Midtvejsevaluering af Røde Kors familienetværk Udarbejdet for Røde Kors, september 2015

Transkript

1 H < Midtvejsevaluering af Røde Kors familienetværk Udarbejdet for Røde Kors, september

2 Midtvejsevaluering af Røde Kors familienetværk Udarbejdet for Røde Kors Danmark September 2015 Udarbejdet af Oxford Research A/S NMI, PLJ, MSE, MAP Om Oxford Research Knowledge for a better society Oxford Research er en specialiseret videns-virksomhed med fokus på velfærdsområderne og erhvervs- og regionaludvikling. Oxford Research gennemfører skræddersyede analyser, implementeringsevalueringer og effektevalueringer for offentlige myndigheder, fonde og organisationer i civilsamfundet. Vi rådgiver også om strategiudvikling, faciliterer udviklingsprocesser og formidler vores viden på undervisningsforløb og seminarer. Vi kombinerer akademisk fordybelse, strategisk forståelse og god kommunikation på den måde skaber vi anvendelsesorienteret viden, der kan gøre en forskel. Oxford Research er grundlagt i 1995 og har selskaber i Danmark, Norge, Sverige og Finland. Oxford Research er en del af Oxford Gruppen. 2 Oxford Research A/S Falkoner Alle 20, Frederiksberg C Danmark (+45) office@oxfordresearch.dk Foto: Jakob Dall Glostrup familienetværk, 2012

3 Indhold 1. Indledning Midtvejsevalueringens formål og datagrundlag Læsevejledning 6 2. Hovedresultater og anbefalinger Hovedresultater Anbefalinger Rekruttering af frivillige og familier Rekruttering af frivillige til netværkene kræver tålmodighed Få stabile frivillige er bedre end mange vekslende frivillige Rekruttering af familier sker gennem samarbejdspartnere Øget fokus på nye familier er vigtigt for fastholdelse Behov for forventningsafstemning om afslutning i Familienetværket Aktiviteter Fællesspisning som kerneelement i den kontinuerlige støtte Organiseret leg Særlig adgang til oplevelser og udflugter via netværket Kompetenceudvikling af familierne sker uformelt Enkeltstøtte og Økonomisk støtte Rammer og organisering Fysiske rammer kan fremme eller hæmme inddragelsen af deltagerne Transporten i provinsområderne kan være en udfordring Klar rollefordeling blandt de frivillige Eksplicitte spilleregler giver forventningsafstemning og stabilitet Kompetenceudvikling af frivillige giver øget refleksion og intern supervision Medmenneskelighed i praksis giver øget bevidsthed, men er for tidskrævende Øget intern sparring Fordele og opmærksomhedspunkter i samspil med kommunale aktører Opsamling Udbytte for deltagerne Forældrene oplever Frirum og muligheden for at koble af Tillidsfulde relationer mellem de frivillige og familierne Styrket netværk og mindsket isolation Familier mødes uden for netværket Familierne møder andre som er i samme båd Øget bevidsthed om egne kompetencer Trygt forum for udvikling af sociale kompetencer Børnene får nye oplevelser og sjove aktiviteter 45 3

4 6.6 Forældre oplever økonomisk overskud Opsamling på deltagernes udbytte Datagrundlag og metode Kvalitativ dataindsamling Kvantitativ dataindsamling Monitorering Systematiske kontekstbeskrivelser

5 1. Indledning Et familienetværk er et frivilligt drevet netværk for socialt udsatte børnefamilier. Det overordnede formål med Røde Kors familienetværk er at styrke trivsel og livskvalitet for børn og unge ved at øge adgangen til social kapital hos socialt udsatte børnefamilier. Social kapital forstås i denne sammenhæng som summen af netværk, normer og tillid 1. Familierne kan gennem netværket udbygge deres sociale netværk og få støtte og sparring til at træffe hensigtsmæssige livsvalg og mestre livskriser, hvilket giver bedre rammer og muligheder for børnene 2. Det første familienetværk startede i Brande i Sidenhen er projektet bredt ud til aktuelt 39 byer/bydele. Udbredelse af familienetværk er bl.a. sket gennem et partnerskab mellem Røde Kors og Egmont Fonden. Oxford Research evaluerer Røde Kors Familienetværk i perioden fra april 2014 til december Nærværende rapport er en midtvejsevaluering udarbejdet i perioden maj-september MIDTVEJSEVALUERINGENS FORMÅL OG DATAGRUNDLAG Formålet og ambitionen med evalueringen af Røde Kors familienetværk har fra starten været to-delt: 1. At kvalificere og understøtte implementeringen af familienetværkene gennem en løbende erfaringsopsamling og formidling til netværkene 2. At dokumentere effekterne for deltagerne (forældre og børn) i familienetværkene. På nuværende tidspunkt i evalueringsprocessen er hovedvægten på den løbende erfaringsopsamling og formidling af eksempler på god praksis til gavn for den videre indsats. Formålet med denne midtvejsrapport er - med udgangspunkt i projektets forandringsteori og den indsamlede empiri - at: Identificere hvor der er eksempler på god praksis til inspiration for andre familienetværk Belyse hvilke fokuspunkter der er ift. at opnå de ønskede effekter for deltagerne Give en foreløbig vurdering af deltagernes udbytte af, at være en del af et familienetværk. Datagrundlaget for midtvejsevalueringen består af: Dybdegående casestudier i seks familienetværk, der er udvalgt så de repræsenterer forskelighed og bredde på en række parametre såsom geografi, størrelse og hvorvidt det er placeret i en storby eller i provinsen. Data fra en løbende monitorering i form af spørgeskemaer til hhv. forældre og børn/unge 1 Putnam RD. Bowling Alone (1995): America s Declining Social Capital. Journal of Democracy 2 Røde Kors projektbeskrivelse ifbm. Partnerskabsansøgning, maj

6 Kontekstbeskrivelser (systematisk gennemgang af organisering, historik, målgruppe og aktiviteter for hvert familienetværk) Interview med nøglepersoner fra Røde Kors (projektleder og konsulenter) Der er aktuelt blot en måling/et nedslag i monitoreringen af deltagernes udvikling, der følges over tid. Set i lyset af dette - og med øje for evalueringens formative formål - er analyser og anbefalinger i denne midtvejsevaluering hovedsageligt baseret på de kvalitative data, der er indsamlet i forbindelse casestudier i de seks udvalgte lokalafdelinger: Halsnæs, Haderslev, Glostrup, Hadsund, Dronninglund-Hjallerup og Hovedstadens familienetværk på Nørrebro. Hver enkelt casestudie består af: Et interview med aktivitetslederen i familienetværket Observation i forbindelse med en fællesspisning eller anden aktivitet i familienetværket Interview med 1-5 forældre (antal afhængigt af hvor mange det var muligt) Interview med 1-2 børn (antal afhængigt af hvor mange det var muligt) Et fokusgruppeinterview med frivilliggruppen efter observationen Et interview med samarbejdspartner Dertil kommer, at evaluator for Røde Kors har udarbejdet et statusnotat i maj 2015 og et bilag, der redegør for svarfordelingerne på første måling i monitoreringen. Begge dokumenter indgår ligeledes som en del af datagrundlaget for nærværende evaluering. Endvidere er Oxford Research valgt til at gennemføre en evaluering af et særskilt udviklingsinitiativ omkring community-indsatser, som Røde Kors afprøver som led i partnerskabet med Egmont Fonden. Community-indsatsen er igangværende, men indgår ikke i midtvejsevalueringen. For en yderligere uddybning henvises til kapitel 7 Metode og datagrundlag. 1.2 LÆSEVEJLEDNING Rapporten er opbygget således, at den følger forandringsteorien dvs. antagelser om sammenhænge mellem indsats og effekter for Røde Kors familienetværk. Forandringsteorien er udviklet i samarbejde med Røde Kors 3 og kort skitseret omstående side. Kapitel 2 opsummerer hovedresultater og anbefalinger Kapitel 3 fokuserer på første led i forandringskæden om rekruttering af frivillige og familier Kapitel 4 omhandler de konkrete aktiviteter i familienetværkene Kapitel 5 analyserer betydningen af organisering og fysiske rammer Kapitel 6 giver en foreløbig vurdering af udbytte for målgruppen. 3 Forandringsteorien er udviklet på baggrund af lokale forandringsteorier i Røde Kors famiilienetværk og med afsæt i teori om begrebet social kapital, Røde Kors psykosociale tilgang og eksisterende relevant viden om sociale indsatser for socialt udsatte. 6

7 Forandringsteori for Røde Kors familienetværk 7

8 2. Hovedresultater og anbefalinger I det følgende sammenfattes evalueringens hovedresultater og evaluators anbefalinger. 2.1 HOVEDRESULTATER Evalueringen viser først og fremmest, at Røde Kors familienetværk er velfungerende. Både de kvantitative som kvalitative data viser, at forældre og børn er tilfredse med at deltage i familienetværkene, og at det giver dem et frirum og en glæde at være en del af et familienetværk. Samtidig fremgår det, at ambitionen om at styrke den sociale kapital er rigtig godt på vej til at blive indfriet. I alt svarer 86% af forældrene, at de via familienetværket har fået nye venner og/eller bekendte mens det gælder for 76% af børnene. Det er endnu ikke muligt, at vurdere på progression over tid hos deltagerne, da evalueringen aktuelt blot indeholder én måling. Ud over konklusionen at deltagerne har et positivt udbytte af at komme i familienetværkene, fremgår følgende af rapporten: Antal og typer af deltagere i familienetværket: Røde Kors har med nærværende evaluering igangsat og indhøstet erfaringer med en monitorering på individniveau, der er relativt ambitiøs set ift. det typiske grundlag for dokumentation og evaluering inden for frivilligt socialt arbejde. Ved at etablere denne monitorering er det samtidig blevet tydeligt for evaluator, at der bør skelnes mellem to grupper af deltagere: 1. Faste deltagere, der eksponeres for indsatsen jævnligt. Disse deltagere er blevet oprettet i og har i ret pæn udstrækning besvaret spørgeskemaerne i monitoreringsindsatsen. Det er samtidig denne gruppe af faste deltagere, der kan forventes at få et udbytte svarende til forandringsteorien. 2. Løst tilknyttede deltagere, der blot deltager til enkeltstående begivenheder, som fx et julearrangement eller udflugter. Disse mere løst tilknyttede er talt med som deltagere i de kontekstbeskrivelser, som Røde Kors har udarbejdet til evaluator baseret på Røde Kors statusrapport fra hver lokalafdeling. Fremadrettet vil evaluator i samarbejde med Røde Kors blive i stand til mere præcist at kunne opgøre, hvor mange deltagere, der indgår i familienetværket fordelt på de forskellige netværk samt hvorvidt der er tale om deltagere, som kommer regelmæssigt over tid og dermed kan forventes at få en dosis af indsatsen som giver mulighed for at opnå de opstillede effektmål, jf. forandringsteorien. 8

9 Rekruttering af frivillige: Familienetværkene har i en vis udstrækning, jf. forandringsteorien, en bred gruppe af frivillige med forskellige kompetencer. For at opnå velfungerende netværk er en vis kontinuitet i frivilliggruppen afgørende. Det er således mere vigtigt, at der er få men stabile frivillige end mange frivillige. Rekruttering af deltagere: Rekruttering af socialt udsatte familier sker mest effektivt via relevante samarbejdspartnere og det har selvsagt betydning for deltagerprofilen, hvorigennem deltagerne har fået kontakt til familienetværkene. Det er centralt, at der følges tæt op på nye deltagere i starten, så de møder op og fastholdes i netværket. Evaluator bemærker, at forandringsteorien aktuelt ikke indeholder overvejelser om, hvor længe familierne skal være i familienetværkene, og hvorvidt nogle familier skal træde ud af netværket efter en tid for at give plads til andre familier. Dette er dog et dilemma som eksisterer blandt frivillige i tre af casenetværkene. Aktiviteter: Fællesspisning er familienetværkets kernekomponent. Det er den mest udbredte aktivitet under overskriften kontinuerlig støtte i forandringsteorien og der er stor tilfredshed med fællesspisning som aktivitet hos både frivillige og deltagere. Casestudierne viser, at der er relativt stor variation ift. hvordan familienetværkene gennemfører fællesspisningen, fx hvorvidt forældre og børn involveres i madlavningen eller ej. Ligeledes gennemføres forandringsteoriens to elementer særlige oplevelser og udflugter og enkeltstøtte/økonomi, mens det tyder på, at kompetenceudvikling for familierne finder sted i mindre grad forstået som formel, rammesat kompetenceudvikling i form af lektiehjælp, foredrag og lign. Kompetenceudvikling sker mere uformelt. Rammer og organisering: Røde Kors familienetværk som koncept udfoldes med variationer på tværs af familienetværkene. Det er netop disse variationer og lokale tilpasninger, som er interessante at studere i et læringsperspektiv: hvilke familienetværk gør noget på måder, som ser ud til at fremme positive virkninger for deltagerne? Evaluator bemærker, at de fysiske rammer ikke overraskende spiller en væsentlig rolle. Med fællesspisning som kerneelement er køkkenets placering og størrelse væsentlig for, hvorvidt og hvordan det er muligt at inkludere deltagerne madlavningen. Den geografiske placering og tilgængeligheden for familienetværkets lokaler, kan også have en betydning for deltagelsen. Særligt i familienetværk placeret i provinsområder, er det en udfordring for familierne at komme til og fra arrangementerne. De organisatoriske rammer er ligeledes forskellige og har stor betydning for, hvordan indsatsene gennemføres. Nogle familienetværk har en meget løs og uformel struktur, mens andre har en mere klar rollefordeling, og de frivillige definerer og kommunikerer nogle spilleregler for samværet i netværket. Evaluator vurderer her, at det er hensigtsmæssigt, at et familienetværk organiseres med relativt tydelige rammer. Det giver en mere reflekteret tilgang til inddragelse af familierne og færre misforståelser, når 9

10 mange mennesker er samlet og skal have en aften med madlavning, fælles måltid og øvrige aktiviteter og lege til at fungere. Kompetencer og mind-set hos Røde Kors frivillige spiller også ind på, hvordan aktiviteterne tilrettelægges. Baseret på de seks casestudier ser der ud til at være en sammenhæng mellem om frivillige i familienetværket har gennemført Røde Kors kursus Medmenneskelighed i Praksis og hvor reflekterede frivillige er omkring inddragelse af deltagerne, gør brug af greb til organiseret leg med børnene samt hvorvidt de gennemfører sparring i frivilliggruppen. Aktuelt har frivillige i to ud af de seks udvalgte casenetværk gennemført kurset. På landsplan er der ligeledes mange frivillige som mangler at deltage på kurset. Som barrierer for at gennemføre uddannelsen fremhæves primært tiden til det hos travle frivillige. Endvidere viser evalueringen et eksempel på, hvordan der i et netværk er et tæt samspil mellem professionelle, lønnede kræfter og frivillige i familienetværkene. Netop samspillet med relevante aktører i kommunen og andre steder, kan have en betydning for, hvordan indsatsen i familienetværket fungerer det gælder både hvad angår rekruttering og synergi til andre indsatser for familierne. Som barriere kan familierne føle sig misledt, hvis de ikke er opmærksomme på, at en af de frivillige faktisk er lønnet. 2.2 ANBEFALINGER Evaluator anbefaler på baggrund af midtvejsevalueringen, at Røde Kors familienetværk: Har fokus på at afstemme nye frivilliges forventninger til at indgå i et familienetværk. Særligt i forbindelse med opstart af nye netværk kan der gå lidt tid med at rekruttere deltagere og få det løbet i gang. Her er det hensigtsmæssigt med støtte fra konsulenterne fra landskontoret og med en afklaring af forventninger til, hvilke frivillige, der har energi til en opstartsfase og hvem der gerne vil vente til der er konkrete familier at mødes med. Har blik for at nurse om nye deltagere. Nye deltagere er i risiko for ikke at møde op eller falde fra igen, hvis de ikke får særlig opmærksom i starten, fx ved at blive fulgt til netværket de første par gange. Ved opstart af nye/flytning af eksisterende netværk prioriterer gode køkkenfaciliteter. Med fællesspisning som central aktivitet i alle familienetværk er det vigtigt, at køkkenets placering og størrelse giver mulighed for at lave mad, hvor deltagerne kan inddrages og hvor madlavningen ikke adskilles fuldstændigt fra de øvrige aktiviteter og lege i forbindelse med fællesspisning. Understøtter arbejdet med familienetværk som gruppe. Evalueringen viser forskellige tilgange til at skabe organisatoriske rammer for et familienetværk og evaluator anbefaler, at Røde 10

11 Kors arbejder bevidst med gruppedannelse forstået som fokus på at formulere og kommunikere fælles spilleregler for samværet, sikring af en god balance mellem nye og gamle frivillige/deltagere, som kan videreføre netværkets kultur mv. Forholder sig til det grundlæggende mind-set hos Røde Kors frivillige til mødet med socialt udsatte børnefamilier. Projektet er baseret på en grundlæggende antagelse om, at indsatsen skal bidrage til empowerment hos deltageren. Empirien viser imidlertid, at der ser ud til at være forskel på, hvorvidt de frivillige opfatter det som deres rolle at skabe denne empowerment ved at være servicerende og give et pusterum eller inddragende og udvikle kompetencer hos familierne. Der er altså forskel på hvilket bevidsthedsniveau de frivillige arbejder på i forhold til f.eks. psykosocial støtte og formel kompetenceudvikling. Der er her tale om et velkendt dilemma inden for frivilligt socialt arbejde, som Røde Kors med fordel kan i gangsætte en fælles refleksion omkring i forbindelse med formidlings- og læringsaktiviteter på baggrund af evalueringen og generel videreudvikling af familienetværket. Sætter fokus på hvordan elementet om kompetenceudvikling skal gennemføres. I forlængelse heraf bør Røde Kors adressere, hvordan og hvorvidt elementet om formel kompetenceudvikling af familierne, jf. forandringsteorien, skal gennemføres og indgå som fast element i Røde Kors familienetværk. De frivillige i de seks udvalgte casenetværk og kontekstbeskrivelser viser, at det sker i mindre grad og ikke alle frivillige ser det nødvendigvis som deres rolle at skulle bidrage til det. Få flere frivillige til at gennemføre Medmenneskelighed i praksis -kurset. Da der er en indikation på, at kurset bidrager positivt til at gennemføre familienetværket vil det være en fordel, at flere frivillige får gennemført kurset. Der kan fx arbejdes med at udbyde kursets moduler over en længere periode eller øvrige tiltag, som kan imødegå at travle frivillige undlader at tage kurset. Overvejer hvordan Røde Kors som organisation forholder sig til exit og udslusning af deltagere fra familienetværket. Denne del af indsatsen bør indtænkes i forandringsteorien, og der bør udarbejdes en fælles forståelse for udslusning, som kan guide de enkelte familienetværk i deres organisering af dette. 11

12 3. Rekruttering af frivillige og familier Nærværende afsnit ser på første trin af forandringsteorien: rekrutteringen af de frivillige og familierne. De frivillige er grundstenen i familienetværket, og derfor er det væsentligt at identificere, hvilke typer frivillige der er i netværket, og hvilke udfordringer der eksisterer i forhold til at rekruttere yderligere frivillige. Derudover vil evaluator se nærmere på den konkrete rekruttering af familier i de enkelte netværk samt betydningen af en tydelig forventningsafstemning ved start. 3.1 REKRUTTERING AF FRIVILLIGE TIL NETVÆRKENE KRÆVER TÅLMODIG- HED Jf. forandringsteorien er en nødvendig forudsætning for etablering af et familienetværk, at der rekrutteres en bred frivilliggruppe med forskellige kompetencer. På baggrund af kontekstbeskrivelserne og interview med frivillige i seks casenetværk vurderer evaluator, at der generelt er etableret en frivilliggruppe med forskellige kompetencer. Blandt de faglige kompetencer er der ikke overraskende en overvægt at kvinder med en sundheds- eller socialfaglig baggrund, hvilket i høj grad lægger til grund for deres motivation for at lave denne type frivilligt arbejde. Der er dog også frivillige, som har en helt anden faglighed. Ifølge kontekstbeskrivelserne er der flest kvindelige frivillige i alderen 50+. I interviewene uddyber konsulenterne fra Røde Kors yderligere, at det typisk er kvinder, som er gået på efterløn eller hvis børn er flyttet hjemmefra og dermed har tid og overskud til at engagere sig i frivilligt arbejde. Denne type frivillige bidrager positivt til netværkene, fordi de er stabile og kan give kontinuitet over tid i modsætning til yngre frivillige, som ofte flytter fra området eller får fast arbejde og familie, som tager deres tid. Af interview med konsulenterne fra Røde Kors fremgår det, at det i særdeleshed er i opstartsfasen, at det er svært at rekruttere og fastholde frivillige kræfter. Konsulenterne peger bl.a. på, at det er en udfordring at fastholde motivationen hos de frivillige i forbindelse med den ofte langsommelige proces, det er at starte et nyt familienetværk op, samt det at skabe ejerskab hos de frivillige, så de bliver selvkørende. Problematikken med at rekruttere frivillige finder de særlig stor i udkantsområderne, hvor der generelt er meget fraflytning. I de fleste tilfælde hjælper det at gå gennem andre frivilliges netværk. Årsagen til at opstartsfasen er svær, skyldes ifølge konsulenterne, at det kræver vedholdenhed at starte et nyt netværk op. Typisk kommer det bag på frivillige, at man skal mødes flere gange i frivilliggruppen, før der overhovedet kan rekrutteres familier til at komme i netværket. Der ligger også et stort arbejde i at skabe kontakt til samarbejdspartnere og i rekrutteringen af familier. Konsulenterne fortæller yderligere, at det er nødvendigt, at der arbejdes med grundig forventningsafstemning på intro- og opstartsmøder for nye frivillige, hvis det skal lykkedes at fastholde disse. 12

13 3.1.1 Få stabile frivillige er bedre end mange vekslende frivillige Antallet af frivillige i de seks udvalgte casenetværk varierer i størrelse fra to til otte. Evaluator vurderer dog, at kvantitet ikke nødvendigvis giver de bedste forudsætninger for at skabe et velfungerende familienetværk. Det er rettere kontinuiteten i frivilliggruppen, som har betydning for organiseringen og familiernes udbytte. Det casenetværk, som kun har to frivillige, var således meget velfungerende og velorganiseret. I interviewet med aktivitetslederen i dette netværk, påpeges det, at årsagen til at det fungerer med kun to frivillige er, at deltagerne har overskuddet til at bidrage til madlavning og oprydning. Dette netværk fungerer kun hvis alle hjælper til, hvilket evaluator vurderer er med til at skabe fællesskab i gruppen og høj grad af involvering af deltagerne. Aktivitetslederen i førnævnte netværk påpeger dog samtidig, at det fungerer med det antal familier, som er i deres netværk på nuværende tidspunkt, men at en udvidelse af familienetværket eller inklusion af flere familier med store udfordringer - ville skabe et behov for flere frivillige kræfter. Evaluator vurderer ligeledes, at de casenetværk, som har en stabil frivilliggruppe opbygger en intern arbejdsdeling/ansvarsdeling, som muliggør en effektiv organisering af aktiviteterne og en gennemgående struktur, som skaber genkendelighed fra gang til gang for deltagerne. Ud af de seks casenetværk var det kun i ét netværk, at de frivillige italesatte, at de havde behov for flere frivillige. Aktivitetslederen i dette netværk fortalte bl.a., at hun havde forsøgt at rekruttere nogen nye frivillige, men havde svært ved at finde nogen som var stabile nok. Hun vurderer derfor, at det fungerer bedre med den gruppe de er nu en gruppe frivillige som har været der længe og kender hinanden og projektet godt. Et andet eksempel på at stabilitet er vigtig for et netværks organisering, ses i et af casenetværkene. Aktivitetslederen fortæller i interviewet, at de for nyligt har haft udskiftning af to af de frivillige. Dette har ifølge hende betydet, at der har været en overgangsperiode, hvor de har skulle finde en ny måde at gøre tingene på, da den gamle rutine ikke længere fungerede. Selvom det fungerer rigtig godt i netværket nu, er det et godt eksempel på, at udskiftning medfører en midlertidig omorganisering. Hyppig udskiftning i den frivillige kernegruppe uanset størrelsen på frivilliggruppen kan således medføre, at opgaver og organisering konstant skal forhandles i stedet for bare at køre. Ifølge konsulenterne fra Røde Kors, er det fælles for familienetværkene generelt, at der er brug for flere mandlige frivillige, som kan bidrage med en anden energi og skabe tætte relationer til fædrene i familierne, såvel som tiltrække og fastholde disse i netværket. 13

14 3.2 REKRUTTERING AF FAMILIER SKER GENNEM SAMARBEJDSPARTNERE Jf. kontekstbeskrivelserne sker rekruttering af familierne gennem forskellige strategier, som dog varierer fra netværk til netværk. For over halvdelen af familienetværkene sker rekrutteringen via julehjælpen. Mund-til-mund-rekruttering bruges ligeledes af over halvdelen af netværkene. Kun ved tre familienetværk angives det i kontekstbeskrivelserne, at de i 2014 anvender annoncer i aviser eller på hjemmesider til at rekruttere. I ét netværk laver de et opslag i den lokale institution. Den mest anvendte strategi for at rekruttere familier er dog at indgå i samarbejder med kommunen eller øvrige aktører som eks. fritidsguider. 20 ud af 23 netværk skriver, at de bruger denne strategi. Alle seks casenetværk har kontakt til en eller flere kommunale medarbejdere i form af fritidsguides, familiekonsulenter, sundhedsplejersker, medarbejdere i familierådgivninger og boligsociale medarbejdere, som kan hjælpe med at rekruttere socialt udsatte familier til netværkene. Ligeledes spredes budskabet om, at netværkene findes, når der uddeles julehjælp til udsatte familier. I størstedelen af casenetværkene er der også eksempler på, at familierne har taget andre familier, som de kender, med. Rekrutteringsvejene bekræftes af familierne i interviewene under casebesøgene. I et enkelt af netværkene har nogle medarbejdere fra kommunens familieafdeling været på besøg hos det lokale familienetværk for at få et indblik i, hvad det går ud på, så dette kan formidles videre til familierne. I tre netværk tager de frivillige ud og besøger familier, som har vist interesse for netværket for hermed at lære dem lidt at kende, samt at afklare for familierne, hvad de kan forvente af netværket og de frivillige. På baggrund af interview med aktivitetslederne i de seks casenetværk kan evaluator konkludere, at der er variation i typen af samarbejde med kommuner og institutioner. Nogle samarbejder er mere formaliserede med en fast procedure, mens andre bare går ud på, at kommunen har en folder, de deler ud til familierne omkring det lokale familienetværk. I et par af netværkene fortæller de frivillige, at de har oplevet problemer med at få råbt kommunerne op, da medarbejderne ofte er pressede og ikke prioriterer at informere familierne om familienetværket. De seks casenetværks samarbejdspartnere er overordnet set meget motiverede for, at de familier, som de er i kontakt med, deltager i det lokale familienetværk, da de ofte kan se, at familierne har lyst til at deltage og får noget godt ud af at komme der. Evaluator vurderer samtidig, at typen af samarbejdspartnere som det enkelte familienetværk har, har betydning for, hvilke typer familier der indgår i de enkelte netværk, og hvilke ressourcer der kræves af de frivillige. I kontekstbeskrivelserne ses det bl.a., at ét netværk har et samarbejde med en Grønlandsk forening, hvilket medfører, at en stor andel af familierne i dette netværk er af grønlandsk baggrund. I forbindelse med monitoreringen fortæller aktivitetslederen i dette konkrete netværk, at besvarelsen af spørgeskemaet afhænger af, at der er en frivillig til stede, som kan tale grønlandsk. I et andet netværk bruges en kommunal sundhedsplejerske til at rekruttere familier, hvilket betyder, at familierne i dette netværk primært har meget små børn, hvilket får betydning for, hvilke aktiviteter der kan gennemføres i familienetværket. 14

15 Evaluator har generelt indtryk af, at det er nemt for de frivillige i casenetværkene at få familier nok til deres netværk, når først der er skabt kontakt til de rigtige samarbejdspartnere, som ser en værdi i, at familierne deltager i netværkene hvilket de interviewede samarbejdspartnere i høj grad gør. Konsulenterne vurderer også, at der er en stor interesse blandt udsatte familier i lokalområderne i forhold til at deltage i netværket. Frivillige i et par af casenetværkene italesætter dog, at de er bange for, at netværket skal blive for stort. I forbindelse med interviewet af de frivillige i ét af casenetværkene, fortæller de bl.a., at de sågar har måttet kommunikere ud til samarbejdspartnerne, at de ikke skal henvise familier til netværket, men at aktivitetslederen selv vil give lyd fra sig, når de har ledige pladser. Dette er for at undgå, at netværket bliver overfyldt Øget fokus på nye familier er vigtigt for fastholdelse I interview med de frivillige fortæller flere af dem, at det kan være en udfordring, at få familierne til at møde op første gang de skal mødes med familienetværket. Familierne kan ikke altid finde overskuddet til det, og nogle synes, at det er svært at skulle møde en masse mennesker, de ikke kender. De frivillige fortæller i interviewet, at familierne nogle gange melder afbud af disse grunde. Dog bliver det ofte lettere for familierne at møde op, når de har været med et par gange. De samarbejdspartnere, som er blevet interviewet i forbindelse med denne evaluering, støtter familierne i at tage til deres Familienetværks aktiviteter. To af dem fortæller, at de følger familierne til den faste fællesspisning de første gange eller minder familierne om, når de skal til en anden aktivitet med netværket. Evaluator vurderer, at det kan være en god støtte for familierne, at de bliver fulgt til aktiviteten den første gang, såfremt deres kontaktperson i kommunen kan bistå med dette. En anden tilgang kan være, at aktivitetslederen tager kontakt til familien med henblik på at motivere denne til at deltage, som det også ses i et af casenetværkene. Generelt er opstarten vigtig, og de frivillige bør derfor prioritere at tage sig af de nytilkomne familier i højere grad end normalt. Det kunne eventuelt være gavnligt, hvis de øvrige familier blev informeret om den nye families ankomst, så også de kan arbejde på at få vedkommende til at føle sig velkommen. Vores samarbejde med familienetværket er også af praktisk art. Aktivitetslederen sørger for, at vi får info om, hvad der foregår. Vi i aktivitetshuset hjælper familierne, hvis de skal køres til familienetværket. Vi minder dem om, at de skal afsted. Vi har tre familier fra fritidshuset, som kommer i netværket. Vi arbejder hele tiden for, at de skal være en del af det, fordi vi har indtryk af, at det nytter og giver dem noget at være med i netværket (Samarbejdspartner). Fordi overvejelser om god inklusion i familienetværkene er vigtigt for fastholdelse af nye familier, kan Røde Kors eventuelt overveje om dette fokuspunkt skal indgå i indsatsens forandringsteori. 15

16 3.3 BEHOV FOR FORVENTNINGSAFSTEMNING OM AFSLUTNING I FAMILIE- NETVÆRKET I forbindelse med casebesøgene blev evaluator opmærksom på en problematik omkring udslusning/afslutning af familier fra familienetværket. Netop udslusning/afslutning er pt. ikke adresseret i forandringsteorien, men evaluator vurderer, at det er relevant for de enkelte netværk såvel som Røde Kors som organisation at reflektere over dette også i lyset af ambitionerne om at styrke den brobyggende sociale kapital hos familierne. Udslusning af netværkene er ifølge de frivillige i særligt tre af netværkene en nødvendighed på sigt på grund af begrænset plads i netværkene. Derudover italesætter de i forbindelse med interviewene, at familienetværket er til familier med behov for støtte. I kraft af at familierne udvikler sig i en positiv retning, har de mindre behov for denne støtte og bør derfor afsluttes. Der er dog mange dilemmaer forbundet med dette. I det ene netværk fortæller de frivillige, at de velfungerende familier skulle afsluttes på sigt, men at de samtidig bidrog positivt til de øvrige familier. De er derfor af den overbevisning, at familierne kan fortsætte, så længe der er plads i netværket. I det andet netværk er der en fast grænse for, hvor længe en familie kan deltage i et netværk. I forbindelse med casebesøget beretter de frivillige, at de står overfor snart at skulle afslutte en familie, som har været i netværket i 2 år. De frivillige i det pågældende netværk havde fra starten meldt ud, at der var denne grænse, men de frivillige ved endnu ikke, hvordan de konkret skal håndtere denne udslusning. De overvejer at lade familien deltage i enkelte arrangementer. Evaluator interviewede en af de deltagere, som skulle afsluttes. Vedkommende fortalte, at han var ærgerlig over at skulle stoppe, men at han samtidig godt kan forstå, at andre familier også skal have glæde af netværket. I det tredje netværk har de frivillige valgt at udvide fra ét netværk til to et for de gamle familier og et for nytilkomne. Der ligger et dilemma for de frivillige i at skulle tage snakken med familier om, at de er blevet for selvhjulpne til at være med i netværket, og at de bliver nødt til at give plads til nogle andre, som har mere brug for netværket. De frivillige står her i en situation, hvor de skal vurdere, hvem der har størst behov for at fortsætte, og hvem der er klar til at stoppe, hvilket kan være ubehageligt for begge parter og kan skabe et magtforhold, som ikke er hensigtsmæssigt for relationen mellem frivillige og familier. Set i forhold til familienetværkets formål, er det naturligvis positivt, at familier udvikler sig i en sådan grad, at de ikke længere har brug for netværket. Familierne er dog ofte så glade for at komme i familienetværket, at de bliver kede af at skulle stoppe. Evaluator vurderer, at det er vigtigt, at Røde Kors går ind og forholder sig til temaet omkring afslutning af familier, og at dette punkt ligeledes skal tænkes ind i forandringsteorien. Bør der fx være en begrænsning for, hvor længe man kan deltage i netværket? Skal udslusningen ske gradvis, eller kan 16

17 man tænke en form for opfølgning ind for de afsluttede familier? Bør familierne kunne indgå i netværkene som frivillige, og hvordan skal det i så fald organiseres? Overordnet set anbefaler evaluator, at Røde Kors landskontor bidrager til at få en fælles ramme og forståelse, som de enkelte netværk kan arbejde ud fra. Det kan så være op til det enkelte netværk at finde egnede modeller for udslusning/afslutning, da der er lokale forskelle på fx efterspørgsel fra nye familier og familiernes behov for støtte. 17

18 4. Aktiviteter I familienetværkene gennemføres en række forskellige aktiviteter, der jf. forandringsteorien er rubriceret under følgende overskrifter: Kontinuerlig støtte Oplevelser og udflugter Kompetenceudvikling Enkeltstøtte/økonomi I dette kapitel vil evaluator kort beskrive disse aktiviteter med henblik på at vurdere, om disse ligger i tråd med projektets forandringsteori. 4.1 FÆLLESSPISNING SOM KERNEELEMENT I DEN KONTINUERLIGE STØTTE Ifølge både kontekstbeskrivelserne og interview med frivillige i seks casenetværk, er fællesspisningen den aktivitet, der er mest gennemgående for familienetværkene. Denne konkrete aktivitet foregår som regel en til to gange om måneden afhængigt af netværkets behov og ressourcer. I forbindelse med casebesøgene påpeger flere forældre, at det vil være rart med flere fællesspisninger om måneden, men overordnet set er de fleste tilfredse med den nuværende organisering. Som en pige fra et af netværkene bl.a. udtaler: Så er der tid til at glæde sig. Ud fra interview med frivillige og forældre kan fællesspisning beskrives som en kernekomponent i familienetværket. Det er ved disse fællesspisninger, at familierne mødes til afslappet hygge og snak. Flere af forældrene fremhæver, at det er rart med noget fast og regelmæssigt, som de kan se frem til. Det er i dette forum, at forældrene kan mødes i velkendte rammer, til spisning, hygge og snak. Flere af de frivillige beskriver i interviewene, hvordan de med familienetværket ønsker at skabe et frirum for forældrene, hvor de ikke behøver tænke på madlavning og andre praktiske gøremål. Jeg kan bedst lide de faste månedlige aftenkomsammener. Der lærer man hinanden godt at kende og det er rart at det er en fast aktivitet hver måned. Der hjælper jeg også lidt til med det praktiske. (Mor) På baggrund af casebesøgene kan evaluator konkludere, at der er stor variation i, hvor meget deltagerne inddrages i de praktiske gøremål omkring madlavningen (se også afsnit 4.3). Nogle netværk gør meget ud af, at forældre og børn hjælper til med alle dele af arrangementet, mens det i andre netværk udelukkende hviler på de frivillige. Til trods for de forskellige måder at organisere fællesspisning, vurderer evaluator, at der generelt er en implicit fælles forståelse omkring hvad der forventes af deltagerne. I de netværk hvor forældrene ikke deltog i madlavningen, havde de frivillige heller ikke nogen synderlig 18

19 forventning herom. I disse netværk så de frivillige det som deres rolle at skabe gode rammer for forældrene, så de kunne slappe af og få et pusterum. Evaluator oplevede således aldrig i forbindelse med vores casebesøg, at familierne var usikre omkring hvad de skulle foretage sig om det så var at hjælpe med madlavning eller drikke kaffe. Forældre, frivillige og børn fortæller, at børnene også er glade for fællesspisningerne. Evaluator observerede ligeledes store smil hos næsten alle børn da de ankom til arrangementet. Ud over at deltage i spisningen brugte børnene tiden til at lege med de andre børn eller lave forskellige aktiviteter med de frivillige Organiseret leg Den organiserede leg er et greb til at styrke børnenes psykosociale kompetencer. Projektlederen fra Røde Kors påpeger selv, at de ønsker, at flere familienetværk gennemfører denne type aktiviteter, og der er udviklet et decideret idékatalog, som skal inspirere de frivillige. Til trods for dette fokus, var det kun i ét af de seks besøgte netværk, at der blev gennemført en organiseret leg blandt børnene i forbindelse med casebesøget (se observationsnoter herunder). Dette kan dog skyldes evaluators tilstedeværelse, som ifølge flere af aktivitetslederne betød, at de havde valgt ikke at arrangere noget særligt ved den konkrete fællesspisning. Ved interview med de frivillige fortalte de dog, at de til tider gennemfører fælles aktiviteter før eller efter maden. Sådanne aktiviteter kan fx være at puste æg, skære græskar eller andre kreative, årstidsbestemte sysler. Organiserede lege, med et psykosocialt fokus, blev kun nævnt af frivillige i to af netværkene, og kun i det ene blev idékataloget anvendt konkret. Det er dog væsentligt at påpege, at de frivillige i de to netværk, som arbejdede med organiserede lege og havde fokus på psykosocial støtte/psykosocial tilgang, også var dem, som havde deltaget på kurset medmenneskelighed i praksis. Evaluator vurderer derfor, at kurset bidrager til øget fokus på denne del af indsatsen, såvel som giver de frivillige konkrete redskaber og inspiration til den psykosociale tilgang, som eksempelvis lege og aktiviteter. De organiserede lege: To af de frivillige samlede børnene på græsplænen. Først spillede de kongespil og efterfølgende startede de frivillige en leg fra Røde Kors idekatalog, hvor børnene skulle imitere dyr og gætte på, hvor langsomt/hurtigt disse dyr bevæger sig. En af de frivillige forklarede efterfølgende, at legen er uden konkurrenceelement, hvilket gør, at børnene ikke kommer op og køre. Der er ingen konflikter mellem børnene under legen alle er meget engagerede. Observationsnoter fra casebesøg 19

20 Evaluator vurderer, at der med fordel kan komme mere fokus på fordelene ved organiserede lege og aktiviteter i familienetværkene. Her kan både nævnes lege kun for børn og lege for hele familien. Det kræver dog, at der er tilstrækkeligt med frivillige i netværket, så der er tid til at gennemføre disse aktiviteter ved siden af de praktiske gøremål forbundet med fællesspisning. Netværk med få frivillige ville derfor være nødt til at involvere forældrene i højere grad hvilket dog også kan være en fordel. Derudover er kurset Medmenneskelighed i praksis vigtig i forhold til at klæde de frivillige på til at gennemføre denne type aktiviteter. 4.2 SÆRLIG ADGANG TIL OPLEVELSER OG UDFLUGTER VIA NETVÆRKET Ud over de månedlige fællesspisninger, er der i tråd med forandringsteorien flere af familienetværkene som også arrangerer ture og udflugter. Det kan fx være ture i teateret, biografen, Randers regnskov og Knuthenborg Safaripark. Der organiseres også mere uformelle ture, som eksempelvis skovture. I et af netværkene havde de frivillige arrangeret en heldagsudflugt til Læsø, hvilket var en stor succes blandt både børn og voksne. Ifølge de frivillige er formålet med disse udflugter dels at give familierne mulighed for at gøre ting, som de normalt ikke ville have ressourcer til, samt give familierne i netværket nogle fælles oplevelser. Ifølge kontekstbeskrivelserne er det næsten alle netværk, som gennemfører aktiviteter i større eller mindre grad. I de seks casenetværk var det kun ét af netværkene som ikke arrangerede ture eller aktiviteter uden for huset. Dette skyldtes dog, at størstedelen af børnene i netværket var meget små (ofte spædbørn), hvilket sætter en naturlig begrænsning. Det skal dog samtidig påpeges, at i det specifikke familienetværk er interaktionen mellem frivillige og deltagerne forholdsvist begrænset, da det primært er sundhedsplejersken som er i dialog med netværkets forældre. Fordi sundhedsplejersken er ansat af kommunen, kan dette også have betydning for hvilke typer aktiviteter der gennemføres, da hun skal have timerne godkendt af sin arbejdsgiver. En heldagstur i en weekend kunne fx være svær at få godkendt, og det er svært at forestille sig, at det kan fungere uden hende. En frivillig påpeger bl.a., at sundhedsplejersken i høj grad er den bærende del af dette familienetværk. Antallet af de udgående aktiviteter afhænger i høj grad af det enkelte netværks økonomi, samt børnenes alder. Frivillige i netværk med primært meget små børn (under 7 år), fortæller i interviewet, at de sjældent organiserer ture, da det rent praktisk kan være en udfordring. Mine børn er rigtig glade for at komme i netværket. For turene og de kreative ting de kan lave her. Sådan noget har vi ikke selv økonomi til (Mor) I interviewet med en af aktivitetslederne påpeges det, at de frivillige ved udflugter skal bære rundt på en masse kontanter, hvilket de finder uhensigtsmæssigt. Hun efterspørger derfor muligheden for at få et betalingskort tilknyttet netværket. 20

21 4.3 KOMPETENCEUDVIKLING AF FAMILIERNE SKER UFORMELT Med udgangspunkt i forandringsteorien skelner evaluator i nærværende evaluering mellem uformel kompetenceudvikling, som sker i kraft af den kontinuerlige støtte, og den mere formelle kompetenceudvikling som i forandringsteorien er defineret som eksempelvis foredrag for forældrene, førstehjælp og lektiehjælp. Med udgangspunkt i kontekstbeskrivelserne og de seks casebesøg vurderer evaluator, at det primært er den uformelle kompetenceudvikling, der sker i netværkene. I kontekst beskrivelserne er der fx kun tre netværk hvor det angives at de gennemfører temaaftener for forældre, tre netværk yder lektiehjælp. Også i forbindelse med casebesøgene oplevede evaluator, at det var den uformelle kompetenceudvikling der fyldte. Kun ét af de seks familienetværk, som evaluator besøgte i forbindelse med midtvejsevalueringen, italesatte at de havde en form for formel kompetenceudvikling af familierne i form af fx foredrag eller kurser. De frivillige nævnte bl.a. at de have afholdt temaaftener og førstehjælpskurser. På trods af at de frivillige i størstedelen af casenetværkene ikke italesætter, at de gennemfører kompetenceudvikling, har evaluator set en række mere uformelle tiltag, som også kan tjene til at udvikle både forældrenes og børnenes kompetencer - primært sociale kompetencer samt det at kunne samarbejde. I to af netværkene er der blandt de frivillige en klar forventning om, at både børn og voksne deltager i det praktiske ved fællesspisningerne eksempelvis madlavningen, borddækning, oprydning. I et af netværkene havde de forinden aftalt, at børnene skulle stå for desserten. Jeg tænker også, at det at man er vokset op med at man kommer til fællesspisning at man oplever det som barn god social måde at få nogen færdigheder og referencer at det er noget man prioriterer at gøre at det giver noget i rygsækken. (Frivillig) De øvrige fire netværk inddrager ikke forældrene direkte i madlavningen, men anser alligevel fællesspisningen som indirekte kompetenceudviklende. En frivillig påpeger bl.a. at børnene gennem fællesspisningen lærer bordskik, og at forældrene måske bliver inspireret til også at have sådanne fællesspisninger derhjemme. Der er altså tale om socialisering af børn og forældre, hvor de lærer at aflæse sociale situationer og indordne sig fælles regler og normer for socialt samvær. 4 Selvom de frivillige er opmærksomme på, at de påvirker familierne, italesætter de også, at de ikke ser det som deres rolle at præge eller styre forældrene direkte. I flere af casenetværkene er der derfor også et udtalt dilemma blandt de frivillige om, hvorvidt de skal gå mere aktivt ind i opdragelsen af børnene. Nogle frivillige beretter i forbindelse med interviewene, at de guider forældrene, mens andre fortæller, 4 Dencik, Lars (1999): Fremtidens børn om postmodernisering og socialisering i Dencik,L. og Schultz Jørgensen, P. (red.): Børn og Familie i det Postmoderne Samfund, Hans Reitzels Forlag 21

22 at det ikke er noget de gør. I et af casenetværkene har de vedtaget, at de ikke må opdrage på hinandens børn dette inkluderer både frivillige og forældre. Nogle forældre er ikke synlige, nogle gange skal vi sige kan du så høre hvad din mor siger, støtte dem i at de formår at sætte de grænser (Frivillig) I et af casenetværkene fortæller aktivitetslederen, at det er vigtigt, at de som frivillige ikke overtager opdragelsen, selvom det for nogle forældre kan være en lettelse, at andre skrider til handling. Hun påpeger, at hun som frivillig godt kan hjælpe til i konfliktsituationer, men at det er vigtigt, at det ikke tager overhånd. Forældrene skal lære selv at komme på banen, tilføjer hun. Denne tilgang vurderer evaluator er et godt eksempel på, hvordan der i dette familienetværk sker en uformel kompetenceudvikling af forældrene. De frivillige støtter op om forældrene i konfliktsituationer, men lader det fortsat være op til forældrene at gå ind i opgaven. I to af casenetværkene var der en øget bevidsthed blandt de frivillige om den psykosociale tilgang og kompetenceudvikling. De frivillige i et af casenetværkene fortæller i forbindelse med interviewet, at de bl.a. har forsøgt at få familierne til at reflektere over sukkerindholdet i mad gennem en fælles aktivitet, som omhandler krop, kost og motion (se citat). De har også gennemført et førstehjælpskursus. Fælles for de to netværk er, at de tidligere har været på kursus gennem Røde Kors, hvilket ifølge dem selv har øget deres fokus på denne del af indsatsen (se også afsnit 5.4). Vi havde vi en aktivitet/leg om sukker i madvarer. En frivillig havde lavet et skema over mængden af sukkerknalder i madvarer (yoghurt, chokolade). Meningen var så at børnene skulle gætte, hvor meget sukker der var i hvad, men det var lige så meget for at påvirke de voksne. Det var nu ikke så meget det med om de gættede rigtigt, men mere det at tage emnet op. (Aktivitetsleder) Evaluator vurderer, at der i størstedelen af casenetværkene sker en vis uformel kompetenceudvikling af familierne gennem den kontinuerlige støtte. Der er dog plads til at styrke den del af forandringsteorien, der handler om mere formelle tiltag som lektiehjælp og temaaftener/oplæg for forældrene, evt. i samspil med professionelle udefra. Evaluator ser en tendens til, at den formelle kompetenceudvikling nedprioriteres fordi de frivillige ikke ser det som deres rolle at skulle flytte forældrene ift. deres adfærd. De netværk som har modtaget kursus gennem Røde Kors har i højere grad en bevidsthed omkring denne del af indsatsen, og evaluator vurderer at de frivilliges forbehold over for at skulle gennemføre formel kompetenceudvikling kan skyldes en misforståelse af hvad dette indebærer og forskellige mind-set ift. det at være frivillig for socialt udsatte børnefamilier. 22

23 4.4 ENKELTSTØTTE OG ØKONOMISK STØTTE Det fjerde og sidste element i forandringsteoriens led om aktiviteter omhandler enkeltstøtte/økonomisk støtte. Casebesøgene viser, at de frivillige yder mange forskellige former for konkret og håndholdt støtte til familierne i familienetværket. I et af netværkene fortæller de frivillige bl.a., hvordan de har hjulpet familierne med at søge om økonomisk bistand via fx En Håndsrækning 5 eller julehjælp. En far fortæller bl.a. hvordan han, med hjælp fra de frivillige i netværket, havde fået bevilliget penge til et weekendophold for sin familie i et badeland. Derudover oplevede evaluator, at enkelte netværk søgte midler på vegne af alle deres deltagere. I et af netværkene havde de fx skaffet fribilletter til biograf og travbane, som de delte ud til familierne inden sommerferien. Her var der ikke tale om fælles aktiviteter i netværket, men støtte til den enkelte familie, som de kunne bruge i løbet af sommeren. Selvom bisidning fremgår af forandringsteorien som eksempel på enkeltstøtte, er det jf. kontekstbeskrivelserne kun tre netværk, som har dette angivet som del af deres familienetværk. Fritidsguide fremgår heller ikke af kontekstbeskrivelserne som del af familienetværkenes indsats. Ét enkelt netværk skriver, at de tidligere har haft fokus på denne del, men det fremgår ikke som en del af deres nuværende tilbud. Røde Kors Statusrapport fra 2014 viser dog, at der er mindst 8 netværk, som yder materiel støtte til familierne eksempelvis En Håndsrækning via Egmont Fonden. Blandt disse er der potentielt netværk, som tænker hjælp til fritidsaktiviteter som en del af denne materielle støtte. I monitoreringen ses det da også, at der er enkelte børn og voksne, som påpeger, at familienetværkene har hjulpet dem/deres børn til at gå til en fritidsaktivitet. Der er altså netværk, som har dette fokus, selvom det ikke fremgår af kontekstbeskrivelserne anvendt i denne evaluering. Evaluator vurderer, at der i størstedelen af familienetværkene sker en form for enkelt- eller økonomisk støtte, som eksempelvis Egmontfondens En Håndsrækning. Det er dog ikke konsekvent hvilken form for støtte der ydes, og det er evaluators vurdering, at de frivillige i nogle netværk har mere fokus påeller ressourcer til denne del. Det kræver f.eks. meget af de frivilliges tid at hjælpe familierne med at udfylde ansøgningerne. 5 Se 23