Unge i Ballerup. En analyse af de unges uddannelses- og arbejdsmarkedssituation i Ballerup Kommune

Transkript

1 Unge i Ballerup En analyse af de unges uddannelses- og arbejdsmarkedssituation i Ballerup Kommune Marts 21

2 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Sammenfatning af resultater De unge i Ballerup Kommune et overblik Hvor mange unge er på offentlig forsørgelse? Hvor mange unge får en uddannelse? Hvor mange unge har et arbejde - og hvor arbejder de? Hvilke karakteristika har de unge dagpengemodtagere? Hvilke karakteristika har de unge kontanthjælpsmodtagere i match 1-3? Hvilke uddannelsesperspektiver har de unge i match 1-3? Hvilke forventninger til uddannelse har de unge i match 1-3? Hvor stor en andel unge i match 1-3 er afklarede om deres uddannelsesperspektiver? Hvilke barrierer har de unge i match 1-3 for at gennemføre en uddannelse? Hvor mange unge i match 1-3 er uddannelsesparate? Hvilke arbejdsmarkedsperspektiver har de unge i match 1-3? Hvilke jobforventninger har de unge i match 1-3? Hvilke årsager til ledighed har de unge i match 1-3? Hvilke brancher har de unge i match 1-3 arbejdet inden for, og hvor søger de job nu? Hvilke barrierer har de unge i match 1-3 for at få job? Hvilke servicetilbud i jobcenteret, mener de unge i match 1-3, vil kunne hjælpe dem i job? Hvilke karakteristika har de unge i match 4-5?...45 Hvilke arbejdsmarkedsperspektiver har de unge i match 4-5? Hvilke jobforventninger er der til de unge i match 4-5? Hvilken social og helbredsmæssig baggrund vurderes de unge i match 4-5 at have? Hvilke forventninger til service i jobcenteret påpeger de unge i match 4-5? Hvilke barrierer vurderes de unge i match 4-5 at have? Hvilke barrierer i forhold til uddannelse og arbejdsmarked påpeger de interviewede unge i match 4-5? Hvilke indsatsmæssige behov vurderes de unge i match 4-5 at have? Hvilke indsatsmæssige behov påpeger de unge i match 4-5? Metode...56

4

5 Forord Jobcenter Ballerup har bedt mploy om at analysere og beskrive kommunens unge under 3 år, dvs. personer mellem 16 og 29 år. Formålet med analysen er at belyse de unges uddannelses- og arbejdsmarkedstilknytning i lyset af den seneste tids økonomiske konjunkturomslag. Hensigten med rapporten er dermed at understøtte tilrettelæggelsen af den lokale beskæftigelsesindsats for ungegruppen i Ballerup. Mere præcist er formålet at beskrive: Karakteristika for de unge, herunder antal, tilgang og udvikling mv. Igangværende og gennemførte uddannelser blandt de unge Arbejdsmarkedstilknytningen blandt de unge fordelt på brancher De unges egne uddannelses- og arbejdsmarkedsperspektiver De unges eventuelle barrierer for at opnå fodfæste på arbejdsmarkedet. Nærværende rapport har følgende indhold: Kapitel 1 og 2 indledes med en sammenfatning af analysens resultater og en række mulige fokusområder for ungeindsatsen. I kapitel 3 gives et grundlæggende overblik over ungegruppen i Ballerup Kommune i forhold til udviklingen i antallet af unge, til- og fraflytning, forhold i hjemmet samt deres uddannelses- og arbejdsmarkedssituation. I kapitel 4 redegøres for udviklingen i antallet og fordelingen af offentligt forsørgede unge i Ballerup kommune sammenlignet med andre kommuner og Østdanmark som helhed. I kapitel 5 belyses, hvor mange unge i Ballerup der er i gang med en kompetencegivende uddannelse, hvor mange der har gennemført, og hvor mange der forventes at gennemføre en kompetencegivende uddannelse. I kapitel 6 analyseres, hvor mange unge der har et arbejde. Endvidere belyses, inden for hvilke brancher de unge arbejder, og hvilke af brancherne der forventes at blive ramt af den nuværende økonomiske lavkonjunktur. I kapitel 7 og 8 belyses særlige karakteristika for hhv. de arbejdsmarkedsparate unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i Ballerup Kommune, herunder antal, tilgang og udvikling sammenlignet med andre kommuner og Østdanmark som helhed. I kapitel 9 analyseres uddannelsesperspektiver blandt de unge i match 1-3. Der sættes fokus forventninger, barrierer, og hvilken indsats der kan hjælpe dem til at gennemføre en uddannelse. Desuden belyses, hvor stor en andel af de unge, der er uddannelsesegnede. I kapitel 1 analyseres de arbejdsmarkedsparate unges jobperspektiver. Der sættes fokus på ledighedsårsager, ønsker til og barrierer for job, muligheder for sporskifte samt serviceefterspørgsel. I kapitel 11 belyses særlige karakteristika for de ikke-arbejdsmarkedsparate unge kontanthjælpsmodtagere, herunder antal, tilgang og udvikling sammenlignet med andre kommuner og Østdanmark som helhed. I kapitel 12 analyseres de ikke-arbejdsmarkedsparates jobperspektiver. Der sættes fokus på deres sociale og helbredsmæssige baggrund, deres forventninger til service i jobcenteret, hvilke barrierer gruppen har i forhold til arbejdsmarkedet, samt hvilke indsatsmæssige behov gruppen vurderes at have. 1

6 I analysen er udvikling og karakteristika for Ballerup Kommune løbende sammenlignet Østdanmark som helhed og en række af jobcenteret udvalgte kommuner, herunder Albertslund, Brøndby, Gladsaxe, Herlev, Høje-Taastrup, Rødovre. Analysen bygger på data fra Danmarks Statistik, Beskæftigelsesministeriets dataportal Jobindsats.dk, Undervisningsministeriets dataportal samt data fra Beskæftigelsesministeriets analyseregister DREAM. Herudover er anvendt data fra en brugerundersøgelse blandt 76 unge dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i Ballerup. Endvidere er der foretaget en sagsgennemgang blandt 99 unge ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Derudover er der gennemført 9 interview med de unge ikkearbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Via brugerundersøgelse, sagsgennemgang og interview er de unges uddannelses- og arbejdsmarkedsperspektiver samt ønsker og behov for service blevet kortlagt. Nærværende analyse giver dermed et solidt og helt aktuelt billede af de grupper af unge, som jobcenteret arbejder med. Analysen kan dermed danne grundlag for at drøfte strategier for ungeindsatsen i kommunen. 2

7 1. Indledning Efter flere års fremgang har arbejdsmarkedet i Danmark siden sommeren 28 undergået stor forandring. Mange virksomhederne har tabt ordrer og afskediget medarbejdere, og ledigheden er steget som følge heraf lokalt og regionalt. Stigningen i ledigheden har især ramt de unge og ufaglærte. De unge ufaglærte under 3 år har typisk løsere ansættelsesformer, kortere uddannelse, mindre joberfaring og/eller har en høj jobomsætning på arbejdsmarkedet. Samtidig har stigningen særligt ramt mænd, da de i højere grad end kvinder er beskæftiget inden for industri, bygge/anlæg, transport og engroshandel - områder der er særlig hårdt ramt af lavkonjunkturen. Udviklingen har også gjort sig gældende i Ballerup Kommune. Den nuværende lavkonjunktursituation betyder, at der kan forventes et stort pres på Jobcenter Ballerup i 21. Det vil bl.a. komme til udtryk ved, at mange unge fortsat vil blive ledige og have risiko for langvarig ledighed. Samtidig er der fortsat en gruppe af unge i jobcenteret, som har svage kompetencer og forudsætninger i forhold til arbejdsmarkedet. Da rummeligheden på virksomhederne under en lavkonjunkturer kommer under pres, stiller denne gruppe efter alt at dømme krav om en mere intensiv indsats fra jobcenterets side, hvis det skal lykkes for gruppen at opnå fodfæste på arbejdsmarkedet. Udviklingen betyder, at beskæftigelsesindsatsen i dag står over for to grupper af unge, der har forskellige udfordringer i forhold til arbejdsmarkedet: 1. En gruppe af stærkere unge, som er nyledige eller har en kortere ledighedsanciennitet. Udfordringen i forhold til denne gruppe er bl.a., at de har risiko for længerevarende ledighed og en ustabil tilknytning til arbejdsmarkedet. 2. En gruppe af svagere unge, som er forholdsvis langt fra arbejdsmarkedet, og som ofte har problemer ud over ledighed. Udfordringen i forhold til denne gruppe er, at de har komplekse barrierer for at deltage på arbejdsmarkedet, og at rummeligheden på arbejdspladserne er under pres i den aktuelle situation på arbejdsmarkedet. Som følge af udviklingen er det naturligt at overveje den indsats og serviceprofil, som de unge mødes med i jobcenteret. Spørgsmålet er, om indhold og omfang af servicen i jobcenteret skal justeres i lyset af ændringerne i sammensætningen af målgrupperne i jobcenteret. Som input til kommende overvejelser om udvikling af indsatsen i Jobcenter Ballerup tegnes i det følgende et billede af de unge, der er i jobcenteret, herunder deres barrierer og fremtidige perspektiver for at tage en uddannelse og deltage på arbejdsmarkedet samt deres ønsker til og behov for service i jobcenteret. 3

8 2. Sammenfatning af resultater På baggrund af analysen af de unge i kommunen kan fremhæves en række udfordringer og styrkepositioner for beskæftigelsesindsatsen som følge af dels strukturelle forhold og udviklingstendenser på arbejdsmarkedet og dels de unges egne uddannelses- og arbejdsmarkedsperspektiver. Der er følgende udfordringer og styrkepositioner for beskæftigelsesindsatsen i kommunen som følge af de strukturelle forhold og de seneste udviklingstendenser på arbejdsmarkedet: Antallet af unge er faldet i Ballerup Der er ca. 7. unge mellem 16 og 29 år i Ballerup Kommune. De unge udgør 14,7 pct. af befolkningen i Ballerup og dermed en mindre andel end i Østdanmark som helhed (16,4 pct.). Antallet af unge i kommunen er faldet betydeligt over en årrække, bl.a. fordi et stigende antal unge flytter til nærmere København for at uddanne sig. Den demografiske udfordring med flere ældre og færre unge til at forsørge de ældre er dermed større end i de fleste øvrige sammenligningskommuner. Få unge i Ballerup kommer fra fattige familier eller har svag hjemmebaggrund Undersøgelser viser, at opvækst i fattige familier samt en svag hjemmebaggrund 1 har stor betydning for unges skolegang, uddannelsesvalg og tilknytning til arbejdsmarkedet. I Ballerup vokser ca. 1 pct. af de unge op med en svag hjemmebaggrund. Samtidig er ca. 2 pct. af de unge fra fattige familier. Det er mindre end i de fleste sammenligningskommuner og for landet som helhed. Den lave andel af unge fra fattige familier eller med en svag hjemmebaggrund udgør således en styrkeposition for kommunens ungeindsats. Andelen af unge, som gennemfører en kompetencegivende uddannelse, er faldet Over de seneste 1 år er antallet af unge i Ballerup, der gennemfører en kompetencegivende uddannelse faldet betydeligt, mens antallet i Østdanmark er steget en smule. Faldet dækker over et markant fald i antallet, der får en erhvervsuddannelse, og et mindre fald i antallet, der får en videregående uddannelse. Det generelle fald i antallet af unge, der gennemfører en uddannelse, udgør dermed en væsentlig udfordring for Ballerup Kommune. Størstedelen af de unge i Ballerup er beskæftigede I Ballerup er der ca. 5. unge, der arbejder. Det svarer til, at ca. 7 pct. af de unge har et job. Heraf har 3. unge et fuldtids- eller deltidsjob, mens ca. 2. unge har et ungdoms-, lærlinge eller studiejob. Det udgør en styrkeposition for kommunen, idet mange unge får en tilknytning til arbejdsmarkedet og bidrager til kommunens skatteindtægter. De unge i Ballerup har et smalt og kønsopdelt arbejdsmarked Hele 65 pct. af de unge arbejder inden for blot fem brancher: Handel, sociale institutioner, byggeriet, industrien og den operationelle servicebranche (fx rengøring, pakkeri, call center mv.). De unges arbejdsmarked i kommunen er således relativt smalt 1 Svag hjemmebaggrund defineres således: Familier, hvor to af følgende kriterier er opfyldt: 1) Forældrene lever ikke sammen, 2) Ingen af forældrene har uddannelse ud over folkeskolen, 3) Mindst én af forældrene har i 26 haft en overvejende del af sin indkomst fra kontanthjælp eller har modtaget førtidspension. Fattige familier: Familier hvis disponible indkomst er mindre end halvdelen af den disponible medianindkomst. Kilde: AE-Rådet, Det sociale Danmarkskort 26, marts 29. 4

9 og desuden stærkt kønsopdelt, hvor de unge mænd især arbejder inden for byggebranchen, industri, autohandel, engroshandel og transportområdet, og de unge kvinder især arbejder inden for sociale institutioner, sundhedsvæsen og detailhandelen. Dette mønster udgør en betydelig udfordring i en situation, hvor der er faldende beskæftigelse inden for brancheområder med mange unge ansatte. Stigningen i ledigheden i Ballerup har især ramt mange unge mænd Ledigheden blandt de årige i Ballerup er steget med 41 pct. inden for det seneste år. Det svarer til en stigning på 3 pct. blandt kvinder (57 personer) og 55 pct. blandt mænd (87 personer). Stigningen svarer til niveauet i hele Østdanmark. Stigningen i ledigheden rammer i særlig grad de unge, da de oftere har løsere ansættelsesformer, ringe joberfaring og/eller en høj jobomsætning. Samtidig har stigningen i højere grad ramt de unge mænd end de unge kvinder, da de oftere er beskæftiget inden for byggeriet, industrien eller handels- og transportbranchen, der er hårdest ramt af lavkonjunkturen. Stigningen i ledigheden blandt de unge og ufaglærte i Ballerup udgør en udfordring, da gruppen har risiko for længerevarende ledighed og en ustabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Der er følgende styrkepositioner og udfordringer for beskæftigelsesindsatsen i kommunen som følge af de unges uddannelses- og arbejdsmarkedsperspektiver: Der er høje forventninger til de unges muligheder for at få job Det er kendetegnende for de unge arbejdsmarkedsparate i Ballerup, at de er en høj joboptimisme. Det gælder særligt i lyset af den nuværende konjunktursituation. Der mange, der forventer at komme hurtigt i job. Hertil kommer, at der er mange, der finder det vigtigt at få et job hurtigt uanset hvilket job. Andelen, der forventer at komme i job inden for nogle måneder, er markant højere end i lignende undersøgelser, mploy har gennemført andre steder i landet. Sagsbehandlerne i jobcenteret har desuden relativt høje forventninger til, hvor stor en andel ikke-arbejdsmarkedsparate unge, der med den rette indsats kan opnå ordinær eller støttet beskæftigelse. Især når gruppens sociale og helbredsmæssige historik tages i betragtning. Andelen er samtidig højere end i lignende undersøgelser, mploy har gennemført andre steder i landet. Den høje job- og uddannelsesoptimisme både blandt de unge selv og blandt de unges sagsbehandlere udgør en styrkeposition for kommunen. Der er i denne sammenhæng følgende resultater af analysen: Ca. 9 pct. af de unge arbejdsmarkedsparate forventer at være i job inden for nogle måneder. Ca. 4 pct. af de unge arbejdsmarkedsparate tilkendegiver, at det er vigtigt for dem at få et job hurtigt uanset hvilket job. Ca. 3 pct. af de ikke-arbejdsmarkedsparate vurderes med den rette indsats at have gode muligheder for at opnå ordinær eller støttet beskæftigelse. Kun knap 2 pct. vurderes at have ringe eller ingen muligheder for at opnå beskæftigelse. 5

10 Mange unge finder uddannelse vigtig Størstedelen af de unge uden kompetencegivende uddannelse vurderer, at det er væsentligt for dem at få en uddannelse. De unge finder primært uddannelse vigtigt med henblik på at kunne varetage mere interessante job. Dernæst lægger de unge vægt på, at en uddannelse er vigtig for at kunne tjene mere samt for at opnå øget anerkendelse. Det udgør en styrkeposition for kommunens indsats over for ungegruppen, at nærved samtlige uden uddannelse angiver, at de finder det vigtigt at få en uddannelse. Analysen viser i denne sammenhæng, at: Ca. 9 pct. af de unge arbejdsmarkedsparate uden kompetencegivende uddannelse tilkendegiver, at det er vigtigt for dem at få en uddannelse. Heraf ser ca. 5 pct. det primært som vigtigt for at få et mere interessant arbejde, ca. 3 pct. mener, at det er vigtigt for at kunne tjene mere, mens ca. 2 pct. vurderer, at det er vigtigt for at opnå øget anerkendelse. Ca pct. af ungegruppen i match 1-3 vurderes at være uddannelsesegnede og under 25 år, hvorved de efter de lovgivningsmæssige bestemmelser skal pålægges at begynde uddannelse. Hertil kommer, at en del forsørgere og over 25-årige uden uddannelse (ca. 25 pct. af ungegruppen) også vil være egnede til at påbegynde uddannelse og kan tilbydes at påbegynde uddannelse på deres hidtidige ydelse. Ca pct. af ungegruppen i match 1-3 vurderes at være ikke-uddannelsesegnede. Ca. 3 pct. af ungegruppen i match 1-3 har en kompetencegivende uddannelse. De unges kendskab til uddannelse er begrænset De unge uden kompetencegivende uddannelse har et forholdsvist begrænset kendskab til krav, muligheder og perspektiver ved at tage en uddannelse. Det lave kendskab afspejler formentligt de unges begrænsede forventninger til, hvor hurtigt de vil påbegynde uddannelse. Kun ca. halvdelen af de unge uden kompetencegivende uddannelse forventer at påbegynde uddannelse inden for et år. Den øvrige halvdel forventer enten, at der går mere end et år, før de påbegynder uddannelse, eller er uafklarede om, hvornår de vil påbegynde uddannelse. Andelen, der forventer at påbegynde uddannelse inden for et år, er mindre end i lignende undersøgelser, mploy har gennemført andre steder i landet. Det er en udfordring for kommunen, at de unge uden kompetencegivende uddannelse har et lavt kendskab til uddannelseskravene, mulighederne i uddannelsessystemerne samt perspektiverne ved at tage en uddannelse inden for de områder, der interesserer dem. I hovedtræk kan fremhæves, at: Mellem 2-3 pct. af de unge uden uddannelse har kendskab til, hvilke krav, muligheder og perspektiver for uddannelse der er inden for de områder, som interesserer dem. Ca. 2 pct. af de unge uden en kompetencegivende uddannelse forventer at påbegynde uddannelse inden for et halvt år, mens ca. 35 pct. forventer at påbegynde uddannelse inden for et år. Ca. 2 pct. vurderer, at der går mere end et år, før de påbegynder uddannelse, mens ca. 25 pct. er uafklarede om, hvornår de vil påbegynde uddannelse. Mange unge er tidligere frafaldet en uddannelse En høj andel af de unge i match 1-3 uden kompetencegivende uddannelse er tidligere frafaldet en påbegyndt uddannelse. Frafaldet begrunder knap halvdelen af de unge med, at de mistede interessen og motivationen undervejs. Andelen af unge i Balle- 6

11 rup, der har afbrudt en uddannelse, svarer til niveauet i andre lignende undersøgelser, mploy har gennemført. Den høje andel af unge uden kompetencegivende uddannelse, der har afbrudt en uddannelse, er en meget væsentlig udfordring for kommunen, når der skal arbejdes med at få flere unge til at påbegynde og gennemføre en uddannelse. I denne sammenhæng viser analysen, at: Ca. 65 pct. af de unge arbejdsmarkedsparate uden kompetencegivende uddannelse har tidligere afbrudt en uddannelse. Heraf har knap halvdelen (ca. 45 pct.) afbrudt uddannelsen på grund af manglende motivation eller forkert valg af uddannelse, ca. en tredjedel fordi de blev syge eller gravide, ca. 1 pct. frafaldt uddannelsen på grund af økonomiske problemer, mens endnu 1 pct. blev afskedigede fra eller kunne ikke finde en lære-/praktikplads. Mange unge søger primært job inden for de konjunkturramte erhverv Der er en betydelig andel af de arbejdsmarkedsparate unge, der aktuelt søger job inden for de konjunkturramte erhverv, dvs. byggeriet, industrien og handels- og transportbranchen. Med andre ord er der mange, der retter deres jobsøgning mod brancheområder, hvor beskæftigelsesmulighederne i den nuværende konjunktursituation er begrænsede. Der er samtidig en pæn andel af de unge, der er åbne over for at søge job i andre brancher, hvis det kan få dem i job. Dog angiver godt en tredjedel heraf, at de i så fald ville rette deres jobsøgning mod brancher, som også er kendetegnet ved at være konjunkturramte erhverv. En mindre del af de unge tilkendegiver desuden, at det er en barriere for deres muligheder for at komme i job, at der er få job i det område, hvor de søger. Det er således tegn på, at denne gruppe er knapt så geografisk mobile. Ballerup står over for en udfordring, idet en del unge retter deres jobsøgning mod de jobområder, hvor beskæftigelsesmulighederne som følge af den nuværende konjunktursituation er begrænsede og en mindre andel samtidig udelukkende søger job inden for et begrænset geografisk område. Det kan på baggrund af analysen fremhæves at: Ca. 45 pct. af de arbejdsmarkedsparate unge angiver, at de som førsteprioritet søger job inden for de konjunkturramte erhverv. Ca. 6 pct. af de unge er fagligt mobile, dvs. åbne over for at søge job i andre brancher, hvis det kan få dem i job. Ca. 35 pct. af de unge, har dog angivet, at de i så fald ville søge job i de øvrige konjunkturramte erhverv. Ca. 1 pct. af de arbejdsmarkedsparate unge har angivet, at det er en barriere, at der kun er få job i det område, hvor pågældende søger. Økonomiske problemer og sygdom er barrierer for mange unge Mange af de unge i Ballerup har barrierer i forhold til at påbegynde uddannelse eller beskæftigelse. Over halvdelen af de arbejdsmarkedsparate unge uden kompetencegivende uddannelse ser barrierer for at kunne gennemføre en uddannelse. For gruppen handler barriererne hovedsageligt om deres økonomi, herunder at de ikke forventer at kunne 7

12 klare sig på SU eller med lærlingeløn. En mindre andel angiver barrierer i form af manglende praktikplads, manglende motivation og manglende tiltro til deres faglige kompetencer. Samtidig er det godt halvdelen af de arbejdsmarkedsparate unge, der ser barrierer for at kunne opnå beskæftigelse. Flest peger på barrierer i form af manglende uddannelse eller manglende faglige kvalifikationer. Samtidig peger andre på, at manglende erhvervserfaring er en barriere for, at de kan få et job. De ikke-arbejdsmarkedsparate har i gennemsnit fem barrierer hver for at få et job. Der er en stor del af gruppen, der er syge. Hovedparten har barrierer i form af psykiske problemer. Der kan eksempelvis være tale om depression, stress, fobier, angst eller personlighedsforstyrrelser mv. En mindre andel har hhv. fysiske, sociale eller andre problemer. Samtidig peger gruppen selv på, at en stor barriere er deres problemer med at få deres økonomi til at hænge sammen. Disse resultater vidner om, at det kan blive en stor udfordring for kommunen at få de unge arbejdsmarkedsparate til at påbegynde og gennemføre en uddannelse. Samtidig vil det være en stor udfordring for kommunen, at en høj andel af de unge i match 4-5 har mange og komplekse barrierer for arbejdsmarkedet. Analysen viser i denne sammenhæng, at: Ca. 55 pct. af de arbejdsmarkedsparate uden kompetencegivende uddannelse tilkendegiver, at de har barrierer for, at de kan påbegynde uddannelse. Ca. 3 pct. angiver barrierer i form af økonomi, mens hhv. ca. 15 pct. angiver barrierer i form af manglende praktikplads og andre ca. 15 pct. angiver barrierer i form af problemer med at fastholde interessen. Ca. 55 pct. af de arbejdsmarkedsparate unge, der ikke forventer at påbegynde uddannelse, ser barrierer for, at de kan få job. Ca. 25 pct. angiver barrierer i form af manglende faglige kvalifikationer/uddannelse, mens ca. 2 pct. angiver barrierer i form af manglende erhvervserfaring. De ikke-arbejdsmarkedsparate har i gennemsnit 5 barrierer for at komme ud på arbejdsmarkedet. Ca. 55 pct. af de ikke-arbejdsmarkedsparate har psykiske problemer som primær barriere i forhold til arbejdsmarkedet, mens ca. 2 pct. af de ikke-arbejdsmarkedsparate har fysiske problemer som primær barriere. Ca. 15 pct. har sociale problemer som primær barriere. Ca. 7 pct. af de ikke-arbejdsmarkedsparate har desuden manglende uddannelse som sekundær barriere for arbejdsmarkedet, mens langtidsledighed og sygdom er sekundære barrierer for hver ca. 25 pct. af de ikke-arbejdsmarkedsparate. Hovedparten af de interviewede ikke-arbejdsmarkedsparate peger på, at deres økonomiske situation er en barriere i forhold til uddannelse og arbejdsmarked. Mange ikke-arbejdsmarkedsparate unge har behov personlig støtte Sagsbehandlerne for de ikke-arbejdsmarkedsparate unge vurderer, at hovedparten har behov for personlig støtte for at gennemføre uddannelse eller beskæftigelse. Samtidig lægger de unge ikke-arbejdsmarkedsparate selv vægt på, at det vil være givtigt. 8

13 Det en udfordring, at en høj andel af de ikke-arbejdsmarkedsparate ønsker sig og vurderes at have behov for personlig støtte, idet en sådan service er ressourcekrævende. I hovedtræk kan fremhæves, at: De ikke-arbejdsmarkedsparate unges sagsbehandlere vurderer, at mellem 75 og 9 pct. har behov for personlig støtte/mentorfunktion for at kunne gennemføre uddannelse eller beskæftigelse. Hovedparten af de interviewede påpeger, at det kunne være rart og givtigt med en personlig støtte eller mentor, når de skal påbegynde uddannelse eller job. Mulige fokusområder for ungeindsatsen i Ballerup På baggrund af analysens resultater kan der peges på en række centrale fokusområder for ungeindsatsen i Ballerup. I forhold til de unge, der skal motiveres til og pålægges at påbegynde en uddannelse, bliver det blandt andet centralt: At arbejde med hvordan kendskabet til kravene, mulighederne og perspektiverne ved at tage en uddannelse kan øges blandt de unge. At arbejde med at synliggøre de perspektiver, som de unge selv angiver, har betydning i forbindelse med at gennemføre en uddannelse, herunder muligheden for at varetage mere interessante jobs, en god økonomi mv. At udvikle metoder til at afdække de unges motivationsproblemer i forhold til uddannelse, herunder om andre indsatser kan medvirke til at øge motivationen f.eks. rådgivning og hjælp i forhold til økonomi, bolig mv. At etablere yderligere samarbejder med UU, uddannelsesinstitutioner, a- kasser mv. om rådgivning, vejledning og motivation af de unge i forhold til uddannelse. At hjælpe de unge med at træffe de rette uddannelsesvalg, så frafaldet mindskes, f.eks. via afklaringsforløb, vejledning, snusepraktikker mv. At hjælpe de unge med at målrette deres uddannelsesvalg mod fremtidige mangelområder. At overveje metoder og samarbejdsinitiativer med andre centrale aktører, der kan medvirke til at øge antallet af lære- og praktikpladser og særligt tilrettelagte uddannelsesforløb for de unge. At overveje om jobcenteret kan tilbyde yderligere personlig støtte til den gruppe af unge under uddannelse, hvor der er risiko for frafald, herunder form, indhold, omfang og gevinster af en sådan service. I forhold til de stærke unge, der skal finde job, bliver det blandt andet centralt: At synliggøre aktuelle og fremtidige jobåbninger. At hjælpe de unge med at målrette deres jobsøgning mod områder, hvor der er gode beskæftigelsesmuligheder og aktuelt er mange jobåbninger. At understøtte de unge i også søge jobs, der medfører en vis geografisk mobilitet. At tilbyde jobsøgningsaktiviteter, der kan synliggøre de mange ledige job i hovedstadsområdet 9

14 At samarbejde med de lokale virksomheder om at tilbyde snusepraktikker til de uafklarede unge, så de kan få mulighed for at afprøve nye jobfunktioner, fag eller brancher. At overveje metoder og samarbejdsinitiativer med andre centrale aktører, der kan medvirke til at øge antallet af lære- og praktikpladser til unge jobsøgende. I forhold til den svagere gruppe af unge, der ikke er arbejdsmarkedsparate eller uddannelsesegnede, bliver det blandt andet centralt: At etablere yderligere parallelle indsatser, hvor beskæftigelsesrettede aktiviteter kombineres med sociale indsatser som f.eks. behandlingsforløb, genoptræning mv. At sikre yderligere afklaring af gruppen af ikke-arbejdsmarkedsparate unge, herunder etablere yderligere tilbud, der matcher gruppens behov for afklaring, opkvalificering, arbejdsprøvning, behov for økonomisk vejledning, behov for personlig støtte mv. At overveje om jobcenteret vil prioritere at tilbyde ikke-arbejdsmarkedsparate unge yderligere personlig støtte i forbindelse med påbegyndelsen af uddannelse eller beskæftigelse, herunder form, indhold, omfang og gevinster af en sådan service. At udvikle samarbejdet yderligere med de offentlige og private arbejdspladser i kommunen med henblik på at skaffe aftaler om indslusningsforløb, faste aktiveringspladser, virksomhedscentre mv. At lægge langsigtede uddannelsesplaner, der fokuserer på gradvist progression i forhold til de pågældendes barrierer for uddannelse. 1

15 3. De unge i Ballerup Kommune et overblik Der bor ca. 7. unge mellem 16 og 29 år i Ballerup Kommune, jf. Figur 1. Det svarer til ca. hver syvende borger i kommunen. Set over de sidste knap 3 år er antallet af unge med bopæl i kommunen faldet ganske betydeligt. Faldet i antallet af unge skyldes formentlig hovedsageligt den demografisk udvikling med færre unge og flere ældre. Derudover afspejler faldet som er kraftigere end i hele landet formodentligt, at flere unge i dag tager en videregående uddannelse og derfor tiltrækkes af Københavns og Frederiksberg Kommune, hvor antallet af unge er steget. Over de seneste 4 år er antallet af unge i kommunen steget med godt 4 personer, jf. Figur 1. Det kan bl.a. afspejle, at de gode jobmuligheder under den seneste højkonjunktur har fået lidt flere unge til at vælge beskæftigelse frem for uddannelse og dermed bliver boende i kommunen. Figur 1: Udviklingen i antallet af unge årige i Ballerup Figur 2: Befolkningens alderssammensætning i Ballerup og sammenlignelige kommuner Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger % 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % Balleup 1% 18,1 13, 17,5 17,9 13,7 18,6 15,9 15,6 15,9 9% 8% 7% 46,9 46,9 48, 47,5 49,2 47,1 47,5 48,8 48,2 6% 5% 4% 14,7 18,9 15,4 15,1 15,9 15,3 16,1 16,4 16,4 3% 2% 2,2 21,3 19, 19,6 21,2 19,1 2,5 19,1 19,6 1% % Albertslund Brøndby Herlev Høje-Taastrup Rødovre Gladsaxe Østdanmark Hele landet Børn (-15 år) Unge (16-29 år) Voksne (3-64 år) Seniorer (65+ år) Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger I Ballerup udgør de unge en mindre andel af befolkningen sammenlignet med de øvrige kommuner og hele Østdanmark. De unge udgør 14,7 pct. af borgerne i Ballerup, mens de unge udgør 16,4 pct. af borgerne i Østdanmark som helhed, jf. Figur 2. Hvis niveauet i kommunen havde svaret til niveauet i hele Østdanmark, ville der have været ca. 8 flere unge i Ballerup. Og hvis niveauet havde svaret til niveauet i Albertslund, ville der være ca. 2. flere unge i Ballerup. Samtidig er andelen af seniorer i Ballerup høj sammenlignet med de øvrige kommuner og Østdanmark. 18,1 pct. af borgerne i Ballerup er seniorer over 64 år, mens andelen i Østdanmark er på 15,5 pct. Den demografiske udfordring med flere ældre og færre unge til at forsørge de ældre er dermed større i Ballerup end i de fleste øvrige sammenligningskommuner. De unges til- og fraflytning Der er stor til- og fraflytning i Ballerup blandt de unge. På et år flytter over 1. unge fra Ballerup, mens et tilsvarende antal kommer til. Samlet var der i 28 en nettofraflytning på knap 15 unge, jf. Figur 3. 11

16 Til gengæld var der en nettotilflytning på ca. 15 personer i aldersgruppen mellem 3-4 år. Det tyder på, at nogle af de fraflyttede unge vender tilbage til kommunen efter fuldført uddannelse. Det kan også være udtryk for, at børnefamilier og førstegangskøbere søger bopæl i kommunen på grund af de højere boligpriser andre steder i hovedstadsområdet. Tilflytningen til kommunen sker især fra København (28 pct.) og derudover fra Egedal (8 pct.), Herlev (5 pct.), Gladsaxe (4 pct.) og Frederiksberg (4 pct.). Figur 3: Nettoflytninger til og fra Ballerup. 29. Personer Personer Børn (-15 år) Unge (16-29 år) Voksne (3-64 år) Seniorer (65+ år) -15 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Selv om mange unge hvert år fraflytter, er Ballerup samlet set en tilflytningskommune. Netto modtager kommunen årligt ca. 75 personer udefra, og det drejer sig især om personer mellem 3-39 år og deres børn. Andelen af unge med anden etnisk baggrund end dansk Ca. 21 pct. af de unge i Ballerup har en anden etnisk herkomst end dansk. Ca. 16 pct. har oprindelse i et ikke-vestligt land og ca. 5 pct. i et vestligt land. Blandt de unge med ikke-vestlig baggrund er 54 pct. indvandrere, mens 46 pct. er efterkommere. De unge med vestlig baggrund er primært indvandrere (9 pct.), mens 1 pct. er efterkommere. Andelen af unge i Ballerup med anden herkomst end dansk svarer til niveauet for hovedstadsområdet (22 pct., heraf ca. 15 pct. med ikke-vestlig baggrund). Til gengæld er andelen af unge i Ballerup med anden etnisk herkomst end dansk væsentlig højere end i hele landet (15 pct.). En stor andel af de unge i Ballerup med anden etnisk herkomst end dansk har baggrund i Tyrkiet (34 pct.) eller det tidligere Jugoslavien (19 pct.). Det er grupper, som i forhold til andre landegrupper generelt har en forholdsvis høj tilknytning til arbejdsmarkedet. De unges forhold i hjemmet En række undersøgelser viser, at børns forhold i hjemmet har stor betydning for barnets arbejdsmarkedstilknytning senere i livet. I Ballerup vokser 1,4 pct. af børnene op med en svag hjemmebaggrund, hvilket er en mindre andel end i de fleste af sammenligningskommunerne. Samtidig viser en 12

17 opgørelse, at 2,3 pct. af børnene i Ballerup vokser op i en situation, hvor familierne er relativt fattige. Det er en betydelig mindre andel end i de fleste af sammenligningskommunerne, jf. Figur 4. Unge i Ballerup har således knap så mange barrierer for at opnå en stabil arbejdsmarkedstilknytning senere i livet. Figur 4: Hvor mange børn har en svag hjemmebaggrund, og hvor mange børn vokser op i fattige familier? 29 5,% Brøndby Andel fattige familier (x) 4,5% 4,% 3,5% 3,% Gladsaxe Hele landet Albertslund Høje-Tåstrup Rødovre Herlev 2,5% Ballerup 2,% 6% 8% 1% 12% 14% 16% Andel med svag hjemmebaggrund (y) Kilde: AE-Rådet, "Det sociale Danmarkskort 26", marts 29. Anm.: X-aksen viser andelen af børn med svag baggrund, dvs. familier, hvor to af følgende kriterier er opfyldt: 1) Forældrene lever ikke sammen, 2) Ingen af forældrene har uddannelse ud over folkeskolen, 3) Mindst én af forældrene har i 26 haft en overvejende del af sin indkomst fra kontanthjælp eller har modtaget førtidspension. Y-aksen viser andelen af børn, som ifølge OECD-definitionen lever i fattige familier, dvs. familier hvis disponible indkomst er mindre end halvdelen af den disponible medianindkomst. De unges uddannelses- og arbejdsmarkedssituation Stadig flere af de unge med bopæl i Ballerup er under uddannelse eller i beskæftigelse. Det gælder ca. 9 pct. af ungegruppen, mens ca. 1 pct. modtager offentlig forsørgelse, jf. Figur 5. I dag er ca. 3.5 unge af de under 3 år i Ballerup under uddannelse, mens ca. 2.7 unge er beskæftigede. Selv om næsten halvdelen af de unge i Ballerup er under uddannelse, har mange i denne gruppe supplerende indtægter fra ungdoms-, lærlinge- og studiejob. Ca. 9 unge er arbejdsløse eller uden for arbejdsstyrken. 13

18 Figur 5: Udviklingen i de unge åriges arbejdsmarkedssituation i Ballerup % 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % Under uddannelse Beskæftigede Arbejdsløs Uden for arbejdsstyrken Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: Beskæftigede, som er under uddannelse, er opgjort som værende under uddannelse 1% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % Figur 6: De unge åriges arbejdsmarkedssituation i Ballerup og i sammenlignelige kommuner ,6 11,9 1,5 9,7 9,7 12,6 9, 1,4 9, ,8 37, 38, 38,5 39, 33, 38,4 44, , ,8 48,9 51,8 51,8 48,3 49,9 5, ,4 35,7 1 1 Balleup Albertslund Brøndby Herlev Høje-Taastrup Rødovre Gladsaxe Østdanmark Hele landet Under uddannelse Beskæftigede Arbejdsløse Uden for arbejdsstyrken Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: Beskæftigede, som er under uddannelse, er opgjort som værende under uddannelse Sammenlignet med Østdanmark og hele landet er der i Ballerup en højere andel af de unge, der er i arbejde, mens en mindre andel er under uddannelse, jf. Figur 6. 14

19 4. Hvor mange unge er på offentlig forsørgelse? Antallet af offentligt forsørgede på landsplan er over de seneste fem år faldet. Udviklingen skal ses i lyset af en positiv periode på arbejdsmarkedet med en stigning i beskæftigelsen. Den stærke fremgang i beskæftigelsen har betydet, at mange, som hidtil har stået uden for arbejdsmarkedet, er kommet i arbejde. Det gælder bl.a. langtidsledige, kontanthjælpsmodtagere og personer med nedsat arbejdsevne. Højkonjunkturen gjorde sig også gældende i Ballerup Kommune, jf. Figur 7. Over de seneste fem år frem til august 28, hvor konjunkturomsvinget for alvor slog igennem, er antallet af unge, som modtager offentlig forsørgelse, reduceret med over 35 personer, svarende til et fald på 41 pct. Faldet i antallet af offentligt forsørgede blandt de unge i højkonjunkturperioden kan først og fremmest tilskrives, at der er blevet markant færre unge på hhv. dagpenge og kontanthjælp, jf. Figur 8. Under højkonjunkturen reduceredes antallet af unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere med hver ca. 14 fuldtidspersoner. Hertil kommer, at der kom knap 75 færre unge på andre ydelser i perioden, herunder (for)revalidering, ledighedsydelse og fleksjob. Figur 7: Udviklingen i antallet af unge modtagere af offentlig forsørgelse i Ballerup. December 24 til december 29 Personer dec-4 apr-5 aug-5 dec-5 apr-6 aug-6 dec-6 apr-7 aug-7 dec-7 apr-8 aug-8 dec-8 apr-9 aug-9 dec-9 Personer Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm. 1: Sum af fuldtidspersoner på dagpenge, sygedagpenge, kontanthjælp, starthjælp, introduktionsydelse, revalidering og forrevalidering, ledighedsydelse og førtidspension blandt årige. Figur 8: Udviklingen i antallet af unge modtagere af offentlig forsørgelse i Ballerup, fordelt efter målgruppe. December 24 til december 29 Personer dec-4 apr-5 aug-5 dec-5 apr-6 aug-6 dec-6 apr-7 aug-7 dec-7 apr-8 aug-8 dec-8 apr-9 aug-9 dec-9 Personer 4 Dagpenge Kontanhjælp mv. Sygedagpenge Førtidspension Øvrige ydelser Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm. 1: Kontanthjælp er inkl. starthjælp og introduktionsydelse. Andre ydelser er summen af revalidering og forrevalidering, ledighedsydelse og fleksjob. Fra konjunkturomsvinget ramte i sommeren 28 er antallet af offentligt forsørgede unge imidlertid steget igen med knap 22 personer, svarende til 46 pct. (august 28 december 29). Heraf er flest unge er overgået til kontanthjælp. Antallet af unge kontanthjælpsmodtagere er i perioden steget med ca. 15 personer, mens antallet af unge dagpengemodtagere er steget med godt 6 personer, jf. Figur 8. I dag er 11 pct. af de unge i Ballerup på offentlig forsørgelse. Det svarer til knap 75 unge (fuldtidspersoner), jf. Figur

20 Figur 9: Andelen af unge årige, som modtager offentlig forsørgelse i december Gladsaxe 9,1 1,1 4,6 1,2 1,4 1, 4,6 6,4 1,9 1,9 11,3 11,8 1,4 1,4 1,1 5,7 5,3 6,4 13,9 2, 7,8 9,5 1,1 4,8 1,8 2,7 2,2 1,5 2,2 2,2 2,2 2,1 Høje-Taastrup Herlev Ballerup Rødovre Albertslund Brøndby Østdanmark Dagpenge Kontanhjælp mv. Sygedagpenge Førtidspension Øvrige ydelser Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Kontanthjælp er inkl. starthjælp og introduktionsydelse. Andre ydelser er summen af revalidering og forrevalidering, ledighedsydelse og fleksjob. Andelen af offentligt forsørgede blandt de unge i kommunen svarer til niveauet i de øvrige sammenligningskommuner, men er højere end gennemsnittet for Østdanmark, jf. Figur 9. Det handler primært om, at der sammenlignet med Østdanmark er relativt mange unge i Ballerup, der modtager kontanthjælp. Til gengæld modtager relativt få unge dagpenge, når der sammenlignes med gennemsnittet for Østdanmark

21 5. Hvor mange unge får en uddannelse? Globaliseringen og den teknologiske udvikling medfører, at virksomhederne i stigende grad efterspørger mere veluddannede og omstillingsparate medarbejdere. De job, der hvert år oprettes, har typisk højere uddannelsesmæssige krav, end de job der hvert år nedlægges eller flyttes til udlandet. De unge uden uddannelse vil formodentligt få det svært på arbejdsmarkedet i den kommende tid. Erfaringerne fra de seneste lavkonjunkturer er, at det i krisetider typisk er de unge uden uddannelse, der i første omgang bliver ramt. De har oftere løsere ansættelsesformer, ringe joberfaring og/eller en høj jobomsætning. I Ballerup er 41 pct. af de unge mellem år i gang med en uddannelse. I en række af sammenligningskommunerne er flere unge i gang med en gymnasial eller videregående uddannelse. Det gælder bl.a. i Gladsaxe, Herlev og Albertslund, jf. Figur 1. Der er færre i Ballerup, der tager en videregående uddannelse sammenlignet med Østdanmark som helhed. En del af forklaringen herpå er formentlig, at de unge, der påbegynder en videregående uddannelse, flytter nærmere hovedstadsområdet eller de andre store uddannelsesbyer i landet. Figur 1: Hvor stor en andel af de unge årige er i gang med en uddannelse og på hvilket niveau? Høje-Taastrup ,9 12,1 7,4 7,9 13,4 12, ,4 11,9 15,7 7,7 7, 14,3 15,3 15,3 2,1 6,8 8,5 6,1 19, 6,2 14, 14,6 14,8 12,3 4,6 4,6 5,9 6,6 5,2 5,3 4,8 4,4 Rødovre Brøndby Ballerup Albertslund Herlev 44 Gladsaxe 46 Østdanmark Grundskole Gymnasial Erhvervsudd. Videregående Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Figur 11: Hvilke uddannelser er de unge årige i Ballerup i gang med? 29 Beskæftigede klasse Forberedende udd. Almengymnasial Høje Erhvervsgymnasial Erhvervsudd. HK Erhvervsudd. byg/anlæg Erhvervsudd. jern/metal Erhvervsudd. øvrige KVU MVU Beskæftigede Bachelorer LVU Grundskole Gymnasial Erhvervsudd. Videregående Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger I Ballerup er en stor gruppe af de unge i gang med en gymnasial uddannelse. Det drejer sig om knap 1.1 personer, jf. Figur 11. Ca. 5 unge er i gang med en erhvervsuddannelse. Yderligere ca. 8 er i færd med at tage en videregående uddannelse, heraf flest på de mellemlange videregående uddannelser, bl.a. folkeskolelærere, pædagoger, sygeplejersker mv. Andelen af unge årige, der har fuldført en kompetencegivende uddannelse, er faldet inden for de seneste 1 år i Ballerup. Faldet dækker over en et markant fald i antallet, der bliver faglærte, og et mindre fald i antallet der får en videregående uddannelse. Hvor andelen af unge årige, der har en kompetencegivende uddannelse, er faldet i Ballerup set over de sidste 1 år, er andelen steget en smule i Østdanmark som helhed. 17

22 Figur 12: Andelen af årige, som har gennemført en kompetencegivende uddannelse i hhv og Ballerup Østdanmark Figur 13: Andelen af årige, som har gennemført en kompetencegivende uddannelse i hhv og 29, fordelt efter køn og herkomst Mænd Kvinder Dansk herkomst 43 4 Anden etnisk herkomst Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: Kompetencegivende uddannelse dækker over andelen af unge, der får enten en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse. Når andelen af unge årige, som har en uddannelse, sammenlignes på tværs af køn, er billedet vendt set over de seneste 1 år i Ballerup. Hvor der tidligere var flere unge mænd end kvinder, der fuldførte en kompetencegivende uddannelse, er der i dag flere kvinder, der fuldfører, jf. Figur 13. I dag fuldfører ca. 53 pct. af de årige mænd en kompetencegivende uddannelse, mens det gælder for 57 pct. af de årige kvinder. Forskellen skal primært findes ved, at en langt højere andel kvinder gennemfører en videregående uddannelse (26 pct.) i forhold til andelen af mænd (17 pct.), mens der er flere mænd (36 pct.) end kvinder (31 pct.), der gennemfører en erhvervsfaglig uddannelse. Når de fuldførte uddannelser sammenlignes på tværs af etnisk herkomst, er der i dag en markant højere andel unge med dansk baggrund (58 pct.), der gennemfører en kompetencegivende uddannelse sammenlignet med de unge med anden etnisk baggrund (4 pct.), jf. Figur 13. På baggrund af det hidtidige uddannelsesmønster blandt de unge i kommunen kan forventes, at ca. 72 pct. har gennemført en kompetencegivende uddannelse, når der måles 25 år efter folkeskoleafgangen. Hertil kommer, at 1 pct. udelukkende forventes at have gennemført en ungdomsuddannelse, jf. Figur 14. Det er lidt færre end på landsplan. Mange unge er længe undervejs i uddannelsessystemet, og der fortsat er en betydelig restgruppe i hver ungdomsårgang, som ikke får en kompetencegivende uddannelse. Det viser, at der stadig er et stykke vej for, at Ballerup Kommune opfylder det politiske mål for 215 om, at 95 pct. af en ungdomsårgang som minimum skal gennemføre en ungdomsuddannelse. 18

23 Figur 14: Hvor stor en andel af en grundskoleårgang forventes at have opnået en ungdomsuddannelse og kompetencegivende uddannelse 5, 1, 15, 2 og 25 år efter afgang fra grundskolen. Årgang år 1 år 15 år 2 år 25 år Kompetencegivende uddannelse 1 Ungdomsuddannelse Kilde: Egne beregninger på baggrund af Undervisningsministeriets profilmodel. Anm.: Profilmodelen fremskriver de kommende uddannelsesskridt ud fra en antagelse om, at alle fremtidige uddannelsesbevægelser vil være som i udgangsåret. Frafald fra uddannelserne er et problem, da mange efterfølgende får det svært på arbejdsmarkedet især på længere sigt. Erfaringerne viser, at den manglende uddannelse fører til en ustabil beskæftigelse og færre valgmuligheder på arbejdsmarkedet. Mange unge bliver derfor fastlåst i brancheområder med omskiftelige job og høj jobomsætning, hvilket typisk giver en del løbende ledighedsperioder. Ca. 4 unge i Ballerup afbryder hvert år en kompetencegivende uddannelse. Frafaldet er især stort inden for de erhvervsfaglige uddannelser, jf. Figur 15. I Ballerup forlader knap 25 unge i løbet af et år deres erhvervsuddannelse. Dermed er der flere, der falder flere fra, end der gennemfører en erhvervsuddannelse. Det er en tendens, der kendes fra det meste af landet. På erhvervsuddannelserne er der i Ballerup gennemførelsesprocent på 48 pct., hvilket er på niveau med sammenligningskommunerne, jf. Figur 16. Der er også et relativt stort frafald på gymnasieuddannelserne om end knap så stort som på erhvervsuddannelserne. I Ballerup afbryder godt 7 personer årligt en gymnasial uddannelse. Det svarer til en gennemførelsesprocent på 81 pct., hvilket svarer til niveauet i de øvrige kommuner, jf. Figur

24 Figur 15: Hvor mange personer gennemfører eller afbryder en påbegyndt uddannelse i Ballerup? 28 Personer Gymnasial Erhvervsfaglig Videregående udd. Afbrudt udd. Gennemført udd. Kilde: Undervisningsministeriets EAK-register og egne beregninger Personer Figur 16: Hvad er gennemførelsesprocent for hhv. gymnasiale og erhvervsfaglige uddannelser? Rødovre Brøndby Gladsaxe Herlev Ballerup Høje-Taastrup Albertslund Østdanmark Albertslund Gladsaxe Høje-Taastrup Herlev Ballerup Brøndby Rødovre Østdanmark Gymnasial Erhvervsfaglig Kilde: Undervisningsministeriets EAK-register og egne beregninger Anm.: Den beregnede gennemførelsesprocent er antallet af gennemførelser over antallet af både gennemførelser og frafald i årsperioden. I Ballerup er der mere end 1.6 beskæftigede unge, som hverken er i gang med eller har en kompetencegivende uddannelse, jf. Figur 17. Denne gruppe vil være særlig udsat i den kommende tid, hvor beskæftigelsen falder. Knap 7 af de ufaglærte unge i Ballerup er mænd, som er gået i arbejde direkte efter folkeskolen. Herudover er der ca. 2 unge mænd, som har fået arbejde efter en fuldført gymnasial uddannelse. Til sammenligning er færre unge kvinder gået i arbejde efter folkeskolen (ca. 45), mens lidt flere kvinder end mænd har fået arbejde efter en fuldført gymnasial uddannelse (ca. 25). Figur 17: Hvilket køn og uddannelsesniveau har de unge årige beskæftigede i Ballerup, der hverken er i gang med eller har en kompetencegivende uddannelse? 28 Beskæftigede Grundskole 227 Mænd Kvinder 264 Gymnasial Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Beskæftigede Figur 18: Inden for hvilke brancher arbejder de unge årige i Ballerup, som hverken er i gang med eller har en kompetencegivende uddannelse? 28 Beskæftigede Detailhandel Sociale institutioner Forretningsservice Industri Hotel/restaurant Transport Engroshandel Bygge og anlæg Foreninger/kultur/renovation Post og tele Undervisning Offentlig administration Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Beskæftigede 3 Autohandel/service mv. Ejendomsformidling Finans/forsikring Sundhedsvæsen Øvrige Der er således en gruppe af unge mænd og kvinder, der stopper i uddannelsessystemet uden at påbegynde eller fuldføre en kompetencegivende uddannelse. De finder primært arbejde som butiksmedhjælpere, pædagogmedhjælpere, rengøringsmedhjælpere og arbejdere inden for fødevareindustri, jern- og metalindustri og kemisk industri, jf. Figur

25 6. Hvor mange unge har et arbejde - og hvor arbejder de? De seneste fem år har Ballerup oplevet en positiv udvikling på arbejdsmarkedet med en stigende beskæftigelse og en rekordlav ledighed. Fra sommeren 28 er der imidlertid sket et fald i beskæftigelsen, som følge af finanskrisen og den ny konjunktursituation med lavere vækst i den indenlandske efterspørgsel og på eksportmarkederne. Meget tyder på, at tendensen med faldende beskæftigelse fortsætter lidt endnu. Ifølge regionale prognoser for Østdanmark forventes, at beskæftigelsen vil falde med ca. 5. frem til 211. Hvis beskæftigelsen i Ballerup udvikler sig på linje med tendensen i Østdanmark, kan der forventes et fald i beskæftigelsen på 8-1. personer. Prognoserne viser desuden, at det kan forventes, at det foruden byggeriet og industrien især være den private servicebranche, herunder bl.a. detailhandel og transport, der i den kommende tid bliver ramt af den faldende beskæftigelse. Faldet i beskæftigelsen i Ballerup medfører stigende ledighed. Stigningen i ledigheden rammer som før nævnt især de unge og ufaglærte. Og samtidig rammer stigningen særligt mænd, da de i højere grad end kvinder er beskæftiget inden for industrien, byggeriet, engroshandlen og transportområdet, der er hårdt ramt af lavkonjunkturen. Ledigheden blandt de årige i kommunen er steget med 41 pct. fra december 28 til december 29. Det svarer til en stigning på 3 pct. for kvinder (57 personer) og 55 pct. for mænd (87 personer). Stigningen svarer til niveauet i hele Østdanmark. Ledigheden blandt de årige er i december 29 højest i a-kasser med mange ufaglærte. Det gælder således især 3F, HK, Kristelig a-kasse og DLA. I Ballerup er der ca. 5. unge, der er beskæftigede, heraf har ca. 2. et ungdoms-, lærlinge- eller studiejob, mens ca. 3. har et fuldtids- eller deltidsjob. Inden for de seneste år er der flere unge i Ballerup, der har fået sig et studiejob, mens de er under uddannelse, jf. Figur