Greve Kommune. SANDRØJEL Selvejende PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Transkript

1 Greve Kommune SANDRØJEL Selvejende PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

2 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING Indledning Værdier Pædagogiske principper Læringsforståelse 6 2 GENERELLE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANSTEMAER DE OVERORDNEDE LÆRINGSMÅL ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR BØRN MED SÆRLIGE BEHOV ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR METODER OG AKTIVITETER TIL INKLUSION ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR SPROGINDSATSEN ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG METODER OG AKTIVITETER I ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG 10 3 PRIORITERING, DOKUMENTATION OG EVALUERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER FAKTA OM INSTITUTIONEN PRIORITERING - LÆREPLANER VÆRKTØJER TIL DOKUMENTATION METODER TIL EVALUERING DAGTILBUDDETS ANVENDELSE AF EVALUERING TIL UDVIKLING AF DEN PÆDAGOGISKE PRAKSIS 14 4 MÅLSÆTNINGER FOR DE ENKELTE LÆREPLANSTEMAER ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING SOCIALE KOMPETENCER SPROGLIG UDVIKLING KROP OG BEVÆGELSE NATUR OG NATURFÆNOMENER KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER 20 5 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ SOM EN INTEGRERET DEL AF DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ ARBEJDET MED BØRNEMILJØVURDERINGER 22 6 AFSLUTNING 23

3 1 INDLEDNING 1.1 Indledning Områdets fastsatte indledning Kære læser Velkommen til Karlsvognens Pædagogiske Lære Plan (PLP). Dette er en overordnet og fælles Pædagogisk Lære Plan for Karlsvognens institutioner, hvor de overordnede værdier, principper, læringsforståelse og - mål er beskrevet. Den Pædagogiske Lære Plan er et vigtigt arbejdsredskab for institutionerne. Den bruges i et stort omfang til at arbejde mere systematisk i den pædagogiske praksis, og til at de fælles refleksioner over det pædagogiske arbejde, bliver mere eksplicitte. Greve kommune har i november 2015 fået en Dagtilbudspolitik, indeholdende fem temaer: Trivsel og sundhed Leg og læring Plads til forskellighed Sammenhæng i børns liv Forældresamarbejde Disse temaer vil indgå i de Pædagogiske Læreplaner, som en del af vores praksis og som en rød tråd gennem vores arbejde. For yderliger beskrivelse af Temaerne se evt Greve kommunes hjemmeside eller på Børneintra. I Karlsvognen har vi stor glæde af at dele viden med hinanden på tværs af institutionerne, og kan se at en fælles platform styrker vores faglige diskussioner. Det er vigtigt at der er et lokalt ejerskab til PLPén, og forældre/bestyrelsen vil være bekendt med, og inddraget i de tanker, overvejelser og faglige refleksioner, der ligger bag den pædagogiske praksis. God læselyst. Illustration 1

4 1.2 Værdier Områdets fastsatte værdier

5 Vores overordnede fælles værdier er følgende: Med udgangspunkt i Greve kommunes værdi: Vi er en kommune, beskrives dette hos os, således: Vi tager udgangspunkt i det enkelte individ. - Det betyder bl.a. at hvert barn, forældre og medarbejder er forskellige, og har forskellige kompetencer og ressourcer. Fællesskab. - Vi vægter fællesskabet højt. Vi lægger vægt på, at indgå i et fællesskab med andre. Her kommer empati og solidaritet i spil, og evnen til, i et vist omfang, at tilsidesætte egne behov, for en højere sags tjeneste. For det enkelte barn gælder det, at de skal føle at de er en vigtig del af et fællesskab, og bidrager her til, i kraft af de kompetencer og ressourcer det enkelte barn har, og i kraft af de kompetencer og ressourcer der er i fællesskabet. Med udgangspunkt i Greve kommunes værdi: Vi er ambitiøse, beskrives dette hos os, således: Ambitiøse. - Vi vil gerne være de bedste til vores fag, og skabe de bedste rammer og betingelser for medarbejdere og børn. Både børn og voksne skal være den bedste udgave af sig selv, og vi tager afsæt i en ressourcetilgang. Her tænkes uddannelse og kompetenceudvikling og de bedste læringsmiljøer for børnene. Med udgangspunkt i Greve kommunes værdi: Vi tager ansvar, beskrives dette hos os, således: Vi er anerkendende i vores tilgang til andre mennesker. - Vi er alle som mennesker, forskellige, og oplever verden forskelligt. Det er en menneskeret. Ved uenigheder blandt voksne, vil dialog, nysgerrighed og interesse i et andet perspektiv, være vejen frem, for gensidig forståelse. I forbindelse med børn der f.eks. slår, vil handlingen ikke anerkendes, men vi vil søge at finde ud af, hvorfor barnet slår/bider etc. Forskellighed bidrager til udvikling. - Vi lægger stor vægt på, at vi er forskellige, og dermed kan bidrage og bibringe hinanden nye perspektiver og handlemuligheder. Vi værdsætter diversitet og de mange forskellige mennesker der er i vores bestyrelser. Vi er med til at udvikle tilbuddene til børn med særlige behov, og arbejde inkluderende, så alle oplever mulighed for at indgå i det store fællesskab.

6 1.3 Pædagogiske principper Områdets fastsatte pædagogiske principper 1. Princip: At vi støtter udviklingen af barnets selvværd 2. Princip: At have medbestemmelse 3. Princip: At udvikle gode sociale færdigheder 4. Princip: At kunne indgå i et fællesskab, og kunne se situationer udfra forskellige pespektiver, og alle er lige meget værd 5. Princip: At tænke sammenhængende om barnet, og hele dets liv 6. Princip: At have et tæt bestyrelsessamarbejde, forældresamarbejde og familieinddragelse 7. Princip: At være autentiske voksne der drager omsorg for det enkelte barn 8. Princip: At støtte barnets læring i alle hverdagssituationer 1.4 Læringsforståelse Områdets fastsatte læringsforståelse Hvad forstår vi ved "Læring": I dagtilbud, når vi taler om børn i 0-6 års alderen, forstår vi læring som en forandringsprogces, der udvikler barnets kompetencer, f.eks ny viden, selvindsigt eller færdigheder. Læring foregår hele tiden og er overalt: I vores daglige rutiner, i planlagte voksenstyrede aktiviteter og ikke mindst i den frie leg, hvor børnene selv sætter dagsordenen og indholdet. Børn udvikler sig/lærer hele tiden, og tilegner sig løbende nye kompetencer. Disse kompetencer, nye viden og færdigheder skal afprøves og bearbejdes. Børn lærer når de leger. I legen læres vigtige sociale kompetencer så som at vente, dele, forhandle, løse konflikter m.v. I den pædagogiske praksis, både den voksenstyrede og den frie selv-valgte leg, er der opmærksomhed omkring at børnene har forskellige præferencer for læring og udvikling. Nogle børn kan lide at lege vildt, og har brug for meget plads, andre er mere stille. Nogle har brug for at se ting, andre for at føle, høre eller lugte, og andre igen gennem bevægelse. Det er det pædagogiske personales opgave at sørge for at alle områder så vidt muligt tilgodeses, i tilrettelæggelsen af det bedste læringmiljø for børnene. Det pædagogiske personale har opmærksomhed omkring, hvilken position de indtager i forhold til børnenes udvikling/læring. Vi taler om "de tre læringsrum": 1.Den voksne går foran barnet (bestemmer indhold af aktivitet/voksenstyret, f.eks en sangleg), 2.ved siden af barnet (støtte i aktiviteten, f.eks. viser fagter i sanglegen) eller 3.bagved barnet (den selv valgte aktivitet,f.eks. børnene vælger selv sang og fagter). Børnenes læring tilegnes bedst, når de mødes med åbenhed, nysgerrighed og alderssvarende/udviklingsmæssige udfordringer. Derfor har børn brug for, og krav på engagerede voksne, der er nærværende, som udviser ansvarlighed, og som børnene kan styre efter og lade sig inspirere af, hvis de har brug for støtte eller vejledning i deres læring/udvikling. Det pædagogiske personale skal sørge for at børnene har mulighed for at fordybe sig i egen leg og at præsentere børnene for nye ting. De skal se hvad der optager børnene og støtte og opmuntre børnene i at følge egne initiativer og interesser. Når vi arbejder inkluderende indebærer det at vi er indstillet på at undersøge om vores praksis muliggøre deltagelse af alle, både børn og voksne, samtidig med en accept af, at tænke anderledes om almenpædagogikken og praksis i instituitionen. Ansvaret for børns læringudvikling foregår i tæt samarbejde med forældrene, sammen er vi ansvarlige for børnenes læring bliver så optimal og god som muligt.

7 Illustration 2

8 2 GENERELLE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANSTEMAER 2.1 DE OVERORDNEDE LÆRINGSMÅL Områdets fastsatte overordnede læringsmål: Alsidig Personlig udvikling: Barnet støttes i at mærke egne behov og forstå sig selv. Kende til måden det selv reagerer på i forskellige situationer, og mærke egne grænser, ønsker og kunne sige til og fra (relaterer sig til alle fem temaer i DTP). Sociale kompetencer: Barnet skal have mulighed for at være en del af et fællesskab, få udviklet deres empatiske kompetence og lære at afkode de sociale spilleregler der finder sted mellem mennesker (relaterer sig i særlig grad til tema 1,2 og 3 i DTP). Sproglig udvikling: Barnet støttes i at bruge sproget på mange forskellige måder. (Relaterer sig til tema 2 og 5). Krop og bevægelse: Barnet skal have mulighed for at bevæge sig og udfolde sig fysisk og dermed bane veje for at udforske, afprøve, nyde og forstå sig selv, både fysisk og mentalt (Relaterer sig særligt til tema 1, 2 og 3 i DTP). Naturen og naturfænomener: Barnet skal have naturoplevelser, der bidrager både til den følelsesmæssig, mentale og fysiske udvikling. Naturen bruges som eksperimentarium og legerum så det danner grundlag for en varig interesse, respekt og ansvarlighed (Relaterer sig til tema 1 og 2). Kulturelle udtryksformer og værdier: Barnet stifter bekendtskab med forskellige kulturer og andre måder at leve og præsenteres for forskellige udtryksformer (Relaterer sig til tema 3, 4 og 5 i DTP). 2.2 ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR BØRN MED SÆRLIGE BEHOV Områdets fastsatte læringsmål for børn med særlige behov:

9 Alsidig personlig udvikling: Støtte barnet i at forstå sig selv, og kunne give udtryk for følelser, ønsker og behov, samt glæde og vrede. I særlig grad varetage udviklingen af barnets selvværd, så det føler sig værdsat på lige fod med andre. Sociale kompetencer: Barnet skal have mulighed for at indgå i sociale relationer og fællesskaber, således barnet oplever at det har en betydning. Sproglig udvikling: Barnet støttes i at kunne udtrykke sig verbalt, i forhold til følelser, ønsker og behov. Krop og bevægelse: Barnet skal have mulighed for at bevæge sig og udfolde sig fysisk og dermed bane veje for at udforske, afprøve, nyde og forstå sig selv, både fysisk og mentalt. Vi har særlig opmærksomhed på de fysiske rammer i forhold til børn med særlige behov. Naturen og naturfænomener: Barnet skal have naturoplevelser, der bidrager både til den følelsesmæssig, mentale og fysiske udvikling. Naturen bruges som eksperimentarium og legerum så det danner grundlag for en varig interesse, respekt og ansvarlighed. Kulturelle udtryksformer og værdier: Barnet stifter bekendtskab med forskellige kulturer og andre måder at leve og præsenteres for forskellige udtryksformer. 2.3 ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR METODER OG AKTIVITETER TIL INKLUSION Områdets fastsatte metoder og aktiviteter til inklusion: Vi tilrettelægger det inkluderende arbejde med børn med særlige behov, efter de individuelle udfordringer/behov det enkelte barn måtte have. Nogle vil have glæde af at kunne trække sig tilbage og have en "stille-stund" andre kan have brug for at indgå i en-til-en relation i en tid. Vi tager udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer og synliggør det. Vi kan opleve at børn med særlige behov kan have særlig glæde af en god forberedelse af de aktiviteter vi laver, da forudsigeligheden kan være medvirkende til at skabe tryghed for barnet. Vi indretter vores fysiske og psykiske rum, efter behov i den samlede børnegruppe.

10 2.4 ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR SPROGINDSATSEN Områdets fastsatte overordnede sprogindsats: I alle institutioner er der sprogansvarlige, der sikrer fokus på det daglige arbejde med de sproglige kompetencer. I udvikling af det gode sprog, har vi fokus på den daglige kontakt der finder sted hele tiden. Den sproglige udvikling foregår i høj grad i alle hverdagsaktiviter. Derfor er det vigtigt at give tid til at lade barnet udtrykke sig, og ikke skynde på det, eller rette hvis noget er forkert, men i stedet benævne det rigtige. De voksne er rollemodeller for et godt sprog. 4 af Karlsvognens institutioner er med i "Styrk Sproget", et landsdækkende indsatsområde, et projekt der har til formål at løfte den sproglige faglighed, særlig i forhold til fler-sprogede børn. Dette projekt skal snart evalueres og afsluttes. Arbejdet med det videre forløb vil fortsætte. Vi benytter os af Greve kommunes talepædagoger og ressourcepædagoger. 2.5 ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG Områdets fastsatte arbejde med overgange: Målet er: At skabe tryghed for børnene og forældrene ved overgangen. At overlevere vigtige oplysninger, med henblik på at det enkelte barns særegenhed og liv. At vi tænker børnene holistisk (det hele barn/menneske - 24/7, - ikke kun institutionstid, altså hele dagen). At stifte bekendtskab med, hvordan den nye verden er, som barnet skal indtræde i. At der er god og tæt dialog med de nye primære voksne. At der er åbenhed og imødekommenhed overfor besøg både i dagtilbud og skole. Vi benytter Greve kommunes "Dialog-profil" i forbindelse med overgange fra vuggestue til børnehave, og fra børnehave til SFO. Forældrene inviteres til at udfylde dialogprofilen, som kvalificerer vores samtaler om børnene. Det sikre at væsentlige og relevante oplysninger videregives til nye omsorgspersoner, efter aftale med forældrene. 2.6 METODER OG AKTIVITETER I ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG Områdets fastsatte metoder og aktiviteter for arbejdet med overgange og sammenhæng:

11 Vi har velkomstbreve/folder, som formidles til forældre når deres barn starter i institutionen. Vi formidler muligheden om at søge oplysninger via Børneintra, til forældre, så der kan indhentes viden om det nye sted. Vi søger viden om det nye sted, så der er mulighed for at benytte de metoder og eventuelt aktiviteter der arbejdes efter. Der er tæt kontakt til det nye sted barnet skal hen. Der aflægges besøg det nye sted, og andre gange inviteres nye primære voksne til at besøge barnet i dets trygge /vante omgivelser. Vi målretter aktiviteterne i instituionerne, så barnet får den bedste forberedelse til at kunne indgå i det nye miljø. Alle steder holdes der overleveringssamtaler, med forældrenes accept, bl.a. med udgangspunkt i dialogprofilen. For at skabe sammenhæng i barnets liv, benyttes forskellige relevante metoder. Det kan bl.a. være i form af en fysisk mappe/bog/kuffert, men også i højere grad ved inddragelse af ny teknologi. Illustration 3

12 3 PRIORITERING, DOKUMENTATION OG EVALUERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 3.1 FAKTA OM INSTITUTIONEN Dagtilbuddets beskrivelse: Børnegården Sandrøjel er en integreret institution normeret til 53 enheder. Institutionen er beliggende i et roligt villakvarter i Greve Nord. Vi er en del af Karlsvognen, som er et fællesskab bestående af 6 selvejende institutioner. Vi har ca børn indskrevet. Børnene er aldersopdelt på tre stuer, Muslingerne 0-2 år, Krabberne 2-4 år og Søhestene 4-6 år. Institutionens størrelse gør, at alle børn og voksne kender hinanden, og det er med til at skabe en tryg hverdag for børnene, samt lette overgangene, når barnet skifter stue. Personalet består af 1 leder, 4 pædagoger, 1 PGU og 3 pædagogmedhjælpere samt en køkkenmedarbejder. Det pædagogiske personale er alle tilknyttet en stue, men arbejder også på tværs af stuerne. Vi har madordning, så alle børn får serveret frokost. Vi har fokus på et sundt måldtid med forskellige råvare, som tager udgangspunkt i årstidens grønt. Vi har det økologiske spisemærke i sølv. Det betyder, at de økologiske råvarer udgør % af det samlede råvare indkøb i Sandrøjel. Vi har børn med mange forskellige behov og kuturelle baggrunde, og derfor lægger vi stor vægt på at imødekomme disse. Fælles for alle vores børn er, at de har behov for at udvikle deres personlige og sociale kompetencer. Her lærer børnene, at vi er forskellige og har forskellige muligheder og kompetencer. Igennem anerkendende og respektfulde relationer oplever barnet, at det på forskellig vis kan være en del af et fællesskab også i de situationer, hvor barnet ikke er i stand til at imødekomme de krav, der bliver stillet til børn på samme alderstrin. Dermed oplever barnet, at blive inkluderet. Vi benytter os af de muligheder, der er stillet til rådighed i Greve kommune, som f.eks. ressourcepædagoger, tale - høre konsulenter og andre tværfaglige grupper. Det sker i tæt samarbejde med forældrene. 3.2 PRIORITERING - LÆREPLANER Under udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner er følgende prioritering af de enkelte læreplanstemaer angivet: Fordeling i % Alsidig personlig udvikling 15,0 Sociale kompetencer 15,0 Sproglig udvikling 15,0 Krop og bevægelse 15,0 Naturen og naturfænomener 20,0 Kulturelle udtryksformer og værdier 20,0 Kommentar

13 Alle læreplanstemaer bliver prioriteret højt, da de forskellige temaer bliver berørt dagligt igennem planlagte aktiviteter, daglige rutiner, når børnene leger sammen og i relationer til de andre børn og voksne. I efteråret 2016 og frem til sommeren 2017 vil vi have fokus på læreplanstemaet natur og naturfænomener. Vi har valgt dette tema, da vi i Karlsvognen har leaset en mini bus. Vi har bussen hver 6. uge, og her kan 7 børn komme ud på tur med to voksne. Bussen giver os bl.a. mulighed for, at komme ud i det fri, hvor vi kan opleve og udforske naturen sammen. Naturen er et godt lege-og læringsrum, hvor flere af læreplanstemaerne bliver berørt. De mindre grupper gør, at vi kan have et større fokus på det enkelte barn, nærværet mellem barn/voksen, relations arbejde og barnets læring/udvikling. Arbejdet i de mindre grupper er med til, at understøtte Tema 2 i Dagtilbudspolitikken (DTP) om Leg og læring. 3.3 VÆRKTØJER TIL DOKUMENTATION Under udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner er det angivet, at følgende værktøjer særligt benyttes til dokumentation af arbejdet med læreplanerne: Læringshistorier Praksisfortællinger Foto Video Iagttagelser/observationer Ugeplan 3.4 METODER TIL EVALUERING I forbindelse med udarbejdelsen af læreplanerne er det angivet, at der er benyttet følgende metoder til at evaluere arbejdet med læreplanerne: TRAS Kompetencehjulet SMTTE Læringshistorier Matrix Dialogprofil Handleplaner

14 3.5 DAGTILBUDDETS ANVENDELSE AF EVALUERING TIL UDVIKLING AF DEN PÆDAGOGISKE PRAKSIS I forbindelse med udarbejdelsen af læreplanerne er det angivet, hvordan evalueringer skal anvendes til udvikling af den pædagogiske praksis: Vi vil løbene evaluerer vores pædagogiske praksis på stuemøder og p-møder. Evalueringerne skal hjælpe os til, at reflektere og skabe dialog om vores praksis, således at vi kan videreudvikle den. Vi vil bruge evalueringen til, at se om vi har nået vores mål, og/eller hjælpe os til at holde fokus på de mål, vi har sat os. Den skal være med til, at give os et overblik over vores praksis, således at vi sikre, at der en sammenhæng mellem vores pædagogiske læreplan og Dagtilbudspolitikken. Illustration 4

15 4 MÅLSÆTNINGER FOR DE ENKELTE LÆREPLANSTEMAER 4.1 ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med alsidig personlig udvikling angivet: Det er vores opgave som voksne at sikre barnet de bedst mulige rammer for deres personlige udvikling. Det vil sige i trygge rammer med rummelige, nærværende og anerkendende voksne, som kan give dem hjælp og støtte til at: Udvikle deres selvværd, samt lære at udvise empati overfor andre børn og voksne. At de kan mærke egne og andres grænser, og samtidig fungere i et socialt fællesskab. At de lærer at håndtere de forskellige følelser der opstår i et fællesskab. Og at de oplever at de voksne er tilstede og hjælper dem til at løse en evt. konflikt. Børnene skal styrkes i at tage initiativer samt have medindflydelse og medbestemmelse på områder der er relevante i forhold til deres kompetencer og udvikling. At barnet har en tro på, at jeg kan og jeg vil gerne, og er det svært, så er der en voksen til at støtte op. Det er vores opgave, at skabe et læringsmiljø som er både inkluderende og anerkendende, så vi kan støtte og tilgodese børn med særlige behov. DTP: tema 1 og 3 kommer i spil her. MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende overordnede mål for arbejdet med alsidig personlig udvikling angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: Målet er: - at barnet får styrket dets selvværd og selvtillid i trygge og udviklende rammer. - at barnet skal opleve og føle sig værdsat af børn og voksne der omgiver dem. - at barnet er opmærkom på omgivelserne - at barnet kan spejle sig i de andre børn, og efterligne andre. - at barnet tager initiativ til kontakt med børn og voksne. - at barnet støttes i de udfordinger, som vi giver dem. Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: At barnet udviser tryghed og trivsel. 2. Tegn: At barent udviser tryghed til de voksne og trives i gruppen. 3. Tegn: At barnet begynder, at give udtryk for behov og følelser. 4. Tegn: At barnet deltager aktivt i samlingen, begynder at lave fagter til sange og synger med. 5. Tegn: At barnet viser glæde ved nye ting og nye oplevelser. 6. Tegn: At barnet udviser nysgerrighed og har lyst til at udforske verden

16 TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med alsidig personlig udvikling angivet: 1. Tiltag: At der arbejdes med primære voksne i den første tid, barnet er i institutionen 2. Tiltag: At barnet mødes af anerkendende, nærværende og omsorgsfulde voksne. 3. Tiltag: Sætter ord på handlinger, følelser og tanker. 4. Tiltag: Være opmærksom på at inddrage alle børn i samlingen 5. Tiltag: At vi giver os god tid til barnet, så vi kan støtter op om dagligdagens udfordringer. 6. Tiltag: At vi møder børnene positivt og ser deres "projekter". 4.2 SOCIALE KOMPETENCER SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med sociale kompetencer angivet: Det er i samspillet med andre mennesker, at vi udvikler vores sociale kompetencer. Derfor skal vi som voksne guide og støtte børnene i deres relationer, og skabe trygge rammer for samværet i gruppen. Det er vigtigt for et barn at være i et fællesskab med andre børn, at have begyndende relationer til andre børn, som man glæder sig til at se, når man kommer om morgenen, og kan lege med. Vi ser, at børn som bliver mødt af anerkendende og inkluderende voksne også selv har lettere ved at inkludere andre børn i legen/fællesskabet. Det er vores opgave som voksne, at støtte børnene i og lære dem at danne relationer. Vores arbejde med børnenes sociale kompetencer lægger sig op ad DTP tema 1 om trivsel og sundhed, der bl.a. har fokus på relationer og fælleskab. MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende overordnede mål for arbejdet med sociale kompetencer angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: Det er rigtig vigtigt, at børnene støttes i at indgå i anerkendende relationer gennem en positiv omgangstone og form. At barnet begynder, at kunne give udtryk for ønsker og behov enten med ord eller ved at vise det. At barnet så småt begynder, at kunne vente på tur og give plads til andre. Give barnet så god start som muligt i et nyt fællesskab, og indrages i lege/aktiviteter At de føler sig trygge i samværet, og oplever de er en del af fællesskabet. At de voksne er opmærksomme på børnenes relationer. Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: De trives og er trygge i gruppen. 2. Tegn: At de er en del af fællesskabet 3. Tegn: At børnene begynder at danne relationer. 4. Tegn: At børnene viser interesse og opmærksomhed overfor andre børn.

17 TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med sociale kompetencer angivet: 1. Tiltag: At de voksne er gode rollemodeller, som kan vise vejen i samværet. 2. Tiltag: Etablering af små legegrupper, hvor der tages hensyn til børnenes relationer, eller hvor de første nye venskaber kan opstå. 3. Tiltag: Give børnene trygge rammer, så der er mulighed for at skabe begyndende relationer til både børn og voksne. 4. Tiltag: At vente på tur f.eks under samling eller ved måltidet. 4.3 SPROGLIG UDVIKLING SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med sproglig udvikling angivet: Vi har i hverdagen mange aktiviteter som stimulerer barnets sproglige kompetencer. Det kan være sange med fagter, lege, gå ture, fortælle historier og brug af Ipad. Under de daglige gøremål kopierer børnene os, så det er rigtig vigtigt, at vi husker at sætte ord på vores handlinger og praktiske gøremål. Det er i denne alder børnene udvikler lysten til at kommunikere og skabe kontakt med kropssprog og et begyndende talesprog. Tillid og kontakt med de nære voksne er grundlaget for, at barnet kan udvikle sit sprog. Vi benytter enhver chance til at have kontakt, når vi skifter ble, når vi putter børn, tager dem op, osv. Vi holder daglig samling, hvor børnene selv vælger de sange, som vi synger. Vi bruger også piktogrammer til at tale ud fra. Her vil vi særligt have fokus på DTP tema 2 om "Leg og læring", der bl.a. lægger vægt på arbejdet med at fremme barnets sprog. MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende overordnede mål for arbejdet med sproglig udvikling angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: At barnet leger med lyde og ord. At barnet tager initiativ til at kontakte andre enten med kropssprog eller tale. At barnet begynder at sige korte sætninger. At barnet kan udtrykke behov og ønsker med ord, lyde eller kropssprog. Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: At barnet viser interesse for at deltage i aktiviterne. 2. Tegn: At barnet begynder at synge med og vise fagter. 3. Tegn: At barnet begynder at tager kontakt til andre. 4. Tegn: At barnet giver udtryk for følelser og behov. 5. Tegn: At barnet giver respons på kropssprog og det man siger og gør.

18 TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med sproglig udvikling angivet: 1. Tiltag: Fortsætte med samlingen, hvor der er fokus på sproget. 2. Tiltag: At der arbejdes med rim, remser og sanglege. 3. Tiltag: At der arbejdes i små grupper dagligt, hvor den nære kontakt er til stede. 4. Tiltag: At den voksne møder barnet anerkendende, giver barnet tid og plads til at fortælle eller vise. 5. Tiltag: At den voksne er opmærksom på at sætte ord på handlinger, tanker og er i dialog med barnet. 6. Tiltag: At der bruges piktogrammer til at understøtte det talte sprog 4.4 KROP OG BEVÆGELSE SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med krop og bevægelse angivet: Kroppen er barnets værktøj til at bevæge sig og sanse verden. Kroppen er et sammensat sansesystem som udgør fundamentet for barnets erfaring, viden og følelsesmæssige og sociale processer. Børnene udfordres gennem leg og aktiviteter. Til samling synges der med fagter, ligesom der ofte danses. Legen foregår på gulvet med plads til bevægelse og legepladsen benyttes ofte. Da de deler legeplads med børnehaven udfordres de tidligt på mange områder, og her er det vigtigt de lærer deres ressourcer og begrænsninger at kende. Der ofte ture i lokalområdet eller lidt længere ture med vores minibus, hvor børnene har mulighed for at styrke både sanser og motorik. Vi har fokus på kost og økologi, og børnene får dagligt sund og ernæringsrigtige måltider. Vi følger Greve Kommunes kostpolitik og fødevarestyrelsens anbefalinger. Vi ser en god sammenhæng mellem læreplanstemaet og DTP tema 1: Trivsel og Sundhed. MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende overordnede mål for arbejdet med krop og bevægelse angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: At børnene gennem fysisk aktivitet og leg lærer sin krop at kende At styrke børnenes fysiske sundhed bl.a. med fokus på bevægelse, ernæring og hygiejne. At børnene lærer kroppens muligheder og begræsninger at kende. at børnene bruger deres sanser, og gennem fysisk udfoldelse får styrket deres motorik Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: Viser glæde ved at sang, dans og musik. 2. Tegn: Børn der har lyst til at udfordre sig selv og bruge kroppen. 3. Tegn: Viser glæde ved fysiske aktiviteter. 4. Tegn: Viser glæde ved nye oplevelser.

19 TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med krop og bevægelse angivet: 1. Tiltag: At børnene synger, danser eller laver sanglege ugentlig. 2. Tiltag: At børnene udfordres i motorikrummet i kælderen. 3. Tiltag: At børnene ofte er på legepladsen og får frisk luft, motion samt udfordringer. 4. Tiltag: At børnene kommer på ture i nærmiljøet, hvor de kan blive udfordret motorisk. 5. Tiltag: At børnene kommer på ture med bussen til steder, hvor der er plads til bevægelse og udfordringer. 6. Tiltag: At vi taler med børnene om den mad, vi spiser. 7. Tiltag: At børnene lærer at vaske hænder 4.5 NATUR OG NATURFÆNOMENER SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med naturen og naturfænomener angivet: Naturen er et godt læringsrum. Her kan man bruge sine sanser, fantasi og få styrket sine motoriske kompetencer. Vi kan i fællesskab få gode oplevelser ved at færdes i naturen, og lærer samtidig at vi skal have respekt for naturen. Vi arbejder udfra, at give børnene en viden om naturen, hvor kommer f.eks maden fra og hvad er kendetegnene for årtiderne. Vi tager på bondegårdstur, naturlegepladsen og bruge vores bus til, at komme mere ud i naturen, så børnene bliver bekendt de naturområder der er i lokalområdet. Desuden har vi en plantedag, hvor børnene har blomster med, som vi planter på legepladsen. V har fra efteråret 2016 frem til og med foråret 2017 ekstra fokus på dette læreplanstema. Vi kan drage paralleller til flere temaer i dagtilbudspolitikken, som f.eks. Tema 1: Trivsel og sundhed og Tema 2: Leg og læring. MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende overordnede mål for arbejdet med natur og naturfænomener angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: Børnene skal kende til og færdes i naturen. Børnene skal lære at omgås dyr og natur med respekt. Børnene skal have tid og rum til at udforske ting i naturen. Børnene skal lære, hvor maden kommer fra. Børnene skal lære at bruge deres krop og sanser i naturen. Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: Viser glæde over, at komme ud i naturen og udforske den. 2. Tegn: At børnene er interesseret og nysgerrig på dyr og natur, og de ting de finder. 3. Tegn: At de får en begyndende forståelse af, hvor maden kommer fra. 4. Tegn: At de bruger deres sanser, ser, lytter, dufter, smager og rører

20 TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med natur og naturfænomener angivet: 1. Tiltag: vi skal bruge naturen omkrig os bl.a. ved at tage på ture i lokalområdet. 2. Tiltag: Vi skal give os god tid og være nærværende, så vi sammen med børnene opdager de små ting omkring os. 3. Tiltag: Vi skal plante blomster og lignende på legepladsen eller på stuen. 4. Tiltag: Vi skal på bondegårdstur, og se hvor dyrene lever, klappe dem og give dem mad. 5. Tiltag: Taler om, hvor maden kommer fra. 6. Tiltag: Temauger/projekter i 2016/2017 om natur og naturfænomener. 4.6 KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med kulturelle udtryksformer og værdier angivet: Med kunst og kultur kan vi give børnene oplevelser og inspiration, som kan give dem lyst til selv at udtrykke sig. De får brugt deres fantasi, følelser, tanker og idéer, når de får mulighed for at udtrykke sig kreativt. Vi laver kreative aktiviteter, hvor børnene bliver præsenteret for forskellige materialer og udtryksformer. Vi lægger vægt på de traditioner og højtider, som vi fejre i institutionen, da det er giver børnene et kendskab til vores kulturelle baggrund. Vi er meget opmærksomme på forskellige kulturer og måder at leve på. Således at børnene oplever, at der er plads til mangfoldighed, og at forskellighed er en ressource. Vi ser i vores arbejde med dette læreplanstema en sammenhæng til DTP tema 3: Plads til forskellighed. MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende overordnede mål for arbejdet med kulturelle udtryksformer og værdier angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: At børnene for kendskab til traditioner og højtider. At børnene får kendskab til forskellige materialer, og hvordan de bruges. At børnene oplever glæde ved sang, musik, dans, bøger og kunst. At børnene får kendskab til forskellige kulturer og måder at leve på. Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: At de viser glæde ved traditioner og højtider. 2. Tegn: At de oplever glæden ved at være kreative og skabe noget 3. Tegn: At børnene bliver begejstret over nye opleveler. 4. Tegn: At børnene bliver inspireret af oplevelser, og efterligner dem.

21 TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med kulturelle udtryksformer og værdier angivet: 1. Tiltag: Vi fejre forskellige traditioner og højtider i løbet af året + fejre fødselsdage. 2. Tiltag: Vi laver aktiviteter, hvor der arbejdes med mange forskellige materialer. 3. Tiltag: Vi tager på bibloteket. 4. Tiltag: Vi synger, danser, spiller musik, fortæller historier og viser billeder på f.eks Ipad. 5. Tiltag: Vi arbejder med forskellighed, som en ressource. Illustration 5

22 5 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ SOM EN INTEGRERET DEL AF DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE 5.1 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ Under udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner er arbejdet med børnemiljøet beskrevet med følgende ord: Dagtilbuddets beskrivelse: Vi arbejder udfra at alle børn bliver set og hørt, og mødt af nærværende, omsorgsfulde og anerkendende voksne. Vi lytter til børnene, og vi følger gerne deres spor, eller prøver at forstå deres "projekter". Børnene har medindflydelse på deres hverdag i institutionen. Det sker oftest gennem dialog med de voksne, f.eks. kan de bringe deres idéer i spil ved samlingen. De voksne har ansvaret for at skabe gode læringsrum, så børnene udvikler sig og får succesoplevelser. 5.2 ARBEJDET MED BØRNEMILJØVURDERINGER Under udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner er anvendelsen af børnemiljøvurderinger til at skabe inkluderende læringsmiljøer beskrevet med følgende ord: Dagtilbuddets beskrivelse: For at skabe rummelige læringsmiljøer mener vi, at vi skal arbejde udfra følgende: - vi møder børnene, der hvor de er. - vi er omsorgsfulde, nærværende og støttende. - vi er kærlige, giver kram og har det sjovt sammen. - Vi taler med børnene og lytter til dem. - Udfordrer dem med forskellige aktiviteter - give dem god oplevelser.

23 6 AFSLUTNING Vi vil i Børnegården Sandrøjel løbende arbejde med vores pædagogiske læreplan, således at vi sikre: - en udvikling i den pædagogiske praksis - at vi arbejder hen imod vores mål - at vi evaluerer løbene - at vi via vores arbejde med den pædagogiske læreplan bliver bevidste om og kan se sammenhængen til Dagtilbudspolitikken, så det bliver en integreret del af hverdagen. Vi skal i starten af 2018 påbegynde arbejdet med den næste pædagogiske læreplan.

24 Hjernen&Hjertet Hjernen&Hjertet er et IT-system, som Rambøll har udviklet til at understøtte arbejdet med udvikling og dokumentation af kvalitet i dagtilbud. Systemet hedder Hjernen&Hjertet, fordi det forener den logisk-rationelle hjerneaktivitet det er at måle og dokumentere kvalitet, med den hjerteaktivitet, det er at levere kvalitet i samværet med vores fælles børn. Hjernen&Hjertet samler oplysninger fra de pædagogiske læreplaner, oplysninger til pædagogisk tilsyn, Dialogprofiler til brug i forbindelse med forældresamtalerne og andre oplysninger om den pædagogiske kvalitet. Oplysninger fra alle disse forskellige dokumentationsopgaver, suppleret med kommunale nøgletal gør det muligt gennem Hjernen&Hjertet at give alle et bedre overblik over kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Du kan læse mere om Hjernen&Hjertet på hjemmesiden: 1