Pædagogisk tilsyn på Vestegnens Sprog- og Kompetencecenter 2014
|
|
- Rebecca Else Frederiksen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Pædagogisk tilsyn på Vestegnens Sprog- og Kompetencecenter 2014
2 Indhold Indledning... 2 Tilsynsblomsten... 3 Faktuelle oplysninger... 5 Hvad har vi set og hørt under tilsynet... 5 Formål med danskuddannelser for voksne udlændinge... 6 Identitet... 7 Færdigheder... 8 Værdier Fysiske rammer Pædagogiske hjælpemidler Commitment Opsamling på refleksionsspørgsmål Metodeafsnit
3 Indledning Tilsynet med Vestegnens Sprog og Kompetencecenter gennemføres med udgangspunkt i Lov om danskuddannelser. Af lov om danskuddannelser fremgår: 1. Formålet med uddannelse i dansk som andetsprog (danskuddannelse) er at bidrage til, at voksne udlændinge med udgangspunkt i deres individuelle forudsætninger og integrationsmål opnår nødvendige dansksproglige kompetencer og viden om kultur- og samfundsforhold i Danmark, så de kan blive deltagende og ydende medborgere på lige fod med samfundets øvrige borgere. Stk. 2. Danskuddannelse skal bidrage til, at voksne udlændinge så hurtigt som muligt efter at have fået opholdstilladelse i Danmark tilegner sig færdigheder i at forstå og anvende det danske sprog og opnå kendskab til det danske arbejdsmarked, så de herved får mulighed for at komme i beskæftigelse og bliver i stand til at forsørge sig selv. Stk. 3. Danskuddannelse skal endvidere fremme voksne udlændinges aktive brug af det danske sprog samt bidrage til, at de opnår almene kundskaber og færdigheder, som er relevante i forhold til arbejde og uddannelse samt livet som medborger i et demokratisk samfund. Af Lov om danskuddannelser fremgår: 11. En kommunalbestyrelse kan træffe aftale med en anden kommunalbestyrelse eller et kommunalt fællesskab om at tilbyde danskuddannelse efter 2 og arbejdsmarkedsrettet danskundervisning efter 16 b. Stk. 2. Den kommunalbestyrelse, der har indgået en driftsaftale med en af de udbydere, der er nævnt i 10, stk. 1, nr. 2-4, og den kommunalbestyrelse, der udbyder danskuddannelse på et kommunalt sprogcenter eller en anden kommunal uddannelsesinstitution, fører tilsyn med udbyderens virksomhed efter denne lov. Af bekendtgørelsen fremgår: 18. Den kommunalbestyrelse, der har indgået en driftsaftale med en af de udbydere, der er nævnt i 16, stk. 1, nr. 2-4, og den kommunalbestyrelse, der udbyder arbejdsmarkedsrettet danskundervisning eller ordinære danskuddannelser på et kommunalt sprogcenter eller en anden kommunal uddannelsesinstitution, er driftsansvarlig myndighed og fører tilsyn med udbyderens virksomhed, der er omfattet af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. 2
4 Stk. 2. Formålet med kommunalbestyrelsens tilsyn med udbydernes virksomhed, jf. stk. 1, er at sikre, at arbejdsmarkedsrettet danskundervisning og de ordinære danskuddannelser gennemføres efter reglerne i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Stk. 3. Tilsynet omfatter et administrativt, økonomisk og pædagogisk tilsyn. Stk. 4. Den driftsansvarlige kommunalbestyrelse, jf. stk. 1, indsender hvert tredje år til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen en kortfattet rapport om udviklingen på området og om, hvordan tilsynet har været ført. Indberetningen skal næste gang være styrelsen i hænde den 1. november Af vejledning fremgår: Hvordan kan tilsynet føres? Tilsynet kan føres ved en løbende god kontakt mellem kommune og udbyder for eksempel ved møder, besøg hos udbyderen eller på anden måde. Tilsynet kan endvidere føres ved løbende evaluering af undervisningen via statistiske indberetninger til kommunen og ved at følge med i virksomhedsplaner, årsberetninger, udbyders hjemmeside mv. Da en væsentlig del af tilsynet er af pædagogisk karakter, vil det være hensigtsmæssigt, hvis kommunen råder over pædagogisk faglige ekspertise, som udbyderen kan indgå i faglig dialog med. Dette kan eventuelt foregå i et samarbejde mellem flere aftalekommuner. Tilsynsblomsten I forbindelse med udarbejdelsen af tilsynskonceptet for det pædagogiske tilsyn satte ledelsen på VSK sig for at skabe et overblik over alle forskellige kilder til viden om sprogcentrets virke. Det har resulteret i tilsynsblomsten nedenfor. Som det fremgår, er nærværende pædagogiske tilsyn et af bladene i tilsynsblomsten. 3
5 4
6 Faktuelle oplysninger Tilsynet fandt sted: Tirsdag den 11. og onsdag den 12. marts 2014 Tilsynsteamet: Den skriftlige tilbagemelding er afleveret til VSK Børne- og kulturdirektør Lisbet Lentz, Ishøj kommune Pæd. adm. konsulent Lisa Overgaard, Albertslund kommune Udviklingskonsulent Louise Svarre Jakobsen, Brøndby kommune 23. april 2014 Formålet med det pædagogiske tilsyn er: - At få et indblik i, hvordan ledelse og medarbejdere udmønter lov om danskuddannelser - At belyse ledelsens og medarbejdernes opfattelse af kvaliteten i de uddannelses- og undervisningstilbud, som de tilbyder kursisterne, - At afdække kursisternes oplevelse af kvalitet i de uddannelses- og undervisningstilbud, som de møder på VSK - At få et indtryk af, i hvilken grad undervisningstilbuddene giver mening i kursisternes kontekst - At indsamle førstehåndsviden om de overvejelser, der ligger bag ledelsens og medarbejdernes daglige pædagogiske praksis - At opleve sammenhængen mellem beskrivelsen af den pædagogiske praksis og den aktuelle praksis Hvad har vi set og hørt under tilsynet Tilsynsrapportens beskrivelser, konklusioner og anbefalinger baseres på data, der er indsamlet på vores besøg i undervisningen på de to tilsynsdage, samt på interview med ledelsen og repræsentanter fra medarbejdere og kursister. Helhedsindtrykket Tilsynet oplevede et velfungerende sprogcenter med meget engagerede medarbejdere, ledere og kursister. Det er tilsynets opfattelse, at ledelse og lærere på VSK går professionelt til opgaven, og medvirker til både at skabe undervisningstilbud af høj faglig kvalitet og et undervisningsmiljø 5
7 med en åben, positiv og imødekommende atmosfære. Denne indsats resulterer i særdeles tilfredse kursister. Tilsynet oplevede, at ledelse og lærere arbejdede målrettet på at indfri formålene med danskuddannelserne, så kursisterne bliver i stand til at agere som medarbejdere på arbejdsmarkedet og som medborgere i det danske samfund. Tilsynet oplevede, at VSK havde lagt fusionerne bag sig, og at både ledelse og lærere har blik for værdien af at skabe en fælles kultur og en vi-ånd På spørgsmålet om hvilken karakter VSK skal have på en skala fra 1-6, svarer en kursist: 6! Formål med danskuddannelser for voksne udlændinge Tilsynet spurgte ledelsen og lærerne, hvilken praktisk betydning loven har som styredokument, og hvilke tegn kan vi se på, at dette styredokument er jeres ledestjerne? Ledelsen fortæller: Ledelsen udtrykker, at formålet er vigtigt, og at det er styrende for arbejdet. Dokumentation for, at formålet opnås, er, at kursister består test i rimeligt omfang. Ind imellem kræver det en håndholdt indsats at forberede kursister, så de bliver klar til at bestå testene. Udover de færdigheder, der testes i modultestene, skal kursister også lære at forstå den sociale kontekst, de befinder sig i, og arbejdsformer og metoder i undervisningen skal afspejle den måde, som man arbejder på ude i verden. At de centralt formulerede formål er en ledestjerne ses ved, at der både er arbejdsmarkedsrettede hold og hold udenfor almindelig arbejdstid og på de arbejdsformer og metoder, som lærerne benytter. Lærerne fortæller: Lærerne oplever, at styredokumentet fortæller, hvad de skal, men ikke hvordan, - det planlægger vi selv, og det er vi godt tilfredse med. Der kan være en spændingsflade mellem at være presset på gennemløbstid og at kunne stå inde for produktet. De har valgt ud og gjort det skarpere, som de synes, at kursisterne skal lære. Det er vigtigt, at kursisterne får sprog, så de kan indgå i de sammenhænge, som de møder i hverdagen. Det faglige skal være i orden og herudover skal kursister møde åbenhed og respekt det er vigtigt, at man har det godt på holdet. 6
8 Kursisterne på et hold har meget forskellige forudsætninger, og der er store variationer i forhold til, om de får brugt sproget i dagligdagen. Mange kvinder går hjemme, og er ikke i berøring med arbejdsmarked, de har derfor brug for at kunne trække på erfaring og netværk fra holdet. Der er også mulighed for at supplere med sprogpraktik, og kursister kan komme i studiecenter og møde frivillige hjælpere. Lærer udtaler om kvalitet i forhold til formålene: Det er meget målbart i modulsystemet. Men derudover ved vi godt, at der er meget mere sprog, - test er det absolutte minimum. Hvis modultestene bliver styrende, bliver det svært at sigte efter formålene. Som lærer vil man gerne vide, at de har lært mere end det, som de skal bruge for at passere testen. Man ved godt, hvornår man rammer godt Kursisterne fortæller: Kursisterne oplever, at de lærer at tale dansk, de lærer om danskerne og Danmark. Kursisterne fortæller, at lærerne orienterer dem om arbejdsmarked, dansk kultur, uddannelsessystemet og mange andre emner. De lærer om muligheder på arbejdsmarked, hvordan man søger job og oplysninger på nettet, og hvordan man skriver en ansøgning og et cv. De udtrykker, at de arbejder godt på holdene. Identitet Ledelsen, lærerne og kursisterne blev spurgt om, hvilken identitet VSK har som sprogcenter, og hvad er det for historier der fortælles om VSK? Ledelsen fortæller: Vi er gået fra folkeoplysning til at være et professionelt uddannelsessted, hvor vi er gode til dansk og integration. Vi opfatter os selv som værende i konstant udvikling, og vi tager afsæt i værdier som professionalisme, entusiasme og åbenhed. Lærerne fortæller: Vi er Københavns største sprogcenter, og vi har meget professionelle rammer. Der er en god og tryg stemning på skolen og på holdene, og det er en god forudsætningen for at skabe et trygt læringsmiljø. Lærerne oplever, at ledelsen er meget lydhøre både overfor kursisternes behov for tilbud og for lærernes behov for udvikling. 7
9 Efter flytning til Glostrup oplever nogle medarbejdere, at de er kommet længere væk fra ledelsen. Oplevelsen hænger formodentligt både sammen med de nye fysiske rammer og med den størrelse, som VSK er vokset til. Refleksionsspørgsmål: Hvordan kan I arbejde på at mindske afstanden mellem ledelsen og medarbejderne? Hvad kan ledelsen gøre? Hvad kan medarbejderne gøre? Kursisterne fortæller: VSK skaber gode muligheder for at blive integreret i Danmark. Vi lærer både dansk og danskere at kende. Lærerne er som gode venner, og de frivillige i studiecentret hjælper med alt muligt både mundtligt og skriftligt. Færdigheder Ledelse, lærere og kursister blev spurgt om, hvilken viden og hvilke færdigheder det kræver at skabe en skole og en arbejdsplads med den kvalitet, som I ønsker skal være til stede. Ledelsen fortæller: Vi er en sammenbragt ledelse, et resultat af fusionerne, men vi oplever, at vi fremstår mere og mere som én ledelse. Vi har dog stadig en vision om, at vi vil udnytte hver vores kompetencer i ledelsesteam bedre og at pædagogik skal afspejles mere i klasseværelserne. For at finde frem til hvordan vi når de mål, afholder vi snart en visionsdag. Vi skal som ledere have styr på økonomi og ressourcer, så vi ikke får klager og ikke har underskud for, så er der plads til at arbejde med udvikling. Udover de kompetencer lederuddannelsen giver, som fx den systemisk anerkendende tilgang, så prioriterer vi også relations-arbejde, kommunikation og faglig sparring højt. Vi skal også have mod og indblik til at finde kompromisser og en god balance mellem økonomi og kvalitet. Det er en fordel, at vi kan sparre med hinanden, og at vi har en åben og anerkendende tilgang i ledelsesteamet. Refleksionsspørgsmål: Hvad skal der til for, at I fremstår som et lederteam med en stemme, og at I udnytter hinandens kompetencer bedre. Hvor langt kan I gå den vej, og hvad har I brug for af støtte? 8
10 Lærerne fortæller: Vi opfatter os som en meget forskelligartet lærergruppe, og vi opleves nok også sådan. Men forhåbentlig arbejder vi med den samme overordnede målsætning. For at skabe et sprogcenter, hvor kursisterne oplever høj kvalitet i undervisningen, skal vi som lærere have en god uddannelse, erfaring, gode samarbejdsevner, stort overblik og være åbne, fleksible, venlige og professionelle. Kursisterne kan have meget med i bagagen, så udover de faglige kompetencer skal vi også have engagement, empati og oprigtig interesse i kursisternes behov. Det giver kvalitet i undervisningen, når kursister og lærere har det godt. Her udover skal vi også kunne skabe kontinuitet og bygge videre på den viden, som kursisten allerede har fået. Den enkelte kursist skal håndteres individuelt, og man skal udvise rettidig omhu. Vi skal være udviklingsparate ift. at afprøve nye metoder, og vi skal kunne tilpasse dem den enkelte kursistgruppe. Vi deltager i mange kurser. Der er også adgang til individuel uddannelse, og den kunne vi ønske endnu mere af. På spørgsmålet om, hvad der kan hindre kvalitet i undervisningen svarede lærerne: Hvis kursister tages ud til aktivering inden modultest Politiske tiltag Tidspres Dårligt fremmøde og løbende optag. Langsigtet plan skal korrigeres flere gange undervejs, derfor er det vigtigt med erfaring. Lærer: En forudsætning for kvalitet er opbakning fra ledelsen både i tid og ressourcer Hvilke færdigheder kræver det at være en god kursist på VSK? Kursister fortæller: Det vigtigste er, at vi lærer os sproget, udtalen, grammatikken og de faste udtryk. Det er også vigtigt, at vi har et godt forhold til lærerne. Vi oplever lærerne som meget hjælpsomme, venlige og flinke, og de behandler alle ens, både nye og gamle kursister. Observationer: Højt fagligt niveau i undervisningen, var indtrykket fra observationerne i klassen. Modtagelse af nye kursister i klassen, da det er et vilkår, at der er løbende optag kunne VSK arbejde med en fast procedure. Velforberedt undervisning, det var hoved indtrykket fra observationerne i klasserne. 9
11 Et stort fravær af kursister, blev observeret i klasserne. Da det blev udtrykt fra lærerne at det var en hindring for kvaliteten, bør det overvejes på VSK hvordan man kan få et højere fremmøde Tilsynet oplever, at VSK fremstår som en professionelt og kvalitetsbevidst uddannelsesinstitution. Kvalitet og professionalisme kan understøttes af faste koncepter. På vores besøg i undervisningen mødte vi ikke et fast koncept for modtagelse af nye kursister på holdet, og med løbende indtag må det være en regelmæssig tilbagevendende situation. Måske findes der et koncept for modtagelse af nye kursister på holdene, og så skal det bare pudses af og spredes. Alternativt anbefaler vi, at der udarbejdes et fælles koncept for modtagelse af nye elever på holdet. Værdier Ledelse og lærere blev spurgt om, hvilke værdier og hvilket menneskesyn de bygger deres daglige praksis på? Hvilke overbevisninger de oplever som dominerende på VSK? Ledelsen fortæller: Vores værdier er: professionalisme, entusiasme, åbenhed. Vi opfatter os selv som en organisation på markedsvilkår, vi skal skabe de bedste tilbud til den bedste pris. Vi har frie muligheder til at skabe mangeartede tilbud indenfor arbejdsmarked, sprog og integration i mange forskellige kombinationer. Vi er i bevægelse og udvikling hele tiden, og vi er klar til at give den en skalle. Det virker motiverende at arbejde ud fra en overbevisning om, at næsten alt kan lade sig gøre, men det betyder ind imellem, at vi stiller os selv og lærerne nogle krævende opgaver. Ledelsen stiller sig selv spørgsmålet, om de ind i mellem bør skrue lidt ned for blusset. Kommunikation er ikke et værdiord, men det er en vigtig forudsætning for at vores ledelse lykkes. Lærerne fortæller: Vigtige værdier er gensidig respekt, åbenhed, venlighed, samarbejde og professionalisme. Vi ser forskellighed som en force og en vigtig ting. Vi vil gerne mødes i øjenhøjde med kursisterne og gøre en forskel for dem. Vi griner med hinanden ikke ad hinanden, fx når der læres grimme ord. Vi oplever, at kursister ser VSK som et helle, et sted hvorfra de får energi med hjem. Der er stor forskel på VSK og folkeskolen. På VSK kommer eleverne frivilligt, og vi kan ikke huske, at vi har haft en konflikt mellem kursister her på skolen. 10
12 Som lærere bliver vi lidt nervøse, når skolen fokuserer for ensidigt på indtjeningsmuligheder, som fx ved prøverne. Lærer: Vi tager mennesker alvorligt og hjælper dem med brugbare redskaber til at klare en ny svær hverdag Observationer: Stor kursistaktivitet blev iagttaget i klasserne. Kursisterne udtrykte tilfredshed med de forskellige arbejdsformer med stor kursistaktivitet. Ligeværdig relation mellem lærere og kursister, med klar rollefordeling. Det blev iagttaget i klasserne og det blev fremhævet af såvel kursister som lærere som en værdi Refleksionsspørgsmål: Hvordan kan ledelse og lærere arbejde sammen om accept af det vilkår, at VSK er en arbejdsplads, der fungerer på markedsvilkår, samtidig med at alle er optaget af at levere høj kvalitet i undervisningen og bevare den faglige stolthed? Fysiske rammer Ledelse, lærere og kursister blev spurgt om, hvilken rolle de fysiske rammer spiller. Ledelse, lærere og kursister er enige om, at de fysiske rammer i Glostrup er rigtigt gode. Det er et stort sted med lys, luft og ro både til undervisningen og til forberedelse. De fysiske rammer giver mange muligheder, og det er en klar fordel at have de tre danskuddannelser samlet her. Kantinen bliver også nævnt som et meget positivt element. Den geografiske placering er med til at tiltrække mange kursister. I forhold til fusionerne vurderes det at have været en fordel at flytte sammen og skabe noget sammen i nye bygninger. Pædagogiske hjælpemidler Ledelse, lærere og kursister blev spurgt om de pædagogiske hjælpemidler, de har til rådighed og herunder hvorledes Cooperative Learning og IKT bruges og kan bidrage til at nå målene. 11
13 Lærere og kursister beskriver Studiecentret som et rigtigt godt tilbud, og de frivilliges indsats fremhæves som noget ganske særligt. Cooperative Learning Ledelsen og lærerne fortæller: Cooperative Learning er et koncept man kan plukke fra, og nogle bruger det meget, andre kun lidt. Det giver mere mening på nogle hold end andre, men der er enighed om, at det bidrager positivt til læringen, fordi kursisterne får aktiveret deres sprog, og det ryster holdet sammen. På aftenhold kan aktiviteterne bidrage til at få lidt trætte kursister op ad stolene. Lærerne har ikke et klart billede af, om CL er et must, eller om det er en metode, som de frit kan plukke fra, i det omfang, som de hver især finder passende. Kursist om cooperative learning: Det er godt, man får lært flere at kende og lærer mere Refleksionsspørgsmål: Hvilket formål vil I opnå ved at anvende Cooperative Learning, og i hvilken grad er lærerne forpligtet på at anvende CL i undervisningen? IKT Ledelsen og lærerne fortæller: Der er enighed om, at IKT kun bruges lidt i undervisningen, og at det kan bruges meget mere. Der er forskel på, hvem der bruger det og på hvilke moduler, det giver mening. Det konstateres, at mange kursister i dag har en smartphone, hvilket understøtter udviklingen ift. IKT. Lærer om IKT: Vi havde drømt om, at vi alle var flyvende på IT, og også havde kursisterne mere med Observationer: - Ingen tændte computere i klasserne, men der var computere opstillet i klasserne. - Lærerne har IPad og kursisterne har en telefon med muligheder. - De visuelle materialer var stort set alle i papir. 12
14 Refleksionsspørgsmål: Hvilket formål vil I opnå ved at anvende IKT, og i hvilken grad er lærerne forpligtet på at anvende IKT i undervisningen? Commitment Ledelse og lærere blev spurgt om, hvad der skal til for at finde og vedligeholde commitment i deres arbejde. Ledelsen fortæller: Det giver commitment og energi, når lederne udnytter hinandens forskellige styrker, inspirerer hinanden, og giver plads til, at vi hver især kan fordybe os i perioder. Ligeledes vægtes det, at der er mulighed for og opbakning til at udvikle sig og at udvikle VSK. Forstanderen om commitment: Jeg er drevet af, at veluddannede mennesker har rum til at udvikle sig. Når vi supplerer hinanden godt, og der er god energi fra teamet. Positiv ånd er selvforstærkende, når problemer løses. Lærerne fortæller: For lærerne giver det commitment, at der er respekt for deres arbejde og ikke for meget detailstyring. De skal opleve sammenhæng mellem vilkår og krav. Herudover vægter de, at arbejdet ikke bliver trivielt, men at der hele tiden er udvikling. De værdsætter fleksibilitet og håber, at den opretholdes med arbejdstidsreformen. Refleksioner fra lærere efter interview: Bliver bekræftet i at vi har en god arbejdsplads, spændende samtale Fint at I går rundt og kigger, ledelsen måtte også gerne kigge ind 13
15 Opsamling på refleksionsspørgsmål Til ledere: Hvad skal der til for, at I fremstår som et lederteam med en stemme, og at I udnytter hinandens kompetencer bedre. Hvor langt kan I gå den vej, og hvad har I brug for af støtte? Hvilket formål vil I opnå ved at anvende Cooperative Learning, og i hvilken grad er lærerne forpligtet på at anvende CL i undervisningen? Hvilket formål vil I opnå ved at anvende IKT, og i hvilken grad er lærerne forpligtet på at anvende IKT i undervisningen? Til både ledere og lærere: Hvordan kan I arbejde på at mindske afstanden mellem ledelsen og medarbejderne? Hvad kan ledelsen gøre? Hvad kan medarbejderne gøre? Hvordan kan ledelse og lærere arbejde sammen om accept af det vilkår, at VSK er en arbejdsplads, der fungerer på markedsvilkår, samtidig med at alle er optaget af at levere høj kvalitet i undervisningen og bevare den faglige stolthed? 14
16 Metodeafsnit Ved planlægning og gennemførelse af det pædagogiske tilsyn på VSK, har vi anvendt følgende metode. 1. Konceptudvikling Med inspiration fra Vejledningens beskrivelse af Hvordan kan tilsynet føres? besluttede VSKs følgegruppe på mødet den 30. april 2014 at gennemføre et pædagogisk tilsyn. Der blev etableret en arbejdsgruppe med repræsentation fra Albertslund, Ishøj og Brøndby kommuner, samt med repræsentation fra VSK på både medarbejder- og ledelsesniveau. Arbejdsgruppen drøftede og aftalte tilsynets formål og fastsatte form, indhold, udstrækning og tidsmæssig placering. Det blev besluttet, at tilsynet skulle indeholde en interviewdel og en observationsdel, og at tilsynet blev gennemført i foråret Interviewdelen Formålet med interviewdelen er at få mulighed for at indsamle viden fra ledelse, lærere og kursister, for at høre deres historier om VSK og deres overvejelser i forhold til at omsætte intensionerne i Lov om Danskuddannelser til praktisk virkelighed. Albertslund og Ishøj kommuner udarbejdede interviewguides. Der blev anvendt samme interviewguide til interviewene af ledelsen og lærerne, mens interviewsamtalen med kursisterne ikke var lige så omfattende. 1.2 Observationsdelen Formålet med at aflægge besøg i undervisningen er at få mulighed for at skabe et førstehåndsindtryk at den daglige praksis. Ved at besøge undervisningen får tilsynet mulighed for at opleve de undervisningsformer, som ledelse og lærere har fortalt om i interviewdelen, og hermed se sammenhængen mellem teori og praksis. Besøgene i undervisningen giver også en klar fornemmelse af stemningen og relationerne mellem lærere og kursister, som er basis for at attraktivt læringsmiljø. 2. Introduktion til tilsynet Den 5. marts 2014 deltog de tre personer, der udgjorde tilsynsholdet i et personalemøde. Formålet med introduktionen til tilsynet er: - at præsentere de personer, der deltager i tilsynet, - at præsentere formålet med tilsynet - at præsentere tilsynskonceptet - at informere om tidspunkter for tilsynsbesøget - at give ledelse og lærere mulighed for at stille afklarende spørgsmål til tilsynet. 15
17 3. Tilsynsbesøget Tilsynsbesøget fandt sted den 11. og 12. marts 2014 og programmet indeholdt både interview og besøg i undervisningen. 3.1 Interviewene Som en del af tilsynet blev der gennemført et fokusgruppeinterview med ledelsen, to fokusgruppeinterview med repræsentanter fra lærergruppen og et interview med repræsentanter fra kursisterne. Tilsynet havde bedt om, at repræsentanterne fra lærergruppen blev udvalgt efter objektive kriterier, mens repræsentanterne fra kursistgruppen blev udvalgt således, at interviewet kunne gennemføres uden tolk. Til interview af ledelse og lærere blev der anvendt den samme spørgeguide. Interviewguiden til kursisterne var kortere og enklere. 3.2 Besøg i undervisningen Repræsentanterne fra Albertslund og Ishøj kommuner, der begge har en lærerbaggrund, gik på besøg i undervisningen. Besøgsprogrammet var tilrettelagt således, af vi så undervisning tilrettelagt for alle niveauer af danskuddannelser. 4. Tilbagemelding Tilsynets tilbagemelding til ledelse og kursister bestod både af en mundtlig og en skriftlig tilbagemelding. 4.1 Mundtlig tilbagemelding Den mundtlige tilbagemelding fandt sted den 26. marts 2014, og bestod af en separat tilbagemelding til ledelsen og herefter en tilbagemelding til alle lærere. Formålet med den mundtlige tilbagemelding er at kvalitetssikre tilsynets forståelse at det, de har hørt og set i forbindelse med tilsynet, og at afprøve de konklusioner og anbefalinger, som tilsynet har planlagt at skrive i den skriftlige tilbagemelding. 4.2 Skriftlig tilbagemelding Den skriftlige tilbagemelding er en kort rapport, der indeholder hovedpunkter fra interview og besøg i undervisningen og de konklusioner og anbefalinger, som tilsynet ønsker at dele med ledelsen og lærerne. Den skriftlige tilbagemelding præsenteres for VSKs følgegruppe og sendes til orientering til det politiske niveau i de kommuner, der er repræsenteret i VSKs følgegruppe. 16
VIRKSOMHEDSPLAN 2013 og 2014
VIRKSOMHEDSPLAN 2013 og 2014 Virksomhedsbeskrivelse Navn: Adresse: Tlf. nr.: 48 22 78 80 Sprogcenter Nordsjælland Milnersvej 41C, 3400 Hillerød Sprogcenter Nordsjælland er en uddannelsesinstitution for
Læs mereRapport vedrørende Tilsyn med Danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. Esbjerg, Varde, Vejen og Fanø December 2016
Rapport vedrørende Tilsyn med Danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. Esbjerg, Varde, Vejen og Fanø December 2016 Indledning: Esbjerg Kommune er Driftsansvarlig Kommune for Vejen, Varde og Fanø Kommuner.
Læs mereSe punkt 2.5. og 2.6 i vejledningen
Se punkt 2.5. og 2.6 i vejledningen BDO s tilsynskoncept kombinerer en række forskellige metoder til indsamling af viden, som alle tager afsæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang. Den anerkendende
Læs mereIshøj Kommune. Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012
Ishøj Kommune Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012 Indledning... 3 Lovgivning og målsætning... 3 Faktuelle oplysninger... 3 Hvad har vi hørt ved de reflekterende samtaler... 4 Hvad har vi set/oplevet ved
Læs mereTilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereTilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg
Læs mereUanmeldt tilsyn på Malmhøj, Silkeborg Kommune. Torsdag den 23. februar 2012 fra kl
TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Malmhøj, Silkeborg Kommune Torsdag den 23. februar 2012 fra kl. 10.00 Indledning Vi har på vegne af Silkeborg Kommune aflagt tilsynsbesøg på Malmhøj. Generelt er formålet
Læs mereTilsyn med danskuddannelsen for udlændinge, Rebild Kommune
Tilsyn med danskuddannelsen for udlændinge, Rebild Kommune Indhold Indledning og formål med tilsynet... 2 Tilsynsførendes hovedkonklusioner... 2 Sådan føres tilsynet... 3 Elementerne i tilsynet... 3 Fysiske
Læs mereFokusgruppeinterview med udvalgte lærere (i alt 12) X (to timer) X (halvanden time)
Notat Tilsynsbesøg på Vestegnens Sprog- og Kompetencecenter (VSK) Vestegnens Sprog- og Kompetencecenter (herefter VSK) skal inden 1. december 2018 have gennemført et pædagogisk tilsyn, jf. Lov om Danskuddannelser.
Læs mereDet løbende tilsyn i Høje-Taastrup Kommune har fokus på økonomi, administration og pædagogik. De elementer som konstituerer det løbende tilsyn er:
sprogcentret. Det løbende tilsyn i Høje-Taastrup Kommune har fokus på økonomi, administration og pædagogik. De elementer som konstituerer det løbende tilsyn er: Mødeaktivitet Kommunens overordnede politikker:
Læs mereSamarbejdsaftale Danskuddannelse til voksne udlændinge 2018
Samarbejdsaftale Danskuddannelse til voksne udlændinge 2018 mellem Køge Kommune, Stevns Kommune og Center for Dansk og Integration 1. Samarbejdsaftalens parter Denne samarbejdsaftale er indgået mellem:
Læs mereFaktaark om Danskuddannelse
Faktaark om Danskuddannelse 1. Baggrund og formål Den grundlæggende danskundervisning for nyankomne udlændinge sker efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Formålet med uddannelse i dansk
Læs merePERSONALEPOLITIK HORNUM SKOLE. Rammer for konstruktiv håndtering af: - uoverensstemmelser - misforståelser - aktive udviklingsønsker på skolen
PERSONALEPOLITIK HORNUM SKOLE Rammer for konstruktiv håndtering af: - uoverensstemmelser - misforståelser - aktive udviklingsønsker på skolen vigtige værdier på skolen vigtige spilleregler for teamsamarbejdet
Læs mereSprogcentret Haderslev Oversigt over tilsyn
Sprogcentret Haderslev Oversigt over tilsyn Det bærende i tilsynet med Sprogcentret Haderslev er 2 årlige dialogmøder i januar/februar og september/oktober med deltagelse af afdelingschefen for Specialrådgivningen,
Læs mereVision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel
Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling
Læs mereFaktaark om Danskuddannelse
Faktaark om Danskuddannelse 1. Baggrund og formål Den grundlæggende danskundervisning for nyankomne udlændinge sker efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Formålet med uddannelse i dansk
Læs mereTilsynet er foretaget og udarbejdet på baggrund af Bekendtgørelse af lov om friskoler og private
Bjarne Møller Pedersen Møllestensparken 49 4300 Holbæk Tlf.: 61 50 14 14 E- mail: bjarnemp1@gmail.com Tilsynserklæring vedr. Hellested Friskole og Børnehus 2015-2016 v/ forældrekredsens valgte tilsynsførende
Læs mereTILSYNSRAPPORT. Botilbud ved Holstebro Kommune: Bofællesskabet Frøjkgården UANMELDT TILSYN DEN: SOCIALAFDELINGEN. Indsæt et billede her:
SOCIALAFDELINGEN 7 Indsæt et billede her: Bredde = 18 cm Højde maks. = 9,2 TILSYNSRAPPORT Botilbud ved : Bofællesskabet Frøjkgården UANMELDT TILSYN DEN: 26.11.2012 Dokument: ::odma\captia\http://captia/sjp/dok4193191
Læs merevoksenpædagogisk undervisning. Kursisterne på sprogcenteret udtrykker høj tilfredshed med undervisningen samt at de får meget støtte og vejledning til
voksenpædagogisk undervisning. Kursisterne på sprogcenteret udtrykker høj tilfredshed med undervisningen samt at de får meget støtte og vejledning til at kunne klare eget liv som ny borger på Samsø. Udbyderens
Læs mereVærdier Bjergsted Bakker
VÆRDIFOLDER MARTS 2014 Værdier Bjergsted Bakker BJERGSTED BAKKER Forord Forord Vi ønsker med denne pjece at synliggøre Bjergsted Bakkers mission, vision og værdier samt Kalundborg Kommunes 5 værdier. Mission
Læs mereIndberetning af data til Udlændinge- og Integrationsministeriet. Indberetning af fravær til kommunen
Se kap 3 og punkt 3.3. i vejledningen Indberetning af data til Udlændinge- og Integrationsministeriet Se punkt 3.4 i vejledningen Indberetning af fravær til kommunen Se punkt 3.2. i vejledningen Tilsyn
Læs mereAnmeldt tilsyn på Herbergscentret, Københavns Kommune. Tirsdag den 8. december 2009 fra kl. 9.00
TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Herbergscentret, Københavns Kommune Tirsdag den 8. december 2009 fra kl. 9.00 Indledning Vi har på vegne af Københavns Kommune aflagt tilsynsbesøg på Herbergscentret. Formålet
Læs mereGlamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:
Glamsbjergskolen sammen om at lære Med udgangspunkt i folkeskoleloven og de overordnede visioner der gælder for Assens Kommune ønsker vi at give vores elever de bedst mulige forudsætninger for at klare
Læs mereFælles - om en god skolestart
Fælles - om en god skolestart 1 Indledning Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Der ud over henvender pjecen sig også til
Læs mereLBK nr 259 af 18/03/2006 Gældende Offentliggørelsesdato: 07-04-2006 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration
1 sur 8 8/11/2007 10:54 LBK nr 259 af 18/03/2006 Gældende Offentliggørelsesdato: 07-04-2006 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Accession A20060025929 Entydig dokumentidentifikation
Læs mere2013/ 14. Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud
2013/ 14 Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud Liselotte Birkholm. Afdelingsleder Vesthimmerlands Kommune 01-04-2013 Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune I Vesthimmerlands Kommune
Læs mereGod start til udenlandske medarbejdere og deres familier
Lærdansk Erhverv God start til udenlandske medarbejdere og deres familier Danskundervisning, modtageprogrammer, undervisning i dansk kultur og samfundsforståelse 2 Gode tilbud til erhvervslivet Har jeres
Læs mereDet pædagogiske tilsyn med den kommunale dagpleje
Det pædagogiske tilsyn med den kommunale dagpleje Redigeret efterår 2016 Pædagogisk tilsyn i dagplejen I dette hæfte kan du læse om; Kommunens tilsynsforpligtelse, hvilken pædagogisk tilgang vi lægger
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation
Læs mereBilag 3. Att. Uddannelseschef Susan Otte Hilden Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Lindevangs Allé Frederiksberg
Bilag 3 Att. Uddannelseschef Susan Otte Hilden Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Lindevangs Allé 10 2000 Frederiksberg Tilsynsrapport for Statsligt tilsyn med visitation og indplacering D. 6. april
Læs mereog pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )
Værdier og pædagogisk metode i Introduktion Undervisningen af unge i skal gøre en forskel for den enkelte unge. Eller sagt på en anden måde skal vi levere en høj kvalitet i undervisningen. Derfor er det
Læs mereIkast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.
GAMEPLAN Ikast Østre "Teams, der ror samme vej, vinder oftere Arne Nielsson Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. Med Gameplan får vi en fælles opfattelse af aktiviteter,
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Romalt Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Romalt Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 280405 Skolens navn: Romalt Friskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Jens Chr. Pedersen
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereAnmeldt tilsyn på Vordingborg Social Virksomheder, Vordingborg Kommune
TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Vordingborg Social Virksomheder, Vordingborg Kommune Gartneriet Oringe og værkstedet på Færgegårdsvej, Hyldevang-Skovhjælpere, Præstø værkstedet, Butikken i Vordingborg
Læs mereUdviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015
Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset
Læs mereFÆLLES OM EN GOD SKOLESTART
FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART FÆLLES OM EN GOD START 3 INDLEDNING Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Derudover henvender
Læs mereUanmeldt tilsyn på Børne- og familieinstitutionen Wibrandtsvej, Københavns Kommune. Torsdag den 16. februar 2012 fra kl
TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Børne- og familieinstitutionen Wibrandtsvej, Københavns Kommune Torsdag den 16. februar 2012 fra kl. 13.30 Indledning Vi har på vegne af Københavns Kommune aflagt tilsynsbesøg
Læs mereLæringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen
Læringsmiljøer i folkeskolen resultater og redskaber fra evalueringen Kort om evalueringen L Æ R I N G S S Y N E T D E F Y S I S K E R A M M E R E V A L U E R I N G S K U LT U R E N U N D E R V I S N I
Læs mereTilsyn Balders Hus. For dagtilbudsområdet. Børne- og dagtilbudsafdelingen Kerteminde Kommune
Tilsyn 2017 For dagtilbudsområdet Børne- og dagtilbudsafdelingen Kerteminde Kommune Balders Hus Tilsynsrapport Daginstitutionens navn: Balders Hus Institutionstype (kommunal / privat): Kommunal Tilsynet
Læs mereEn god skole er en skole, hvor den enkelte elev er: Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde.
En god skole er en skole, hvor den enkelte elev er: Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde. FAGLIG INKLUSION SOCIAL INKLUSION FYSISK INKLUSION En god skole
Læs mereHF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at
Fælles fokus på læring HF & VUC FYN bygger bro til en fremtid med mere uddannelse bedre job og højere livskvalitet Strategi 2016 2019 Med udgangspunkt i denne vision uddanner vi unge og voksne i et miljø,
Læs merePlan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole
Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Dato Tid Indhold Onsdag d. 20.-11 9.00 14.00 Deltage i undervisningen: Fremlæggelse på afgangsholdet om deres studietur til Montenegro og besøg
Læs mereTemperaturmåling 2010
Temperaturmåling 2010 Detaljeret Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud INDLEDNING Denne rapport præsenterer dagtilbuddets egne resultater af temperaturmålingen gennemført
Læs mereBilag 1: Kravspecifikation for evaluering af Grundkursus i arbejdsmarkedsdansk pulje til ny fleksibel beskæftigelsesrettet danskundervisning
NOTAT Dato: 2008-10-31 Kontor: Integration J.nr.: 2007/5147-35 Sagsbeh.: PVV Fil-navn: projektbeskrivelse Bilag 1: Kravspecifikation for evaluering af Grundkursus i arbejdsmarkedsdansk pulje til ny fleksibel
Læs mereI samarbejde med forældrene er Dagplejens hovedopgave
Dagplejen Næstved Kommune Dagplejens pædagogiske fundament I samarbejde med forældrene er Dagplejens hovedopgave at skabe et lærings- og udviklingsmiljø for 0-3 års børn i hjemlige omgivelser baseret på
Læs mereVi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring
Læs mereÅrsrapport. Tilsyn på Ældreområdet i Svendborg Kommune 2013. Svendborg Kommune Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg
Årsrapport Tilsyn på Ældreområdet i Svendborg Kommune 2013 Indledning Efter lov om Social Service 151, er Kommunalbestyrelsen forpligtet Tlf. til 62 23 30 00 at føre tilsyn med plejeboligenhederne i Svendborg
Læs mereMålet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde.
Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde. FAGLIG INKLUSION SOCIAL INKLUSION FYSISK INKLUSION 2 En god skole er derfor en fællesopgave, der løses i et tæt og
Læs mereGode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende
Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Denne folder bygger på EVA s rapport Praktik
Læs mereNORDAHL COACHING HAR FOKUS PÅ MØNSTERBRUD MED OPSTILLINGSMETODEN
NORDAHL COACHING HAR FOKUS PÅ MØNSTERBRUD MED OPSTILLINGSMETODEN Opstillingsmetoden er et unikt redskab, der er blevet integreret i Nordahl Coaching ApS til mønsterbrud for unge og voksne dels ved individuelle
Læs mereFORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE
010-2015 FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE LEJRE MUSIKSKOLES MISSION: At give den enkelte elev instrumentale og/eller vokale færdigheder, udvikle et universelt sprog, til personlig musikalsk udfoldelse, individuelt
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Friskolen og Idrætsefterskolen Ubbyskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Friskolen og Idrætsefterskolen Ubbyskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 317006 Skolens navn: Friskolen og Idrætsefterskolen Ubby 1.1 Navn på den eller
Læs mereVærdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset
Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset Hos os er det værdifuldt at opleve: Ligeværd og dialog Arbejdsglæde Samarbejde Tillid Succes Engagement Hvor ser vi værdierne! Ligeværd og dialog oplever vi,
Læs mereRegodkendelse af Bo og Naboskab Vordingborg 24. november 2014
Regodkendelse af Bo og Naboskab Vordingborg 24. november 2014 Kopi fra Tilbudsportalen Re-godkendelsen omhandler alle temaer i kvalitetsmodellen: Uddannelse og beskæftigelse, Selvstændighed og relationer,
Læs mereLæringssamtaler i team om relations kompetente handlinger /Helle Lerche Nielsen
VELKOMMEN 1 Læringssamtaler i team om relations kompetente handlinger /Helle Lerche Nielsen I kan kontakte Helle Lerche Nielsen på 20 77 85 50 el. eb1d@kk.dk At få inspiration og konkrete redskab til at
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Læs mereBekendtgørelse om Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole
BEK nr 1172 af 12/12/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, j.nr. 058.24J.271
Læs mereLøbende opfølgning på nyankomne og øvrige tosprogede elevers fagsproglige udvikling samt kommunikations- og læringsstrategier
Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer afdækning af nyankomne og øvrige tosprogede elevers kompetencer til brug i undervisningen Løbende opfølgning TRIN Løbende opfølgning på nyankomne og øvrige
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale S 1 Velfærdspolitik Børne- og Ungepolitik Medborgerpolitik Miljøpolitik Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik
Læs mereUanmeldt tilsyn på Vester Hjermitslev Plejecenter, Jammerbugt Kommune. Lørdag den 3. december 2011 fra kl
TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Vester Hjermitslev Plejecenter, Jammerbugt Kommune Lørdag den 3. december 2011 fra kl. 12.30 Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg på Vester
Læs mereCHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER
CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord
Læs mereBørnehavens værdigrundlag og metoder
Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt
Læs mereIshøj Kommune. Tilsynsrapport Ishøj Skole 2012
Ishøj Kommune Tilsynsrapport Ishøj Skole 2012 Indledning... 3 Lovgivning og målsætning... 3 Faktuelle oplysninger... 3 Hvad har vi hørt ved de reflekterende samtaler... 4 Hvad har vi set/oplevet ved walk
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereJob- og personprofil for leder af nyoprettet integrationsafdeling
Job- og personprofil for leder af nyoprettet integrationsafdeling Jobcenter Horsens søger pr. 1. marts 2017 en leder til nyoprettet integrationsafdeling. Integration af flygtninge og familiesammenførte
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereTilsynsrapport, Piletræet, 2009
Kapitel 1: Indledning... 2 Lovgivning og målsætning... 2 Faktuelle oplysninger... 2 Kapitel 2: Tilsynets helhedsindtryk... 3 Kapitel 3: Relationer... 3 Kapitel 4: Pædagogisk praksis... 3 Kapitel 5: Ledelse...
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre
Læs merePædagogisk grundlag for 10.klasse og GFU Silkeborg Ungdomsskole
Pædagogisk grundlag for 10.klasse og GFU Silkeborg Ungdomsskole Vision og mission for Silkeborg Ungdomsskole Silkeborg Ungdomsskole skal være kraft- og videnscenter for og om de 14-18-årige i Silkeborg
Læs mereFællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017
Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Indledning Børne- og Ungestrategien er den overordnede strategiske ramme, der er retningsgivende for, hvordan alle medarbejdere
Læs mereDelegations- og kompetenceplan for Beskæftigelses- & Integrationsudvalgets område
Delegations- og kompetenceplan for Beskæftigelses- & s område Vedtaget på Beskæftigelses- & s møde d. 22. januar 2018. Hensigtserklæringer og målsætninger Kompetence skal i videst muligt omfang delegeres
Læs mereTILSYNSRAPPORT RANDERS KOMMUNE LILLESKOLEN FOR VOKSNE
TILSYNSRAPPORT LILLESKOLEN FOR VOKSNE Anmeldt socialfagligt tilsyn August 2017 1. TILSYNSRESULTAT 1.1 OVERORDNET VURDERING BDO har på vegne af Randers Kommune foretaget et anmeldt tilsyn på Lilleskolen
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport
Læs mereBekendtgørelse af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
LBK nr 772 af 10/06/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 154.90M.541 Senere ændringer til forskriften LOV nr 1871 af
Læs mereGladsaxe Kommunes Integrationspolitik. Integration i Gladsaxe Kommune. Bilag 1. Udkast til ny Integrationspolitik (færdigt udkast)
Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik Integration i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale 1 Børne- og Ungepolitik for Ishøj Kommune Velfærdspolitik Borgmesteren har ordet I Ishøj Kommune har vi
Læs mereFagbilag Omsorg og Sundhed
Fagbilag Omsorg og Sundhed 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, der relaterer til omsorg, sundhed og pædagogik. Der arbejdes med omsorgs-
Læs mereKrøversvej Helsingør - Tlf /05 Fax:
SPECIALBØRNEHAVEN HIMMELHUSET Værdigrundlag Krøversvej 4-3000 Helsingør - Tlf. 4928 1106/05 Fax: 49281067 - e-mail: dha38@helsingor.dk www.specialbornehaven.helsingor.dk Specialbørnehavens værdigrundlag
Læs mereTilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2017 skolekode
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler, og valgt af bestyrelsen på Ådalens Privatskole til at udføre
Læs merevedr. Haderslev Realskole, Christiansfeldvej 20, 6100 Haderslev for skoleåret
Børge Koch Teglgårdsvej 23 6100 Haderslev Tlf.: 72665250 E-mail: bfko@ucsyd.dk Haderslev, den 23. maj 2017 Tilsynserklæring vedr. Haderslev Realskole, Christiansfeldvej 20, 6100 Haderslev for skoleåret
Læs mereSkolens DNA (værdigrundlag)
Skolens DNA (værdigrundlag) Amager Fælled Skole lægger vægt på trivsel, at skolen er et godt og trygt sted at være for såvel børn som voksne. Der skal være plads til alle, men ikke til alt er vores motto,
Læs mereGentofte Skole elevers alsidige udvikling
Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,
Læs mereUanmeldt tilsyn på Birkebjergcentret, Næstved Kommune. Tirsdag den 18. november 2014 fra kl
TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Birkebjergcentret, Næstved Kommune Tirsdag den 18. november 2014 fra kl. 12.00 Indledning Vi har på vegne af Næstved Kommune aflagt tilsynsbesøg på Birkebjergcentret.
Læs mereBIKUBENFONDENS SAMARBEJDE MED UNGEFORUM. Evaluerende opsamling på arbejdet med erfaringspanel ifm. Unge på kanten
BIKUBENFONDENS SAMARBEJDE MED UNGEFORUM Evaluerende opsamling på arbejdet med erfaringspanel ifm. Unge på kanten INDLEDNING Som en del af videreudviklingsfasen i ansøgningsrunden Unge på kanten har Bikubenfonden
Læs mereTema 1: Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning
KL seminar om danskundervisningen for voksne udlændinge Vejle den 22. september 2014 Tema 1: Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning Peter Villads Vedel Center for Kvalitetsudvikling og Tilsyn Indsæt note
Læs mereLærerne opkvalificeres og udvikles løbende via kurser og efteruddannelse. Skive Kommune har ikke skiftet udbyder inden for den toårige tilsynsperiode.
Sprogcenter Skives lærere arbejder i teams og tilrettelægger undervisningen med henblik på den enkelte kursists læring og jobmål. Lærerne opkvalificeres og udvikles løbende via kurser og efteruddannelse.
Læs mereTilsynsrapport, Firkløveren, 2010
Kapitel 1: Indledning... 2 Lovgivning og målsætning... 2 Faktuelle oplysninger... 2 Kapitel 2: Tilsynets helhedsindtryk... 3 Kapitel 3: Relationer... 3 Kapitel 4: Pædagogisk praksis... 4 Kapitel 5: Ledelse...
Læs mereOpfølgende uanmeldt tilsyn på. Følstruphusene. - en del af Bocenter for unge og voksne med særlige behov
Opfølgende uanmeldt tilsyn på Følstruphusene - en del af Bocenter for unge og voksne med særlige behov Foretaget af Borger- og Socialservice, Sekretariatet Dato for uanmeldt tilsyn: d. 4. juni 2013 1 Indhold:
Læs merePraktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015
Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen
Læs mereÅrsrapport. Tilsyn på Ældreområdet i Svendborg Kommune Svendborg Kommune Social og Sundhed Svinget Svendborg
Årsrapport Tilsyn på Ældreområdet i Svendborg Kommune 2014 Indledning Efter lov om Social Service 151, er Kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med plejeboligenhederne i Svendborg Kommune ved
Læs mereAnsættelse & velkomst
Ansættelse & velkomst Ansættelse I Møllehuset prioriterer vi stor tværfaglighed, som tidligere beskrevet. Vi ser det som en ressource og en nødvendighed, at der i organisationen er mange faglige indgangsvinkler
Læs mereMålene for praktikken og hjælp til vejledning
Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der
Læs mereBørnehuset Måløv By Inklusionsprincipper og handlinger
Børnehuset Måløv By Inklusionsprincipper og handlinger 1. Inklusion er et fælles ansvar fra politik til lokal handleplan Inklusionsarbejdet tager afsæt i den fælles strategi der er politisk vedtaget som
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereStrategi for Vestegnen HF & VUC
1 Strategi for Vestegnen HF & VUC 2015-2018 Strategien er vedtaget i bestyrelsen den 17. juni 2015. Strategien er resultatet af en grundig dialog mellem medarbejdere, kursistråd og bestyrelse. Tegningen
Læs mere