NATURKLAGENÆVNET NATURKLAGENÆVNET

Transkript

1 NATURKLAGENÆVNET NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: Fax: nkn@nkn.dk 15. maj 2008 J.nr.: NKN BIBIS Afgørelse i sagen om etablering af socialpædagogisk opholdssted i Assens Kommune Assens Kommune har den 11. december 2007 efter planlovens 35 meddelt afslag på etablering af et socialpædagogisk opholdssted på ejendommen matr.nr. 12a Højrup By, Køng, Højrupvej 41, 5620 Glamsbjerg. Afgørelsen er påklaget til Naturklagenævnet af ansøger Storskoven. Ejendommen udgør knap 1,5 ha og ligger i landzone i landsbyen Højrup ca. 5 km fra Glamsbjerg. Ejendommen er i BBR registreret med et enfamiliehus på 255 m 2 opført i 1827 og tre udhuse på 44 m 2, 32 m 2 og 48 m 2 opført i perioden I henhold til Kommuneplan 2000 for Glamsbjerg Kommune ligger ejendommen i det åbne land. Området er ifølge Regionplan 2005 for Fyns Amt udpeget til større sammenhængende landskabsområde. Højrup By består af ca. 20 enfamiliehuse, 3 landbrugsejendomme og 3 virksomheder. Storskoven er en selvejende institution, som er godkendt i henhold til sociallovgivningen til at drive opholdssted med intern skole for 6 unge i alderen (23) år. Hovedinstitutionen ligger på Egerupvej 10 i Assens. Målgruppen er børn og unge, der er utilpassede og kan karakteriseres ved at være stærkt adfærdsmæssigt afvigende unge, der har svære sociale problemer, herunder en kriminel fortid. Institutionen er godkendt til at tage unge idømt ungdomssanktion (unge mellem år, der dømmes til hjælpeforanstaltning i form af døgninstitutionsophold) samt unge idømt alternativ afsoning (unge idømt en egentlig fængselsdom, som ikke kan placeres i et fængsel, da de er under 18 år). Der kan ifølge godkendelsen ikke rummes unge med egentlig psykiatrisk diagnose samt unge med svær udadreagerende adfærd. Samtlige fynske kommuner har indgået en såkaldt entreprenøraftale med Faaborg-Midtfyn Kommune, Center for Opholdssteder, Botilbud og Plejefamilier, hvorefter centeret ved ansøgning om etablering af et socialpædagogisk opholdssted foretager hele den forudgående undersøgelse af målgruppe og opholdssted og på den baggrund udarbejder et notat med en indstilling til den pågældende kommunes Børn- og Ungeafdeling, der træffer den endelige afgørelse om godkendelse efter serviceloven (Lovbekendtgørelse nr af 26. september 2007 om social service med senere ændringer). Den stedlige kommune træffer ligeledes afgørelse om tilladelse efter planloven. Det er den unges sagsbe-

2 2 handler i socialforvaltningen i den stedlige kommune, som vurderer, om opholdsstedet er egnet til netop denne unge og på den baggrund visiterer til opholdsstedet. Storskoven ansøgte i april 2007 Assens Kommune om landzonetilladelse til og dispensation fra godkendelsen af 21. september 2005 til etablering af et socialpædagogisk opholdssted med en skærmet enhed for én adfærdsvanskelig ung på 18 år placeret midlertidigt på Højrupvej 41. Dispensation var påkrævet, idet der var tale om en ung med svær udadreagerende adfærd. På et møde den 7. juni 2007 i Miljø- og Teknikudvalget blev det besluttet at meddele afslag på landzonetilladelse på grund af massive beboerprotester. Afgørelsen blev ikke påklaget. Den 18. oktober 2007 modtog Assens Kommunens Børn og Unge en ny ansøgning fra Storskoven om etablering af et socialpædagogisk opholdssted med en skærmet enhed for to adfærdsvanskelige unge på 18 år i en periode på 6 måneder. Børn og Unge anmodede kommunens Plan og Byg om en vurdering efter planloven. Der er ansøgt om ændret anvendelse af ejendommen fra beboelse til etablering af et socialpædagogisk opholdssted for to adfærdsvanskelige unge. De unge har så svære psykosociale og personlige problemer, at de ikke er i stand til at fungere sammen med andre. De har som regel været i forbindelse med det psykiatriske system, har karaktermæssige afvigelser og indlæringsproblemer og/eller en kriminel fortid. De unge bor p.t. på Storskovens hovedinstitution, men har behov for en tættere personaledækning og nogle mere afgrænsede fysiske og sociale rammer. Målet med en skærmet enhed er at give de unge en intensiv en til en behandling med nogle sociale og fysiske rammer, hvor de ikke stresses eller forstyrres. Indsatsen i forhold til den enkelte unge tilrettelægges med udgangspunkt i metoden PAS - Psykologisk Analyse System med en neuropsykolog og en psykoterapeut tilknyttet. Der lægges stor vægt på samarbejdet med professionelle partnere, herunder sagsbehandler og psykiater. Der er en normering på opholdsstedet på 7 fuldtidsstillinger. Faaborg-Midtfyn Kommune, Center for Opholdssteder, Botilbud og Plejefamilier har i brev af 2. november 2007 til Assens Kommune vurderet, at de to unge er alarmerende langt fra at besidde bare et minimum af praktiske, personlige og sociale færdigheder, som er nødvendige for at kunne klare sig videre i livet eller for den sags skyld være sammen med andre mennesker. Der er en overhængende fare for, at de unge vil udvikle en decideret psykisk sygdom, hvis ikke den negative udvikling vendes. Det vurderes, at de ansøgte fysiske rammer er velegnede, idet der er rigelig plads og gode muligheder for forskellige aktiviteter på stedet. Ansøgningen blev behandlet på et møde i Miljø- og Teknikudvalget den 4. december 2007, hvor det blev besluttet at meddele afslag på landzonetilladelsen. Det fremgår af afgørelsen af 11. december 2007, at Assens Kommune har vurderet, at etablering af det ansøgte socialpædagogiske opholdssted er en ændret anvendelse af ejendommen, som kræver landzonetilladelse, jf. planlovens 35, stk. 1. Kommunen har begrundet afslaget med, at ejendommen ligger i en lille landsbybebyggelse, hvor ejendommene er placeret tæt. Placering af en behandlingsinstitution her ikke er hensigtsmæssig af hensyn til landsbysamfundet. Naturklagenævnet har i forbindelse med sagsbehandlingen modtaget ca. 25 næsten enslydende breve fra landsbyens beboere, som udtaler sig imod det ansøgte og anfører, at der er tale om et fængselssurrogat.

3 3 Klagen Klager har anført, at ejendommen anvendes som bolig, og at der derfor ikke er tale om en ændret anvendelse, som kræver landzonetilladelse. Assens Kommunes bemærkninger Assens Kommune har oplyst, at entreprenøraftalen i praksis administreres således, af kommunens Plan og Byg/Teknik- og Miljøudvalget træffer afgørelse efter planloven, og først hvis der meddeles landzonetilladelse, tager kommunens Børn og Unge/Social- og Sundhedsudvalget stilling til godkendelse eller dispensation efter sociallovgivningen efter indstilling fra Faaborg-Midtfyn Kommune. Årsagen til, at Faaborg-Midtfyn Kommune i den konkrete sag har udarbejdet indstilling først, skyldes, at Storskoven havde en anden ansøgning til behandling hos centeret. Assens Kommune har ikke truffet afgørelse om godkendelse efter sociallovgivningen til det ansøgte. I praksis har det ingen betydning, idet den stedlige kommune skal træffe en afgørelse efter begge regelsæt. Faaborg-Midtfyn Kommune, Center for Opholdssteder, Botilbud og Plejefamilier Storskoven har på forespørgsel fra Faaborg-Midtfyn Kommune oplyst, at der blev ansøgt om en midlertidig tilladelse, fordi Storskoven antog, at ansøgningen ville gå hurtigere igennem, og idet det var behovet for de to ansøgte unge på daværende tidspunkt. Storskoven er imidlertid interesseret i godkendelse af stedet som permanent opholdssted, idet der løbende er behov for midlertidige placeringer af nogle unge i en skærmet enhed. Det er således to nye unge tilhørende samme målgruppe med samme psykosociale og personlige problemer, der nu ønskes placeret. De to unge er ikke idømt ungdomssanktion eller alternativ afsoning. Centeret har taget stilling til ansøgningen om en midlertidig tilladelse på 6 måneder og ikke en permanent tilladelse, som vil kræve en fornyet indstilling/vurdering. Det har ingen betydning, at der er tale om en udskiftning i personkredsen af de unge. Det afgørende er, at de tilhører samme målgruppe. Afgørelse I sagens behandling har deltaget alle Naturklagenævnets 10 medlemmer: Lars Busck (formand), Ole Pilgaard Andersen, Marie-Louise Andreasen, Martin Glerup, Leif Hermann, Lykke Outzen, Vibeke Perschardt, Inger Støjberg, Poul Søgaard og Jens Vibjerg. Ifølge planlovens 35, stk. 1, må der ikke uden tilladelse ske ændring i anvendelsen af bestående bebyggede og ubebyggede arealer i landzone. Der er ansøgt om ændret anvendelse af beboelsesejendommen til socialpædagogisk opholdssted i en periode på 6 måneder med en skærmet enhed med intensiv behandling af to adfærdsvanskelige unge med så svære psykosociale og personlige problemer, at de ikke er i stand til at fungere sammen med andre. Naturklagenævnet har behandlet en række sager om etablering af sociale institutioner af forskellig karakter. På baggrund heraf har nævnet anlagt den praksis, at etablering af egentlige behandlingsinstitutioner f.eks. som fængselssurrogat eller for stofmisbrugere, alkoholikere eller psykisk syge kræver landzonetilladelse, hvorimod socialpædagogiske opholdssteder, der etableres som mindre enheder for et begrænset antal personer, kun kræver tilladelse, hvis der foreligger en ændret anvendelse af den pågældende ejendom, der er relevant i forhold til de hensyn, som planloven skal

4 4 varetage. Ved vurderingen af, om tilladelse er nødvendig, lægges vægt på, om hovedformålet er, at stedet skal fungere som bolig, og om den behandling, der skal foregå, alene er af socialpædagogisk karakter, eller om der skal foregå en egentlig lægelig, medicinsk eller terapeutisk behandling. Der lægges også vægt på, hvor mange personer der skal bo på stedet. Naturklagenævnet finder ikke, at det ansøgte opholdssted kan karakteriseres som et fængselssurrogat, selvom de unge efter omstændighederne kan have en kriminel fortid og/eller aktuelt være idømt ungdomssanktion eller alternativ afsoning, idet de unge visiteres efter den sociale lovgivning. Naturklagenævnet finder imidlertid ikke, at opholdsstedet kan ligestilles med diverse andre former for bolig herunder bofællesskaber, idet der er en normering på opholdsstedet på 7 fuldtidsstillinger til to unge, der ud over almindelig støtte i dagligdagen til diverse gøremål skal være i behandling efter metoden PAS - Psykologisk Analyse System. Da opholdsstedet ikke alene skal tjene som bolig, men også være behandlingssted, kræves landzonetilladelse. Den konkrete afgørelse af, om tilladelse skal gives, træffes på grundlag af de planlægningsmæssige og landskabelige hensyn, der skal varetages ved administrationen af planlovens landzonebestemmelser. I vurderingen indgår overvejelser om, hvilken betydning afgørelsen kan få for fremtidige lignende sager. Ifølge Naturklagenævnets praksis bør der som udgangspunkt gives landzonetilladelse til socialpædagogiske opholdsog behandlingssteder, idet etablering af sådanne opholdssteder er en samfundsmæssig nødvendighed, som bør tillades, medmindre der foreligger særlige omstændigheder, som gør, at anvendelsen ikke er forenelig med de hensyn, der skal varetages efter planlovens landzonebestemmelser. Etablering af et socialpædagogisk opholdssted inden for bygningsmæssige rammer vil efter gældende praksis normalt blive tilladt, medmindre placeringen konkret vurderes at være uhensigtsmæssig. Ved vurderingen lægges bl.a. vægt på opholdsstedets størrelse herunder antal beboere/klienter, og om ejendommen er beliggende i tættere bebygget område. Et flertal på 9 af nævnets medlemmer finder efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder, at der skal meddeles tilladelse til det ansøgte socialpædagogiske opholdssted, idet placeringen i en mindre landsby ikke i sig selv kan begrunde et afslag, når henses til det samfundsmæssige behov for etablering af sådanne socialpædagogiske opholdssteder. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at opholdsstedet etableres inden for de eksisterende bygningsmæssige rammer og omfatter et meget begrænset antal unge. Et mindretal (Ole Pilgaard) finder, at en institution af den ansøgte karakter bør placeres et andet sted end i et mindre landsbysamfund og stemmer derfor for at stadfæste kommunens afslag. Efter flertallets stemmeafgivning går Naturklagenævnets afgørelse herefter ud på, at Assens Kommunes afgørelse af 11. december 2007 ændres til en tilladelse til etablering af et midlertidigt opholdssted (6 måneder). Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. planlovens 56, stk. 1. Det bemærkes, at etablering af et permanent opholdssted på ejendommen kræver indgivelse af ny ansøgning til Assens Kommune.

5 5 Det bemærkes, at Naturklagenævnets afgørelse alene vedrører forhold efter planloven. Assens Kommune har endnu ikke truffet afgørelse efter sociallovgivningen. På Naturklagenævnets vegne Bibi Søgaard-Bauditz Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. planlovens 58, stk. 3. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. planlovens 62, stk. 1.