DrKOL. Dansk register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom

Transkript

1 DrKOL Dansk register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom National årsrapport januar december 2011 Version 3, kommenteret April 2012

2 2 Indtil 31. december 2011: Det Nationale Indikatorprojekt til måling og forbedring af de sundhedsfaglige kerneydelser er et samarbejdsprojekt mellem regionerne i Danmark, Danske Regioner, Lægevidenskabelige Selskaber, De faglige sammenslutninger på sygeplejeområdet, Danske Fysioterapeuter, Ergoterapeutforeningen samt Sundhedsstyrelsen. Postadresse: NIP-sekretariatet Det Nationale Indikatorprojekt c/o Regionshuset Århus, Olof Palmes Allé 15, DK-8200 Århus Telefon: (+45) Fagligkvalitet@rm.dk Web-adresse: Pr. 1. januar 2012: Dansk Register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (DrKOL) Postadresse: Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik (KCKS) Vest Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) c/o Regionshuset Aarhus, Olof Palmes Allé 15, DK-8200 Aarhus N Telefon: (+45) fagligkvalitet@rm.dk Web-adresse:

3 3 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 5 Styregruppens medlemmer... 8 Indledning... 9 Oversigt over indikatorerne Sammenligning af indikatorer med tidligere auditrapporter Datagrundlag Definition af forløb i LPR Kobling af ambulante forløb for patienter med KOL Kobling af akutte indlæggelsesforløb for patienter med KOL Datakomplethed Datakvalitet Antallet af patientforløb i DrKOL: Ambulante Antallet af patientforløb i DrKOL: Indlagte Variabelkomplethed Patientgrundlag for de enkelte indikatorer Fordeling af data vedrørende de enkelte indikatorer Prognostiske faktorer Resultater Indikator 1: Lungefunktion Indikator 1: Lungefunktion, inkl. indberettede WLHL-koder Indikator 1: Lungefunktion, afdelingsresultater Indikator 1: Lungefunktion, afdelingsresultater inkl. indberettede WLHL-koder Indikator 2: Ernæringstilstand Indikator 2: Ernæringstilstand, afdelingsresultater Indikator 3: Åndenød Indikator 3: Åndenød, afdelingsresultater Indikator 4: Rygestatus Indikator 4: Rygestatus, afdelingsresultater Indikator 5: Rygestop Indikator 5: Rygestop, afdelingsresultater Indikator 6: KOL-rehabilitering Indikator 6: KOL-rehabilitering, afdelingsresultater Indikator 7: NIV-behandling, andel af indlagte Indikator 7: NIV-behandling, andel af indlagte, sygehusresultater Indikator 8: NIV-behandling, andel af ventilerede Indikator 8: NIV behandling, andel af ventilerede, sygehusresultater Indikator 9: 30-dages mortalitet

4 4 Indikator 9: 30-dages mortalitet, sygehusresultater Justeret analyse af 30 dages mortalitet, sygehusresultater (perioden ) Supplerende analyse: All-or-none Supplerende analyse: All-or-none, afdelingsresultater Bilag 1: Prognostiske faktorer hos indlagte patienter, sygehusniveau Bilag 2: Vejledning i fortolkning af resultater fra DrKOL

5 5 FORORD Hermed foreligger den første nationale auditrapport for Dansk Register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL. Denne rapport skal ses i direkte forlængelse af de auditrapporter som i de sidste år er udkommet i regi af det Nationale Indikatorprojekt (NIP). NIP-projekterne er ophørt med at eksistere under NIP-navnet, og den fremtidige landsdækkende monitorering af den faglige kvalitet af diagnostik og behandling af KOL vil finde sted i regi af: Dansk Register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (DrKOL). Styregruppen er glade for at driften af DrKOL i de næste år er sikret gennem bevillingstilsagn for fra Regionernes Udviklingspulje for Klinisk Kvalitet. KOL er en af de hyppigst forekommende kroniske sygdomme i Danmark og er ansvarlig for mange akutte hospitalsindlæggelser og ambulante kontakter på sygehusene og besøg i almen praksis. Hvis vi inkluderede alle patienter, som følges på hospitalerne og i almen praksis, ville registret omfatte over personer. Dette er også målet på sigt i takt med, at alle danske alment praktiserende læger i løbet af de næste år vil tilslutte sig programmet "datafangstmodul" og dermed kommer til at indrapportere kvalitetsdata vedrørende KOL til registret. I år er det første gang at vi kan præsentere de data fra almen praksis, som foreligger i en selvstændig rapport "DrKOL Pilotrapport: KOL-patienter i almen praksis 2011". Rapporten vil tilgå de praktiserende læger, der har leveret data i 2011, medens der i år ikke vil blive offentliggjort resultater for almen praksis. Det er tanken at der på sigt skal ske en fælles afrapportering af resultater. Denne auditrapport adskiller sig fra tidligere års NIP-rapporter ved at der i rapporten ses resultater fra samtlige dataindberettende enheder, og det betyder også at der ikke længere vil udkomme selvstændige regionale rapporter. Den del af rapporten som omhandler sygehusene giver mulighed for at sammenligne udviklingen i kvaliteten af KOL-behandling på danske sygehuse i perioden I disse 4 år er kvaliteten blevet monitoreret ved hjælp af de samme ni indikatorer, som fordeler sig med otte procesindikatorer og én resultatindikator. Som i de 3 foregående år omfatter rapporten både ambulante og indlagte KOL-patienter: 1. Patienter 30 år, som i LPR i perioden 1. januar- 31. december 2011 er registreret med en ambulant sygehuskontakt som er led i et ambulant forløb med KOL som aktionsdiagnose eller som bidiagnose sammen med DJ96 som aktionsdiagnose - det vil sige ambulante KOL-patienter med et ambulant forløb, som er længere end 1 dag 2. Patienter 30 år, som i LPR er registreret med et akut indlæggelsesforløb, hvor KOL er aktionsdiagnose eller sammen med udvalgte aktionsdiagnoser er bidiagnose. Det vil sige akut indlagte patienter med KOL, hvor indlæggelsesforløbet skal være afsluttet mellem den 1. januar og den 31. december Registreringen af KOL-indikatorerne via Landspatientregistret er ikke længere en ny fremgangsmåde og det er det er glædeligt at se, at der er sket en stor forbedring i kvaliteten af selve indberetningerne, således at fejl (fx indberetning af procedurekoder som tillægskoder frem for som primære procedurekoder) er aftaget kraftigt over de første 4 år. I de foregående år blev der gennemført datakvalitetssikringsaudit for både de indlagte og de ambulante KOLpatienter med henblik på at undersøge i hvilken grad registrering af KOL som aktionsdiagnose på udskrivningsbrevet også afspejlede rigtigheden af KOL-diagnosen. Generelt viste både audit af de indlagte og af de ambulante forløb en god validitet af data vedrørende kodning af KOL-diagnosen, og derfor mener styregruppen, at de patienter, hvis data bliver indberettet til KOL-NIP databasen, er de helt relevante patienter med KOL.

6 6 Til opgørelse af opfyldelsen af standarderne på indikatorerne har vi fastholdt, at de ambulante forløb opgøres på CPR-nummer niveau, medens indikatorerne vedr. NIV-behandling fortsat opgøres på indlæggelsesforløb. For resultatindikatoren dødelighed efter en indlæggelseskrævende KOL-exacerbation har vi som tidligere korrigeret for forskelle i patientsammensætningen mellem afdelingerne og regionerne. Resultaterne er efterfølgende kommenteret og vurderet fra en klinisk-epidemiologisk og fra en sundhedsfaglig synsvinkel (styregruppens kommentarer). Det er glædeligt at se, at selve processen med indberetning af data på de enkelte sygehuse ser ud til at være blevet yderligere forbedret. Vi må dog fortsat konstatere at der specielt i Region Hovedstaden en del steder fortsat kun bruges WLHL-koder til at indberette lungefunktionsmålinger og ikke også koden for måling af FEV1 (ZZ4139), som også giver mulighed for at indberette den målte værdi. Vi er klar over at WLHL-koderne er nødvendige for DRG-afregningen og er også klar over, at indberetningen af FEV1-koden påfører de travle afdelinger dobbeltarbejde, men denne indberetning er nødvendig af hensyn til kodning af selve lungefunktionsværdien en mulighed, som ikke foreligger hvis man kun anvender WLHL-koden. Derfor vil vi fortsat opfordre de indberettende enheder til at fokusere på brugen af de rigtige koder i forbindelse med indberetning, så de udførte målinger kan tilskrives afdelingen ikke kun mhp. DRG-regnskabet, men også i DrKOL sammenhæng, selvom det medfører dobbeltregistrering. Vedrørende kodning af de indlagte forløb, kan vi konstatere at enkelte afdelinger i Region Midtjylland fortsat bøjer DRG-systemet ved at anvende de ikke-anerkendte KOL-koder for at opnå størst mulig DRG-indtjening. Det drejer sig om koden DJ22 + DJ44, som udgør ca. 2% af alle kodninger, men som på enkelte hospitaler nærmer sig to tredjedele af alle KOL-indlæggelser. Det er for styregruppen helt uforståeligt, hvorfor denne kode afregnes med så højt et beløb, og det er også påfaldende at denne registrering finder sted på afdelinger, som ikke har lungemedicinsk ekspertise på speciallægeniveau. Heller ikke i år er denne kode medtaget i opgørelsen af indikatorerne for de indlagte patienter. Af selve resultaterne for 2011 fremgår, at der fortsat er sket en støt fremgang i indberetningerne, og at alle regioner i 2011 scorer bedre end i 2010 på samtlige KOL-indikatorer. Som i 2010 har Region Midtjylland også i 2011 den højeste regionale opfyldelsesgrad for de ambulante indikatorer. Faktisk opfylder Region Midtjylland standarden på 90% på alle ambulante indikatorer. Styregruppen vil gerne fremhæve Region Sjælland, som har forbedret graden af indikatoropfyldelse gevaldigt. Vi kan også med glæde konstatere, at alle regioner opfylder indikator 1 (måling af FEV 1 ), hvis alle koder medtages, og at alle regioner også opfylder indikatoren om tilbud om hjælp til rygestop for de KOL-patienter, som fortsat ryger. Disse tal er markant bedre end resultaterne fra Generelt kan vi konstatere, at de interregionale forskelle fortsat bliver mindre. Samtidig kan vi konstatere at der fortsat er store intraregionale forskelle mellem de dataindberettende enheder, og der er afdelinger, hvor indberetningen fortsat ligger lavt. Det kan være udtryk for både dårlig behandlingskvalitet og/eller mangelfuld logistik vedrørende dataindberetningen. Styregruppen har også kendskab til at nogle af disse afdelinger udførte omfattende efterregistrering op til den sidste frist for indberetningen den 10. februar 2012, men desværre er disse data ikke kommet med i det sidste udtræk fra Landspatientregistret, som ligger til grund for denne rapport. For de 2 indikatorer, som beskriver Non-Invasiv Ventilation (NIV) under indlæggelse er variationen mellem regionerne fortsat lille, og der ikke er signifikante forskelle mellem regionerne (8 til 12% af de akut indlagte behandles med NIV). Landet som helhed opfylder nu standarden på 10%, dvs. at NIV indgår i mindst 10% af indlæggelsesforløbene med KOL-exacerbation. Intraregionalt er disse indikatorresultater svære at bedømme, medmindre man kender til lokale visitationsretningslinjer mellem de samarbejdende hospitaler og inden for samme hospital. Derfor opfordrer den nationale styregruppe til, at man fastholder en regional audit med henblik på vurdering af disse indikatorer, selv om det ikke er påkrævet i forhold til DrKOL.

7 7 Indikator 8, som beskriver andelen af patienter, som fik NIV blandt dem, som fik mekanisk ventilation (NIV + anden respiratorbehandling), har været svær at tolke, og styregruppen har efter en høringsrunde blandt regionerne besluttet at denne indikator fremover kun bliver brugt som en forklarende variabel og vil ikke længere være en regelret indikator. Til slut skal det nævnes at der heller ikke i 2011 var betydende interregionale forskelle på 30-dages mortalitet efter KOL-indlæggelse, som i gennemsnit lå på 10%. Slutkonklusion Det fjerde år med indberetning af indikatorer for sundhedsfaglig kvalitet for KOL diagnostik og behandling foreligger nu som rapport fra Dansk Register for KOL (DrKOL). Rapporten viser, at der fortsat er markante forbedringer hvad angår graden af indikatoropfyldelse. Vi er nu meget tæt på at alle standarder bliver opfyldt, og dette afspejler nok en blanding af bedre kvalitet af KOL-behandlingen og en mere konsekvent rapportering til LPR og brug af de rigtige koder. Som helhed har landet rykket sig ca %-point hvad angår opfyldelsen af de ambulante indikatorer som lungefunktionsmåling, registrering af BMI, åndenød og rygestatus, og det er glædeligt at konstatere at også resultaterne vedrørende opfordring til rygestop og tilbud om KOL-rehabilitering er yderligere forbedret i forhold til 2010, således at ca. 90% af de ambulante KOL-patienter i 2011 med behov herfor fik tilbudt rehabilitering. Der er fortsat nogle interregionale forskelle inden for opfyldelsen af flere af indikatorerne og også ret udtalte intraregionale forskelle mellem de indberettende enheder. For første gang præsenterer vi data fra almen praksis. Data fra almen praksis vil dog ikke blive offentliggjort i denne omgang. I de kommende år ser vi meget frem til at modtage flere data vedrørende KOL fra den primærsektoren i takt med at det bliver obligatorisk for de alment praktiserende læger at tilmelde sig datafangstmodulet. Fremtiden Nye indikatorer 2012 Fra 2012 har vi indført nye indikator, som skal beskriver den medicinske behandling af KOL, herunder korrekt inhalationsteknik og en indikator som beskriver selve valget af den inhalationsmedicin, som patienten behandles med. Vi vil også se på genindlæggelser inden for 30 dage efter udskrivelsen. Data vedrørende disse indikatorer vil foreligge i næste års rapport. Nye tiltag i fremtiden Styregruppen vil i løbet af 2012 nedsætte en arbejdsgruppe, som skal arbejde på at skabe kontakt til kommunerne for at på sigt at integrere de kommunale data vedr. rehabilitering af KOL patienter i regi af DrKOL. Vi håber at vi kan gennemføre nogle pilotprojekter med indrapportering af data fra kommunerne og vil ansøge om udviklingsmidler dertil fra Regionernes Udviklingspulje for Klinisk Kvalitet. Anne Dichmann Sorknæs Projektsygeplejerske, cand.cur., ph.d.-stud. Lungeambulatoriet Sygehus Fyn, Svendborg Peter Lange Professor, overlæge, dr.med. Institut for Folkesundhed, Københavns Universitet Jette Elbrønd Praktiserende læge Rønnede Formandskab i styregruppen for DrKOL

8 8 STYREGRUPPENS MEDLEMMER Formandskab Peter Lange, professor, overlæge, dr.med., Institut for Folkesundhed, Københavns Universitet Anne Dichmann Sorknæs, forskningssygeplejerske, cand. cur., ph.d.-studerende, Lungeambulatoriet, Sygehus Fyn, Svendborg Jette Elbrønd, praktiserende læge, Rønnede Øvrige medlemmer Tina Brandt Sørensen, overlæge, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Horsens Jørgen Steen Andersen, praktiserende læge, Skovlunde Ejvind Frausing, specialeansvarlig overlæge, Lungemedicinsk Sektion, Medicinsk Enhed, Hvidovre Hospital Carl Nielsen, overlæge, Lungemedicinsk Afdeling, Aalborg Sygehus Steffen Kristensen, overlæge, Medicinsk Afdeling, Vejle Sygehus Tove Tafdrup, fysioterapeut, Reumatologisk Afdeling, Køge Sygehus Alice Pedersen, hjemmesygeplejerske, Faaborg Kommune Anne Brandt, direktør, Danmarks Lungeforening Pernille Faurschou, specialkonsulent, MPH, Københavns Kommune Malene Juul Hylle, ergoterapeut, Terapiafdelingen, Hospitalsenheden Horsens Annette Overgaard, iltsygeplejerske, Lungemedicinsk Afdeling, Regionshospitalet Viborg, Skive Dokumentalist Ejvind Frausing, specialeansvarlig overlæge, Lungemedicinsk Sektion, Medicinsk Enhed, Hvidovre Hospital Klinisk epidemiolog Afdelingslæge, lektor, ph.d. Reimar W. Thomsen, Kompetencecenter for Klinisk Epidemiologi og Biostatistik Nord (KCEB Nord) Statistiker Cand.scient. Henrik Nielsen, Kompetencecenter for Klinisk Epidemiologi og Biostatistik Nord (KCEB Nord) Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest (KCKS Vest) Birgitte Randrup Krog, kompetencecenterleder, MPH Tenna Hassert Nielsen, kvalitetskonsulent, cand.scient.san. Anette Bunk, kvalitetskonsulent, cand.scient.san.

9 9 INDLEDNING Rapport fra Dansk register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) i perioden 1. januar december Hermed foreligger den 4 årsrapport fra Dansk register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (DrKOL) (tidligere Nationale Indikatorprojekt Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (NIP-KOL)). Rapporten vil blive auditeret og kommenteret af styregruppen for DrKOL på den nationale kliniske audit d. 19. marts Styregruppen er ansvarlig for faglige vurderinger, kommentarer, konklusioner og anbefalinger i forhold til indikatorresultaterne. Kompetencecenter for Epidemiologi og Biostatistik (KCEB) Nord er ansvarlig for datagenerering og analyser. Herudover har Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest, som en del af auditprocessen, foretaget kontrol af konsistens af årsrapporten. Der henvises venligst til vedlagte Bilag Vejledning i fortolkning af resultater fra DrKOL. Rapporten omfatter to patientgrupper: Patienter ( 30 år), som i Landspatientregisteret (LPR) i perioden 1. januar 31. december 2011 er registreret med en ambulant sygehuskontakt, der er led i et ambulant forløb som er længere end 1 dag og hvor KOL er aktionsdiagnose ( ambulante patienter med KOL ) Patienter ( 30 år), som i LPR er registreret med et akut indlæggelsesforløb, hvor KOL er aktionsdiagnose eller - sammen med udvalgte aktionsdiagnoser - er bidiagnose ( akut indlagte patienter med KOL ). Indlæggelsesforløbet skal have udskrivningsdato i perioden 1. januar 31. december Skæringsdato for det anvendte LPR udtræk har været 15. februar Der er i perioden i alt registreret personer med ambulante forløb og kontakt på DrKOL ansvarlige ambulatorier, og akutte indlæggelsesforløb med KOL. Rapporten søger på basis af de opstillede indikatorer at belyse følgende: - Lever dansk behandling og pleje op til de fastlagte standarder? - Er der klinisk betydningsfuld variation i behandling og pleje mellem forskellige regioner og sygehuse i Danmark? Rapporten indeholder indikatorværdier for hele landet og for de fem regioner og - som noget nyt - også for de enkelte sundhedsproducerende enheder (afdelinger) inden for hver region. Den faglige vurdering af resultaterne foretages af den nedsatte landsdækkende, tværfaglige styregruppe. Der henvises venligst til vedhæftede bilag sidst i denne rapport, Vejledning i fortolkning af resultater fra DrKOL.

10 10 OVERSIGT OVER INDIKATORERNE I denne årsrapport fra DrKOL anvendes følgende indikatorer og standarder: Indikatorområde Indikator Type Standard Lungefunktion Ernæringstilstand Åndenød Rygning 1. Andelen af ambulante patienter, som mindst én gang om året får målt og registreret FEV 1 i % af forventet 2. Andelen af ambulante patienter, som mindst én gang om året får beregnet og registreret BMI 3. Andelen af ambulante patienter, som mindst én gang om året får målt og registeret åndenød med MRC skalaen 4. Andelen af ambulante patienter, som mindst én gang om året bliver forespurgt om og får registreret rygestatus 5. Andelen af ambulante patienter, som er rygere, som mindst én gang om året opfordres til rygestop Proces Mindst 90% Proces Mindst 90% Proces Mindst 90% Proces Mindst 90% Proces Mindst 90% KOL-rehabilitering 6. Andelen af ambulante patienter, med MRC-grad 3, som mindst én gang får tilbud om deltagelse i KOL-rehabilitering Proces Ikke fastlagt NIV-behandling 7. Andelen af patienter indlagt på grund af akut exacerbation, som under det enkelte indlæggelsesforløb får NIV-behandling 8. Andelen af patienter indlagt på grund af akut exacerbation og behandlet med assisteret ventilation, som under det enkelte indlæggelsesforløb får NIV-behandling Proces Mindst 10% Proces Ikke fastlagt Mortalitet 9. Andelen af patienter indlagt på grund af akut exacerbation, som dør inden for 30 dage efter indlæggelsen Resultat Ikke fastlagt SAMMENLIGNING AF INDIKATORER MED TIDLIGERE AUDITRAPPORTER Det er principielt ikke muligt direkte at sammenligne resultaterne fra den foreliggende årsrapport med resultaterne fra tidligere perioder. Dette skyldes, at der efter skæringsdatoen for indberetning til sidste årsrapport kan være blevet indberettet både ekstra patientforløb og ekstra procedurekoder til LPR med dato inden for de seneste årsrapporters opgørelsesperioder. Desuden kan der på baggrund af tilbagemeldinger fra regionerne være foretaget ændringer i, hvilke enheder der aktuelt opfattes som KOL ansvarlige. Indikatorværdier er kun opgjort for disse enheders patientforløb, også bagudrettet. Indikatorværdierne i den foreliggende årsrapport er således sammenlignet med genberegnede indikatorværdier for sidste opgørelsesperioder (2010 og 2009), baseret på alle de p.t. registrerede patientforløb i LPR fra alle de p.t. KOL ansvarlige enheder. Det ses dog, at de genberegnede indikatorværdier oftest er tæt på, eller identiske med, indikatorværdierne i sidste årsrapport. Styregruppen har også kendskab til at nogle af indberettende afdelinger har udført omfattende efterregistrering af relevante procedurekoder op til den sidste frist for indberetningen den 10. februar Med en skæringsdato for LPR-udtræk 15. februar er der pga. mulig forsinkelse i indberetningssystemerne ingen garanti for at alle disse koder er indeholdt i det sidste udtræk fra Landspatientregistret som ligger til grund for denne rapport. Evt. manglende data vil blive medtaget i næste års rapporter.

11 11 DATAGRUNDLAG De data, der anvendes som baggrund for opgørelse af resultater for indikatorerne i DrKOL, er primært baseret på SKS-koder indberettet til LPR fra sygehusambulatorier, som behandler KOL-patienter, og fra sygehusafdelinger, som har KOL-patienter indlagt på grund af akut exacerbation. I DrKOL anvendes udtræk af følgende indberettede SKS-koder: Diagnosekoder til identificering og inklusion af KOL-patienterne Procedurekoder og værdikoder som baggrund for vurdering af indikatorresultater Værdikoder og diagnosekoder som prognostiske faktorer Vi har dog gjort en undtagelse mht. indrapportering af indikator nr. 1, idet vi som tidligere også viser indikatoropfyldelsen på baggrund af WLHL-koden, som bruges i forbindelse med DRG-afregning og som dækker over samme diagnostiske procedure: lungefunktionsmåling, som den tilsvarende SKS-kode. Ud fra patientens synsvinkel er det vigtigste, at lungefunktionen bliver målt, selv om indberetningen til registret ikke er korrekt. Definition af forløb i LPR Ambulant besøg: En patients kontakt til et ambulatorium registreret i LPR med en enkelt besøgsdato. Kan udgøre et komplet ambulant forløb i LPR (indskrevet som ambulant patient og straks afsluttet igen = sammedagsforløb ), eller være en del af et længerevarende ambulant forløb. Ambulante tilsyn hos en patient på anden afdeling, telefonkontakter til patienten og lignende kodes erfaringsmæssigt ofte som ambulant besøg i LPR. Ambulant forløb: En patients samlede ambulante forløb på et bestemt ambulatorium. Består af en startdato, evt. en slutdato, og en eller flere ambulante besøgsdatoer i LPR. Er niveauet for indikatoropgørelsen i DrKOL. KOL-ansvarlig ambulatorium/afdeling: Et sygehusambulatorium eller afdeling, der efter egne oplysninger er ansvarlig for behandlingen af KOL-patienter og ønskes kvalitetsvurderet i DrKOL. Indlæggelse: En patients kontakt til en sygehusafdeling med en indlæggelsesdato og en udskrivningsdato i LPR. Kan udgøre et komplet indlæggelsesforløb eller kun en del af et sådant forløb = delindlæggelse. Indlæggelsesforløb: En patients samlede indlæggelsesforløb på en eller flere afdelinger på et bestemt sygehus, hvor der i nogle tilfælde kan optræde flere udskrivnings- og (gen)indlæggelsesdatoer i LPR med højst én dag imellem hver (del-)indlæggelse. Er niveauet for indikatoropgørelsen i DrKOL. Kobling af ambulante forløb for patienter med KOL Inklusionskriterier Der inkluderes patienter med følgende diagnose som aktionsdiagnose (A-diagnose): DJ44.X Kronisk obstruktiv lungesygdom, anden Endvidere inkluderes patienter med DJ44.X som bidiagnose (B-diagnose) sammen med følgende diagnose som aktionsdiagnose: DJ96.X Respirationsinsufficiens

12 12 Kobling af forløb og tilskrivning af indikatorer Kohorten er personer (CPR-numre) med et eller evt. flere ambulante forløb i opgørelsesperioden, der indeholder mindst ét ambulatoriebesøg med A-diagnose KOL. Både afsluttede og uafsluttede ambulante forløb indgår. Et ambulant forløb i LPR består typisk af en startdato (=første kontakt i forløbet), flere efterfølgende kontakter ( besøg ) på forskellige datoer, og evt. en afslutningsdato for forløbet. Personer der udelukkende har registreret sammedagsforløb med KOL i LPR (forløb startet og afsluttet samme dag) er ikke inkluderet i indikatoropgørelsen (se også rapportens Tabel 3 og 4). Erfaringsmæssigt vil en del af disse forløb reelt være ambulante tilsyn hos en KOL-patient der er indlagt andetsteds, skadestuebesøg m.v. der fejlagtigt er oprettet som ambulante forløb i LPR, eller fx telefonkontakter, breve eller notater vedr. en KOL-patient. I de relativt sjældne tilfælde af flere adskilte ambulante forløb per CPR i perioden medtages kun forløbet med den sidste kontakt på et KOL-ansvarligt ambulatorium i indikatortabellerne (opgørelse på CPR-nummer-niveau). Dette sidste ambulatorium får således tildelt hele patientens ambulante forløbs-historik i opgørelsesperioden, idet det betragtes som det ambulatorium, som patienten aktuelt tilhører. Hvis en patient har fået opfyldt en indikator (eksempelvis fået målt lungefunktion) indenfor registreringsperioden, krediteres den således som opfyldt på det KOL-ansvarlige ambulatorium, hvor patienten er set sidst. Dette også selv om indikatoropfyldelsen via relevant LPR-kode fx er foregået på et andet ambulatorium eller under en indlæggelse, og også selv om denne sker senere end den sidste ambulante kontakt, blot indikatoropfyldelsen sker i registreringsperioden. Der indgår kun KOL-ansvarlige ambulatorier i indikatoropgørelsen. Der er altså ikke en gruppe af ikke KOLansvarlige øvrige ambulatorier i indikatoropgørelsen, som for indlæggelsesforløbene (fremgår af Tabel 5 og 6 i de regionale rapporter). Hvis der er målt flere indikatorværdier inden for samme registreringsperiode, medtages den sidste måling (eks. FEV1) med en gyldig værdi (måling og værdi skal være registreret på samme dato). Ved flere forskellige værdier for rygestatus i samme periode anføres status dog efter følgende hierarki: ryger, tidligere ryger, har aldrig røget. Hvis der indenfor hele registreringsperioden kun er en registrering af måling, men ingen værdi, betyder det som udgangspunkt manglende datakomplethed på variablen i opgørelsen, og manglende indikatoropfyldelse. Ved fx to målinger indenfor samme registreringsperiode, hvor kun den første har en registreret værdi, tæller denne måling med og ikke den sidste måling, der mangler en værdi. Kobling til registreringsperioder Et ambulant forløb kobles til en registreringsperiode via kontaktdatoer. Hvis der har været et besøg/kontakt på et ambulatorium i perioden, kobles det til denne. Dvs. at et forløb, der strækker sig over flere år kan tælle med i flere registreringsperioder. Indikatorerne er i denne rapport opgjort ved at søge på DrKOL-relevante koder med dato indenfor 12-måneders perioden 1. januar december 2011 for patienter med registrerede ambulante kontakter i perioden 1. januar 2011 til 31. december Som tidligere er nogle patienter udelukkende registreret med en enkelt ambulatoriekontaktdato med KOLdiagnose i opgørelsesperioden, uden et egentlig ambulant flerdagsforløb. Ved disse kontakter har man tidligere konstateret, at det ofte drejer sig om fx tilsyn under indlæggelse, visitationsnotater, telefonkontakter, hjemmebesøg og lignende. Der kan dog også være tale om et enkeltstående ambulatoriebesøg med DrKOLrelevante undersøgelser, hvor patienten afsluttes samme dag. Det har ikke vist sig muligt ud fra LPR koder at skelne mellem disse situationer, og det er vedtaget i styregruppen at disse sammedagsforløb ekskluderes som udgangspunkt.

13 13 Kobling af akutte indlæggelsesforløb for patienter med KOL Inklusionskriterier Der inkluderes patienter 30 år med følgende diagnose som aktionsdiagnose (A-diagnose): DJ44.X Kronisk obstruktiv lungesygdom, anden Endvidere inkluderes patienter med DJ44.X som bidiagnose (B-diagnose) sammen med én af nedenstående diagnoser som aktionsdiagnose: DJ96.X Respirationsinsufficiens DJ13.X Pneumokok-lungebetændelse DJ14.X Hæmofilus-lungebetændelse DJ15.X Bakteriel lungebetændelse, ikke klassificeret andetsteds DJ16.X Lungebetændelse som følge af andet infektiøst agens, ikke klassificeret andetsteds DJ17.X Lungebetændelse ved sygdom klassificeret andetsteds DJ18.X Lungebetændelse, agens ikke specificeret Styregruppens kommentar: Styregruppen har fastholdt, at diagnosen DJ22.X ikke medtages i datagrundlaget. Baggrunden er, at denne diagnose generelt ikke er en anerkendt diagnose for KOL-exacerbation i lungemedicinske kredse. Diagnosen bruges kun af enkelte danske sygehuse udelukkende for at opnå den højest mulige DRG-indtjening, typisk på afdelinger, hvor der ikke er lungemedicinsk ekspertise. Heller ikke i år er denne kode medtaget i opgørelsen af indikatorerne. Kobling af forløb og tilskrivning af indikatorer Kohorten er alle samlede indlæggelsesforløb startende akut med en A-diagnose KOL eller B-diagnose KOL i kombination med visse andre diagnoser (se datadefinition). Ét indlæggelsesforløb per patient vises således én gang i indikatortabellerne (opgørelse på indlæggelsesforløbs-niveau). Det registreres, om opfyldelse af en indikator (eksempelvis NIV-behandling) er sket på et tidspunkt i løbet af det samlede indlæggelsesforløb på sygehuset, uanset på hvilken afdeling dette måtte være sket. I tabellerne tilordnes indikatorresultatet det sygehus der huser den første KOL ansvarlige afdeling, som patienten har mødt i sit indlæggelsesforløb. Udvælgelsen af KOL-forløb i LPR sker først efter kobling af indlæggelser. Så længe patienten er indlagt akut for KOL, betyder det ikke så meget om patienten efterfølgende kommer på en anden afdeling for noget helt andet (fx blødende mavesår), den primære KOL-diagnose er der stadig til at definere et igangværende indlæggelsesforløb med KOL, og det hele regnes som et sammenhængende indlæggelsesforløb. I rapportens Tabel 5 vises som tidligere en oversigt over alle enkelte (del-)indlæggelser der er indgået i samlede indlæggelsesforløb i opgørelsesperioden. Man kan fx forestille sig en KOL patient, der ifølge LPR inden for et samlet indlæggelsesforløb har været indlagt og udskrevet fra lungemedicinsk afdeling 2 gange, afbrudt af en indlæggelse på mavetarmkirurgisk afdeling. I dette tilfælde vil lungemedicinsk afdeling få angivet 2 indlæggelser i oversigtstabel 5, og mavetarmkirurgisk afdeling 1 indlæggelse, selv om diagnosen på mavetarmkirurgisk afdeling måske var en anden end KOL. I praksis vil langt de fleste akutte indlæggelsesforløb med KOL dog bestå af en enkelt indlæggelse på en bestemt sygehusafdeling. I rapportens Tabel 6 vises i de regionale delrapporter som tidligere den første KOLansvarlige afdeling for hvert samlet indlæggelsesforløb, alternativt en øvrige afdelinger gruppe hvis ingen KOLansvarlige afdeling har været involveret i forløbet.

14 14 Kobling til registreringsperioder En indlæggelse kobles til en registreringsperiode via udskrivningsdatoen. Denne skal i indeværende periode ligge i 12-måneders perioden mellem 1/1-31/ DATAKOMPLETHED LPR-data er behæftet med visse begrænsninger, som det er vigtigt at være opmærksom på ved tolkning af resultaterne. Der kan principielt forekomme: Variationer i kodepraksis mellem læger og afdelinger/sygehuse ( Hvordan kodes KOL mest rigtigt? ) Fejlkodning eller manglende kodning af en korrekt diagnosticeret patient ( Patienten havde reelt KOL, men fik en kode for en anden tilstand ) Korrekt kodning, men fejldiagnostik ( Patienten fik en kode for KOL, men fejlede reelt noget andet ) Målet for DrKOL er, at alle patienter med sygehuskontakt på grund af KOL (i henhold til de opstillede in- og eksklusionskriterier) inkluderes, så databasen kan give et retvisende billede af kvaliteten af behandling og pleje til patienter med KOL i Danmark. Såfremt det er tilfældigt, hvilke patienter med KOL der fejlregistreres eller ikke registreres i LPR, vil selv en relativt lav komplethedsgrad ikke nødvendigvis være en hindring for, at databasen kan afspejle kvaliteten. Men hvis særlige patientgrupper, fx patienter med en særlig god eller dårlig prognose, har mindre sandsynlighed for at blive registreret i databasen, vil der være introduceret en systematisk fejlkilde i registreringen (selektionsbias), og fortolkning af resultater fra databasen vanskeliggøres. I praksis kan det være svært at afgøre, i hvilket omfang manglende komplethed eventuelt medfører selektionsbias. DATAKVALITET Indlagte: Der er i 2008 gennemført en landsdækkende datakvalitetsaudit af LPR-indberettede diagnosekoder for akut indlagte KOL-patienter. Audit skulle belyse validitet og komplethed af KOL-diagnosen. Audit viste en høj kvalitet af KOL-diagnosen, idet den prædiktive værdi for tilstedeværelse af klinisk KOL blandt akut indlagte patienter kodet med SKS-diagnosekode for KOL var på 92% (95% KI 91-93%) på landsplan. Modsat viste audit også en underregistrering af akutte indlæggelser med KOL. Audit kunne vise, at 41% (95% KI 32-51%) af patienter indlagt med akut respirationssvigt uden KOL diagnosekode reelt havde KOL, og at 19% (95% KI 17-21%) af patienter akut indlagt med pneumoni uden KOL diagnosekode reelt havde KOL (Thomsen RW et al. Validity and underrecording of diagnosis of COPD in the Danish National Patient Registry. Respiratory Medicine 2011;105: ). Ambulante: Der er primo 2010 gennemført en landsdækkende datakvalitetsaudit for ambulante KOL-patienter med kontakt i første halvår Formålet har primært været at belyse årsagerne til manglende indikatoropfyldelse blandt ambulante patienter der i LPR ikke havde fået indberettet nogen procedurekoder for kliniske ydelser iht. DRKOL. Blandt patienter med sand KOL men uden ydelseskoder at finde i LPR var der forskellige plausible årsager (flere end én mulig). 32% havde slet ikke modtaget nogle dokumenterede DRKOL ydelser i perioden, 21% af KOL-patienterne havde ikke reelt haft fremmøde i et ambulatorium, 39% havde ikke fået indberettet SKS koder for de modtagne ydelser til LPR, 10% havde fået planlagt DRKOL ydelser til senere på året, 8% havde fået SKS koder indberettet for sent i forhold til dataudtræk, 7% havde været i ambulatoriet med en ikke- KOL problemstilling, og 8% af patienterne havde haft enten hjemmebesøg, tilsyn på anden afdeling, eller telefonkontakt. Audit fandt intet holdepunkt for, at koder skulle være forsvundet i LPR af tekniske årsager. Audit af 676 ambulante KOL-patienter uden indberettede KOL-ydelser viste samtidig en høj kvalitet af KOLdiagnosen, idet den positive prædiktive værdi af en ambulant KOL-diagnose var på 86%; 79% af patienterne med klinisk KOL havde endvidere fået diagnosen verificeret ved FEV1/FVC < 0,7 inden for de seneste 3 år.

15 15 ANTALLET AF PATIENTFORLØB I DRKOL: AMBULANTE Tabel 1 viser det samlede antal ambulante besøg/kontakter med KOL-diagnose i opgørelsesperioden, uanset hvilket ambulatorium/sygehusenhed der er tale om. Tabel 1. Antal ambulante besøg/kontakter med KOL-diagnose i alt i perioden 1. januar 31. december 2011, fordelt på regioner. Antal ambulante besøg i alt Region Nordjylland 4188 Region Midtjylland 9444 Region Syddanmark Region Hovedstaden Region Sjælland 5330 Landsresultat På landsplan har der i alt været ambulante besøg/kontakter i Til sammenligning var der jvf. de sidste årsrapporter ambulante besøg/kontakter i 2010, I 2009, og i Tabel 2 viser det samlede antal ambulante besøg/kontakter med KOL-diagnose i opgørelsesperioden, kun på ambulatorier der efter egne oplysninger er ansvarlig for behandlingen af KOL-patienter og ønskes kvalitetsvurderet i DrKOL. Tabel 2. Antal ambulante besøg/kontakter med KOL-diagnose på KOL-ansvarlige ambulatorier. Antal ambulante besøg på KOLansvarlige ambulatorier Region Nordjylland 4107 Region Midtjylland 8049 Region Syddanmark Region Hovedstaden Region Sjælland 4900 Landsresultat Klinisk-epidemiologisk/styregruppens kommentar: Det totale antal ambulante kontakter i 2011 ligger meget tæt på antallet i Reduktionen i antallet af ambulante kontakter fra Tabel 1 til Tabel 2 udgør ca og repræsenterer antallet af ambulante kontakter, som har fundet sted uden for de KOL-ansvarlige enheder. Det ses, at denne reduktion som tidligere er klart størst for Region Hovedstaden (ca besøg), hvilket formentlig primært afspejler et relativt højt niveau af sygehusbaseret KOL rehabilitering i denne region, og også aktiviteter som udgående hospital og andre typer hjemmebesøg til KOL patienter. Reduktionen er mindst i Region Nordjylland, hvor al KOL rehabilitering finder sted i kommunalt regi. Tabel 3 viser antallet af unikke personer (n=16188) der har haft et eller flere besøg/kontakter med et KOLansvarligt ambulatorium med en KOL-diagnose i opgørelsesperioden. Det ses sammenholdt med Tabel 2, at de KOL-ansvarlige ambulatorier har registreret 2,7 gange flere ambulante besøg/kontakter med KOL-diagnose, end individuelle personer med KOL-diagnose. Der ses en mindre stigning fra sidste årsrapport, hvor personer var registreret med et eller flere besøg/kontakter.

16 16 Tabel 3. Antal personer med ambulante forløb med KOL-diagnose på KOL ansvarlige ambulatorier i perioden 1. januar 31. december 2011, fordelt på regioner. Antal personer med ambulante forløb på KOL-ansvarlige ambulatorier Region Nordjylland 1860 Region Midtjylland 3361 Region Syddanmark 3760 Region Hovedstaden 5332 Region Sjælland 1875 Landsresultat Tabel 4 viser antallet af unikke personer med ambulante flerdags-forløb i LPR, hvori der indgik mindst ét besøg/kontakt med et KOL-ansvarligt ambulatorium med en KOL-diagnose i opgørelsesperioden. Personer, der i LPR udelukkende er registreret med ambulante sammedagsforløb, hvor der er registreret en sammenfaldende start- og afslutningsdato (dvs. forløb startet og afsluttet samme dag) er ekskluderet i forhold til Tabel 3. Det drejer sig om 924 personer. I 2010 var der 1060 personer, i personer, og i personer med udelukkende sammedagsforløb, så tendensen er faldende. Tabel 4. Antal personer med ambulante forløb (>1 dag) med KOL-diagnose på KOL ansvarlige ambulatorier = Niveau for indikatoropgørelse. Antal personer med ambulante forløb >1 dag på KOL-ansvarlige ambulatorier Region Nordjylland 1849 Region Midtjylland 3064 Region Syddanmark 3488 Region Hovedstaden 5131 Region Sjælland 1732 Landsresultat På landsplan indgår der således i alt unikke personer med mindst et ambulant patientforløb (>1 dag) med KOL på et KOL-ansvarligt ambulatorium, svarende til 3% flere end i 2010 (14841) og 16% flere personer end i 2009 (13153). En patient kan i enkelte tilfælde have haft flere adskilte patientforløb på KOL-ansvarlige ambulatorier, fx ved sygehusskift; i så fald indgår kun patientens sidste forløb i tabellerne. Se også afsnit: Kobling af ambulante forløb for patienter med KOL. Patienter vil også typisk have haft flere ambulante besøg/kontakter per ambulant forløb, men hver enkelt patient optræder altså kun én gang i tabellerne 3 og 4. Styregruppen har i løbet af 2011 modtaget tilbagemeldinger fra regionerne, med hensyn til hvorvidt man ønsker, at sammedagsforløbene medtages i indikatoropgørelsen. Flertallet af Regionerne ønskede det ikke. Generelt, har styregruppen konstateret, at indikatoropfyldelsen er højere på flerdagforløbene end på sammedagsforløb. Region Syddanmark har dog anført, at de ønsker at medtage sammedagsforløb i deres opgørelse, da de har ønske om at konvertere ambulante forløb over flere gange til sammedagsforløb. I næste års audit vil der derfor blive opgjort en supplerende opgørelse over indikatoropfyldelsen for sammedagsforløb for Region Syddanmark, mens vi i de sammenlignende tabeller i rapporten fortsat kun vil medtage flerdagsforløb fra alle regioner.

17 17 ANTALLET AF PATIENTFORLØB I DRKOL: INDLAGTE Tabel 5 viser det samlede antal (del-) indlæggelser i LPR i opgørelsesperioden, der indgår som led i indlæggelsesforløb, som er startet med en akut KOL-diagnose. Hver enkelt separat (del-) indlæggelse, som en patient måtte have haft inden for et længere samlet indlæggelsesforløb med KOL, er opregnet i tabellen, uanset afdelingstype og diagnose, og uanset om der har været tale om gentagne adskilte indlæggelser på samme afdeling. Tabel 5. Antal (del-)indlæggelser som led i indlæggelsesforløb der er startet akut med KOL-diagnose i perioden 1. januar 31. december 2011, fordelt på regioner. Antal indlæggelser med KOL i alt A-diagnose KOL B-diagnose KOL med A-diagnose respirationssvigt DJ96 B-diagnose KOL med A- diagnose pneumoni DJ13-18 Antal Antal % Antal % Antal % Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Hovedstaden Region Sjælland Landsresultat På landsplan har der i alt været indlæggelser i 2011, sammenlignet med i 2010, i 2009, og indlæggelser i 2008 årsrapporten. Stigningen i antal indlæggelser på landsplan skyldes dog overvejende en stigning i antal delindlæggelser i forhold til samlede indlæggelsesforløb, mest udtalt for Region Sjælland som har fået mange initiale akutafdelinger (se Tabel 6 nedenfor). I tidligere årsrapporters tal indgår endvidere før 2010 også indlæggelser med DJ22 Akut infektion i nedre luftveje uden specifikation i kombination med DJ44 KOL som bidiagnose (n=518 i 2009), disse indlæggelser indgår ikke mere. Der var i 2011 n=388 sådanne indlæggelser, langt de fleste heraf fra en enkelt afdeling i Region Midtjylland som koder langt de fleste akutte KOL-patienter med J22 og derfor risikerer misvisende kvalitetsresultater. Af Tabel 5 fremgår, at der er ret stor regional forskel mht. den andel af indlæggelserne, som kodes som akut respirationsinsufficiens: andelen er klart størst i region Hovedstaden (18%) og mindst i Region Sjælland (5%). Region Syddanmark har den største andel som kodes som pneumoni med KOL som bidiagnose. Styregruppen formoder at forskellene primært afspejler forskellig kodningspraksis fremfor reelle forskelle i patientsammensætningen på Regionalt niveau. Tabel 6 viser antallet af samlede indlæggelsesforløb startende med en akut KOL-diagnose. Det ses at tallet er mindre and antallet af (del-)indlæggelser, idet nogle patienter har haft flere indlæggelser som led i et enkelt samlet indlæggelsesforløb med akut KOL. Tabel 6. Antal samlede indlæggelsesforløb der er startet akut med KOL-diagnose (Niveau for indikatoropgørelse). Antal indlæggelsesforløb med KOL i alt Region Nordjylland 2345 Region Midtjylland 3487

18 18 Antal indlæggelsesforløb med KOL i alt Region Syddanmark 4284 Region Hovedstaden 6563 Region Sjælland 3023 Landsresultat På landsplan indgår der i alt indlæggelsesforløb med udskrivelse i 2011, hvilket er stabilt i forhold til de tidligere perioder (n=19728 i 2010, og ligeledes n=19728 i 2009). I dette tal kan samme patient indgå flere gange, dvs. med mere end ét akut indlæggelsesforløb. Det kan dels dreje sig om dels patienter, der er indlagt gentagne gange med akut KOL i 2011 (flere adskilte KOL-exacerbationer), dels patienter, der er blevet overflyttet mellem forskellige sygehuse under samme KOL-exacerbation, hvor sygehusskift = nyt indlæggelsesforløb. Se også afsnit Kobling af akutte indlæggelses-forløb for patienter med KOL ovenfor for nærmere detaljer. VARIABELKOMPLETHED Der er i anledning af implementeringen af DrKOL oprettet en række SKS-koder (procedurekoder og værdikoder), der skal anvendes ved kodning og indberetning af patienterne til LPR. Koderne er nærmere defineret i: Datadefinitioner for sygdomsområdet Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Version 2.2 Det Nationale Indikatorprojekt, december For at sikre, at alle patienter med KOL indgår i opgørelsen af resultaterne, er det blevet anbefalet afdelingerne, at kodning og indberetning af diagnose- og procedurekoder foretages i umiddelbar tilknytning til patientens udskrivelse, overflytning eller død. I modsætning til kliniske databaser der er baseret på primær dataindsamling vil datakompletheden for de LPRregistrerede variable, der er nødvendige til indikatorberegning i DrKOL, altid være 100%. Dette idet tilstedeværelse af indberettede data (=procedurekode evt. med tilhørende værdikode og dato) definerer selve indikatoropfyldelsen. Fravær af en indberettet procedurekode regnes således som en ikke foretaget intervention = ikke-opfyldt indikator for patienten. Visse værdikoder er planlagt anvendt til justering i analyserne af patienternes dødelighed, fx rygning, når en tilstrækkelig komplethed er opnået, og såfremt kobling mellem ambulante og indlæggelses-data kan opnås. Fravær af indberettede værdikoder vil derfor kunne medføre manglende justeringsmulighed i forhold til indikator 9. Se venligst senere. PATIENTGRUNDLAG FOR DE ENKELTE INDIKATORER Tabel 7 angiver fordelingen af data til beregning af henholdsvis indikator 1-6 (ambulante patienter med KOL) og indikator 7-9 (akut indlagte patienter med KOL). Kolonnen ikke fagligt relevant omfatter patienter, som ikke indgår i patientgrundlaget for indikatoren. Fx indgår ambulante KOL patienter, der ikke er registreret med rygestatus = ryger, ikke i patientgrundlaget for indikator 5, som vedrører opfordring til rygestop blandt rygere. Ambulante KOL patienter, der ikke er registreret med åndenød = MRC- grad 3, indgår ikke i patientgrundlaget for indikator 6, der vedrører KOL-rehabilitering for patienter med svær åndenød. Og indlagte KOL patienter, der ikke er registreret med modtaget assisteret ventilation, indgår ikke i indikator 8, som vedrører andelen af patienter med assisteret ventilation, der har fået NIV-behandling. Det ses, at patientgrundlaget til beregning af indikator 5 Rygestop og 6 KOL-rehabilitering er blevet væsentlig større end sidste år, idet flere patienter end tidligere har fået indberettet oplysninger om rygestatus respektive KOL-sværhedsgrad.

19 19 Sammenlignet med tallene fra 2010 er patientgrundlaget for de ambulante indikatorer blevet større. det skyldes en højere indberetningsfrekvens og viser sig især på de behandlingsindikatorer, som afspejler rygestop og rehabilitering, hvor patientgrundlaget er steget med henholdsvis 559 og 1106 patienter. Tabel 7. Patientgrundlag for de enkelte indikatorer Indikator Patientgrundlag Ikke relevant for beregning I alt Antal % Antal % N Ambulante 1. Lungefunktion Ernæringstilstand Åndenød Rygestatus Rygestop KOL-rehabilitering Indlagte 7. NIV-behandling, andel af indlagte NIV-behandling, andel af ventilerede dages mortalitet Ikke relevant for beregning patienter for Indikator 5 Rygestop: Rygestatus ej oplyst, eller ikke aktuelt Ryger 2 Ikke relevant for beregning patienter for Indikator 6 KOL-rehabilitering: KOL-sværhedsgrad (MRC) ej oplyst, eller MRC < 3 3 Ikke relevant for beregning patienter for Indikator 8 NIV-behandling, andel af ventilerede: Ikke registreret med nogen form for assisteret ventilation FORDELING AF DATA VEDRØRENDE DE ENKELTE INDIKATORER Tabel 8. Fordeling af data vedrørende de enkelte indikatorer 1. Lungefunktion Måling af FEV1 indberettet Procedurekode ikke korrekt indberettet * Værdi ikke indberettet Værdi ikke korrekt indberettet ** Procedurekode korrekt indberettet Værdi ikke indberettet Værdi korrekt indberettet *** Antal % Antal % Antal % Antal % Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Hovedstaden Region Sjælland Land * Koder indberettet som tillægskoder m.v. ** Ikke korrekt indberettede procedurekoder kan ikke entydigt tilordnes en værdikode. *** Kun disse korrekt indberettede procedurekoder med tilhørende værdikode kan indgå i indikatorberegningen. 1. Lungefunktion Værdi for FEV1 indberettet FEV1 0-29% af forventet FEV % af forventet FEV % af forventet FEV % af forventet Andet Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Region Nordjylland Region Midtjylland

20 20 1. Lungefunktion Værdi for FEV1 indberettet FEV1 0-29% af forventet FEV % af forventet FEV % af forventet FEV % af forventet Andet Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Region Syddanmark Region Hovedstaden Region Sjælland Land Lungefunktion Værdi for FEV1 indberettet % FEV1 i forhold til forventet 1.kvartil Median 3.kvartil Min Max Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Hovedstaden Region Sjælland Land Ernæringstilstand Måling af BMI indberettet Procedurekode ikke korrekt indberettet * Værdi ikke indberettet Værdi ikke korrekt indberettet ** Procedurekode korrekt indberettet Værdi ikke indberettet Værdi korrekt indberettet *** Antal % Antal % Antal % Antal % Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Hovedstaden Region Sjælland Land * Koder indberettet som tillægskoder m.v. ** Ikke korrekt indberettede procedurekoder kan ikke entydigt tilordnes en værdikode. *** Kun disse korrekt indberettede procedurekoder med tilhørende værdikode kan indgå i indikatorberegningen. 2. Ernæringstilstand Værdi for BMI indberettet BMI BMI BMI BMI Andet Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Hovedstaden Region Sjælland Land Ernæringstilstand Værdi for BMI indberettet Resultat af BMI beregning 1.kvartil Median 3.kvartil Min Max Region Nordjylland Region Midtjylland