Greve Kommune. Lillebo integreret PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Transkript

1 Greve Kommune Lillebo integreret PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

2 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING Indledning Værdier Pædagogiske principper Læringsforståelse 6 2 GENERELLE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANSTEMAER DE OVERORDNEDE LÆRINGSMÅL ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR BØRN MED SÆRLIGE BEHOV ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR METODER OG AKTIVITETER TIL INKLUSION ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR SPROGINDSATSEN ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG METODER OG AKTIVITETER I ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG 12 3 PRIORITERING, DOKUMENTATION OG EVALUERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER FAKTA OM INSTITUTIONEN PRIORITERING - LÆREPLANER VÆRKTØJER TIL DOKUMENTATION METODER TIL EVALUERING DAGTILBUDDETS ANVENDELSE AF EVALUERING TIL UDVIKLING AF DEN PÆDAGOGISKE PRAKSIS 15 4 MÅLSÆTNINGER FOR DE ENKELTE LÆREPLANSTEMAER ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING SOCIALE KOMPETENCER SPROGLIG UDVIKLING KROP OG BEVÆGELSE NATUR OG NATURFÆNOMENER KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER 21 5 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ SOM EN INTEGRERET DEL AF DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ ARBEJDET MED BØRNEMILJØVURDERINGER 23 6 AFSLUTNING 24

3 1 INDLEDNING 1.1 Indledning Områdets fastsatte indledning Kære læser Velkommen til Karlsvognens Pædagogiske Lære Plan (PLP). Dette er en overordnet og fælles Pædagogisk Lære Plan for Karlsvognens institutioner, hvor de overordnede værdier, principper, læringsforståelse og - mål er beskrevet. Den Pædagogiske Lære Plan er et vigtigt arbejdsredskab for institutionerne. Den bruges i et stort omfang til at arbejde mere systematisk i den pædagogiske praksis, og til at de fælles refleksioner over det pædagogiske arbejde, bliver mere eksplicitte. Greve kommune har i november 2015 fået en Dagtilbudspolitik, indeholdende fem temaer: Trivsel og sundhed Leg og læring Plads til forskellighed Sammenhæng i børns liv Forældresamarbejde Disse temaer vil indgå i de Pædagogiske Læreplaner, som en del af vores praksis og som en rød tråd gennem vores arbejde. For yderliger beskrivelse af Temaerne se evt Greve kommunes hjemmeside eller på Børneintra. I Karlsvognen har vi stor glæde af at dele viden med hinanden på tværs af institutionerne, og kan se at en fælles platform styrker vores faglige diskussioner. Det er vigtigt at der er et lokalt ejerskab til PLPén, og forældre/bestyrelsen vil være bekendt med, og inddraget i de tanker, overvejelser og faglige refleksioner, der ligger bag den pædagogiske praksis. God læselyst. Illustration 1

4 1.2 Værdier Områdets fastsatte værdier

5 Vores overordnede fælles værdier er følgende: Med udgangspunkt i Greve kommunes værdi: Vi er en kommune, beskrives dette hos os, således: Vi tager udgangspunkt i det enkelte individ. - Det betyder bl.a. at hvert barn, forældre og medarbejder er forskellige, og har forskellige kompetencer og ressourcer. Fællesskab. - Vi vægter fællesskabet højt. Vi lægger vægt på, at indgå i et fællesskab med andre. Her kommer empati og solidaritet i spil, og evnen til, i et vist omfang, at tilsidesætte egne behov, for en højere sags tjeneste. For det enkelte barn gælder det, at de skal føle at de er en vigtig del af et fællesskab, og bidrager her til, i kraft af de kompetencer og ressourcer det enkelte barn har, og i kraft af de kompetencer og ressourcer der er i fællesskabet. Med udgangspunkt i Greve kommunes værdi: Vi er ambitiøse, beskrives dette hos os, således: Ambitiøse. - Vi vil gerne være de bedste til vores fag, og skabe de bedste rammer og betingelser for medarbejdere og børn. Både børn og voksne skal være den bedste udgave af sig selv, og vi tager afsæt i en ressourcetilgang. Her tænkes uddannelse og kompetenceudvikling og de bedste læringsmiljøer for børnene. Med udgangspunkt i Greve kommunes værdi: Vi tager ansvar, beskrives dette hos os, således: Vi er anerkendende i vores tilgang til andre mennesker. - Vi er alle som mennesker, forskellige, og oplever verden forskelligt. Det er en menneskeret. Ved uenigheder blandt voksne, vil dialog, nysgerrighed og interesse i et andet perspektiv, være vejen frem, for gensidig forståelse. I forbindelse med børn der f.eks. slår, vil handlingen ikke anerkendes, men vi vil søge at finde ud af, hvorfor barnet slår/bider etc. Forskellighed bidrager til udvikling. - Vi lægger stor vægt på, at vi er forskellige, og dermed kan bidrage og bibringe hinanden nye perspektiver og handlemuligheder. Vi værdsætter diversitet og de mange forskellige mennesker der er i vores bestyrelser. Vi er med til at udvikle tilbuddene til børn med særlige behov, og arbejde inkluderende, så alle oplever mulighed for at indgå i det store fællesskab.

6 1.3 Pædagogiske principper Områdets fastsatte pædagogiske principper 1. Princip: At vi støtter udviklingen af barnets selvværd 2. Princip: At have medbestemmelse 3. Princip: At udvikle gode sociale færdigheder 4. Princip: At kunne indgå i et fællesskab, og kunne se situationer udfra forskellige pespektiver, og alle er lige meget værd 5. Princip: At tænke sammenhængende om barnet, og hele dets liv 6. Princip: At have et tæt bestyrelsessamarbejde, forældresamarbejde og familieinddragelse 7. Princip: At være autentiske voksne der drager omsorg for det enkelte barn 8. Princip: At støtte barnets læring i alle hverdagssituationer Dagtilbuddets principper 1. Princip: Nærvær, knus og kram samt anerkendelse og opmærksomhed på det enkelte barn giver rolige og tillidsfulde børn. 2. Princip: Vi møder børnene, hvor de er og anerkender deres følelser og behov for, at deltage. 3. Princip: Vi støtter det enkelte barn i at opleve tillid og tryghed i relationen til de andre børn og til de voksne. 4. Princip: Jvf. punkt Princip: Vi har en åben og anerkendende dialog med forældrene og bliver informeret om ændringer i barnets liv, som kan medvirke ændringer i barnets adfærd. 6. Princip: Vi har et godt forældresamarbejde med gensidig respekt og god daglig kommunikation. 7. Princip: Vi styrker og udvikler det sociale samspil mellem barn/barn og barn og barn/voksen i vuggestuen og derved skaber vi trygge og forudsigelige rammer, ved at tage udgangspunkt i børnenes leg. 8. Princip: Vi skaber læringsmiljø hvor det enkelte barn udfordres og tilegner sig kompetencer. 1.4 Læringsforståelse Områdets fastsatte læringsforståelse

7 Hvad forstår vi ved "Læring": I dagtilbud, når vi taler om børn i 0-6 års alderen, forstår vi læring som en forandringsprogces, der udvikler barnets kompetencer, f.eks ny viden, selvindsigt eller færdigheder. Læring foregår hele tiden og er overalt: I vores daglige rutiner, i planlagte voksenstyrede aktiviteter og ikke mindst i den frie leg, hvor børnene selv sætter dagsordenen og indholdet. Børn udvikler sig/lærer hele tiden, og tilegner sig løbende nye kompetencer. Disse kompetencer, nye viden og færdigheder skal afprøves og bearbejdes. Børn lærer når de leger. I legen læres vigtige sociale kompetencer så som at vente, dele, forhandle, løse konflikter m.v. I den pædagogiske praksis, både den voksenstyrede og den frie selv-valgte leg, er der opmærksomhed omkring at børnene har forskellige præferencer for læring og udvikling. Nogle børn kan lide at lege vildt, og har brug for meget plads, andre er mere stille. Nogle har brug for at se ting, andre for at føle, høre eller lugte, og andre igen gennem bevægelse. Det er det pædagogiske personales opgave at sørge for at alle områder så vidt muligt tilgodeses, i tilrettelæggelsen af det bedste læringmiljø for børnene. Det pædagogiske personale har opmærksomhed omkring, hvilken position de indtager i forhold til børnenes udvikling/læring. Vi taler om "de tre læringsrum": 1.Den voksne går foran barnet (bestemmer indhold af aktivitet/voksenstyret, f.eks en sangleg), 2.ved siden af barnet (støtte i aktiviteten, f.eks. viser fagter i sanglegen) eller 3.bagved barnet (den selv valgte aktivitet,f.eks. børnene vælger selv sang og fagter). Børnenes læring tilegnes bedst, når de mødes med åbenhed, nysgerrighed og alderssvarende/udviklingsmæssige udfordringer. Derfor har børn brug for, og krav på engagerede voksne, der er nærværende, som udviser ansvarlighed, og som børnene kan styre efter og lade sig inspirere af, hvis de har brug for støtte eller vejledning i deres læring/udvikling. Det pædagogiske personale skal sørge for at børnene har mulighed for at fordybe sig i egen leg og at præsentere børnene for nye ting. De skal se hvad der optager børnene og støtte og opmuntre børnene i at følge egne initiativer og interesser. Når vi arbejder inkluderende indebærer det at vi er indstillet på at undersøge om vores praksis muliggøre deltagelse af alle, både børn og voksne, samtidig med en accept af, at tænke anderledes om almenpædagogikken og praksis i instituitionen. Ansvaret for børns læringudvikling foregår i tæt samarbejde med forældrene, sammen er vi ansvarlige for børnenes læring bliver så optimal og god som muligt. Dagtilbuddets læringsforståelse I Lillebos vuggestue har vi fokus på det enkelte barns personlige udvikling. Vi følger barnets trivsel, sundhed og udvikling på nært hold. De voksnes rolle har stor betydning for, hvordan barnets dannelsesproces forløber, og de voksne er medvirkende til at skabe et grundlæggende følelsesmæssigt fundament for det enkelte barn. Børn udvikler deres personlighed gennem aktiv deltagelse i leg og andre sociale fælleskaber, såvel i deres familier, som udenfor familien. Derfor er det vigtigt, at de voksne i vuggestuen har stor indsigt i det enkelte barn, da det er med til at danne grundlag for barnets forudsætning for læring. Illustration 2

8

9 2 GENERELLE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANSTEMAER 2.1 DE OVERORDNEDE LÆRINGSMÅL Områdets fastsatte overordnede læringsmål: Alsidig Personlig udvikling: Barnet støttes i at mærke egne behov og forstå sig selv. Kende til måden det selv reagerer på i forskellige situationer, og mærke egne grænser, ønsker og kunne sige til og fra (relaterer sig til alle fem temaer i DTP). Sociale kompetencer: Barnet skal have mulighed for at være en del af et fællesskab, få udviklet deres empatiske kompetence og lære at afkode de sociale spilleregler der finder sted mellem mennesker (relaterer sig i særlig grad til tema 1,2 og 3 i DTP). Sproglig udvikling: Barnet støttes i at bruge sproget på mange forskellige måder. (Relaterer sig til tema 2 og 5). Krop og bevægelse: Barnet skal have mulighed for at bevæge sig og udfolde sig fysisk og dermed bane veje for at udforske, afprøve, nyde og forstå sig selv, både fysisk og mentalt (Relaterer sig særligt til tema 1, 2 og 3 i DTP). Naturen og naturfænomener: Barnet skal have naturoplevelser, der bidrager både til den følelsesmæssig, mentale og fysiske udvikling. Naturen bruges som eksperimentarium og legerum så det danner grundlag for en varig interesse, respekt og ansvarlighed (Relaterer sig til tema 1 og 2). Kulturelle udtryksformer og værdier: Barnet stifter bekendtskab med forskellige kulturer og andre måder at leve og præsenteres for forskellige udtryksformer (Relaterer sig til tema 3, 4 og 5 i DTP). Dagtilbuddets overordnede læringsmål: Alsidig personlig udvikling, Sociale Kompetencer, Sproglig udvikling: Vi møder børnene hvor de er og anerkender deres følelser og behov. Vi støtter, opmuntre of fremhæver succeser med "High Five". Vi arbejder med at gøre det store vuggestuebarn så selvhjulpen som muligt, inden overgangen til børnehave. Vi skaber læringsmiljø, hvor det enkelte barn udfordres og tilegner sig handlekomtepencer. Vi har fokus på at lære børnene at aflæse hinandens mimik og kropssprog. Vi gør brug af kommunens tilbud fx.højtlæsning på bibliotek, julegudstjeneste i kirken, ser film på biblioteket m.m.

10 2.2 ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR BØRN MED SÆRLIGE BEHOV Områdets fastsatte læringsmål for børn med særlige behov: Alsidig personlig udvikling: Støtte barnet i at forstå sig selv, og kunne give udtryk for følelser, ønsker og behov, samt glæde og vrede. I særlig grad varetage udviklingen af barnets selvværd, så det føler sig værdsat på lige fod med andre. Sociale kompetencer: Barnet skal have mulighed for at indgå i sociale relationer og fællesskaber, således barnet oplever at det har en betydning. Sproglig udvikling: Barnet støttes i at kunne udtrykke sig verbalt, i forhold til følelser, ønsker og behov. Krop og bevægelse: Barnet skal have mulighed for at bevæge sig og udfolde sig fysisk og dermed bane veje for at udforske, afprøve, nyde og forstå sig selv, både fysisk og mentalt. Vi har særlig opmærksomhed på de fysiske rammer i forhold til børn med særlige behov. Naturen og naturfænomener: Barnet skal have naturoplevelser, der bidrager både til den følelsesmæssig, mentale og fysiske udvikling. Naturen bruges som eksperimentarium og legerum så det danner grundlag for en varig interesse, respekt og ansvarlighed. Kulturelle udtryksformer og værdier: Barnet stifter bekendtskab med forskellige kulturer og andre måder at leve og præsenteres for forskellige udtryksformer. 2.3 ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR METODER OG AKTIVITETER TIL INKLUSION Områdets fastsatte metoder og aktiviteter til inklusion: Vi tilrettelægger det inkluderende arbejde med børn med særlige behov, efter de individuelle udfordringer/behov det enkelte barn måtte have. Nogle vil have glæde af at kunne trække sig tilbage og have en "stille-stund" andre kan have brug for at indgå i en-til-en relation i en tid. Vi tager udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer og synliggør det. Vi kan opleve at børn med særlige behov kan have særlig glæde af en god forberedelse af de aktiviteter vi laver, da forudsigeligheden kan være medvirkende til at skabe tryghed for barnet. Vi indretter vores fysiske og psykiske rum, efter behov i den samlede børnegruppe. Dagtilbuddets metoder og aktiviteter til inklusion:

11 I vuggestuen ønsker vi at give alle børn lige muligheder for, at udvikle sig optimalt under de vilkår og forhold, som hverdagen byder. Det betyder, at vi vurderer hvert enkelt barn og forsøger, at udfordre barnet udfra dets behov og kompetencer. Vi har en tæt dialog med børnenes forældre og taler anerkendende og åbent omkring de børn, som viser tegn på, at have særlige behov. 2.4 ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR SPROGINDSATSEN Områdets fastsatte overordnede sprogindsats: I alle institutioner er der sprogansvarlige, der sikrer fokus på det daglige arbejde med de sproglige kompetencer. I udvikling af det gode sprog, har vi fokus på den daglige kontakt der finder sted hele tiden. Den sproglige udvikling foregår i høj grad i alle hverdagsaktiviter. Derfor er det vigtigt at give tid til at lade barnet udtrykke sig, og ikke skynde på det, eller rette hvis noget er forkert, men i stedet benævne det rigtige. De voksne er rollemodeller for et godt sprog. 4 af Karlsvognens institutioner er med i "Styrk Sproget", et landsdækkende indsatsområde, et projekt der har til formål at løfte den sproglige faglighed, særlig i forhold til fler-sprogede børn. Dette projekt skal snart evalueres og afsluttes. Arbejdet med det videre forløb vil fortsætte. Vi benytter os af Greve kommunes talepædagoger og ressourcepædagoger. Dagtilbuddets sprogindsats: Vi gør børnene nysgerrige og interesserede i forskellige former for kommunikation som f.eks.højtlæsning, rim og remser, sang og musik. Vi sætter ord på mange ting, følelser og begreber. Vi synger mange sange og gentager dem ofte, så børnene lærer dem at kende og efterhånden kan synge med. Vi bruger Ipad til f.eks.at se på dyr, høre ordet og høre hvad dyrene siger. Vi spiller vendespil - benævner det vi ser, ordet gentages mange gange. Vi læser ud fra metoden "Dialogisk læsning" - Månedens bog. Vi går på biblioteket og får højtlæsning af en bibliotekar. Vi, voksne er på gulvet, aktive i børnenes leg og understøtter sproget. 2.5 ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG Områdets fastsatte arbejde med overgange:

12 Målet er: At skabe tryghed for børnene og forældrene ved overgangen. At overlevere vigtige oplysninger, med henblik på at det enkelte barns særegenhed og liv. At vi tænker børnene holistisk (det hele barn/menneske - 24/7, - ikke kun institutionstid, altså hele dagen). At stifte bekendtskab med, hvordan den nye verden er, som barnet skal indtræde i. At der er god og tæt dialog med de nye primære voksne. At der er åbenhed og imødekommenhed overfor besøg både i dagtilbud og skole. Vi benytter Greve kommunes "Dialog-profil" i forbindelse med overgange fra vuggestue til børnehave, og fra børnehave til SFO. Forældrene inviteres til at udfylde dialogprofilen, som kvalificerer vores samtaler om børnene. Det sikre at væsentlige og relevante oplysninger videregives til nye omsorgspersoner, efter aftale med forældrene. Dagtilbuddets arbejde med overgange og sammenhæng: Vi holder et møde med børnehaven ca. 1 måned før at det store vuggestuebarn skal starte i børnehave, for at planlægge struktureret, hvordan overgangen skal være mellem vuggestue og børnehave. Forældrene bliver derefter involveret og vi får en dialog omkring deres rolle og vores rolle i skiftet. 2.6 METODER OG AKTIVITETER I ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG Områdets fastsatte metoder og aktiviteter for arbejdet med overgange og sammenhæng: Vi har velkomstbreve/folder, som formidles til forældre når deres barn starter i institutionen. Vi formidler muligheden om at søge oplysninger via Børneintra, til forældre, så der kan indhentes viden om det nye sted. Vi søger viden om det nye sted, så der er mulighed for at benytte de metoder og eventuelt aktiviteter der arbejdes efter. Der er tæt kontakt til det nye sted barnet skal hen. Der aflægges besøg det nye sted, og andre gange inviteres nye primære voksne til at besøge barnet i dets trygge /vante omgivelser. Vi målretter aktiviteterne i instituionerne, så barnet får den bedste forberedelse til at kunne indgå i det nye miljø. Alle steder holdes der overleveringssamtaler, med forældrenes accept, bl.a. med udgangspunkt i dialogprofilen. For at skabe sammenhæng i barnets liv, benyttes forskellige relevante metoder. Det kan bl.a. være i form af en fysisk mappe/bog/kuffert, men også i højere grad ved inddragelse af ny teknologi. Illustration 3

13

14 3 PRIORITERING, DOKUMENTATION OG EVALUERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 3.1 FAKTA OM INSTITUTIONEN Dagtilbuddets beskrivelse: Vi har 13 børn i alderen 2,8 år som den ældste og den yngste er 1,5 år. Vi har 1 barn, hvor mor har tjekkisk baggrund. Vi har 1 barn, hvor mor har tyrkisk baggrund. Der er 3 personaler på stuen. 1 pædagog(sprogansvarlig) 2 pædagogmedhjælpere 3.2 PRIORITERING - LÆREPLANER Under udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner er følgende prioritering af de enkelte læreplanstemaer angivet: Fordeling i % Alsidig personlig udvikling 20,0 Sociale kompetencer 20,0 Sproglig udvikling 20,0 Krop og bevægelse 10,0 Naturen og naturfænomener 15,0 Kulturelle udtryksformer og værdier 15,0 Kommentar De voksnes rolle har en stor betydning for hvordan barnets dannelsesproces forløber og de voksne er medvirkende til, at skabe et grundlæggende følelsesmæssigt fundament for det enkelte barn. Vi mener, at med at sætte ind omkring tryghed, tillid, nærhed og omsorg overfor vuggestuebørnene, skaber vi et solidt fundament for dem, så at de tør kaste sig ud og udfordre sig selv i andre sammenhænge..f.eks. i forhold til krop og bevægelse, men også at turde eksperimentere ude i naturen med, at holde insekter, dufte til fremmede dufte osv. Vi tror også, at vi kan medvirke til, at skabe en større tolerance overfor fremmede kulturer og kulturelle udtryksformer med tiden.

15 3.3 VÆRKTØJER TIL DOKUMENTATION Under udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner er det angivet, at følgende værktøjer særligt benyttes til dokumentation af arbejdet med læreplanerne: Læringshistorier Praksisfortællinger Foto Iagttagelser/observationer 3.4 METODER TIL EVALUERING I forbindelse med udarbejdelsen af læreplanerne er det angivet, at der er benyttet følgende metoder til at evaluere arbejdet med læreplanerne: LP SMTTE 3.5 DAGTILBUDDETS ANVENDELSE AF EVALUERING TIL UDVIKLING AF DEN PÆDAGOGISKE PRAKSIS I forbindelse med udarbejdelsen af læreplanerne er det angivet, hvordan evalueringer skal anvendes til udvikling af den pædagogiske praksis: Ved at evaluere på stuemøder/personalemøder og drøfte hvad virker og hvad tager vi med videre. Ved at anvende SMTTE model i de mål, vi sætter os og gennem den model, konstaterer hvad vi har succes med og hvad vi tager med videre. En ark af SMTTE modellen hænger på alle stuer, så ALT personale ved, hvordan dette evalueringsværktøj, skal anvendes i praksis. Illustration 4

16 4 MÅLSÆTNINGER FOR DE ENKELTE LÆREPLANSTEMAER 4.1 ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med alsidig personlig udvikling angivet: I Lillebo vuggestue har vi fokus på det enkelte barns personlige udvikling. Vi følger barnets trivsel, sundhed og udvikling på nær hold. De voksnes rolle har stor betydning for, hvordan barnets dannelsesproces forløber, og de voksne er medvirkende til at skabe et grundlæggende følelsesmæssigt fundament for det enkelte barn. Børn udvikler deres personlighed gennem aktiv deltagelse i leg og andre sociale fælleskaber, såvel i deres familie, som udenfor familien. Derfor er det vigtigt, at de voksne i vuggestuen har stor indsigt i det enkelte barn, da dette er med til at danne grundlag for barnets forudsætning for læring. MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende overordnede mål for arbejdet med alsidig personlig udvikling angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: Det er vores mål, at se børnene udvikle sig til selvstændige og sociale børn, som får lov til at udtrykke sig og blive hørt allerede på et meget tidligt stadie. Vi ønsker, at børnene får en tryg og sikker base, hvor de med udgangspunkt i det stadie de befinder sig på, kan udvikle sig optimalt.at personalet anerkender børnenes følelser og behov og er nysgerrige på det enkelte barn. At personalet er nærværende, møder børnene hvor de er og skaber forudsigelighed og trygge rammer for dem. Det er vores mål, at børnene lære at mærke egne grænser og lære at tackle de mange følelser, der opstår i et fælleskab og de udfordringer barnet møder. Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: Barnet føler sig tryg, har ro og harmoni i sin personlighed. 2. Tegn: Barnet er motiveret og opsøger nye udfordringer på egne hånd. 3. Tegn: Vi ser et trygt barn som udvikler sig, bevæger sig nysgerrigt og undersøgende rundt. 4. Tegn: Barnet udvikler sig følelsemæssigt, socialt og sprogligt. 5. Tegn: Barnet føler sig anerkendt og vi opnår tæt kontakt. 6. Tegn: Vi ser at barnet udviser empati og omsorg for andre. 7. Tegn: Vi ser at barnet viser glæde, samhørighed, tillidsfuld kontakt og at det enkelte barn er en del af fælleskabet. TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med alsidig personlig udvikling angivet: 1. Tiltag: Vi møder børnene hvor de er og anerkender deres følelser og behov. 2. Tiltag: Vi støtter, opmuntre og fremhæver succeser med High Five. Vi arbejder på at gøre det store vuggestuebarn så selvhjulpen som muligt, inden overgangen til børnehave.

17 3. Tiltag: Vi styrker og udvikler det socale samspil mellem barn/barn og barn/voksen i vuggestuen, og derved skaber vi trygge og forudsigelige rammer, ved at tage udgangspunkt i børnenes leg. 4. Tiltag: Vi følger barnets "spor"på f.eks.ture og ved det, der optager barnet. 5. Tiltag: Vi skaber læringsmiljø hvor det enkelte barn udfordres og tilegner sig kompetencer. 6. Tiltag: Vi har fokus på at lære børnene at aflæse hinandens mimik og kropssprog. 7. Tiltag: Vi ser det enkelte barn i fælleskabet og alver aktiviteter der giver gode oplevelser. 4.2 SOCIALE KOMPETENCER SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med sociale kompetencer angivet: I Lillebo ønsker vi, at børnene oplever at være en del af et større fælleskab, hvor alle børn anerkendes og respekteres, som de personer de. Det er vigtigt, at børnene oplever tryghed, tillid og forudsigelighed, i relation til både voksne som med de andre børn i vuggestuen som børnehaven. Det er de voksnes opgave at skabe nogle pædagogiske rammer, som er præget af et tæt samspil mellem børnene. Børnene skal opmuntres og inddrages til at være små aktive deltagere i vuggestuens fælleskab. De voksne skal være positive og anerkendende rollemodeller, så børnene herigennem ser og aflæser en god og forbilledlig social adfærd. MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende overordnede mål for arbejdet med sociale kompetencer angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: Oplever at opnå og udvikle sociale relationer, om gør at det føler sig som en del af fælleskabet i vuggestuen. Oplever tryghed og tillid både til hinanden og til de voksne. Indgår og er deltagende i fælleskabet. Får en følelse af sammenhørighed. Bliver set, hørt og anerkendt. Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: Børnene leger med hinanden og deres legekompetencer udvikles. 2. Tegn: At børnene begynder via legen og vuggestuens dagligdag at lære de sociale spilleregler i praksis. 3. Tegn: Børnene viser en begyndende omsorg for hinanden, trøster hinanden, deler legetøj og påbegynder rollelege 4. Tegn: At børnene giver udtryk for deres sociale og følelsesmæssige behov, ved f.eks.at sige fra "STOP" eller invitere andre børn med til leg. 5. Tegn: Børnene kan indgå socialt i små og store grupper på stuen og tværs af Lillebo (når vi f.eks.deltager i aktiviteter sammen emd børnehaven. 6. Tegn: Børnene viser tegn på at kopiere den gode omgangstone i huset. 7. Tegn: Personalet er engagerede og opmærksomme på hvad de ser og evaluerer på tegnene. Derved udvikler de til stadighed deres rolle i forhold til at understøtte børnene i deres leg - og deres sociale kompetencer som helhed

18 TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med sociale kompetencer angivet: 1. Tiltag: At vi tager udgangspunkt i det enkelte barn og dets livsbetingelser. 2. Tiltag: At vi støtter det enkelte barn i at opleve tillid og tryghed i relationen til de andre børn og til de voksne. 3. Tiltag: At vi er nærværende voskne, som er med til at skabe en forudsigelig hverdag for det enkelte barn, samt er støttende i barnets leg. 4. Tiltag: At vi tager barnets reaktioner alvorligt, ved at vise det omsorg og respekt f.eks. ved at være i øjenhøjde med barnet, lytte og forsøge at forstå barnets intentioner, og samtale med barnet i en respektfuld omgangstone. 5. Tiltag: At vi udfordrer barnets sociale kompetencer, ved at barnet indgår i forskellige gruppeaktiviteter i større og mindre grupper. Vi deler børnene op i mindre grupper ved f.eks.ture, hønsepasning og når vi laver sprogstimulering(spil/dialogisk læsning/og ved kreative aktiviteter) 4.3 SPROGLIG UDVIKLING SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med sproglig udvikling angivet: Sproget har en stor betydning for børns fælleskab og samvær. Sproget giver børnene en helt ny opfattelse af dem selv og den verden de lever i. I vuggestuen er vores pædagogiske miljø tilrettelagt således, at sproget bliver inddraget i alle vores daglige aktiviteter. Personalet støtter børnene i deres sproglige udvikling, ved at være nærværende, ved at lytte til barnet og ved at have daglig dialog, som er vigtig for barnets fremtidige sproglige udvikling. Vi har fokus på at "læse" andet barns signaler og derved bruge sit sprog - sige "Nej"- at kunne sige fra. Vi er opmærksomme på, at barnets alsidige og nuancerede begrebsudvikling og voksnes respons på barnets henvendelser er afgørende for barnets nysgerrighed og lyst til, at bruge sproget og lære sig nyt. MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende overordnede mål for arbejdet med sproglig udvikling angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: At børnene får mulighed for at udvikle deres sprog gennem talesprog og kropssprog. At der skabes rammer for børnenes sprog og at det udvikles. At børnenes sprog udvikles gennem alle vores hverdagsaktiviteter. At støtte og udvide børnenes sprog i deres legekultur. At give børnene lyst til at lege med sproget. At børnene kan udtrykke sig via deres sprog. At personalet er bevidste om deres sprogbrug. Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: At børnene genkender lege, sange historier og de farver vi benævner.

19 2. Tegn: At børnene kan synge og sige rim/remser. 3. Tegn: At børnene kan sætte ord på følelser og handlinger. 4. Tegn: At børnene leger med sproget. 5. Tegn: At børnene får en større begrebsverden og sætter ord på hverdagen - udvider sit ordforråd. 6. Tegn: At børnene bruger sproget i deres lege, genfortæller historier og synger "vores" sange TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med sproglig udvikling angivet: 1. Tiltag: Vi gør børnene nysgerrige og interesseret i forskellige former for kommunikation som f.eks.højtlæsning,rim og remser, sang og musik. 2. Tiltag: At vi sætter ord på ting, følelser og begreber. 3. Tiltag: Vi synger mange sange og gentager dem ofte, så børnene lærer dem at kende og efterhånden kan synge med. 4. Tiltag: Vi bruger Ipad til f.eks.at se på dyr, høre ordet, og høre hvad dyrene siger. 5. Tiltag: Vi spiller vendespil - benævner det vi ser, ordet gentages mange gange. 6. Tiltag: Vi læser ud fra metoden "Dialogisk Læsning" - Månedens bog. 7. Tiltag: Vi går på biblioteket og får højtlæsning af en bibliotekar. 8. Tiltag: Vi voksne er på gulvet, aktive i børnenes leg og understøtter sproget. 4.4 KROP OG BEVÆGELSE SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med krop og bevægelse angivet: Vuggestuebørn møder og forstår deres verden via deres sanser og kropslige udfoldelser. I Lillebo vuggestue ser vi leg og bevægelser som en integreret del af vores hverdag, hvor vi har fokus på, at skabe et miljø, hvor børnene gennem målrettede aktiviteter og fri leg, får styrket deres sanser og bliver udfordret motorisk. MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende overordnede mål for arbejdet med krop og bevægelse angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: At barnet ved brug af kroppen udvikler sig aldersvarende både grov- og finmotorisk og der ved opnår en større grad af vedholdenhed og glæde. At børnene hver dag tilbydes fysiske aktiviteter. At børnene oplever glæde ved og forståelses for deres egen krop og oplever glæden ved at være i bevægelse. At børnene gennem leg sang/musik og bevægelse, får styrket deres kropsbevidsthed. At børnene oplever forskellige sanseindtryk og får tilbudt mange forskellige kropslige/motoriske aktiviteter. Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret:

20 1. Tegn: At børnene finder sjov og glæde ved fysiske aktiviteter og selv tager initiativ til fysiske lege. 2. Tegn: At vi ser aktive børn, som bruger og udfordrer deres krop, fin- og grovmotorisk. 3. Tegn: At børnene kender deres kropslige formåen og udvikler nye færdigheder motorisk. 4. Tegn: At børnene og de vosken ser og bruger udfoldelsesmulighederne på legepladsen, i Lillebos lokaler og i naturen. 5. Tegn: At børnene udviser glæde ved bevægelse. 6. Tegn: At børnene fravælger at sidde i klapvognen og helst vil gå selv, holde i hånd og løbe afsted - de mærker glæden når kroppen er i bevægelse. TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med krop og bevægelse angivet: 1. Tiltag: At de voskne er fysiske aktive med børnene og er motiverende igangsætter. 2. Tiltag: At vi hver uge har "sang og bevægelsesdag" hvor vi kravler, løber, hopper, danser, laver motorikbaner og bruger andre rekvisitter der motivere bevægelse 3. Tiltag: Vi er ude at gå mindst 1 gang om ugen - til stranden og nærmiljøets legepladser. 4. Tiltag: Vi bruger børnehavens legeplads til fysiske/sansemotoriske aktiviteter, som f.eks.at balancere på sandkasse kanten, går og kravler på bakker, forcerer ujævnt terræn, vipper, rutsjer og triller ned af bakker. 5. Tiltag: At vi har fokus på motorisk træning i hverdagen, ved hjælp af vippekegler, rullebræt, kravle op/ned, rulle rundt, hoppe og løb. 4.5 NATUR OG NATURFÆNOMENER SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med naturen og naturfænomener angivet: Naturoplevelser i barndommen er med til at bidrage til den følelsesmæssige, fysiske og mentale udvikling. Når børnene er i naturen, får de et stort spillerum, hvor de kan udvikle deres fantasi, sanser, leg og læring. Lillebo vuggestue ligger et dejligt sted, hvor der er mange muligheder for at opleve naturen på tæt hold. Lillebo har en stor udfordrende legplads og gode naturoplevelser i nærheden f.eks. standen, Trylleskoven og marken hvor der går får og sommeren. MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende overordnede mål for arbejdet med natur og naturfænomener angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: At skabe et miljø, hvor børnene har lyst til at udforske naturen gennem leg og aktiviteter. At børnene gennem forskellige oplevelser i udemiljøet får skærpet deres nysgerrighed og interesse for vejrforhold, årstider, dyr, planter m.m. At naturen inddrages som en naturlig del af børnenes hverdag. At børnene får respekt og forståelse for, at vi er en del af naturen og at vi skal passe på den. At børnene på skift medinddrages i hønsepasning.

21 Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: At personalet er motiverende igangsættere. 2. Tegn: At børnene er glade for, at komme ud i naturen uanset vejr og vind. 3. Tegn: At børnene er nysgerrige og gerne går på opdagelse i naturen 4. Tegn: At børnene tør udforske selv sig i naturen Tegn: Samle kastanjer, blomster og insekter. 6. Tegn: At børnene inddrager naturens materialer i deres leg(pinde, jord, vand, blade) TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med natur og naturfænomener angivet: 1. Tiltag: At vi er inspirerende nysgerrige voksne, der støtter børnene i at sanse, oplære og lære i naturen. 3. Tiltag: At vi besøger skov, strand, marken og børnehavens legeplads 4. Tiltag: Vi følger årstiderne skifte og taler om årstiderne og de muligheder naturen byder på gennem året. 5. Tiltag: At vi finder kastanjer, blade, kolger, dyr, insekter m.m. og studerer dem. 6. Tiltag: Børnene kan klappe og ae vores høns og hvordan skal de passes? 7. Tiltag: Samler æg sammen og tæller hvor mange, vi er heldige at få. 8. Tiltag: Vi lærer børnene om hønsepasning - hvilke mad skal de have? 4.6 KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med kulturelle udtryksformer og værdier angivet: Kultur er et udtryk for børn og voksnes forståelse af og tilgang til verden. Børn har en helt unik og fantasifuld måde at tolke verden på, men har samtidig brug for inspiration til at videreudvikle deres viden og fantasi. Kultur er en måde at forstå sig selv og verden på. Des flere kulturelle udtryksformer børn møder, jo bredere bliver deres syn på verden og på sig selv. I Lillebo s vuggestue, får børnene mulighed for at afprøve sig selv i forhold til mange forskellige udtryksformer og kulturelle traditioner. MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende overordnede mål for arbejdet med kulturelle udtryksformer og værdier angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: At børnene har mulighed for at deltage i mange forskellige kreative og kunstneriske aktiviteter, samt stifte bekendtskab med forskellige materialer, former og farver. At børnene gennem aktiviteter, kan lære om kultur og traditioner i vuggestuen at kende, samt føler sig som en del af et større fælleskab.

22 Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: At børnene er aktive og deltagende i skabende processer. 2. Tegn: At børnene er kreative på egne hånd. 3. Tegn: At børnene fortæller om de aktiviteter og oplevelser i vuggestuen, der betyder noget for dem. 4. Tegn: At børnene fordyber sig og begejstres når vi synger, spiller og f.eks.ser børnehavens musical. 5. Tegn: At børnene gennem ders leg viser, at de er inspirerede af de kulturelle tilbud de får i vuggestuen. 6. Tegn: At børnene fortæller om traditioner ved højtider f.eks., julemanden, påskeharen og fastelavnstønden. 7. Tegn: At vi ser glade og nysgerrige børn, der trygt deltager i forskellige aktiviteter og traditioner i vuggestuen. TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med kulturelle udtryksformer og værdier angivet: 1. Tiltag: At personaler skaber muligheder for, at børnene kan udfolde sig kreativt og kunstnerisk. 2. Tiltag: At børnene præsenteres for forskellige former for materiale som papir, farver, maling, lim osv. 3. Tiltag: At vi fejrer forskellige traditioner som fastelavn, påske, fødselsdage, jul m.m. 4. Tiltag: At vi afholder arrangementer som sommerfest, arbejdsdag, fødselsdage,forældrekaffe, blomsterdag. 5. Tiltag: Vi ser Luciaoptog og de musik- og teaterstykker som børnehaven præsenterer. 6. Tiltag: Vi gør brug af kommunens tilbud f.els.højtlæsning på bibliotek, julegudstjeneste og ser film på biblioteket. 7. Tiltag: Vi synger "Tak for mad" og godnat sang for børn, der sover inde. Illustration 5

23 5 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ SOM EN INTEGRERET DEL AF DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE 5.1 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ Under udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner er arbejdet med børnemiljøet beskrevet med følgende ord: Dagtilbuddets beskrivelse: Det fysiske børnemiljø:inde Vuggestuen er indrettet i lyse farver og alt er tilgængeligt for børnene og indrettet i børnehøjde, så børnene selv kan vælge deres legetøj, bøger m.m. Vuggestuen er delt op i 2 rum, som gør at vi kan fordele børnene ved eventuelle støj der måtte være. Vores belysning er tilpasset alle tider af døgnet - dæmpet til morgenstunden og kraftigt når der skal arbejdes med kreative projekter der kræver megen lys. Det psykiske børnemiljø: Vuggestuens børn er trygge og glade. Vi skaber forudsigelighed og faste rutiner - og derved kan vi mærke, høre og se børnene føler sig trygge ved det der skal ske i løbet af dagen. Nærvær, knus og kram samt anerkendelse og opmærksomhed på det enkelte barn, giver rolige og tillidsfulde børn. Vi kan høre og mærke på børnene at de trives, ved at vi sjældent oplever konflikter mellem børnene. Vi får ros for indretning, positiv og imødekommende stemning, trygge omgivelser, professionelt pædagogisk arbejde m.m. Vi har et godt forældresamarbejde med gensidig respekt og god daglig kommunikation. Vi får at vide at "vuggestuen er et rart sted at være med smilende, varm og imødekommende stemning" ARBEJDET MED BØRNEMILJØVURDERINGER Under udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner er anvendelsen af børnemiljøvurderinger til at skabe inkluderende læringsmiljøer beskrevet med følgende ord: Dagtilbuddets beskrivelse: Vi vil sørger for, at vores aktiviteter og læringsmiljøer bliver synlige for forældre, omverden og os selv som personalegruppe. Intranettet hvor vi skriver om dagens gang og pædagogiske aktiviteter den aktuelle dag. Daglig snak med forældrene. Fremvisning af børnenes kreative projekter i vuggestuens lokaler. Ved at anvende SMTTE modellen til alle overordnede pædagogiske temaer i årets løb. Evaluere på stuemøde og personalemøde.

24 6 AFSLUTNING Kontakt person Jane Leni Nielsen - pædagog i Lillebos vuggestue Kontakt person Tine Bertram Sandholt - barselsleder i Lillebo Dis.lillebo@greve.dk

25 Hjernen&Hjertet Hjernen&Hjertet er et IT-system, som Rambøll har udviklet til at understøtte arbejdet med udvikling og dokumentation af kvalitet i dagtilbud. Systemet hedder Hjernen&Hjertet, fordi det forener den logisk-rationelle hjerneaktivitet det er at måle og dokumentere kvalitet, med den hjerteaktivitet, det er at levere kvalitet i samværet med vores fælles børn. Hjernen&Hjertet samler oplysninger fra de pædagogiske læreplaner, oplysninger til pædagogisk tilsyn, Dialogprofiler til brug i forbindelse med forældresamtalerne og andre oplysninger om den pædagogiske kvalitet. Oplysninger fra alle disse forskellige dokumentationsopgaver, suppleret med kommunale nøgletal gør det muligt gennem Hjernen&Hjertet at give alle et bedre overblik over kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Du kan læse mere om Hjernen&Hjertet på hjemmesiden: 1