HÅNDBOG VEJBELYSNING ANLÆG OG PLANLÆGNING. APRIL 2014 (HØRINGSUDGAVE) Høringsfrist den 4. november 2014

Transkript

1 HÅNDBOG ANLÆG OG PLANLÆGNING APRIL 2014 (HØRINGSUDGAVE) Høringsfrist den 4. november 2014

2 FORORD Denne håndbog omhandler grundlag, erfaring og metoder samt lovkrav og anvisninger i forbindelse med planlægning og projektering samt drift og vedligeholdelse af vejbelysning. Håndbogen bygger på og erstatter: Vejregel for Vejbelysning, marts 1999 Håndbog for tekniske forhold, marts 1999 Håndbog for visuel udformning, marts Følgende udbudsforskrift er tilknyttet håndbogen: Vejbelysningsmateriel. Udført under vejregelgruppen Udstyr for veje og bygværker, der i perioden havde følgende sammensætning: Michael Aakjer Nielsen, Vejdirektoratet (formand fra januar 2014) Charlotte Sejr, Vejdirektoratet(som formand fra oktober 2012 til november 2013) Morten Larsen, Vejdirektoratet, (formand april oktober 2012) John Kjærsgaard, Vejdirektoratet (formand indtil april 2011) Peter Johnsen, Johnsen Consult (som sekretær fra januar 2012) Ole Hardt, Vejdirektoratet (VRS) Marianne Hornuff, ÅF - Hansen & Henneberg (fra januar 2013) Allan Ruberg, ÅF - Hansen & Henneberg (indtil januar 2013) Kenneth Munck, ÅF Hansen & Henneberg (suppleant for Marianne Hornuff fra november 2013) Johannes Vindum, Møller & Grønborg AS Henrik Aagaard, Dragør Kommune, Vejafdelingen (indtil april 2014) Tim Larsen, TL-Engineering (som sekretær indtil december 2011) Erik Vejsgaard Christensen, NCC Roads Kaj Sørensen, DELTA Lys & Optik (indtil juli 2011) P. Allan Nestén, Seri Q Sign. (indtil april 2012) Jakob Zeihlund, Siteco (fra september 2012). Jesper Kristensen, INFRA GROUP DANMARK ApS (fra september 2012) Erik Petersen, DONG (indtil december 2011) Mads Peter H. Sørensen, Esbjerg Kommune (fra maj 2013). Håndbogen er udført af konsulentfirmaet ÅF Hansen & Henneberg ved: Senior Belysningsingeniør B.Sc. Peder Øbro Teknisk chef, M.Sc. Marianne Hornuff Projektleder Kenneth Munck. Væsentlige ændringer er beskrevet i afsnit 0.4. Vejregelrådet blev i juli-august 2014 orienteret om udsendelse af håndbogen i offentlig høring. 2 April 2014 (høringsudgave)

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 0 INDLEDNING Veje og anlæg som er omfattede Bindende bestemmelser og anbefalinger Indhold i de enkelte afsnit Væsentlige ændringer 6 1 VEJ- OG GADEBELYSNINGENS BETYDNING Belysningens formål og virkemidler Belysningens nyttevirkning Forhold der har betydning i vejbelysning Samfundsnytte og omkostninger (LCC-analyse) 12 2 BESTILLERENS ROLLE TJEKLISTE Organisation Projektforløb Tjekliste 14 3 OVERORDNEDE KRAV OG ANVISNINGER FOR FUNKTION OG UDFORMNING Etablering og ændring af belysningsanlæg Belysningsklasser Klasser for afskærmning Klasser for blændingstal Vejbelægningers lystekniske egenskaber Veje i bymæssige områder Veje i åbent land Sideanlæg mv Samkørselspladser, Parker & Rejs og busterminaler Broer Stitunneller Vejunderføringer og vejtunneller Vejvisningstavler Regler for udformning af belysningsanlæg Reduktion af belysning 58 4 VALG AF ANLÆGSTYPER Generelle kriterier Oversigt over anlægstyper Anlægstyper i bymæssige områder Anlægstyper i åbent land Sideanlæg mv MEKANISKE OG ELEKTRISKE FORHOLD Master og fundamenter Beskyttelse mod mekaniske slag (IK-kode) og vibration El-sikkerhed i vejbelysning Styrings- og dæmpningsteknik 91 6 PLANLÆGNINGS- OG PROJEKTERINGSMETODER Overordnet planlægning af vejbelysning 92 April 2014 (høringsudgave) 3

4 6.2 Projektplanlægning Anlægstilpasning Lysteknisk projektering og beregning Projekteringsprocedurer 94 7 DRIFT OG VEDLIGEHOLDELSE Indholdet af drift og vedligeholdelse Kvalitetsniveau og D&V aftale Udbud, kontrakter og leveringsaftaler Valg og placering af udstyr Typiske levetider for forskelligt materiel Udskiftningsstrategi for lyskilder punktudskiftning og serieudskiftning Anlægs- og registreringsdatabase 98 8 TERMINOLOGI OG SYMBOLLISTE Terminologi Symbolliste LITTERATURLISTE April 2014 (høringsudgave)

5 0 INDLEDNING 0.1 Veje og anlæg som er omfattede Håndbogen henvender sig til alle statslige og kommunale vejbestyrelser og omfatter alle veje under vejbestyrelsernes myndighedsområder i Danmark. Håndbogen omfatter således alle veje, stier, pladser og byrum, hvor der er offentlig færdsel og adgang. Dette gælder såvel private veje og private fællesveje som offentlige veje. Tilhørende broer, tunneler og andre særlige anlæg og bygværker er også omfattet. Håndbogen omhandler belysningsanlæg, som etableres for at skabe tilpas gode synsforhold og komfort i mørketiden, således at færdsel kan opretholdes med god trafiksikkerhed, tryghed og fremkommelighed. Beskrivelse af gyldighedsområde Kravene i bekendtgørelsen gælder ved anlæg af nye vejbelysningsanlæg og større ændringer af eksisterende belysningsanlæg. Ved større ændringer forstås ændringer af anlæg, som er omfattet af regler for udbud. Kilde: [Forslag til bekendtgørelse]. 0.2 Bindende bestemmelser og anbefalinger Håndbogen indeholder bindende bestemmelser og anbefalinger. De bindende bestemmelser er vist med grå markering og kildeangivelse. Øvrigt indhold har status af vejledning, anbefalinger og eksempler. Anbefalingerne er det hensigtsmæssigt at følge i forhold til at opretholde trafiksikkerhed, tryghed og fremkommelighed herunder tryghed over for kriminalitet. Fravigelser bør begrundes ud fra det hensigtsmæssige heri. 0.3 Indhold i de enkelte afsnit Afsnit 1 er motiverende med hensyn til formål og målsætninger med offentlig vejbelysning. Her beskrives formål, virkemidler, effekter og nyttevirkning af belysning, herunder belysningens betydning for trafiksikkerheden. Afsnittet anvendes som alment orienterende til at give forståelse samt som hjælp til at foretage prioritering indenfor vejbelysning. Afsnit 2 beskriver i kort form bestillerens opgaver ved gennemførelse af et belysningsprojekt. I afsnittet gives et overblik over det samlede projektforløb, og det kan således fungere som tjekliste. Afsnit 3 indeholder de centrale krav og anvisninger for vejbelysning. Afsnittet anvendes som et udgangspunkt for bestilleren og den projekterende ved beslutning om belysningsniveau og -kvalitet samt ved overordnet valg af belysningsmateriel og anlægsudformning til en given vej/område. Afsnit 4 beskriver standardanlægstype til de forskellige vejtyper. Afsnit 5 angår særlige mekaniske, elektriske og styringsmæssige forhold ved vejbelysningsanlæg. April 2014 (høringsudgave) 5

6 Afsnittet resumerer bl.a. el-tekniske og mekaniske krav i henhold til lovgivningen. Det henvender sig primært til rådgivere, leverandører og udførende, men bestilleren bør være orienteret om indholdet og sikre sig at rådgivere, leverandører og udførende er bekendt med dette. Afsnit 6 beskriver forløbet af et vejbelysningsprojekt. Der gives her en orientering om elementerne i et projekt og et projektforløb. Afsnit 7 beskriver visse grundlæggende forhold i forbindelse med drift og vedligeholdelse. Afsnit 8 forklarer termologi og de symboler, der anvendes i forbindelse med vejbelysning. Afsnit 9 giver udvidede oplysninger om litteratur, hvortil der er henvist i håndbogen. 0.4 Væsentlige ændringer Håndbog for Vejbelysning I forhold til den tidligere Vejregel for Vejbelysning, marts 1999 med tilhørende Håndbog for tekniske forhold, marts 1999 og Håndbog for visuel udformning, marts 1999 er indholdet i følgende afsnit nyt eller overvejende nyt: 1 Vej- og gadebelysningens betydning 2 Bestillerens rolle tjekliste 4 Valg af anlægstyper (indeholder en del elementer fra Belysningsplan for statens veje ) 5 Mekaniske og elektriske forhold 6 Planlægnings- og projekteringsmetoder 7 Drift og vedligeholdelse 9 Litteraturliste. Afsnit 3 Overordnede krav og anvisninger for funktion og udformning indeholder de centrale krav og anvisninger for vejbelysning svarende til den tidligere Vejregel for Vejbelysning inkl. dele af Håndbog for tekniske forhold. Hvor muligt er originalteksten bibeholdt. Afsnittet er suppleret med uddybende forklaringer af intentionen bag krav og anvisningerne samt krav og anvisninger til en række nye arealer som tidligere ikke har været omtalt. Bilagsmaterialet er dog ikke medtaget i denne udgave af håndbogen. 6 April 2014 (høringsudgave)

7 Figur 0.1 Den tidligere Vejregler for Vejbelysning med tilhørende håndbøger som erstattes af håndbogen Vejbelysning. En del af indholdet i Håndbog for tekniske forhold og eksemplerne i Håndbog for visuel udformning er stadig brugbare, men den tekniske udvikling inden for LED har dog overhalet af de konventionelle lyskilder og ændret på en række af de tekniske forhold vedrørende opnålige masteafstande og effektivitet. Afsnit 8 Terminologi og symbolliste er en redaktionel opdatering af udtræk fra de 3 dokumenter vist i figur VEJ- OG GADEBELYSNINGENS BETYDNING 1.1 Belysningens formål og virkemidler Belysningsanlæggets hovedformål er at skabe sikkerhed, tryghed og fremkommelighed, som sammen med et attraktivt visuelt miljø er med til at fremme borgernes brug af det offentlige rum og dermed fremme både kultur- og forretningslivet. Belysningsanlæg fylder meget i bybilledet både hvad angår størrelse og udbredelse i forhold til andet vejudstyr. Det er derfor vigtigt, at vejbelysningsanlæggene tilpasses til vejen, byrummet og omgivelsernes arkitektur, så der opnås et harmonisk hele både set om dagen og med lyset tændt om natten. Æstetisk flot belysning med armaturer af høj kvalitet styrker det centrale bymiljø, og er med til at gøre byen mere attraktiv for besøgende om aftenen. En tilpasset velfordelt belysning med master og armaturer med et enkelt og harmonisk design gør boligvejen tryg og hjemlig. Belysningen kan og bør også være med til at give et område særlig karakter og identitet, samt skabe stemning og oplevelse. De forskellige aspekter vægtes forskelligt på forskellige veje og gader og i forskellige miljøer. April 2014 (høringsudgave) 7

8 Det er vigtigt at belysningen retter sig mod de arealer, genstande mv., hvis synlighed har stor betydning i den konkrete situation. Samtidig bør gener fra belysningen undgås, såvel gener fra selve lyset i form af blænding og lysforurening som visuelle gener i bymiljøet fra arkitektonisk utilpassede anlæg. For at kunne behandle disse ønsker under et teknisk økonomisk rationale anvendes en række opdelinger og tekniske parametre, som afspejler basale visuelle behov. Trafikveje og lokalveje mv. anskues forskelligt med hensyn til belysningsbehov med baggrund i deres anvendelse. Trafikveje På trafikveje hvor trafikken afvikles med en relativt høj hastighed bruger køretøjerne normalt nærlyset, som imidlertid har utilstrækkelig rækkevidde. Trafikvejens belysning skal forbedre synsforholdene for de motorkørende. Virkemidlet er kørebanens luminans ( lyshed ), som tegner vejens forløb overskueligt og danner baggrund for forhindringer eller personer, der eventuelt befinder sig på kørebanen, så de på tilstrækkelig afstand bliver synlige mod denne baggrund, selv når objekter eller personers beklædning er relativt mørke. En væsentlig virkning af den lyse kørebane er desuden reduktion af den oplevede synsnedsættende blænding fra modkørende. Også kørebaneafmærkningens synlighed forbedres af vejbelysningen, således at vognbaneforløb bliver tydelige på længere afstand. Ved anvendelse af vejoverflader af relativt lyse materialer kan den tilstrækkelige luminans opnås med moderat belysningsniveau og moderat energiforbrug. Kørebanens luminans skal være regelmæssig, og da der i Danmark er et stort tidsmæssigt sammenfald af mørke, fugtighed og stor trafikmængde skal en vis regelmæssighed også opretholdes, når kørebanen er våd. Blænding fra armaturerne skal begrænses fordi blænding nedsætter synligheden for trafikanterne. Endelig skal kørebanens omgivelser og sidearealer i form af rabat, cykelsti, fortov samt busstoppesteder mv. have en vis belysning, både fordi de skal kunne ses af de motorkørende og fordi de anvendes af personer til fods og på cykel. Konfliktområder på trafikveje - kryds og rundkørsler Ved rundkørsler og større kryds på trafikveje er der udvidede trafikarealer og komplicerede trafiksituationer. Der er behov for at se vognbaneforløb, kørebaneafmærkninger, personer og objekter i flere retninger også i retninger skråt til siden, hvor køretøjets eget nærlys er svagt. Synsbehovene tilgodeses med en temmelig regelmæssig og relativt høj belysningsstyrke på alle trafikarealer, mens sidearealer belyses som lokalveje og stier. Lokalveje, stier og pladser På lokalveje skal belysningen tilgodese fodgængere og cyklisters behov. Vejene er indrettet til lav hastighed og de motorkørende har god nytte af nærlysets begrænsede rækkevidde. Fodgængere og cyklister har i højere grad brug for at kunne se enkeltheder og overfladestruktur i rumlige genstande, som fx andre personer eller vejens eller stiens overflade på kort afstand. Det gælder det samlede færdselsareal af kørebane, fortov, eventuelle rabatter, parkeringsarealer mv. Virkemidlet er belysning af både vandrette og opretstående flader som samlet kvantificeres ved den halvrumlige belysningsstyrke og en vis regelmæssighed. 8 April 2014 (høringsudgave)

9 Belysningskomfort Belysningskomfort er foruden god synlighed også fravær af ubehagsblænding, som skyldes skarpe lyskilder i synsfeltet nær de normale synsretninger. Fx kan visse armaturer virke ubehagelige, hvis deres luminans af det lysende areal set på afstand er høj. Dette beskrives ved hjælp af armaturblændingstallet som er en egenskab ved armaturets måde at frembringe og udsende lys på. Regelmæssighed i belysningen på færdselsarealet er også i sig selv komfortskabende. På trafikveje med høj hastighed er regelmæssighed på langs af vejen af betydning for komforten over lange strækninger. 1.2 Belysningens nyttevirkning Effekten af vejbelysningen måles primært ud fra kvantificerbare virkninger som trafiksikkerhed og fremkommelighed. I DTU og Transportministeriets "Transportøkonomiske enhedspriser" 2010 /31/ angives de gennemsnitlige omkostning pr. personrelateret uheld til kr. og pr. dræbt person til kr. Trafiksikkerhed og fremkommelighed Der findes internationalt en række undersøgelser af vejbelysningens effekt på trafiksikkerhed og fremkommelighed, men det er vanskeligt at drage entydige konklusioner af disse hver for sig. Dette bliver dog bedre når undersøgelserne ses samlet. Den mest omfattende og sammenfattede dokumentation af vejbelysningens effekt og nyttevirkning findes i Trafiksikkerhetshåndboken /30/, som bygger på en meget stor mængde internationale undersøgelser. Figur 1.1 viser effekten i % af at etablere vejbelysning generelt. Forhold der øger vejbelysningens effekt er bl.a. stor trafikmængde og visuelt vanskelige forhold, som potentielt fører til et højt uheldstal. Kildemateriale CIE rapport nr. 93 Road Lighting as an Accident Countermeasure /3/ Trafiksikkerhetshåndboken og Effektkatalog for trafikksikkerhetstiltak, Transportøkonomisk Institutt, Norge /30/ Safety of Motorway Lighting, Transportation Research Record No /26/ Determining Impact of Road Lighting on Motorway Capacity, Transportation Research Record No /7/ Figur 1.1 Effekten af vejbelysning på uheldstal og fremkommelighed. Reference til vejbelysnings effekt vedr. uheld og fremkommelighed i forhold til ingen belysning Alle vejtyper tilsammen: % færre uheld totalt set Alle vejtyper tilsammen: 65 % færre uheld med dræbte 30 % færre uheld med personskade 15 % færre uheld med materielskade 3 % større fremkommelighed (hastighed) Motorveje: 15 % færre uheld med dræbte eller personskade 40 % færre uheld med materielskade Motorveje: 2,5 % større fremkommelighed (kapacitet) April 2014 (høringsudgave) 9

10 I flere lande anvendes netop trafikmængden som et generelt kriterium for etablering af vejbelysning samt for fastlæggelse af belysningens niveau. Der ses fx grænser for årsdøgntrafik (ÅDT) på køretøjer for belysning af kryds og køretøjer for belysning af en vejstrækning. I Danmark er der gode erfaringer med at etablere eller tilpasse vejbelysning på specifikke steder som led i sort plet arbejder og andre konkrete vurderinger af lokale forhold, herunder bl.a. trafikmængden i mørketiden. Effekten af at belyse vejen til et passende niveau er illustreret i Figur 1.2 med baggrund i Trafiksikkerhetshåndboken /30/. Uheldstype Personskadeuheld Materielskadeuheld Figur 1.2 Effekten af at reducere vejbelysningens niveau generelt. Virkning af reduceret belysning Alle vejtyper tilsammen 17 % flere uheld i mørke 27 % flere uheld i mørke Specielt angives at en halvering af belysningsniveauet fører til at uheldstallet i mørke stiger med ca %. Dette bygger delvist på en dansk undersøgelse af færdselsuheld og vejbelysning under oliekrisen i 1970 erne, hvor halvdelen af vejbelysningens lyskilder var taget ud af drift /15/. Konklusionen var at udgifterne til et konstateret forøget antal uheld var ca. 5 gange besparelsen ved det reducerede energiforbrug. Reduktionen af belysningen under oliekrisen må således antages, at have været en meget dårlig samfundsmæssig forretning. Nytteværdien af belysning kan angives ved nytteværdibrøken, som er værdien af det sparede antal uheld divideret med vejbelysningens anlægs- og driftsudgifter udregnet pr. år set over anlæggets levetid. Vejbelysning har en nettonytteværdi for samfundet, når nytteværdibrøken er større end 1. Trafiksikkerhetshåndboken /30/ angiver at nytteværdibrøken for vejbelysning i byer i gennemsnit er ca. 2. Dvs. at den samfundsmæssige nytteværdi er ca. dobbelt så stor som udgiften. For veje med tilladt hastighed 80 km/h (udenfor byer) er nytteværdibrøken større end 1, når ÅrsDøgnTrafikken, ÅDT er køretøjer pr. døgn eller højere. For motorveje er nytteværdibrøken ca. 0,5 hvilket betyder at belysning af motorveje generelt ikke har samfundsmæssig netto nytteværdi. Derfor belyses motorveje kun i bynære områder med vanskelige trafikforhold med mange til- og frakørsler og komplicerede udfletninger samtidig med høj trafikintensitet. Tryghed Ud over den positive virkning på trafiksikkerhed har vejbelysningen en klar og åbenbar effekt på tryghed i nærmiljøet. På lokalveje, stier og pladser er trafikuheld i forvejen få; men belysningen er vigtig for borgernes almindelige aktivitet og trivsel som kræver et trygt miljø, hvilket bl.a. kræver en passende vejbelysning. Samtidig er der indikation for risikoen for kriminalitet reduceres. Dette er underbygget af hollandske /27/ og britiske undersøgelser /25/, som dog mest angår gader i bycentre, hvor kriminaliteten reduceredes med ca. 20 % efter forøgelse af gadebelysningen sammenlignet med nærliggende gader hvor belysningen ikke blev ændret. 10 April 2014 (høringsudgave)

11 Hensigtsmæssige belysningsniveauer De belysningsniveauer for forskellige vejtyper og forhold som fremgår af afsnit 3 er valgt på baggrund af erfaringer og undersøgelser som de ovenfor omtalte. Niveauerne er valgt som anbefalede minimumsværdier, der er hensigtsmæssige set ud fra den netto nytteværdi, der opnås for samfundet. Fravigelse fra disse minimumsværdier skal følgelig lige så vel kunne begrundes med det hensigtsmæssige. Reduktion af belysning Selv om vejbelysningens nytteværdi generelt er stor, så er den naturligvis stærkt afhængig af trafikintensitet. Derfor kan belysningen dæmpes til ca. halvdelen i trafiksvage perioder om natten. Periodens længde og star/slut-tidspunkt kan gøres afhængig af områdetypen. Se afsnit Forhold der har betydning i vejbelysning Vejbelægningens refleksionsegenskaber Luminansen og dermed synligheden af kørebanen er meget afhængig af vejoverfladens refleksionsegenskaber. Når overfladen er et lyst materiale med en høj refleksion bliver luminansen og synligheden højere, end det er tilfældet når overfladen er et mørkt materiale med lav refleksion ved den samme belysning. Figur 1.3 illustrerer dette forhold. Figur 1.3 En mindre trafikvej hvor betydningen af vejoverfladens refleksion anskueliggøres. Det lyse materiale på midten af vejen er den oprindelige belægning, som har den tilsigtede luminans. På køresporene på hver side er belægningen repareret med mørkt materiale, der pga. lav refleksion har meget lavere luminans end tilsigtet. Synligheden af vejforløbet og eventuelle forhindringer er reduceret betydeligt ved de mørke belægninger forhold til de lyse. En lys vejoverflade udnyttes til at opnå den tilsigtede luminans med en begrænset mængde lys og dermed et begrænset energiforbrug. April 2014 (høringsudgave) 11

12 Med baggrund i bl.a. betydelig dansk forskning i 1970 erne og -80 erne er der således valgt at vejoverflader udføres som middel lyse, hvilket normalt opnås ved tilslag af en vis mængde lyst stenmateriale til asfaltslidlag. Med en middellys overflade spares ca. 30 % energi ved belysning i forhold til at projektere med en overflade med almindeligt mørkt materiale. Omvendt bliver luminansniveauet ca. 30 % for lavt, hvis vejoverfladen ikke udføres som forudsat ved projektering af belysningen. Krav til vejoverfladers lystekniske egenskaber findes i afsnit Hvidt eller gulligt lys De lyskilder som er egnet til vejbelysning udsender hvidt eller gulligt lys. Hvidt lys kan komme fra lyskilderne LED, metalhalogen, lysstofrør og kompaktlysrør. Farvegengivelsen er generelt ganske god. Hvidt lys og god farvegengivelse bør navnlig anvendes på steder hvor man færdes til fods og har kort synsafstand til vejen, personer og omgivelser. Hvidt lys bør også anvendes hvor armaturer i lav højde giver pletvis høje belysningsstyrker på belægninger, græs, blomster, løv og bygninger så farverne ses tydeligt. En naturlig gengivelse af menneskers hud er også vigtig. Det gullige lys kommer fra højtryksnatrium lyskilder, som tidligere var den mest energieffektive lyskilde, men som i mange tilfælde overgås af LED. Farvegengivelsen af højtryksnatrium lyskilder er imidlertidig dårlig. Derfor har højtryksnatrium lyskilder mest været anvendt på motorveje og trafikveje, hvor belysningen skal være temmelig jævn med et relativt højt belysningsniveau, og hvor farvegengivelsen ikke prioriteres højt. Se endvidere afsnit Samfundsnytte og omkostninger (LCC-analyse) Når valget står mellem flere mulige tekniske anlægsløsninger, så bør man vælge den løsning, som over tid er bedst for samfundet som helhed. De totale omkostninger som et anlæg påfører samfundet i løbet af en defineret analyseperiode er anlæggets levetidsomkostninger eller livscyklusomkostninger. Ofte anvendes forkortelsen LCC, som står for Life Cycle Costs. Et udtryk for næsten det samme er Total Cost of Ownership, TCO. I beregning af livscyklusomkostninger indgår anlægsomkostninger, drift- & vedligeholdelsesomkostninger, anlæggets restværdi, meromkostninger for trafikken samt Miljøomkostninger. For større anlæg bør der gennemfører en LCC-analyse. 2 BESTILLERENS ROLLE TJEKLISTE For at sikre en høj kvalitet i belysningsprojekter gennemgås bestillerens rolle og hvad denne skal tage stilling til. 12 April 2014 (høringsudgave)

13 2.1 Organisation Bestilleren repræsenterer vejbestyrelsen og bygherren ved udførelsen af et offentligt belysningsprojekt. Vejbestyrelsen og bygherren kan være den samme, fx en kommune, men behøver ikke at være det. Bestilleren er den som iværksætter beslutningen om et vejbelysningsprojekt og har det umiddelbare overordnede ansvar for projektet i forhold til love og regler, samt undervejs at styre projektering og byggeproces økonomisk og tidsmæssigt. Når et projekts omfang eller kompleksitet er større end elementære rutinemæssige reparationer er der behov for: at der tages stilling til det konkrete belysningsbehov at der udarbejdes et projekt med beskrivelser og tegninger som grundlag for udførelsen og det efterfølgende dokumentationsmateriale. Organisationen er illustreret i figur 2.1, som viser bestillerens centrale rolle sammen med de øvrige parters roller. Organisationsmodellen viser parterne som uafhængige. Visse parter kan i det enkelte tilfælde være sammenhørende. For eksempel kan projekteringen foregå hos rådgiveren, hos den udførende eller delvist hos leverandøren af belysningsmateriel. Organisationsmodellen i figur 2.1 er dog gyldig alligevel, idet den viser rollefordelingen uafhængigt af de personlige ansættelsesforhold. Figur 2.1 Organisationsdiagram som viser bestillerens centrale rolle i projektet. Ud over de viste formelle forbindelser mellem parterne er der udveksling af informationer, fx er der udveksling af produktinformation mellem leverandører og projekterende. Forbindelsen mellem leverandører og bygherre er fx indkøbsaftaler. Ved en totalentreprise er totalentreprenøren ansvarlig for både projektering, udførelse og leverancer. 2.2 Projektforløb Projektforløbet har normalt følgende overordnede punkter. Beskrivelsen dækker også projektforløb, hvor der ikke er en så klar opdeling mellem parterne. April 2014 (høringsudgave) 13

14 Projektforslag Bestilleren identificerer projekteringsgrundlag og krav, eventuelt i samarbejde med en rådgiver. Efterfølgende foretages indledende projektering af selve belysningsanlægget og udarbejdelse af et projektforslag med et økonomisk overslag. I tilfælde af valg mellem flere alternative anlæg, kan der for større projekter, udarbejdes en vurdering af livscyklusomkostningerne. Accept af projektforslag Bestilleren gennemser, kommenterer og godkender projektforslaget og det økonomiske overslag efter eventuel korrektion. Detailprojekt Den projekterende indsamler øvrigt projekteringsgrundlag og udarbejder et detailprojekt for vejbelysningsanlægget på grundlag af det godkendte projektforslag. Udbud og kontrakt Bygherren udbyder, eventuelt med bistand fra en rådgiver, arbejdet til entreprenører og indgår en kontrakt med denne. Ved totalentreprise udbydes projektering, udførelse og leverancer samlet. Udførelse Entreprenøren udfører anlægget under tilsyn fra bestilleren eller rådgiveren. Aflevering og dokumentation Entreprenøren afleverer dokumentation for projektet til bestillerens godkendelse. Efter bestillerens godkendelse foretages afleveringsforretning entreprenøren og bestilleren imellem (eventuelt med rådgiveren som repræsentant for bestilleren). Herefter udbedrer entreprenøren eventuelle fejl og mangler, og fremsender den samlede anlægsdokumentation, inkl. som udført tegninger og supplement fra rådgiverens arbejde, til bestilleren. Overdragelse Bestilleren overdrager anlægget og dokumentationen til driftsorganisationen. 2.3 Tjekliste På grundlag af projektforløbet i forrige afsnit er bestillerens opgaver som følger. (En del af opgaverne kan rådgiveren varetage på bestillerens vegne). Projektforslag: at fastlægge og beskrive projektets omfang og udstrækning i udgangspunktet at stille grundlæggende planer til rådighed for den projekterende, herunder bl.a.: - Belysningsplan - Trafikplan - Designmanual - Lokalplaner at formidle særlige ønsker fra vejbestyrelse, bygherre eller arkitekter og andre rådgivere til den projekterende for belysningsanlæg, herunder eventuelt: - Forslag til belysningsklasser - Forslag til anlægstype og materieltyper mv. 14 April 2014 (høringsudgave)

15 at stille grundlagstegninger til rådighed for den projekterende, herunder bl.a. - Plantegninger af vejforløb med alle delarealer og afstribning samt placering af autoværn, skel og bebyggelser - Tværprofiler som viser bredden af færdselsarealer, herunder bredde af kørespor mv. at formidle oplysninger om vejoverfladens refleksionsegenskaber - Enten at formidle oplysning til den belysningsprojekterende om vejoverfladen. Eller at formidle belysningsprojekterendes forudsætning om vejoverfladens refleksion til den projekterende for vejbelægningen. Accept af projektforslag: at gennemse den projekterendes projektforslag og kontrollere at alle aftaler er indarbejdet, herunder belysningsklasser for de enkelte strækninger og arealer, samt visuel arkitektonisk fremtræden. Detailprojekt: at fastlægge projekteringens detaljeringsgrad og grænseflader at beslutte udbud og udbudsform at gennemse og godkende detailprojekt og eventuelt udbudsprojekt fra projekterende. Udbud og kontrakt: at (eventuelt) gennemføre udbud og tilbudsvurdering at indgå aftale eller kontrakt med entreprenør at organisere tilsyn som sikrer, at intentioner og kvalitet i detailprojektet bliver realiseret. Udførelse: at tage stilling til eventuelt ændringer i forhold til det projekterede at ekspedere betalinger på bygherrens vegne. Aflevering og dokumentation: at følge op på mangelgennemgang og mangeludbedring at modtage endelig færdigmelding og anlægsdokumentation. Overdragelse: at overdrage anlæg og anlægsdokumentation til driftsorganisation at iværksætte 1 års og 5 års mangelgennemgang. 3 OVERORDNEDE KRAV OG ANVISNINGER FOR FUNKTION OG UDFORMNING Vejbelysning tjener til i vidt omfang at opretholde fremkommelighed, trafiksikkerhed og tryghed om natten. Energiforbruget til vejbelysningen bør holdes så lavt som muligt og beregnes for forskellige anlægsløsninger pr. kilometer vejstrækning i levetiden. Yderligere bør der tages hensyn til vejbelysningens indvirkning på vejbilledet og dens visuelle fremtræden og indpasning i omgivelserne ved både nat og dag. Vejbelysningsanlægget bør have en høj byarkitektonisk og landskabsarkitektonisk kvalitet. April 2014 (høringsudgave) 15

16 Belysning (spildlys) af nattehimlen bør begrænses. Endvidere bør belysning af arealer og bygninger uden for vejens tracé begrænses, med mindre der er ønske om en vis belysning. Vejbelysningen bør samordnes indenfor sammenhængende områder. Det anbefales, at en vejbestyrelse udarbejder en belysningsplan. 3.1 Etablering og ændring af belysningsanlæg Det nærværende afsnit 3 er gældende ved enhver etablering af nye belysningsanlæg eller ved større ændringer/udskiftninger af materiel i eksisterende belysningsanlæg. Ved etablering af nye belysningsanlæg eller større ændringer af eksisterende anlæg klassificeres vejen mht. aktuel belysningsklasse. Ved større ændringer forstås ændringer af anlæg, som er omfattet af regler for udbud. Koordineringen af ændring af de enkelte vejbelysningsanlæg sker bedst ved hjælp af en helhedsorienteret vurdering og beregning af totaløkonomi. Et eksisterende vejbelysningsanlæg ændres, såfremt ét af følgende forhold er til stede: Anlæggets energieffektivitet er for ringe Anlægget er uøkonomisk i drift Anlægget har for høj eller for lav belysningsklasse i forhold til den pågældende vej Anlæggets optiske ledning virker vildledende på trafikanterne (se afsnit ). Et belysningsanlæg ændres i øvrigt, når der foretages indgreb i anlægget af andre årsager, såfremt anlægget har uheldige virkninger på det visuelle miljø, medfører væsentlige gener eller de omliggende arealer får ændret anvendelse. Når antallet af trafikuheld i mørkeperioden er stort, må det undersøges, om årsagen hertil er en utilstrækkelig belysning. I så fald må denne forbedres. Ved uøkonomiske anlæg forstås ringe teknisk udformning, uøkonomiske lyskilder, uhensigtsmæssig lysfordeling e. lign. Ved ændring af eksisterende anlæg, kan den elektriske installation ændres, så belysningen kan dæmpes i en del af driftstiden (se afsnit 3.15). 3.2 Belysningsklasser Når det er besluttet at etablere eller ændre vejbelysning, fastlægges belysningens kvalitet ved valg af en belysningsklasse. En belysningsklasse er kun overholdt hvis alle delkravene til den enkelte belysningsklasse er opfyldt. Valget af belysningsklasse sker med fokus på trafikanternes visuelle behov på forskellige vejtyper og omgivelser. Vejene eller færdselsarealerne opdeles på følgende typer: Motorveje og motortrafikveje Trafikveje Kryds Rundkørsler Lokalveje Stier, fortov, fodgængerområder/gader og parkeringspladser Fodgængerfelter 16 April 2014 (høringsudgave)

17 Busstoppesteder og buslommer Hastighedsdæmpende foranstaltninger Sideanlæg Broer Stitunneller Vejunderføringer og vejtunneller. Der skelnes mellem trafikveje og lokalveje i henhold til kriterierne i vejregler for "Byernes trafikarealer, hæfte 0 /1/. Ligeledes skelnes der mellem om vejen eller færdselsarealet ligger i bymæssige områder eller åbent land. Belysningsklassen specificerer hvilke arealer på og ved vejen, der skal belyses og hvor meget. Dette angives ved hjælp af lystekniske parametre som luminans, belysningsstyrke og regelmæssighed. De luminans- og belysningsniveauer for forskellige vejtyper og områder, som er beskrevet i det følgende er minimumsværdier, der bør følges. Eventuelle fravigelser fra disse minimumsværdier bør kunne begrundes ud fra det hensigtsmæssige heri. Se i øvrigt afsnit 1. Kravene til luminans og belysningsstyrke angår driftsværdier, se afsnit Belysningsklasserne er opdelt i tre rækker: L-rækken, LE-rækken og E-rækken. Hertil kommer belysningsklasserne F1 og F2 for særskilt belysning af fodgængerfelter L-rækkens belysningsklasser L-rækkens belysningsklasser anvendes på steder, der i det væsentlige belyses af hensyn til motortrafikanter, som har brug for at kunne orientere sig og opdage forhindringer og personer på lang afstand, dvs. på motorveje, motortrafikveje og trafikveje. L-rækken er opstillet på grundlag af luminanser på kørebanen. Langsregelmæssigheden (R L ) har betydning for kørselskomforten, specielt ved høje hastigheder. For klasserne L1, L3 og L5, der anvendes på veje med høj hastighed, kræves derfor en relativt høj langsregelmæssighed. For de øvrige klasser L2, L4, L6, L7a og L7b kræves kun en relativt lav langsregelmæssighed. Det laveste niveau af belysning findes i klasse L7b (0,50 cd/m 2 ) og er tilstrækkeligt til at afbøde de værste virkninger af blænding fra modkørendes nærlys og til at sikre nogen synlighed af objekter og afmærkning på kørebanen samt af andre trafikanter. De højere niveauer i klasser L7a (0,75 cd/m 2 ), L5 og L6 (1,00 cd/m 2 ), L3 og L4 (1,50 cd/m 2 ) samt klasse L1 (2,00 cd/m 2 ) giver gradvist bedre synsforhold. April 2014 (høringsudgave) 17

18 Tør kørebane: Belysningsklasser i L-rækken Motorveje og motortrafikveje 2) Trafikveje og motortrafikveje 2) L1 L3 L5 L2 L4 L6 L7a L7b Middelluminans, minimum, (driftsværdi) 1) L m, cd/m 2 2,00 1,50 1,00 2,00 1,50 1,00 0,75 0,50 Regelmæssighed, minimum R 0,40 0,40 0,40 0,40 0,40 0,40 0,40 0,40 Langsregelmæssighed, minimum R L 0,60 0,60 0,60 0,30 0,30 0,30 0,30 0,30 Synsnedsættende blænding, maksimum TI, % 6,1 6,5 6,8 6,1 6,5 6,8 7,0 7,0 Våd kørebane: Regelmæssighed, minimum R 0,20 0,20 0,15 0,20 0,15 0,15 0,15 0,15 3,5 m langs kørebane: Belysningsklasse på de nærmeste 3,5 m langs kørebanen E1 E1 E2 E1 E1 E2 E2 E2 1) Når minimumkravet til middelluminans har stærkt uheldige konsekvenser for belysningsanlæggets udformning, og der opnås væsentlige fordele herved, kan kravet underskrides med højst 10 %. 2) Afhængig af motortrafikvejens udformning og trafiksituationens sværhedsgrad belyses disse enten som motorveje eller trafikveje. Figur 3.1 Krav til L-rækkens belysningsklasser LE-rækkens belysningsklasser Også denne række er hovedsagelig beregnet for steder, der belyses af hensyn til motortrafikanter, men hvor luminansbegrebet ikke er praktisk anvendeligt. Dette gælder kryds, visse pladser og rundkørsler mv. Også på disse steder er det luminanserne, der er afgørende for synsforholdene, men da synsretninger og synsafstande ofte er stærkt varierende, vil en dimensionering efter luminanser iht. de principper, som benyttes i L-rækken, være meningsløs. LE-rækken er derfor opstillet på grundlag af belysningsstyrker. LE-rækkens forskrifter for belysning vil imidlertid - i forbindelse med krav til vejbelægningers refleksionsegenskaber (se afsnit 1.3.1) - give rimelig sikkerhed for at også luminanserne er tilfredsstillende. Begrænsning af synsnedsættende blænding må ske gennem krav til afskærmning af armaturerne, se afsnit 3.3. Niveauer og synsbetingelser svarer nogenlunde til de som tilvejebringes i L-rækkens belysningsklasser på følgende måde: LE5 svarer til L7b LE4 svarer til L5 og L6 LE3 svarer til L3 og L4 LE2 svarer til L1 og L2 LE1 giver endnu højere niveau. 18 April 2014 (høringsudgave)

19 Belysningsklasser i LE-rækken LE1 LE2 LE3 LE4 LE5 Belysningsstyrker på kørebanen: Middelbelysningsstyrke, minimum, (driftsværdi) 1) E m, lux ,0 Regelmæssighed, minimum R 0,40 0,40 0,40 0,40 0,40 Afskærmning af armaturer Se afsnit 3.3 Belysningsklasse på de nærmeste 3,5 m langs 2) E1 E1 E1 E2 E2 kørebanen 1) Når minimumkravet til middelbelysningsstyrke har stærkt uheldige konsekvenser for belysningsanlæggets udformning, og der opnås væsentlige fordele herved, kan kravet underskrides med højst 10 %. 2) Ved belysning af rundkørsler, belyses de yderste 3,5 m af midterøen altid svarende til klasse E1. Især for klasse LE5 kan dette medføre, at det er hensigtsmæssigt at underskride kravet til middelbelysningsstyrke på de yderste 3,5 m af midterøen, se Figur 3.3. Figur 3.2 Krav til LE-rækkens belysningsklasser E-rækkens belysningsklasser E-rækkens belysningsklasser anvendes på steder, der i det væsentlige belyses af hensyn til fodgængere og cyklister. Disse trafikanter har i højere grad brug for at kunne se enkeltheder og overfladestruktur i rumlige genstande, som fx andre personer, fortovskanter, vejbump, gadeinventar samt vejens eller stiens overflade på kort afstand. E-rækken er derfor opstillet på grundlag af halvrumlige belysningsstyrker, der giver et bedre indtryk af lysets evne til at fremhæve rumlig struktur end belysningsstyrken på vandret plan. E-rækkens belysningsklasser anvendes på lokalveje, stier, parkeringspladser mv. Niveauet i klasse E1 svarer nogenlunde til niveauet i klasse L7b og LE5, de øvrige af E-rækkens belysningsklasser har lavere niveau. Belysningsklasser i E-rækken E1 E2 E3 E4 Halvrumlige belysningsstyrker på færdselsarealet som helhed: Middelbelysningsstyrke, minimum, (driftsværdi) 1) E hr, lux 5,00 2,50 1,00 - Regelmæssighed, minimum: R 0,15 0,15 0,15 - Blændingstal for armaturer Se afsnit 3.4 1) Når minimumkravet til middelbelysningsstyrke har stærkt uheldige konsekvenser for belysningsanlæggets udformning, og der opnås væsentlige fordele herved, kan kravet underskrides med højst 10 %. Figur 3.3 Krav til E-rækkens belysningsklasser. Klasse E4 er et "ledestjernesystem", som udelukkende tjener til at angive forløbet af en sti eller lignende. Ledestjernerne anbringes med en passende afstand, så vejens (stiens) forløb klart kan erkendes. Vejens karakter og beskaffenhed må kunne erkendes i umiddelbar nærhed af ledestjernerne, men herudover stilles ingen krav om vejens synlighed imellem disse. Hvis systemet anvendes i nærheden af andre veje, må det sikres, at der ikke opstår blænding eller vildledende optisk ledning på disse. April 2014 (høringsudgave) 19

20 3.2.4 Belysningsklasserne F1 og F2 Særskilt belysning af et fodgængerfelt tjener til at belyse fodgængere i feltet og til at fremhæve feltet for øvrige trafikanter. Klasserne F1 og F2 angiver krav til belysningsstyrker på vandret plan, men skal ses i sammenhæng med placering af armaturerne som forklaret i afsnit Belysningsklasser F1 og F2 F1 F2 Vandret belysningsstyrke på kørebanen i ethvert punkt i fodgængerfeltet, (driftsværdi), cirka 1) E, lux Vandret belysningsstyrke i de til fodgængerfeltet grænsende dele af fortov, cykelsti, rabat o.lign., minimum, (driftsværdi), cirka 2) E, lux ) I enkelte punkter på kørebanen i fodgængerfeltet kan der accepteres belysningsstyrker, som er % lavere end de anførte cirkaværdier. Sådanne punkter bør dog ikke findes, hvor fodgængere træder ind i feltet. 2) Disse belysningsstyrker bør forefindes i hele feltets bredde og i en afstand fra kørebanen i op til 2 m. Figur 3.4 Krav til belysningsklasser F1 og F Nyværdi og driftsværdi Ved den nyværdien af middelluminans (L m ) eller middelbelysningsstyrke på vandret plan (E m ) eller halvrumligt belysningsstyrke (E hr ) forstås den værdi, som fremkommer, når armaturerne er nye og lyskilderne udsender deres mærkelysstrøm. Ved driftsværdien forstås mindsteværdien gennem driftstiden af middelluminans (L m ) eller middelbelysningsstyrke på vandret plan (E m ) eller halvrumligt belysningsstyrke (E hr ), idet der tages hensyn til nedgang i lyskildernes lysstrøm og til armaturernes tilsmudsning. (I Vejregler for Vejbelysning af 1999 og tidligere har driftsværdien været forstået som middelværdien gennem driftstiden (af de samme middelværdistørrelser), idet der herved tages hensyn til nedgang i lyskildernes lysstrøm og til armaturernes tilsmudsning Vedligeholdelsesfaktor Vedligeholdelsesfaktoren er en væsentlig faktor ved bestemmelse af driftsværdien. Den værdi af vedligeholdelsesfaktoren, der skal benyttes, bør fastlægges på baggrund af: De lyskilder og armaturer, der vil blive anvendt Det miljø, anlægget vil befinde sig i Den vedligeholdelse, der vil blive udført. Det anbefales at anvende metoder som fremgår af CIE publikation nr. 154:2003 /5/ samt at benytte data for lysstrømsnedgang, LLMF og lyskildeudfald, LSF gennem driftstiden, som lyskildeleverandørerne (jf. ecodesign forordning 245/2009 /14/) har pligt til at oplyse på et frit tilgængelig websted. Vedligeholdelsesfaktoren beregnes som: MF = LLMF x LSF x LMF (x SMF)* hvor: LLMF er vedligeholdelsesfaktor for lyskildelysstrøm (Lamp Lumen Maintenance Factor) LSF er vedligeholdelsesfaktor for lyskildeudfald (Lamp Survival Factor) LMF er armatur vedligeholdelsesfaktor (Luminaire Maintenance Factor). * og hvor der er behov herfor (fx sti- og vejtunneler) SMF er faktor for rumtilsmudsning (Surface Maintenance Factor). 20 April 2014 (høringsudgave)

21 Det kan forventes at data for LMF for hver enkel armaturtype bliver tilgængelig på samme måde som LLMF og LSF. Indtil da anbefales det at anvende data for LMF, som fremgår af CIE publikation nr. 154:2003 /5/. I Vejregler for Vejbelysning af 1999 og tidligere har det været sædvanligt at benytte vedligeholdelsesfaktoren 0,75 for lukkede armaturer med højtryksnatriumlamper. Ovennævnte metode til beregning af vedligeholdelsesfaktoren anbefales imidlertid specielt da den kan tage højde for nye lyskildetyper og styringsformer, som LED og CLO Europæisk standard DS/EN De danske vejbelysningsreglers belysningsklasser svarer til belysningsklasser i den fælles europæiske standard for vejbelysning DS/EN /11/. DS/EN del 2, 3 og 4 udgør en specifikationsstandard for hhv. belysningsklasser, beregningsmetoder og målemetoder for kvalitet. Hvilke belysningsklasser, der anvendes og hvordan, er et nationalt anliggende, som for Danmark er angivet i nærværende håndbog Hvidt lys og krav til belysningsniveau (mesopisk fotometri) Forskning peger på at man i vejbelysning kan vægte hvidt lys højere end gulligt lys fordi øjet arbejder i det såkaldte mesopiske område, hvor det almindelige (fotopiske) syn suppleres af mørkesynet (det scotopiske syn), hvis spektrale følsomhed er forskudt hen imod den blå ende af spektret, hvor det hvide lys har mere stråling end det gullige lys. Populært sagt kan belysningsniveauet på en given vejstrækning opfattes som værende højere, hvis der anvendes hvidt lys, end hvis der anvendes gulligt lys; dette på trods af, at det målte eller beregnede fotopiske niveau er ens uanset lyskildetypen. Angiveligt opnås en bedre synlighed i det perifere synsfelt. I den internationale belysningskomité CIE er udkastet metoder til lystekniske beregninger i henhold hertil under betegnelsen mesopisk fotometri. Forskningen er stadig relativ ny og det diskuteres fortsat om belysningskravet (fotopisk) kan sænkes, når der anvendes hvidt lys i stedet for gulligt. Nogle lande har allerede indført det som en regel. Af historiske årsager er denne fremgangsmåde ikke relevant for Danmark: Kravene til belysningsniveauer er allerede baseret på lyskilder, der udsender hvidt lys (om end med dårligere farvegengivelse end i dag), idet kravene blev fastlagt midt i 1970 erne, hvor bl.a. kviksølvlyskilder og lysstofrør, som dengang havde en høj farvetemperatur med meget lys i den blå ende af spektret, var de mest udbredte. Derudover bør de nærværende belysningskrav betragtes som minimumskrav, da de allerede er sat lavt med baggrund i energikrisen i 1970 erne. Spørgsmålet om mesopisk fotometri har i 2011 været behandlet i den europæiske standardiseringskomité CEN/TC 169/226 JWG om vejbelysning, som har besluttet ikke at anbefale mesopisk fotometri. Dvs. at belysningsniveauerne ikke bør sænkes som følge af anvendelse af hvidt lys frem for gulligt lys. I Danmark er der således pt. ikke grundlag for: Reduktion af belysningsniveauer ved benyttelse af hvidt lys Anvendelse af mesopisk fotometri ved projektering. April 2014 (høringsudgave) 21

22 3.3 Klasser for afskærmning Afskærmningsklassen beskriver begrænsning af synsnedsættende blænding og fjernvirkning fra armaturer i et belysningsanlæg. Figur 3.5 definerer afskærmningsklasser G1, G2, G3, G4, G5 og G6. Klasserne G1, G2, G3, G4, G5 og G6 svarer til en serie af stadig stærkere begrænsning af synsnedsættende blænding og fjernvirkning fra armaturer i et belysningsanlæg, hvor G6 stiller de strengeste krav. G1, G2 og G3 svarer til begreber, som anvendes i nogle lande, og betegnes "semi cut-off" (delvist afskærmende) og "cut-off" (afskærmende). Klasserne har anvendelse til belysning på lokalveje m.m. når der kræves nogen afskærmning af armaturerne og en relevant klasse for blændingstal jf. afsnit 3.4 samtidig er opfyldt. G4 og G5 svarer til den mere kraftige afskærmning, der opnås med armaturer med plan skærm anbragt med en begrænset hældning. G4 svarer til den afskærmning, der typisk opnås for lyskilder med klar kolbe, mens G5 svarer til den lidt kraftigere afskærmning, der typisk opnås for lyskilder med matteret kolbe. Klasserne har anvendelse til belysning af trafikveje, kryds o.lign. G6 svarer til armaturer med plan skærm anbragt i vandret stilling. Hensigten er at begrænse belysning af nattehimlen. Klassen har anvendelse til alle typer veje og færdselsarealer. G1, G2 og G3 sikrer ikke nødvendigvis tilstrækkelig begrænsning af synsnedsættende blænding, hvorimod det ekstra krav ved 70 i G4, G5 og G6 sikrer begrænsning svarende til kravet for synsnedsættende blænding i Figur 3.1. Kravene til maksimale lysstyrker i Figur 3.5 baseret på fotometri gælder i den hældningsstilling hvormed armaturet monteres i det aktuelle anlæg. I de vinkelområder, hvor lysstyrken skal være 0 dvs. over 95 for klasserne G4 og G5 og over 90 for klasse G6, kan lysstyrker op til 1 cd/klm betragtes som værende 0. I vinkelområder hvor armaturet på grund af sin konstruktion ikke udsender lys, fx de lysende dele ikke er synlige, kan lysstyrken betragtes som værende 0. (På grund af målefejl vil måleudstyret ofte registrere små lysstyrkeværdier forskellige fra 0 i vinkelområder, hvor armaturet ikke udsender lys.) Disse korrektioner kompenserer for eventuelle uundgåelige målefejl. Afskærmningsklasse Maksimum lysstyrke, [cd/klm] ved 70 1) ved 80 1) ved 90 1) Total afskærmning G Ingen krav G Ingen krav G Ingen krav G fra og med 95 1) G fra og med 95 1) G fra og med 90 1) 1) Enhver retning, som danner den angivne vinkel med lodlinien med armaturet monteret som i belysningsanlægget. Figur 3.5 Afskærmningsklasser. 22 April 2014 (høringsudgave)

23 3.4 Klasser for blændingstal Blændingstallet beskriver den ubehagsblænding, der fremkaldes af et mere eller mindre kraftigt lysende armatur. Figur 3.6 definerer klasser for blændingstal. Klasserne Dl, D2, D3, D4, D5 og D6 svarer til en serie af stærkere begrænsning af ubehagsblænding, mens klassen D0 svarer til at blændingstallet formentligt er højt, men ikke veldefineret. D6 stiller de strengeste krav til begrænsning af ubehagsblænding. Blændingstallet er defineret som hvor: I I A -0,5 (3.1) er maksimum værdien af armaturets lysstyrke (cd) i retninger, som danner vinklen 85 med lodlinien A er det tilsyneladende areal (m 2 ) af armaturets lysende dele set i den retning, hvor I er fundet. Til det tilsyneladende areal medregnes samtlige lysende dele, såfremt lyskilden ikke direkte er synlig. Der medregnes dog kun de dele, som er lysende med en luminans af betydning. (Fx medregnes klare skærme ikke. Synlige mellemrum mellem lysende dele fx mellem separate LED er medregnes heller ikke. Den sløringsluminans der opstår og ses omkring hver LED vil mere eller mindre udfylde mellemrummene mellem LED erne. Hvis mellemrummene herved ikke er synlige, da regnes med det samlede areal inklusiv mellemrum). Hvis lyskilden direkte kan ses (fx hvis den er helt uafskærmet eller omgivet af en klar skærm), medregnes alene lyskildens tilsyneladende areal. Blændingstalsklasse D0 D1 D2 D3 D4 D5 D6 Blændingstal, maksimum Figur 3.6 Klasser for blændingstal. Ved belysning af lokalveje, stier mv. er det især klasserne D5 og D6, der har anvendelse, mens de øvrige klasser svarer til uacceptable niveauer af ubehagsblænding. Nøjere anvisninger er angivet i afsnit For et givet armatur svarer anvendelse af en klasse til en begrænsning af lyskildens lysstrøm og dermed til hvor kraftige lyskilder, der kan anvendes i armaturet. Det bemærkes at metoden angår armaturet set på forholdsvis stor afstand, hvor synsvinklen er 85 i forhold til lodlinjen. Blændingstallet er nogenlunde retvisende også på kortere afstand (ved mindre synsvinkler med lodlinjen end 85 ) for lygtetyper med opretstående diffust lysende form. Derimod vil det ofte ikke være retvisende for armaturer med stærkt ujævne luminanser i den lysende form. Selv når blændingstallet på afstand (ved 85 ) for armaturer med vandret lysåbning er relativt lavt, kan blændingsoplevelsen godt være uacceptabelt høj set på kortere afstand (og lavere vinkler i området ca. 70 til ca.80 ). Vanskeligheden ligger for det første i at definere et retvisende lysende areal, A og for det andet i at ubehagsblænding beregnet ved 85 ikke nødvendigvis er retvisende for andre relevante synsvinkler. Unøjagtigheden er som regel en ensidig forskydning mod for lave beregnede tal, som stiller armaturet mere gunstigt end det opleves i virkeligheden. April 2014 (høringsudgave) 23

24 Metoden er således ikke nødvendigvis retvisende for f.eks. LED armaturer, hvor de enkelte LED er er synlige i området ca.70 til 90. Derfor bør risikoen for blænding fra armaturer med LED i endnu højere grad vurderes visuelt. 3.5 Vejbelægningers lystekniske egenskaber Belægningen på veje, der belyses med L- eller LE-rækkens belysningsklasser, hvad enten den udføres som asfaltslidlag, med belægningssten eller andet, udføres normalt som middellys og med begrænset spejling i våd tilstand i henhold til følgende lystekniske egenskaber: Spejling i våd tilstand: Ikke ringere end klasse W4. Q d = ca. 0,078 cd/(m 2 lux) Når belægningen har disse egenskaber, kan belysningsanlæg med L-rækkens belysningsklasser dimensioneres for et Q d på 0,078 cd/(m 2 lux), samt klasser N2 og W4 i henholdsvis tør og våd tilstand. De vigtigste grunde til at anvende middellyse belægninger med begrænset spejling på veje belyst med L-rækkens belysningsklasser er at: Lysere belægning medfører at belysningsanlæggene kan udføres med mindre installeret lysstrøm, og dermed mindre energiforbrug. (Med en middellys overflade spares ca. 30 % energi ved belysning i forhold til at projektere med en overflade med almindeligt mørkt materiale. Omvendt bliver luminansniveauet ca. 30 % for lavt, hvis vejoverfladen ikke udføres som forudsat ved projektering af belysningen) Lysere belægning fører i almindelighed til bedre synlighed af trafikanter og objekter på kørebanen Begrænsning af spejling i våd tilstand gør det teknisk/økonomisk overkommeligt at opfylde krav til luminansregelmæssigheder (se afsnit 3.2.1) Generende spejlinger fra andre lyskilder især modkørende bilers nærlys reduceres Middellyse belægninger er mere stabile overfor solindstråling, hvor den lyse farve begrænser temperaturstigningen og dermed deformationen fra tunge køretøjer. Nogle af de ovennævnte grunde gør sig også gældende for veje belyst med LE-rækkens belysningsklasser. Derudover sikres en tilfredsstillende luminans fordeling selv om projekteringen sker på grundlag af belysningsstyrker (se afsnit 3.2.2). Det er ikke fordelagtigt at gøre belægningerne lysere end angivet, da synligheden af afmærkning på kørebanen derved reduceres. Det har været hævdet at belægninger med lyse sten er mindre holdbare, men påstanden stammer fra holdbarhedsmæssige problemer med asfaltbetonslidlag udført sidst i halvfjerdserne og begyndelsen af firserne. Problemernes årsag var relateret til et utilstrækkeligt indhold af bindemiddel i asfaltmaterialet. Økonomiske, tekniske eller æstetiske overvejelser kan medføre at der benyttes belægninger med andre lystekniske egenskaber end anført i det ovenstående. Belysningsanlæggene må i så fald dimensioneres herfor og ved udskiftninger af belægningerne må der sørges for at de lystekniske egenskaber ikke forringes. 24 April 2014 (høringsudgave)

25 Mørk belægning Når belægningen er mørk, eller når der ikke gøres foranstaltninger vedrørende dens lyshed, dimensioneres belysningsanlæg af L-rækkens klasser for et Q d på 0,054 cd/(m 2 lux) og en spejling i klasse N3 for tør tilstand. Lapning af asfaltbelægning Ved større lapninger af belægninger bør der vælges lappematerialer med omtrent samme Q d værdi som eksisterende belægning, således at de lystekniske egenskaber ikke forringes. 3.6 Veje i bymæssige områder Som hovedregel belyses alle færdselsarealer i bymæssige områder. Af nedenstående afsnit fremgår hvornår og hvordan, der belyses. Som en praktisk retningslinje kan tavlerne E55 "Tættere bebygget område" og E56 Ophør af tættere bebygget område anvendes til at afgrænse et bymæssigt område, idet et bymæssigt område ofte, men ikke altid, afgrænses af tavlerne E55 og E56. Findes der bymæssig bebyggelse ved vejstrækninger umiddelbart før E55 eller efter E56 bør disse vejstrækninger medregnes til det bymæssige område. Figur 3.7 Tavlen E55 "Tættere bebygget område" og E56 Ophør af tættere bebygget område Op- og nedjustering af valg af belysningsklasse Afsnittene til angiver standard belysningsklasser på forskellige vejtyper. For motorveje, motortrafikveje, trafikveje, kryds, rundkørsler, lokalveje og stier kan valget af belysningsklasse ændres, så belysningsniveauet ændres med ét trin. Dette sker under hensyn til en række forhold, som betegnes ved trafikforholdenes sværhed. Hvis det indledende valg af belysningsklasse for en vej fx er klasse L6, vil et niveau højere være L4 (se Figur 3.1). Niveauet øges eller sænkes, hvis forholdene er særligt svære eller særligt lette på det pågældende færdselsareal. Dog er L7b den laveste klasse, der kan anvendes på motorveje, motortrafikveje og trafikveje, mens LE5 er den laveste klasse, der kan anvendes i kryds og rundkørsler, og E2 er den laveste klasse, der kan anvendes på lokalveje og stier i et egentligt trafiksystem. Ved ændring af valg af belysningsklasse for en given vej bør det undgås at forstyrre den sammenhæng, der er fastlagt for det samlede vejnet i en evt. belysningsplan. For motorveje, motortrafikveje og trafikveje kan trafikforholdenes sværhed illustreres ved: Trafikforholdene er svære, hvis en betydelig del af trafikken i mørkeperioden afvikles under særlig vanskelige forhold, således at den enkelte trafikant (bilist, cyklist, fodgænger) hyppigt må April 2014 (høringsudgave) 25

26 tilpasse sin færden efter medtrafikanter eller har vanskeligt ved at orientere sig på grund af mange indtryk fra omgivelserne Trafikforholdene på en vej med gennemgående trafik er svære, hvis mørketrafikken ofte afvikles med trafikintensiteter tæt ved den på gældende vejs kapacitet På motorveje kan der være svære trafikforhold som følge af kapacitetsvanskeligheder i forbindelse med høj lastbilprocent, kort afstand mellem vejknudepunkter (dvs. til-/frakørsler, udfletninger etc.) eller manglende nødspor På veje, hvor en betydelig gennemgående motortrafik i mørkeperioden er kombineret med færdsel til og fra butikker og institutioner samt meget benyttede busstoppesteder og trafikterminaler. For lokalveje kan trafikforholdenes sværhed illustreres ved: På gågader hvor gående, cyklister og motorkørende trafikanter blandes på færdselsarealet På skoleveje og nær daginstitutioner, hvor der samtidig med den øvrige myldretidstrafik er stor aktivitet med gående børn, ind- og udstigninger af biler mv. I bymidter og på handelsgader hvor fodgængere og cyklister hyppigt krydser kørebanen Motor- og motortrafikveje Motor- og motortrafikveje belyses, såfremt de i væsentlig grad afvikler lokaltrafik, eller såfremt der er generende lys fra det omliggende byområde. Normalt anvendes belysningsklasse L5, på til- og frakørsler dog L7b. Figur 3.8 Typisk bymotorvej med belysningsanlæg Trafikveje Trafikveje med adgang for bløde trafikanter, som fodgængere og cyklister, bør belyses. Der anvendes belysnings-, og hastighedsklasser iht. Figur 3.9 og Figur Belysningsniveauet kan reduceres i trafiksvage perioder iht. afsnit April 2014 (høringsudgave)

27 Øvrige trafikveje belyses. Der anvendes belysningsklasser som anført i Figur Valget af belysningsklasse afhænger bl.a. af vejens hastighedsklasse, se Figur 3.9. For trafikveje i hastighedsklasse "Middel" i områder med stier i eget tracé for fodgængere og cyklister kan det dog overvejes at undvære belysning. Hastighedsklasse Høj (60-70 km/h) Middel (50 km/h) Lav (30-40 km/h) Eventuel let trafik er adskilt fra biltrafikken ved mindst en kantsten. Behovet for kontakt på tværs af vejen er forsvindende eller kan tilgodeses ude af niveau, da krydsninger foregår via bro eller tunnel. Fodgængere bør altid være adskilt fra kørebanen ved mindst en kantsten. Cykler bør normalt være adskilt fra kørebanen ved rabat eller kantsten, eller eventuelt en stribe, afhængigt af blandt andet antallet af biler og cykler. Benyttes hvor der er mange cyklister og ingen cykelsti, hvor der er mange krydsende lette trafikanter, ud for skoler, institutioner, butikker samt busstoppesteder og trafikterminaler etc. eller hvor oversigtsforholdene i øvrigt taler for det. Figur 3.9 Beskrivelse af hastighedsklasser for trafikveje. Hastighedsklasse Fodgængere på kørebanen Cyklister på kørebanen Blænding fra modkørende 1) Belysningsklasse på trafikveje 2-3 Spor 4 spor Høj nej Nej ja L7a L6 L6 nej Nej nej L7b L7a L6 nej Nej ja/nej L7b L7a L6 Middel nej Ja ja/nej L7a L7a ja ja/nej ja/nej L6 L6 Lav ja Ja ja/nej LE4 1) Besvares ja, hvis der findes kørespor med modsat rettet trafik uden adskillelse ved midterrabat, eller hvor midterrabattens bredde er under 3 m. 6 spor Figur 3.10 Belysningsklasser på trafikveje i byområder. April 2014 (høringsudgave) 27

28 Figur 3.11 Eksempel på trafikvej. Arealer hvor der stilles belysningskrav iht. L-belysningsklasser Kryds Med kryds menes kryds mellem trafikveje, idet kryds mellem lokalveje ikke behandles anderledes end selve vejene. I almindelige kryds mellem to trafikveje og i kryds mellem en trafikvej og en lokalvej vælges normalt belysningsklassen, så belysningsniveauet er mindst lige så højt som på den bedst belyste af de krydsende veje. Forslag til overførsel af eksisterende cirkulæretekst til bekendtgørelse om belysning af kryds i bymæssige områder Signalregulerede kryds skal altid belyses med mindst belysningsklasse LE5. Kilde: Forslag til bekendtgørelse. (Teksten kommer fra CIR nr.152 af 12. oktober 1999). I komplicerede kryds med svingspor o.lign. anvendes LE-klasser som anført i Figur Højeste belysningsklasse på tilstødende veje L2 L4 L6 L7a L7b Belysningsklasse i kryds LE2 LE3 LE4 LE4 LE5 Figur 3.12 Belysningsklasser i signalregulerede og komplicerede kryds i byområder. Fodgængerfelter medregnes til det primære areal der belyses efter LE-rækkens belysningsklasser. For cykelstier i kryds gælder at cykelstien indenfor krydset skal medregnes til det primære areal, hvortil der stilles krav efter LE-rækkens belysningsklasser. Dette gælder også selvom cykelstien er adskilt med en rabat fra kørebanearealet. Se Figur April 2014 (høringsudgave)

29 Figur 3.13 Eksempel på kryds uden cykelsti, med ét gennemfartsspor og svingbaner. Arealer hvor der stilles belysningskrav iht. LE-belysningsklasser. Figur 3.14 Eksempel på kryds med cykelsti, dobbelt gennemfartsspor og svingbaner. Arealer hvor der stilles belysningskrav iht. LE-belysningsklasser Rundkørsler Forslag til bekendtgørelse om belysning af rundkørsler i bymæssige områder Rundkørsler skal altid belyses. Der anvendes belysningsklasser som anført i Figur Kilde: [Forslag til bekendtgørelse]. April 2014 (høringsudgave) 29

30 Rundkørsel Belysningsklasse Uden cyklister eller fodgængere som kryds *), se Figur 3.12 Med cyklister og/eller fodgængere do., minimum LE4* ), se Figur 3.12 *) Det belyste areal omfatter cirkulationsareal, til- og frakørsler samt eventuelt overkørselsarealer og cykelsti eller -bane. De yderste 3,5 m af midterøen belyses altid svarende til klasse E1. Figur 3.15 Belysningsklasser i rundkørsler i byområder. Minirundkørsler belyses som øvrige rundkørsler, hvor kravet til belysning af de yderste 3,5 m af midterøen udgår, da midterøen er erstattet af et cirkulært overkørselsareal som er omfattet af LEklassen. For cykelstier i rundkørsler gælder, at cykelstien skal medregnes til det primære areal, hvortil der stilles krav efter LE-rækkens belysningsklasser, hvis cykelstien krydser vejen i nærheden af cirkulationsarealet eller krydser til- og frafarten. Dette gælder også selvom cykelstien er adskilt med en rabat eller kantsten fra cirkulationsarealet. Cykelstier der ikke krydser cirkulationsarealet eller til- og frafarten belyses normalt efter belysningsklasse E2 iht. afsnit Figur 3.16 Eksempel på rundkørsel. Arealer hvor der stilles belysningskrav iht. LE-belysningsklasser. 30 April 2014 (høringsudgave)

31 Busstoppesteder o.lign. samt cykelstiudmundinger, sekundære kryds og indkørsler til pladser tæt ved rundkørsler bør være velbelyste sammen med kørebanen disse steder. Der anvendes samme LE-klasse som i rundkørslen Lokalveje Lokalveje bør belyses. Belysningen bør som minimum omfatte de perioder af døgnet, hvor lokalvejen benyttes til væsentlig færdsel. Der anvendes belysningsklasser som anført i Figur Belysningsniveauet kan reduceres i trafiksvage perioder iht. afsnit Lokalvejens beliggenhed Tæt, høj bebyggelse Lav eller spredt bebyggelse Figur 3.17 Belysningsklasser på lokalveje. Belysningsklasse på lokalveje E1 E2 Belysningsklasserne angår det samlede færdselsareal omfattende kørebane samt eventuelt fortov, cykelsti og mellemliggende rabatter. Ofte vil hele arealet mellem vejskellene i hver side være omfattet. Figur 3.18 Lokalvej. Arealer hvor der stilles belysningskrav iht. E-belysningsklasser Stier, fodgængerområder og -gader samt parkeringspladser Stier opdeles mht. belysning i to typer, nemlig stier, der indgår i et egentlig færdselsnet, og rekreative stier. Stier for fodgænger-, cykel- og knallerttrafik bør belyses, såfremt de indgår i et egentligt færdselsnet, og som minimum i de perioder af døgnet, hvor de fungerer som led i det egentlige færdselsnet. Der anvendes belysningsklasser som anført i Figur Belysning af stierne fremmer at de ligeledes benyttes efter mørkets frembrud og understøtter dermed intentionerne med stierne. April 2014 (høringsudgave) 31

32 Et egentligt færdselsnet omfatter de stier, som i følge vejplanlægningen er tiltænkt en rolle i afviklingen af stitrafik, eller som i praksis viser sig at have en rolle. Se vejregler for "Byernes trafikarealer" /1/ angående vejplanlægning. De perioder af døgnet, hvor de fungerer som led i det egentlige færdselsnet kendetegnes ved at der forventeligt er færdsel, f.eks. til/fra tog eller busruter, forretninger, offentlige bygninger i disses åbningstid. Rekreative stier anvendes eksempelvis til fritidsaktiviteter og lignende. På sådanne stier lægges der mindre vægt på sikkerhed og tryghed til gengæld for den mere naturlige oplevelse af omgivelserne og nattehimlen. Hvis sådanne stier belyses, behøver det kun at være punktvist (som ledestjerner ), så stiens forløb tegnes. Fodgængerområder samt parkeringspladser i tilslutning til belyste veje belyses. Der anvendes belysningsklasser som anført i Figur Stier i egentligt færdselsnet Rekreative stier Fodgængerområder/gader Parkeringspladser Belysningsklasse på stier mv. E2 ingen krav minimum E2 minimum E4 Figur 3.19 Belysningsklasser på stier, fodgængerområder og -gader samt parkeringspladser. For cykelstier i kryds og rundkørsler se hhv. afsnit og afsnit For stitunneller se afsnit Cykelsti langs vej samt cykelsti som udmunder ved vej Cykelsti i bymæssig bebyggelse. Bomme m.v. ved afslutning eller udmunding af stier bør være belyst. Forslag til bekendtgørelse om belysning af bomme ved stiudmundinger, samt dobbeltrettede cykelstier Dobbeltrettet cykelsti i signalreguleret kryds Cykelstien skal som minimum være belyst til samme belysningsklasse som krydset. Kilde: [Forslag til bekendtgørelse]. (Teksten er fra CIR nr. 95 af 6. juli 1984 /6/). Figur 3.20 Eksempel på separat sti. Arealer hvor der stilles belysningskrav iht. E-belysningsklasser. 32 April 2014 (høringsudgave)

33 A) B) C) Figur 3.21 Eksempel på sti langs trafikvej. Areal med krav til belysningsklasser. Stier langs belyste trafikveje vil ofte blive belyst af den almene vejbelysning. A+B) Cykelstien medregnes derfor normalt til de omgivelser, hvortil der stilles belysningskrav i L-rækkens belysningsklasser og bredden af omgivelserne kan hermed blive større end de 3,5 m der regnes med som standard. C) Alternativt kan stien regnes separat Fodgængerfelter Forslag til overførsel af eksisterende cirkulæretekst til bekendtgørelse, samt supplering med ny tekst, om belysning af fodgængerfelter Fodgængerfelter skal være belyst, enten af den normale vejbelysning eller af særskilt belysning. Ved særskilt belysning anvendes belysningsklasser i henhold til Figur 3.4. På veje, der er belyst med lavere niveau end svarende til klasserne L7b, LE5 og E1 samt på ubelyste veje skal fodgængerfelter altid belyses af særskilt belysning til belysningsklasse F2. På veje, der er belyst svarende til klasserne L7b, LE5 og E1 eller mere skal kun fodgængerfelter med en kritisk beliggenhed belyses særskilt. Dette kan være tilfældet ved fodgængerfelter på frie strækninger. Beliggenheden kan også give anledning til særskilt belysning af fodgængerfelter, når der er generende lys fra omgivelserne, når fodgængerfeltet ikke kan ses på en rimelig afstand, eller hvor der optræder andre komplicerede forhold. Særskilt belysning kan almindeligvis undlades, når fodgængerfeltet er signalreguleret, eller når fodgængerfeltet ligger ved en rundkørsel eller på tværs af en vej ved dennes udmunding i en vej med højere prioritet. Når der etableres særskilt belysning af fodgængerfelter på veje, der er belyst til et niveau, der svarer til klasse L7b, LE5 og E1, kan den særskilte belysning være til klasse F2. I vanskelige tilfælde, og når vejen er belyst til et højere niveau, bør den særskilte belysning dog være til April 2014 (høringsudgave) 33

34 klasse F1. I fodgængerfelter, der belyses udelukkende af den almene vejbelysning, skal armaturerne placeres hensigtsmæssigt i forhold til fodgængerfeltet, fx med mindst ét armatur foran fodgængerfeltets forreste begrænsning set i kørselsretningen. Kilde: [Forslag til bekendtgørelse] (Baseret på CIR 152 af 12. oktober 1999 samt eksisterende tekst i vejregel som er ikraftsat af dette cirkulære). Som det fremgår af ovenstående uddrag af bekendtgørelse XX skal fodgængerfelter, der ligger på veje med lavt niveau eller ingen vejbelysning, belyses særskilt. Herved sikres at alle fodgængerfelter får en rimelig belysning. På veje, der belyst til et belysningsniveau, som svarer til eller er højere end klasserne L7b, LE5 og E1 skal der kun i særlige tilfælde etableres særskilt belysning af fodgængerfelter. Figur 3.22 giver er en skematisk vejledning i valg af belysning til fodgængerfelter og Figur 3.23 viser de arealer der er omfattet af belysningsklassernes krav. Figur 3.22 Diagram for valg af belysning af fodgængerfelter. 34 April 2014 (høringsudgave)

35 Figur 3.23 Eksempel på fodgængerfelt med særskilt belysning. Arealer hvor der stilles belysningskrav iht. F-belysningsklasser Busstoppesteder og buslommer På belyste veje giver vejbelysningen normalt tilstrækkelig belysning ved busstoppesteder og buslommer både på vej og fortov. Masteplaceringen bør dog tilpasses så busstoppestedet belyses godt, dvs. at masterne placeres nær busstoppestedet og buslommen. Krav til belysningen på vejen, fortov og øvrige gangarealer fremgår af ovenstående afsnit. Figur 3.24 Ved busstoppesteder tilpasses masteplaceringen så busstoppestedet er godt belyst Hastighedsdæmpende foranstaltninger Af hensyn til de bløde trafikanter og synligheden skal hastighedsdæmpende foranstaltninger være velafmærkede og velbelyste, enten ved at foranstaltninger og vejbelysningsarmaturer placeres korrekt i forhold til hinanden, eller ved at der opsættes særskilt belysning. Hastighedsdæmpende foranstaltninger har flader, som hælder eller vender mod kørselsretningen (fx forsiden af bump eller den skrå flade på rabatkantsten). Der sikres direkte lysindfald på sådanne flader ved placering af et armatur lidt foran foranstaltningen. April 2014 (høringsudgave) 35

36 Når hastighedsdæmpende foranstaltninger findes i en serie (fx et antal bump efter hinanden), bør især den første foranstaltning i kørselsretningen fremhæves ved belysning. 3.7 Veje i åbent land Som hovedregel belyses veje og stier i åbent land ikke. Hvis antallet af trafikuheld i mørkeperioden på en vejstrækning eller kryds er forholdsvist stort, bør det overvejes om belysning vil forbedre trafiksikkerheden. Belysning udstrækkes, så den ikke ophører umiddelbart før kryds, sving eller ændringer af vejens tværprofil. Se afsnit 3.2 for indholdet til de enkelte belysningsklasser og afsnit 3.6 for figurer der viser arealer som er omfattet af de forskellige belysningsklassers krav. Afhængigt af trafikforholdenes sværhedsgrad kan der vælges en højere belysningsklasse end angivet i de følgende afsnit Motor- og motortrafikveje i åbent land Hvis belysning etableres, anvendes belysningsklasse L5. På til- og frakørsler anvendes dog belysningsklasse L7b. Eksempler på dele af motor- og motortrafikveje, som kan belyses, er motorvejskryds, udfletningsog forbindelsesanlæg samt særligt belastede strækninger Gennemfartsveje og fordelingsveje i åbent land Hvis belysning etableres, anvendes normalt belysningsklasse L7b. Belyste veje i åbent land vil ofte være i forbindelse med rundkørsler eller signalregulerede kryds, som ligger så tæt på hinanden eller så tæt på by, at den mellemliggende vejstrækning bør belyses. Endvidere kan korte vejstrækninger som benyttes af børn til skole og fritid være belyste Kryds i åbent land Forslag til overførsel af eksisterende cirkulæretekst til bekendtgørelse om belysning af kryds i åbent land Signalregulerede kryds skal altid belyses med mindst belysningsklasse LE5. Kilde: [Forslag til bekendtgørelse]. (Tilpasning af 3 i eksisterende Cirkulære nr. 152, 12. oktober 1999). Kryds uden signalregulering på motortrafikveje bør belyses, når der er konstateret mørkerelaterede uheld eller behov for at skabe opmærksomhed og bedre synsforhold. Belysningen omfatter selve krydset og ikke for korte strækninger af den eller de vigtigste krydsende veje. Længden af belyste strækninger vælges under hensyn til synsforholdene givet ved vejenes udformning og linjeføring samt hastigheden. Belysningen bør udstrækkes til stopsigtelængdens afstand fra krydset og skal som minimum omfatte eventuelle spærreflader, ekstra vognbaner og svingbaner, cykelstiudmundinger samt busstoppesteder og buslommer. 36 April 2014 (høringsudgave)

37 På de belyste strækninger af de krydsende veje anvendes den L-belysningsklasse, som svarer til krydsets LE-belysningsklasse i henhold til Figur Hvis kryds med ubetinget vigepligt belyses, anvendes belysningsklasse LE5. Hvis der på en af de tilstødende veje er anvendt en belysningsklasse højere end L7b, så anvendes i krydset den samme LE-belysningsklasse som gældende i bymæssigt område, se afsnit I belyste kryds skal følgende arealer medregnes til det primære areal, hvortil der stilles krav efter LE-rækkens belysningsklasser: Fodgængerfelter Cykelstier indenfor krydset, hvilket også gælder selv om cykelstien er adskilt med en rabat e.lign. fra kørebanearealet. Se Figur Figur 3.25 Krydsbelysning som på enkel vis signalerer at her sker noget. April 2014 (høringsudgave) 37

38 Figur 3.26 Belysningen bidrager væsentligt til at gøre opmærksom på krydset som ellers knapt ses pga. vejens krumning Rundkørsler i åbent land Forslag til bekendtgørelse om belysning af rundkørsler i åbent land Rundkørsler skal altid belyses som anført i Figur 3.15, idet belysningsklasse LE5 normalt kan anvendes selv om der er fodgængere og/eller cyklister. Kilde: [Forslag til bekendtgørelse] Belysningen omfatter selve rundkørslen og ikke for korte strækninger af den eller de tilstødende veje. Længden af belyste strækninger vælges under hensyn til synsforholdene givet ved vejenes udformning og linjeføring samt hastigheden. Belysningen bør udstrækkes til stopsigtelængdens afstand fra rundkørslen og skal som minimum omfatte eventuelle spærreflader, busstoppesteder/buslommer, udmundinger af cykelstier samt indkørsler til belyste pladser som fx samkørselspladser. For cykelstier i rundkørsler gælder, at cykelstien skal medregnes til det primære areal, hvortil der stilles krav efter LE-rækkens belysningsklasser, hvis cykelstien krydser vejen i nærheden af cirkulationsarealet eller krydser til- og frafarten. Dette gælder også selvom cykelstien er adskilt med en rabat fra cirkulationsarealet. Cykelstier der ikke krydser cirkulationsarealet eller til- og frafarten belyses normalt efter belysningsklasse E2 iht. afsnit Figur 3.16 viser arealer af selve rundkørslen med til- og frafarter som omfattes af belysningskrav. Figur 3.27 viser eksempelvis belysning udstrakt langs en tilstødende vej således at en udmunding af en cykelsti omfattes af belysningen. På de belyste strækninger af de tilstødende veje anvendes den L-belysningsklasse, som svarer til rundkørslens LE-belysningsklasse iht. Figur April 2014 (høringsudgave)

39 En undersøgelse af trafikuheld i rundkørsler har vist at natuheld er overrepræsenteret, og at vanskelighed med orientering er en medvirkende årsag hertil. Den belyste vejstrækning af passende udstrækning før rundkørslen skærper opmærksomheden og forbedrer afstandsbedømmelsen. Figur 3.27 Eksempel på rundkørsel, hvor cykelstien føres ud på vejen et stykke fra rundkørslen. Arealer hvor der stilles belysningskrav iht. LE-belysningsklasser. Figur 3.28 Rundkørsler i åbent land belyses. Et eksempel med fodgængerfelt. April 2014 (høringsudgave) 39

40 Figur 3.29 Eksempel på belyst rundkørsel på motortrafikvej. Belysningsanlægget tydeliggør det ændrede vejforløb og mindsker risikoen for, at rundkørslen overses Stier i åbent land Stier i åbent land belyses normalt ikke. Hvis de belyses, anvendes belysningsklasse E4. Stier i forbindelse med belyste kryds og belyste rundkørsler skal være omfattet af krydsets hhv. rundkørslens belysning. Se afsnit og Cykelsti langs vej samt cykelsti som udmunder ved vej Cykelsti udenfor bymæssig bebyggelse. Bomme m.v. ved afslutning eller udmunding af stier bør være belyst. Belysning af dobbeltrettede cykelstier i åbent land Dobbeltrettet cykelsti i signalreguleret kryds Cykelstien skal som minimum være belyst til samme belysningsklasse som krydset. Kilde: [Forslag til bekendtgørelse] (Tekst fra CIR nr. 95 af 6. juli1984 /6/). For stitunneller se afsnit Busstoppesteder og buslommer i åbent land Normalt belyses busstoppesteder eller buslommer ikke, men visse placeringer kan gøre belysning nødvendig. Eksempelvis hvis busstoppestedet/buslommen ligger tæt på et belyst kryds, en belyst rundkørsel eller lignende særligt belyst område på en i øvrigt ubelyst vej. På belyste veje skal busstoppesteder og buslommer, inkl. opholds- og ventearealer for passagerer, belyses enten af den eksisterende vejbelysning eller af særskilt belysning. 40 April 2014 (høringsudgave)

41 På i øvrigt ubelyste veje skal busstoppesteder og buslommer, inkl. opholds- og ventearealer for passagerer, som ligger tæt på belyste kryds eller rundkørsler belyses i sammenhæng med krydset eller rundkørslen. I de sidstnævnte tilfælde skal belysningen udstrækkes til at omfatte busstoppestedet eller buslommen, fx som vist på Figur Busstoppesteder ved motorveje og motortrafikveje som ligger i tilbagetrukne buslommer, dvs. separeret fra vejen, bør have en særskilt belysning. Som minimum bør belysningsklasse L7b anvendes. Figur 3.30 En buslomme eller et busstoppested tæt på en rundkørsel i åbent land skal være omfattet af rundkørslens belysningsanlæg Hastighedsdæmpende foranstaltninger i åbent land Hastighedsdæmpende foranstaltninger på gennemfartsveje og fordelingsveje bør belyses. Belysningen udføres, således at hele foranstaltningens areal belyses. Der anvendes minimum belysningsklasse LE5. Belysningen af en hastighedsdæmpende foranstaltning, som fx et bump, kan tilvejebringes af ét armatur. Der fås dog en bedre løsning ved at anvende to armaturer, ét i hver vejside anbragt så belysningen er kraftigst ved begyndelsen af foranstaltningen, fx kraftigst på bumpets forside. 3.8 Sideanlæg mv. Sideanlæg omfatter serviceanlæg, Info-Teria og rastepladser samt parker & rejs anlæg. Normalt belyses sideanlæg kun når de har en vis størrelse og et vist udstyr (der som minimum er toiletfaciliteter). Større sideanlæg ligger som regel i åbent land. Hvis der foregår kriminalitet eller brugerne føler sig utrygge i mørketiden kan dette eventuelt afhjælpes med belysning. April 2014 (høringsudgave) 41

42 Belysning til orientering kan være relativt svag, mens belysning til nedsættelse af risikoen for kriminalitet bør være relativt kraftig. Hvis et sideanlæg belyses anvendes belysningsklasser som angivet i Figur Belysningen indrettes så den har minimale virkninger overfor omgivelserne; specielt når der er tale om sideanlæg i åbent land. Belysningen bør sikre overblik over sideanlæggets udstrækning og indretning, give belysning til almindelig færdsel, skabe tryghed samt give mulighed for mindre "service" af køretøj, bagage mv. Alle faciliteter fx tømmeanlæg og vandposter bør belyses således, at de kan benyttes i mørke. Belysningsklasse for Serviceanlæg, Info-Teria og rastepladser Kørebanearealer Parkeringspladser Gangarealer, perifere Gangarealer, centrale Afskærmningsklasse for armaturer nær motor-/motortrafikvej Blændingstalsklasse LE5 (eller L7b) E2 E2 E1 minimum G4 minimum D5 Figur 3.31 Belysningsklasser på serviceanlæg, Info-Teria og rastepladser, hvis disse belyses. De dele af kørebanearealerne hvor synsretningen varierer, og hvor der findes naturlige gangruter, der krydser kørebanearealet belyses til LE5, mens kørebanearealer hvor trafikken er ensrettet og der ikke er krydsende gående belyses til L7b. Figur 3.32 Rastepladser ligger ofte afsides og belysning kan øge trygheden og komforten for pladsens brugere. 42 April 2014 (høringsudgave)

43 3.9 Samkørselspladser, Parker & Rejs og busterminaler Samkørselspladser og Parker & Rejs Hvis samkørselspladser belyses, så bør det minimum være til belysningsklasse E4. Steder hvor der er særlige behov for en tryghedsskabende eller kriminalitetshæmmende belysning, anvendes belysningsklasse E Busterminaler Busterminaler belyses. Generelt anvendes minimum belysningsklasse LE5. På centrale områder, som ikke for snævre zoner omkring på- og afstigningsområderne, samt naturlige gangruter, der krydser kørebanearealet o.lign., anvendes minimum belysningsklasse LE4, mens der for gangarealer i øvrigt anvendes belysningsklasse E2. Hvis kravet til minimum LE5 på kørebanearealer har stærkt uheldige konsekvenser for belysningsanlæggets udformning på store busterminaler, kan kørebanearealer, der ikke er omfattet af de centrale områder belyses til E1. Eventuelle fodgængerfelter belyses iht. afsnit Broer Veje og stier på vejbroer belyses, hvis: De tilstødende veje og stier er belyst Vejbroen har en længde på ca. 60 m eller mere, og der er adgang for bløde trafikanter. Dette gælder uanset om vejen i øvrigt er belyst. Tilhørende rampestrækninger bør også belyses, hvis skrænter til siderne er høje og stejle og tæt på fortov, cykelsti eller kørebane. Stibroer belyses. På broer belyses vejen efter samme belysningsklasse som den tilstødende vej. Stier på gang- og cykelbroer belyses til minimum samme belysningsklasse som den tilstødende sti. Fører broen over vand er det vigtigt at belysningen udføres så lysindfaldet ned på vandet er minimalt. For belysning på veje under broer; se afsnit April 2014 (høringsudgave) 43

44 Figur 3.33 Stibro belyst med armaturer integreret i rækværk Stitunneller Bymæssige områder Belysningen i stitunneller har som primært formål at skabe sikkerhed og tryghed for cyklister og fodgængere. På samme måde som vejunderføringer jf. afsnit 3.12, bør belysningen af stitunneller bl.a. afhænge af deres længde. I bymæssige områder belyses stitunneller altid om natten også selvom stien i det fri ikke er belyst. Om der er behov for belysning om dagen afhænger udover længden også af arealet af stitunnellens åbning. Som hovedregel bør stitunneller have belysning om dagen, hvis: Længden er større end 10 x å Stitunnellens åbning ligger lavt i forhold til omgivelserne, eller der er meget høj beplantning eller høje bygninger, som omkranser åbningen og derved får åbningsarealet til at synes mindre på afstand, selvom ovennævnte forhold mellem længde og åbning ikke er opfyldt Stitunnellen er udformet (fx med krumning eller knæk) således, at der ikke er tilstrækkeligt med dagslys, selvom længden er kortere end ovennævnte anvisning. Er stitunnellen udformet så der kommer tilstrækkeligt med dagslys ind, kan belysning om dagen undlades. For ubelyste stier eller stier der er belyst til under kravene i belysningsklasse E2, belyses stitunnellen til minimum E2. For øvrige stier belyses stitunnellen til belysningsklasse E1, dog gerne med til en højere regelmæssighed. Hvis der er behov for belysning om dagen belyses stitunnellen til 25 lux (vandret belysningsstyrke). 44 April 2014 (høringsudgave)

45 Belysningen i stitunnellen kan optimeres ved at stitunnellens vægge udføres i lyse farver. Figur 3.34 Belyst stitunnel, der sikrer trygge forhold for gående og cyklende. Åbent land I åbent land belyses stitunneller om natten, hvis stien i øvrigt er belyst eller stien ligger nær et belyst kryds, rundkørsel o.lign. Hvis stitunnellen er belyst om dagen, da belyses den også om natten, men eventuelt med et lavere niveau. Om dagen belyses stitunneller i åbent land som hovedregel, hvis forholdene omtalt ovenfor for bymæssige områder er til stede Vejunderføringer og vejtunneller Vejunderføringer og vejtunneller belyses afhængig af længden og synsforholdene. I det følgende benævnes vejunderføringer og vejtunneller under ét som vejunderføringer Vejunderføringer (længde op til ca. 20 m) En kort vejunderføring giver en kort afbrydelse i belysningen fra vejens belysningsanlæg. En sådan kort afbrydelse hvor vejen er mørk anses ikke for at forringe trafiksikkerheden, hvis personer og genstande foran og i vejunderføringen kan ses på baggrund af den bagved liggende belyste kørebane. Vejunderføringer på op til ca. 20 m belyses normalt ikke særskilt. Ligger vejunderføringen på en belyst vej, vil en hensigtsmæssig placering af belysningsmaster på vejen sikre belysning under vejunderføringen om natten, se Figur Vejunderføringer under stier og under normale to-/ tresporede veje er i denne kategori. April 2014 (høringsudgave) 45

46 Figur 3.35 Korte vejunderføringer kan dækkes af vejbelysningens normale lyspunktafstand Vejunderføringer (længde ca m) Vejunderføringer med en længde på ca m belyses om natten med en særskilt belysning, hvis den øvrige strækning er belyst. Se Figur Under korte vejunderføringer med gode oversigtsforhold belyses nødsporet så eventuelt holdende trafikanter under broen kan ses. Belysningsniveau og regelmæssighed bør svare til de anvendte niveauer på den tilstødende vej. Længere vejunderføringer, krumme vejunderføringer eller vejunderføringer med dårlige oversigtsforhold belyses i hele kørebanens bredde, til samme eller en belysningsklasse over niveauet for den øvrige vejstrækning. Figur 3.36 Brede broer bryder lyspunktafstanden på den underførte vej, hvorfor der etableres særskilt belysning. 46 April 2014 (høringsudgave)

47 Figur 3.37 Vejunderføring med egen belysning. Armaturerne er monteret i loftet. Figur 3.38 Kortere underføringer under en bro med belyst nødspor og cykelsti. På den overførte vej er belysningsanlægget integreret i broens og støjskærmens design. April 2014 (høringsudgave) 47

48 Vejunderføringer (længde ca m) Vejunderføringer med en længde på ca m længde, hvor udkørslen er synlig i stopsigtelængden fra indkørslen og her både i højden og bredden fylder mindst 2 i synsfeltet, belyses som beskrevet nedenfor. Vejunderføringer med dårligere synsforhold belyses iht. NVF Rapport nr. 4/1995 Belysning af vejtunneler /23/. Om dagen belyses vejunderføringen i en zone i midten af vejunderføringen på meters længde som ved fuldt dagslys (20.000lx) i det fri giver en vejbaneluminans på 200 cd/m 2 og i mørkt vejr (5.000lx) 60 cd/m². Om natten belyses vejunderføringen i hele længden med en belysningsklasse, der er én klasse højere end belysningen på den øvrige vejstrækning. Hvis den øvrige vejstrækning er ubelyst, belyses vejunderføringen med belysningsklasse L5. Figur 3.39 Længere vejunderføring belyses om dagen kraftigt i en zone i midten og belyses om natten i hele længden, men med et lavere niveau Vejunderføringer og vejtunneller (længere end 80 m) Vejunderføringer som er længere end 80 m og som ikke har sigtforhold som beskrevet ovenfor i afsnit belyses i henhold til NVF Rapport nr. 4/1995 Belysning af vejtunneller /23/. Figur 3.40 Længere vejtunnel med eget belysningsanlæg. 48 April 2014 (høringsudgave)

49 3.13 Vejvisningstavler Vejvisningstavler kan belyses om natten, hvis de ikke er tilstrækkeligt synlige ved belysningen fra køretøjernes lygter eller fra almen vejbelysning. Der er i så tilfælde tale om et særskilt tavlebelysningssystem. Utilstrækkelig synlighed kan forekomme bl.a. hvis der i omgivelserne bag tavlen findes lyskilder eller stærkt lysende flader. Synligheden af vejvisningstavler nedsættes ved dug- eller rimdannelse fordi dug eller rim på tavleoverfladen ødelægger den særlige retroreflekterende virkningen af overfladens folie. Tendensen til dug- og rimdannelser er større i åbent land end i byområder. Tavler nær jorden og nær kørebanen udsættes desuden for snavs, som også nedsætter synligheden, til gengæld bliver de belyst stærkere af køretøjernes lygter end tavler over kørebanen Jordtavler med fast visning Vejvisningstavler opsat ved siden af kørebanen, (jordtavler), er normalt ikke særskilt belyst. Den i afmærkningsbekendtgørelsen anviste retroreflekterende folie antages at give tilstrækkelig synlighed under normale forhold. Særskilt belysning kan dog være påkrævet under særlige forhold navnlig i stærkt oplyste områder eller i områder med særlig stor trafiktæthed. Når tavler belyses, anvendes belysningskvalitet beskrevet i det følgende. Indefra belyste tavler Indefra belyste tavler bør opfylde de nedenstående krav angående middelluminans, luminanskontrast og regelmæssighed. Middelluminansen bør være mindst 40, 30, 8, 6 og 4 cd/m 2 for farverne henholdsvis hvid, gul, grøn, rød og blå. Luminanskontrasten måles for mørke farver ved forholdet mellem luminansen af kontrastfarven (hvid eller gul) og luminansen af den pågældende mørke farve (grøn, rød eller blå) og bør ligge i intervallet 5 til 15. Regelmæssigheden måles ved forholdet mellem den laveste og den højeste luminans af tavlens baggrundsfarve og bør være mindst 1/6. De ovenstående krav svarer til klasser i DS/EN :2008 /10/, hvorfra klasse L1 i tabel 19 og klasse U2 i tabel 21 er anvendt. Der anvendes lyskilden med en god farvegengivelse med et farvegengivelsesindeks på mindst 65. Udefra belyste tavler Udefra belyste tavler belyses til klasse E3 iht. tabel 22 i DS/EN :2008 /10/. Hvor belysningen kun tjener til at sikre tavlens læselighed benyttes en middelbelysningsstyrke mindst svarende til klasse E1 iht. tabel 22 i DS/EN :2008 /10/. Færdselstavler, små vejvisningstavler samt kant- og baggrundsafmærkning med små dimensioner belyses med en regelmæssighed svarende til klasse UE3 iht. tabel 23 i DS/EN :2008 /10/. April 2014 (høringsudgave) 49

50 Tavler med store dimensioner belyses med en regelmæssighed svarende til klasse UE2 iht. tabel 23 i DS/EN :2008 /10/. Ved bestemmelse af den minimale belysningsstyrke kan der ses bort fra punkter på tavlefladen, som er mere end 0,25 m fra nærmeste tekst. Middelbelysningsstyrke og regelmæssighed kan beregnes og måles ved de metoder, der fremgår af afsnit i DS/EN :2008 /10/. Der anvendes en lyskilde med et farvegengivelsesindeks på mindst 65. Til belysning af vejtavler anvendes armaturer, der er totalt afskærmede nær vandret i retninger parallelt med vejen eller nærliggende vej- eller banestrækninger Portaltavler med fast visning Som udgangspunkt belyses alle portaltavler - også på indfaldsveje i byer. Eneste undtagelse optræder hvor 3 portaler efter hinanden viser til samme frakørsel, som det er tilfældet ved motorvejskryds, rutefrakørsler o.lign. Første portaltavle som trafikanten møder (I13 eller I18) belyses ikke. I stedet anvendes antidugfolie. Denne tavle (type I13 eller I18) er normalt placeret 1500 m før frakørslen og kaldes derfor 1500-m frakørselstavle. Ved 110 km/h placeres den tættere på frakørslen, typisk 1000 m før. Når portaltavler belyses anvendes kravene i Figur 3.41 for at opnå en ensartet og tilstrækkelig belysning af hele tavlen. Uhensigtsmæssige mørke områder inde på tavlen bør undgås. Belysning af portaltavler Middelbelysningsstyrke (driftsværdi) E m, lux Regelmæssighed, minimum E min /E m 0,40 E min /E max 0,30 Figur 3.41 Krav til belysningen af portaltavler. Belysningen udformes så den ikke blænder eller på anden måde generer trafikanter eller retter generende lys mod private grunde eller bygninger. Lysstyrken fra hvert armatur (projektør) i retning mod trafikanter bør ikke overstige 200 cd (svarende til oplevelsen af nærlyset fra en bil). Lysstyrken fra ethvert armatur (projektør) i retning mod private grunde og beboelse bør ikke overstige 40 cd. Det gælder navnlig lysstyrken mod vinduer, altaner, terrasser og andre private opholdsarealer. 50 April 2014 (høringsudgave)

51 Figur 3.42 Portaltavle belyst med projektører på stander i yderrabatten. Figur 3.43 Portaltavle belyst med projektører på stander i yderrabatten Variable vejvisningstavler For variable vejvisningstavler herunder variable portaltavler henvises til Vejregel for Trafikledelsessystemer, Variable Vejtavler" /32/ E17 Fodgængerfelt ( gåmand ) og Z93 Gult blinksignal (torontoblink) Ved fodgængerfelt uden signalregulering skal E 17 Fodgængerfelt tavlen være særskilt belyst, idet den almene vejbelysning ikke er tilstrækkelig. Tavlerne er dobbeltsidede og belyses på begge sider indefra eller udefra. Samtidig indrettes ofte et fodgængeranlæg med Z 93 Gult blinksignal samt særskilt belysning af fodgængerfeltets areal, jf. afsnit og Figur 3.44 E17 Fodgængerfelt ( gåmand ). April 2014 (høringsudgave) 51