmelse med det strategiske udgangspunkt Forankring af projektet Hvordan er projektets resultater blevet implementeret? Projektets resultater er primært blevet implementeret gennem ændringer i praksis. Som projektet blev organiseret er forandring og forbedring af prak- sis et integreret element og således et resultat af selve den måde det blev organiseret på. Én ting er imidlertid hvordan de konkrete forbedringsprojekter skabte forandringer og forbedringer i egen praksis, noget andet er resultaterne i net- som værket sådan. Hvordan føres projektets resultater videre i institutionen efter projek- tets ophør? Projektresultaterne er blevet ESB-netværkets ejendom og benyttes i netvær- var kommet for at blive og kets fremtidige arbejde. Hertil kommer, at alle de skoler, vi talte med på skolebesøgene var indstillet på at benchlearning at det var en både interessant og givtig proces. Skolerne gav også udtryk for at ikke mindst projektet havde ført til at de fremover ville være både mere fokuserede, mere orienterede mod den strategiske forankring og opmærksomme på, at der skal sættes ressourcer af til at gennemføre rigtig benchlearning. I ESB-netværkets regi gennemføres der fremover benchlearning baseret på projektets resultater vel vidende at der fortsat mangler noget (ikke mindst bedre ledelsesinvolvering) før et koncept for netværksbaseret benchlearning er helt på plads. Formidlingsaktiviteter Hvilke aktiviteter har I gennemført for at formidle viden og erfaringer om projektet? både planlagte og allerede afholdte Som allerede nævnt har der været gennemført følgende formidlingsaktivite- ter: 11

12 Etablering af ESB-netværkets hjemmeside ( herunder videoklip vedr. o benchlearning med Lars Michael Madsen, Randers Tekniske Skole, Svend Erik Røpke Johansen, SCKK, Per Hansen, UVM, Michael Rosenberg Welling, Nykøbing Katedralskole og Hans Jørgen Knudsen, DEL) o afslutningskonferencen om Kvalitet i uddannelserne Etablering af Benchlearning projektets hjemmeside ( Udsendelse af elektronisk nyhedsbreve til interessenterne ( Udarbejdelse af arbejdspapirer og notater primært for projektets egne deltagere Gennemførelse af Proceskonsulent-uddannelsen herunder udarbejdelse af handouts og artikler i forbindelse hermed Gennemførelse af informationsudvekslingsmøder mellem eksterne konsulenter og de medvirkende proceskonsulenter og ESBkoordinatorer Gennemførelse af skolemøder (2 pr. skole) med alle deltagende sko- ter som med repræsentanter for projekternes aktører Gennemførelse af såkaldte igangsætningsmøder forud for de ler og hermed med såvel ledelsesrepræsentanter og proceskonsulen- for- skellige runder af projektforløb (VTU, ETU) Gennemførelse af møder med projektets styregruppe Gennemførelse af møder med projektets følgegruppe Gennemførelse af afslutningsseminar den 28. august 2007 med de implicerede aktører (ledelser, lærere, proceskonsulenter og ESBkoordinatorer) Gennemførelse af afslutningskonference den 15. november 2007 Kvalitet på Arbejde med fokus på både benchlearning og andre relevante kvalitetsaspekter - herunder udarbejdelse af konferencemappe Udarbejdelse af rapporter, værktøjer og artikler vedrørende projek- tet: o Netværksbaseret benchlearning. I: Antologi (udkommer 2008, Erhvervsskolernes Forlag) o En model for netværksbaseret benchlearning. Erfaringer fra ESB-netværkets benchlearningprojekt o Erfaringer med elektronisk kommunikation som delvis er- som værktøj i benchlearning o Guide til gennemførelse af Netværksbaseret benchlear- statning for rigtige møder Notat om Videokonference ning (BL-guide) o Ledelsens rolle i gennemførelsen af benchlearning. Erfarin- af benchlearning ger fra ESB-netværkets benchlearningprojekt o Pixi-bog om gennemførelse o ESB-folder omkring ESB-netværket og netværksbaseret benchlearning 12

13 Evalueringsmetoder Kort beskrivelse, evt. med spørgeskemaer, interviewguides mm. i bilag. Projektet har været tilrettelagt på en sådan måde, at løbende evaluering var en indbygget foreteelse. Projektet var som tidligere nævnt organiseret som et Action Learning projekt (og for den sags skyld som et Action Research projekt). Alle iagttagelser og samtaler (interviews) har efterfølgende gennemgået en grundig refleksionsproces. Først og fremmest hos de to eksterne konsulenter. De udarbej- refleksionsnotater har endvidere været behandlet i projektets planlæg- dede ningsgruppe hvor også projektansvarlig og projektleder deltog. Erfaringerne og refleksionerne herpå er det grundlag som de afsluttende rapporter og artikler er baseret på. Det tætte samspil mellem deltagerne (især mellem eksterne konsulenter og proceskonsulenterne) har ført til at alle væsentlige forhold er blevet vendt, og at projektet er blevet til undervejs i en dialog mellem parterne. Evaluering af ekstern konsulentstøtte Projektets resultater skyldes i meget høj grad den mulighed, der har været for at anvende eksterne konsulenter. De har været den ekstra ressource, der skulle til for at sikre det samlede videnarbejde i projektet og den eksterne formidling herfra. Det gælder både de to eksterne konsulenter, der har deltaget i processen, har indsamlet og bearbejdet materiale og formidlet fra projektet og projektledelsen, som har sørget for den overordnede styring af projektet, og som har haft relationerne til ESB-netværket og til skoleledel- serne i de medvirkende skoler. I sammenhæng hermed har det også været vigtigt at skolerne har kunnet råde over nogle midler til den udvikling der har været skolebestemt og til den fælles erfaringsudveksling (især med de to eksterne konsulenter) som har været en helt afgørende forudsætning for projektets indsats og resultater. En særlig styrke har derfor været projektets karakter af samfinansiering imellem Undervisningsministeriet og SCKK. Evalueringsresumé Baggrund og formål med projektet: Projektet blev bl.a. igangsat fordi kvalitetsudvikling og den deraf følgende forbedrede praksis i høj grad er blevet et strategisk anliggende for landets uddannelsesinstitutioner generelt. ESB-netværket har i nogle år arbejdet med gennemførelse af tilfredshedsundersøgelser på områderne 1) elevtilfredshed, 2) virksomhedstilfredshed og 3) medarbejdertilfredshed. Medlemmerne i netværket har således kunnet sammenligne sig med hinanden på nogle veldefinerede områder. 13

14 Etablering af en effektivt fungerende forandringskultur er nødvendig for at sammenligningerne kunne føre til forandringer og forbedringer i praksis. For at medvirke til en sådan forandringskultur og til nogle metoder og værk- der kan skabe de nødvendige forbedringer af praksis blev Benchlear- tøjer ning-projektet etableret. Projektet havde således til formål at skabe et læringsmiljø-koncept for arbejdet med at nyttiggøre skolernes kvalitetsarbejde (og de gennemførte benchmar- i ESB-netværket) - på en sådan måde, at der skabtes bench- kingaktiviteter learning og en forbedret praksis på nogle strategisk vigtige områder: Ønsket var at udvikle et koncept (struktur, funktioner, processer og metoder) der kunne fungere som et læringsmiljø både i forhold til 1) den enkelte institution og 2) på tværs af de institutionelle grænser, som kunne sikre, at de dokumenterede resultater (tilfredshedsundersøgelser, udtryk for faglighed og fra- kunne omsættes til læring og forbedring af praksis på de strategisk fald/fastholdelse) valgte områder på den enkelte skole/afdeling. Centrale projektaktiviteter: De afgørende projektaktiviteter har været: Igangsætning af projekterne i form af fælles igangsætningsmøder og etablering af en fælles ramme for projektgennemførelsen Gennemførelse af en række Action Learning projekter med fokus på forandring og forbedring af praksis på et eller flere af de områder, som tilfredshedsmålinger, eller anden form for information, viste ville være hensigtsmæssig Gennemførelse af en uddannelse for proceskonsulenter, der dels skulle uddannes i 1) læring, 2) facilitering og 3) projektledelse, dels skulle varetage konkrete proceskonsulentfunktioner i forbindelse med de enkelte projektforløb Besøg på hver institution 2 gange i forløbet m.h.p. at indsamle in- med proceskonsulenter med det formationer og medvirke til fælles refleksion over de indvundne erfaringer Gennemførelse af diverse møder formål at udvikle koncepter, metoder og værktøjer til brug for netværksbaseret benchlearning Formidling fra projektet i form af møder, nyhedsbreve, seminarer og konferencer samt ved udarbejdelse af arbejdspapirer og notater til internt brug og udarbejdelse af rapporter og artikler om projek- tets resultater De vigtigste projektresultater: De vigtigste resultater kan beskrives således: 16 skoler fik lejlighed til at udvikle procedurer, arbejdsmetoder og erfaringer med benchlearning og fik hver for sig forbedrede deres praksis og deres evne til fremover at arbejde med udvikling og forbedring af praksis. Der blev udarbejdet begyndelsen til et projekt som skal kunne medvirke til at identificere sammenhængene mellem de angivne tilfredshedfaktorer og forhold som frafald og faglighed. 14

15 Et antal proceskonsulenter blev uddannet teoretisk gennem en proceskonsulentuddannelse og praktisk ved simpelthen at fungere som proceskonsulenter i de enkelte projekter Netværket fik identificeret centrale elementer i gennemførelsen af netværksbaseret benchlearning og fik præciseret hvorledes begrebet skal forstås i netværkets sammenhæng. Hertil kommer identificering af nogle af de elementer, der endnu ikke er tilstrækkeligt udviklede (f.eks. ledelsesinvolveringen) Udarbejdelsen af et koncept (en model) for netværksbaseret benchlearning og i tilknytning hertil en værktøjskasse (en guide) til brug for de konkrete dele af et benchlearning forløb Læringspunkter fra projektet: Projektet blev en succes, primært på grund af de ressourcer der blev sat ind på at nå målene. Det gælder især 1) et projektsekretariat der støttede op om projektet og som formåede at organisere og planlægge de nødvendige aktiviteter og 2) de ressourcer SCKK og UVM stillede til rådighed, og som gjorde det muligt at fokusere og følge alle del-projekterne, koble dem sammen med projektets egne ressourcepersoner (proceskonsulenter og ESBkoordinatorer), og som ikke mindst gjorde det muligt at beskrive, problematisere og formidle gennem hele forløbet. De mange møder gennem hele projektet gjorde det muligt at skabe en fælles forståelse på institutionerne om hvad benchlearning er og hvad det med fordel kan bruges til. 3 gode råd: Sørg for: At der er den rette strategiske og ledelsesmæssige opbakning At der er ressourcer og faciliteter til at støtte projektet og dets processer gennem hele forløbet At der skabes resultater i praksis som er gode, accepterede og i overensstemmelse med det strategiske udgangspunkt De udarbejdede rapporter, artikler og værktøjer kan findes på ESBnetværkets hjemmeside ( Yderligere information om ESB-netværket og om benchlearningprojektet kan fås ved henvendelse til den projektansvarlige kst. direktør Lars Michael Madsen, Randers Tekniske Skole (lmm@randersts.dk) og ESB-sekretariatet v /Lajla Pedersen, tlf , lajla@esb-netvaerk.dk 15