|
|
- Sidsel Thomsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Manglende indfrielse af 1-m ål koster m illiarder i tabt produktivitet U ddannelsesniveauet for danske unge bliver ved med at falde. Fæ rre og fæ rre får en ungdomsuddannelse, og den manglende indfrielse af 1-målsæ tningerne koster dyrt itabt produktivitet. I perioden 9 til 1 vil D anmark gå glip af,8 mia. kr. pr. år, fordi 1- målsæ tningen ikke er opfyldt. D et store tab skyldes, at produktiviteten blandt fuldtidsbeskæ f- tigede med kompetencegivende uddannelser er 1-11 mio. kr. højere, end for personer der kun har en grundskoleuddannelse. af Privatøkonom M ie D alskov 1. januar 1 A nalysens hovedkonklusioner D e seneste talfra U ndervisningsministeriet viser, at fæ rre og fæ rre unge får en uddannelse efter folkeskolen. Siden år er udviklingen gået den gale vej, således at hver femte afgangselev fra folkeskolen idag ikke får en ungdomsuddannelse. D et store efterslæ b ifht. 1-målene svarer til, at 8. unge i6-årsalderen kommer tilat stå uden anden uddannelse end folkeskolens afgangsprøve frem til 1. Samlet set står D anmark med et produktivitetstab på,8 mia. kr. pr. år. på grund af det lave uddannelsesniveau som følge af den manglende indfrielse af 1-målsæ tningen. M ålt over livet bidrager fuldtidsbeskæ ftigede med en kompetencegivende uddannelse med 1-11 mio. kr. set iforhold tilpersoner, der kun har en grundskoleuddannelse. K ontakt Privatøkonom M ie D alskov Tlf. 77 M obil 9 18 md@ ae.dk Presseansvarlig Janus Breck Tlf. 77 M obil 61 8 jb@ ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 1, 1 sal. 161 København V
2 Manglende indfrielse af 1-m ål koster m illiarder i tabt produktivitet Fæ rre unge får en uddannelse 8. unge uden uddannelse D e seneste talfra U ndervisningsministeriet viser, at fæ rre og fæ rre unge får en uddannelse efter folkeskolen. Siden år er udviklingen gået den gale vej, således at hver femte afgangselev fra folkeskolen idag ikke får en ungdomsuddannelse. D e procent af en årgang, der ikke får en ungdomsuddannelse, er, når man måler på de unge som 1-årige, dvs. år efter folkeskolen. Ser man istedet på uddannelsesniveauet ved overgangen fra ung tilvoksen, som inormale statistiske og administrative afgræ nsninger typisk er -års alderen, er det ikke læ ngere en femtedel, men en fjerdedelsom ikke får en ungdomsuddannelse. Figur 1 viser forholdet mellem det faktiske uddannelsesniveau for unge, der forlader folkeskolen, og 1-målsæ tningen. Figur 1. Andel af en ungdom sårgang, som ikke får en ungdom suddannelse Pct Pct. 1 1 år efter 1 år efter 1-m ålsætning Figur:U N I-C statistik og analyse. Profilmodellen december, 9. Ifølge 1-målsæ tningen skal9 procent af en ungdomsårgang have en ungdomsuddannelse, men i stedet for at det kun er procent af en årgang, der ikke får en ungdomsuddannelse, så er det reelt,8 procent, når der måles på de 6-årige og procent når der måles på de 1-årige. M ed andre ord er der et efterslæ b på 1 procent for de 1-årige, og målsæ tningen på de procent svarer således tilen forbedring på 7 procent. H vis den samme procentvise forbedring skalgæ lde for de 6-årige, er der tale om en målsæ tning på, at 6, procent må stå uden en ungdomsuddannelse 1. D ette ses itabel1. 1 For at kunne beregne det økonomiske tab regnes på de 6-årige, da man her kan måle effekten over flest år iet arbejdsliv. M åler man tabet på 1- årige, risikerer man at undervurdere de økonomiske tab, da antallet af år, hvor uddannelsen giver afkast er mindre end for en 6-årig. D er sker også kun en markant forbedring på, procent på de 1 år, der går fra 6 til1-års alderen. V ed at foretage korrektionen af 1-målene tilde 6,1 procent tages der samtidig højde for, at de 6-årige har 1 år mere tilat tage en uddannelse.
3 Manglende indfrielse af 1-m ål koster m illiarder i tabt produktivitet Tabel 1. Andel af årgang uden ungdom suddannelse, 7-årgangen 1-årige A ndele af årgang, pct. 6-årige, hvis sam m e m ålsætning som for 1-årige 7-niveau,,8 1- M ålsæ tning, 6, Efterslæ b 1, 18,6 N ødvendig forbedring, pct. 7, 7, A nm.:tabellen viser andelen af en ungdomsårgang, der står uden ungdomsuddannelse, når der ses på de 1-årige ( år efter folkeskolen). Tredje kolonne viser, hvad kravene ville væ re for de 6-årige, hvis samme målsæ tning skulle gæ lde for dem som for de 1-årige. Kilde:A E på baggrund af talfra U N I-C og D anmarks Statistik. Profilmodellen december, 9. Efterslæ b koster m illiarder i tabt produktivitet Efterslæ bet på de knap 19 procent ifht. målsæ tningen svarer til, at 8. unge i6-års alderen kommer tilat stå uden anden uddannelse end folkeskolens afgangsprøve frem til 1. H vis 1-målene var indfriet for 9-årgangen, havde kun 7. stået uden ungdomsuddannelse. D ette ses ifigur. Figur. Antallet af 6-årige uden ungdom suddannelse, pers * 11* 1* 1* 1* 1* 1. pers Efterslæb 7-niveau 1-m ålsætning A nm.:beregningerne viser hvor mange 6-årige, der hvert år står uden ungdomsuddannelse. Efterslæ bet er beregnet ud fra den procentvise forbedring målsæ tningen kræ ver for de 1-årige, og de faktiske talfor 6-årige. Se tabel1. Kilde:A E på baggrund af talfra U N I-C og Statistikbanken (PRO G 7A 9 samt BEF) D et store antalunge, der dropper ud af uddannelsessystemet frem mod 1, er skyld i, at D anmark går glip af velstand og produktivitet. U d fra A Es beregninger på livsvæ rditilvæ ksten frem tilpensionsalderen kan det økonomiske tab gøres op. Livsvæ rdien er idet følgende beregnet som summen af markedsindkomst fratrukket omkostninger til uddannelse. Livsvæ rditilvæ ksten måler så at sige den væ rditilvæ kst, som de unge bidrager med over livet frem tilpensionsalderen. Igennemsnit vil6-årige med kompetencegivende uddannelse bidrage med 1 - mio. kr. frem til6- årsalderen. D ette giver en mertilvæ kst over livet på -1 mio. kr. set iuforhold tilufaglæ rte.
4 Manglende indfrielse af 1-m ål koster m illiarder i tabt produktivitet Livsvæ rditilvæ ksten vilvæ re påvirket af forskelle iledighedsrisiko, arbejdstid og lønniveau for de enkelte uddannelser, når der ses på de gennemsnitlige effekter. D erfor er livsvæ rditilvæ ksten også beregnet for fuldtidsbeskæ ftigede, der viser den rene effekt på produktiviteten. Itabel ses at der er store produktivitetsmæ ssige gevinster af uddannelse. Selv når der er renset for forskelle iarbejdstid og fravæ r fra arbejdsmarkedet, er livsvæ rditilvæ ksten betydelig højere for personer med kompetencegivende uddannelse end for ufaglæ rte. M ervæ rditilvæ ksten for fuldtidsbeskæ ftigede ligger på 1-11 mio. kr. Tabel. Livsværditilvækst fordelt på uddannelsesniveau Livsværditilvækst M erværditilvækst ifht. ufaglærte Alle Fuldtidsbeskæftigede Alle Fuldtidsbeskæftigede U faglært 7, 1, - - Erhvervsuddannelse 1, 1,,9,8 Alle videregående udd. (sim pel gns.) 1, 19, 7,9,9 K ort videregående 1,7 16,,,9 M ellem lang videregående 1,1 17,,7,7 Lang videregående,1,7 1,8 11, A nm.:tabellen viser livsvæ rditilvæ ksten, dvs. summen af markedsindkomst fratrukket omkostninger tiluddannelse over livet målt fra voksenlivet og frem, dvs. fra 6-6 år. Livsvæ rditilvæ ksten for ufaglæ rte dæ kker kun personer med uddannelse på folkeskoleniveau. Kilde:A E på baggrund af D anmarks Statistiks registerdata ( 7). H ver eneste 6-årige uden uddannelse frem mod 1 betyder med andre ord, at D anmark kommer til at gå glip af millioner itabt produktivitet. H vis det antages, at de 8. unge havde fået en ungdomsuddannelse og ad den vejopnået en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse, så havde samfundet høstet produktivitetsgevinst i milliardklassen. U d fra den faktiske uddannelsesfordeling blandt de 6-årige bidrager hver person med en kompetencegivende uddannelse igennemsnit med,8 mio. kr. over livet fra det 6. tildet 6. leveår. Samlet set giver efterslæ bet på 8. unge uden uddannelse et produktivitetstab på 7 mia. kr. over livet eller,8 mia. kr. pr. år. Tabel. Tab af produktivitet grundet uddannelsesefterslæb M ia. kr. Tab pr.år,8 Sam let tab (6-6 år) 7, A nm.:tabellen viser produktivitetstabet over livet fra det 6. tildet 6. leveår ved, at 8. unge frem mod 1 ikke får en ungdomsuddannelse grundet efterslæ b ifht. 1-målsæ tningen iperioden 9-1. D et antages, at alle de 8. unge alternativt kunne have fået en kompetencegivende uddannelse, der svarer tilden nuvæ rende uddannelsesfordeling blandt de 6-årige i 7. Kilde:A E på baggrund af talfra U N I-C og D anmarks Statistiks registerdata ( 7). Figur viser en dekomponering af mervæ rditilvæ ksten fra tabel. M ervæ rditilvæ ksten ved en faglig uddannelse er på,9 mio. kr. målt fra 6-års alderen til6-års alderen. H eraf stammer de,8 mio. kr. fra en produktivitetseffekt, dvs. højere løn som følge af øget produktivitet, mens den resterende gevinst på, mio. kr. kommer af, at faglæ rte har en markant bedre arbejdsmarkedstilknytning end ufaglæ rte. U N I-C Profilmodellen. D ecember 6.
5 Manglende indfrielse af 1-m ål koster m illiarder i tabt produktivitet Personer med videregående uddannelser bidrager igennemsnit med 7,9 mio. kr. mere ilivsvæ rditilvæ kst end ufaglæ rte. H eraf stammer de 6, mio. kr. fra ren produktivitetsgevinst, mens, mio. kr. af den samlede gevinst kommer af bedre arbejdsmarkedstilknytning. Figur. D ekom ponering af m erværditilvækst Faglæ rte V ideregående udd U dbudseffekt Produktivitetseffekt A nm.:figuren dekomponerer den samlede mervæ rditilvæ kst for faglæ rte og personer med videregående uddannelser set iforhold tilufaglæ rte (se tabel). Produktivitetsgevinsten er fundet ved at beregne livsvæ rditilvæ ksten for personer ifuldtidsbeskæ ftigelse, og dernæ st beregne gevinsten for uddannelserne ifht. ufaglæ rte. U dbudseffekten er regnet residualt som forskellen mellem produktivitetsgevinsten og den gennemsnitlige effekt. Kilde:A E på baggrund af talfra U N I-C og D anmarks Statistiks registerdata ( 7). Løsning kendes - handling efterlyses Ikke nok med at uddannelse bidrager tiløget velstand. Tidligere beregninger fra A E har vist, at der er store gevinster af uddannelse både for den enkelte dansker og for statens finanser. D en disponible indkomst målt over et helt liv er igennemsnit mio. kr. højere for en person med en kompetencegivende uddannelse set iforhold tilen ufaglæ rt, og målt på de offentlige finanser bidrager uddannede med -9 mio. kr. over et liv, mens en ufaglæ rt bidrager med 1. kr., når der ses på skatter fratrukket overførsler og uddannelsesomkostninger. U anset hvordan effekterne af uddannelse måles, er det en guldrandet investering for samfundet. A nalysen viser, at D anmark går glip af milliarder itabt velstand, fordidet går den gale vejmed uddannelsesniveauet. H ver fjerde 6-årig kommer idag ikke videre iuddannelsessystemet efter folkeskolen, og dermed står flere tusinde unge hvert år overfor et arbejdsliv som ufaglæ rt uden uddannelsesmæ s- sige kompetencer. Tallene idenne analyse dokumenterer, at selv når der er taget højde forskelle iarbejdstid og arbejdsmarkedstilknytning, så er væ rditilvæ ksten for uddannede langt større end for ufaglæ rte. Produktiviteten er dermed langt større for uddannede end for ufaglæ rte, og derfor koster det dyrt for D anmarks væ kst, at 1-målene ikke er indfriet. Produktivitet og arbejdsudbud bliver alfa og omega på fremtidens arbejdsmarked. A llerede nu viser prognoser, at arbejdsmarkedet i 19 ikke har brug for alle de ufaglæ rte, der er tilrådighed. O mvendt bliver der en markant mangelpå personer med kompetencegivende uddannelser. Flere end 1. med en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse vilmangle. Seneste har en rapport fra Ø konomi og Erhvervsministeriet påpeget, at det står sløjt tilmed produktiviteten id anmark. Som denne analyse viser, er uddannelse en helt centralnøgle tilat sikre øget produktivitet og velstand. N etop derfor er det æ rgerligt, at regeringen blot lader stå til.
Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand
Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Næsten hver tredje 26-årige på Fyn har ikke fået nogen uddannelse. Dette svarer til, at mere end 1. unge fynboer hvert år forlader folkeskolen uden
Læs mereSamfundet taber milliarder på uddannelsesefterslæb
Samfundet taber milliarder på uddannelsesefterslæb Samfundet taber milliarder på den manglende indfrielse af uddannelsesmålsætningen i 1- planen. I stedet for at kun procent af en ungdomsårgang står uden
Læs mereUnge uden ungdom suddannelse lever på offentlig forsørgelse 25-årige uden ungdomsuddannelse lever i langt højere grad af offentlige overførsler i voksenlivet, end de unge der som 25-årige har gennemført
Læs mereDrengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked
Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning
Læs mereUfaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner
Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af
Læs mereTidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt
Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer,
Læs mereATP-beskæftigelsestal 3. kvartal 2009 Fra 2. til3. kvartal20 0 9 faldt beskæ ftigelsen m ed 4,6 pct. ivikarbranchen og fortsæ tter derm ed den nedadgående tendens fra 20 0 8 og 20 0 9. Faldet har dog ikke
Læs mereNyfødt 68½ år 73½ år. 25-årig 66 år 71 år. 40-årig 64 år 69 år. 52-60-årige 60 år 65 år
D et er de fæ rreste idag, som kender sin pensionsalder m ed de nye regler fra velfæ rdsaftalen fra 20 0 6, der løfter både efterløns- og folkepensionsalderen fra 20 19/20 24. A ftalen er m ere drastisk
Læs mereUnge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde
Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en
Læs mereMilliongevinster af skolepraktik
Skolepraktik kan afhjælpe den voksende mangel på praktikpladser Milliongevinster af skolepraktik Manglen på praktikpladser er nu så massiv, at flere tusinde unge ikke har mulighed for at færdiggøre deres
Læs mereØget uddannelse giver danskerne et bedre helbred
Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Uddannelse har mange positive effekter for den enkelte og for samfundet. Udover at være en god investering i forhold til løn og beskæftigelse, bliver sundhedstilstanden
Læs mereRisikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse
Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko
Læs mereSværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene
Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene AE har undersøgt, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet, hvis man kun har en gymnasial uddannelse i bagagen. Ifølge de nyeste tal har
Læs mereATP-beskæftigelsestal 3. kvartal 2009 Krisen har bidt sig godt fast i IT -branchen D en økonom iske krise har gjort endnu et solidt indhug i IT-branchens beskæ ftigelse. Branchen har nu i de tre første
Læs mereFlere får en uddannelse, men faglærte taber terræn
Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med
Læs mereMere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse
Uddannelsesfiasko i Danmark Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Regeringens 2015-målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse er langt fra opfyldt.
Læs mereSenere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse
Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere
Læs mereBesparelser på uddannelse kan koste milliarder i tabt velstand
kan koste milliarder i tabt velstand Siden 1 har regeringen sparet massivt på uddannelserne. I 19 er besparelserne løbet op i samlet set, mia. kr. Så store besparelser betyder, at der stor risiko for,
Læs mereInvesteringer iuddannelse halter voldsom t efter Et vigtigt element i velfæ rdsreformen fra 26 var øgede investeringer i forskning og uddannelse. A E
Uddannelsesinvesteringer halter efter m ed 8 m illioner Regnskabstal for globaliseringspuljen viser, at der langt fra investeres de beløb i uddannelse, som blev aftalt i V elfæ rdsforliget fra 26. For
Læs mereDe unge falder fra erhvervsuddannelserne
De unge falder fra erhvervsuddannelserne i tusindvis På trods af regeringens målsætning om det modsatte, får færre og færre unge i dag en ungdomsuddannelse. Hovedårsagen til dette er især det store frafald.
Læs mereufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen
3 ud af 4 unge uden uddannelse har stået stille i uddannelsessystemet i mindst tre år 10.000 ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen Mere end 200.000 unge har i dag ikke en uddannelse ud over folkeskolens
Læs mereLedighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien
Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Selvom nye tal viser, at stigningen i ledigheden blandt nyuddannede med en videregående uddannelse er bremset, så ligger andelen af nyuddannede,
Læs mereStore gevinster af at uddanne de tabte unge
Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier
Læs mereHver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen
Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at
Læs mereKarakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse
Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.
Læs mereSamtlige uddannelser i Danmark bidrager til øget vækst og velstand
Samtlige uddannelser i Danmark bidrager til øget vækst og velstand Nye beregninger viser, at hver eneste uddannelse i Danmark har en positiv velstandseffekt. Selv når der tages højde for, at det koster
Læs mereKnap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole
28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har
Læs mereMangel på uddannet arbejdskraft koster Danmark milliarder
Mangel på uddannet arbejdskraft koster Danmark milliarder Danmark kommer frem mod 2019 til at mangle uddannet arbejdskraft. Parallelt hermed vil der være langt flere ufaglærte, end der er job til. Manglen
Læs mereunge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år
3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst
Læs mereMålretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse
Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund
Læs mereStigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken
Stigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken Selvom væksten i uddannelsesniveauet har været faldende de seneste år, så kan den beskedne stigning, der har været, alligevel løfte arbejdsstyrken med
Læs mereOp mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen
137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og
Læs mereMilliardpotentiale i skolepraktikken
Mere end 3.000 elever på erhvervsskolerne uden praktikplads Milliardpotentiale i skolepraktikken Flere tusinde unge står stadig uden mulighed for at færdiggøre deres uddannelse, fordi de ikke kan finde
Læs mereSTOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE
11. august 8 Resumé: STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE Investeringer i uddannelse vil give en stor gevinst for den enkelte, som får en uddannelse, for samfundet generelt og for de offentlige
Læs mereHver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse
Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.
Læs mereStore samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse
Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Alle uddannelser tilfører samfundet øget vækst og velstand i form af øget produktivitet. Målt på livsværditilvæksten har alle uddannelser positive afkast,
Læs mereStørre dødelighed blandt efterlønsmodtagere
Større dødelighed blandt efterlønsmodtagere Der er forholdsvis stor forskel på levetiden for efterlønnere sammenlignet med personer, der fortsætter i beskæftigelse. Mænd, der går på efterløn som 6-årig,
Læs mereFolkeskolen skaber mønsterbrydere
Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik
Læs mereVideregående uddannelse giver milliarder i afkast
Videregående uddannelse giver milliarder i afkast En lang videregående uddannelse er en sikker og guldrandet investering både for samfundet og for den enkelte. Samfundet har en direkte nettoeffekt på de
Læs mereOver hver femte ung uden uddannelse er ledig
Over hver femte ung uden uddannelse er ledig I løbet af den økonomiske krise er ledigheden steget for alle aldersgrupper, men med en klar tendens til, at den er steget mest for de unge. De nyeste tal viser,
Læs mereDe unge ledige fra 90 erne har betalt en høj pris for arbejdsløsheden
De unge ledige fra 90 erne har betalt en høj pris for arbejdsløsheden De unge, der var langtidsledige i 1994 - sidste gang ungdomsarbejdsløsheden toppede - har helt frem i dag en markant dårligere arbejdsmarkedstilknytning
Læs merePiger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste
Læs mereFremtidens arbejdskraftsbehov. Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter)
Fremtidens arbejdskraftsbehov Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl @MiePihl(på Twitter) Udvikling i arbejdsstyrken frem til 2025 Færre faglærte og flere med længere
Læs mereKriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen
Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen Analysen viser, at kriser på arbejdsmarkedet får nyuddannede til at acceptere jobs, som de i virkeligheden er overkvalificerede til.
Læs mere11.000 unge mangler en praktikplads i en virksomhed
11.000 unge mangler en praktikplads i en virksomhed Næsten 11.000 elever på erhvervsuddannelserne i Danmark mangler en praktikplads. En del af dem har dog en skolepraktikplads, men næsten 6.000 har heller
Læs mereBehov for uddannelsesløft blandt indvandrere
Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen
Læs mereFærre unge kan se frem til at få en uddannelse
Nye tal: Det går ikke længere den rigtige vej med unges uddannelsesniveau Færre unge kan se frem til at få en uddannelse Undervisningsministeriets nye tal for uddannelsesforventningen til de nuværende
Læs merePraktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt
10.000 unge mangler en praktikplads omkostningerne er betydelige Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt Næsten 10.000 unge står nu uden en praktikplads i en virksomhed. Hovedparten har
Læs mereOpsving i Danmark, men ikke for de ufaglærte
Opsving i Danmark, men ikke for de ufaglærte Siden 213 har dansk økonomi nydt godt af en massiv jobfremgang. Det er dog ikke alle grupper på arbejdsmarkedet, som har vundet på opsvinget. Beskæftigelsen
Læs mereUddannelse går i arv fra forældre til børn
Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er
Læs mereMange unge har ikke afsluttet folkeskolen
Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere
Læs mereUddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge
De langtidsledige unge fra 90 erne og vejen tilbage til arbejdsmarkedet Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge Giver man til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens
Læs mereStore forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde
Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde Der er udpræget forskel på efterlønsmodtagere og personer i beskæftigelse i alderen 60-64- årige. Generelt er der flere kvinder, ufaglærte og
Læs mereUddannelse giver et markant længere arbejdsliv
Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Det giver 2-1 mio. kr. mere, at man tager en erhvervskompetencegivende uddannelse sammenlignet med, hvis man var forblevet ufaglært. Samfundet har også milliongevinster,
Læs mereMilliardpotentiale i hurtigere fuldførelse på universitetsuddannelserne
Uddannelsestid, velstand og offentlige finanser Milliardpotentiale i fuldførelse på universitetsuddannelserne Nye beregninger fra AE dokumenterer, at der er milliardgevinster at hente ved at få de studerende
Læs mereSvendebrevet er stærkere end studenterhuen alene
Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Siden 198 erne er der blevet flere studenter med lav arbejdsmarkedstilknytning. Sammenlignet med faglærte så har studenter, der ikke har fået en anden uddannelse
Læs mereDen sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden
Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden
Læs mereDen gyldne procent har genvundet tabet under krisen
Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Efter den rigeste procent i Danmark blev relativt hårdt ramt af faldende aktiekurser ovenpå finanskrisen, har de oplevet en rekordvækst i indkomsten
Læs mereFærre bryder den sociale arv i Danmark
Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end
Læs mereBørns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden
Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og
Læs mereSociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse
Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.
Læs mereMange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse
De langtidsledige unge på kontanthjælp mistede fodfæstet på arbejdsmarkedet Mange unge ledige fra 9 erne er i dag på offentlig forsørgelse Under halvdelen af de unge, der modtog kontanthjælp i en længere
Læs mereSAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE
20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes
Læs mereYngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte
Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Ufaglærte har typisk været karakteriseret ved en almindelig dansk lønmodtager med ansættelse i den offentlige sektor eller i en. Sådan er det ikke længere.
Læs mereFlere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder
Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Antallet af kontanthjælpsmodtagere er i løbet af krisen steget med over 35.000. En udvikling, der risikerer at koste statskassen milliarder
Læs mereÆldre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet
Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet Den aktuelle krise sætter dybe spor på arbejdsmarkedet. Nyledige hænger fast i ledighedskøen, og specielt personer over 50 år og indvandrere fra
Læs mereMilliongevinst at hente som faglært ved videreuddannelse
Milliongevinst at hente som faglært ved videreuddannelse AE har undersøgt gevinsterne ved at videreuddanne faglærte, og der er millionstore gevinster at hente. Over et livsforløb er nettogevinsten af et
Læs mereKlar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst
Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes
Læs mereEn mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde
safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt
Læs mereMassiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt
Ledighed blandt højtannede sætter spor Massiv dimittendledighed blandt højtannede koster samfundet dyrt Den store stigning i dimittendledigheden siden 2008 har betydet, at højtannede i titusindvis er gået
Læs mereKvinders andel af den rigeste procent stiger
Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre
Læs mere114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse
114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse Et særudtræk fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse (AKU), som AE har fået foretaget, viser, at unge i stigende grad er havnet i arbejdsløshed
Læs mereDrengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag
Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang
Læs mereDe længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte
De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende
Læs mereFlest sjællændere får ingen uddannelse efter folkeskolen
Flest sjællændere får ingen uddannelse efter folkeskolen Hver femte afgangselev har ikke fået en ungdomsuddannelse 10 år efter folkeskolen. Zoomer man ind på de forskellige landsdele, er det især på Vest-
Læs mereUlighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist
Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,
Læs mereMere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs
Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er
Læs mereTitusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet
Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet
Læs mereAntallet af faglærte falder i Danmark
let af faglærte falder i Danmark let af faglærte i befolkningen er faldende. I dag er der omkring 1.1 faglærte mellem 15 og 65 år. Frem mod 22 falder antallet af faglærte med næsten 4. personer og frem
Læs mereUfaglærte øger deres løn gennem voksenuddannelse
Ufaglærte øger deres løn gennem voksenuddannelse Hver femte voksen i arbejdsstyrken har ikke anden uddannelse end grundskolen, og i kommer vi til at mangle faglærte hænder. AE har kortlagt effekterne af
Læs mereFlere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse
Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Mens størstedelen af de nyudklækkede studenter er i arbejde seks måneder efter, at de fik deres studentereksamen, er det kun knap hver fjerde,
Læs mereErhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere
Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Af de 25-årige unge med ufaglærte forældre, der bryder den negative sociale arv og får en uddannelse i dag, gennemfører over halvdelen en erhvervsuddannelse.
Læs mereHæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse
Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne
Læs mereKnap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU
Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også
Læs mereHistorisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte
Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Nyuddannedes overgang til arbejdsmarkedet er blevet mere vanskelig det seneste år. Hver syvende, der færdiggjorde en erhvervskompetencegivende uddannelse
Læs mereMålsætning om, at flere skal gå den faglærte vej, er næsten ti år bagud
Målsætning om, at flere skal gå den faglærte vej, er næsten ti år bagud I forbindelse med reformen af erhvervsskolerne, der blev indført i 21, opsatte man en ny målsætning om, at 2 pct. af en ungdomsårgang
Læs mereHver 3. faglærte kan matche lønnen for bachelorer
Indkomster og uddannelse Hver 3. faglærte kan matche lønnen for bachelorer En videregående uddannelse slår normalt ud i en højere indkomst, men sådan er det ikke altid. En del faglærte tjener lige så godt
Læs mereFolkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse
Folkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse Det faglige niveau i folkeskolen har stor betydning for, hvordan de unge klarer sig i uddannelsessystemet. Mere end hver tredje af de
Læs mereStadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet
Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.
Læs mereHver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse
Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold
Læs mereHver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik
Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik AE har set på resultaterne fra folkeskolens afgangsprøve for alle 9. klasseelever sidste sommer. Godt 16 procent eller mere end hver sjette
Læs mereØget brugerbetaling kan give samfundsmæssige milliardtab
Øget brugerbetaling kan give samfundsmæssige milliardtab Venstre har foreslået, at der skal ses nærmere på effekterne af øget brugerbetaling på de videregående uddannelser. Ikke desto mindre kan AE dokumentere,
Læs mereBørn i dagtilbud klarer sig bedre i folkeskolen
Børn i dagtilbud klarer sig bedre i folkeskolen Børn, der var i enten dagpleje eller vuggestue som -årige, klarer sig bedre ved afgangsprøverne i 9. klasse end børn, der blev passet hjemme, når man tager
Læs mereUddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere
Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant
Læs mereStigende social ulighed i levetiden
Analyse lavet i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed Der er store forskelle i middellevetiden for mænd og kvinder på tværs af uddannelses- og indkomstdannede og lavindkomstgrupper har kortere
Læs mereMønsterbrydere vælger erhvervsuddannelserne
Mønsterbrydere vælger erhvervsuddannelserne I dag har knap 6 ud af 10 unge med ufaglærte forældre en uddannelse som 25-årig. Halvdelen af de unge mønsterbrydere er blevet det gennem en erhvervsuddannelse.
Læs mereStor stigning i antallet af rige
Antallet af rige personer i Danmark er steget voldsomt de seneste år, og der er nu omkring.000 personer, der har en disponibel indkomst, der er over dobbelt så stor som den typiske indkomst i Danmark.
Læs mereDansk vækstmotor løber tør for brændstof
Dansk vækstmotor løber tør for brændstof Finansloven for 2011 og VKO s genopretningsplan medfører besparelser på over 5 milliarder kroner på forskning og uddannelse frem til 2013. Alene på ungdomsuddannelserne
Læs mereSingler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene
Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap
Læs mereHver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse
Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største
Læs mere