Resumé af de væsentlige informationer i høringsdokumenterne ang. implementeringen af vandrammedirektivet Status:

Transkript

1 Resumé af de væsentlige informationer i høringsdokumenterne ang. implementeringen af vandrammedirektivet Status: Ministerium für Landwirtschaft, Umwelt und ländliche Räume des Landes Schleswig-Holstein

2 1. Det væsentlige indhold i vandplanen for Slesvig-Holsten 1.1 Vandrammedirektivets krav Eu- vandrammedirektivet kræver, at der udarbejdes vandplaner og indsatsprogrammer for at forbedre vandløbenes tilstand i vanddistrikterne. Slesvig- Holsten er inddelt i tre vanddistrikter: Elbe, Eider og Schlei/Trave. Udkastene til vandplanerne skal til en offentlig høring i perioden fra til og skal efter deres vedtagelse i slutningen af 2009 bruges som grundlag for alle planlægninger indenfor vandløbsudvikling i perioden fra 2010 til En vigtig bestanddel i vandplanerne er indsatsprogrammer, som fastlægger de indsatsområder, der skal gennemføres for at opnå miljømålene for overfladevandløb og grundvand. 1.2 Vandrammedirektivets miljømål Vandrammedirektivets målsætninger i henhold til overfladevandløb er forbud mod forringelse af vandkvaliteten, reduktion af forureningen med prioriterede stoffer, samt ophør med udledning, emission og tab af prioriterede farlige stoffer. For de naturlige overfladevandløb tilstræbes den gode økologiske og kemiske tilstand, mens det for stærkt modificerede og kunstige vandområder gælder om at nå det gode økologiske potentiale og den gode kemiske tilstand. Målsætningerne i henhold til grundvandet er ud over forbuddet mod forringelser, at opnå både den gode mængdemæssige og kemiske tilstand, samt at få vendt trenden med signifikante og kontinuerligt stigende koncentrationer af miljøskadelige stoffer. Vandrammedirektivets indhold og krav blev indarbejdet i Wasserhaushaltsgesetz des Bundes, i Landeswassergesetz og i Landesverordnung zur Umsetzung der WRRL. 1.3 Kendetegn af vanddistrikter og planlægningsenheder (Detaljerne, se kapitel 1 Bewirtschaftungsplan (BWP) De tre floder Eider, Elbe og Schlei/Trave er blevet underopdelt i flere planlægningsenheder, hvis grænser er baseret på afvandingsområder for de betydningsfulde floder samt på samlede afvandingsområder for mindre vandløb. Bedømmelsen og reguleringen af både overfladevandløb og grundvand sker på vandområdeniveau. Et vandområde er et afsnit eller delarealer af vand med en ensartet karakteristik. I Slesvig-Holsten findes 784 vandområder; de er dog ikke alle omfattet af indberetningspligt, se tabel:

3 Antal vandområder indenfor de forskellige vandkategorier i Slesvig-Holsten Vandkategori Antal vandområder Deraf omfattet af indberetningspligt i SH Vandløb Overgangsvand 2 2 Søer Kystvand 40 40, deraf 3 kystnære havområder Øvre grundvandsforekomster Dybtliggende 9 9 grundvandsforekomster Slesvig-Holstens vanddistrikter er præget af den overvejende landbrugsmæssige anvendelse af jorden. Ca. 71 % af arealerne anvendes til landbrug (Statistikamt Nord, landbrugsareal (sidste statistik). Et karakteristisk træk, som adskiller området fra andre afstrømningsområder i Tyskland er den store andel af marsk og lavt beliggende områder, som i vid udstrækning skal afvandes kunstigt, den lange kystlinie med kystsikring og den forholdsvis ringe andel af skovarealer. Landskabsmæssigt er der også forskel på de slesvig-holstenske vanddistrikter således at også vandplanerne til en vis grad er forskellige. Således findes der f.eks.i Eider området en stor del kunstige vandløb først og fremmest i marskområderne, hvorimod Schlei/Trave- området har mange søer og for det meste hurtigt strømmende, grusprægede vandløb. 1.4 Vandløbenes signifikante belastninger (Detaljerne, se kapitel 2 BWP) Vandløbenes signifikante belastninger blev allerede identificeret i forbindelse med statusopgørelsen i år Resultaterne fra vandovervågning, som man siden dengang er nået frem til, bekræfter for en stor del vurderingerne fra statusopgørelsen. Med udgangspunkt i de aktuelle belastninger af vandløbene og ud fra vandrammedirektivets miljømål, afledes de vigtigste udfordringer for vandrammedirektivets implementering. I Slesvig-Holsten handler det om: de hydromorfologiske forandringer i overfladevandløb og diffuse næringsstofbelastninger

4 De hydromorfologiske forandringer skyldes tidligere vandreguleringer med det formål at forbedre afvandingen og udnyttelsen af landbrugsarealer og bebyggede arealer samt beskyttelse mod oversvømmelse og sikring af skibsfart. Således er faktisk alle slesvig-holstenske vandløb blevet mere eller mindre forandrede i deres forløb og deres form. Disse reguleringer hhv. udretninger og den nødvendige vedligeholdelse har for næsten alle vandløb i Slesvig-Holsten ført til en biologisk forarmelse, som bevirker, at den gode økologiske tilstand i henhold til vandrammedirektivet i dag ikke er opfyldt. De forhøjede næringsstofkoncentrationer bevirker en eutrofering i søerne og ved kysterne, som forhindrer en naturlig flora og fauna. I ca.40 procent af alle grundvandsreservoier i øvre grundvandsforekomster er drikkevandskvaliteten truet af for høje nitratkoncentrationer, hvorimod der i de dybe grundvandsforekomster stadigvæk eksisterer en god kemisk tilstand. Signifikante belastninger i vandløb i Slesvig-Holsten Antal vandområder Punktkilder Diffuse Kilder Afstrømningsreguieringer og morfologiske forandringer 2 Andre anthropogene belastninger Reduceringen af kystvandets belastning med for høje næringsstofudleninger er et miljømål, som kun kan opnås ved tiltag i hele vanddistrikt. Her er en reducering af næringsstofkoncentrationen med 25% påkrævet.

5 Udledningerne af næringsstofferne kvælstof og fosfor i vandløb er i de seneste år blevet mindre. Denne reducering skyldes først og fremmest udbygningen af spildevandsbehandlingsanlæg med næringsstofeliminering samt begrænsningen af kvælstofoverskud ved gødskning. Efter realiseringen af det kommunale spildevandsdirektiv (orig.:kommunalabwasserrichtlinie) og delstatens støtteprogrammer til udvidelsen af rensningsanlæg fik diffuse udledninger af næringsstoffer fra landbruget til vandløbene større betydning. De udgør efterhånden ca 80% af af den samlede udledning. Høje fosforudledninger pga. jorderosion opstår for det meste i forbindelse med landbrugssarealer. Derudover når store mængder af kvælstof gennem grundvandet og dræn ind i vandløb. Næringsstofudledninger (Emissioner) differenceret efter udledningsveje i Slesvig-Holsten Kvælstof Fosfor 100% 80% 60% 40% 20% 0% Tideelbe SH Schlei Trave Eider Slesvig- Holsten Tideelbe SH Schlei Trave Eider Slesvig- Holsten Erosion Grundvand Overflade Atmosfærisk deposition f t i Drænage Urbane arealer Rensningsanlæg Data: UBA / IGB 1.5 Vandovervågning (Detaljer se Kapitel 4 BWP) I Slesvig-Holsten blev målingerne i 2006 tilpasset til vandrammedirektivets kriterier. Indtil 2006 har alle målinger især fokuseret på den kemiske og mængdemæssige vandovervågning. Nu bruges målingerne også til overvågningen af

6 overfladevandløbenes biologiske tilstand og til optimeringen af planlægningen hhv. evalueringen af tiltag, der gennemføres for at beskytte eller forbedre vandløbene. Overvågningens resultater oplyser om den nuværende tilstand og udviklingen af vandkvaliteten og gør det således muligt at vurdere vandløbenes status i forhold til de respektive gældende miljøkvalitetsnormer. 1.6 Vurdering af vandtilstanden (Detaljer, se kapitel 4 BWP) Resultaterne fra den foreløbige vurdering i statusopgørelsen fra 2004 er i vid udstrækning blevet bekræftet. Den største del af belastningerne skyldes strukturelle og morfologiske forandringer i vandløb. Vurderingen af overfladevandets tilstand sker på grundlag af kemiske og vandøkologiske kriterier og er foreløbig baseret på en kombination af undersøgelsesresultater, belastningsanalyser og ekspertviden, idet man endnu ikke - på grund af mangel på personaleressourcer og af omkostningsmæssige årsager - har kunnet undersøge alle overfladevandområderne biologisk. I Slesvig-Holsten er der p.t. ca. 99 % af alle vandløb og 86 % af søerne der ikke lever op til den gode økologiske tilstand hhv. det gode økologiske potentiale. Intet kystvand fra Vesterhavet og Østersøen kunne klassificeres som godt. I næsten alle tilfælde ligger årsagen til at den gode tilstand ikke kan opnås i de biologiske kvalitetskomponenter/parametre, makrozoobenthos (hvirvelløse, bundlevende organismer ), makrophyter / phytobenthos (vandplanter), phytoplankton (alger) og fisk. Det princip, at det ved bedømmelse af overfladevandets tilstand, altid er den biologiske parameter med den dårligste bedømmelse, der afgør indplaceringen, gør det betydeligt vanskeligere at nå målet. Den kemiske tilstand af overfladevandområder, som bedømmes på grundlag af prioriterede farlige stoffer, kan i Slesvig-Holsten gennemgående bedømmes som god. I denne sammenhæng skal der tages højde for, at EU snart vil udstede et datterdirektiv til vandrammedirektivet med endnu flere prioriterede stoffer, som skal begrænses. Ifølge dette direktiv vil der sandsynligvis også være nogle overfladevandområder i Slesvig-Holsten, som ikke opnår den gode kemiske tilstand. Datterdirektivet træder formentlig først i kraft i den anden driftsperiode efter (Detaljerne til overfladevandløbenes tilstand, se kapitel 4.1 BWP) De aktuelt foreliggende måledata for grundvandet bekræfter i vid udstrækning statusopgørelsens vurdering. Omkring 40 % af de øvre grundvandsforekomster opnår ikke den gode kemiske tilstand. Arealmæssig svarer dette til næsten 50 % af Slesvig-Holstens samlede areal. Hovedårsagen til at målet ikke nås er belastningen med nitrat. Dette gælder først og fremmest på Geestrücken, hvor for høje kvælstofoverskud fra landbrugets gødskning nedsiver til grundvandet sammen med

7 udvaskningsvand fra nedbøren. Nitrat kan dog også føres til grundvandet fra andre diffuse kilder, som f.eks. ved afvanding af lavt beliggende moser eller gennem luften. Med hensyn til grundvandsressourcer, er der ingen mangel i Slesvig-Holsten. Alle grundvandsforekomster bliver kategoriseret som værende i god tilstand for såvidt angår mængde. (Detaljer om grundvandets tilstand se kapitel 4.2 BWP) 1.7 Strategier for målopnåelsen (Detaljerne se Kapitel 5 BWP) På baggrund af de store mangler, som blev konstateret ved analysen af den aktuelle vandtilstand, er det urealistisk, at den gode tilstand kan opnås i alle vandområder i løbet af den første planperiode, der løber frem til Derfor har det været nødvendigt at udvikle en strategi for, hvordan vandrammedirektivets krav alligevel kan opfyldes. Denne strategi indeholder de følgende principielle beslutninger for vandramme-direktivets implementering i Slesvig-Holsten: - at inddrage de pågældende forbund og institutioner i implementeringen lige fra starten af, for således at bruge deres lokalkendskab, at få afstemte vota og beslutninger fra arbejdsgrupperne i bearbejdelsesområderne, samt at opnå, at de såkaldte Wasser-und Bodenverbände og kommuner medvirker i planlægningen. - den tidlige kategorisering af overfladevand i henhold til vandrammedirektivet i naturlige, stærkt modificerede og kunstige vandområder, som er foretaget af arbejdsgrupperne i bearbejdelsesområder, for at kunne tage højde for de forskellige driftsmål, der gælder ved planlægningen af indsatsområder. - udnyttelse af synergier ved tiltag, som har indflydelse på flere vandkategorier (f.eks. vandløb og søer eller vandløb og kystvand eller grundvand og vandløb), - udnyttelse af synergien med tiltag fra andre fagområder, som f. eks. beskyttelse mod forhøjet vandstand eller generel natur- og miljøbeskyttelse. - implementering og finansiel støtte til udvalgte tiltag allerede fra 2004, med det formål at forlænge implementeringsperioden, samle erfaring omkring virkningen af tiltagene, og få vellykkede demonstrationsprojekter, samt for at strække behovet for finansiering over en længere periode. - prioritering ved planlægning af indsatser, der tager hensyn til omkostningseffektiviteten, så gennemførslen af indsatser bliver koncentreret på de særlig

8 velegnede vandområder, hvor der stadig eksisterer tilstrækkelige økologiske udviklingspotentialer. - anvendelse af fristforlængelser for tiltag, som - med målsætningen om en trinvis implementering - først kan implementeres i de følgende planperioder og - udbredelse af informationer om vandrammedirektivets realisering i offentligheden og hos interesserede for at opnå borgernes accept af vandrammedirektivets målsætninger og udviklingen i vandområderne. 1.8 Kategorisering af vandområder (Detaljerne se kapitel 5.2 BWP) Ifølge vandrammedirektivet kan overfladevand under bestemte betingelser blive kategoriseret som stærkt modificerede og kunstige, hvis de nødvendige forandringer for at opnå den gode tilstand ville føre til signifikant negative effekter for den aktuelle udnyttelse. I stærkt modificerede og kunstige vandområder skal der således kun opnås det gode økologiske potentiale, som lader sig realise uden en signifikant begrænsning af den aktuelle udnyttelse. Kategoriseringen, der er foretaget af arbejdsgrupperne i bearbejdningsområderne, er foretaget i overensstemmelse med EU-kommissionens retningslinjer og i konsensus. I Slesvig-Holsten hører de fleste vandområder ind under ovennævnte kategori.

9 Kategorisering af overfladevandområder i Slesvig-Holsten 100% 80% 60% 40% 20% 0% Tideelbe SH Schlei Trave Eider Schleswig- Holstein Naturlig Meget forandret Kunstig 1.9 Prioriteringer (Detaljer se kapitel 5.2 BWP) De slesvig-holstenske prioriterede vandløb, som stadig har gode udviklingspotentialer og derfor kan udvikles særligt omkostningseffektivt (Bilag kort 4) får højeste prioritet blandt tiltag til reducering af hydromorfoligiske forandringer i overfladevandet. Derudover er der identificeret vandløb, som er særligt velegnede til vandrefisk. Disse vandløb skal gennemrestaureres,så der skabes områder, hvor vandrefisk som havørred eller laks kan gyde og hvor ungfiskene kan vokse op (Bilag kort 5). Tiltagene for grundvandbeskyttelsen koncentrerer sig om de grundvandsforekomster, der ikke lever op til den gode kemiske tilstand. (Bilag kort 3). Enkelte miljø-indsatser på landbrugsområdet og rådgiviningen for landmændene om vandbeskyttelse begrænses på denne baggrund.

10 1.10 Fristforlængelse (Detaljer, se kapitel 5.2 BWP) Ifølge vandrammedirektivet kan fristen til opnåelsen af miljømål forlænges, hvis målopnåelsen i 2015 ikke er muligt på grund af naturlige forhold, teknisk realiserbarhed eller på grund af uforholdsmæssige høje omkostninger. - Naturlige forhold kan fx være meget lange strømningstider i grundvandet eller lange reaktionstider af økologiske systemer. - Den tekniske realiserbarhed er fx ikke givet, hvis det varer længere at løse et problem end den tid, der står til rådighed, eller hvis problemets årsager ikke kan afklares eller i de tilfælde, hvor der absolut ingen teknisk løsning er til rådighed. Hertil tæller også, at de nødvendige arealer til en vandløbsudvikling ikke står til rådighed. - Uforholdsmæssige høje omkostninger beregnes ved hjæp af en cost-benefitanalyse. I denne analyse sammenlignes de vandområder, som skal udvikles med hinanden. Samtidigt tages der højde for Slesvig-Holstens prioriteter i forhold til vandløbenes udvikling samt omkostningerne for at opnå målsætningen. Fristforlængelsen gælder ifølge vandrammedirektivet som undtagelse, som kun er tilladt, hvis de betingelser, der er nævnt i vandrammedirektivet er opfyldte, og når dette begrundes i hvert enkelt tilfælde. EU-Kommissionen mener dog, at undtagelserne principielt ikke må blive til reglen. I det slesvig-holstenske vanddistrikt Elben, og ligeledes i andre tyske vanddistrikter, har det dog vist sig, at det vil være nødvendigt at benytte sig af undtagelserne for over 50 % af overfaldevandområderne, hvilket også plausibelt kan begrundes. (Bilag 7).

11 Grunde til fristforlængelser (undtagelser)ved vandområder,overfladevandløb og grundvand i Slesvig-Holsten* Tekniske forhold Naturlige forhold Uforholdsmæssige 22 Overfladevandløb Grundvand *: Mehrfachnennungen Fristforlængelser bliver ligeledes nødvendige mht. opnåelse af den gode kemiske tilstand i grundvandet. Dette skyldes udelukkende de naturlige forhold som f.eks. meget langsomme nedsivningshastigheder, der fører til, at der kan gå op til årtier, før det nedsivende vand når de øvre grundvandsforekomster. Tiltagenes effekt kan derfor kun påvises med en stor tidsforskydning. (Detaljer til fristforlængelserne findes i kapitel 5 BWP.) Problemet med manglen på areal, bliver p.t. endnu større på grund af den voksende konkurrence om arealer fra landbrugets side, der opstår på grund af høje jordpriser og et yderligere behov for arealer til at producere vedvarende energi (f.eks. biologiske brændstoffer og biogas). Dermed bliver det vanskeligere at købe arealer ved vandløb, hvor der er behov for vandløbsudvikling og opsamling af næringsstoffer. På langt sigt kan klimaforandringens effekter også spille en rolle ved udvælgelse og implementering af tiltag. De første videnskabelige resultater mht. klimapåvirkning er allerede tilgodeset ved udvælgelsen af tiltag. (Detaljer ang. klimaforandringen i indsatsprogrammet, se bilag 1.2).

12 1.11 Tiltagenes omkostninger og finansiering (Detaljer se kapitel 5.2 BWP) Allerede inden vandrammedirektivets indførelse blev der investeret meget i vandbeskyttelsestiltag. Vandrammedirektivets implementering vil også fremover være knyttet til store omkostninger, hvorved tiltagenes fokusområder skal revideres for at opnå miljømål i henhold til vandrammedirektivet. Til finansieringen af vandpolitiske indsatser bruges både almene og øremærkede midler fra delstaten fra vandafgifter til at medfinansiere Forbundsrepublikkens støttemidler fra Gemeinschaftsaufgabe Agrarstruktur und Küstenschutz (GAK) samt EU - støttemidler (ELER). Projekttagernes egen andel til finansieringen fastlægges på basis af det såkaldte fordelsprincip og ligger for Wasser- und Bodenverbände og for kommunernes vedkommende på mellem 5 og 10%. Støttevolumen ,00 Naturnær udforming af vandløb og genetablering af vådområder Foretrukne indsatser vandrammedirektiv Driftsperiode 12,00 * * 10,00 i mio. 8,00 6,00 4,00 2,00 0, *) EU-Finansiering fremskrevet fra 2013

13 Støtteandele delstatens midler(abwag) 11% Landesmittel (OWAG) 12% GAK-midler (Forbundsrepublikke n 26% EU-midler 34% GAK-midler (delstaten) 17% For foranstaltninger, der gennemføres til opnåelse af mål for grundvandet inklusive tiltag for beskyttelse af jorden mod forurening, som har grundvandbeskyttelsen som formål, er der i driftsplanen for perioden 2010 til 2015 gennemsnitligt afsat knap 8 millioner per år. Finansieringen sker ligeledes med øremærkede vandafgifter (GruWAG). Disse midler bruges fra delstatens side til at medfinansiere Forbundsrepublikkens støttemidler (GAK) og EU-støttemidler (ELER). EU finansieringsandele fremskrives længere end år 2013 i samme omfang. Med en andel på ca. 10 % bruges også skattefinansierede midler til oprensning af giftig affald for at gennemføre foranstaltninger til grundvandsbeskyttelse Usikkerheder ved reguleringsplanens gennemførelse (Detaljer se kapitel 5 BWP) Usikkerheder i forbindelse med fastlæggelsen af reguleringsmål kan opstå på grund af udvikling, som hidtil ikke eller principielt ikke kan prognosticeres med tilstrækkelig sikkerhed eller præcision. Dette kan have indflydelse på omfang og tidsmæssig varighed af den prognosticerede effekt af et tiltag. Således findes der for eksempel effekter, som ikke er fuldstændig beregnelige i forbindelse med: den præsise vurdering af den meget gode tilstand, fordi der mangler de tilsvarende vandløb som reference og fordi de nye biologiske vurderingsmetoder endnu skal udvikles, tilpasses eller aftales internationalt

14 prognoser af tiltagenes effekter, fordi det er svært at vurdere under hvilke hydromorfologiske forhold den gode økologiske tilstand opnås og hvor lang tid det tager arealerne, der skal stå til rådighed for at gennemføre hydromorfologiske tiltag. Om arealerne står til rådighed er- som ovenfor beskrevet- afhængig af accepten af dem, der ejer arealerne og af den videre udvikling indenfor landbruget. Landbrugets udvikling bestemmes i høj grad af den europæiske landbrugsstøtte. Princippet om frivillighed ved landmændendes salg af arealer skal bevares. Landmændenes accept af frivillige agrarmiljøtiltag samt i forbindelse med om tilbud om rådgivning om beskyttelse af vandmiljøet bliver modtaget. Her bliver accepten ligeledes påvirket af den videre udvikling indenfor agrarpolitikken PR-arbejde og offentlighedens deltagelse (Detaljer se kapitel 9 BWP) Vandrammedirektivets krav om offentlighedens deltagelse realiseres i Slesvig- Holsten gennem såkaldte floddistriktsudvalg og gennem arbejdsgrupperne i de respektive reguleringsområder. På denne måde er vigtige samfundsmæssige interesserepræsentanter lige fra starten af involverede i planlægningsprocessen. Siden 2002 deltager de relevante myndigheder samt interesseforbund og andre organisationer i de 34 arbejdsgrupper på regelmæssige møder i vandrammedirektivets planlægning og implementering. I de tre floddistriktsudvalg bliver de forskellige interesse- og forbundsrepræsentanter fra ca. 50 institutioner, som ikke direkte kan medvirke i arbejdsgrupperne, mindst en gang om året på udvalgsmøder informeret om den aktuelle status af vandrammedirektivets realisering. Ved denne lejlighed kan repræsentanterne fremlægge deres ideer og synspunkter vedrørende gennemførelsen samt ytre forslag og betænkeligheder overfor de udøvende myndigheder. For at informere den brede offentlighed har MLUR (Slesvig-Holstens landbrugsministerium) siden 2000 fulgt op på vandrammedirektivets realisering med talrige arrangementer, internettilbud og informationsmaterialer. Det centrale medie til information af offentligheden er hjemmesiden Der udover blev den faglige offentlighed to til tre gange om året informeret i et Newsletter om fremskridt i vandrammedirektivets realisering. Samarbejdspartnere var skoler og turismeerhverv. Skoleprojekter blev gennemført med god succes i flere slesvig-holstenske skoler. Derudover blev der jævnligt holdt faglige oplæg på Akademie für Natur und Umwelt og Akademie für ländliche Räume. Ekskursioner og seminarer / kurser om emnet vandrammedirektiv blev udbudt eller organiseret. En udstilling med titlen Auf zu neuen Ufern kan ses i Multimar Wattforum i Tönning og vises derudover på

15 forskellige steder i Slesvig-Holsten. Yderligere redskaber er dokumenteret på Til den formelle høring blev der allerede offentliggjort dokumenter om tids- og opgaveplanen samt om de vigtigste spørgsmål i forbindelse med vandmiljø. De hertil modtagne tilbagemeldinger blev tilgodeset. Udkastet til reguleringsplanen bliver nu - et år inden dets officielle offentligørelse fremlagt i seks måneder. Dermed får interesserede myndigheder, organisationer og personer mulighed for at gennemgå driftsplanlægninger og at tage stilling hertil. 2. Væsentlige indhold i indsatsprogrammer i Slesvig-Holsten 2.1. Indsatstyper (Detaljer se kapitel 4.1 og 4.2 i Maßnahmenprogramme (MNP)) I indsatsprogrammerne for de slesvig-holstenske flodområder er der planlagt talrige indsatser til forbedringen af overfladevandløb og grundvandsforekomster. Disse indsatser blev aftalt på tværs af de tyske delstaters grænser. Indsatserne er nødvendige for at opnå miljømålene og de skal gennemføres inden Hertil er det dog også nødvendigt at integrere andre områder, som landbrug, energi og fiskeri. Skønt de grundlæggende foranstaltninger allerede er fuldstændig opfyldte i Slesvig- Holsten gennem implementeringen af de gældende europæiske retningslinjer, kræver målopnåelsen for vandrammedirektivet mange supplerende tiltag. 2.2 Tiltagenes fokusområder (Detaljer se kapitel 4.3 i Maßnahmenprogramm) Med henblik på overfladevand fokuseres på tiltag til reducering af hydromorfologiske belastninger. Herunder regnes tiltag som fx genetablering af fri passage for fisk ved spæringer og andre anlæg samt forbedring af vandløbenes og deres randzoners strukturer. Andre fokusområder er tiltag for reduceringen af næringsstofbelastninger fra diffuse kilder. Yderligere er der også planlagt konceptionelle tiltag som vejledning og kurser/seminarer til optimering af drift af rensningsanlæg eller til vedligeholdelse af vandløb.

16 Planlagde indsatser (Antal vandområder) i den første driftsperiode Afstrømningsregulering Forbedring af passagen Formindskelse diffuse kilder Udvikling bredder og åer Formindskels e punktkilder Optimering vandløbsvedligeholdelse Specielle tiltag ved søer 40 Tiltag ved kystvand Eider Elbe Schlei Trave Slesvig-Holsten Indsatsprogrammet for grundvandet indebærer først og fremmest foranstaltninger til reduceringen af næringsstofudledninger fra diffuse kilder. Der fokuseres især på kontrakter med landmændene indenfor rammerne af det slesvig-holstenske agrarmiljøprogram. Dette program er tilpasset målsætningerne for beskyttelse af vandmiljøet i den aktuelle periode. Desuden skal vejledningsindsatser for landbruget bidrage til at reducere udslip af næringsstoffer og plantebeskyttelsesmidler. Hertil er de rådgivningstilbud om vandmiljøvenlige dyrkningsmåder, som før var begrænsede til vandindvindingsområder nu udvidet til de grundvandsforekomster, som ligger i området Geest/Vorgeest (Bilag kort 6).

17 Indsatser til grundvandsbeskyttelse ( iprocent af finansvolumen) Rådgivning i vandindvindingsområder Rådgivning I vandrammedirektivets områder 24,20% 10,09% 12,89% Agrarmiljøindsatser 7,25% 0,31% 45,26% Forskning Monitoring Indsatser til jordbeskyttelse (indordnet under grundvandsbeskyttelse) 2.3. Vurdering af indsatsernes effekter For at fastlægge indsatserne har vurderingen af de forventede effekter og omkostninger været af afgørende betydning. Herved skulle det også bedømmes, om de nødvendige foranstaltninger faktisk også kunne gennemføres indenfor driftsperioden eller om deres gennemførelse på grund af andre uundværlige arealudnyttelser, tekniske problemer eller naturlige forhold kun ville være muligt i begrænset omfang eller slet ikke muligt. 2.4 Overregionale reguleringsmål (Detaljer se kapitel 3.1 MNP) For at reducere eutroferingen i Vesterhavets kystvandløb og belastninger med skadelige stoffer i Elbens tidevandssedimenter samt for at opnå fri passage for vandrefiskene, er det nødvendigt at have handlingsstrategier og tiltag i hele Elbens distrikt, som både går på tværs af delstaternes grænser og på tværs af nationale grænser. De overrregionale reguleringsplaner, som referer til alle flodområderne udgør EUvandrammedirektivets hovedpunkt. For høje koncentrationer af kvælstof og fosfor medfører en række eutroferinger i kystvandene. For at opnå den gode økologiske tilstand i Slesvig-Holstens kystvande ved Vesterhavet, skal de eksisterende kvælstof- og fosforbelastninger, som i overvejende grad udledes fra Elbens opland, reduceres med ca. 24%. På baggrund

18 af erfaringerne fra programmerne til næringsstofreducering indenfor rammerne af havbeskyttelse samt faglig bedømmelse kan dette reduceringskrav i Elbens opland ikke opnås inden Internationalt blev det aftalt at fordele reduceringen imellem alle tre planperioder frem til De følgende fokusområder for indsatser til målopnåelsen blev planlagt i indsatsprogrammer: reduceringen af næringsstoftab ved gødskning og jordbearbejdning helt hen til ekstensivering af landbrug genopretning af vådområder, øgning af retentionseffekter ved vandløb gennem foranstaltninger, der forbedrer vandløbenes hydromorfologiske tilstand, etablering af randzoner en videregående eliminering af næringsstoffer ved spildevandsbehandling samt forbedringen af spildevandsbehandling i landdistrikter. Som handlingsmål til reduceringen af belastninger med skadelige stoffer i Elben blev der aftalt internationale foranstaltninger, som skal føre til en væsentlig reducering. I den tjekiske del ligger reduceringspotentialer først og fremmest ved spildevandsudledninger fra industri og andre erhvervsvirksomheder. Derimod koncentreres indsatserne på den tyske side på følgende fokusområder: Indsatser, som bidrager til at formindske tab fra steder med miljøfarligt affald i de tidligere industriområder, som fx i den tidligere kemitrekant Bitterfeld. Konkrete foranstaltninger er her først og fremmest kildesanering og sikring eller afdækning hhv. tætning over for grundvandet, Indsatser til reducering af udledninger af skadelige stoffer fra gamle minedistrikter først og fremmest i de østtyske delstater Indsatser til reducering af udledninger af skadelige stoffer fra betydelige gamle sedimentaflejringer i vandløb, åer og forlande. Hvad angår skadelige stoffer kan der ikke nævnes konkrete reguleringsmål for målestationerne i Elbens nedre løb, fordi de skadelige stoffer hovedsageligt aflejres i sedimentet og alt efter de hydrologiske forhold i floden forskydes. Ved højvande fremskyndes forskydningen af kontaminerede sedimenter. Foranstaltningernes mål er at lukke for kilder for ny forurening. På grund af de voldsomme dimensioner af de belastede arealer er afværgelsen af flere udledninger en national opgave omend ikke en europæisk opgave. Lande som Slesvig-Holsten, der er beliggende ved flodens munding, vil profitere af at belastningerne med skadelige stoffer i Elbens og Vesterhavets sedimenter på mellemlangt sigt og på langt sigt vil blive mindre.

19 Reetablering af fri passage for vandrefisk som laks, havørred, stør eller ål er endnu en overregional opgave i forbindelse med vandrammedirektivets gennemførelse. Sammen med de tyske delstater og Tjekkiet blev der aftalt, hvilke sidevandløb fra Elben, der er egnede for vandrefisk og som så skal blive tilsvarende økologisk udviklet og udformes således, at de er passerbare for fisk. I beslutningerne blev Wasser- und Schifffahrtsverwaltung ( myndigheden for hav- og skibsfart ) også indraget i de tilfælde, hvor der er tale om sejlbare vandløb. Således får stemmeværket Geesthacht ved den slesvig-holstenske bred en anden fisketrappe, som er bygget efter den nyeste tekniske viden, for at et tilstrækkeligt antal fisk kan få adgang til det km 2 store område oven for Geesthacht. De overregionale indsatser blev på grund af deres omfang, tekniske problemer, naturlige forhold og de mange forskelligartede brugskrav i dette flodområde fordelt på flere planlægningsfaser. Udkastet til reguleringsplanen muliggør sammen med indsatsprogrammet et sammenhængende og forpligtende administrationsgrundlag for flodområderne. Efter gennemførelsen af de planlagde foranstaltninger vil der i de slesvig-holstenske flodområder opnås en væsentlig forbedring af den økologiske tilstand i overfladevand og en væsentlig forbedring af grundvandets kemiske tilstand. Denne forbedring skal videreudvikles i de efterfølgende planperioder. 3. Væsentlige indhold i miljørapporterne til det strategiske miljøstudie (SUP) i Slesvig-Holsten 3.1 Miljøstudiets opgaver og metodiske fremgangsmåde (Detaljer se kapitel 3, Umweltbericht SUP) Miljøstudiets opgave består i at identificere og vurdere miljøvirkninger af indsatsprogrammet. Forpligtelsen til at gennemføre dette studie følger af lov om undersøgelse med fokus på miljøvenlighed (original: UVP-Gesetz). I miljøstudiet skal følgende beskyttelsesværdige aspekter tilgodeses: - Mennesker, menneskeligt helbred, dyr, planter og biologisk mangfoldighed/biodiversitet, - Jord, vand, luft, klima og landskab, - Kulturgods og andre materielle værdier I miljørapporten redegøres for de samlede positive og negative miljøeffekter af de planlagde tiltag. Selve gennemførelsen af det strategiske miljøstudie og udarbejdelsen af miljørapporten blev fra den administritative enhed Flussgebietsgemeinschaft Elbe udliciteret til en virksomhed, som er fortrolig med denne type opgave. Miljøstudiets resultater blev videregivet til FGE Schlei/Trave og Eider, til anvendelse for de strategiske miljøstudiers indsatsområder.

20 3.2 Miljøstudiets resultater (Detaljer se kapitel 7 SUP-Umweltberichte) På grund af indsatsprogrammets målsætning om at opnå en økologisk forbedring af vandløbene, resulterer det i vid udstrækning med positive indvirkninger på miljøaspekter som menneskers sundhed, dyr, planter og biologisk mangfoldighed. Ud fra de mange forskellige indsatser, som indsatsprogrammerne indebærer, blev der i miljøstudiet samlet foranstaltninger, som har sammenlignelige effekter. Det resulterede så i 21 indsatstypergrupper, som blev vurderet i henhold til deres effekter. Som potentielle negative miljøeffekter ved realiseringen af indsatssprogrammer ifølge vandrammedirektivet blev der identificeret behov for arealer til udvidelser af renseanlæg samt mulige ulemper ved beskyttelse af oldtidsfund i jorden. Der gøres dog opmærksom på, at arealerne, som bruges til udvidelsen af rensningsanlæg kan udlignes på andre steder i forbindelse med de respektive byggetilladelser. I forbindelse med indsatser for udvikling af vandløb kan beskyttelsen af arkæologiske fundsted sikres i og med at planlægningerne tilpasses tilsvarende og således kan negative følger undgås. MLUR (Slesvig-Holstens landbrugsministerium) og Archäologisches Landesamt (Arkæologisk delstatsressortmyndighed) har aftalt, at oplysningerne om hydromorfologiske udviklingstiltag skal gives i god tid, således at det er muligt at påbegynde de tilsvarende forundersøgelser i tide. Alle andre indsatstypegrupper ved vandrammedirektivets implementering har neutrale til positive effekter. Således prognosticeres for eksempel en positiv eller neutral effekt gennem foranstaltninger for miljømålet Forbedring af badevandskvaliteten i vandløb og derved fremmes målopnåelsen betydeligt. Det samlede resultat af miljøeffekter fra indsatsprogrammerne blev bedømt positivt. Ændringer eller tilpasninger blev ikke nødvendige. Bilag: Kort 1: Grænser FGE og planlægningsenheder i Slesvig-Holsten Kort 2: Økologisk tilstand overfladevandløb (inkl. kystvandløb) Kort 3: Kemisk tilstand grundvand Kort 4: Prioriterede vandløb i Slesvig-Holsten Kort 5: Vandløb for vandrefisk i Slesvig-Holsten Kort 6: Grundvand-vejledningsområder SH Kort 7: Miljømål overfladevandløb Kort 8: Miljømål kemisk tilstand grundvand