Bilag 5. Notat. Bilag 5: Forslag til besvarelse af synspunkter og idéer, lp 972. Emne: Bilag 5 til indstilling om Lokalplan 972. Den 19.

Transkript

1 Bilag 5 Notat Emne: Bilag 5 til indstilling om Lokalplan 972 Den 19. november 2013 Bilag 5: Forslag til besvarelse af synspunkter og idéer, lp 972 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Der er i perioden fra den 21. august til den 11. september 2013 indhentet synspunkter og idéer om ændring af kommuneplanen og et projekt for nybyggeri på Komponentværkstedet, Spanien 20. Der er modtaget 15 synspunkter og idéer (vedlagt indstillingen som bilag 4 og nummereret 1-15), hvoraf halvdelen (8, 9, 10, 11, 13, 14 og 15) forholder sig positivt til kommuneplanændring og projektforslag. Gennemgangen af synspunkter og idéer er i det følgende foretaget emnevis. Der er modtaget synspunkter og idéer fra følgende: MTM-POB/Byplanafdelingen Kalkværksvej Aarhus C Sagsnr. 13/ Journalnr. Sagsbeh. Peter Christoffersen 1. AarhusKarlshamn Denmark, A/S, M.P. Bruunsgade 27, 8000 Aarhus C 2. Danske Havnevirksomheder (del af DI) 3. Steen og Strøm Danmark A/S, Arne Jacobsens Allé 20, 2300 København S 4. Byggeselskabet Mogens de Linde, Jens Baggesens Vej 88F, 2., 8200 Aarhus N 5. Helle og Flemming Jørgensen, Værkmestergade 25, 8000 Aarhus C 6. Ole Knudsen, Marselisborg Allé 6B, 1. sal, 8000 Aarhus C 7. Ingeborg Hedegaard Kristensen, Aarhus Universitet, Høegh Guldbergs Gade 6A, 1. Sal, bygning 1633, 8000 Aarhus C 8. Sigurd Wandel, Ole Rømersgade 55, 8000 Aarhus C 9. Jimmy John Antonsen, Herambsgade 13, 3. Tv, 8200 Aarhus N 10. John Damgaard, Blåmejsevej 3, 8382 Hinnerup 11. Gitte Neumann 12. Elisabeth Bruun Nielsen, Ny Banegårdsgade 51, 8000 Aarhus C 13. Kenny Antonsen, Risvang Allé 55, 8200 Aarhus N 14. Vesthardt Arkitekter, Studsgade 22, 8000 Aarhus C 15. Thomas Hald, Vester Ringgade 38, 2. th, 8000 Aarhus C Telefon Direkte telefon Fax pech@aarhus.dk

2 1. Bygningsomfang, skygger, udsigt og skyline (4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 13, 14, 15) Projektet med tæt byggeri med boliger og erhverv nær ved kollektiv trafik ser godt ud. De foreslåede bygningshøjder falder godt ind i cityområdet med dynamisk udvikling tæt på havnen. Også de foreslåede facadematerialer og farver virker velvalgte. Det nye offentlige byrum kan med en målbevidst bearbejdning blive et smukt og skyggefuldt sted med springvand og beplantning. Det er et flot projekt. Det er godt for Aarhus. Det bliver godt at slippe af med et af de grimmeste områder i Aarhus. Projektet er visionært og vil spille godt sammen med de nye/kommende byggerier på Europaplads, rutebilstationen m.v. Projektet vil spille godt sammen med højhuset på Værkmestergade 2 og KPMG-huset. Projektet er kvalitetsmæssigt langt over, hvad der er normen i Danmark, og en ny plads mellem Frederiksbjerg og den indre by vil skabe mere byliv. Det er et flot projekt med klassiske høje, åbne, transparente stueetager. Der foreslås en ekstra indsats for at sikre, at der bliver liv i stueetagen for at undgå livløse stueetager som det ses i dag på Centralværkstedsområdet. Det foreslås at leje stueetagen billigt ud i starten, som man har erfaringer med i Sverige. Der gøres indsigelse mod at ændre kommuneplanen fra den gældende med en maks. bebyggelsesprocent på 200 og et maks. antal etager på 5. En ændring af kommuneplanen som foreslået i folderen vil give mange og store, urimelige gener for den omkringliggende bebyggelse, og den fredede bebyggelse bliver fuldstændig lukket inde. Det foreslås, at der bygges i 5 etager tættest på Jægergårdsgade og 10 etager tættest på Værkmestergade. I dag er højhuset på Værkmestergade 2 blevet en markør for Centralværkstedsområdet. Denne effekt vil gå tabt, hvis der bygges meget høje huse lige ved siden af. Ved bebyggelse i 10 etager vil der være en tydelig forskel. At bygge i 19 etager lige ved siden af de fredede bygninger på Centralværkstedsområdet virker vanvittigt. Oplysningerne om, at der bliver et cafémiljø i gården til det nye byggeri lyder søgt, når man ser de nuværende vindblæste og mennesketomme arealer på Centralværkstedsområdet. Fra Ny Banegårdsgade vil der blive skyggegener og forringet udsigt over bugten. Side 2 af 12

3 Påvirkningen af skygge- og lysforhold fra højhuset på Værkmestergade 2 er ikke medtaget i folderen. Disse efterlyses. De positive bemærkninger er Teknik og Miljø enig i. Vedrørende forslag om springvand og beplantning på den nye plads kan oplyses, at der i lokalplanen indgår beplantning og møblering af pladsen, men det er ikke sikkert, at der indgår springvand. Kommunen kan i lokalplanlægningen ikke blande sig i huslejeniveauet. Bygherrerne Bricks og NCC kan ikke love billige huslejer. Der er dog grund til at bemærke, at den foreslåede bebyggelse både mod Spanien og den kommende plads midt i projektområdet helt bevidst er indrettet, så der kan blive en god kontakt mellem de kommende butikker/caféer og dels Spanien dels den nye plads. Pladsen vil blive udformet til ophold og rekreation for byens borgere og beboere i området. I resten af centralværkstedsområdet indgår stort set ikke publikumsorienterede funktioner i stueetagen. I folderen er der ikke plads til en fyldestgørende redegørelse for påvirkningen af omgivelserne. Det indgår i miljørapporten om lokalplan og kommuneplantillæg. Skyggediagrammer viser, at der vil opstå skygger på erhvervsområderne mod vest, nord og øst. Boliger i Ny Banegårdsgade/Fredensgade vil blive påvirket om formiddagen i vinterhalvåret og om morgenen i sommerhalvåret. Udsigtsmulighederne vil primært blive påvirket i højhuset under opførelse på Værkmestergade 2, i KPMG-huset og i bygningerne langs Ny Banegårdsgade. De bygninger, som blive påvirket mest mht. skygge og lysindfald er de fredede bygninger umiddelbart vest for projektområdet. Kommuneplanens gældende rammer for lokalplanlægning tager udgangspunkt i bygningshøjde og tæthed i den klassiske aarhusianske karré. Kommuneplanen åbner samtidig op for at muliggøre højhusbyggeri. Et højhusbyggeri kan kun lade sig gøre ved at ændre kommuneplanen med et tillæg. Teknik og Miljø mener, at et højhusbyggeri som det foreslåede vil tilføre centralværkstedsområdet store bymæssige kvaliteter. De negative påvirkninger består primært af skygge på andre erhvervsbebyggelser i nærområdet og i reduceret udsigt over byen/bugten fra bebyggelser i nærheden. Forslaget om at bygge i 5 etager tæt på Jægergårdsgade og 10 etager tæt på Værkmestergade bygger på den samme analyse af stedet som det foreslåede projekt. Dog med den forskel, at de høje bygninger kun Side 3 af 12

4 bliver halvt så høje, og vil lade højhuset på Værkmestergade 2 stå alene som markør. Det foreslåede projekt har i stedet som mål at lade et antal højhuse tæt på hinanden fungere som markør for centralværkstedsområdet. Bygningshøjden for højhusene og den påtænkte rolle i skylinen minder en del om Potsdamer Platz i Berlin. Potsdamer Platz i Berlin 2. Trafik og parkering (3, 4, 5, 8, 10, 12) Der gøres indsigelse mod det foreslåede store bygningsomfang på Komponentværkstedet, idet det forudses, at der opstår trafikafviklingsproblemer. Der er allerede i dag periodevis trafikopstuvning. Man kan holde i kø 30 minutter på grund af kø på Spanien til p-huset i Bruuns Galleri på fridage i ferierne, ved udsalg og julehandel m.m. Desuden er der udsigt til øget trafik fra højhuset på Værkmestergade 2, Rutebilstationen og de sydlige Bynære Havnearealer. Det vurderes, at der bygges for meget til at vejene kan rumme trafikøgningen. Steen og Strøm deltager gerne i en direkte dialog herom. 400 bilparkeringspladser er ikke tilstrækkeligt. Parkeringsmulighederne i midtbyen er i dag meget pressede, og det vil blive endnu værre med det nye byggeri. Det fremgår ikke af den udsendte folder, hvor der er parkeringskælder og vendeplads m.v. En midlertidig lukning af Værkmestergade må ikke ske. Side 4 af 12

5 Hvordan sikres trafik til Bruuns Galleri i byggeperioden? Vurderingen af de trafikale konsekvenser ved at opføre det beskrevne projekt på komponentværkstedsgrunden tager udgangspunkt i en trafikal situation, hvor Værkmestergade 2 er i drift, hvor havnegaderne er nedbygget til 2 spor, hvor Dokk1 er i drift, hvor området ved rutebilstationen og posthuset er omdannet. Trafikken forventes på Værkmestergade, at stige fra i 2012 til køretøjer pr. døgn, når området er fuldt udbygget køretøjer pr. døgn kan kapacitetsmæssigt afvikles på en to-sporet vej, og det har fra anlægget af Værkmestergade været forudsat, at vejen skal afvikle trafik i den størrelsesorden. I forbindelse med bebyggelse på Værkmestergade 2 og ligeledes i forbindelse med planerne for omdannelsen af komponentværkstedet er der blevet gennemført simuleringer af trafikafviklingen i krydset Værkmestergade/ Spanien med henblik på at optimere signalanlægget til de ændrede trafikmængder. Der forventes at skulle ske mindre justeringer af omløbstiderne i signalanlægget. Grundet områdets centrale placering vurderes det, at en stor del af de borgere, der kommer til at arbejde og bo i området vil benytte kollektiv trafik, gang eller cykel. Der er dog ikke indregnet en større brug af kollektiv trafik og cykel/gang end for øvrige områder i den centrale del af Aarhus. Parkeringsbehovet i forhold til bilparkering og cykelparkering er vurderet med udgangspunkt i Retningslinjerne for anlæg af parkeringsarealer i Aarhus Kommune. Det vil sige, at der etableres 1 p-plads pr. 100 m 2 erhverv og 0,5 p-plads pr. bolig, for så vidt angår bilparkering og 1 p-plads pr. 50 m 2 erhverv og 2 p-pladser pr. bolig for så vidt angår cykelparkering. Da der er tale om et område med fælles parkering og en kombination af boliger og erhverv, som ikke bruger parkeringspladserne på samme tid, kan der ske en vis form for dobbeltudnyttelse. Vejdirektoratets erfaringer viser, at der med den nævnte sammensætning vil kunne ske en dobbeltudnyttelse af godt 10 % af parkeringspladserne. Det vil sige, at parkeringskravet i forhold til retningslinjerne kan nedskrives med godt 10 %. Med den på nuværende tidspunkt kendte udnyttelse er parkeringskravet uden indregning af en dobbeltudnyttelse ca. 450 p-pladser til biler. Med indregning af dobbeltudnyttelse vil der skulle anlægges ca. 400 pladser. Side 5 af 12

6 Trafikken til området vurderes i grove træk at fordele sig som følger: Generelt vil der være erhvervstrafik til området om morgenen og væk fra området om eftermiddagen. Modsat vil boligerne generere trafik væk fra området om morgenen og til området om eftermiddagen. Trafikken til hotellet placeret på Værkmestergade 2 vurderes at være mere diffus dog med en overvægt at tilrejsende om eftermiddagen og udrejsende om formiddagen. Kun ved større konferencearrangementer vurderes der at være en egentlig koncentration af trafik til hotellet. Kunder til funktioner i Bruuns Galleri vurderes at være mere spredt fordelt end erhvervstrafikken og boligtrafikken, dog med en overvægt af tilkørsler på hverdage om eftermiddagen (efter arbejde) frakørsel er generelt mere diffus. Den største trafikbelastning til funktionerne i Bruuns Galleri vurderes at være i weekender og i forbindelse med skolernes ferier, hvor søgningen til funktioner i byggeriet Værkmestergade 2 og funktioner på komponentværkstedsgrunden vil være mere begrænset. På visse tidspunkter må der forventes at forekomme lave serviceniveauer på vejene i området. Det betyder, at der kan være langsom kørsel, og at alle biler ikke når i gennem krydsene i samme grønomløb. Dette vurderes dog at være et acceptabelt vilkår, når man er i de centrale dele af byen, hvor der skal skabes plads til mange trafikanter med forskellige transportformer. I forbindelse med planarbejdet er der som led i miljørapporten udarbejdet en vurdering af, hvilke trafikale konsekvenser byggeriet vil medføre i byggeperioden. Opførelsen af byggeriet tilrettelægges med henblik på, at det medfører mindst mulige gener for andre trafikanter og brugere i området. Byggepladsen får således som udgangspunkt kun lov at råde over fortovet i byggeperioden. Herved forventes der at kunne opretholdes en normal trafikafvikling i området også i byggeperioden. Trafik til byggeriet i byggeperioden tilrettelægges under hensyntagen til, at der er andre brugere i området, der i perioder kan have særlige behov for fremkommelighed. 3. Luftforurening og virksomhedsstøj (1, 2) Der henvises til aftale mellem Naturstyrelsen og Kommunernes Landsforening om bl.a., at kommunerne i deres planlægning forholder sig til havnevirksomhedernes udviklingsmuligheder, og at byudviklingen Side 6 af 12

7 omkring aktive erhvervshavne baseres på miljømæssige helhedsbetragtninger. Der fremføres de synspunkter: at kommuneplanen ikke skal ændres, men at byggeri fortsat højst må være i 5 etager, som det fremgår af den gældende kommuneplan, at luftindtag til nye bygninger ikke skal placeres i en højde, hvor grænseværdierne for luftforurening lige akkurat er overholdt, men at de skal placeres i en lavere højde. Begrundelsen for dette er dels usikkerhed i beregningerne, dels at der skal være mulighed for, at virksomhederne på havnen skal kunne udvikle sig, at den nye bebyggelse skal indrettes, så støj fra virksomheder på havnene ikke giver problemer, og at der foreslås en løbende dialog mellem AAK, kommunen, Miljøstyrelsen, Danske Havnevirksomheder og Dansk Industri. Støj Der er i den gældende miljøgodkendelse af AarhusKarlshamn fastsat vilkår om, at virksomheden i forhold til lokalplanområdet skal overholde støjgrænser på 55, 45 og 40 db(a) for henholdsvis dag-, aften- og natperioden samt en maksimalværdi om natten på 55 db(a). Disse støjgrænser gælder bl.a. for områder udlagt til cityformål. Lokalplanen udlægger fortsat området til cityformål, og støjgrænserne er således de samme som hidtil. Det har ingen praktisk betydning, at de nye bygninger i lokalplanområdet er højere end den tidligere Komponentværkstedsbygning. Lokalplanen får således ikke støjmæssige konsekvenser for AarhusKarlshamn. Luftforurening Der er foretaget beregninger af luftforureningen for at sikre dels at etablering af højhusene ikke vil medføre skærpede krav til miljøgodkendte virksomheder f.eks. krav om højere skorstene og afkast dels at der ikke sker uacceptabel påvirkning af de mennesker, der skal opholde sig i bygningerne. Disse beregninger viser, at dette kan sikres ved at opføre tætte bygninger med luftindtag i lav højde. Det er ikke korrekt, som anført i høringssvaret, at der er usikkerhed knyttet til beregningerne vedr. overholdelsen af grænseværdierne for luftkvaliteten i lokalplanområdet. Beregningsmodellen tager udgangspunkt i de fastsatte emissions- og immissionsgrænser og beregningsresultaterne er eksakte og altid de samme. Der er således ikke knyttet Side 7 af 12

8 nogen usikkerhed til beregningerne vedr. grænseværdiernes overholdelse. Det kan således konkluderes, at lokalplanen ikke vil medføre ændrede eller skærpede miljøkrav for virksomheden samt indskrænke de fremadrettede eventuelle udviklingsmuligheder. Drøftelse Teknik og Miljø deltager gerne i en drøftelse med AAK, Miljøstyrelsen, Danske Havnevirksomheder og Dansk Industri. 3. Baneterrænet (7, 8) Det foreslås at kommuneplanens rammeområde TA omdannes til grønt område. Det er baneterrænet mellem banegården og Spanien. Det er vigtigt at banearealerne øst og vest for banegården opretholdes ubebyggede og uden overdækning, så kiggene mod Frederiks Bro og havnearealerne opretholdes. Omdannelse af baneterrænet mellem banegården og Spanien til grønt område er ikke realistisk. Området skal fortsat anvendes til letbane, toge til østhavnen og til rangering i forbindelse med banegården. Der er ikke aktuelle planer om at overdække banegraven vest for M.P. Bruuns Gade. Kommuneplanen indeholder ikke sådanne muligheder. Tværtimod indgår der i kommuneatlasset en beskrivelse af den flotte udsigt fra M.P. Bruuns Gade og Frederiks Allé ud over skinnerne mod vest. Øst for banegården indgår der i kommuneplanen heller ikke mulighed for bebyggelse over skinnerne. Hertil skal dog bemærkes, at der i Teknik og Miljø arbejdes med idéer om at flytte rutebilstationen helt tæt på banegården beliggende på et dæk over skinnerne og en udvidelse af Bruuns Galleri over en ny rutebilstation. Teknik og Miljø ønsker igangsat en planlægning for området ved rutebilstationen, så snart der er teknisk og økonomisk mulighed for det på baggrund af en helhedsvision for området udviklet i Masterplan for området ved banegården og havnen (3) Der efterlyses en masterplan for nye byggemuligheder i city og på De Bynære Havnearealer. Den kan give et overblik over fordeling af bygningsomfang og funktioner i området. Det virker som om man vil for meget i området. Steen og Strøm deltager gerne i en direkte dialog herom. Side 8 af 12

9 Det indgår som mål i kommuneplanen, at ca. halvdelen af nybyggeriet skal foregå i omdannelsesområder. Herved vil der ske en tilstræbt fortætning af byen, og arealforbruget til nybyggeri vil blive begrænset. Der indgår i kommuneplanen 34 omdannelsesområder. Centralværkstedsområdet er næsten færdigomdannet. De Bynære Havnearealer er ved at blive omdannet især på de nordligste og centrale dele. Rutebilstationen er der ikke taget hul på endnu. Der indgår i kommuneplanen ikke en rækkefølgeangivelse hverken for omdannelsesområder eller andre områder. Hvornår en omdannelse sættes i gang afhænger dels af interesse fra ejerne dels af en politisk vurdering af det enkelte omdannelsesprojekt. Der er derfor heller ikke en masterplan for omdannelsesområderne omkring rutebilstationen. Projekter for omdannelsesområder realiseres ikke lige hurtigt, og det er der mange grunde til. Teknik og Miljø er overbevist om, at en omdannelse af området ved rutebilstationen vil være attraktiv bl.a. p.g.a. den meget centrale beliggenhed. Teknik og Miljø ønsker igangsat en planlægning for området ved rutebilstationen, så snart der er teknisk og økonomisk mulighed for det på baggrund af en helhedsvision for området udviklet i Teknik og Miljø deltager også gerne i en dialog om udviklingen af omdannelsesområdet ved rutebilstationen og områderne heromkring. 5. Sætningsskader (4) Ved bl.a. pilotering til nybyggeriet er der er risiko for sætningsskader på de omkringliggende bygninger, hvoraf nogle er fredede. Hvordan kan nybyggeri med pilotering ske uden sætningsskader på bl.a. fredede nabobygninger? Yder kommunen garanti for fuld erstatning for skader forårsaget af nybyggeriet? Indhenter kommunen Kulturstyrelsens tilladelse til at de fredede bygninger kan istandsættes af ejeren på kommunens regning? Bygningsinspektoratet vil på grundlag af Byggelovens 12, stk. 1 inden udstedelse af byggetilladelse foranledige at bygherren får udarbejdet en risikovurdering af metoden for funderingsarbejder (spunsning, pælefundering, grundvandssænkning m.v.). Vurderingen skal udarbejdes af en geotekniker. Bygherrens geotekniker skal herefter kunne erklære, at der som følge af funderingen ikke vil opstå konstruktive skader i nabobygninger herunder i de fredede bygninger. Det accepteres, at der i mindre omfang kan opstå mindre revner, som ikke Side 9 af 12

10 har konstruktiv betydning, og som nemt kan udbedres. Der vil i forbindelse med funderingsarbejdet blive krævet opsat vibrationsmålere på omliggende bygninger, og normalt godkendes ikke vibrationshastigheder på over 3 mm/ sek. på fredede bygninger i henhold til den tyske norm på området DIN 4140, Teil 3. I forbindelse med opførelsen og funderingen af højhuset Værkmestergade 2 har der ikke over for kommunen været præsenteret problemer i forbindelse med funderingen. Det kan under alle omstændigheder anbefales bygherren at tegne en forsikring. Selv om bestemmelsen meget sjældent tages i anvendelse, er der grund til at nævne Byggelovens 12, stk. 2 hvorefter ejeren af nabobygninger til et nybyggeri er ansvarlig for, at fundamentet i nabobygningerne opfylder bestemmelserne i Bygningsreglementet uanset tidspunktet for opførelsen af hans bygninger. Vedrørende garanti for erstatning og Kulturstyrelsens tilladelse kan oplyses, at kommunen ikke udsteder garanti for erstatning, og at kommunen ikke indhenter Kulturstyrelsens tilladelse til istandsættelse. Et evt. erstatningsspørgsmål er et privatretligt anliggende mellem bygherre og naboer. Desuden forudses ikke større skader/revner på de fredede bygninger. 6. Facadeudtryk og materialevalg (4) Det foreslåede nye byggeri matcher på ingen måde de bevarede og fredede bygninger på Centralværkstedsområdet. De nævnte materialer til nybyggeriet lys gul tegl, skærmtegl, partier i metal og glas samt beton er ikke identisk med materialerne på de bevarede bygninger på Centralværkstedsområdet. Byggeselskabet Mogens de Linde arrangerer gerne en fremvisning af de bevarede bygninger. Det er ikke hensigten i det nye byggeri at kopiere de fredede bygningers materialer eller byggemetode. Der er taget udgangspunkt i den lyse gule tegl, som er fremherskende i de gamle bygninger på centralværkstedsområdet, Banegårdspladsen og Park Allé. Nybyggeriets facader mod omgivelserne vil enten blive med lys gul tegl eller alternativt en lys gul natursten. Mod gårdrummet vil en del af facaderne blive med andre lette materialer og farver. Side 10 af 12

11 7. Anvendelse (11) Det foreslås, at der i området indrettes et indendørs marked i stil med Saluhallen i Gøteborg. Det er et marked med mange specialbutikker med fødevarer m.m. samlet ét sted meget centralt i byen. Der indgår intension om at indrette en dagligvarebutik, nogle udvalgsvarebutikker og caféer og lignende med indgang fra Spanien og en ny plads mellem de nye bygninger. Der er således lagt vægt på en god kontakt mellem butikker og de kommende udendørs gaderum. Saluhallen i Gøteborg er primært et indendørs butiksområde med fødevarebutikker, caféer m.v. Et indendørs fødevaremarked i Aarhus vil være en god idé. Til dato er det kun Basaren i Brabrand, der minder om dette. Der arbejdes i Teknik og Miljø med idéer om at indrette et fødevaremarked i en eksisterende bygning i forbindelse med omdannelse af rutebilstationsområdet. 8. Forkert billede (4) I folderen er der et billede af det nye byggeri fra nord på Spanien ved krydset med Værkmestergade. På dette billede kan man ikke se højhuset på Værkmestergade 2. Der efterlyses et retvisende billede udsendt i en ny folder. Højhuset på Værkmestergade 2 ligger til højre for illustrationen. Det er kun det kommende trappeanlæg ved højhuset, der kan ses på illustrationen. 9. Spørgsmål i øvrigt (4, 14) Hvad er grunden til den ændrede holdning til maks. bebyggelsesprocent og maksimalt antal etager i kommuneplanen? Kan kommunen leve med, at allerede vedtagne myndighedskrav foruden kulturstyrelsen tilsidesættes for at DSB kan gennemføre en handel med en byggegrund? Er kommunen villig til at lade DSB gennemføre en ejendomshandel hvorved 100 års bygningskulturarv forsvinder/forringes? Er det muligt at genanvende lidt mere af de gamle historiske industribygninger? Ved lokalplanlægning tager man udgangspunkt i kommuneplanens rammer for lokalplanlægning. Den 11. oktober 2006 vedtog byrådet Side 11 af 12

12 Højhuspolitik for Aarhus Kommune som Tillæg nr. 84 til Kommuneplan Heri indgår en række områder, herunder centralværkstedsområdet, som områder, hvor projekter med høje huse ikke som udgangspunkt afvises. En opførelse af høje huse forudsætter, at bebyggelsesprocenten og etageantallet øges med et tillæg til kommuneplanen. I det konkrete tilfælde er projektets positive og negative virkninger gjort op, og resultatet er, at projektets positive virkninger overstiger de negative. Der indgår i projektet boliger, kontorer og butikker. Der vil blive en god kontakt mellem områdets kommende centrale plads og de omkringliggende publikumsorienterede funktioner. Det er primært i den nordlige ende af projektområdet, at bygningshøjden afviger fra de gældende kommuneplanrammer for lokalplanlægning. Teknik og Miljø har vurderet, at de foreslåede bygninger sammen med højhuset på Værkmestergade 2 vil markere centralværkstedsområdet på en god måde. Generne fra det foreslåede byggeri vil mest bestå i skygger og reducerede udsigtsmuligheder, herunder skygger på de fredede bygninger. Kulturstyrelsen har ikke modsat sig opførelsen af den foreslåede nye højhusbebyggelse. I Kommuneplan 2013 indgår Komponentværkstedet i udpegningen af kulturmiljøer. Det fremgår af afsnittet om Centralværkstederne, at der er flere fredede bygninger i området, at der er sket nybyggeri, og at komponentværkstedet indeholder kulturhistorie og transformationsværdi. Udpegningen peger på, at området har bevaringsværdi, og at der i en planlægning skal ses på de eksisterende bygninger som en aktiv ressource. Dette er også undersøgt i den konkrete sag. Byrådet har den 11. september 2013 vedtaget Lokalplan nr. 950, der giver mulighed for at nedrive komponentværkstedet. Teknik og Miljø har vurderet, at et nybyggeri vil give bedre muligheder for en omdannelse af ejendommen til nye formål end en bevaring og ombygning af komponentværkstedet. Kommunen blander sig ikke i den konkrete ejendomshandel. Det er endnu ikke afklaret, om der kan genanvendes bygningselementer o.l. i den nye bebyggelse eller på den centrale plads. Side 12 af 12