NYHEDSBREV TIL VEJLEDERE

Transkript

1 HØJSKOLERNES NYHEDSBREV TIL VEJLEDERE 3. årgang nr. 01 maj 2006 Hurra for forskelligheden Side 2 Drømmen om det gode liv - vejledning er vejen frem af Kim Andersen Side 4 Højskole for unge med anden etnisk baggrund - et tilbud, du ikke kan afslå Af Khuram Shehzad Side 6 Undersøgelse af vejledning - en forsker flytter ind af Rie Thomsen Side 8 Fakta om højskoleophold - hvad koster et højskoleophold og hvad gives i tilskud? Forskellighed er en kilde til inspiration. Højskolerne og det formelle vejledningssystem kan noget forskelligt med vejledning, men vi supplerer hinanden godt. Det er i hvert fald vores erfaring, at højskoleeleverne nyder godt af højskolens frie vejledningsform i en blanding med fx Studievalgs strukturerede og informationsmættede vejledning. Højskolernes vejledningsprojekt har nu været i gang i tre år. På de tre år har vi fået nogle gode eksterne samarbejdspartnere, og vi har et tæt samarbejde med det formelle vejledningssystem. Siden sommeren 2004 har vi hvert år besøgt alle syv regionale Studievalg, og i efteråret 2005 arbejdede vi sammen med UU-København om et projekt med opsøgende vejledning for unge over 19 år. Tre unge tog derefter et højskoleophold i forbindelse med deres afklaringsproces og forberedelse til videre uddannelse. Hvert år afholder FFD to efteruddannelseskurser i vejledning af hver tre dages varighed. Udviklingen og afholdelsen af kurserne sker i samarbejde med Danmarks Pædagogiske Universitet. Vi ønsker ikke at konkurrere med den fælles vejlederuddannelse på diplomniveau, men højskolens særlige læringsrum kræver målrettet efteruddannelse af højskolevejlederne. Heldigvis er det ikke et enten-eller. En del højskolevejledere er således i gang med at tage en formel vejlederuddannelse. I FFDs vejledningsprojekt gør vi også meget ud af løbende at have tætte samarbejdsrelationer med forskere, primært i Danmark, men også internationalt. Det er vigtigt for os at dokumentere og udvikle vejledningsindsatsen på højskolerne. Det gør vi sammen med højskolerne og sammen med forskere fra forskellige universiteter og andre forskningsinstitutioner. Målet for god vejledning må aldrig blive, at vi bliver ens og tilbyder den samme vejledning alle steder. Mennesker er ikke ens, vi søger ikke den samme slags vejledning og det er ikke fagligt forsvarligt at bilde os selv og hinanden ind, at kun én type vejledning virker. Samarbejde i respekt for hinandens forskelligheder er derfor i mine øjne den eneste vej frem. For højskolerne har brug for vejledere, der kender skoleformen og ved, hvad højskolerne kan tilbyde. Og højskolerne kan samle nogle af de mange unge op, som har svært ved at tilpasse sig det formelle uddannelsessystem. God læselyst. Af cand. mag. Helene Valgreen, leder af vejledningsprojektet, Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) 3. årgang nr. 01 maj

2 Af Kim Andersen, lærer og vejleder, Odder Højskole Foto: Jesper Søndergaard Vejledning til et bedre liv Odder Højskole tilbyder sine elever individuelle vejledningssamtaler, der dels er et åbent tilbud uden dagsorden og dels et tilbud, hvor eleverne bliver bedt om at forholde sig til sig selv. Resultatet er stigende selvværd, afklaring og ikke mindst en tilbagevendende lyst til at studere. I august startede Martin på Odder højskole. Martin er en dygtig sportsmand. Han har altid klaret sig godt i skolen. Ser godt ud og er en af de unge, vi kalder stærke. Han havde været en tur omkring handelshøjskolen i København. Det havde ikke været godt, for han havde mistet lysten til at læse. I det hele taget havde han mistet orienteringen i sit liv. Samme dag startede Katja. Katja har aldrig fået en ungdomsuddannelse. Hun er ordblind og har været udsat for vold. Katja er i tvivl om, hvad hun vil med sit liv. Katja vil på alle måder blive betragtet som svag elev. Begge er typiske højskoleelever og begge forsøger igennem højskolen at finde en fremtid. Og begge tog imod det vejledningstilbud, vi giver på Odder Højskole. Drømme og gode vaner I Odder har vi har vi valgt at tilbyde vejledning både som fælles holdundervisning og som individuel samtale. Begge tilgange med det mål at få eleverne til at: 1) drømme om og planlægge vejen til det gode liv. Det være sig i forhold til studie og erhverv, men også i forhold til deres liv i øvrigt. 2) få dem til at finde og i tale sætte sig selv, for at blive klog på sig selv, for at kvalificere deres valg og for at gøre dem klar til diverse levnedsbeskrivelser, jobansøgninger, optagelsessamtaler og jobsamtaler. 3) give dem nogle gode vaner med sig videre i livet, så de bedre bliver i stand til at håndtere de udfordringer fremtiden vil møde dem med. I fællesdelen arbejder vi konkret med elementer som proaktivitet, intelligens, kreativitet kommunikation/ assertion, stress, problemløsning (systemisk) og (8) gode vaner (Covey). Vi arbejder med personlige handleplaner, europass, realkompetence og forskellige former for her og nu -beskrivelser af de enkelte elevers liv. Endvidere fungerer fællesdelen som forberedelse til de individuelle samtaler. Men fællesdelen er også uddannelses- og erhvervsvejledning. Konkret ser eleverne forskelligt traditionelt vejledningsmateriale, de arbejder Fakta Odder Højskole tilbyder individuelle samtaler med spørgsmål som: 1. Hvem er du? (konstruktivistisk, svar i billeder) 2. Hvad drømmer du om? (uddannelsesmæssigt og livet i øvrigt) 3. Har du nogle udfordringer i forhold til din personlighed du tør arbejde med her og nu? (ex.: løbeturen, at turde sige noget, rygestop, glæde ved livet) 2 3. årgang nr. 01 maj 2006

3 med det interaktive program Spor og surfer på ug.dk, på vidar.dk og på andre uddannelsesmæssige hjemmesider. De individuelle samtaler De individuelle samtaler er dels et åbent tilbud uden dagsorden og dels et tilbud, hvor eleverne bliver bedt om at forholde sig til sig selv. Konkret med spørgsmål som: 1) hvem er du? (konstruktivistisk, svar i billeder), 2) hvad drømmer du om (uddannelsesmæssigt og livet i øvrigt), 3) har du nogle udfordringer i forhold til din personlighed du tør arbejde med her og nu? (ex.: løbeturen, at turde sige noget, rygestop, glæde ved livet) Derefter taler vi om dels styrker, svagheder og udviklingsdrømme, dels det fede liv på kort og på lang sigt. Og endelig forsøger vi at få eleverne til at lave kontrakter med sig selv, hvor drømme, uddannelsesønsker, personlige mål og lignende bliver nedskrevet og lagt i planer. Det er målet med planerne at gøre fremtiden så konkret som muligt, så de præcise handlinger, der skal føre frem til drømmen, er klart definerede. Da vi er en del af det officielle uddannelsesvejledersystem, og da det fra politisk side forventes, at vi hjælper de unge mennesker videre i uddannelsessystemet, er 15. marts selvfølgelig hvert år en vigtig dato. Typisk bruger vi februar og marts til at skrive levnedsbeskrivelser, optagelsesansøgninger ligesom uddannelsesbesøg og kontakt til uddannelsesvejledere rundt om i landet fylder i dagligdagen. I forlængelse af studie- og erhvervsvejledningen forbereder vi eleverne på livet som studerende. Vi opfordrer dem til at bruge hinanden og de netværk de har udviklet i løbet af rende, der er gået i stå, kan få tilskud til et højskoleophold. Vi har fået mast os ind i det lokale vejledermiljø, så vi bliver inviteret med, når UU Skanderborg og Studievalg Østjylland inviterer til vejledermøder. Det er vi meget glade for. Højskolernes styrke i forhold til andre typer vejledning er, at højskolerne kan tilbyde højskoletiden. Vi På højskolen kan vi følge op, og vi både ro og tid. På hjælper dem med kan tillade os at drømme. højskolen kan vi at søge bolig, giver dem redskaber til at klare dagligdagens problemer. Og vi står bag dem i deres første studietid. Vi giver dem mulighed for vejledning det første halve år, efter at de følge op, og vi kan tillade os at drømme. Og så kender vi eleverne ret godt. Både fagligt og menneskeligt - fordi vi er sammen med dem døgnet rundt. er stoppet ved os. Vi hjælper derfor eleverne videre. I første omgang via ug.dk. Senere til de vejledere, der konkret må formodes at vide mest, det vil sige vejledere ved Studievalg og studievejlederne ved diverse uddannelser. Tilbage til livet Og hvad kom vejledningen så til at betyde for Martin og Katja? Martin valgte at deltage i dele af vejledningen. Han har fået lysten til studielivet tilbage. Han søger nu ind på idrætsstudiet i Århus. Han er valgt ind i vores elevforenings bestyrelse Samarbejde med det formelle system Vi søger i det hele taget at samarbejde så meget som muligt med det øvrige vejleder- og uddannelsessystem. Konkret har vi et samarbejde med og lever igen livet fuldt og helt. Og Katja valgte hele pakken. Hun er gået i gang på VUC. Og som hun selv siger: Hun har fået troen på sig selv og på livet tilbage. Humaniora på Århus Universitet, hvor stude- Studie- og erhvervsvejledning Yderligere information UddannelsesGuiden. Undervisningsministeriets vejledningsportal Undervisningsministeriets database med informationer om alle offentlige voksen- og efteruddannelser 3. årgang nr. 01 maj

4 Af Khuram Shehzad, projektleder, Folkehøjskolernes Forening i Danmark Højskole for unge med anden etnisk baggrund Højskolerne slår nu for alvor dørene op til de mange unge med anden etnisk baggrund, der falder fra ungdomsuddannelserne. For regeringen satser på højskolerne og deres rolle i forhold til unge med anden etnisk baggrund, og derfor står højskolerne nu klar med et tilbud, du ikke kan afslå. Unge med anden etnisk baggrund, der falder fra på ungdomsuddannelserne, udgør 40%, hvilket er langt over landsgennemsnittet. Samtidig ender en del af disse unge ifølge kommunerne på kontanthjælp og har svært ved at komme ud af systemet igen. Det er blandt andet en af grundene til, at højskolerne gennem SATS-puljemidlerne har fået 16 millioner kr. de næste fire år. Integrationsministeriet og regeringen har tiltro til, at højskolerne med deres initiativer kan være med til forebygge frafald, fastholde de unge i uddannelse og sørge for at de unge får intensiv vejledning, på fagligt og socialt niveau. Vi mener, at vores særlige integrationssyn har været udslagsgivende - på højskolerne handler det nemlig ikke om facitliste-integration. Vi tror i stedet på deltagelse og medborgerskab, og disse to begreber har været særligt i fokus under forhandlingerne om SATS-puljemidlerne fra Integrationsministeriet. Midlerne er øremærket til følgende projekter: Kommunepulje Sommercamp Højskolen i de sociale boligområder Kommunepuljen Kommunepuljen er højskolernes forsøg på at tilbyde et alternativ til unge, der grundet frafald på en uddannelse ellers vil ende på kontanthjælp og dermed også i kommunal aktivering. Navnet Kommunepulje skyldes, at formidlingen af elever foregår fra kommunernes ansatte til højskolerne. Tilbuddet henvender sig primært til unge, der ønsker at vende tilbage til uddannelsessystemet eller finde arbejde. Derfor indgår intensiv vejledning i hele den unges højskoleophold. Målet er, at ca. 60 unge med anden etnisk baggrund årligt over en fire-årig periode skal tage imod tilbuddet og deltage i et højskoleforløb på ca. 16 uger. SATS-puljemidlerne gør det muligt for Folkehøjskolernes Forening at støtte de unge økonomisk under deres højskoleophold, således at de i perioden er uafhængige af de offentlige kontanthjælpssystemer. Vi går simpelthen ind og dækker de unges udgifter til et højskoleophold. Et eksempel kunne være: Ishøj Kommune indgår en kontrakt med FFD. I kontrakten fremgår det, at kommunen skal formidle mindst ti elever til selvvalgte højskoler over en periode på et år. Ishøj Kommune modtager herefter et estimeret beløb, der dækker kommunens udgifter for arbejdet med ti unge. Den 4 3. årgang nr. 01 maj 2006

5 kommunale vejleder skal herefter sørge for at betale højskoleophold, lommepenge, rejseudgifter, husleje og diverse andre udgifter for eleven. Samtidig er det kommunens opgave at tage kontakt til elevens vejleder eller mentor på højskolen og følge elevens ophold løbende. Sommercamp Sommercamp er et tilbud til unge med anden etnisk baggrund end dansk, der er i gang med en ungdomsuddannelse, og som gerne vil forbedre sig indenfor to skolefag i tre uger af deres sommerferie. Sommercamp er udviklet med forbillede i den amerikanske tradition for Summer schools, hvor high school elever deltager for at styrke deres faglighed i bestemte fag inden næste års Vi vil sende højskolen med lærere, elever og undervisningsmaterialer ud i tre sociale boligområder: Vollsmose, Gjellerup og Blågårds Plads Vi synes faktisk, det nærmer sig et tilbud, du hverken kan, bør eller skal afslå. skolegang. På højskolernes Sommercamp er førsteprioriteten, at deltagerne bliver styrket i to skolefag, hvor de ønsker at forbedre sig. Dernæst prioriteres elevernes deltagelse i højskolernes samfunds- og individdannende miljø. Udover fagspecifik undervisning i højskolens alment dannende miljø udgør vejledning også en del af disse tre ugers kurser. Sommercamp foregår i skoleferien i år 2007, 2008 og 2009 på tre højskoler hvert år fordelt på tre landsdele. Vi har økonomisk set mulighed for at sende mindst 190 unge af sted i alt over tre år afhængigt af ugeprisen på den enkelte højskole. Højskolen i de sociale boligområder Vi mener, at højskolerne kan løfte en opgave i integrationsmæssigt perspektiv samtidig med, at vi kan øge rekrutteringen til højskolerne blandt unge og voksne med anden etnisk baggrund end dansk, og det kan bl.a. lykkes, hvis målgruppen får lyst til at komme ud på højskolerne som en del af deres hverdag. Vi vil sende højskolen med lærere, elever og undervisningsmaterialer ud i tre sociale boligområder: Vollsmose, Gjellerup og Blågårds Plads. I de tre boligområder vil vi samarbejde med foreninger og beboere om sammensætningen af et aktivitetsprogram, og derefter vil højskolerne melde sig til at varetage de forskellige aktiviteter. Aktiviteterne udvikles videre i samarbejde mellem højskolerne og boligområdets beboere og foreninger. Vi sætter et boligområde i fokus pr. år fra , og i det år vil forskellige højskoler med mellemrum gæste boligområdet og arrangere højskoleaktiviteter for og sammen med beboerne i området. Et godt tilbud Som skitseret er der masser af planer og økonomi til højskolernes arbejde med unge med anden etnisk baggrund i fremtiden. Eneste forudsætning er, at vi får nogle unge at tage imod. Tænk over det, vejleder. Vi synes faktisk, det nærmer sig et tilbud, du hverken kan, bør eller skal afslå. FAKTA SATS-puljemidlerne fra Integrationsministeriet er øremærket til projekterne: Kommunepulje Sommercamp Højskolen i de sociale boligområder 3. årgang nr. 01 maj 2006

6 af Rie Thomsen, Ph.d. stipendiat, Forskningsenheden i Vejledning, Danmarks Pædagogiske Universitet Fælles forskning i højskolens vejledning - et praksisforskningsprojekt med Rønde Højskole og DPU Hvordan forsker man i praksis i vejledning på en højskole? Og hvordan bliver forskningsresultater til i samarbejde mellem elever, lærere og forsker? En forsker er flyttet ind på Rønde Højskole. Scenen er Rønde Højskole, aktørerne er højskolelærere, elever og en forsker. Scenen udspiller sig i foredragssalen. Introduktionsmusikken er nr. 507: Hvad er det min Marie? Grundtvigs ord toner ud og ligger som baggrundsmusik i mit hoved til den introduktion, jeg giver eleverne til mit forskningsprojekt om vejledning og kompetenceafklaring. Mine ord bliver vel modtaget og enkelte elever stille nogle opklarende spørgsmål. Jeg udleverer et kort spørgeskema. Da eleverne returnerer spørgeskemaerne, ser jeg, at dette er filmens point of no return. Fem elever har sagt ja til at lade mig følge dem i deres hverdag på højskolen, fra de står op til de går i seng. Et døgn skal vi være sammen og sammen sætte fokus på højskolens vejledning og finde ud af, hvordan man egentlig bliver klar over nye kompetencer. Vi i gang med et fælles forskningsprojekt. En anden slags vejledning Er vejledning på højskolen anderledes end vejledning andre steder? Her viser undersøgelsen Vejledningens betydning på højskolerne, at højskoleopholdet er en mulighed for at fokusere på det og reflektere over det, der er det væsentlige i afklaringen af, hvilken uddannelse der matcher deres værdier, deres potentialer og reelle muligheder (Kofod 2004). Hvilket leder mig til at stille spørgsmålene: Hvad kendetegner højskolens særlige vejledning? Og hvilken rolle spiller højskolens vejledningsrum i forhold til elevernes kompetenceafklaring? Hvordan opdager eleverne nye kompetencer? I forskningsprojektet undersøger jeg disse spørgsmål. Min metode er praksisforskning, hvilket betyder, at både højskolelærere og elever inddrages i forskningsprocessen. Jeg følger henholdsvis fem elever og to lærere i to dage hver. Undervejs laver jeg et interview af ca. en times varighed....dels søger jeg at åbne op for en fælles udforskning af højskolelivets betydning for elevernes egen kompetenceafklaring. I interviewet spørger jeg dels ind til fælles oplevelser eller samtaler, vi har haft med vejledning og kompetenceafklaring, dels søger jeg at åbne op for en fælles udforskning af højskolelivets betydning for elevernes egen kompetenceafklaring. Interviewene med højskolelærerne er struktureret på samme måde, dog med den forskel, at vi her ikke taler om deres egen kompetenceafkla årgang nr. 01 maj 2006

7 ring, men om hvordan de er med til at tilrettelægge muligheder for kompetenceafklaring for eleverne, og hvordan de ser relationen mellem kompetenceafklaring og vejledning. Idealet for mine interview er, at de udformer sig som fælles udforskning af højskolens hverdagspraksis. Forskning i praksis Den fælles udforskning, som finder sted i interviewene, tilføjes endnu et refleksionsniveau, når vi mødes til et fokusgruppeinterview senere i forskningsprocessen. Her kan vi sammen udforske og udvikle de analyser, jeg foretager af de data, som bliver til i forskningsprojektet. På den måde bliver forskningsresultaterne til i samarbejde mellem elever, lærere og forsker. Indledningsvis har vi også talt om vigtigheden af at huske på, at vi fortsat har hver vores ansvarsområder, man kunne kalde det et fordelt ansvar, hvor ansvaret for forskningen, resultater og formidling af disse er mit, mens ansvaret for anvendelsen af resultaterne og for udviklingen af højskolens praksis omkring vejledning og kompetenceafklaring er højskolelærernes. Højskolelærerne bliver i denne forståelse en slags medforskere, og hvis nogen har lyst til at læse mere om denne rolle anbefales Charlotte Højholts bog Forældresamarbejde forskning i fællesskab (2005). Hvad finder vi så ud af? Min ph.d. afhandling forsvares medio 2008, og egentlige resultater er der ikke tale om før den tid. Alligevel vil jeg gerne løfte sløret for nogle af de iagttagelser og de spørgsmål, som jeg og højskolelærerne lige nu hæfter os ved. Flere elever fortæller mig, at de på Rønde Højskole i forløbet Kompetencer med værdi prøver nogle andre sider af sig selv. De tør mere og oplever at lære nyt om sig selv gennem gruppearbejde og teambuilding. De oplever at kunne træde ind i andre roller end i gymnasiet. Der er plads til at afprøve flere sider af sig selv, fordi der er god tid. Rønde Højskole arbejder i januarforløbet med, at elevernes arbejde vurderes op i mod nogle kriterier og fremhæver, at kriterier aldrig er taget ud af den blå luft. Er dette med til at styrke elevernes opmærksomhed dels på kriterier, som noget de vurderes ud fra, men også på konstruktionen af kriterier? Højskolelærerne bliver i denne forståelse en slags medforskere I løbet af kurset Kompetencer med værdi får elevgrupperne respons på gruppearbejdet af lærerne. I responsfasen svarer de stærke elever først, dernæst kommer flere med, men langt fra alle bidrager. Skal eleverne overtage og acceptere lærernes vurdering? Kan og skal man lægge op til forhandling af responsen? Kunne en fælles afsøgning (mellem lærerne og eleverne) af elevernes forståelser af tilbagemeldingen give flere forskellige elevperspektiver på responsen? Flere elevperspektiver som måske også ville vise flere forskellige værdier og give flere læringsmuligheder. På højskolen sker afklaring af kompetencer gennem aktiviteter, og det kan virke vanskeligt for både højskolelærerne og eleverne at sætte ord på, hvordan eleverne bliver klar over (bevidste) om andre/nye kompetencer. Dette er et eksempel på de overvejelser, jeg på baggrund af mine observationer og interviews kan videregive til højskolelærerne. Det er overvejelser, som yderligere kvalificeres gennem fælles analyserende dialog. En analyserende dialog, hvor Rønde Højskole både inddrager elever, lærere og repræsentantskab og den forsker, som de har til låns et stykke tid endnu. Fakta Forskningsprojektet undersøger disse spørgsmål: Hvad kendetegner højskolens særlige vejledning? Hvilken rolle spiller højskolens vejledningsrum i forhold til elevernes kompetenceafklaring? Hvordan opdager eleverne nye kompetencer? 3. årgang nr. 01 maj 2006

8 Hvad koster et højskoleophold i 2006 og hvad gives i tilskud? UDGIVER Folkehøjskolernes Forening i Danmark Højskolernes Hus Nytorv København K telefon kontor@ffd.dk REDAKTION Jesper Himmelstrup jh@ffd.dk telefon GRAFISK TILRETTELÆGGELSE SR2media TRYK Lynx Media A/S EGENBETALING Det koster ca kroner om ugen at gå på højskole, men betalingen varierer fra ca. 800 kr. til kr. om ugen - afhængig af bl.a. fagudbud og materialeomkostninger. TILSKUD TIL INDVANDRERE OG UNGE UDEN KOMPETEN- CEGIVENDE UDDANNELSE Indvandrere og deres efterkommere udløser et ekstra tilskud til højskolerne på 542,50 kr. pr. uge. Unge under 18 på ungdomshøjskole får nedsat elevbetalingen via et særligt statstilskud på 336 kr. om ugen. Unge uden en kompetencegivende uddannelse (studentereksamen, hf, htx eller lign.) udløser et ekstra tilskud til højskolerne på 371 kr. pr. uge. Højskolernes ugepris omfatter både undervisning, kost og logi. Kontakt den enkelte højskole og få beregnet ugepris. KOMMUNESTØTTE Nogle kommuner yder støtte til højskoleophold. Spørg i den enkelte kommune. UNGE LEDIGE Ledige under 25 kan komme på højskole det første halve år af ledighedsperioden med 50 procent af dagpengesatsen. For andre ledige er der mulighed for at lade et højskoleophold indgå i en handlings- eller uddannelsesplan. Kontakt AF. Yderligere information om vejledning på højskolerne, kontakt: Højskolernes Hus Helene Valgreen hv@ffd.dk telefon Højskolernes nyhedsbrev til vejledere udkommer næste gang november årgang nr. 01 maj 2006