GREVE KOMMUNE PRINSESSEPARKEN SELVEJENDE PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Transkript

1 GREVE KOMMUNE PRINSESSEPARKEN SELVEJENDE PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Indledning Dagtilbuddets værdier Dagtilbuddets pædagogiske principper Dagtilbuddets læringsforståelse 4 2 GENERELLE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Læringsmål for børn med særlige behov Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov Sprogindsatsen Arbejde med overgange og sammenhæng Metoder og aktiviteter i arbejdet med overgange og sammenhæng 8 3 PRIORITERING, DOKUMENTATION OG EVALUERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Fakta om institutionen Beskrivelse Evaluering Refleksion 10 4 MÅLSÆTNINGER FOR DE ENKELTE LÆREPLANSTEMAER Læringsmål for alsidig personlige udvikling Læringsmål for sociale kompetencer Læringsmål for sproglig udvikling Læringsmål for krop og bevægelse Læringsmål for natur og naturfænomener Læringsmål for kulturelle udtryksformer og værdier 14 5 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ Beskrivelse af arbejdet med børnemiljø Refleksion 16 6 AFSLUTNING 17 2

3 1 Indledning 1.1 Indledning Områdets fastsatte indledning Kære læser Velkommen til Karlsvognens Pædagogiske Lære Plan (PLP). Dette er en overordnet og fælles Pædagogisk Lære Plan for Karlsvognens institutioner, hvor de overordnede værdier, principper, læringsforståelse og - mål er beskrevet. Den Pædagogiske Lære Plan er et vigtigt arbejdsredskab for institutionerne. Den bruges i et stort omfang til at arbejde mere systematisk i den pædagogiske praksis, og til at de fælles refleksioner over det pædagogiske arbejde, bliver mere eksplicitte. I Karlsvognen har vi stor glæde af at dele viden med hinanden på tværs af institutionerne, og kan se at en fælles platform styrker vores faglige diskussioner. Det er vigtigt at der er et lokalt ejerskab til PLPén, og forældre/bestyrelsen vil være bekendt med, og inddraget i de tanker, overvejelser og faglige refleksioner, der ligger bag den pædagogiske praksis. God læselyst. 1.2 Dagtilbuddets værdier Områdets fastsatte værdier Vores overordnede fælles værdier er følgende: Vi tager udgangspunkt i det enkelte individ. - Det betyder bl.a. at hvert barn, forældre og medarbejder er forskellige, og har forskellige kompetencer og ressourcer. Vi er anerkendende i vores tilgang til andre mennesker. - Vi er alle som mennesker, forskellige, og oplever verden forskelligt. Det er en menneskeret. Ved uenigheder blandt voksne, vil dialog, nysgerrighed og interesse i et andet perspektiv, være vejen frem, for gensidig forståelse. I forbindelse med børn der f.eks. slår, vil handlingen ikke anerkendes, men vi vil søge at finde ud af, hvorfor barnet slår/bider etc. Forskellighed bidrager til udvikling. - Vi lægger stor vægt på, at vi er forskellige, og dermed kan bidrage og bibringe hinanden nye perspektiver og handlemuligheder. Vi værdsætter diversitet og de mange forskellige mennesker der er i vores bestyrelser. Vi er med til at udvikle tilbuddene til børn med særlige behov, og arbejde inkluderende, så alle oplever mulighed for at indgå i det store fællesskab. 3

4 1.3 Dagtilbuddets pædagogiske principper 1. Princip (Område): At vi støtter udviklingen af barnets selvværd 2. Princip (Område): At have medbestemmelse 3. Princip (Område): At udvikle gode sociale færdigheder 4. Princip (Område): At kunne indgå i det store fællesskab, og kunne se situationer udfra forskellige pespektive 5. Princip (Område): At tænke sammenhængende om barnet, og hele dets liv 6. Princip (Område): At have et tæt forældresamarbejde og familieinddragelse 7. Princip (Område): At være autentiske voksne der drager omsorg for det enkelte barn 8. Princip (Område): At indgå i relationer med det udgangspunkt at alle er lige meget værd 1.4 Dagtilbuddets læringsforståelse Områdets fastsatte læringsforståelse Hvad forstår vi ved "Læring": I dagtilbud, når vi taler om børn i 0-6 års alderen, forstår vi læring som en forandringsprogces, der udvikler barnets kompetencer, f.eks ny viden, selvindsigt eller færdigheder. Læring foregår hele tiden og er overalt: I vores daglige rutiner, i planlagte voksenstyrede aktiviteter og ikke mindst i den frie leg, hvor børnene selv sætter dagsordenen og indholdet. Børn udvikler sig/lærer hele tiden, og tilegner sig løbende nye kompetencer. Disse kompetencer, nye viden og færdigheder skal afprøves og bearbejdes. Børn lærer når de leger. I legen læres vigtige sociale kompetencer så som at vente, dele, forhandle, løse konflikter m.v. I den pædagogiske praksis, både den voksenstyrede og den frie selv-valgte leg, er der opmærksomhed omkring at børnene har forskellige præferencer for læring og udvikling. Nogle børn kan lide at lege vildt, og har brug for meget plads, andre er mere stille. Nogle har brug for at se ting, andre for at føle, høre eller lugte, og andre igen gennem bevægelse. Det er det pædagogiske personales opgave at sørge for at alle områder så vidt muligt tilgodeses, i tilrettelæggelsen af det bedste læringmiljø for børnene. Det pædagogiske personale har opmærksomhed omkring, hvilken position de indtager i forhold til børnenes udvikling/læring. Vi taler om "de tre læringsrum": 1.Den voksne går foran barnet (bestemmer indhold af aktivitet/voksenstyret, f.eks en sangleg), 2.ved siden af barnet (støtte i aktiviteten, f.eks. viser fagter i sanglegen) eller 3.bagved barnet (den selv valgte aktivitet,f.eks. børnene vælger selv sang og fagter). Børnenes læring tilegnes bedst, når de mødes med åbenhed, nysgerrighed og alderssvarende/udviklingsmæssige udfordringer. Derfor har børn brug for, og krav på engagerede voksne, der er nærværende, som udviser ansvarlighed, og som børnene kan styre efter og lade sig inspirere af, hvis de har brug for støtte eller vejledning i deres læring/udvikling. Det pædagogiske personale skal sørge for at børnene har mulighed for at fordybe sig i egen leg og at præsentere børnene for nye ting. De skal se hvad der optager børnene og støtte og opmuntre børnene i at følge egne initiativer og interesser. Når vi arbejder inkluderende indebærer det at vi er indstillet på at undersøge om vores praksis muliggøre deltagelse af alle, både børn og voksne, samtidig med en accept af, at tænke anderledes om 4

5 almenpædagogikken og praksis i instituitionen. Ansvaret for børns læringudvikling foregår i tæt samarbejde med forældrene, sammen er vi ansvarlige for børnenes læring bliver så optimal og god som muligt. Illustration 2 5

6 2 GENERELLE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 2.1 Overordnede læringsmål Områdets fastsatte overordnede læringsmål Alsidig Personlig udvikling: Barnet støttes i at mærke egne behov og forstå sig selv. Kende til måden det selv reagerer på i forskellige situationer, og mærke egne grænser, ønsker og kunne sige til og fra. Sociale kompetencer: Barnet skal have mulighed for at være en del af et fællesskab, få udviklet deres empatiske kompetence og lære at afkode de sociale spilleregler der finder sted mellem mennesker. Sproglig udvikling: Barnet støttes i at bruge sproget på mange forskellige måder. Krop og bevægelse: Barnet skal have mulighed for at bevæge sig og udfolde sig fysisk og dermed bane veje for at duforske, afprøve, nyde og forstå sig selv, både fysisk og mentalt. Naturen og naturfænomener: Barnet skal have naturoplevelser, der bidrager både til den følelsesmæssig, mentale og fysiske udvikling. Naturen bruges som eksperimentarium og legerum så det danner grundlag for en varig interesse, respekt og ansvarlighed. Kulturelle udtryksformer og værdier: Barnet stifter bekendstskab med forskellige kulturer og andre måder at leve og præsenteres for forskellige udtryksformer. 2.2 Læringsmål for børn med særlige behov Områdets fastsatte læringsmål for børn med særlige behov Alsidig personlig udvikling: Støtte barnet i at forstå sig selv, og kunne give udtryk for følelser, ænsker og behov, samt glæde og vrede. I særlig grad varetage udviklingen af barnets selvværd, så det føler sig værdsat på lige fod med andre. Sociale kompetencer: Barnet skal have mulighed for at indgå i sociale relationer og fællesskaber, således barnet oplever at det har en betydning. Sproglig udvikling: Barnet støttes i at kunne udtrykke sig verbalt, i forhold til følelser, ønsker og behov. Naturen og naturfænomener: Barnet skal have naturoplevelser, der bidrager både til den følelsesmæssig, mentale og fysiske udvikling. Naturen bruges som eksperimentarium og legerum så det danner grundlag for en varig 6

7 interesse, respekt og ansvarlighed. Kulturelle udtryksformer og værdier: Barnet stifter bekendstskab med forskellige kulturer og andre måder at leve og præsenteres for forskellige udtryksformer. 2.3 Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov Områdets fastsatte metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov Vi tilrettelægger det inkluderende arbejde med børn med særlige behov, efter de individuelle udfordringer/behov det enkelte barn måtte have. Nogle vil have glæde af at kunne trække sig tilbage og have en "stille-stund" andre kan have brug for at indgå i en-til-en relation i en tid. Vi tager udgangspunkt i det enkelte barns ressopurcer og synliggør det. Vi kan opleve at børne med særlige behov kan have særlig glæde af en god forberedelse af de aktiviteter vi laver, da forudsigeligheden kan være medvirkende til at skabe tryghed for barnet. Vi indretter vores fysiske og psykiske rum, efter børnegruppen. 2.4 Sprogindsatsen Områdets fastsatte sprogindsats I alle institutioner er der sprogpædagoger, der er ansvarlige for det daglige arbejde med sproglig kompetencer. I udvikling af det gode sprog, har vi fokus på den daglige kontakt der finder sted hele tiden. Den sproglige udvikling foregår i høj grad i alle hverdagsaktiviter. Derfor er det vigtigt at give tid til at lade barnet udtrykke sig, og ikke skynde på det, eller rette hvis noget er forkert, men i stedet benævne det rigtige. De voksne er rollemodeller for et godt sprog. 4 af Karlsvognens institutioner er med i "Styrk Sproget", et landsdækkende indsatsområde, et projekt der har til formål at løfte den sproglige faglighed, særlig i forhold til to-sprogede børn. Vi benytter os af Greve kommunes talepædagoger og ressourcepædagoger. 2.5 Arbejde med overgange og sammenhæng Områdets fastsatte arbejde med overgange og sammenhæng Målet er: At skabe tryghed for børnene og forældrene ved overgangen At overlevere vigtige oplysninger, med henblik på at det enkelte barns særegenhed og liv At vi tænker børnene holistisk (det hele barn/menneske - 24/7, - ikke kun institutionstid, altså hele dagen) At stifte bekendtskab med hvordan den nye verden barnet skal indtræde i At der er god og tæt dialog med de nye primære voksne At der er åbenhed og imødekommenhed overfor besøg både i dagtilbud og skole 7

8 2.6 Metoder og aktiviteter i arbejdet med overgange og sammenhæng Områdets fastsatte metoder og aktiviteter i arbejdet med overgange og sammenhænge Vi har velkomstbreve som formidles til forældre, der beskriver hvad det vil sige at starte i Børnehave/skole. Vi formidler muligheden om at søge oplysninger via Børneintra, til forældre, så der kan indhentes viden om det nye sted. Vi søger viden om det nye sted, så der er mulighed for at benytte de metoder og eventuelt aktiviteter der arbejdes efter. Der er tæt kontakt til det nye sted barnet skal hen. Der aflægges besøg det nye sted, og andre gange inviteres nye primære voksne til besøge barnet i dets trygge /vante omgivelser. Vi målretter aktiviteterne i instituionerne, så barnet får den bedste forberedelse til at kunne indgå i det nye miljø. Alle steder holdes der overleveringssamtaler, med forældrenes accept. "Barnets bog" færdiggøres og medbringes det nye sted. Illustration 3 8

9 3 PRIORITERING, DOKUMENTATION OG EVALUERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 3.1 Fakta om institutionen Prinsesseparken har plads til små 100 børn. Disse er fordelt i en vuggestueafdeling med ca. 29 børn og børnehaveafdeling med ca. 60 børn. Vi ligger i Karlslunde, et ressourcestærkt område, med forældre der overvejende er etnisk danske. dette betyder at vores børn ikke naturligt, oplever en etnisk befolkningsfordeling der ligner den på landsplan. Dette forsøger vi, blandt andet, at kompensere ved i vores ansættleser, samt ved almen samfundslæring. Det at vi ligger i et ressourcestærkt område, betyder dog ikke, at vi ikke har en mangfoldig børnegruppe, der er ikke et barn der er ens, - men med vores anerkendende og inkluderende tilgang, sørger vi for, at alle er en del af vores fællesskab. Vi er ca. 14 fastansatte, en leder og en køkkendame, godt blandet i alder og baggrund. Personalegruppen består dog overvejende af kvinder, men vi er dog et par mænd. Vi er en selvejende daginstitution, med driftsovernenskomt med Greve Kommune, dette samarbejde værdsætter vi højt, men sætter også pris på vort selveje. Kort fortalt betyder det, at være selvejende, at det er forældrene i institutionen, der har arbejdsgiverfunktionen, og derfor ligger der naturligvis meget indflydelse og engagement i vores forældregruppe. 3.2 Beskrivelse Periode Den pædagogiske læreplan er gældende for perioden: til Prioritering De seks læreplanstemaer er prioriteret på følgende måde: 20,0% - Alsidig personlig udvikling 20,0% - Sociale kompetencer 20,0% - Sproglig udvikling 20,0% - Krop og bevægelse 10,0% - Naturen og naturfænomener 10,0% - Kulturelle udtryksformer og værdier I alt = 100% I Prinsesseparken arbejder vi altid med lærerplanstemaerne i baghovedet. Vi vælger dog perioder hvor vi har et særligt fokus på enkelte temaer. I foråret 2014 er der fokus på temaet : "Kulturelleværdier og udtryksformer", i efteråret 2014 er der fokus på temaet : "Krop og bevægelse". 9

10 3.3 Evaluering Primære værktøjer til dokumentation af arbejdet med læreplanerne Andet, Foto, Iagttaggelser/observationer, Praksisfortællinger, Video Skriftlig dokumentation Karlsvognens PLP materiale Primære metoder til evaluering af arbejdet med læreplanerne Andet Karlsvognens PLP materiale EVA-model 3.4 Refleksion Vi vil opkvalificere vores faglige refleksioner efter aktiviteter. Det vigtigste formål med evaluering er at drøfte hvad børnene fik ud af aktiviteten, set fra et børneperspektiv. Det vil vi fastholde. Illustration 4 10

11 4 MÅLSÆTNINGER FOR DE ENKELTE LÆREPLANSTEMAER 4.1 Læringsmål for alsidig personlige udvikling Sammenhæng Vi ønsker at vores børn skal have en så høj grad af tryghed som muligt. en tryghed der skal bidrage til barnets selvværd og selvtillid. som personale er vi nærværende og omsorgsfulde og tilbyder børnene gode aktiviteter, hvor de kan udfolde sig, så vi kan skabe optimale rammer for venskaber m.m Vi øver os sammen på at blive bedre til de ting der kan være svære Børn med særlige behov: når vi tænker, "børn med særlige behov" - gør vi alt hvad vi kan for at disse børn skal føle sig så anerkendt og inkluderet som muligt, og det gør vi ved at lave, lige præcis så meget forskel på alle vores børn som der er behov for... vi fokuserer på hvad barnet kan, og dets ressourcer. vi forældreinddrager altid, det er naturligvis i tæt samarbejde med barnets hjem, at det største potentiale for udvikling er tilstede. vi samarbejder endvidere med andre faggrupper, talepædagoger, psykologer m.fl. - denne tilgang er generel for hvordan vi håndterer vores børn med særligt behov, ift. samtlige lærerplanstemaer. Tosprogede/børn med sproglige udfordringer vi sprogstimulerer generelt, og er der behov for individuel/udvidet sprogstimulering, bliver man tilbudt dette. herudover bliver der sprogscreenet via tosprogskonsulenten Mål Vi ønsker at vores børnehavebørn skal kunne danne venskaber og har en overordnet tillid til, samt respekt for, deres omverden. Vi vil give dem redskaber til at sige til og fra. De skal kunne fortælle om deres oplevelser, og vurdere hvad de er gode til og hvor de kan forbedre sig Tiltag 1. Tiltag: Mulighed for at eksperimentere og lege 2. Tiltag: Giver mulighed for medbestemmelse 3. Tiltag: Vi har barnets bog 4. Tiltag: Daglige samlinger, hvor alle børn bliver hørt Tegn 1. Tegn: Vi har nysgerrige børn, som er gode til at bruge deres fantasi 2. Tegn: Trygge børn, der respekterer/holder af deres børnehaver, og som har ønsker til legetøj/aktiviteter 3. Tegn: Denne bliver brugt flittigt, og virker generelt trygheds/identitetsskabende 4. Tegn: Her kan vi se hvordan hver enkelt udvikler sig, og deltager aktivt i vores aktiviteter 11

12 4.2 Læringsmål for sociale kompetencer Sammenhæng Vi guider og vejleder børnene i deres leg, samt generelle samvær. Vi har fokus på det samspil børnene har indbyrdes, og helt overordnet er det vigtigt for os at vores børn, føler sig værdifulde i vores fælleskab. Vi støtter børnene i deres udvikling af venskaber Mål Det er vores mål, at børnene udvikler evnen til empati, - får mulighed for at opleve glæden ved fællesskabet og ser sig selv en ligeværdig del af dette. Udvikler evnen til at samarbejde og respektere andre, både i "medgang og modgang", samt udvikler evnen til forstå vores forskelligheder, og på denne baggrund kan udvise hensyn og omsorg for hinanden. Børnene afkoder de sociale spilleregler der er i hele børnegruppen, og udfylder sin plads i fællesskabet. Samt bliver gode venner for hinanden Tiltag 1. Tiltag: Vi opfordrer børnene til at hjælpe hinanden 2. Tiltag: Vi sørger for, at vi som voksne er gode forbilleder 3. Tiltag: Giver plads til hinanden ved fx. samling 4. Tiltag: Børnene skal kunne hinandens navne Tegn 1. Tegn: Når vi ser at børnene fx. hjælper hinanden med at tage tøj på... uopfordret 2. Tegn: Vi taler eksempelvis pænt til hinanden, og drager omsorg for hianden. 3. Tegn: Vi kan se at børnene venter på hinanden, ved hvis tur det er m.m. 4. Tegn: Vi kan høre at de kan de forskellige navne... medvirker til at selvværd, alle bliver set og hørt 4.3 Læringsmål for sproglig udvikling Sammenhæng Børnene styrkes sprogligt. Vi leger med sproget, og udvider deres ordforråd, bl.a. igennem rim og remser - og vi understøtter ordenes betydning med forskelligt billedmateriale. Vi vil benytte Rim og Remser, og fortsætte vores dialogiske læsning, hvor børnene inddrages i fortælingen. Vi stimulerer børnenes sprogudvikling i det daglige, ved at være nærværende lyttende og give børnene tid til at udtrykke sig. Det er både når vi spiser, i gardaroben og i alle de aktiviteter/lege/spil vi foretager os med børnene, sættes der ord på. Hvis der er sprogligt udfordrede børn har vi særlig opmærksomhed hvordan vi støtter disse børn. 12

13 4.3.2 Mål Det er vores mål, at vi kan se, at børnegruppen, til stadighed udvikler et mere nuanceret sprog og sprogforståelse. Vi ønsker at de kan sætte ord på deres følelser og behov Tiltag 1. Tiltag: Vi leger med sproget 2. Tiltag: Vi understøtter sprog med billeder/symboler Tegn 1. Tegn: De tør lege med sproget, samt udviser en nysgerrighed/undren ift. dette. 2. Tegn: Vi ser børn der relatere sig og deres forklaringer til symbolerne 4.4 Læringsmål for krop og bevægelse Sammenhæng Vi bruger naturen og nærmiljøet, vi har blandt andet en lille skov med bakker, som udfordrer motorikken rigtigt godt. I vores daglige samvær med børnene indgår der sanglege, fagtelege og vi lytter til musik og danser og hopper. På legepladsen gør vi brug af løbecykler, som styrker barnets muskler, balance og koordinationsevne. Vi bruger køkkenet, hvor børnenes taktile sans bliver udfordret når vi bager. Modellervoks stimulerer både fin- og grovmotorik, og koncentration Mål Det er vores må, at øge bevidstheden om "hvem er jeg?" "hvad kan jeg?, vi arbejder med selvhjuplenhed, således at børnene kan klare sig selv på sigt. Vi ønsker at skabe bevidsthed hos barnet ift. egen motoriske formåen og begrænsninger Tiltag 1. Tiltag: Vi tager på ture til skov og strand, i det omfang det lader sig gøre 2. Tiltag: Tilbyder sansestimulerende oplevelser 3. Tiltag: Vi tegner, klipper, limer og maler 4. Tiltag: Vi har et klatrerum Tegn 1. Tegn: Her kan vi se hvordan grovmotorikken bliver stimulret, lligesom den kinestetiske sans. 2. Tegn: Her kan vi se at børnene bliver nysgerrige på at prøve sig selv af sanseligt Tegn: Her er det finmotorikken og koncentration vi arbejder med, og kan se hvordan børnene bliver bedre 13

14 4. Tegn: Det er et meget populært rum, som børnene efterspørger, de mærker at der er behov for fysisk akt 4.5 Læringsmål for natur og naturfænomener Sammenhæng Vi vil gå ture, hvor vi kan snakke om dyr og planter. Hvad er det for nogle og kan de spises osv. Ligeledes er respekten for naturen vigtig. Vi vil se på årstiderne, se på hvorfor bladene eksempelvis falder af træerne. Vi laver bål, - der er ikke noget som et snobrød man selv har bagt, og spiser på en kold dag, og skønt med popcorn Mål Det er vores mål, at vores børn skal lære at tage hensyn til naturen, lære om bl.a. fødekæden. Skærpe barnets opmærksomhed og interesse for naturen, samt bliver bekendt med den mangfoldighed den udtrykker bl.a. ved årstidsskift/vejrforhold Tiltag 1. Tiltag: Vi skaber gode rammer for naturoplevelser 2. Tiltag: Vi tager på ture for at opleve, så meget som det er muligt 3. Tiltag: Vi undersøger naturen sammen med børnene 4. Tiltag: Vi viser glæde og respekt for naturen Tegn 1. Tegn: Vi har bl.a en legeplads med meget natur, som tiltrækker dyr, og vi er ude i al slags vejr, hver dag 2. Tegn: Vi kan se at børnene er nysgerrrige når vi er ude på tur 3. Tegn: Når et barn har fundet noget er vi interesserede og fortæller børnene hvad det er Tegn: Vi deler børnenes begejstring, vi hopper i vandpytter, elller flytter stubbe for at finde kravl 4.6 Læringsmål for kulturelle udtryksformer og værdier Sammenhæng Vi holder fast i danske traditioner og skaber/introducerer til andre traditioner og kulturer. Vi holder børnenes fødselsdage, besøger teatre, og laver selv forestillinger og tager på andre ture ud i vores samfund. Vi er kreative, laver malerier, tegner, skaber i ler Mål Det er vores mål, at vores børn bliver fortrolige med den danske kultur, samt lærer om andres og viser respekt herom. 14

15 Får kendsskab til andre udtryksformer, teater, cirkus, kunst musik o.lign Tiltag 1. Tiltag: Vi er kreative, bl.a. maler og tegner og former 2. Tiltag: Fejrer fødselsdage, jul og påske 3. Tiltag: Deltager i arrangementer 4. Tiltag: Synger sange og lytter til musik 5. Tiltag: Vi taler om den danske kultur og kongehuset 6. Tiltag: Vi taler om andre landes kulturer Tegn 1. Tegn: Vi kan se at det styrker børnenes kreativitet, de får materialekendsskab m.m 2. Tegn: Børn værdsætter gentagelser, og det gør noget ved selvværdet når man bliver fejret. 3. Tegn: Vi ser begejstringen, når vi eksempelvis deltager i Karlsvognens store legedag 4. Tegn: Vi ser at børnene får lyst til at udvide deres repertoire og synger og danser på eget initiativ 5. Tegn: Børnene ved vi taler dansk i Danmark, og at vores nabo veje hedder det samme som medlemmerne af kongehuset 6. Tegn: Børnene for større forståelse for forskelligheder i samfundet Illustration 5 15

16 5 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ 5.1 Beskrivelse af arbejdet med børnemiljø Vi vurderer hele tiden, hvad vi mener der er et godt børnemiljø, dette er naturligvis med udgangspunkt i hvad børnene mener, i vuggestueafdelingen, kan dette naturligvis have en tendens til at være mere observerende end spørgende, det kan være lettere at spørge i børnehaveafdelingen. I vuggestuen ser vi på hvor vi kan optimere vores børnemiljø ved at observere på børnene, der kunne være steder vi kunne gøre det bedre, altså optimere arbejdsgange ell. lign. I børnehaven gør vi det samme, men vi spørger i lige så høj grad børnene, om der er ting de ønsker sig anderledes, dette f.eks. ved spørgeskemaer og ved almindelige snakke til samling o.lign. vi tænker børnemiljø ud fra et fysisk, psykisk, æstetisk og et helhedsorienteret perspektiv 5.2 Refleksion Det fysiske børnemiljø kan forandres alt efter behov og børnegruppen. Det giver ny energi at møblerne ind i mellem placeres lidt anderledes. Det giver også inspiration til nye lege. Det psykiske børnemiljø kan være vanskeligt at måle på. For os er det vigtigt at vi er anerkendende, at vi er en del af et fællesskab hvor alle gør en forskel. Man må gerne være ked af det, men vi vil gøre alt for at sikre alle børn har det godt, og ikke har en knude i maven. Vi har ikke rigide og fastlåste retningslinjer, hvilket betyder at hvis det skaber tryghed for et barn at have noget legetøj med, selvom de fleste kun har med en gang om måneden, så vil det selvfølgeligt være i orden. Vi tager udgangspunkt i det enkelte barns behov. 16

17 6 AFSLUTNING Vi ser frem til at udbygge vores arbejde med de Pædagogiske Læreplaner. For yderliger oplysninger kan lederen af instituionen kontaktes. Evalueringen af denne PLP vil finde sted i Med venlig hilsen Prinsesseparken 17

18 Hjernen&Hjertet Hjernen&Hjertet er et IT-system, som Rambøll har udviklet til at understøtte arbejdet med udvikling og dokumentation af kvalitet i dagtilbud. Systemet hedder Hjernen&Hjertet, fordi det forener den logisk-rationelle hjerneaktivitet det er at måle og dokumentere kvalitet, med den hjerteaktivitet, det er at levere kvalitet i samværet med vores fælles børn. Hjernen&Hjertet samler oplysninger fra de pædagogiske læreplaner, oplysninger til pædagogisk tilsyn, Dialogprofiler til brug i forbindelse med forældresamtalerne og andre oplysninger om den pædagogiske kvalitet. Oplysninger fra alle disse forskellige dokumentationsopgaver, suppleret med kommunale nøgletal gør det muligt gennem Hjernen&Hjertet at give alle et bedre overblik over kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Du kan læse mere om Hjernen&Hjertet på hjemmesiden: 1