REFERAT af møde i Samarbejdsudvalget / Fakultetsarbejdsmiljøudvalget den 7. september 2010 kl

Transkript

1 j.nr. 043/300-5 HP/cbja REFERAT af møde i Samarbejdsudvalget / Fakultetsarbejdsmiljøudvalget den 7. september 2010 kl I mødet deltog: Henrik Pedersen, Caroline Zoffmann Jessen, Claus Michelsen, Inger Rose Hansen, Karen Cauthery, Ib Johannsen, Marianne Holmer, Ole Nørregaard Jensen, Tanja Christensen og Connie Bjerck-Amundsen. Ph.d.-skoleleder Peter Højrup deltog under pkt. 3. Sekretariatschef Eva Sophia Myers deltog under pkt. 4. Afdelingsleder Jakob Ejersbo, HR-udvikling deltog under pkt. 5. Ole Nørregaard Jensen forlod mødet efter pkt. 4. Caroline Zoffmann Jessen forlod mødet efter pkt. 5. Afbud: Lars Duelund og Mogens Møller Nielsen. Punktet om IT-brugergruppen blev behandlet efter pkt. 6. Formanden bød velkommen til de to nye medlemmer af SU, institutleder Ole Nørregaard Jensen, BMB, og tillidsrepræsentant Tanja Christensen, der repræsenterer Dansk Laborantforening. Ad 1. Godkendelse og opfølgning af referat. Formanden bemærkede, at referat af mødet den 15. juni 2010 er godkendt og lagt på e-learn. Ad 2. Arbejdsmiljø. Formanden orienterede om den af Lars Duelund udarbejdede evaluering af fakultetets arbejdsmiljøorganisation. Lars Duelund havde forespurgt arbejdsmiljørepræsentanterne om deres syn på arbejdsmiljøorganisationen, og om de havde forslag til forbedringer. Der var indkommet to svar. På baggrund af disse og de manglende tilbagemeldinger, blev det konkluderet, at arbejdet med arbejdsmiljøet fungerer, men at man skal huske, at formålet med indsatsen er, at alle har et godt og sikkert arbejdsmiljø. - Laboratorierenovering. Ib Johannsen orienterede om, hvor langt processen med laboratorierenoveringen på IFK var nået. Det er en åben proces og det lokale arbejdsmiljøudvalg følger tæt op. Det er et udbredt ønske, at FlinT, MEMPHYS kommer tættere på det øvrige IFK, og at farmaci tildeles et afgrænset område for at give denne nye gruppe identitet. Alle medarbejdere havde været til et møde arrangeret af

2 bygningsafdelingen, hvor medarbejderne også kunne komme med ideer og forslag til renoveringen. Der havde været en god stemning, Repræsentanter fra Universitets- og Bygningsstyrelsen (UBST) og arkitekterne havde været lydhøre over for forslag, og Bygningsafdelingen havde været meget positiv over den givne feedback. Ole Nørregaard Jensen præsenterede renoveringsplanerne for laboratorierne i BMB og BI, der ender med at bytte plads. På BMB forsøger man at arrangere flytningen således, at kun et afsnit skal flytte to gange. Bygning 41 vil blive brugt som buffer. BI skal først flytte til bygning 41 og derefter over på den endelige plads. Der har været afholdt møde med alle medarbejdere. Der er blevet udtrykt bekymring for den planlagte letbanes indflydelse på bygningerne, om eventuelle rystelser vil kunne påvirke de forsøg, der måtte være i gang. De høje udgifter ved at skulle flytte instrumenter to gange blev også nævnt, Formanden oplyste, at disse udgifter vil blive finansieret af fakultetets omstillingspulje. Vedr. inventar: Som udgangspunkt følger inventar med for så vidt angår indretningen af laboratorier. Kontorinventar følger ikke med, Det skal man selv skaffe, f.eks. ved at flytte det med fra eksisterende kontorer, Alle medarbejdere har fået mulighed for at komme med ideer til indretningen. Marianne Holmer oplyste, at BI holder ugentlige møder om laboratorierenoveringen. - Orientering fra Claus Michelsen fra IT-brugergruppen. Claus Michelsen er NAT s repræsentant i IT-koordinationsgruppen og varetager kontakten mellem fakultetet og IT-services brugergruppe. Han orienterede om IT-services organisation. Der er endvidere nedsat et IT-kontaktudvalg for NAT, der varetager kontakten mellem IT-service og ITbrugere på fakultetet. Claus Michelsen oplyste at IT-service har været på besøg på institutterne for at få input fra brugerne. Formanden bemærkede, at han havde hørt mange klager over IT-service, og flere medlemmer oplyste, at de havde fået klager over: 1) ekspeditionstiden, 2) at det kan være et problem, hvis man har brug for specialviden, 3) problemer med trådløst netværk og 4) netadgang til bærbar computer samt 5) hastigheden på nettet. Formanden ønskede derfor en evaluering blandt ITbrugerne. Marianne Holmer oplyste, at de studerende også klager over Blackboard. - Meddelelser. Ny branchevejledning fra Industriens Branchearbejdsmiljøråd om arbejde i stinkskabe er bygget op af afsnit, som beskriver indretning, brug, konstruktion/valg og kontrol af stinkskabe. Vedrørende procesventilation i laboratorier skal man i forbindelse med nyindretninger være opmærksom på, at der er kommet en ny europæisk norm, som indebærer, at der i den danske lovgivning kun indirekte henvises til den tidligere benyttede minimumsstandard om en lufthastighed på 0,5 m/s i lugeåbning. Risikoen for udslip stiger voldsomt ved personbevægelser foran stinkskabet, når hastigheden nedsættes. Til orientering bekræfter kræftbekendtgørelsen, at der skal arbejdes i effektive stinkskabe, og Statens Institut for Strålebeskyttelse stiller et meget præcist krav om lufthastighed på 0,5 m/s i lugeåbning for isotopskabe. Dertil er der kommet nye svenske regler pr. 1. april, hvor det kræves, at lufthastigheden mindst er 0,5 m/s i lugeåbningen. I forbindelse med indretning af laboratorier skal vi være opmærksomme på, om de nye stinkskabe og lignende er tilstrækkelig effektive i arbejdsmiljøet. På baggrund af en konkret sag på BMB, hvor man fandt en flaske med pikrinsyre, henstiller Merete Skov Habermann, at man overvejer, hvordan man undgår fremover at komme i lignende situationer.

3 Arbejdstilsynets bekendtgørelse af 26. maj 2010 om beskyttelse mod udsættelse for kunstig optisk stråling i forbindelse med arbejdet er vedtaget. Bekendtgørelsen handler om, at der skal gennemføres risikovurdering, måling af niveauer, helbredsundersøgelser og oplæring. _z=z ENSIDIGT BELASTENDE ARBEJDE (EBA) I LABORATORIER. Virksomheden og medarbejderne bør arbejde med at forebygge de gener, som kan opstå på grund af EBA. Ny branchevejledning fra Industriens Branchearbejdsmiljøråd handler om, hvordan man kan forebygge EBA ved at indrette gode arbejdspladser og organisere arbejdet hensigtsmæssigt. - Arbejdsskader. Claus Michelsen oplyste, at der internt er anmeldt en skade på IMADA, nemlig et cykelstyrt. Ib Johannsen oplyste, at IFK har måttet betale en erstatning på kr ,- til en skadet medarbejder. Han nævnte også flere småuheld og gjorde opmærksom på, at man bør være meget mere opmærksom på, i hvilke situationer der ville kunne opstå skader, og så tage mere forbehold herfor i det daglige. - Udveksling af erfaring. Ib Johannsen orienterede om arbejdet med KIROS. Han oplyste, at KIROS-programmet ikke er egnet til at håndtere arbejdspladsbrugsanvisninger, hvorfor han finder et nærmere samarbejde med KU og DTU mere ønskeligt, da de benytter det mere velegnede program KEMIBRUG. Dette vil medføre en udgift på ca. kr ,-. Det er dog Ib Johannsens opfattelse, at man derved bliver mere fremtidssikret, og at der i øvrigt efter hans mening kun er behov for ét system i Danmark. Ad 3. MUS-Organisationsplan. SU drøftede IFK s forslag til MUS og var overordnet tilfreds med strukturen, men afventer en præcisering af forskningsdelen og support inden forslaget kan godkendes. For så vidt angår administrationsdelen, blev denne godkendt. Det blev pointeret, at i forbindelse med uddelegeringen af MUS var det særdeles vigtigt, at de pågældende ledere også blev uddannet til at kunne have disse samtaler. SU drøftede herefter, hvem der skal holde MUS med de ph.d.-studerende. Ifølge den MUSorgansationsplan, der tidligere er vedtaget i SU, kan forskningsledere afholde samtaler med ph.d.- studerende. Dette kan betyde, at den ph.d.-studerendes vejleder kan komme til at afholde samtalen, hvis vedkommende samtidig er forskningsleder. Imidlertid fremgår det af Notat om pligter og rettigheder i relation til ph.d.-studerende ved NAT, SDU (vedtaget af fakultetets ph.d.-udvalg i maj 2008), at MUS ikke må videredelegeres til forskningsledere eller andre. Ph.d.-skoleleder Peter Højrup oplyste, at ved de midtvejssamtaler, som han har med de studerende og deres vejledere, er han i nogle få tilfælde efterfølgende blevet opsøgt af enten vejlederen eller den ph.d.-studerende, fordi der var problemer. Langt de fleste havde ingen problemer.

4 Formanden pointerede, at GRUS ikke kan erstatte den personlige MUS. Formanden vil undersøge, hvad man gør på de andre fakulteter, og emnet sættes på dagsordenen til næste SU. De enkelte institutters MUS-oversigter vil blive lagt på SDUnet. Ad 4. Opfølgning på trivseslmålingen. Eva Sophia Myers gennemgik handlingsplanen for Fakultetssekretariatet og oplyste, at handlingsplanen følges. Ad 5. Anvendelse af midler fra kompetencefonden. Jakob Ejersbo redegjorde for HSU s underudvalgs forslag om at transportudgifter pga. et konteringsproblem ikke dækkes af midler fra Kompetencefonden, men af de enkelte enheder. Efter en kort drøftelse godkendte SU forslaget. Jakob Ejersbo oplyste, at der er nye midler på vej og henviste til, at reglerne er beskrevet på SDUnet Kompetencefonden (midler bevilges af SCKK): Fakultetets kompetenceudvalg kan bevilge midler fra Kompetencefonden til dækning af afholdte kurser, men det er under den forudsætning, at der er søgt om midler, inden kurset gennemføres. Den næste ansøgningsfrist for fakultetets medarbejdere er 1. marts Kompetencepuljer (midler afsat ifm. overenskomstforhandlingerne): Ved ansøgning om midler fra kompetencepuljerne sendes ansøgningerne direkte til HR-udvikling, som løbende indhenter godkendelse fra fakulteternes kompetenceudvalg Jakob Ejersbo roste NAT s Kompetencestrategi, som på kort sigt bl.a. fokuserer på medietræning, sprog og projektledelse, og gjorde opmærksom på, at HR-udvikling har lavet mange kurser, der matcher denne, også kurser for VIP er. Der er også mulighed for at få HR-udvikling til at arrangere et kursus for en mindre gruppe, såfremt der måtte være behov for dette. Ad 6. Samarbejdsudvalgets sammensætning. Formanden bemærkede, at han meget gerne vil have hele ledelsesgruppen, som alle er budgetansvarlige, repræsenteret. B-siden forsøger fortsat at få to medarbejdere interesserede i at indgå i SU. Ad 7. Økonomi. Formanden gennemgik Økonomirapport og forventet regnskab Formanden oplyste, at det forventede driftsresultatet er -3,8 mio., men at der var budgetteret med -11,9 mio. Faldet i omkostningerne skyldes bl.a. overflytningen til IT-service af IT-funktionen og andre reducerede lønomkostninger. Der er fortsat flere udeståender, bl.a. hvad vi får i Globaliseringsmidler, men p.t. ser det fornuftigt ud for fakultetet. Ad 8. Udveksling af erfaring.

5 Formanden oplyste, at arrangementerne i Fakultetets Klub nu går på omgang blandt institutterne, så alle medarbejdere ved fakultetet kan besøge institutterne. Der afventes et udspil fra BMB og Biologisk Institut. Som opfølgning på Jakob Ejersbos indslag havde Inger Rose Hansen følgende input: - Forslag om at HR-udvikling kontaktes med henblik på at etablere et særligt tilrettelagt kursus for forskningsledere og andre ledere, der skal til at afholde MUS. - Kraftig opfordring til institutlederne om at bruge CUU-kataloget mere proaktivt fremover. I stedet for at nøjes med at spørge medarbejderen under MUS-samtalen, hvilke kurser den pågældende medarbejder ønsker at deltage i, opfordrede hun institutlederne til at gå kataloget igennem og selv foreslå medarbejderne relevante kurser som en naturlig del af forventningsafstemningen. Mødet blev hævet kl Formand Henrik Pedersen Næstformand Inger Rose Hansen