Evaluering af HeartWork

Transkript

1 Evaluering af HeartWork Pilotprojektets første fase - skoleår 2017/2018

2 Evaluering af HeartWork pilotprojektets første fase, skoleåret 2017/2018 Herning Kommune og HeartWork, Herning, efteråret 2018 Center for Børn og Læring, Børn og Unge Torvet Rådhuset 7400 Herning Alle rettigheder er forbeholdt Center for Børn og Læring, Herning Kommune og Belinda Hornshøj, CEO HeartWork. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering af denne evaluering må kun finde sted i overensstemmelse med Center for Børn og Læring, Herning Kommune eller Belinda Hornshøj. 1

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 HeartWork... 4 Evalueringens datagrundlag... 4 Evalueringens dele... 5 Metodiske begrænsninger... 5 Del 1: Elevevaluering... 6 Antal og fordeling... 6 Tidligere kendskab til plejehjem... 6 Kendskab til projektet og dets formål... 6 Indskoling... 7 Mellemtrin... 7 Udskoling... 8 Forventninger til projektet... 8 Oplevelse af projektet... 9 Indskoling Mellemtrin Udskoling Lyst til læring Indskoling Mellemtrin Udskoling Trivsel Tryghed Indskoling Mellemtrin Udskoling Fagligt udbytte Fremlæggelse Sammenhæng mellem skolens fag og projektet Indskoling Mellemtrin Udskoling Næste år Opsamling Del 2: Forældreevaluering

4 Forældrenes opfattelse af projektet Formål med projektet Lærernes initiativ til projektet HeartWork som fag i skolen Information om projektet Besøg på plejehjemmet Projektets betydning for eleverne Faglighed og læring Lyst til læring, til at engagere sig og bidrage Social trivsel Projektet fremadrettet Forslag til ændringer i projektet Opsamling Del 3: Lærerevaluering Lærernes opfattelse af projektet Formål med projektet Erfaring med undervisning i alternative rammer HeartWork som fag i skolen Forventninger til projektet Forberedelse til projektet Støtte og vejledning i projektet Fortrolighed med konceptet Projektets betydning for eleverne Understøttelse af læring Lyst til læring Lyst til at bidrage på skolen Brug af det tillærte Gode oplevelser ved projektet Overraskelser og forundringer Projektet fremadrettet Forslag til ændringer Opsamling Konklusion

5 Indledning HeartWork HeartWork er et socialt innovationsprojekt, som bygger på samarbejde mellem folkeskole og plejehjem. Konkret udspiller HeartWork sig ved, at læringsrammerne én gang ugentligt flyttes fra skolen til det lokale plejehjem. Det handler om at bygge bro og skabe relationer mellem to generationer, for at øge elevernes og de ældres følelse af at være værdifulde. I HeartWork er der dermed fokus på relationsbaseret læring og entreprenante læringsprocesser i alternative rammer. I de forpligtende fællesskaber, som opstår mellem eleverne og de ældre, lægges der vægt på såvel faglig læring som social trivsel. Når læringsrammen flyttes til plejehjemmet, udlignes de faglige og sociale forskelle mellem eleverne, og der skabes lige deltagelsesmuligheder for alle elever. Hermed bliver alle elever inkluderet i fællesskabet. HeartWork er et projekt udviklet af Belinda Hornshøj på Lind Skole i en 3. klasse i skoleåret 2016/2017. I 2017 indgik Belinda Hornshøj (CEO HeartWork) en aftale med Herning Kommune om et pilotprojekt af to års varighed. Pilotprojektet har til formål: - at skabe og afprøve et innovativt og relationsbåret læringsrum for folkeskoleelever i Herning Kommune. - at skabe alternative rammer, danne nye læringsrum, og læringsmuligheder, hvor der opbygges relationskompetencer og værdighedsproduktion. - at implementere og gøre brug af medieret læring med henblik på elevinvolvering og meningsbåret undervisning. - at vidensdele og videnssprede. Den indsamlede erfaring videregives til de skoler, der måtte vise interesse. Der laves og udbydes camps og kompetenceudvikling af deltagende skoler og lærere. Pilotprojektets første fase har udspillet sig i skoleåret 2017/2018 på Lind Skole og Hammerum Skole, hvor i alt fem klasser har deltaget. Følgende har været en del af pilotprojektets første fase: - To 2. klasser på Hammerum Skole i samarbejde med Toftebo Plejecenter. - En 2. klasse, en 5. klasse og en 9. klasse på Lind Skole i samarbejde med Lind Plejecenter. Evalueringens datagrundlag Nærværende evaluering bygger på viden om pilotprojektets første fase i skoleåret 2017/2018. Forud for projektets start i august 2017 har både elever, forældre og lærere besvaret et spørgeskema omkring deres forventninger til projektet samt vurderinger af eleverne på en række parametre. I maj 2018 har elever, forældre og lærere igen besvaret et spørgeskema. Heri er de blevet spurgt ind til nogle af de samme parametre, således det er muligt at sammenligne før- og eftermålingerne og vurdere, hvorvidt der er sket en ændring i løbet af det første år af pilotprojektet. I eftermålingen har der desuden været mulighed for at skrive uddybende kommentarer, hvilke bidrager til forståelsen af elevers, forældres og læreres oplevelser med projektet og dets betydning for eleverne. Yderligere er der i maj 2018 foretaget fokusgruppeinterviews med en række elever, som har været en del af pilotprojektet. Der er foretaget i alt fire fokusgruppeinterviews; ét med elever fra 2. klasse på Lind Skole, ét med elever fra 2. klasse på Hammerum Skole, ét med elever fra 5. klasse på Lind Skole samt ét med elever 4

6 fra 9. klasse på Lind Skole. Disse er, efter samtykke med forældrene, optaget og transskriberet i anonymiseret form. I evalueringen bidrager disse til at belyse elevernes egne oplevelser med projektet og hvad de har lært gennem projektet. Evalueringens dele Da evalueringen består af data fra både elever, forældre og lærere, er evalueringsrapporten opdelt i tre delrapporter, hhv. elevevaluering, forældreevaluering og lærerevaluering. Slutteligt fremgår en samlet konklusion. Metodiske begrænsninger Evalueringen har dog nogle enkelte metodiske begrænsninger, som kan have betydning for resultaterne. For det første, skal der tages forbehold for, at nogle af resultaterne bygger på få besvarelser, hvilket begrænser resultaternes generaliserbarhed. Dette gælder bl.a. i eftermålingen for eleverne i udskolingen, hvor der kun er 9 elever, der har besvaret spørgeskemaet. Dette kan skyldes, at eftermålingen er foretaget midt i udskolingselevernes læseferie, hvorfor det ikke har været muligt at give eleverne tid til at besvare spørgeskemaet i undervisningen, ligesom det har været tilfældet i indskolings- og mellemtrinsklasserne, hvor stort set alle elever derfor har svaret. Desuden skal det også påpeges, at lærereevalueringen kun bygger på svar fra de lærere, der har været involveret i projektet, hvorfor der er få besvarelser. Derudover er det væsentligt at pointere at én af de mellemtrinsklasser, som er en del af pilotprojektet, er den klasse, som HeartWork projektet er udviklet i. Disse elevers besvarelser i førmålingen kan dermed ikke siges at være en reel førmåling, da de på tidspunktet for førmålingen allerede har besøgt plejehjemmet et tidligere skoleår. På trods af enkelte metodiske begrænsninger giver nærværende rapport et billede af elevernes, forældrene og lærernes vurdering af pilotprojektet, som er væsentlige for eventuelle justering og tilpasninger for projektet i det kommende skoleår. 5

7 Del 1: Elevevaluering Antal og fordeling Der var i alt 104 elever, der har svaret på spørgeskemaet i førmålingen, mens 97 elever har svaret på spørgeskemaet i eftermålingen. Nedenstående figur viser, hvordan eleverne fordeler sig trinmæssigt i både førog eftermålingen. Her ses det, at der er flest elever fra indskolingen, der har bevaret spørgeskemaet i både før- og eftermålingen, hvilket er naturligt, da tre indskolingsklasser fordelt på de to skoler deltog i pilotprojektet. Det er dog væsentligt at pointere, at der kun var 9 elever i udskolingen, der besvarede spørgeskemaet i eftermålingen. Figur 1: Andel af elever fra henholdsvis indskoling, mellemtrin og elever i før- og eftermåling. Indskoling Mellemtrin Udskoling 24 9 I alt Tidligere kendskab til plejehjem Forud for deltagelse i HeartWork projektet blev eleverne bedt om at svare på, hvorvidt de tidligere havde besøgt et plejehjem. 44% at eleverne i indskolingen havde aldrig besøgt et plejehjem forud for pilotprojektet, mens dette var gældende for 24% af eleverne i udskolingen. Derimod var der kun 6% af eleverne på mellemtrinnet, der aldrig havde besøgt et plejehjem forud for pilotprojektet. På mellemtrinnet havde 56% derimod besøgt et plejehjem en gang i mellem. Dette hænger sammen med, at én af de deltagende mellemtrinsklasser, er den klasse, som var med til at starte HeartWork op i skoleåret forinden. Under fokusgruppeinterviewene blev eleverne spurgt om, hvor meget de vidste om plejehjem forud for projektet. Her fremgik det, at eleverne ikke vidste ret meget om plejehjem, andet end at der bor ældre mennesker. Kendskab til projektet og dets formål Eleverne blev både i før- og eftermålingen spurgt om, hvad formålet med klassens besøg på plejehjemmet er. Nedenstående figurer sammenligner besvarelserne fra før- og eftermålingen, opdelt på henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling. 6

8 Indskoling Figur 2: Ved du, hvorfor klassen skal besøge plejehjemmet? 16% 25% Nej 11% Ja 73% Nej 19% Ja 56% Ja Nej Ja Nej Figurerne viser, at 73% af eleverne forud for projektet vidste, hvorfor de skulle besøge plejehjemmet. I eftermålingen er dette dog faldet til 56%, hvilket er bemærkelsesværdigt, da det kunne forventes, at eleverne havde mere klarhed over projekts indhold efter at have deltaget i det. Nedenstående præsenterer resultaterne for henholdsvis mellemtrin og udskoling. Indledningsvis skal det nævnes, at ingen af disse elever ved pilotprojektets afslutning ikke vidste, hvorfor klassens skulle besøge plejehjemmet. Dette var der derimod en fjerdedel af eleverne på disse trin der ikke vidste ved pilotprojektets start. Enkelte elever har dog svaret ved ikke til spørgsmålet. Det skal dog nævnes, at spørgsmålene i før- og eftermålingen ikke er identiske, hvilket kan have betydning for sammenligningsgrundlaget mellem før- og eftermålingen. Mellemtrin Figur 3: Ved du, hvad pilotprojektet er, og hvorfor vi skal besøge plejehjemmet? (førmåling). Ved du, hvorfor klassen besøger plejehjemmet? (eftermåling) 31% Ja 44% 5% Nej 25% Ja Nej Ja Ja Nej 95% Andelen af eleverne på mellemtrinnet, som ved, hvorfor klassen besøger plejehjemmet, er steget fra 44% i førmålingen til 95% i eftermålingen. 7

9 Udskoling Figur 4: Ved du, hvad pilotprojektet er, og hvorfor vi skal besøge plejehjemmet? (førmåling). Ved du, hvorfor klassen besøger plejehjemmet? (eftermåling). 13% 11% Nej 25% Ja 62% Ja Nej Ja 89% Ja Nej Blandt eleverne i udskolingen ses samme tendens, som hos eleverne på mellemtrinnet. Andelen af elever i udskolingen, som ved, hvorfor klassen besøger plejehjemmet er steget fra 62% ved pilotprojektets start til 89% ved dets afslutning. Eleverne i udskolingen fik ydermere mulighed for skriftligt at uddybe deres svar i spørgeskemaet både i førog eftermålingen. Her fokuserede eleverne overvejende på, at projektet havde til formål at sørge for, at de ældre fik besøg, og dermed ikke følte sig ensomme. Derudover påpegede nogle enkelte elever, at projektet yderligere havde til formål at styrke deres egne sociale kompetencer. To elever fra udskolingen sagde følgende under fokusgruppeinterviewet: Måske også for at få noget mere fællesskab mellem unge mennesker og ældre mennesker. For at se forskellige ting fra forskellige synsvinkler. Altså ældre mennesker, de har jo levet længere og de bruger ikke så meget mobiltelefoner lige så meget som os, så de ser jo mange ting anderledes end os. Jeg har i hvert fald hørt historier fra anden verdenskrig fra min makker. Eleverne italesætter her brobygningsprocessen mellem generationer, som er et af formålene i HeartWork. Flere elever fortalte, at de fandt det interessant at høre de ældres historier og få indsigt i deres perspektiver og livserfaringer. Forventninger til projektet Eleverne blev i førmålingen spurgt om, hvor meget de glædede sig til projektet med plejehjemmet. Resultatet ses i figuren nedenfor. 8

10 Figur 5: Gennemsnit af besvarelserne på spørgsmålet: På en skala fra 1 til 10, hvor 1 er lavest og 10 er højest, hvor meget glæder du dig så til projektet med plejehjemmet? Trin Gennemsnit Indskoling 8,7 Mellemtrin 8,9 Udskoling 7,0 Eleverne i indskolingen og på mellemtrinnet glædede sig mere til projektet end eleverne i udskolingen. Denne tendens blev igen tydelig ved fokusgruppeinterviewene, hvor det fremgik, at eleverne i udskolingen havde været mere skeptiske. Ved pilotprojektets afslutning skulle eleverne i spørgeskemaet svare på, hvorvidt projektet med plejehjemmet havde levet op til deres forventninger. I indskolingen mente 62% af eleverne, at projektet havde levet op til deres forventninger, dette var gældende for 76% på mellemtrinnet mens 43% af eleverne i udskolingen syntes, at projektet havde levet op til deres forventninger. Under fokusgruppeinterviewene blev eleverne spurgt om, hvad de tænkte, da de hørte, at de skulle på plejehjemmet. Den gennemgående tendens var, at eleverne glædede sig, og at de syntes, det var spændende, eftersom flere af dem ikke vidste ret meget om, hvad et plejehjem er og hvordan hverdagen fungerer der. En elev i udskolingen fortalte dog følgende: Til at starte med tænkte jeg, at det ville blive lidt kedeligt, fordi vi ikke har så meget til fælles med dem og sådan noget, men det blev hyggeligt alligevel. Den pågældende elev var altså skeptisk overfor projektet i starten men fortalte om, hvordan besøgene på plejehjemmet ændrede hendes holdning til projektet. Andre elever, der havde positive forventninger forud for pilotprojektet, oplevede, at projektet levede op til deres positive forventninger. Nogle oplevede at besøgene på plejehjemmet blev anderledes, men dog bedre, end forventet. Et par elever italesatte også, hvordan de nogle dage glæder sig til at komme på plejehjemmet men andre dage ikke føler, at de har overskuddet til at være på og være sociale sammen med de ældre. De var dog enige om, at selvom de ikke følte sig oplagte da de kom i skole, blev besøget på plejehjemmet ofte en positiv oplevelse alligevel. Oplevelse af projektet Eleverne blev både ved pilotprojektets start og afslutning samt fokusgruppeinterviewene spurgt til, hvorvidt de synes, at klassens projekt med plejehjemmet er en god idé. Nedenstående figurer sammenligner besvarelserne fra før- og eftermålingen, opdelt på henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling. 9

11 Indskoling Figur 6: Synes du, at det er en god idé, at klassen skal lave/har lavet et projekt med plejehjemmet? (Indskoling) Nej, slet ikke 8% 6% Nej 6% 3% I nogen 9% Ja, lidt 26% 77% 65% I nogen I lav Nej, slet ikke Ja, lidt Nej I såvel førmålingen som eftermålingen synes hovedparten af eleverne i indskolingen, at det er en meget god idé at klassen laver et projekt med plejehjemmet. Der sker dog et lille fald mellem før- og eftermålingen fra henholdsvis 77% til 65%. Dette kan god skyldes, at svarkategorierne ved før- og eftermålingen har været forskellige. Det skal dog påpeges, at 91% af elever i indskolingen ved pilotprojektets afslutning syntes, at det er en god idé, at klassen laver et projekt med plejehjemmet Mellemtrin Figur 7: Synes du, at det er en god idé, at klassen skal lave/har lavet et projekt med plejehjemmet? I nogen 6% 6% 100% I lav 88% I nogen Nej, slet ikke I nogen I lav Nej, ikke slet Figurerne viser, at størstedelen af eleverne på mellemtrinnet synes, at det er en god idé at klassen laver et projekt med plejehjemmet. Ved pilotprojektets afslutning er denne tendens gældende for alle de adspurgte elever på mellemtrinnet. Det kan derfor udledes, at eleverne på mellemtrinnet er meget positive overfor projektet. 10

12 Udskoling Figur 8: Synes du, at det er en god idé, at klassen skal lave/har lavet et projekt med plejehjemmet? 13% I lav 4% 25% 48% I nogen 35% I nogen I lav Nej, slet ikke I nogen 75% I nogen I lav Nej, ikke slet Ved pilotprojektets start syntes næsten halvdelen af eleverne i udskolingen, at det var en god idé, at klassen skulle lave et projekt med plejehjemmet. Denne tendens er dog faldet ved pilotprojektets afslutning, hvor kun en fjerdedel af eleverne synes, at det er en god idé, at klassen skal lave et projekt med plejehjemmet. Der skal dog tages forbehold for, at der kun er 8 elever i udskolingen, der har besvaret dette spørgsmål ved pilotprojektets afslutning. Ved pilotprojektets afslutning blev eleverne endvidere spurgt om, hvorvidt de kan lide at komme på plejehjemmet. Blandt indskolingseleverne svarede 65% ja meget mens 21% svarede ja, lidt. 9% svarede nej. Det vil sige, at 86% af eleverne i indskolingen godt kan lide at besøge plejehjemmet. Eleverne på mellemtrinnet og i udskolingen skulle vurdere, hvorvidt de kan lide at komme på plejehjemmet på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er lavest og 5 er højest. Mellemtrins elevernes besvarede var gennemsnitligt på 4,3 mens udskolingselevernes gennemsnitlige besvarelser var 5. Det kan dermed udledes, at eleverne på tværs af klassetrin godt kan lide at komme på plejehjemmet. Men som ovenstående viste, er tendensen for, om eleverne synes, det er en god idé at klassen skal besøge plejehjemmet mere svingende. I forlængelse af ovenstående blev eleverne under fokusgruppeinterviewene spurgt til, om de godt kan lide at komme på plejehjemmet. Elevernes svar underbygger ovenstående tendens, da alle eleverne var enige om, at de godt kunne lide at komme på plejehjemmet. Eleverne blev endvidere bedt om at uddybe, hvorfor de godt kan lide at komme på plejehjemmet. En af eleverne på mellemtrinnet fortæller: så man har nogle at snakke med, som der har et andet-agtigt syn på livet, eller sådan noget. Sådan at de tænker mere gammelt. De har det også nogle gange svært og sådan noget, med at gå og sådan, så er det dejligt at man lige kan hjælpe dem med at gå, eller lige tage dem i hånden. Eleven beskriver her, at vedkommende godt kan lide at komme på plejehjemmet, fordi man her møder andre livssyn og perspektiver end sit eget, hvilket, eleven synes, er spændende. Derudover udtrykker eleven, at 11

13 vedkommende kan lide at hjælpe den ældre, fordi det giver en god følelse. Eleven udviser altså øgede sociale kompetencer i form af forståelse for andre, tolerance og omsorg. Flere af de andre elever giver desuden udtryk for, at de kan lide at komme på plejehjemmet, fordi de kan lide at tale med de ældre og høre deres perspektiver på livet. Lyst til læring Eleverne blev både ved pilotprojektets start og afslutning spurgt til, hvorvidt de har lyst til at lære i skolen. For indskolingseleverne var svarkategorierne dog forskellige ved de to målinger. Dette vurderes dog ikke, at have konsekvenser for resultaterne. Svarkategorierne for eleverne på mellemtrinnet og i udskolingen var ens ved de to målinger. Indskoling Figur 9: Har du lyst til at lære i skolen? I lav 3% I nogen 11% Slet ikke 5% 2% Ja, lidt 9% Nej 6% I nogen I lav Slet ikke 79% 85% Ja, lidt Nej Figurerne viser, at andelen af elever, der har meget lyst til at lære i skolen er staget fra 79% ved pilotprojektets start til 89% ved afslutningen. Om denne stigning kan tilskrives pilotprojektet kan der sættes spørgsmålstegn ved, da flere udefrakommende faktorer kan have indvirkning. 12

14 Mellemtrin Figur 10: Har du lyst til at lære i skolen? I lav 6% 6% I nogen 31% 57% I nogen 47% 53% I nogen I lav Slet ikke I nogen I lav Slet ikke For eleverne på mellemtrinnet ses der ikke væsentlig ændringer i deres lyst til læring fra pilotprojektets opstart til dets afslutning. Det skal dog påpeges, at der ikke er nogle elever, der ved pilotprojektets afslutning vurderer, at de i lav har lyst til læring. Udskoling Figur 11: I hvor høj har du lyst til at lære i skolen? 14% I nogen 38% I meget høj 43% I meget høj 62% I meget høj I nogen I lav I meget lav Slet ikke I nogen 43% I meget høj I nogen I lav I meget lav Slet ikke Tendensen angående elevernes lyst til læring er anderledes for udskolingseleverne. Ved pilotprojektets start har 62% af eleverne i høj lyst til at lære i skolen mens dette falder med næsten 20 procentpoint ved pilotprojektets afslutning. Dette kan skyldes udefrakommende faktorer, som ikke kan tilskrives HeartWork. 13

15 I eftermålingen blev eleverne endvidere spurgt til, hvorvidt besøgene på plejehjemmet har givet dem mere lyst til at lære. De nedenstående figurer viser elevernes besvarelser: Figur 12: Har besøgene på plejehjemmet givet dig mere lyst til at lære i skolen? Nej 12% Indskoling 14% Ja,lidt 30% Ja, meget 44% Ja,lidt Nej Ja, i nogen 88% Mellemtrin Hverken eller 12% Ja, i høj Hverken eller Slet ikke Ja, i nogen I lav Slet ikke 29% I lav 14% Ja, i høj Hverken eller Slet ikke Udskoling Ja, i høj 14% Hverken eller 43% Ja, i nogen I lav Figurerne viser, at særligt indskolingseleverne oplever, at besøgene på plejehjemmet har givet dem mere lyst til at lære, hvilket ses ved, at 44% af indskolingseleverne svarer ja, meget til spørgsmålet. Størstedelen af mellemtrins eleverne vurderer, at besøgene på plejehjemmet i nogen har givet dem mere lyst til at lære i skolen. Ingen af eleverne på mellemtrinnet har dog svaret at besøgene i høj giver dem mere lyst til at lære i skolen. Blandt udskolingseleverne kan der imidlertid ikke udledes en entydig tendens. Selvom 14% af eleverne svarer, at besøgene på plejehjemmet har givet dem mere lyst til at lære i skolen, svarer næsten en tredjedel af eleverne, at besøgene på plejehjemmet slet ikke har givet dem mere lyst til at lære i skolen. Der skal dog tages forbehold for, at tendensen kun bygger på få eleveres besvarelse. Ovenstående spørgsmål omhandlende plejehjemsbesøgenes indvirkning på elevernes lyst til læring fremgik også i fokusgruppeinterviewene. En af elever svarede således: Naarj. Nogle gange. Hvis det nu er noget vi skal lære, som vi også skal bruge ovre på plejehjemmet, så kan man godt få lidt mere lyst til det. Eleven giver altså udtryk for, at besøgene på plejehjemmet ikke generelt giver mere lyst til at lære. Derimod oplevede eleven, at vedkommende har mere lyst til at lære, hvis det, der arbejdes med, skal bruges på plejehjemmet. Flere af eleverne oplevede desuden, at de havde mere lyst til at komme i skole de dage, hvor de skulle på plejehjemmet. Altså jeg synes det giver mig en god dag, når vi er derovre. Jeg glæder mig sådan lidt mere til at komme om [den ugedag, de er på plejehjemmet], hvor vi går derover end en almindelig skoledag. Jeg kan bare godt lide de gamle og være sammen med dem. Selvom pilotprojektet ikke umiddelbart ser ud til at påvirke den generelle lyst til læring, kan der således observeres en tendens til, at elevernes lyst til at komme i skole stiger. Dette kan indirekte påvirke lysten til læring samt elevernes trivsel, hvilket uddybes nedenfor. 14

16 Trivsel Eleverne blev både ved pilotprojektets start og afslutning spurgt til, hvordan de trives i skolen. Der var dog forskel på, hvordan eleverne blev spurgt i henholdsvis før- og eftermålingen. I førmålingen blev eleverne bedt om at vurdere, hvor meget de trives, på en skala fra 1 til 10. I eftermålingen var dette lavet om til en skala fra 1-5. Gennemsnittene af de to målinger er omregnet ud fra en skala fra 1 til 5, hvor 1 er lavest og 5 er højest. Gennemsnittet af besvarelserne vises nedenfor: Trin Gennemsnit (førmåling) Gennemsnit (eftermåling) Indskoling 4,1 4,1 Mellemtrin 4,2 4,4 Udskoling 4,5 4,5 Figuren viser, at det kun er eleverne på mellemtrinnet, der oplever en stigning i trivslen. Trivslen blandt eleverne i indskolingen og på mellemtrinnet er uændret mellem pilotprojektets start og afslutning. Tryghed Udover trivselsspørgsmålene blev eleverne ved pilotprojektets afslutning spurgt til, i hvilket omfang de føler sig trygge henholdsvis i skolen og på plejehjemmet. Dette præsenteres i nedenstående. Indskoling Figur 13: Føler du dig tryg i skolen/på plejehjemmet?. Ja, lidt 22% Føler du dig tryg i skolen? Nej 4% 2% Føler du dig tryg på plejehjemmet? Nej 5% 6% Ja, lidt 19% 72% 70% Ja, lidt Nej Ja, lidt Nej Figurerene viser, at hovedparten af eleverne i indskolingen både føler sig trygge i skolen og på plejehjemmet. Kun 4% af eleverne føler sig ikke trygge på skolen mens 6% ikke føler sig trygge på plejehjemmet. 15

17 Mellemtrin Figur 14: Føler du dig tryg i skolen/på plejehjemmet? Ja, lidt 18% Føler du dig tryg i skolen? Nej 6% Føler du dig tryg på plejehjemmet? Ja, lidt 29% 76% Ja, lidt Nej 71% Ja, lidt Nej Blandt eleverne på mellemtrinnet ses nogenlunde samme tendens som for eleverne i indskolingen, hvor hovedparten af eleverne føler sig trygge både i skolen og på plejehjemmet. Ingen af eleverne på mellemtrinnet svarer dog, at de ikke føler sig trygge på plejehjemmet, hvorimod 6% svarer, at de ikke føler sig trygge i skolen. Udskoling Figur 15: Føler du dig tryg i skolen/på plejehjemmet?. Føler du dig tryg i skolen? 14% Føler du dig tryg på plejehjemmet? 14% Ja, lidt 14% 43% 72% Ja, lidt 43% Ja, lidt Nej Ja, lidt Nej Hovedparten af eleverne i udskolingen føler sig trygge i skolen og på plejehjemmet, dog er der flere af udskolingseleverne, der kun er lidt trygge på plejehjemmet i modsætning til eleverne i indskolingen og på mellemtrinnet. Det skal dog påpeges, at ingen af eleverne i udskolingen ikke føler sig trygge i skolen eller på plejehjemmet. 16

18 Fagligt udbytte Eleverne blev endvidere bedt om at vurdere sig selv fagligt. Indskolingseleverne skulle ved pilotprojektets start vurdere, hvor dygtig de følte sig til skolearbejde. Dette blev efterfølgende transformeret til en skala fra 1 til 5, hvor 1 er lavest og 5 er højest. Indskolingselevernes besvarelse angående hvor dygtig de følte sig til skolearbejde var gennemsnitligt 4,1. Ved pilotprojektets afslutning var svarkategorierne anderledes og her svarede næsten halvdelen (48%), at de føler sig meget gode til skolearbejde. Resultaterne angående mellemtrins- og udskolingselevernes vurdering af hvor dygtige de er fagligt ses i nedenstående figur, som gengiver gennemsnittet af besvarelserne. Gennemsnit Trin Mellemtrin 4,1 3,9 Udskoling 3,6 3,6 Der kan ikke umiddelbart observeres væsentlige forskelle mellem eleverne egen opfattelse af deres faglige kompetencer ved pilotprojektets start og afslutning. Elevernes egen opfattelse af deres egne faglige kompetencer er således ikke blevet påvirket under deltagelsen i pilotprojektet. Ved pilotprojektets afslutning skulle eleverne endvidere vurdere, om de havde lært noget ved at komme på plejehjemmet. Frekvensfordelingen af elevernes besvarelser ses nedenfor. Figur 16: Har du lært noget ved at komme på plejehjemmet? Indskoling 12% Nej 7% Ja, lidt 34% Ja, meget 47% Ja, lidt Nej Ja, lidt 33% Mellemtrin Ja, meget 67% Ja, lidt Nej Nej 14% Udskoling 14% Ja, lidt 72% Ja, lidt Nej Figurerne illustrerer, at særligt mellemtrins- og indskolingselever oplever, at de har lært noget ved at komme på plejehjemmet. Blandt mellemtrins elever svarerede 67% ved pilotprojektets afslutning, at de har lært meget af besøgene på plejehjemmet. Blandt eleverne i udskolingen svarer 72% af eleverne, at de har lært lidt ved at komme på plejehjemmet, mens 14% har svaret, at de ikke har lært noget ved at komme på plejehjemmet. Det kan således udledes, at eleverne på mellemtrinnet og i indskolingen oplever at lære mest ved at komme på plejehjemmet. I spørgeskemaet blev eleverne desuden bedt om at uddybe, hvad de har lært. Her fokuserede eleverne særligt på, at de har lært at hjælpe og drage omsorg for ældre mennesker. Desuden peger de på, at de er blevet mere sociale og bedre til at omgås andre mennesker samt at tage ansvar. En elev på mellemtrinnet skriver: 17

19 At man ikke skal være bange for at snakke med nogle ældre mennesker, og at man nogle gange skal prøve at sætte sig ind i, hvordan de har det, og hvor svært de har det med hverdagen. Eleven beskriver her, hvordan vedkommende har opnået større forståelse for andre mennesker, og at vedkommendes sociale kompetencer er blevet styrket. Under fokusgruppeinterviewene fortalte eleverne ligeledes, at de var blevet bedre til at forkæle andre og at tale med andre mennesker, som de umiddelbart ikke troede, at de havde noget til fælles med. En elev fra udskolingen fortalte: Jeg tror også det kan hjælpe os i hverdagen ude i byen for eksempel, for så har vi lært at snakke med fremmede og kunne hjælpe en anden person, hvis den har brug for det. Så har vi måske nemmere ved at gå hen og sige; Hey har du brug for hjælp i stedet for at være genert. Jeg synes det hjælper til, at man ikke er så genert overfor folk mere. Eleven beskriver her, hvordan vedkommendes sociale kompetencer er blevet styrkede, og dermed hvordan vedkommende er blevet bedre til at tale og hjælpe folk, som vedkommende ikke nødvendigvis kender. Eleverne fortæller desuden, hvordan de har oplevet, at de har ansvaret for at føre samtalen, og at det har udfordret og udviklet dem. Fremlæggelse En af de kompetencer, som projektet har ønsket at er udvikle, er elevernes evne og lyst til at fremlægge, da dette er en indikator for, at de alternative læringsrammer på plejehjemmet skaber læringstransfer, hvorfor der vil opstå et mere inkluderende miljø på skolen. Ved pilotprojektets opstart blev eleverne spurgt om, hvor godt de kunne lide at stå foran klassen og fremlægge, på en skala fra 1 til 10, hvor 1 er lavest og 10 er højest. Resultatet fremgår af tabellen, hvor det ses, at udskolingseleverne er mindst glade for at fremlægge. Trin Gennemsnit Indskoling 7,6 Mellemtrin 6,9 Udskoling 5,5 Spørgsmålet fremgik endvidere af fokusgruppeinterviewene ved pilotprojektets afslutning. Her blev eleverne spurgt til, hvor godt de har det med at fortælle/fremlægge foran andre, og om de havde fået mere lyst til og mod på det, efter projektet med plejehjemmet. To elever fra mellemtrinnet fortalte: Førhen der var jeg ikke så glad for at fremlægge, men nu er jeg blevet mere åben, fordi jeg også kan læse for de gamle, og de giver mig sådan mere selvtillid. Så når jeg har læst for dem mange gange, så kan jeg også begynde at blive mere åben til andre ting, hvor jeg skal fremlægge og sådan noget. Nogle gange kan jeg godt mærke, at; Ej, det vil jeg ikke turde, men så kan man også øve sig lidt ovre på plejehjemmet, fordi hvis man gør noget forkert, så er det ikke sådan, at 18

20 der lige pludselig er nogen, der begynder at grine. Det kan man godt blive lidt bange for, at de gør i klassen. Så kan man øve sig lidt ovre på plejehjemmet. De to elever giver her udtryk for, at plejehjemmet kan danne en tryg ramme, hvor de kan øve sig på det, de har svært ved, og derigennem opnår eleverne mere selvtillid. Elever, der i klasselokalet kan være tilbageholdende grundet usikkerhed, kan få en mulighed for at opnå selvtillid gennem besøgene på plejehjemmet, og dermed blive mere tryg ved at læse foran klassen. Når eleverne læser for de ældre, skal de også være mere opmærksomme på at tale højt og tydeligt. En elev i udskolingen fortæller: Vi lærer også det med, at vi snakker lidt højere og artikulerer lidt mere, når vi taler med de ældre. Det tror jeg også, vi kan bruge til for eksempel, når vi skal fremlægge, eller når vi skal forklare os overfor folk, så alle forstår det og ikke kun dem, som der lytter ordentligt efter. Så vi ikke snakker helt vildt hurtigt, men man også kan finde ud af at formulere tingene ordentligt. Eleverne opnår mere tryghed og selvtillid, når de taler til/foran de ældre, hvilket forbedrer deres formidlingskompetencer, eftersom de ældre eksempelvis ikke altid kan høre så godt. Sammenhæng mellem skolens fag og projektet Både ved pilotprojektets start og afslutning blev eleverne spurgt om, hvorvidt de syntes, at projektet med plejehjemmet er lige så vigtigt som de andre fag i skolen. Nedenstående figurer sammenligner besvarelserne fra før- og eftermålingen. Indskoling Figur 17: Synes du, at projektet med plejehjemmet er lige så vigtigt som de andre fag i skolen? 16% 18% Nej 12% Nej 12% Ja 72% Ja 70% Ja Nej Ja Nej Ved pilotprojektets opstart syntes 72% af eleverne i indskolingen, at projektet med plejehjemmet var lige så vigtigt, som de andre fag i skolen. Samme tendens er gældende ved pilotprojektets afslutning. 19

21 Mellemtrin Figur 18: Synes du, at projektet med plejehjemmet er lige så vigtigt som de andre fag i skolen? 6% I meget høj 31% I lav 6% I nogen 63% I meget høj I nogen I lav I meget lav Slet ikke I nogen 44% I meget høj 50% I meget høj I nogen I lav I meget lav Slet ikke Ved pilotprojektets opstart syntes næsten en tredjedel af mellemtrins eleverne er projektet med plejehjemmet i meget høj var lige så vigtigt som de andre fag i skolen. Ved pilotprojektets afslutning er dette steget til halvdelen af eleverne. Udskoling Figur 19: Synes du, at projektet med plejehjemmet er lige så vigtigt som de andre fag i skolen? 9% I meget lav 4% I lav 22% I meget høj 4% I meget lav 38% I nogen 25% I nogen 61% I lav 37% I meget høj I nogen I lav I meget lav Slet ikke I meget høj I nogen I lav I meget lav Slet ikke Tendensen for udskolingseleverne er anderledes end for eleverne i indskolingen og på mellemtrinnet. Ved pilotprojektets afslutning vurderer mere end en tredjedel af eleverne i udskolingen at projektet med plejehjemmet er lige så vigtigt som de andre fag i skolen. Det kan god ikke udelukkes, at denne tendens skyldes det lave antal besvarelser ved pilotprojektets afslutning. 20

22 Ved pilotprojektets afslutning blev eleverne endvidere spurgt om, om de kunne bruge det, de lærte på skolen på plejehjemmet samt om de kunne bruge det, de lærte på plejehjemmet, på skolen. Resultaterne ses i figurerne nedenfor. Figur 20: Bruger du det, du har lært i skolen, på plejehjemmet? Indskoling Mellemtrin Udskoling Nej 6% 10% Ja, meget 39% 12% 29% I nogen 28% Ja, lidt 45% Ja, lidt Nej I nogen 88% I lav I nogen Nej, slet ikke Nej, slet ikke 14% I lav I lav 29% I nogen Nej, slet ikke Figurerne viser, at det hovedsageligt er indskolingseleverne, der i høj kan bruge det, de har lært i skolen, på plejehjemmet. Ingen af udskolingseleverne vurderer, at de i høj kan bruge det, de har i skolen, på plejehjemmet. Ved fokusgruppeinterview fortalte eleverne i indskoling, at det særligt var billedkunst, musik og dansk, de brugte på plejehjemmet. Det kunne eksempelvis være ved at male et billede til de ældre, forberede en sang eller øve staveord med de ældre. Eleverne på mellemtrinnet oplevede særligt, at det var danskfaget, de kunne bruge, på plejehjemmet, da de ofte læste med de ældre. Eleverne i udskolingen gav udtryk for, at de ikke kunne bruge noget af det, de lærte i skolen, på plejehjemmet. Figur 21: Bruger du det, du har lært på plejehjemmet, i skolen? Nej 18% 15% Indskoling Ja, meget 36% I lav 12% Mellemtrin 6% 6% Ved ikke 29% Udskoling I nogen 14% I lav 28% Ja, lidt 31% Ja, lidt Nej I lav I nogen 76% I nogen Nej, slet ikke Nej, slet ikke 29% I lav I nogen Nej, slet ikke 21

23 Tendenserne angående spørgsmålet om, hvorvidt eleverne bruger det, de har lært på plejehjemmet, i skolen, er tilnærmelsesvis det samme, som for ovenstående spørgsmål omhandlende, hvorvidt eleverne bruger det de har lært i skolen, på plejehjemmet. Under fokusgruppeinterviewene fortalte udskolingseleverne, at de ældre havde fortalt om historiske begivenheder, hvorved eleverne både lærte historie og øgede deres interesse for historiefaget. Eleverne på mellemtrinnet fokuserede ligeledes på, at de lærte noget om de ældres liv og perspektiver. Derudover fortalte et par elever, hvordan de kunne bruge plejehjemsbesøgene på at øve sig i læsning, inden de skulle læse ovre i skolen. En elev fortalte desuden, hvordan det havde givet vedkommende mere lyst til at læse, når han skulle læse for sin forkælelsesmakker på plejehjememt: at jeg sådan gad læse for første gang, hvor jeg ikke blev tvunget til det, men hvor jeg bare læste selv, i stedet for at blive tvunget. Denne elev oplevede dog ikke umiddelbart, at det gav vedkommende mere lyst til at læse hjemme på skolen. Eleverne oplever altså i varierende, at de kan bruge det, de lærer på plejehjemmet, i skolen. Dog fortalte eleverne samtidig om, hvordan projektet på plejehjemmet har styrket deres sociale kompetencer og formidlingsevner. Den læringstransfer der sker, kan derfor være mere indirekte. Næste år Ved pilotprojektets afslutning blev eleverne spurgt om, hvorvidt de havde lyst til at være med i projektet næste skoleår. Her svarede 73% af indskolingseleverne er de godt ville være med næste skoleår, mens dette var gældende for 94% af eleverne på mellemtrinnet. 57% af udskolingseleverne svarede, at de ønskede at deltage i projektet det kommende skoleår. Eleverne fik desuden mulighed for at uddybe hvorfor eller hvorfor ikke, de ønskede at være med i projektet næste år. Blandt de elever, som gerne vil være med igen, fokuserede eleverne blandt andet på, at det er hyggeligt, at de føler, at de gør en forskel, at de gerne vil blive bedre til at tale med andre. En enkelt elev beskrev, hvorfor vedkommende ikke ønskede at være med i projektet igen næste år. Eleven oplevede ikke, at udbyttet var stort nok, selvom projektet gør en forskel for den ældre på plejehjemmet. Under fokusgruppeinterviewene fik eleverne desuden mulighed for at fortælle, hvad de ville gøre anderledes næste år. Her fokuserede de blandt andet på, at de gerne ville have mere tid både på plejehjemmet men også mere tid til at forberede, hvad de skal lave på plejehjemmet. Opsamling Afslutningsvis kan der udledes, at eleverne generelt er glade for at komme på plejehjemmet. Her føler de, at de gør en forskel, da de gør de ældre glade. Derudover oplever flere, at deres sociale kompetencer styrkes, og at de derigennem blandt andet er mere åbne og imødekommende overfor personer, de ikke kender. Desuden oplever flere af eleverne, at de er blevet bedre til at præsentere og fremlægge, da det ofte er nødvendigt at tale højt og tydeligt, for at ældre kan høre dem. Evalueringen peger således på, at HeartWork projektet 22

24 bidrager til at styrke elevernes sociale kompetencer og formidlingsevner gennem den læringstransfer, der opstår. Samtidig ses der en tendens til, at det særligt er eleverne i indskolingen og på mellemtrinnet, som oplever at få et fagligt udbytte af projektet. Det er samtidig disse elevgrupper, der er mest positive overfor projektet og kan se værdien i projektets formål. Derimod har eleverne i udskolingen sværere ved at se sammenhængen mellem deres skolegang og projektet på plejehjemmet. Ikke desto mindre oplever eleverne i udskolingen også, at deres sociale kompetencer og formidlingsevner er blevet styrket. 23

25 Del 2: Forældreevaluering Der er i alt 94 forældre, som har besvaret spørgeskemaet forud for pilotprojektets start, mens 81 forældre har besvaret spørgeskemaet ved projektets afslutning. Nedenfor fremgår antallet af forældrebesvarelser i hhv. før- og eftermålingen på de skoler, som har været med i HeartWork pilotprojektet i skoleåret 2017/18. Hammerum Skole Lind Skole I alt Nedenfor er antallet af besvarelser opdelt efter, hvilket trin forældrenes barn går på. Som det fremgår, er der flest forældre til elever i indskolingen, som har svaret. Dette hænger sammen med, at tre af de fem klasser, som har været med i pilotprojektets første fase, er indskolingsklasser. Indskoling Mellemtrin Udskoling I alt Forældrenes opfattelse af projektet I det følgende afsnit præsenteres forældrenes syn på en række parametre omkring projektet, herunder formålet med og initiativet til projektet. Formål med projektet Forældrene er blevet spurgt om, hvor tydeligt, de synes, formålet med besøgene på plejehjemmet er. I både før- og eftermålingen mener størstedelen af forældrene, at formålet er meget tydeligt. I førmålingen er der 64%, som synes, formålet er meget tydeligt og i eftermålingen er der 59%, som synes, formålet er meget tydeligt. Der er i begge målinger ganske få, som synes, formålet fremgår lidt eller meget utydeligt. Nedenfor fremgår fordelingen af forældrenes besvarelser i både før- og eftermålingen. 24

26 Figur 22: Synes du, det er tydeligt, hvad formålet med besøgene på plejehjemmet er. I nogen tydeligt 29% 2% tydeligt I nogen utydeligt I nogen utydeligt 5% tydeligt 64% I nogen tydeligt Meget utydeligt Meget utydeligt 1% I nogen utydeligt 1% 6% I nogen tydeligt 32% tydeligt I nogen utydeligt tydeligt 60% I nogen tydeligt Meget utydeligt Lærernes initiativ til projektet Både ved pilotprojektets start og afslutning er forældrene blevet bedt om at vurdere lærernes initiativ til at afprøve projektet mellem skolen og plejehjemmet. Forud for projektets start er der 87% af forældrene, som er meget positive overfor lærernes initiativ til projektet. Derudover er 10% i nogen positive. I eftermålingen er forældrene i stedet blevet bedt om, at vurdere lærernes initiativ på en skala fra 1-5, hvor 5 er bedst. Gennemsnitligt vurderer forældrene lærernes initiativ til projektet til at være 4,6. Forældrene vurderer således lærernes initiativ til projektet som værende meget positivt både ved pilotprojektets opstart og afslutning. Figur 21: Hvad synes du om lærernes initiativ til at afprøve pilotprojektet mellem skolen og plejehjemmet? I nogen negativt 1% I nogen positivt 10% 1% Meget positivt I nogen negativt Meget positivt 88% I nogen positivt Meget negativt HeartWork som fag i skolen Forældrene er blevet bedt om at vurdere, hvorvidt HeartWork-projektet kan indgå på lige fod med andre fag i skolen. Før projektet gik i gang vurderede over halvdelen (55%) af forældrene, at HeartWork i høj kan indgå på lige fod med andre fag i skolen. Samtidig mente 35%, at det i nogen kan indgå på lige fod med andre fag. I eftermålingen er der 48%, som mener, at projektet i høj kan indgå på lige fod med andre 25

27 fag, mens 43% mener, at det i nogen kan indgå på lige fod med andre fag i skolen. I både før- og eftermålingen er der meget få, som mener, at HeartWork i lav eller slet ikke kan indgå på lige fod med andre fag. Fordelingerne i både før- og eftermålingen ses nedenfor. Figur 22: I hvor høj mener du, at pilotprojektet kan indgå på lige fod med de andre fag i skolen? 7% I lav 3% Slet ikke I lav 3% 1% 5% I høj 55% I nogen 35% I nogen 43% I høj 48% Slet ikke I lav I nogen I høj I høj I nogen I lav Slet ikke Information om projektet Forud for pilotprojektets opstart skulle forældrene vurdere, hvorvidt de har fået tilstrækkelig information om, hvad HeartWork er. Gennemsnitligt vurderes informationsniveauet til at være 8,4 på en skala fra 1-10, hvor 10 er højest. Ved pilotprojektets afslutning er forældrene blevet bedt om at vurdere, om de har fået tilstrækkelig information undervejs i projektet. Her mener 81% af forældrene, at de enten i høj eller i nogen har fået tilstrækkelig information løbende. De resterende 19% mener, at de i lav, meget lav eller slet ikke har fået tilstrækkelig information løbende i projektet. Figur 25: Har du fået tilstrækkelig information undervejs i projektet, så du har kunnet følge udviklingen og forløbet? I meget lav Slet ikke 5% 1% I lav 13% Ja, i høj 44% I nogen 37% Ja, i høj I nogen I lav I meget lav Slet ikke 26

28 Desuden er der nogle forældre, som i de uddybende kommentarer skriver, at de ønsker, at der løbende i projektet kunne være mere information til forældrene, om hvad deres børn laver sammen med de ældre på plejehjemmet. Besøg på plejehjemmet Forud for projektets start er forældrene blevet spurgt om, hvorvidt deres børn tidligere har besøgt et plejehjem. Der er 5% af eleverne, som før projektet ofte havde besøgt et plejehjem, mens 25% en gang imellem havde besøgt et plejehjem. Størstedelen af eleverne havde dog sjældent eller aldrig besøgt et plejehjem før projektets start. En tredjedel af eleverne havde aldrig besøgt et plejehjem inden projektet. Figur 25: Har dit barn tidligere besøgt beboere på et plejehjem? Aldrig 33% Ikke så vidt jeg ved 5% Ja, ofte 4% En gang i mellem 25% Sjældent 33% Ja, ofte En gang i mellem Sjældent Aldrig Ikke så vidt jeg ved Ved pilotprojektets afslutning blev forældrene spurgt om, hvorvidt de er trygge ved, at deres børn besøger plejehjemmet. Hertil er 91% af forældrene i høj trygge, hvilket ses i figuren nedenfor. Figur 26: Er du tryg ved, at dit barn skal besøge plejehjemmet? I nogen 5% I meget lav 1% I lav 2% Slet ikke 1% Ja, i høj 91% Ja, i høj I nogen I lav I meget lav Slet ikke 27

29 Projektets betydning for eleverne Det følgende afsnit om projektets betydning for eleverne tager udgangspunkt i forældrenes placering af deres barn på nogle parametre, som er målt både ved pilotprojektets opstart og afslutning. Desuden suppleres der med forældrenes uddybende kommentarer, hvor de har beskrevet, hvad de oplever projektet har givet deres barn. Faglighed og læring Forældrene er blevet bedt om at vurdere deres børns faglighed. I førmålingen er de blevet bedt om at placere deres børn på en skala fra 1-10, mens der i eftermålingen er anvendt en skala fra 1-5. For at kunne sammenligne de to målinger, er førmålingen omregnet til en skala fra 1-5. Dette kan dog have betydning for sammenligneligheden, da det kan være forskelligt, hvordan man vurderer på en skala fra 1-5 i forhold til en skala fra 1-10, som er mere nuanceret. Dette anses dog ikke som havende stor betydning. Forud for projektets start vurderede forældrene gennemsnitligt deres børn til fagligt at ligge på 4,0 på skalaen fra 1-5. I eftermålingen placerer forældrene gennemsnitligt deres børn til 4,0. Der ses dermed ingen forskel på, hvordan forældrene placerer deres børn fagligt før og efter pilotprojektet. I forældrenes uddybende beskrivelser, fremgår det dog, at det er en anderledes form for læring, som eleverne opnår gennem projektet, nemlig læring og forståelse for de ældre og livets gang, hvilket fremgår af det følgende. Læring og forståelse for hinanden Mange af forældrene beskriver, at deres børn har fået forståelse og indsigt i de ældres hverdag på plejehjemmet og har lært meget af at være sammen med de ældre. Eksempelvis beskriver en forælder: Børnene får meget læring ved at være sammen med de ældre noget læring, der ikke kan læses om i en bog. Yderligere beskriver mange forældre, at der opnås gensidig læring mellem de ældre og eleverne, da de får indsigt i hinandens forskelligheder og opfattelser af verden. Eksempelvis beskriver en forælder i den forbindelse: Jeg synes, det er godt, at børn og ældre drager glæde af hinandens kompetencer fx kan børnene hjælpe de ældre med IT, og de ældre kan bidrage med historieundervisning. Der kommer meget mere liv i historien, når børnene får informationerne fra nogle, som selv har oplevet det. Der er desuden flere af forældrene, som beskriver, at de ældres historiefortællinger netop er noget af det, som eleverne lærer meget af, da eleverne således lærer om en anden generation gennem historier fortalt af generationen selv. Forståelse for livets gang Flere af forældrene fortæller, at deres børn har lært meget om, hvad det vil sige at blive gammel, og hvad alderdommen gør ved os. Desuden beskriver flere forældre, at deres børn har fået viden om demens samt bevidsthed om døden. 28

30 Lyst til læring, til at engagere sig og bidrage Lyst til læring Forældrene er både ved pilotprojektets opstart og afslutning blevet bedt om at svare på, i hvor høj de oplever, at deres børn har lyst til at lære i skolen. Resultaterne ses i figurerne nedenfor. Figur 27: I hvor høj oplever du, at dit barn har lyst til at lære i skolen? I nogen 20% I lav 2% I meget høj 30% I nogen 15% Slet ikke 1% I meget høj 35% I høj 48% I meget høj I høj I nogen I lav I meget lav Slet ikke I høj 49% I meget høj I høj I nogen I lav I meget lav Slet ikke Ved projektets start oplevede 29% af forældrene, at deres børn i meget høj havde lyst til at lære i skolen. Derudover oplevede 48%, at deres børn i høj havde lyst til at lære i skolen. I eftermålingen er der 35% af forældrene, som oplever, at deres børn i meget høj har lyst til at lære i skolen samtidig med, at 49% oplever, at deres børn i høj har lyst til at lære i skolen. Der ses således en stigning i andelen af forældre, som oplever, at deres børn i meget høj har lyst til at lære i skolen. Samtidig falder andelen af forældre, som oplever, at deres børn kun i nogen har lyst til at lære i skolen. I de uddybende kommentarer beskriver flere forældre desuden, at deres børn er mere motiverede for skolearbejdet, når det skal deles med de ældre. De oplever dermed, at deres børn er meget engagerede i projektet. En forælder fortæller i den forbindelse: Lysten til at skrive og gøre det korrekt, fordi det er til et andet menneske og ikke blot en aflevering, giver børnene en enorm motivation. Børnene ser det ikke som lektie og hårdt skolearbejde - de oplever læringen mere som en leg. Yderligere mærkes børnenes engagement i projektet ved, at flere forældre oplever, at deres børn på eget initiativ har lyst til at fortælle og involvere forældrene i besøgene på plejehjemmet. Lyst til at bidrage skolen Forældrene er blevet bedt om at vurdere deres børns lyst til at engagere sig og bidrage i skolen. I førmålingen er de blevet bedt om at placere deres børn på en skala fra 1-10, mens der i eftermålingen er anvendt en skala fra 1-5. en er omregnet til en skala fra 1-5, for at kunne sammenligne de to målinger. Ved projektets start placerede forældrene gennemsnitligt deres børn til 4,3 i forhold til deres lyst til at engagere sig og bidrage i skolen. Til sammenligning placerer forældrene i eftermålingen gennemsnitligt deres 29

31 børn til 4,2. Der ses således et lille fald i forældrenes placering af deres børn i forhold til deres engagement og lyst til at bidrage i skolen. Lyst til at bidrage uden for skolen Desuden er forældrene ved pilotprojektets afslutning blevet spurgt om, hvorvidt de oplever en forøgelse af deres børns lyst til at bidrage uden for skolen. Halvdelen af forældrene oplever i meget høj eller i høj en forøgelse af deres barns lyst til at bidrage uden for skolen. Derudover er der 32% af forældrene, som i nogen oplever en forøgelse. Figur 28: I hvor høj oplever du en forøgelse af dit barns lyst til at bidrage uden for skolen? I meget lav 1% I lav 5% Slet ikke 5% 7% I meget høj 10% I nogen 32% I høj 40% I meget høj I høj I nogen I lav I meget lav Slet ikke Social trivsel Forældrene er blevet bedt om, at vurdere deres børns sociale trivsel. I førmålingen er de blevet bedt om at placere deres børn på en skala fra 1-10, mens der i eftermålingen er anvendt en skala fra 1-5. For at kunne sammenligne de to målinger, er førmålingen omregnet til en skala fra 1-5. På en skala fra 1-5 placerede forældrene gennemsnitligt deres børn til 4,1 i forhold til social trivsel inden projektets start. I eftermålingen placerede forældrene gennemsnitligt deres børns sociale trivsel til 4,2. Baseret på forældrenes besvarelser, ses der således en lille forbedring af den gennemsnitlige sociale trivsel for eleverne fra projektets start og til maj I forældrenes uddybende beskrivelser er det sociale aspekt noget af det, som mange kommenterer på. Forældrene oplever både, at deres børns generelle sociale kompetencer styrkes, at der opstår relationer mellem elever og ældre, samt at eleverne lærer at udvise omsorg og får følelsen af at være betydningsfulde for de ældre. Styrkede sociale kompetencer Mange forældre beskriver, at det relationsbaserede læringsmiljø, som skabes på plejehjemmet, er med til at styrke deres børns sociale kompetencer. Eksempelvis beskriver en forælder: 30