Arbejdsprogram 2007 for Center for Skov, Landskab og Planlægning, KVL (Skov & Landskab) Indhold

Transkript

1 Skov & Landskab /DGC Arbejdsprogram 2007 for Center for Skov, Landskab og Planlægning, KVL (Skov & Landskab) Indhold Indledning... 2 Udviklingsmål Afdelinger under Skov & Landskab Afdeling 1 - Skovskolen Afdeling 2 Vedplanters genressourcer Afdeling 3 Anvendt økologi Afdeling 4 Skovdrift og træprodukter Afdeling 5 Økonomi, politik og driftsplanlægning Afdeling 6 Parker og urbane landskaber Afdeling 7 By- og landskabsstudier Sekretariatet Tværgående grupper under Skov & Landskab Tværgående gruppe for Pyntegrønt Tværgående gruppe for Skovovervågning Tværgående gruppe for Urban Forestry and Urban Greening Tværgående gruppe for Miljø- og udviklingsbistand Uddannelser Uddannelse: Skov- og naturtekniker (EUD) Uddannelse: Skovbrug og landskabsdrift (AMU-kurser) Uddannelse: Skov- og landskabsingeniør Uddannelse: Teknisk Diplomuddannelse i parkvirksomhed Uddannelse: Naturvejleder Uddannelse: Personaleudvikling og teambuildingskurser Uddannelse: Bachelor i landskabsarkitektur Uddannelse: Bachelor i naturressourcer Uddannelse: Kandidat i landskabsarkitektur Uddannelse: Kandidat i landskabsforvaltning Uddannelse: Kandidat i skov- og naturressourcer (forstkandidat) Uddannelse: Kandidat i Sustainable Tropical Forestry Uddannelse: Master i Urban Forestry and Urban Greening Uddannelse: Forskerskolen for skov, landskab og planlægning... 52

2 Indledning Centret Skov & Landskab (S&L) er et selvstændigt center for forskning, uddannelse, formidling og rådgivning vedrørende skov, landskab og planlægning ved KVL. Centret er dannet den 1. januar 2004 af Forskningscentret for Skov & Landskab, Skovskolen, Danida Skovfrøcenter samt dele af Institut for Økonomi, Skov og Landskab på KVL. De fire institutioner er fusioneret, fordi det styrker det faglige miljø og skaber en enhed med international konkurrenceevne. Faglig profil Skov & Landskab udfører forskning og udvikling, uddannelse og efteruddannelse, overvågning, rådgivning og formidling, myndighedsberedskab samt udviklings- og miljøbistand inden for fagområderne skov, landskab og planlægning. Herudover gennemfører centret den nationale skovovervågning og skovstatistik samt udvikler og vedligeholder Arboretet i Hørsholm og Charlottenlund samt de nationale, langsigtede forsøg. Organisation Centerbestyrelsen Centerbestyrelsen har efter delegation fra KVL s rektor ansvaret for den overordnede ledelse af Skov & Landskab. Bestyrelsen har 14 medlemmer. Ledergruppen Ledergruppen består af direktionen og lederne af de faglige afdelinger og fællesfunktionerne. Ledergruppen mødes regelmæssigt med studie- og uddannelseslederne, der koordinerer alle studie- og uddannelsesaktiviteter i centret. Rådgivende udvalg Seks rådgivende udvalg vejleder Skov & Landskab inden for disse områder: Skov og skovprodukter, park og landskab, planlægning og friluftsliv, uddannelser, forskning samt udviklings- og miljøbistand. Afdelinger Skov & Landskab er organiseret i syv faglige afdelinger og et sekretariat. De faglige afdelinger er følgende: 1. Skovskolen 5. Økonomi, politik og driftsplanlægning 2. Vedplanters genressourcer 6. Parker og urbane landskaber 3. Anvendt økologi 7. By- og landskabsstudier 4. Skovdrift og træprodukter 2

3 Udviklingsmål Måloversigt Nedenstående oversigtsskema viser dels de mål, som centret har opstillet (S&L-mål), og dels de mål, som fremgår af KVL s strategiplan samt af udviklingskontrakten med Videnskabsministeriet (KVL-mål). De enkelte mål med tilhørende milepæle er nærmere omtalt i de følgende afsnit. Realiseringen af centrets strategi er sammen med KVL s strategi og udviklingskontrakt fortsat hovedsigtet med udviklingsmålene for , men i takt med at disse overordnede målsætninger er indarbejdet i afdelingernes løbende arbejde, er de nye mål i højere grad fokuseret på at styrke centrets faglige profil på konkrete områder udpeget af Centerbestyrelsen og Ledergruppen efter en bred dialog i S&L og med de Rådgivende Udvalg. Det forventes endvidere, at fusionen mellem Københavns Universitet, KVL og Danmarks Farmaceutiske Universitet vil give anledning til justeringer eller en revision af de foreliggende udviklingsmål, når mere detaljerede planer for det ny KU foreligger. 1. FORSKNING Udviklingsmål, som udmønter centrets strategi og udviklingsplaner 1.1 Styrket forskningsindsat inden for KVL s kernefelter 1.2 Øget publicering af peer-reviewed artikler Udviklingsmål, som udmønter KVLs strategi og udviklingskontrakt 1.3 Innovationsaccelerende forskningsplatforme 1.4 Ekstern finansiering af forskning 1.5 Forskeruddannelse ph.d. 1.6 Forskeruddannelse erhvervs-ph.d. 1.7 Forskningsledelse 1.8 Strategi for ulandsaktiviteter 2. UDDANNELSE Udviklingsmål, som udmønter centrets strategi og udviklingsplaner 2.1 Internationalisering af uddannelserne inden for landskabsarkitektur og byplanlægning m.v. 2.2 Internationalisering af uddannelserne inden for skov- og naturområdet 2.3 Styrkelse af centrets erhvervsuddannelser og den vertikale sammenhæng mellem uddannelserne 2.4 Styrkelse af efteruddannelsen inden for skov, landskab og planlægning Udviklingsmål, som udmønter KVLs strategi og udviklingskontrakt 2.5 Kvalitetssikring og udvikling af uddannelser og undervisning 2.6 Kvalitetssikring og udvikling af uddannelser og undervisning 2.7 Øget optag bachelor 2.8 Øget optag kandidat 2.9 Mindre frafald bachelor 2.10 Hurtigere gennemførelse bachelor 2.11 Hurtigere gennemførelse kandidat 2.12 Mindst 85 % af kurserne på kandidatniveau udbydes på engelsk hvor det er relevant 3. INNOVATION Udviklingsmål, som udmønter centrets strategi og udviklingsplaner 3.1 Styrkelse af innovationsmiljøet på Skov & Landskab Udviklingsmål, som udmønter KVLs strategi og udviklingskontrakt 3.2 Fra forskning til patenter, licenser og nye virksomheder 3.3 Øget samarbejde med virksomheder 3.4 Udpege strategiske områder for innovationsindsatsen 4. FORMIDLING Udviklingsmål, som udmønter centrets strategi og udviklingsplaner 4.1 Fornyelse og forbedring af Videntjenesten 4.2 Øget kendskab i befolkningen til centret gennem styrket mediekontakt 3

4 Udviklingsmål, som udmønter KVLs strategi og udviklingskontrakt 4.3 Den brede befolknings kendskab til KVL og universitetets aktiviteter og resultater øges målbart 5. MYNDIGHEDSBEREDSKAB Udviklingsmål, som udmønter centrets strategi og udviklingsplaner 5.1 Forbedring af varetagelsen af sektorforskningsopaver for Miljøministeriet 5.2 Forbedring af varetagelsen af sektorforskningsopaver for Udenrigsministeriet 5.3 Strategiske mål fra resultatkontrakten med Miljøministeriet 6. KVALITETSSIKRING, ERHVERVSVEJLEDNING OG GLOBALISERING Udviklingsmål, som udmønter centrets strategi og udviklingsplaner 6.1 International og national kvalitetssikring af forskning, uddannelse og formidling 7. STRATEGIENS REALISERING MEDARBEJDERE OG LEDELSESUDFORDRINGER Udviklingsmål, som udmønter centrets strategi og udviklingsplaner 7.1 Yderligere integration af og synergi mellem de forskellige fagområder og kulturer i centret 7.2 Sammenflytning af medarbejderne i Hørsholm og Frederiksberg Udviklingsmål, som udmønter KVLs strategi og udviklingskontrakt 7.3 Implementering af personale- og ledelsespolitik 7.4 KVL afdækker nuværende og fremtidige kompetencebehov for alle enheder/medarbejdere 7.5 Ledelsesudvikling 8. ØVRIGE MÅL Udviklingsmål, som udmønter centrets strategi og udviklingsplaner 8.1 Bedre og enklere administrative rutiner og økonomi- og projektstyring 4

5 SPECIFIKATION AF MÅL OG MILEPÆLE I de følgende afsnit er de enkelte mål nærmere specificeret, idet der tillige er anført de milepæle (resultatkrav), som lægges til grund for vurderingen af målopfyldelsen inden for den anførte frist. Der er tillige anført initialer på det medlem af ledergruppen, som er mål- og milepælsansvarlig (til internt brug på centret). 1 Forskning, herunder professoratsplanlægning Udviklingsmål, som udmønter centrets strategi og udviklingsplaner 1.1 Styrket forskningsindsat inden for KVL s kernefelter Det er Skov & Landskabs mål at styrke forskningsindsatsen inden for de KVL-kernefelter, som S&L deltager i, bl.a. ved at udarbejde ansøgninger og iværksætte supplerende aktiviteter som angivet i nedenstående milepæle Milepæle vedr. Fremtidens planter funktionel genetik og molekylær forædling 1 Kobling af kvantitativ og molekylær genetik i mindst to ansøgninger/projekter (fordelt på 2007 og 2008) som basis for bæredygtig forvaltning af genetiske ressourcer hos træer og buske i Danmark og troperne u.h.t. globalisering og klimaforandringer Milepæle vedr. Bæredygtig primærproduktion og bioenergi Bidrag til en ansøgning/projekt om et strategisk forskningscenter for produktion og konvertering 2008 LGR af biomasse til bioenergi 3 Udarbejdelse af mindst 1 projekt ved forskningsrådene i samarbejde med andre institutter 2008 VKJ ved KVL 4 Deltagelse i mindst 1 EU-projekt vedr. faste og flydende biobrændsler 2008 VKJ NEK LGR 5 Iværksættelse af tværgående projekt, der arbejder med bæredygtig primærproduktion med jordbund, biodiversitet, naturnære driftsformer og produktion af biomasse til bioenergi Milepæle vedr. Miljø- og naturressourcer økonomi og forvaltning 6 Øget grundforskningsindsats og en højere international profil via min. 3 ansøgninger til forskningsråd og min. 2 FP7-ansøgninger 7 To større projekter, der empirisk og teoretisk udforsker samspillet mellem mennesket og naturen i form af de vilde dyreliv afsluttes i Tre EU-IP om targeting of incentives, subvention schemes og landscape management measures afsluttes i 2008 Milepæle vedr. Den levende by 9 Center for Strategisk Byforskning skal i 2007 demonstrere berettigelsen af den tværinstitutionelle satsning inden for by- og regionalforskning 10 Center for Strategisk Byforskning afholder en midtvejskonference for præsentation af begrebet den grænseløse by 11 Center for Strategisk Byforskning midtvejsevalueres af centrets internationale videnskabelige rådgivende udvalg 12 EU-projektet PLUREL igangsættes med KVL som koordinerende institution, og projektets indledende fase gennemføres i forhold til de mål og milepæle, som er angivet i kontrakten med EU-kommissionen 13 Igangsættelse af et nyt større nationalt forskningsprojekt om bevaring og fornyelse af urbane landskaber Milepæle vedr. ulandsforskning 14 Samarbejdet med udvalgte ledende internationale institutioner udbygges via min. 1 ny EU-ansøgning og min. 1 forskningsrådsorienteret projektansøgning 15 Udvikling af bæredygtige strategier for brug og bevaring af vedplanters genetiske ressourcer gennem 3-5 større partnerskabsbaserede programmer m.h.p. kapacitetsopbygning i tropiske udviklingslande samt forsøg på en særlig indsats vedr. klimatilpasning i Af VKJ 2008 BJT 2008 BJT 2008 HV 2007 GEJ 2007 GEJ 2008 GEJ 2007 KJNI 2007 KJNI 2008 BJT 2008 LGR 5

6 rika Milepæle vedr. Bioetik 16 Forskningsindsatsen styrkes via ansøgning til det Strategiske Forskningsråd samt deltagelse i min. 1 FP7-ansøgning med bioetisk komponent (BJT) Milepæle vedr. Jord, vand og arealanvendelse 2008 BJT 17 Et større konsortium vedr. vandressourcer i relation til arealanvendelse etableres 2008 KRR 1.2 Øget publicering af peer-reviewed artikler Det er Skov & Landskabs mål at øge antallet af publicerede peer-reviewed artikler med mindst 10 % i forhold til 2005 i år 2007 og mindst 20 % i år Antallet af publicerede peer-reviewed artikler øget med mindst 10 % i forhold til NEK 2 Antallet af publicerede peer-reviewed artikler øget med mindst 20 % i forhold til NEK Udviklingsmål, som udmønter KVL s strategi og udviklingskontrakt KVL s udviklingskontrakt, mål nr. 2: Det er KVLs mål at få del i bevilling til alle 6 relevante innovationsaccelererende platforme (IAFP). Inden for hvilken/hvilke af platformene er det centrets mål at opnå en bevilling i 2007 eller 2008? 1.3 Innovationsaccellererende forskningsplatforme Det er S&L s mål at opnå bevillinger i 2007 eller 2008 inden for de platforme, som fremgår af nedenstående milepæle 1 Vand fremtidens strategiske ressource 2008 KRR 2 Biologisk produktion nyttige produkter fra fornybare ressourcer 2008 VKJ 3 Vedvarende energi sat i system 2008 VKJ KVL s udviklingskontrakt, mål nr. 9: Det er KVLs mål frem til 2008 at opnå en årlig stigning på 12 % på EU-midlerne og 10 % på de øvrige eksterne forskningsmidler. Hvor store indtægter er det centrets mål at opnå i henholdsvis 2007 og 2008 fra EU og fra øvrige eksterne forskningsmidler? 1.4 Ekstern finansiering af forskning Det er S&L s mål at fastholde de nuværende samlede eksterne bevillinger til forskning m.m. på 50 mio. kr. årligt, et niveau, som i forvejen er meget højt i forhold til basisbevillingerne. Det er samtidig et mål at foretage en gradvis forøgelse af andelen af EU-midler til ca. 12 mio. kr. årligt 1 Samlede eksterne bevillinger til forskning m.m. udgør 50 mio. kr. årligt 2007 HPA Andelen af EU-midler udgør 12 mio. kr. årlig 2008 HPA KVL s udviklingskontrakt, mål nr. 10: KVL vil forøge antallet af nyindskrevne ph.d.- studerende fra 87 nyoptagne i 2004/ 111 nyoptagne i 2005 til 140 årligt i Hvor mange ph.d.-studerende er det centrets mål at nyoptage i 2008? 1.5 Forskeruddannelse ph.d. Det er S&L s mål at nyoptage 7 ph.d.-studerende i hvert af årene 2007 og 2008, heraf 2 via ENRECA 1 Nyoptag af 7 ph.d.-studerende i hvert af årene 2007 og KRR KVL s udviklingskontrakt, mål nr. 11: KVL vil forøge antallet af nyindskrevne erhvervsph.d.-studerende fra 4 nyoptagne i 2005 til årligt i Hvor mange erhvervs ph.d.-studerende er det centrets mål at optage i 2008? 1.6 Forskeruddannelse erhvervs-ph.d. Det er S&L s mål at optage 2 erhvervs-ph.d.-studerende i perioden NEK VKJ HPA KRR KRR 6

7 1 Optag af 2 erhvervs-ph.d.-studerende i perioden KRR KVL s udviklingskontrakt, mål nr. 14: KVL skal sikre, at alle mellemledere har en ledelsesmæssig uddannelse enten i form af deltagelse på eksterne uddannelsesforløb og/eller ved deltagelse på KVL s eget mellemlederudviklingsforløb. Hvor mange faggruppeledere er det centrets mål at sende på KVL s lederudviklingsprogram i henholdsvis 2007 og 2008, og har samtlige faggruppeledere på centret herefter været på lederudviklingsprogrammet? 1.7 Forskningsledelse Alle S&L s ledere har en ledelsesmæssig uddannelse. Det er S&L s mål at hele ledergruppen deltager i mindst 2 lederudviklingsseminarer i 2007 og 2008, og at mindst 2 deltager i KVL s eget lederudviklingsforløb i perioden 1 Hele ledergruppen deltager i mindst 2 lederudviklingsseminarer i NEK 2 Hele ledergruppen deltager i mindst 2 lederudviklingsseminarer i 2008, og mindst 2 deltager i KVL s eget lederudviklingsforløb i perioden KVL s strategi: Alle institutter og centre skal have en strategi for ulandsaktiviteter. Hvad er hovedfokus i centrets strategi for centrets ulandsaktiviteter? 1.8 Strategi for ulandsaktiviteter hovedfokus S&L har en omfattende strategi for ulandsaktiviteter, der er vedtaget af Centerbestyrelsen den 7. december Core areas heri fremgår af nedennævnte milepæle, som vil være indsatsområder i NEK 2008 NEK 1 Use, improvement and conservation of forest genetic resources 2008 LGR 2 The importance of trees, forests, and forest products to rural livelihoods 2008 BJT 3 Governance, policy and legislation on trees and forests 2008 BJT 4 Biomass from forests as a renewable and CO2 neutral energy source 2008 VKJ 5 Urban greening and urban planning 2008 KJNI NEK Professoratsplan 2006 Forslag til nye professorater ved Skov & Landskab Titel dansk (engelsk) Forslag til nye ordinære professorater Prioritering Skov og folk i udviklingslande (Forest and People in Developing Countries) 1. Forslag til nye PMSO-professorater Mennesket og de fysiske omgivelser (Man & Environment) 1. Design og udvikling af urbane landskaber (Urban Design and Management) 2. Inventering og overvågning af naturressourcer (Inventory and Monitoring of Natural Resources) Informations- og kommunikationsteknologi inden for by- og landskabsplanlægning (Information and Communication Technology in Urban and Landscape Design and Planning) Uddannelse Udviklingsmål, som udmønter centrets strategi og udviklingsplaner 2.1 Internationalisering af uddannelserne inden for landskabsarkitektur, byplanlægning og landskabsforvaltning Det er Skov & Landskabs mål at gøre landskabsarkitektuddannelsen til en af de mest attraktive i Europa og at udvikle en ny uddannelse inden for byplanlægningsområdet KJNI 7

8 1 Udbud af en enhedsbachelor inden for By- og landskabsplanlægning i 2007 med et optag 2007 GEJ af i alt 75 studerende 2 Kandidatdelen af landskabsarkitektuddannelsen omlægges til engelsk 2008 KJNI 3 Optag af 25 udenlandske studerende pr. år udover de ordinære pladser i alt 25 STÅ 2007 KJNI SWOT-analyse til belysning af landskabsforvaltningsuddannelsen i forhold til en yderligere internationalisering af uddannelsen 2007 GEJ/HV 2.2 Internationalisering af uddannelserne inden for skov- og naturområdet Det er Skov & Landskabs mål at arbejde for en forsat kraftig udvikling af de akademiske skov- og naturuddannelser hen imod internationale eliteuddannelser. Uddannelserne udgøres i dag af dels KVL s forstkandidat-studie (cand. silv.), dels Sustainable Tropical Forestry, og endelig forventes Sustainable Forest and Nature Management igangsat i De to sidstnævnte er Erasmums Mundus-uddannelser 1 Forstkandidatstudiet videreudvikles i henhold til regeringens ambitioner om en vifte af små, elitære uddannelser med stærk erhvervsopbakning den udbydes dertil på engelsk som et internationalt tilbud 2 Sustainable Tropical Forestry implementeres og videreudvikles til et stærkt internationalt brand for KVL, herunder som et fundament for e-learning. Der sikres en vækst i det samlede antal studerende 3 Sustainable Forest and Nature Management forventes udbudt og implementeret i 2007, om nødvendigt efter genansøgning i Uddannelsens profil lægger op til, at S&L vil gøre en særlig indsats for rekruttering i EU 4 Yderligere udvikling af e-learning med henblik på at etablere en fælles europæisk 1-årig master uddannelse i tropisk skovbrug i samarbejde med ledende europæiske universiteter 5 Afklaring af, hvorvidt der kan etableres kandidatuddannelse på KVL inden for biomasseproduktion og -forarbejdning i samarbejde med andre KVL institutter og evt. som Erasmus Mundus-uddannelse 2.3 Styrkelse af centrets erhvervsuddannelser og den vertikale sammenhæng med de akademiske uddannelser Det er Skov & Landskabs mål at styrke centrets erhvervsuddannelser samt den vertikale sammenhæng mellem jordbrugets forskellige uddannelsesniveauer inden for skov, landskab og park, således at videre uddannelsesmuligheder er bedst muligt sikret for alle dimittend-grupper inden for området BJT 2008 BJT 2008 BJT BJT 2008 BJT 2008 VKJ ANDB 1 Afklaring af muligheder for tilpasning af de erhvervsrettede uddannelser til KVL-blokstrukturen, således at muligheder for fællesundervisning i ækvivalerende kurser og niveauer primært på skov- og landskabsingeniøruddannelsen muliggøres 2 Evaluering af skov- og landskabsingeniøruddannelsen og deraf forventede korrektioner af uddannelsesbekendtgørelse og studieordning 3 Afklaring af muligheder for og forslag til etablering af en have- og parkingeniør, enten gennem kombination med SLing-uddannelsen eller som ny selvstændig professionsbacheloruddannelse 4 Tilrettelæggelse af 1-2 temadage fælles for KVL-naturressource-bacheloruddannelsen og erhvervsuddannelserne (SLing/Skov/Nat-tek) inden for hvert af emnerne Træpleje og Pyntegrønt. 2.4 Styrkelse af efteruddannelsen inden for skov, landskab og planlægning 2007 ANDB 2008 ANDB 2008 ANDB 2007 ANDB Det er Skov & Landskabs mål at være førende på KVL inden for efteruddannelsesområdet og i Danmark inden for skov, park og landskab 1 Opretholdelse af mindst to kompetencegivende efteruddannelser (master/diplom) 2007 KJNI Udbud af mindst 20 efteruddannelsesaktiviteter årligt samt gennemførelse af mindst KJNI KJNI 8

9 % Mindst 2,5 mio. kr. i økonomisk omsætning årligt og afkast på mindst 10 % 2007 KJNI Etablering af 6 kompetence-netværk for udvikling af nye tilbud på efteruddannelsesområdet 2008 KJNI samt gennemførelse af mindst 4 nye aktiviteter som følge af initiativet 5 Senest i 2008 er strukturen for en tværfaglig, international masteruddannelse i Man & Environment på plads 2008 GEJ Udviklingsmål, som udmønter KVL s strategi og udviklingskontrakt KVL s udviklingskontrakt, mål nr. 16: Fra 2006 vil KVL udbyde et pædagogisk kursus for ansatte, der ikke har gennemført adjunktuddannelsen, herunder indfusionerede medarbejdere. Kurset vil svare til det, der indgår i adjunktuddannelsen. Målet er, at 50 undervisere gennemfører hele kurset i kontraktperioden. Hvor mange medarbejdere er det centrets mål at sende på pædagogisk kursus i henholdsvis 2007 og 2008? 2.5 Kvalitetssikring og udvikling af uddannelser og undervisning pædagogiske kurser Det er S&L s mål at sende medarbejdere på pædagogiske kurser i 2007 og 2008 som anført i nedenstående milepæle 1 9 medarbejdere deltager i pædagogisk kursus i HPA 2 9 medarbejdere deltager i pædagogisk kursus i HPA KVL s udviklingskontrakt, mål nr. 17: Det er KVLs mål at antallet af kurser, der fast gør brug af KVL E-learning skal stige fra 6 i 2005 til 50 i Hvor mange af centrets kurser skal fast gøre brug af KVL E-learning i 2008? 2.6 Kvalitetssikring og udvikling af uddannelser og undervisning e-learning S&L forventer at gøre fast brug af e-learning i 10 kurser i S&L forventer at gøre fast brug af e-learning i 10 kurser i NEK KVL s udviklingskontrakt, mål nr. 20: KVL vil på bacheloruddannelserne forøge optaget fra 450 i 2005 til 550 i Med hvilke tiltag vil centret bidrage til at forøge optaget på bacheloruddannelserne? 2.7 Øget optag bachelor Det er S&L s mål at bidrage til at forøge optaget på KVL s bacheloruddannelser gennem de tiltag, som er anført i nedenstående milepæle 1 Ny enhedsbachelor i By- og landskabsplanlægning øger optaget med 30 studerende pr. år 2 Årligt 25 udenlandske studerende på landskabsarkitektuddannelsen (en forøgelse med 10 pr. år) KVL s udviklingskontrakt, mål nr. 21: KVL vil på kandidatuddannelserne forøge optaget af studerende med en bacheloruddannelse, der ikke er taget på KVL, fra 145 i 2005 til 180 i Med hvilke tiltag vil centret bidrage til at forøge optaget af kandidatstuderende med en bacheloreksamen taget uden for KVL? 2.8 Øget optag kandidat Det er S&L s mål at bidrage til at forøge optaget af kandidatstuderende med en bacheloreksamen taget uden for KVL gennem de tiltag, som er anført i nedenstående milepæle HPA NEK KJNI 2008 KJNI Etablering af aftale om fri adgang for studerende fra arkitektskolerne til landskabsarkitektuddannelsen 2 Iværksættelse af 2 Erasmus Mundus projekter for at forbedre rekrutteringen til Agricultural Development KVL s udviklingskontrakt, mål nr. 22: KVL har som mål, at frafaldet for studerende optaget på KVLs bacheloruddannelser i årene falder yderligere til 23 % og for KJNI KJNI 2007 KJNI 2007 BJT 9

10 studerende optaget i 2005 til 19 %. Med hvilke tiltag vil centret bidrage til at formindske frafalde? 2.9 Mindre frafald bachelor S&L har kun afgørende indflydelse på én bacheloruddannelse: Landskabsarkitektur. Gennem udvikling af et både fagligt og socialt aktivt studiemiljø søger S&L at fastholde de studerende, men med et øget antal studerende begynder de fysiske rammer at virke i modsat retning. 1 Udvikling af et fagligt og socialt aktivt studiemiljø på landskabsarkitekturstudiet 2008 KJNI 2 I forbindelse med UR2005 søges udviklet større og erhvervsrelevante kursusforløb, så de studerendes interesse holdes ved lige under hele studiet KVL s udviklingskontrakt, mål nr. 23: KVL har som mål, at af de 454 bachelorstuderende som blev optaget i 2005 dimitterer 35 % i 2008 efter normeret studietid, og 75 % på normeret tid plus et år (2009). Med hvilke tiltag vil centret bidrage til at de bachelorstuderende hurtigere gennemfører deres studium? 2.10 Hurtigere gennemførelse bachelor På S&L s primære bacheloruddannelse Landskabsarkitektur udarbejder lærer og studerende i fællesskab vejledende studieplaner, som sikrer de studerende et sammenhængende studieforløb med mindst mulig spildtid. KJNI 2008 KJNI 1 Fra 2007 forventes indført 2 fagpakker for hhv. (by)planlægning og (landskabs)arkitektur, hvilket yderligere vil øge de studerendes mulighed for at målrette uddannelsen KVL s udviklingskontrakt, mål nr. 24: KVL har som mål, at af de 343 kandidatstuderende (excl. veterinærstuderende) som blev optaget i 2005 dimitterer 40 % i 2007 efter normeret tid og resten inden for det efterfølgende år med undtagelse af de få, der falder fra. Med hvilke tiltag vil centret bidrage til, at de kandidatstuderende gennemfører deres studium inden for normeret tid? 2.11 Hurtigere gennemførelse kandidat Forsinkelser på kandidatuddannelsen har oftest sammenhæng med a) udlandsophold eller b) speciale. S&L har med UR2005 tilrettelagt skovbrugskandidatuddannelsen med et helt semester uden obligatoriske fag for at tilgodese muligheden for udlandsophold, og der er tanker om at udbygge denne ordning, så man kan vælge enten et forårs- eller efterårssemester. KJNI 2007 KJNI 1 Der planlægges forstærket vejledning om valg af specialeemne, så de studerende vælger emner, som er gennemførlige på rimelig tid KVL s strategi: KVLs kandidatuddannelser udbydes på engelsk, hvor det er relevant, og mindst 85 % af kurserne på kandidatniveau udbydes på engelsk, hvor det er relevant. Hvor stor en procentdel af centrets kandidatkurser udbydes på engelsk? 2.12 Mindst 85 % af kurserne på kandidatniveau udbydes på engelsk, hvor det er relevant S&L forventer at udbyde nedenstående andele af kandidatuddannelserne på engelsk. NEK 2008 NEK 1 Skovbrug: 100 % 2008 BJT 2 Landskabsarkitekt med specialisering i parkforvaltning: 100 % 2008 KJNI 3 Landskabsarkitekt med specialisering i landskabsplanlægning: 50 % 2008 KJNI 4 Landskabsforvaltning: 50 % 2008 GEJ NEK 3 Innovation, virksomhedssamarbejde og videnoverførsel Udviklingsmål, som udmønter centrets strategi og udviklingsplaner 10

11 3.1 Styrkelse af innovationsmiljøet på Skov & Landskab Det er Skov & Landskabs mål at opretholde og videreudvikle et innovationsskabende forskningsmiljø 1 Kommerciel overdragelse af 1 IPR til privat erhvervsvirksomhed 2008 VKJ 2 Mindst 1 ny IPR-anmeldelse inden for park og landskab 2008 KJNI 3 Internt program gennemføres for at øge S&L s fokus på innovation 2008 KJNI Udviklingsmål, som udmønter KVL s strategi og udviklingsplaner KVL s udviklingskontrakt, mål nr. 31: KVL vil opnå et stabilt niveau for indberetninger af opfindelser på 30 årligt fra Hvor mange opfindelser er det centrets mål at indberette i henholdsvis 2007 og 2008? 3.2 Fra forskning til patenter, licenser og nye virksomheder Det er S&L s mål at indberette nedenstående opfindelser i 2007 og Der indberettes 1 opfindelse i KJNI 2 Der indberettes 2 opfindelser i KJNI KVL s udviklingskontrakt, mål nr. 34: KVL vil øge den del af ekstern forskningsfinansiering, der kommer fra privat finansiering og samarbejdsaftaler fra 64 mio. kr. årligt i 2005 svarende til 24 % af den eksterne forskningsfinansiering til 75 mio. kr. årligt i Hvor store indtægter fra privat finansiering og samarbejdsaftaler er det centrets mål at opnå i 2008? 3.3 Øget samarbejde med virksomheder Det er S&L s mål at opnå privat finansiering i 2008 som anført nedenfor 1 Den private finansiering udgør mindst 9 mio. kr. i KJNI KVL s strategi: Der udpeges strategiske områder for innovationsindsatsen. Hvilke stategiske områder for innovationsindsatsen vil centret udpege? 3.4 Strategiske områder for innovationsindsatsen S&L s innovationsindsats vil primært blive rettet mod nedenstående strategiske områder 1 Særlig innovationsindsats rettet mod træteknologi 2008 VKJ 2 Særlig innovationsindsats rettet mod park og landskabsområdet 2008 KJNI KJNI KJNI KJNI KJNI 4 Formidling til det omgivende samfund Udviklingsmål, som udmønter centrets strategi og udviklingsplaner 4.1 Fornyelse og forbedring af Videntjenesten Det er Skov & Landskabs mål at udvikle en ny og bedre Videntjeneste til gavn for det samlede skov-, park- og landskabserhverv samt by- og landsplanlægningen 1 Omsætningen er øget med 5 % om året i sammenlignet med KJNI En fornyet udgave af Videntjenesten er søsat i KJNI 4.2 Øget kendskab i befolkningen til centret gennem styrket mediekontakt Det er Skov & Landskabs mål, at den brede befolknings kendskab til centrets og KVL s aktiviteter og fagområder skal øges 1 Mindst 4 store medieomtaler årligt (forsidestof i landsdækkende aviser eller radio-/tv KJNI KJNI KJNI 11

12 nyhederne) Mindst 400 presseklip pr. år (målt som antal presseklip) Udviklingsmål, som udmønter KVL s strategi og udviklingsplaner KVL s strategi: Den brede befolknings kendskab til KVL og universitetets aktiviteter skal øges målbart. Med hvilke tiltag vil centret bidrage hertil? 4.3 Den brede befolknings kendskab til KVL og universitetets aktiviteter skal øges målbart Se mål 4.2. Centrets informationsenhed arbejder med en presseplan, der omfatter pressemeddelelser, presseseminarer samt Skov & Landskab Nyt 1 Udarbejdelse og løbende vedligeholdelse af Presseplan KJNI 2 Udarbejdelse og løbende vedligeholdelse af Presseplan KJNI KJNI KJNI 5 Myndighedsberedskab Udviklingsmål, som udmønter centrets strategi og udviklingsplaner 5.1 Forbedring af varetagelsen af sektorforskningsopaver for Miljøministeriet Det er Skov & Landskabs mål at opretholde et tilstrækkeligt videnberedskab til understøttelse af Miljøministeriets videnbehov, at varetage forsknings- og udviklingsopgaver samt overvågning for Miljøministeriet, samt at rådgive ministeriet inden for fagområderne skov, landskab, planlægning og friluftsliv på tilfredsstillende vis. Rådgivningen forventes især at vedrøre følgende emner: implementering af naturnær skovdrift i de danske skove, herunder certificering/akkreditering, kommunalreformen og deraf ændrede organisationsforhold, etablering af nationalparker, landskabsplanlægning, miljø- og naturressourceøkonomi og -forvaltning samt udfasning af brug af pesticider på offentlige arealer 1 Indgåelse af en ny resultatkontrakt med Miljøministeriet 2007 KJNI 2 80 % målopfyldelse i forhold til resultatkontraktens ( ) milepæle 2008 KJNI 3 Etablering af hjemmesider for fagdatacentrene for Skov samt Friluftsliv og turisme 2007 KJNI 4 Etablering af videnportal om valg af træer og buske i Danmark 2007 LGR 5 Implementering af en ny integreret skovovervågning 2007 VKJ 6 Udvikling og formidling af metoder til landskabsplanlægning 2007 GEJ 5.2 Forbedring af varetagelsen af sektorforskningsopaver for Udenrigsministeriet Det er Skov & Landskabs mål at opretholde et tilstrækkeligt videnberedskab til understøttelse af Udenrigsministeriets videnbehov, at varetage forsknings- og udviklingsopgaver samt formidling og kapacitetsopbygning for Udenrigsministeriet i dansk og international udviklingsbistand samt at rådgive ministeriet inden for fagområderne skov, landskab og planlægning på tilfredsstillende vis 1 Indgåelse af ny resultatkontrakt med Udenrigsministeriet 2007 NEK 2 80 % målopfyldelse i forhold til resultatkontraktens (2004-7) mål 2007 NEK 3 Implementering af bæredygtige strategier for brug og bevaring af vedplanters genetiske 2007 LGR ressourcer gennem 3 større partnerskabsbaserede programmer m.h.p. kapacitetsopbygning i tropiske udviklingslande 4 Udvikling og implementering af Skovskole-baserede naturressource uddannelser i ANDB Danida programsamarbejdslande 5 Løsning af mindst én udredningsopgave per år under Resultatkontrakten CPH KJNI NEK 12

13 5.3 Strategiske mål fra resultatkontrakten med Miljøministeriet KJNI Resultatkontrakten for fastlægger et antal 4-årige strategiske mål, som er af særlig betydning for arbejdet i de administrative styrelser i kontraktperioden, idet det anføres, at disse mål årligt vil blive suppleret med et antal centermål i relation til Miljøministeriet, der fokuserer på ministeriets aktuelle koncernmål og på nye prioriterede problemstillinger inden for centrets fagområder. Nedenstående liste viser de mål, som har milepæle med frist i 2007 Mål 1 Bæredygtig forvaltning af træer og buske og deres genetiske ressourcer 1 Indsamling, opformering, bevaring, afprøvning og anvendelse af ca. 30 danske træ og 2007 LGR buskarter til landskabsformål ( ) 2 Metoder til kvalitetssikring og -kontrol af reproduktivt formeringsmateriale 2007 LGR Undersøgelser vedrørende genetiske aspekter af naturnære driftsformer 2007 LGR 4 Udvikling og afprøvning af klimastærkt plantemateriale til skov og pyntegrønt 2007 LGR Mål 2 Skovovervågning 1 Første samlede rapportering over skovenes areal, ressourcer, tilstand 2007 VKJ 2 Dataindsamling og datavalidering (løbende med årlig afrapportering) Monitering, opgørelse og rapportering af kulstofbinding for sektoren Land-Use Change and Forestry (LUFC) under FN s Klimakonvention (årligt) Håndtering af internationale henvendelser vedr. skovstatistik (UN-FAO) (løbende) 2007 VKJ 8 Etablering af samarbejde med DINA og KMS vedrørende en forbedret klassifikation af 2007 VKJ Danmarks areal til skov, andet træbevokset areal eller andet, på grundlag af EO-data, f.eks. flyfotos 9 Integration med friluftslivstatistikken jf. selvstændigt resultatkrav 2007 GEJ/VK J Mål 3 Landskabskarakterkortlægning AFSLUTTET i 2006 Mål 4 Beslutningsstøttesystem for naturpleje AFSLUTTET i 2005 KRR KRR Mål 5 Videncenter for planlægning i det åbne land 1 Udvikling af formidlingsstrategi for Videncentret, herunder udgivelse af en kort, netbaseret årbog fra centret 2007 GEJ Mål 6 Inddragelse af den menneskelige dimension (friluftsliv) i skovovervågningen AFSLUTTET i 2006 Mål 7 Naturens betydning for sundheden 4 Viden om de grønne omgivelsers betydning for motivationen og udbyttet af motion 2007 KJNI Mål 8 Naturnær skovdrift omstilling og økonomiske konsekvenser AFSLUTTET i 2006 Mål 9 Miljø- og naturressourceøkonomi i skov og landskab AFSLUTTET i 2006 Mål 10 Skovrejsning dokumentation 4 Monitering, opgørelse, fremskrivning og indberetning af bindingen af drivhusgasser for sektoren i forbindelse med skovrejsning under FN s klimakonvention (Land-use change and forestry) samt under Kyoto Protokollen (årligt) 9 Gennemførelse af ph.d.-projekt om miljøøkonomiske instrumenter, herunder skovrejsningstilskud Mål 11 Vurdering af værditilvækst i trækæden 4 Analyser af produktionssystemerne i den sekundære sektor (bioenergisektoren, savværker) 2007 KRR 2007 BJT 2007 BJT Mål 12 Byernes kvalitet og kommunernes planlægning AFSLUTTET i

14 Mål 13 Regional udvikling og bymønster i dansk og europæisk perspektiv AFSLUTTET i 2005 Mål 14 Pesticidfri drift af veje, skove og grønne områder 2 Gennemførelse af mindst 2 efteruddannelsesaktiviteter årligt i kontraktperioden 2007 KJNI 3 Evaluering af aftalen og de udviklede strategier 2007 KJNI 6 Kvalitetssikring, erhvervsvejledning og globalisering Udviklingsmål, som udmønter centrets strategi og udviklingsplaner 6.1 International og national kvalitetssikring af forskning, uddannelse og formidling Det er Skov & Landskabs mål at øge den internationale og nationale kvalitetssikring af forskning, uddannelser og formidling i perioden Udvikling af brugen af internationale advisory boards (Scientific Advisory Committee og 2008 NEK International Advisory Committee) 2 Benchmarking på udvalgte områder med udvalgte nationale og udenlandske institutioner 2008 NEK 3 Større antal peer review artikler pr. VIP i perioden 2008 NEK 4 Aktiv deltagelse i KVL s auditering af uddannelserne 2008 NEK 5 Brugerundersøgelse 2007 gennemføres 2007 NEK NEK 7 Strategiens realisering medarbejdere og ledelsesudfordringer Udviklingsmål, som udmønter centrets strategi og udviklingsplaner 7.1 Yderligere integration af og synergi mellem de forskellige fagområder og kulturer i centret Det er Skov & Landskabs mål at opnå yderligere integration af og synergi mellem universitets-, sektorforsknings-, Skovskole- og Danida Skovfrøcenter-kulturer i perioden Målet er at tiltrække og fastholde de bedst kvalificerede medarbejdere for at kunne arbejde for centrets vision. Et arbejdsmiljø med respekt og samarbejde mellem alle i centret vil yderligere fremme den igangværende integration. Derfor vil der i perioden blive lagt vægt på aktiviteter, der styrker medarbejdernes kompetencer i forhold til kommende behov inden for såvel undervisning, internationalisering som ledelsesudvikling 1 Opfølgning på medarbejdertilfredshedsundersøgelse og gentagelse i NEK 2 Alle relevante sektorforskningsmedarbejdere har modtaget pædagogisk efteruddannelse i Mindst 5 medarbejdere på projektlederkurser, og mindst 10 medarbejdere på kurser i academic writing i perioden 4 Langsigtet plan for generationsskifte i ledergruppen og blandt professorer præsenteres for Centerbestyrelsen i perioden 5 Nedsættelse af en eller flere arbejdsgrupper, der kan identificere barrierer for opnåelse af yderligere synergi mellem de forskellige kulturer i Skov & Landskab og komme med forslag til, hvorledes de kan overvindes 6 Alle afdelinger skal have påbegyndt arbejdet med kompetenceudvikling (gruppeudviklingssamtaler, kompetencekortlægning og arbejdsprocesanalyse) og have gennemført det for mindst 3 grupper NEK 2008 NEK 2008 NEK 2008 NEK 2008 NEK/ BJ for CeSam 2008 NEK/ BJ for CeSam 7.2 Sammenflytning af medarbejderne i Hørsholm og Frederiksberg NEK 14

15 Det er Skov & Landskabs mål, at medarbejderne i Hørsholm og Frederiksberg flytter sammen snarest muligt og senest i 2008 for at realisere den fulde synergi. I den forbindelse skal det søges at styrke aktiviteterne på Skovskolen i Nødebo og kommunikationen med medarbejderne lokaliseret på Eldrupgård på Djursland og ved Vejle 1 Byggeriet startes i NEK 2 Byggeriet indvies i NEK Udviklingsmål, som udmønter KVL s strategi og udviklingsplaner KVL s personale- og ledelsespolitik skal implementeres og udmøntes lokalt. Hvilke tiltag vil centret iværksætte mhp. at implementere politikken? Har centret særlige fokusområder i forbindelse hermed (f.eks. SU, sikkerhed, mv.)? 7.3 Implementering af personale- og ledelsespolitik S&L har allerede i fusionsfasen formuleret væsentlige dele af en personale- og ledelsespolitik, der ligger inden for rammerne af KVL s personale- og ledelsespolitik. Politikken vil blive løbende justeret og tilpasset 1 Løbende justering og tilpasning af S&L s personale- og ledelsespolitik KVL skal vedtage en kompetenceudviklingsstrategi, hvis overordnede sigte skal være at fastlægge særlige strategiske indsatsområder, som skal forankres på alle niveauer i organisationen. Hvordan vil centret implementere KVL s kompetenceudviklingsstrategi, og hvordan indgår MUS, GRUS og medarbejdertilfredshedsundersøgelser heri? 7.4 KVL afdækker nuværende og fremtidige kompetencebehov for alle enheder/medarbejdere S&L vil bl.a. afledt af centrets bidrag til de særlige strategiske indsatsområder gennem såvel rekruttering som gennem de årlige MUS og GRUS sikre, at de nødvendige kompetencer hhv. vedligeholdes og bygges op. S&L gennemfører i 2006 et projekt, der skal understøtte den strategiske kompetenceudvikling (implementere de nødvendige værktøjer og processer) 1 Ifm. årlig MUS og GRUS kortlægges behovet for kompetenceopbygning KVL skal understøtte den løbende udvikling af ledernes ledelsesudvikling. Hvordan vil centret understøtte faggruppeledere, studieledere og andre i deres ledelsesarbejde? 7.5 Ledelsesudvikling S&L deltager aktivt i KVL s ledelsesudvikling både for nuværende og potentielle ledere og har herudover nedenstående årlige aktiviteter 1 Gennemførelse af mindst to lederudviklingsseminarer med konsulent om året Gennemførelse af mindst fire årlige møder mellem ledergruppen og studieledere og professorer NEK NEK HPA HPA NEK NEK NEK 8 Øvrige mål Udviklingsmål, som udmønter centrets strategi og udviklingsplaner 8.1 Bedre og enklere administrative rutiner og økonomi- og projektstyring Det er Skov & Landskabs mål at bidrage bedst muligt til bedre og enklere administrative rutiner og økonomi- og projektstyring på KVL i samarbejde med KVL s administration. Det er endvidere et mål at styrke det økonomisk/faglige datagrundlag for ledelsesstrategiske beslutninger, herunder klarere belysning af undervisningsøkonomien HPA 15

16 1 Bedre tidsregistreringssystem implementeres 2007 HPA 2 Forbedring af budgetterings- og budgetopfølgningsværktøjer (rapporteringsfaciliteter) til 2007 HPA projektledere og områdeansvarlige (afdelingsledere /faggruppeledere) 3 Forbedret økonomisk ledelsesrapportering til understøttelse af strategiske beslutninger 2007 HPA f.s.v. angår undervisning, forskning og rådgivning 4 Procedurer ved ansættelse af medarbejdere evalueres med henblik på eventuel effektivisering 2008 HPA og forenkling 5 Procedurer ved tilsagnsskrivelser fra KVL s mange forskellige mindre kasser gennemgås 2007 HPA med henblik på forbedring og forenkling 6 Regler, rammer, økonomi og procedurer for de forskellige ph.d.-tilskud /ph.d.-ordninger 2007 HPA klargøres 7 Forbedret anvendelse af og efteruddannelse i IKT på S&L og i KVL 2008 HPA 8 Fornyelse af intranettet 2007 HPA Ressourcer fordelt på funktioner for centret Ressourceindsats Indtægter 155,5 Omkostninger 155,7 - heraf løn 105,6 - øvrige driftsudgifter i centret 44,1 - Centralt afholdte fællesudgifter (KU) 6,0 Årets resultat -0,2 Antal årsværk 240,0 Finansieringskilder Finanslovsbevilling 52,9 - heraf basisbevilling 41,8 Tilskud (forskningsmidler m.v.) 62,4 Andre indtægter 40,4 Basisbevilling (41,8) i % af samlet omsætning 27% Ressourceindsats (omkostning) fordelt på funktioner Udviklingsarbejde Anvendt forskning Uddannelse Rådgivning Formidling Overvågning Kursusvirksomhed Grundforskning Ressourcer fordelt på strategiske hovedområder Forskning Ressourceindsats mill.kr. Ressourceindsats (omkostning) fordelt på afdelinger Omkostninger 75,4 - heraf løn (inkl. timeskat) 58,3 Antal årsværk Parker og urbane landskaber 7. By- og landskabsstudier 1. Skovskolen 2. Vedplanters genressourcer Finansieringskilder Finanslovsmidler 27,2 Tilskud (forskningsmidler m.v.) 47,8 Andre indtægter 0,4 5. Økonomi, politik og driftsplanlægning 4. Skovdrift og træprodukter 3. Anvendt økologi Anm.: Udgifterne omfatter alle afdelingens forventede udgifter (inkl. timeskat). 16

17 Uddannelse Ressourceindsats mill.kr. Omkostninger 50,0 - heraf løn (inkl. timeskat) 38,5 Antal årsværk 43 Finansieringskilder Finanslovsmidler 27,9 Tilskud (forskningsmidler m.v.) 0,0 Andre indtægter 22,1 7. By- og landskabsstudier Anm.: Udgifterne omfatter alle afdelingens forventede udgifter (inkl. timeskat). Ressourceindsats (omkostning) fordelt på afdelinger 6. Parker og urbane landskaber 1. Skovskolen 4. Skovdrift og træprodukter 5. Økonomi, politik og driftsplanlægning 2. Vedplanters genressourcer 3. Anvendt økologi Innovation Ressourceindsats mill.kr. Ressourceindsats (omkostning) fordelt på afdelinger Omkostninger 10,6 - heraf løn (inkl. timeskat) 8,2 Antal årsværk 7 Finansieringskilder Finanslovsmidler 1,1 Tilskud (forskningsmidler m.v.) 9,5 Andre indtægter 0,0 1. Skovskolen 6. Parker og urbane landskaber 5. Økonomi, politik og driftsplanlægning 2. Vedplanters genressourcer 3. Anvendt økologi Anm.: Udgifterne omfatter alle afdelingens forventede udgifter (inkl. timeskat). 4. Skovdrift og træprodukter Formidling Ressourceindsats Omkostninger 3,4 - heraf løn 2,6 Antal årsværk 3 Finansieringskilder Finanslovsmidler 1,7 Tilskud (forskningsmidler m.v.) 0,8 Andre indtægter 0,9 6. Parker og urbane landskaber Anm.: Udgifterne omfatter alle afdelingens forventede udgifter (inkl. timeskat). Ressourceindsats (omkostning) fordelt på afdelinger 7. By- og landskabsstudier 5. Økonomi, politik og driftsplanlægning 2. Vedplanters genressourcer 3. Anvendt økologi 4. Skovdrift og træprodukter 17

18 Afdelinger under Skov & Landskab Afdeling 1 - Skovskolen Vigtige mål for arbejdet i 2007 Med henblik på at øge udbuddet til uddannelsessøgende, som ønsker en profession inden for det bynære offentlige og private grønne område, ønskes udviklet og udbudt en professionsuddannelse som have- og parkingeniør. Som følge af bortfald af Adgangskursus til skov- og landskabsingeniøruddannelsen pr omfordeles ressource mellem Nødebo og Eldrupgaard spec. vedr. gennemførelse af EUD- og AMU-uddannelseselementer og enten ved overflytning af EUD/AMU-aktiviteter til Eldrupgaard eller ved personaleoverførsel fra Eldrupgaard til Nødebo. SLing-aktiviteter som erstatning for adgangskurset indlagt i selve SLing-uddannelsen forventes tidligst fuldt implementeret september Som led i integrationsprocessen mellem SKS og andre S&L-afdelinger udvikles og gennemføres i et tværgående samarbejde mellem relevante afdelinger faglige temadage fælles for centrets bachelor- og erhvervsuddannelser. Med det formål at udvide aktiviteterne for personaleudviklingsområdet øges markedsføring og direkte kundekontakt i det jyske område med Eldrupgaard som basis og med anvendelse af lokalitetens mandskabs- og beliggenhedsressourcer. Analyse af AMU-kursusudbuddet (FKB 2674 Skovbrug og landskabsdrift) men henblik på opdatering af kursusindhold, således at kursus udbuddet bliver mere robust overfor udefra kommende ændringer. Som del af et KVL-kompetenceprojekt udbydes et uddannelsesforløb (Grønt kørekort) for skovbrugets maskinførere i overensstemmelse med de krav til naturnære drift som betinges af danske skovcertificeringsordninger. Med det formål at fastholde naturformidling som en af S&L s kompetenceområder søges aftalefornyelse med Skovog Naturstyrelsen vedr. studieadministration, kursusledelse mv. af naturvejledernes grund- og efteruddannelse. Forbedring af varetagelsen af sektorforskningsopaver for Udenrigsministeriet Milepæl nr. Tekst Ansvarlig i afd. 101 Afklaring af de erhvervsmæssige muligheder for etablering af en professionsuddannelse som have- og parkingeniør, enten gennem kombination med SLinguddannelsen SWP i samarbejde med afd. 6 eller som en selvstændig professionsuddannelse (MVU). 102 Udvikling af skitse til studiemodel og studieindhold af en have- og parkuddannelse på SWP i samarbejde med afd Etablering af 1 EUD-spidskompetence på Eldrupgaard eller tilsvarende personaleoverførsel til Nødebo. ANDB / MILU / HJOH 104 Udbud af 4 nye AMU-kursusforløb på Eldrupgaard, gerne i kombination med ANDB / MILU / EUD-spidskompetenceforløb. 105 Tilrettelæggelse af 1-2 temadage fælles for KVL-natturressourcebacheloruddannelsen og erhvervsuddannelserne (SLing/Skov/Nat-tek) inden for hvert af emnerne Træpleje og Pyntegrønt. 106 Udbud af 5 personaleudviklingsaktiviteter i det jyske område med Eldrupgaard som basis. 107 Opdatering af 10 AMU-kurser (FKB 2674 Skovbrug og landskabsdrift) således at de opnår mere robust karakter i forhold til udefrakommende ændringer. 108 Som del af projekt KVL-kompetencenetværk gennemføres et uddannelsesprogram (Grønt kørekort) for og i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen og omfattende alle maskinførere i styrelsens 3 driftsregioner. 109 Udbud af et første modul i et samlet uddannelsesprogram svarende til de krævede kompetencer i Skov- og Naturstyrelsens interne uddannelsesprogram med henblik på maskinførere, primært førere af skovningsmaskiner og fællelæggere mv. i den private sektor. 110 Evaluere og afslutte nuværende kontrakt med Skov- og Naturstyrelsen vedr. nyudvikling af naturvejledernes grund- og efteruddannelse med henblik på en aftalefornyelse om varetagelse af studieadministration, kursusledelse mv. som del af S&L s resultatkontrakt med Miljøministeriet HJOH/LBH LIBJ/MILU/MRJ/ AKLA/OSJ i samarbejde med relevante afdelinger. ANDB/HEB IHC BBRO / SWP i samarbejde med afd. 4 BBRO / SWP i samarbejde med afd. 4 MEK / SWP / ANDB 18

19 111 Udvikling og implementering af kapacitetsudviklingsinitiativer fx Skovskolebaserede naturressource uddannelser i 1-2 Danida programsamarbejdslande under forudsætning af finansiering fra Resultatkontrakten med Udenrigsministeriet. IHC/ ARSL /SMOE Ressourcer fordelt på funktioner for afdelingen Ressourceindsats mill.kr. Indtægter 41,1 Omkostninger 42,4 - heraf løn (inkl. timeskat) 29,2 Årets resultat -1,3 Antal årsværk 61 Finansieringskilder Finanslovsmidler 4,7 Tilskud (forskningsmidler m.v.) 1,9 Andre indtægter 35,8 Ressourceindsats (omkostning) fordelt på funktioner Uddannelse Kursusvirksomhed IV Anm.: Udgifterne omfatter alle afdelingens forventede udgifter (inkl. timeskat). Rådgivning Afdeling 2 Vedplanters genressourcer Vigtige mål for arbejdet i 2007 Afd. 2 Vedplanters genressourcer Mål for arbejdet i 2007 knytter sig fortsat til de strategiske indsatsområder defineret i Strategi (p ), men der er sket en tilpasning og reformulering i forbindelse med udarbejdelse af udkast til de to-årige udviklingsmål for Målene nedenfor er indelt i grupper svarende til grupperingen af disse udviklingsmål (forskning, uddannelse, myndighedsberedskab, andet). Bemærk at målene her i store træk er identiske med milepæle under de to-årige udviklingsmål. Efter den korte oversigt over målene følger en oversigt over milepæle, som er de dokumenterbare bare resultater af de aktiviteter der gennemføres for at nå målene o Forskning Fremtidens planter: kobling af kvantitativ og molekylær genetik som basis for bæredygtig forvaltning af genetiske ressourcer hos træer og buske i Danmark og troperne under hensyn til globalisering, klimaforandringer og den hastige udvikling af en række nye bioteknologiske redskaber. Følgende emner dækkes: o Genetiske studier af træers adaptive og co-adaptive mekanismer (inkl. plasticitet og selektionspotentiale), som kobler fænotypiske responsmønstre til genetiske og genomiske markører og kandidat gener o Udvikling og afprøvning af nyt plantemateriale i anvendelsesspecifikke og væksktvilkår specifikke sammenhænge, herunder kvalificere og kvantificere samfundsøkonomiske gevinster/risici i relation til udvikling og anvendelse af sådant plantemateriale o Udtænkning, udvikling og afprøvning af DNA baserede redskaber som kan benyttes til omkostningseffektiv kvalitetssikring og kontrol af formeringsmateriale inkl. afkom fra frøplantager, klonede planter, og/eller kontrol med geografisk oprindelse Genetiske aspekter af naturnære driftsformer med fokus på de genetiske processers betydning i samspillet mellem skovforvaltning og skovøkologiske processer og dynamik, og med output i form af ny viden og nye ideer til forvaltningstiltag. Bæredygtig primærproduktion og bioenergi: Bidrag til ansøgning/projekt om et strategisk forskningscenter for produktion og konvertering af biomasse til bioenergi. Afprøvning, kvantitative og molekylær genetiske undersøgelser af: o o o Energipil Sitka Artshybrider 19

20 U-landsforskning: Udvikling af bæredygtige strategier for brug og bevaring af vedplanters genetiske ressourcer gennem 3-5 større partnerskabsbaserede programmer med henblik på kapacitetsopbygning i tropiske udviklingslande samt forsøg på en særlig indsats i forhold til småbønder og vedrørende klimatilpasning i Afrika: o o Farmer based gene resource management Bæredygtig forvaltning af vedplanters genressourcer med fokus på klimatilpasning baseret på bl.a studier af langtidig vegetationsudvikling i Afrika, analyse af centrale genetiske processer i forskellig skala (lokal, regional, stor regional) for udvalgte arter, studier af udvalgte arters tørkerespons-kurve baseret på forskellige teknikker. Uddannelse Kurser på B.Sc., M.Sc. og Ph.d. niveau indenfor Genetics (1 og 2), Conservation and Management of Genetic Resources, Agroforestry, Pyntegrøntdyrkning, Naturressourcer og Økologi, Plantbreeding samt Populationgenetics Vejledning af speciale- samt Ph. d. studerende indenfor tilsvarende fag. Myndighedsberedskab Miljøministeriet Bidrag til resultatkontrakt med miljøministeriet: Bæredygtig forvaltning af træer og buske og deres genetiske ressourcer. Forskningsområderne indenfor kvantitativ og molekylær genetik listet ovenfor bruges til en række praksisnære formål som er af direkte intresse for ministeriet og erhvervet. Resultater formidles til praksis. Følgende er af direkte interesse for myndigheder og praksis: o Landskabsfremavl: indsamling, opformering, bevaring, afprøvning og anvendelse af ca. 30 danske træ og buskearter til landskabsformål ( ) o Etablering af en elektronisk videnportal om valg af træer og buske i Danmark o Metoder til kvalitetssikring og kontrol af reproduktiv formeringsmateriale o Bioteknologiske metoder indenfor forædling o Undersøgelser vedrørende genetiske aspekter af naturnære driftsformer o Udvikling og afprøvning af klimastærkt plantemateriale til skov, pyntegrønt og energi o o Økonomiske værdisætning af genetisk diversitet Udvikling af indikatorer for genetisk diversitet i relation til konventionen om biologisk mangfoldighed. o Myndighedsberedskab - Udenrigsministeriet Bidrag til resultatkontrakt med Udenrigsministeriet. Implementering af bæredygtige strategier for brug og bevaring af vedplanters genetiske ressourcer gennem større partnerskabsbaserede programmer med henblik på kapacitetsopbygning i tropiske udviklingslande i overensstemmelse med Danida policy. Der lægges vægt på: o Global information service for at nå slutbrugere o Anvendte forsknings- og udviklingsaktiviteter der danner bro til praksis indenfor frø- og planteforsyning samt træplanting, jf. u-landsforskning ovenfor En tværgående indsats der sikrer integration af natur- og samfundsvidenskab og anvendelse af forskningsresultater i praksis Implementering af andre ulandsforskningsprogrammer, aktuelt tre større programmer i Vestafrika samt leverance af konsulent ydelser til udviklingsbistand, aktuelt i Cambodia ko-ordineret af Skovskolen Forskningsinfrastruktur Rationalisering af Arboretet. Det videnskabelige data grundlag er gennem de seneste år blevet dokumenteret og gjort tilgængeligt i en webbaseret, søgbar brugerflade, og samtidig er mulighederne for fysisk besøg i samlingen forbedret med en række nye stier, faciliteter mv, og formidling styrket med udarbejdelse af en række foldere samt tusindvis af nye informative skilte på træerne. Vedligeholdelsesbevillingen er imidlertid blevet reduceret kraftigt som følge af en reduktion af basisbevillingen og for 2007 lægges derfor vægt på: o Afslutning af en række formidlings- og moderniserings aktiviteter og fortsættelse af nogle o Tilpasning af driften til lavere omkostningsniveau o Opretholdelse af de webaserede faciliteter mv. Vurdering og prioritering af faste prøveflader for skovtræer. De faste prøveflader udgør for mange arter en uvurderlig ressource, men benyttes aktuelt mindre i forskning og undervisning end tidligere. Samtidig kræver er en række nye tiltag (e.g. landskabsplanter og molekylærgenetiske studier) andet betydeligt feltarbejde og laboratorieundersøgelser. Der lægges i 2007 vægt på: o o Ekstensivering/rationalisering af de faste prøveflader Udvidelse af DNA laboratoriet især med henblik på af øge through-put kapaciteten, men også i relation til implementering af nye teknikker 20