Ejendoms- og Arealudvalget

Transkript

1 Referat Dato: Mandag den 13. august 2012 Mødetidspunkt: 11:00 Møde afsluttet: 12:20 Mødelokale: Medlemmer: Sollentuna I Anders Wolf Andresen, Steen Ørskov, Arne Bech, Mikkel Dencker, Ømer Kuscu Bemærkninger:

2 Indholdsfortegnelse Punkter til dagsorden Side 1. Godkendelse af dagsorden Meddelelser fra formanden Forslag til budget 2013 mv. for Økonomirapportering pr. 30. juni 2012 for s område Kvalitetsløft til madproduktion i Hvidovre Kommune via økologi Miljø- og energipulje Projekt nr Frigivelse af projekt Fastsættelse af udvalgets møder Eventuelt Sager til pressen - LUKKET SAG Hvidovre Rådhus - renovering af 5. sal. Sagsforløbet efter udmelding af syn og skøn - LUKKET SAG Eventuelt - LUKKET SAG Bilagsoversigt Underskriftsside

3 1. Godkendelse af dagsorden J.nr.: A21 Sagsnr.: 12/2445 BESLUTNING I EJENDOMS- OG AREALUDVALGET DEN Godkendt. INDSTILLING - 2

4 2. Meddelelser fra formanden J.nr.: A23 Sagsnr.: 11/45486 BESLUTNING I EJENDOMS- OG AREALUDVALGET DEN Intet. INDSTILLING Teknisk Forvaltning indstiller til 1. at tage orienteringen til efterretning. 3

5 3. Forslag til budget 2013 mv. for J.nr.: Ø00 Sagsnr.: 12/28145 BESLUTNING I EJENDOMS- OG AREALUDVALGET DEN Ad 1 4. at: Drøftet. Ad at: Godkendt. INDSTILLING Teknisk Forvaltning indstiller til 1. at drøfte budgetsituationen for udvalgets område set i lyset af basisbudgettet, økonomiaftalen mellem Regeringen og KL og kommunens økonomiske situation, jf. vedlagte foreløbige finansieringsoversigt. 2. at drøfte forvaltningens forslag til udmøntning af den vedtagne reduktion på 0,5 % i 2013, akkumulerende til 2 % i at drøfte forslag til investeringsoversigten på udvalgets område. 4. at drøfte forslag til Grønt Budget 2013 mv. på udvalgets område. 5. at udvalgets bemærkninger oversendes til Økonomiudvalgets 1. behandling. 6. at de indkomne høringssvar indgår i budgetbehandlingen. SAGSFREMSTILLING Udvalgets økonomi Efter indregning af den vedtagne reduktionsprocent på 0,5 samt indregning af det nye PL-skøn fra juni, udgør s budget netto 16,4 mio. kr., jf. vedlagte budgetrapport. Der er endnu ikke indregnet tekniske korrektioner, som forventes at udgøre kr. inden for s område. Disse poster vil indgå i Økonomiudvalgets 1. behandling af budgettet den 27. august Bundlinjen i budget 2012 Økonomiaftalen mellem regeringen og KL blev indgået den 10. juni 2012, og henover sommeren har forvaltningen modtaget de bagvedliggende tal og forudsætninger for Hvidovre Kommunes vedkommende. Økonomisk Afdeling har efterfølgende beregnet de økonomiske konsekvenser af aftalen for Hvidovre Kommune, hvilket der er redegjort nærmere for i den foreløbige finansieringsoversigt, som vedlægges til orientering. 4

6 Det fremgår af den foreløbige finansieringsoversigt, at kommunen - under de givne forudsætninger, herunder anlægsudgifter på 200 mio. kr. har en ubalance i 2012 på 54,7 mio kr. Reduktionen på 0,5 % Økonomiudvalget besluttede på mødet i marts at indarbejde en reduktion på 0,5 % i 2013, akkumulerende til 2 % i Den vedtagne reduktionsprocent for udgør kr. i 2013, stigende til kr. i Økonomiudvalget besluttede på det ekstraordinære møde den 21. juni 2012, at fagudvalgene skal drøfte budgettiltag, som rækker ud over den halve procent. Teknisk Forvaltning har udarbejdet en række forslag til udmøntning af reduktionen, jf. vedlagte bilag. Det indstilles at udvalget drøfter forslagene. Aktivitetsudvidelser og reduktioner Økonomiudvalget besluttede på det ekstraordinære møde i juni, at fagudvalgene ikke anviser budgetreduktioner svarende til de foreslåede aktivitetsudvidelser. Endvidere besluttede Økonomiudvalget, at fagudvalgene skal drøfte reduktionsforslag som kan indgå i de videre budgetprioriteringer. Investeringsoversigten Som bilag er vedlagt en oversigt over anlægsbudgettet som det tager sig ud ved vedtagelsen af Budget Derudover har Kommunalbestyrelsen siden besluttet en række anlægsprojekter, som tillige er vist i oversigten. Der er endvidere en række administrative forslag til anlægsprojekter, som tillige er oplistet i det vedlagte bilag. Det indstilles at udvalget drøfter anlægsbudgettet inden for udvalgets område. Grønt Budget Teknisk Forvaltning har udarbejdet forslag til Grønt Budget for Forslaget er udarbejdet efter samme beregningsmetode som for 2011 og Her er der taget udgangspunkt i, hvad der kan siges at være den enkelte institutions normforbrug ud fra bygningsmæssig stand, mv. Forslag til Grønt Budget har været sendt i høring og de indkomne høringssvar vedlægges som bilag. Desuden vedlægges Teknisk Forvaltnings svar på de indkomne høringssvar. Grønt Budget er tidligere udsendt og indgår i budgetmappen. BILAG: 1 Åben Budgetforslag Budgetrapport og budgetbemærkninger /12 2 Åben Foreløbig finansieringsoversigt /12 3 Åben Forslag til udmøntning af 0,5% besparelse for EAU /12 5

7 4 Åben Investeringsoversigt 2012 med vedtagne ændringer for /12 overslagsårene 5 Åben Investeringsoversigt 2012 med supplerende forslag /12 6 Åben Bemærkninger til investeringsoversigt udvalgsopdelt /12 7 Åben Høringssvar Grønt Budget 2013 samlet /12 8 Åben Grønt Budget Ejendomsafdelingens anbefaling /12 9 Åben Høringssvar fra Ældrerådet til Budget /12 10 Åben Høringssvar fra Handicaprådet til Budget /12 11 Åben Hvidovre Ældreråds høringssvar vedr. Budgetrapport , dateret 11. august /12 6

8 4. Økonomirapportering pr. 30. juni 2012 for Ejendoms- og Arealudvalgets område J.nr.: Ø09 Sagsnr.: 12/10721 BESLUTNING I EJENDOMS- OG AREALUDVALGET DEN Taget til efterretning. INDSTILLING Teknisk Forvaltning indstiller til 1. at økonomirapporteringen pr. 30. juni 2012 tages til efterretning. SAGSFREMSTILLING Følgende tabel viser det samlede forbrug på driften pr. 30. juni 2012 fordelt på hovedområder for udvalgets område. Drift Korr. Budget 2012 Forbrug Forbrugsprocent Ramme bygningsvedligeholdelse ,9 % Ramme grønne områder ,5 % Afledt drift miljø- og energipulje ,0 % Mellemregning forsikringsadm % Øvrig drift ,2 % Netto ,9 % Det fremgår, at den samlede forbrugsprocent pr. 30. juni 2012 på driften udgør 73,9 %. Udmøntning af afledte besparelser fra energitiltag er endnu ikke gennemført for indeværende år, og mellemregning på forsikringsadministrationen vil ved afslutningen af forsikringssagerne blive refunderet via kommunens selvforsikringsordning. Der forventes en merudgift på kr. på budgetrammen bygningsvedligeholdelse. Merudgiften, som udgør 5 % af den samlede ramme, overføres til 2013, ifølge rullereglerne. 7

9 5. Kvalitetsløft til madproduktion i Hvidovre Kommune via økologi J.nr.: A00 Sagsnr.: 11/45447 BESLUTNING I SKOLEUDVALGET DEN at: Skoleudvalget udsatte sagen BESLUTNING I SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET DEN Høringssvar fra Willer blev udleveret. O foreslog, at den forudsatte rationalisering gennemføres, men at overskuddet ikke anvendes til økologi, men i stedet implementeres i budgettet som en besparelse eller prisnedsættelse. Sagen blev udsat til næste møde. BESLUTNING I EJENDOMS- OG AREALUDVALGET DEN Svar fra høringsberettigede parter blev uddelt på mødet. Grupperne O og C foreslår, at den forudsatte rationalisering gennemføres, men at overskuddet ikke anvendes til økologi, men i stedet implementeres i budgettet som en besparelse eller en prisnedsættelse. For: Imod: Undlader: O og C F og A H Forslaget forkastet. Udvalget undlader at tage stilling til indstillingen og afventer Skoleudvalgets og Socialog Sundhedsudvalgets indstillinger. Grupperne O og C kan ikke følge udvalgets beslutning under henvisning til eget forslag. INDSTILLING Børne- og Ungeforvaltningen, Central- og Kulturforvaltningen og Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til, Skoleudvalget og Social- og Sundhedsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen 1. at godkende en af de tre modeller for oplægning til økologi: a) Model 1 med tilhørende bevilling på 4,3 mio. kr. til omlægningen b) Model 2 med tilhørende bevilling på 1,75 mio. kr. til omlægningen c) Model 3 med tilhørende bevilling på 1,6 mio. kr. til omlægningen 2. at udgiften til den valgte model finansieres af kassebeholdningen. 3. at alle svar fra høringsberettigede parter, på det pågældende område, indgår i behandling af sagen. 8

10 SAGSFREMSTILLING På Kommunalbestyrelsens møde i august 2011 fremsatte SF et medlemsforslag omkring økologi i kommunen. På baggrund af medlemsforslaget besluttede Kommunalbestyrelsen, at der skulle udarbejdes et oplæg vedrørende økologi. Dette oplæg blev behandlet på kommunalbestyrelsesmødet den 20. december 2011, hvor Kommunalbestyrelsen besluttede at nedsætte en arbejdsgruppe med henblik på at udarbejde et konkret oplæg til en omlægning til økologi i Hvidovre Kommune. Regeringen har også et stort fokus på økologi, og regeringens målsætning er, at i 2020 har alle offentlige køkkener mindst et økologisk mærke i sølv (60 procent økologi). Forvaltningen har haft nedsat en projektgruppe med bred repræsentation fra de forskellige forvaltningsområder, og er på baggrund af bistand fra Københavns Madhus, kommet frem til forskellige modeller for omlægning til økologi. Hvad betyder en omlægning til økologi? At omlægge til økologi betyder, at kommunen vælger at gøre sit fødevareforbrug økologisk og ø-mærket. Dette afspejles ved fælles mål og opfølgning i forhold til såvel forvaltninger som den enkelte institution. Når en kommune eller et køkken vælger en omlægningsstrategi frem for en omkostningstung konvertering, vil økologi samtidig betyde at både mad, måltider og indkøb ændres. Omlægningen af køkkener, indkøb og menuer ændrer på såvel indkøbsvaner, køkkenproduktion som sammensætningen af maden på tallerkenerne, hvor f.eks. de sæsonbestemte grøntsager fylder mere, egenproduktionen øges og madspild reduceres for at finde økonomisk råderum til merudgifterne ved økologiske varer. En succesfuld omlægning kræver en investering i en omlægningsproces, hvor køkkenerne kompetenceløftes til at kunne håndtere en økologisk produktion. Omlægningsprocessen indeholder kompetenceudvikling af medarbejdere, holdningsbearbejdelse, arbejdstid samt fokus på at finde et økonomisk råderum til udgifterne til de økologiske råvarer, samt eventuelle ekstra ressourcer. Erfaringerne fra bl.a. København viser, at en styrkelse af fagligheden i køkkenerne via kurser, efteruddannelse og rådgivning ikke blot understøtter indfrielsen af kommunens økologimål, men også medfører mere ernæringsrigtig og kulinarisk attraktiv mad til kommunens borgere. I 2011 købte Hvidovres 65 institutioner madvarer ind for omkring 16,5 mio. kroner. Den samlede økologiprocent vurderes til at være mellem 5 og 8 procent. Højest i daginstitutionerne, hvor den gennemsnitlige procent vurderes til 25 procent. En enkelt institution har i dag en økologiprocent på 90 procent. Modeller for omlægning En omlægning til økologi i Hvidovre kan ske på mange forskellige måder og med forskellige økologiprocenter som mål. Nedenfor findes 3 modeller til en økologiomlægning i Hvidovre: Model 1: Hvidovre Kommune omlægger til en økologiprocent på minimum 60 procent, og opnår sølvmærket inden for det økologiske spisemærke. Omlægningen sker som udgangspunkt inden for det eksisterende budget, og rettes mod børneområdet, ældreområdet, samt kommunens kantiner og cafeer. Selve omlægningsprocessen skal dog finansieres. En 9

11 omlægning til økologi er en rationaliseringsproces, hvor det fundne potentiale bruges på de økologiske råvarer. Dette betyder, at når en rationalisering har fundet sted i forhold til indførelse af økologi, vil det ikke være muligt at rationalisere, og finde endnu en gevinst uden, at det vil gå ud over økologiprocenten. Økologiomlægningen på minimum 60 procent vurderes at koste mellem 3,75-4,3 mio. kr. over to år. Midlerne til omlægning vil blandt andet blive brugt på analyse af madspild på hver institution, AMU kurser til medarbejderne, infomøder, seminarer samt projektledelse. Model 2: Denne model arbejder med en fælles økologiprocent for Hvidovre Kommune på 30 procent, hvilket betyder et bronzemærke inden for det økologiske spisemærke. Denne model er primært rettet mod børnemaden, som sigter mod en økologiprocent på 90 procent og sekundært ældremaden med en økologiprocent på 20 procent. En omlægning til 30 procent vil koste ca. 1,45-1,75 mio. kr. Model 3: Model 3 omhandler ikke hele kommunen, men kun børnemaden d.v.s. maden i daginstitutionerne. I model 3 sigtes der mod en økologiprocent på 90 procent. Dette betyder dog, at der ikke vil ske en opgørelse over hele kommunens økologiprocenter, men kun en opgørelse på børneområdet. Organisatorisk vil projektet alene være forankret i Børne- og Ungeforvaltningen. Ved denne model vil en omlægning koste i omegnen af 1,3-1,6 mio. kr. Samlet for alle modellerne: Alle modeller tager udgangspunkt i, hvordan madproduktionen ser ud i Hvidovre Kommune i dag. Der forventes i fremtiden, at flere forældre vil vælge mad til deres børnehavebørn, hvilket betyder, at det er nødvendigt at foretage anlægsinvesteringer i køkkenerne i daginstitutionerne. Daginstitutionskøkkenerne i Hvidovre Kommune er ombygget ud fra devisen: Mest mulig egenproduceret mad til flest mulige børn. Men for at strække de 10 mio. kr., der var afsat til ombygningerne, blev de fleste køkkener ombygget til delvis produktion. Det er dyrere for institutionerne ikke at kunne producere maden fra grunden, hvorfor der er brug for en opgradering af køkkenerne, hvis kostprisen skal kunne holdes nede. Desuden er køkkenerne typisk ikke indrettet til børn, hvilket mange institutioner savner, da det fratager institutionerne et pædagogisk potentiale. Institutionskøkkenerne bør derfor opgraderes under alle omstændigheder økologidagsordenen understøtter blot dette. I forhold til de beskrevne modeller ovenfor vil de økologiprocenter, som skal opnås på de forskellige områder, for at nå de overordnende økologiprocenter for hele kommunen, se ud som i skemaet nedenfor: Økologiske målsætninger for forskellige institutioner i de 3 modeller: Nuværende økologi procent Økologi procent model 1 Økologi procent model 2 Økologi procent model 3* Børnemad Skolemad Ældremad Kantiner og cafeer

12 Sportshallerne I alt *Denne model er afgrænset til børneområdet. Økologiprocenten på 90 betyder derfor ikke, at Hvidovre Kommune har en økologiprocent på 90, men at specifikt børneområdet har denne økologiprocent. Omlægningen til økologi vil udover fokus på den mad, som fremstilles også have fokus på andre aspekter. Et aspekt kunne f.eks. være i hjemkundskab i folkeskolen, hvor et af de centrale områder i Fælles mål for faget hjemkundskab har fokus på at udvikle elevernes evne til at tage kritisk stilling som forbrugere og bidrage til en forståelse af vilkår for at leve bæredygtigt både i forhold til sundhed og livskvalitet. Det indebærer, at eleverne får indsigt i, at der er sammenhæng mellem det, de foretager sig i det private liv, og det samfund og den kultur, de lever i; at der er sammenhæng mellem menneskers sundhed/ livskvalitet og naturens sundhed, samt at sundhed/livskvalitet og bæredygtighed både er et ansvar for den enkelte og for nære fællesskaber samt myndigheder. Bæredygtighed handler i denne sammenhæng bl.a. om økologi, hvorfor det er relevant at have ekstra fokus på dette i forbindelse med skolernes hjemkundskabsundervisning i en kommune som ønsker at omlægge til økologi. Man kunne derfor med rette stille krav om, at en del af de råvarer der indkøbes til hjemkundskab, skal være økologiske. Ligeledes kan der også stilles krav om, at der skal være ekstra fokus på økologi i undervisningen Indkøb Alle kommunens indkøbsaftaler indeholder økologiske fødevarer. Hvis der i forbindelse med en omlægning er behov for et andet sortiment end det, som findes i dag, vil dette blive taget med når kontrakterne skal genudbydes. Omlægningsplan Omlægningen vil være forskellig afhængig af, hvilken model, som vælges. I model 1 kræves der en større omlægningsproces, som består af flere delprojekter. Omlægningen i forhold til model 2 og model 3 kræver ikke en samlet omlægningsindsats, da det primært er et projekt i Børne- og Ungeforvaltningen. Organiseringen af økologi i Hvidovre For at sikre overblikket over kommunens samlede økologiprocent er der behov for, at der fra administrationens side løbende bliver fulgt op i forhold til indkøb. Opfølgningen er i øvrigt et krav i forhold til opnåelsen af enten sølv eller bronzemærket i økologi. Det vil være de enkelte områders forvaltninger, som vil stå for det daglige arbejde i forhold til kontakten til køkkenerne og institutionerne, og oprettelse af erfa-grupper til deling af viden, opskrifter og lignende, hvor dette måtte være relevant. Der er oprettet en ny stilling som sundhedskonsulent, som deles mellem Børne- og Ungeforvaltningen og Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, som er blevet besat i foråret Forslaget er, at koordinationsrollen i forhold til kommunens økologiindsatser bliver lagt hos sundhedskonsulenten. Denne person har den faglige viden omkring kost, og skal sammen med indkøbskontoret og leverandørerne sørger for opfølgningen på kommunens økologiprocenter. Muligheder og konsekvenser i forhold til en omlægning til økologi Hvert af områderne: Ældre- og handicapområdet, børneområdet, kantinedriften og idrætscafeerne har udarbejdet en SWOT-analyse i forhold til styrker, svagheder, muligheder og trusler ved en omlægning til økologi. SWOT-analyserne peger bl.a. på, at økologi kan være en løftestang til højere madkvalitet, samt stor forældreefterspørgsel på 11

13 økologi, men der peges også på flere udfordringer som f.eks. hvis indførsel af økologi skulle få en negativ indvirkning på sortiment eller borgernes/brugernes efterspørgsel af maden. Disse SWOT-analyser kan ses i bilag. ØKONOMISKE KONSEKVENSER Tanken med en omlægning frem for en konvertering er, at indførelsen af økologi ikke skal betyde en øgning af madbudgetterne, eller at brugerne og kunderne skal betale mere for deres mad. De økonomiske konsekvenser omhandler derfor omlægningsprocesserne. Afhængig af, hvilken model som vælges vil udgifterne til omlægningsprocessen ligge på mellem 1,3-4,3 mio. Kr. Anlægsinvesteringer på børneområdet Ved en omlægning til økologi vil der være visse bindinger i forhold til daginstitutionsområdet, idet der vil være behov for anlægsinvesteringer i køkkenfaciliteter i flere daginstitutioner. En forudsætning for at kunne producere mad på daginstitutionsområdet er, at der er de rette faciliteter til madlavningen. En investering i køkkenfaciliteter er derfor ikke kun bundet op på økologi, men er en forudsætning for madproduktion i det hele taget. Derfor hænger investeringsbehovet i daginstitutionskøkkenerne tæt sammen med det kommende madvalg i børnehaverne, som finder sted igen i efteråret Vælger flere forældre madordningen til, i forhold til sidste madvalg, vil det betyde et behov for mere egnede køkkenfaciliteterne. I forhold til økologisk madproduktion er det, ligesom med konventionel madproduktion, en forudsætning, at der er de rigtige faciliteter til at producere maden, derfor vil der ved valg af en model med en høj økologiprocent på børnemaden skulle foretages køkkeninvesteringer ikke mindst i de daginstitutioner, hvor forældrene tilvælger madordningen her i efteråret. Det er meget vanskeligt at komme med et præcist estimat på, hvilke anlægsudgifter omlægning til økologi vil medføre på daginstitutionsområdet. Der er foretaget en præscreening i 19 institutioner, hvoraf nogle er sammenlagte, hvorfor det reelt er 27 køkkener, der er screenet. Præscreeningen blev iværksat med henblik på at blive klogere på de udgifter, omlægning til fuld egenproduktion inkl. økologi vil medføre, men der vil skulle en mere omfattende screening til, hvis alle institutioner og alle aspekter skal gennemgås. Umiddelbart vil de fleste af de screenede køkkener kunne opgraderes til fuld økologisk produktion med den rette maskinpark. Nogle institutioner har dog behov for ombygning og tilbygning af sideliggende lokaler, og her vil det være nødvendigt at foretage individuelle og konkrete beslutninger. Nogle af de væsentlige forbehold er, at der muligvis er andre institutioner, hvor en ombygning af køkkenet vil være vanskeligt i forholdt til bygningens indretning og stand i øvrigt eller hvor en ombygning bliver meget dyr set i forhold til antallet af børn i institutionen. Endeligt er det vigtigt at bemærke, at brand og flugtvejsplaner skal gennemgås. Der kan i øvrigt være køkkener, hvor særlige modeller må vælges. Til gengæld er der et restbeløb fra sidste køkkenombygning, ligesom der er ressourcer tilbage på den pulje, der i budget 2012 er afsat til istandsættelse og vedligeholdelse på dagtilbudsområdet, hvorved opgraderinger af køkkener kan påbegyndes i

14 Desuden anbefales det først at afsætte penge til de institutioner, der ikke er blevet præscreenet, før i I 2013 vil der således skulle afsættes op til 8 mio. kr. til anlægsudgifter i forbindelse med omlægning til madproduktion, herunder økologi i kommunens daginstitutioner. Investeringen skal dog ses i tæt sammenhæng med det kommende forældrevalg, og det endelige behov vil selvfølgelig afhænge, hvor mange institutioner der ender med at tilvælge madordningen. Som konsekvens af beslutning truffet i dette dagsordenspunkt, skal der i budgetforhandlingerne, tages stilling til de afledte økonomiske konsekvenser af en omlægning til økologi. Statslig pulje til økologiomlægning I forbindelse med finansloven for 2012 blev der oprettet en statslig omlægningspulje under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Puljen sigter mod, at det offentlige skal gå forrest i forhold til omstilling til økologi i den offentlige bespisning. Målet for regeringen er, at i 2020 har alle offentlige køkkener mindst et økologisk mærke i sølv (60 procent økologi). Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har oplyst til Hvidovre Kommune, at for at komme i betragtning til puljen, som er på 28 mio. kr. både i 2012 og 2013, skal kommunen indgå i et samarbejde med f.eks. en sammenslutning af landmænd eller fødevarevirksomheder. Den anden mulighed er et samarbejde mellem flere kommuner og en ekstern partner, som har et samarbejde med landbruget og fødevarevirksomheder. En ekstern partner kunne være Københavns Madhus, Økologisk Landsforening eller en helt tredje aktør. Ministeriet oplyser derudover, at de prioriterer de ansøgninger, som giver den største effekt. Hvorvidt Hvidovre Kommune kan søge puljen i 2013, og få finansieret en stor del af omkostningerne til omlægningen, er afhængig af om kommunen kan finde en samarbejdspartner, og hvor meget kommunen vil satse på økologi. SUNDHEDSMÆSSIGE KONSEKVENSER På børneområdet kan økologi være med til at skabe gode og sunde kostvaner hos børn. Måltidet er en vigtig del af det pædagogiske arbejde, hvor børn kan få en sansemæssig oplevelse og både se, dufte, smage og røre maden. Børnene får derved forståelse for madens betydning og tilblivelse. Økologisk mad består i høj grad af grøntsager, hvilket kan vænne børnene til at spise sundt, og derved skabe grobund for sunde kostvaner og på den lange bane give bedre sundhed. MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER Økologiske fødevarer er produceret på en måde, hvor der bliver taget særlige hensyn til miljø og dyrevelfærd. Ligeledes har økologi en positiv effekt for grundvandet og biodiversiteten. Der er derfor positive miljøkonsekvenser forbundet med en omlægning til økologi. BILAG: 1 Åben SWOT analyser for alle områderne /12 2 Åben Organisering af økologi fra administrativ side /12 3 Åben Omlægningsplan - eksempel /12 4 Åben Menu eksempler kantiner i København /12 5 Åben Notat om kommunens bindinger i fødevarekontrakter /12 13

15 6 Åben Fakta om køkkenombygninger /12 7 Åben Handicaprådets høringssvar vedr. kvalitetsløft til madproduktion /12 8 Åben Høringssvar om økologi på dagsinstitutionsområdet /12 14

16 6. Miljø- og energipulje Projekt nr Frigivelse af projekt J.nr.: A00 Sagsnr.: 12/5479 BESLUTNING I EJENDOMS- OG AREALUDVALGET DEN Tiltrådt. INDSTILLING Teknisk Forvaltning indstiller til 1. at godkende de stillede forslag til energisparetiltag 2. at frigive den resterende del af projekt 0144, Miljø- og energipulje 2012, svarende til kr SAGSFREMSTILLING På investeringsoversigten for 2012 mv. er der til projekt nr. 0144, Miljø- og energipulje 2012, afsat kr til reduktion af CO2-udledningen i Hvidovre Kommune. Kommunalbestyrelsen godkendte 29. november 2011 anlægsbevilling, svarende til det afsatte rådighedsbeløb i 2012 på kr med bemærkning om, at projektet frigives af fagudvalget for fastlæggelse af indholdet. På s møde 26. marts 2012, punkt 5, blev en del af projektet, svarende til kr , frigivet Der er tale om fortsættelse af en mangeårig indsats, der gennem de seneste år yderligere er blevet øget, blandt andet i kraft af stadigt større investeringer og alternative tiltag som for eksempel klimaambassadørordningen. Energioptimering af bygningerne og deres installationer omfatter fire faser: Bygningsgennemgang, udvælgelse og projektering af energisparetiltag, udførelse af energisparetiltag og sluttelig den videre drift. Bygningsgennemgang Alle Hvidovre Kommunes bygninger er nu lovligt energimærket; de mindre bygninger blev energimærket i 2007, og energimærkningen af de større bygninger blev afsluttet i Hvidovre Kommune har nu således et samlet overblik over de energibesparende tiltag, der kan iværksættes nu og i de kommende år. Energimærkernes gyldighedsperiode er syv år, og der skal således for de mindre bygningers vedkommende ske en fornyet energimærkning i 2014, og de store bygningers energimærker skal fornys i Sidstnævnte er alene en screening i forhold til de allerede eksisterende energimærker. Udvælgelse og projektering På baggrund af energimærkerne og screeningen udvælges energisparetiltag, som 15

17 projekteres og udbydes i forhold til de givne bevillinger. De kriterier, der ligger til grund for udvælgelsen af energisparetiltagene, er den samlede gevinst, tilbagebetalingstiden og synergieffekten med vedligeholdelses- og ombygningsarbejder samt naturligvis hensynet til brugerne. Udførelse Efter udbud af de prioriterede energisparetiltag udføres disse af entreprenører og leverandører. Når den efterfølgende energimærkning er udført, og der foreslås nye tiltag, er det disse, der bliver prioriteret og efterfølgende udbudt og udført. Drift Driften af kommunens bygninger og tekniske anlæg forestås af de tekniske serviceledere og gårdmænd, understøttet af Ejendomsafdelingens medarbejdere, bl.a. de flyvende varmemestre og de medarbejdere, der har ansvaret for vedligeholdelsen af de enkelte bygninger. Medarbejderne påser, at sparetiltagene har den forudsete effekt og vurderer, på hvilken måde der skal gribes ind, hvis dette mod forventning ikke er tilfældet. Prioritering af Miljø- og energipuljen 2012 Den resterende del af Miljø- og energipuljen 2012 foreslås prioriteret således: Energibesparende tiltag som følge af energimærkning De foretagne energimærkninger har foranlediget udførelse af væsentlige tiltag, der ikke kun medfører energibesparelser, men også forbedringer mht. forbedret drift og komfort. Forbedringerne er så iøjnefaldende, at tilsvarende bør iværksættes hurtigst muligt. Der er tale om mange forskelligartede tiltag både energibesparende tiltag og tiltag, der fremmer brug af vedvarende energi - og de er spredt på mange af kommunens bygninger. Der foreslås afsat en pulje på kr til disse formål. Tilbagebetalingstiden for denne kategori ligger typisk på op til ti år. Klimaambassadører mv. Til det vigtige arbejde med klimaambassadørerne, herunder afholdelse af kurser og årsmøde, afsættes yderligere kr Baggrunden er blandt andet planer om i efteråret at relancere ordningen for at fastholde effekten af at flere personer er engageret i arbejdet, således at der opnås størst muligt udbytte af den samlede indsats. Endvidere er der afsat kr til anskaffelse af el-bil, der har en vigtig signalværdi i forhold til Hvidovre Kommunes bestræbelser på energiområdet. Jordvarme- og solcelleanlæg På feriekolonien Skødshoved foreslås etableret såvel jordvarme- som solcelleanlæg til minimering af energiudgifterne. Der foreslås afsat kr til dette formål. På Gungehusskolen foreslås etableret et solcelleanlæg på en sydvendt tagflade i forbindelse med udbygningen. Til dette formål foreslås afsat kr I begge tilfælde anslås tilbagebetalingstiden til maksimalt ti år. Konvertering til fjernvarme I takt med udbygningen af fjernvarmenettet i Hvidovre Kommune foreslås, at der konverteres til fjernvarme i Børnehuset Trekløveren (Hvidovrevej 65), Holmegårdens Børnehave (Hvidovrevej 98) og Røde Kors bygningen (Hvidovre Enghavevej 21) samt i eventuelle andre bygninger som følge af udbygningen af fjernvarmenettet. Tilbagebetalingstiden ved konvertering til fjernvarme anslås til ca. 15 år. Udskiftning af fyringsanlæg 16

18 Det nuværende, utidssvarende gasfyr i Multihuset foreslås udskiftet til to gasdrevne varmepumper og en kedel, som kan udnytte gassens brændværdi op til 130 % som årsgennemsnit. Der er tale om et forsknings- og udviklingsprojekt i nye opvarmningsformer, der er støttet af HMN Naturgas og DGC Dansk Gasteknisk Center. Der foreslås afsat kr til dette formål. Tilslutning til fjernvarmenettet eller udskiftning af det bestående fyr til et nyt, traditionelt gasfyr vil medføre en tilsvarende udgift. Tilbagebetalingstiden garanteres til 6,5 år på grund af de tilskud, projektet modtager. ØKONOMISKE KONSEKVENSER På investeringsoversigten for 2012 mv. er der til projekt nr. 0144, Miljø- og energipulje 2012, afsat kr til nedbringelse af energiforbruget i Hvidovre Kommunes bygninger. På Kommunalbestyrelsens møde 29. november 2011, punkt 4, blev der til projekt nr. 0144, Miljø- og energipulje 2012, givet tilsvarende anlægsbevilling på kr Bevillingen blev givet med en note om, at projekterne skal forelægges fagudvalget for endelig fastlæggelse af indholdet. På s møde 26. marts 2012 blev frigivet kr Herefter anbefales det resterende projekt frigivet, for så vidt angår de beskrevne, konkrete aktiviteter. Jævnfør Budget 2012 mv. skal aktiviteterne under Miljø- og energipuljen 2012 medføre en afledt besparelse på driftskontiene til indkøb af el, vand og varme på knap kr De foreslåede aktiviteter vurderes af kunne give de besparelser og have de tilbagebetalingstider, der er oplyst i de enkelte punkter i sagsfremstillingen. Spareområde Beløb, der investeres I alt i 2012 Tilbagebetalingstid Energibesparende tiltag, pulje Klimaambassadører mv Kan ikke måles El-bil Kan ikke måles Jordvarme- og solcelleanlæg > ti år Konvertering til fjernvarme > ti år Udskiftning af fyringsanlæg ,5 år (tilskud) Etablering af CTS-anlæg Seks-syv år Hulmurs- og teknisk isolering Højst fem år Optimering af ventilationsanlæg < syv år Belysningsanlæg < syv år Styringssystemer < fem år Rådgivning Kan ikke måles I alt De opnåede energibesparelser indarbejdes år efter år i det grønne regnskab SUNDHEDSMÆSSIGE KONSEKVENSER Forbedring og/eller udskiftning af tekniske installationer medfører ikke alene et lavere 17

19 energiforbrug, men også ofte en forbedring af indeklimaet og således sundere omgivelser for bygningernes brugere. MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER Energimærkning giver i sig selv ikke nogen nedsættelse af energiforbruget, men mærkningen er et godt grundlag for iværksættelse af tiltag, der fremtidig kan medføre energibesparelser. Når de konkrete tiltag er gennemført, kan den forventede energibesparelse fastlægges. Under alle omstændigheder medfører energibesparelserne en reduktion af CO2-udslippet fra kommunens bygninger. Tallene herfor fremgår af det grønne regnskab og offentliggøres tillige af Danmarks Naturfredningsforening, hvor man tillige kan drage sammenligning med resultaterne fra andre kommuner. Ligeledes har påvirkning af brugerne stor effekt, hvis det lykkes at skubbe den daglige adfærd i en retning, hvor der som en naturlig del af hverdagen spares på energien. Her er midlerne klimaambassadørernes indsats, klimatjek ene, det grønne budget og det grønne regnskab. En fortsat indsats på disse områder skal holde de opnåede fremskridt ved lige, ligesom der fortsat vil være nye gevinster at hente. Det er dog svært at sætte præcise tal på den miljømæssige værdi af indsatser på området, men der er under alle omstændigheder tale om varige besparelser på energien. 18

20 7. Fastsættelse af udvalgets møder 2013 J.nr.: G01 Sagsnr.: 12/20635 BESLUTNING I EJENDOMS- OG AREALUDVALGET DEN Tiltrådt. INDSTILLING Teknisk Forvaltning indstiller til 1. at udvalget i 2013 afholder ordinære møder, - Onsdag den 2. januar kl Onsdag den 30. januar kl Onsdag den 20. februar kl Onsdag den 10. april kl Torsdag den 2. maj kl Torsdag den 30. maj kl Mandag den 12. august kl Onsdag den 28. august kl Onsdag den 2. oktober kl Onsdag den 30. oktober kl Onsdag den 27. november kl SAGSFREMSTILLING Forslag til mødeplan 2013 for er udarbejdet med udgangspunkt i mødeplan for kommunalbestyrelsesmøder og økonomiudvalgetsmøder i

21 8. Eventuelt J.nr.: A26 Sagsnr.: 11/45487 BESLUTNING I EJENDOMS- OG AREALUDVALGET DEN Steen Ørskov Larsen (C) gjorde opmærksom på manglende skiltning til Vestvolden for trafikanter fra Gl. Køge Landevej ved lysreguleringen for fodgængere. INDSTILLING - 20

22 9. Sager til pressen - LUKKET SAG J.nr.: I00 Sagsnr.: 10/35481 BESLUTNING I EJENDOMS- OG AREALUDVALGET DEN Som dagsordenen. 21

23 10. Hvidovre Rådhus - renovering af 5. sal. Sagsforløbet efter udmelding af syn og skøn - LUKKET SAG J.nr.: P20 Sagsnr.: 12/11894 BESLUTNING I EJENDOMS- OG AREALUDVALGET DEN Taget til efterretning. 22

24 11. Eventuelt - LUKKET SAG J.nr.: A26 Sagsnr.: 11/45487 BESLUTNING I EJENDOMS- OG AREALUDVALGET DEN Intet. 23

25 Bilagsoversigt 3. Forslag til budget 2013 mv. for 1. Budgetforslag Budgetrapport og budgetbemærkninger (206336/12) 2. Foreløbig finansieringsoversigt (206516/12) 3. Forslag til udmøntning af 0,5% besparelse for EAU (206338/12) 4. Investeringsoversigt 2012 med vedtagne ændringer for overslagsårene (206347/12) 5. Investeringsoversigt 2012 med supplerende forslag (206348/12) 6. Bemærkninger til investeringsoversigt udvalgsopdelt (206351/12) 7. Høringssvar Grønt Budget 2013 samlet (206349/12) 8. Grønt Budget Ejendomsafdelingens anbefaling (206350/12) 9. Høringssvar fra Ældrerådet til Budget 2013 (202719/12) 10. Høringssvar fra Handicaprådet til Budget 2013 (202716/12) 11. Hvidovre Ældreråds høringssvar vedr. Budgetrapport , dateret 11. august 2012 (213333/12) 5. Kvalitetsløft til madproduktion i Hvidovre Kommune via økologi 1. SWOT analyser for alle områderne (205165/12) 2. Organisering af økologi fra administrativ side (205161/12) 3. Omlægningsplan - eksempel (205166/12) 4. Menu eksempler kantiner i København (170183/12) 5. Notat om kommunens bindinger i fødevarekontrakter (205169/12) 6. Fakta om køkkenombygninger (205145/12) 7. Handicaprådets høringssvar vedr. kvalitetsløft til madproduktion (207075/12) 8. Høringssvar om økologi på dagsinstitutionsområdet (211698/12) 24

26 Underskriftsside Anders Wolf Andresen Arne Bech Mikkel Dencker Steen Ørskov Ømer Kuscu 25