Bedre Balance. Fokus i offentligheden på skæv fordeling af velfærd! Drøftelse om udligning på KL s topmøde 2017:

Transkript

1

2 Fokus i offentligheden på skæv fordeling af velfærd! Drøftelse om udligning på KL s topmøde 2017: KL s delegeretmøde opfordrer regeringen til hurtigst muligt at etablere et solidt fagligt grundlag til brug for Folketingets beslutning om ændringer i kommunernes finansiering. Delegeretmødet understreger. at det samlede finansieringssystem skal give alle kommuner de nødvendige finansieringsmuligheder.

3 Vi ønsker et enstrenget udligningssystem! Bedre Balance foreslår en forenkling af udligningen. Konkret foreslås det At hæve landsudligningen fra 61 % til 88 %. At fjerne hovedstadsudligningen, der i dag er på 27 %. At reducere udligningsgraden i ordningen for kommuner med højt strukturelt underskud uden for hovedstaden fra 32 % til 5 %. At udbrede denne ordning til også at omfatte kommunerne i hovedstaden. Fastholde den maksimale udligningsgrad på samme niveau som i dag - nemlig 93 % (det såkaldte overudligningsloft) *Udligning af højt strukturelt underskud omfatter kun den del der ligger over grænsen på 95% af det landsgennemsnitlige strukturelle underskud.

4 Udgiftsbehovet er størst i provinsen! Provinskommunerne har et væsentligt større aldersbetinget udgiftsbehov end hovedstadskommunerne, som dog omvendt har et lidt højere socialt udgiftsbehov. Samlet er udgiftsbehovet pr. indbygger højere i provinsen end i hovedstadsområdet Udgiftsbehov kroner pr. indbygger Hovedstad Ikke hovedstad

5 Lavt serviceniveau til børn og ældre i provinsen! Serviceudgifter pr. person De afholdte serviceudgifter er væsentligt lavere pr. person i provinsen end i hovedstadskommunerne. Udgifterne til børnepasning er 30 % højere pr. barn i hovedstaden end i provinsen en forskel, der ikke kan forklares med forskelle i baggrundsvariable. 1,4 1,3 1,2 1,1 Provins Hovedstad Udgifter til folkeskolen er 9 % højere pr. barn i hovedstaden end i provinsen Udgifter pr. ældre er 12 % højere i hovedstaden end i provinsen 1,0 0,9 0,8 0,7 Dagtilbud pr. 0-5 årige, budget 2017 Folkeskole pr. elev, regnskab 2015 Ældreomsorg pr. 65+ årige, budget 2017 Kilde: KL s Kommunalstatistiske meddelelser, indekseret ift. udgiftsniveau i provinsen.

6 Et kort over skævheden Ressourcepres: Beregnet som forholdet mellem udgiftsbehov og ressourcegrundlag (inkl. udligning) Jo højere værdi kommunen har på dette indeks, desto større er udgiftsbehovene i relation til de økonomiske muligheder Kilde: KORA Ressourcepres, Budget 2017

7 De rige og de fattige Fordeling af de fattigste kommuner før udligning DE RIGE OG DE FATTIGE KOMMUNER De økonomiske muligheder for kommunerne er meget forskellige i hovedstaden og i provinsen Hovedstaden er stærkt overrepræsenteret i den rigeste halvdel af kommunerne Og i sammenligning med provinsen er mange af vestegnskommunerne ikke fattige - de er gennemsnitlige! fattigste/de rigeste 18 kommuner fattigste fattigste fattigste 1-20 fattigste Provinskommuner Hovedstadskommuner Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets tilskudsbog Sorteret efter strukturelt underskud pr. indbygger

8 Merbeskatningspct. i provinsen Bedre Balance Borgere i provinsen betaler mere i skat! 1,40% Hovedstadsudligningen er en af de væsentligste årsager til, at: Beskatningsniveauet er 1,25% lavere i hovedstaden end i provinsen. Forskellen har været stigende siden kommunalreformen i 2007 og ser nu ud til at stige yderligere i ,20% 1,00% 0,80% 0,60% 0,47 0,47 0,56 0,62 0,98 1,04 1,15 1,19 1,22 1,25 0,40% 0,36 0,37 Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets tilskudsbog Gennemsnit af Faktisk beskatningsprocent (vægtet indkomstskat og grundskyld) *) For 2018 er der korrigeret for øget skatteprocent i Halsnæs, Odense, Slagelse og Holbæk 0,20% 0,00% *

9 Beskatningspct. Bedre Balance De laveste indkomster betaler den højeste skat! Kommunerne fordelt efter skattepct. og udskrivningsgrundlag Det er ikke de bredeste skuldre, der bærer de tungeste byrder De kommuner, hvor udskrivningsgrundlaget pr. indbygger er højest, kan nøjes med en lavere skatteprocent. Så hvis du bor i en kommune med mange højtlønnede, så kan du glæde dig over en lav kommuneskat! Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets tilskudsbog Faktisk beskatningsprocent og Udskrivningsgrundlag pr. indbygger 28,0 Provinskommuner 27,5 27,0 Hovedstadskommuner 26,5 26,0 25,5 25,0 24,5 24,0 23,5 23,0 22,5 22,0 21,5 21,0 20,5 20, Udskrivningsgrundlag pr. indbygger (1.000 kr.)

10 Rapporten fra Finansieringsudvalget bør få det hele med! Virkninger af forskellige tiltag (1.000 kr.) Ændring i kr. Der skal være synlighed og gennemsigtighed om de enkelte kommuners samlede finansiering for Beregnet (4)-(3) Nyt beregnet Samlet at sikre det bedst strukturelt mulige Samlet politiske Samlet Samlet beslutningsoplæg: Samlet Ændret vægt Samlet strukturelt ændring i Samlet under- udligning og udligning og vedr. rejsetid Virkninger udligning og af forskellige udligning og tiltag udligning (1.000 kr.) og (2)-(1) under kr. (5)- ændring, jf. /overskud pr. tilskud m.v. tilskud m.v. Ændring (3)-(2) i kr. (5)-(4) og tilskud m.v. tilskud m.v. tilskud m.v. Ændret Vægtændrin /overskud (1) i fht (10) i indb. Efter Korrigeret inkl. Indregning af grænsebeløb inkl. ændret inkl. inkl. opgørelse af ger vedr. pr. indb. Beregnet korrigeret beskatningsn udligning. basiskørsel vægtændring produktionsj (4)-(3) vedr. opgørelse af indregning af vægtændring alderskrietrie socioøkono Nyt beregnet efter strukturelt basiskørsel (- iveau (+=tab) Udgangspunk Samlet Samlet (1.000 kr.) er vedr. ord Ændret 12Vægtæn vægt Samlet Samlet alderskriteri Samlet produktionsj Samlet er rejsetid og r m.v. (-=tab) mi (-=tab) strukturelt udligning. under- =tab) t udligning kr. og udligning socioøkonom og vedr. rejsetid dringer vedr. ændring i Samlet udligning og er m.v. udligning og ord udligning 12-grænse og (2)-(1) (5)-(4) under kr. /overskud pr. tilskud m.v. tilskud m.v. i (3)-(2) og socioøkono kr. (5)- ændring, jf. tilskud m.v. tilskud m.v. tilskud m.v. Ændret Vægtændrin /overskud indb. efter Korrigeret inkl. Indregning af grænsebeløb mi (-=tab) (1) i fht (10) i inkl. ændret inkl. inkl. opgørelse af ger vedr. pr. indb. korrigeret beskatningsn udligning. basiskørsel vægtændring produktionsj vedr. opgørelse af indregning af vægtændring alderskrietrie socioøkono efter basiskørsel (- iveau (+=tab) Udgangspunk(0) (1.000 kr.) (1) alderskriteri(2) produktionsj(3) (4) er vedr. er rejsetid og (5) (6) ord (7) 12Vægtæn r m.v. (-=tab) (8) mi (-=tab) (9) (10) (11) udligning. (12) =tab) t kr. socioøkonom dringer vedr. er m.v. ord 12-grænse kr. i socioøkono Gentofte 5, mi (-=tab) ,20 5,313 Lyngby-Taarbæk 1, ,38 0,913 Ishøj (0) -3,057 (1) (2) (3) (4) (5) (6) 24 (7) (8) (9) (10) (11) 0,21 (12) -3,350 Rudersdal 4, ,36 3,934 Gentofte Lolland 5,852-5, ,20-0,75 5,313-4,449 Lyngby-Taarbæk Tønder 1,749-4, ,38-0,43 0,913-4,313 Ishøj Aarhus -3,057-3, ,21 0,07-3,350-3,337 Rudersdal Brønderslev 4,875-4, ,36-0,15 3,934-4,330 Lolland -5, ,75-4,449 Tønder -4, ,43-4,313 Aarhus -3, ,07-3,337 Brønderslev -4, ,15-4,330

11 Hovedstadens argumenter - og vores svar Borgerne og virksomhederne i hovedstaden har højere skattetryk og samtidig lavere serviceniveau. Tallet for serviceniveau indeholder både serviceudgifter og overførsler, derfor er det misvisende. Kommuneskatten er væsentligt højere i provinsen. 7 ud af de 10 mest socialt belastede kommuner i Danmark ligger i hovedstadsområdet. En familie i hovedstaden, der bor i hus, har i kr. mindre til rådighed. Med opsparing og værdistigning i boligen bliver rådighedsbeløbet det samme. Opgørelsen viser kun det sociale udgiftsbehov, de aldersbetingede udgifter skal også regnes med.