Kommentarer til Afrapportering fra Finansieringsudvalget
|
|
- Vibeke Dahl
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 0 Kommentarer til Afrapportering fra Finansieringsudvalget Notatet foretager en vurdering af Finansieringsudvalgets rapport om udligningssystemet, februar 2018 set i lyset af en rimelig udligning, som tidligere beskrevet af RimeligUdligning.Nu Favrskov kommune Hedensted kommune Odder kommune Silkeborg kommune Skanderborg kommune Syddjurs kommune
2 1 Der var markant behov for justering af udligningen før Finansieringsudvalgets rapport Den nuværende udligning fordeler 6,7 mia. udligningskroner til de forkerte kommuner, når udligningen sammenlignes med en rimelig udligning, korrigeret for følgende fire skævheder. Der tages ikke fuldt hensyn til forskelle i borgernes aldersfordeling. Der er borgere med sociale problemer, der ikke tæller med i udligningen. Hvis en kommune har haft råd til at bruge mange penge, ser det ud som om, den har et stort behov. Det giver en kunstig høj udligning. Udgifter til udlændinge udlignes tredobbelt. Kort 1 viser behovet for justering af udligningsordningen før Finansieringsudvalgets forslag. Kort 1
3 2 Kortet viser, at udligningen primært beregnes alt for højt for København og nærmest liggende kommuner, Odense og Århus. Favorisering af byerne skyldes utilstrækkelig indregning af de aldersbetingede forskelle, meget byorienterede sociale kriterier, herunder at bykommuners høje serviceudgifter er blevet fortolket som høje udgiftsbehov, selv om det skyldes bedre finansieringsvilkår. Enkelte udkantskommuner kan umiddelbart også se ud til at være overkompenseret, men det skyldes især nogle enkelte kommuners meget store og tilfældige tilskud via kriteriet for befolkningsnedgang. På de følgende sider vurderes betydningen af Finansieringsudvalgets rapport i forhold til at opnå en rimelig udligning, jf. ovennævnte kritikpunkter.
4 3 Stadig stort behov for justering efter rettelse af de to åbenlyse fejl i systemet Finansieringsudvalget foreslår, at to konkrete fejl i nuværende udligningsordninger rettes. Rettelse af data om indvandreres erhvervsuddannelse Rettelse af enhedsbeløb i den særlige udlændingeudligning. Disse rettelser løser kun en meget lille del af problemet og kun for nogle kommuner. Følgende Kort 2 viser behovet for yderligere justeringer af udligningen efter rettelse af de to oplagte fejl. Kort 3 viser konsekvenserne af de to rettelser.7 Kort 2
5 4 Kort 3 Teknisk begrundelse: Rettelse af de to fejl vedr. registrering af indvandreres erhvervsuddannelse og fejlen vedr. den særlige udlændingeudligning fremgår af Finansieringsudvalgets model 1. Disse ændringer bør betragtes som isolerede rettelser, jf. også Finansieringsudvalgets egne vurderinger af de byrdefordelingsmæssige konsekvenser af modellerne (f.eks. side 215 og side 219) Rettelsen af disse konkrete fejl forbedrer blandt andet situationen for en række sydsjællandske kommuner, men efterlader store behov for yderligere justeringer i forhold til mange andre kommuner.
6 5 Behov for justeringer ud over Finansieringsudvalgets model 3 Ud over rettelse af de to fejl består Finansieringsudvalgets opgave i at neutralisere de utilsigtede virkninger af Refusionsomlægningen Aftale om boligbeskatning Hertil kommer indarbejdning af beskæftigelsestilskuddet i den generelle udligning Men Finansieringsudvalgets forslag giver ikke en neutralisering, jf. beregninger og artikel i NB- Økonomi (bilag). Finansieringsudvalget har herudover fremlagt forslag til yderligere ændringer. Sådanne ændringer bør være velbegrundede, hvis de skal påvirke neutraliteten. De foreslåede ændringer fører imidlertid ikke til en rimelig udligning. Der er derfor behov for yderligere ændringer for at opnå en rimelig udligning, som er afbalanceret i forhold til kommunernes faktiske udgifter. Kort 4 viser det yderligere behov for justering af udligningen i forhold til Finansieringsudvalgets model 3.
7 6 Kort 4 Forslag til yderligere konkrete ændringer Kommunernes aldersfordeling Finansieringsudvalget har ikke håndteret problemet med, at de udgiftsmæssige konsekvenser af aldersfordelingen ikke er indregnet fuldt ud i udligningsberegningerne. Konsekvensen er, at København, Frederiksberg, Odense, Århus og Ålborg favoriseres med omkring 2 mia. kr. i forhold til, at kunne afholde gennemsnitlige udgifter. Den skævhed bør rettes, inden de fleste kommuner får flere og flere ældre, medens Københavns Kommune får stadig flere unge f.eks. studerende. Problemet bliver sværere at løse, jo længere vi venter. Følgende Kort 5 viser følgerne af at indregne aldersfordelingen fuldt ud i udligningsberegningerne, dvs. med de faktiske gennemsnitlige beløb pr. indbygger i alle aldersgrupper. Den sociale udligning er ikke ændret herved.
8 7 Kort 5 Teknisk begrundelse: Det skyldes dæmpningen af det aldersbestemte behov til 67 pct. af de gennemsnitlige udgifter i alle aldersgrupper. Kommuner med mange skole børn eller mange ældre får herved kun beregnet aldersbestemt udligning af 67 % af deres merudgifter, som følge af aldersfordelingen og kan derfor aldrig afholde gennemsnitlige udgifter i alle aldersgrupper. Dette forhold er ikke adresseret i Finansieringsudvalgets rapport. Indregning af de fulde landsgennemsnitlige udgifter pr. indbygger i alle aldersgrupper kan udmærket lade sig gøre uden at det går ud over den sociale del af udligningen. Man skal blot beregne det sociale udgiftsbehov som et tillæg/fradrag til udgiftsbehovet, men med samme variation som i dag.
9 8 Problemstillingens omfang er belyst af beregninger foretaget a RimeligUdligning.nu. De viser, at de 5 store bykommuner i 2018 modtager 2,2 mia. kr. ekstra i forhold til hvis udligningen beregnedes ud fra de gennemsnitlige udgifter. Og det ville jo være forudsætningen for, at de skulle kunne afholde gennemsnitlige udgifter (ved 100 % udligning) Årlige vægtforskydning mod det sociale udgiftsbehov standses Den årlige vægtforskydning mod det sociale udgiftsbehov fastlåses på 2019 niveau. Men stigningen i vægten på det sociale behov har tilgodeset København og andre centralt beliggende hovedstadskommuner med højere udligning, selv om deres udgiftsvækst til førtidspension har været lavere end i resten af landet. De har modtaget kompensation for stigende udgifter, som de ikke har haft. Derfor bør vægten af det sociale udgiftsbehov rulles tilbage til 2007-niveau. Hvor dette går ud over enkelte kommuner med stor vækst i førtidspensionsudgifter, bør dette opfanges af de sociale udgiftsbehov. Følgende Kort 6 viser resultatet af at føre vægten tilbage til 2007-niveau, dvs. 30 % af det samlede behov.
10 9 Kort 6 Teknisk begrundelse: Finansieringsudvalget foreslår, at man standser den årlige vægtforskydning på 0,25 procentpoint fra det aldersbestemte behov mod det sociale behov, hvilket gør at skævheden efter 2019 ikke øges yderligere fra år til år. Begrundelsen for vægtforskydningen er, stigning i de kommunale udgifter til førtidspension som følge af en refusionsomlægningen for over 15 år side. Stigningen i udgifterne til førtidspension er nu ophørt. Derfor foreslår Finansieringsudvalget, at stigningen i vægten af det sociale udgiftsbehov standses. Men stigningen i vægten af det sociale udgiftsbehov har aldrig været velbegrundet. RimeligUdligning.Nu har beregnet, hvordan væksten har været i førtidspensionsudgifter i de forskellige kommuner sammenholdt med den byrdefordelingsmæssige konsekvenser af stigningen i vægten af det sociale udgiftsbehov.
11 10 Beregningerne viser, at udgifterne er vokset meget langsommere i København og andre omkring liggende kommuner end på landsplan, men de har mere i udligning som følge af den stigende vægt på det sociale udgiftsbehov. Københavns Kommune modtog eksempelvis 267 mio. kr. mere i udligning i forhold til andre kommuner i 2018 som følge af vægtforskydningen siden 2007, selv om kommunens udgifter til førtidspension var faldet 1,6 mio. kr. frem til 2016 sammenlignet med udviklingen i landet som helhed. Det vil derfor være velbegrundet at rulle vægten af det sociale udgiftsbehov tilbage til 2007 niveau, således at København og nærmest liggende kommuner ikke fortsat modtager flere hundrede mio. kr. ekstra for stigende førtidspensionsudgifter, som de ikke har. Hvor enkelte udkantskommuner rammes herved, bør disse kompenseres via de sociale kriterier. Kriteriet Personer med lav indkomst Lavindkomst kriteriet bør modificeres, så det ikke ubegrundet fejlfordeler mange mio. kr. årligt til fordel for Københavns Kommune. Samtidig giver kriteriet et uheldigt incitament for at fastholde personer på kontanthjælp. Borgere bør ikke være på langvarig kontanthjælp. Enten må de i almindelig beskæftigelse, eller hvis det ikke er muligt, så i fleksjob eller på førtidspension. Se artikler fra NB Økonomi (bilag) Hæves grænsen for lav indkomst, så kriteriet ikke alene omfatter kontanthjælpsmodtagere, men også nogle af de personer, der er på fleksjob, ressourceforløb og førtidspension, ændres udligningen. I Kort 7 indikeres eksempelvis konsekvenserne ved at hæver grænsen, så førtidspensionister omfattes. 1
12 11 Kort 7 Teknisk begrundelse: Finansieringsudvalget har haft fokus på kriterier, som er velegnede til at forklare forskellen mellem kommunernes udgifter til indkomstoverførsler, herunder beskæftigelsesudgifter. Tilsyneladende har Finansieringsudvalget ikke undersøgt berettigelsen i den kritik, som er rejst fra RimeligUdligning.Nu og som går på, om København er særligt favoriseret af kriteriet personer med lav indkomst, eftersom København efter disse kommuners beregninger modtager over halvdelen af de 924 mio. kr., som dette kriterie omfordeler mellem landets kommuner via landsudligningen. Og det må være overkompensation, fordi det udgør en langt højere andel af udgiftsbehovet fra dette kriterie, end kommunens andel af udgifterne til beskæftigelse af ikke forsikrede ledige og til udsatte børn og unge. Det er de to udgiftsområder, som er begrundelsen for kriteriet. Nedenstående figur viser med røde dots Københavns Kommune (bidrager ca kr. pr. indbygger til udgiftsbehovet) og Frederiksberg Kommune (bidrager ca. 500 kr. pr. indbygger til udgiftsbehovet).
13 12 Når to så store kommuner afviger så meget fra tendensen blandt de øvrige kommuner, påvirker det alvorligt udligningen for alle landets kommuner. Det viser sig da også, at Københavns Kommune i 2018 i kraft af den afvigende placering kombineret med kommunens størrelse modtager 491 mio. kr. ud af den samlede omfordeling fra dette kriterie på 924 mio. kr. For Frederiksberg Kommuner er beløbet væsentlig mindre, nemlig 10 mio.kr. Bidrag til kommunernes beregnede udgiftsbehov fra kriteriet personer med lav indkomst sammenlignet med kommunernes udgifter til beskæftigelse og udsatte børn og unge En mulig justering kunne eventuelt bestå i, at hæve grænsen for lav indkomst, således at også personer på andre offentlige ydelser end kontakthjælp blev omfattet. Det uheldige incitament for at fastholde personer på kontanthjælp består i, at mange kommuner mister ca kr. pr. kontanthjælpsmodtager i udligning som følge af lavindkomst kriteriet, hvis personen bliver visiteret til fleksjob eller førtidspension.
14 13 Beløbet er mindre pr. kontanthjælpsmodtager i København, men til gengæld har kommunen mange gående på kontanthjælp over mange år. Kriteriet Indvandrere og efterkommere Indvandrer kriteriet bør udgå af den generelle udligningsordning. Det kan ikke reelt begrundes i merudgifter i kommuner med mange indvandrere og efterkommere. De højere udgifter til folkeskoler i kommuner med mange indvandrere skyldes tosprogsundervisning, og disse udgifter er allerede er dækket via den særlige udlændingeudligning, også selv om denne ordning halveres. Derfor er det urimeligt, at øge vægten på kriteriet, som foreslået af Finansieringsudvalget. Hvis indvandrer-kriteriet ikke omfordelte udligning, ændres udligningen som vist på Kort 8.
15 14 Kort 8 Teknisk begrundelse: Kriteriet er ubegrundet i forhold til udgifterne, fordi der ikke som forudsat bag udligningsberegningen er merudgifter til folkeskoler, når udgifter svarende til den særlige udlændingeudligning pr årige er trukket ud af regnskabstallene. Og hermed lever kriteriet slet ikke op til Finansieringsudvalgets normale krav til de statistiske forklaringer bag kriterierne. Også andre undersøgelser 2 viser, at indvandrere ikke nødvendigvis er mere socialt belastende end andre personer med tilsvarende social status. Derfor bør udgiftsbehovet være dækket af de øvrige sociale kriterier. 2 F.eks. Vismandsrapporten oktober 2017, hvor de to markante indikatorer for antallet af borgere på langvarig offentlig forsørgelse udpeges, og det er uddannelse, og alder. Derimod spiller herkomst ikke en selvstændig rolle.
16 15 Kriteriet for befolkningstilbagegang Det er meget hensigtsmæssigt, at den voldsomme stigning i enhedsbeløbene ved befolkningstilbagegang bremses. Men det løser ikke problemet med, at kommunerne er behandlet meget forskelligt i forhold til at få dækket deres reelle udgiftsbehov afhængigt af, om de har nedgang i folketallet eller ej. Det er kommunerne med landdistrikter og uden beregnet nedgang i folketallet, som dårligst får dækket deres reelle udgiftsbehov. Derfor bør kriteriet erstattes af kriterier, som opfanger de reelle udgiftsbehov i alle kommuner med landdistrikter Udligningseffekten i 2018 af kriteriet beregnet nedgang i folketallet vises på Kort 9. Kriteriet bør erstattes af andre bredere dækkende kriterier.
17 16 Kort 9 Kriteriet har en voldsom udlignende effekt, som ikke i alle tilfælde er relevant i forhold til kommunernes faktiske udgifter. Kriteriet tilgodeser et begrænset antal kommuner. I visse tilfælde er der tale om overkompensation i forhold til kommunernes sociale udgifter. Teknisk begrundelse: Det forekommer meget hensigtsmæssigt, at den voldsomme stigning i enhedsbeløbet pr. befolkningstilbagegang bremses ved fastfrysning af enhedsbeløbet på værdien kr. pr. befolkningsnedgang. Men det er et meget højt beløb set i forhold til foregående år, jf. følgende udvikling: Hvis kriteriet skal kompensere tilbagegangskommuner for store sociale udfordringer, løser beløbene i periodens første del denne opgave nogenlunde rimeligt.
18 17 Ud fra den vinkel er problemet, at andre kommuner i landdistrikterne uden nedgang i folketallet men med tilsvarende sociale udfordringer ikke har fået deres reelle udgiftsbehov dækket. Set i forhold til vanskeligheden ved tilpasning af institutioner m.v. til faldende folketal, er beløbene alt for store. Derfor bør kriteriet i hvert fald i vidt omfang erstattes af andre kriterier, som bedre opfanger de reelle udgiftsbehov i alle kommuner med landdistrikter, og ikke kun i kommuner med befolkningsnedgang. Når enhedsbeløbet fastfryses til kr. fremstår det, som en fastlåsning af denne ulige håndtering af kommunerne i udligningssystemet, således at det fortsat beregner de sociale udgiftsbehov meget ulige på tværs af landet. Kriteriet giver herudover anledning til uheldige incitamenter, idet vækst koster udligning. Hvis en familie med 2 børn flytter til en kommune med befolkningsnedgang og enhedsbeløbet er fastlåst til kr., vil kommunen miste 2 mio. kr. i udligning over de kommende 5 år. At flytte kriteriet til det demografiske udgiftsbehov eller til det strukturelle udgiftsbehov forekommer velbegrundet, men man bør gøre sig klart, hvilke udgifter det er, at kriteriet skal kompensere kommunerne i forhold til.
Alle borgere med sociale problemer bør tælle med i udligningen i hele landet
Alle borgere med sociale problemer bør tælle med i udligningen i hele landet I dag er der borgere med sociale udfordringer, som ikke tæller med i udligningen. Kriterierne bør passe til alle kommunetyper,
Læs mereSkævheder i udligningsordningen mellem kommunerne har store konsekvenser for den enkelte borger
Skævheder i udligningsordningen mellem kommunerne har store konsekvenser for den enkelte borger Skævheder i beregningen af tilskud og udligning til kommunerne har store konsekvenser for den enkelte borger
Læs mereKommunernes refusionstab ved omlægningen varierer med ca kr. omkring landsgennemsnittet i Vi har set på det ud fra fire forklaringer:
1 2 Kommunernes refusionstab ved omlægningen varierer med ca. 1000 kr. omkring landsgennemsnittet i 2016. Vi har set på det ud fra fire forklaringer: Høje overførselsudgifter samlet set, har naturligvis
Læs mereFire sociale kriterier skævvrider især den generelle udligningsordning
Fire sociale kriterier skævvrider især den generelle udligningsordning. Favrskov kommune Hedensted kommune Odder kommune Silkeborg kommune Skanderborg kommune Syddjurs kommune 31 7 2017 2 Hvis den kommunale
Læs mereData ark: Det betyder en mere rimelig udligning for de enkelte kommuner
Data ark: Det betyder en mere rimelig udligning for de enkelte kommuner Dette data ark viser konsekvenserne for alle landets kommuner, hvis tilskud og udligning beregnes ud fra et mere rimeligt udgiftsbehov.
Læs mereEmne: Finansieringsudvalgets afrapportering
Notatark Emne: Finansieringsudvalgets afrapportering 26. februar 2018 - Sagsnr. 17/21928 - Løbenr. 40963/18 Finansieringsudvalget offentliggjorde den 21. februar 2018 deres betænkning vedrørende revision
Læs mereFire sociale kriterier skævvrider især den generelle udligningsordning
Fire sociale kriterier skævvrider især den generelle udligningsordning Uddybende version af notatet Alle borgere med sociale problemer bør tælle med i udligningen i hele landet August 2017 2 Hvis den kommunale
Læs mereRimelig Udligning nu.»østjysk rapport om udligning og tilskud«- RESUME -
Rimelig Udligning nu»østjysk rapport om udligning og tilskud«- RESUME - Udligningsordning giver ulige muligheder De seks østjyske kommuner Favrskov, Hedensted, Odder, Silkeborg, Skanderborg og Syddjurs,
Læs mereVelkomst og formål. v/ Jesper Thyrring Møller, Kommunaldirektør Hedensted Kommune. De 6 kommuner i RimeligUdligning.Nu
1 Velkomst og formål v/ Jesper Thyrring Møller, Kommunaldirektør Hedensted Kommune De 6 kommuner i RimeligUdligning.Nu 3 1 Hvorfor udligningskonference igen? Vi inviterede til en konference i 2015, som
Læs mereNOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer af den kommunale udligningsordning
Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 209594 Brevid. 1441678 Ref. TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer
Læs mereSystemiske skævheder i den generelle udligningsordning
samfundsøkonomen nr. 3 oktober 2018 Systemiske skævheder i den generelle udligningsordning 41 Systemiske skævheder i den generelle udligningsordning Den generelle udligning beregnes ud fra estimering af
Læs mereUdvikling i sociale overførsler dækkes ikke af sociale udgiftsbehov
Udvikling i sociale overførsler dækkes ikke af sociale udgiftsbehov De 6 østjyske kommuner viste i rapporten Et mere præcist socialt udgiftsbehov, at der tildeles et markant højere socialt behov til de
Læs mereResultatet af den indgåede aftale om justering af udligningssystemet
GLADSAXE KOMMUNE Budget- og Analyseafdelingen Aftale om justering af udligningssystemet NOTAT Dato: 22. maj 2012 Af: Inge Lene Møller Resultatet af den indgåede aftale om justering af udligningssystemet
Læs mereKatter, tilskud og udligning
S Katter, tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2016 budgetteret til 2.463,2 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.
Læs mereDe seks østjyske kommuners synspunkter på tilskuds- og udligningssystemet
De seks østjyske kommuners synspunkter på tilskuds- og udligningssystemet 6 østjyske kommuner har siden 2009 samarbejdet om analyser af den mellemkommunale udligning. Notatet indeholder et resumé af de
Læs mereUdligning af udgifter til udlændinge - Mere urimelig end tidligere antaget
Udligning af udgifter til udlændinge - Mere urimelig end tidligere antaget Allonge til synspunkter til Finansieringsudvalget om udligning af udgifter til udlændinge De 6 østjyske kommuner udarbejdede i
Læs mereØkonomiforvaltningen. FAKTAARK: Udligningsforslagets konsekvenser for Københavns Kommune
Økonomiforvaltningen FAKTAARK: Udligningsforslagets konsekvenser for Københavns Kommune Regeringen har offentliggjort fem modeller for en ny omfordeling af pengene mellem Danmarks kommuner. Dette faktaark
Læs mereNotatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne.
Til: Byrådet BILAG 3 Budgettering af Tilskud og udligning. Indledning I dette notat redegøres for Furesø Kommunes tilskud og udligning for 2015-2018, som indgår i Totalbudget 2015-2018 til budgettets 2.
Læs mereTak for din henvendelse den 3. marts Du har stillet tre spørgsmål vedrørende refusionsreform, som refereres og besvares nedenfor.
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Direktionen Til: Cecilia Lonning-Skovgaard E-mail: Cecilia_Lonning-Skovgaard@br.kk.dk 10-03-2015 Sagsnr. 2015-0062128 Dokumentnr. 2015-0032849-1.
Læs mereTabel 1 Skøn for samlet opgørelse af den maksimale udgift for Frederiksberg
1. Orientering om aftale om justeringer i udligningssystemet Økonomiafdelingen indstiller, 1. at orienteringen tages til efterretning Beskrivelse af sagen: D. 16. maj indgik Regeringen og Enhedslisten
Læs mereUdligningsreform Et Danmark i reel balance. Michael Ziegler
Udligningsreform Et Danmark i reel balance Michael Ziegler Udligningssystemets formål Det overordnede formål med udligningssystemet er at tilvejebringe nogenlunde ligelige økonomiske vilkår i alle kommuner.
Læs meregenn Indtægtsprognose
genn Indtægtsprognose 2017-2020 Ny indtægtsprognose 2017 2020 Der er udarbejdet en ny prognose for indtægterne for skat, tilskud- og udligning i juli 2016. De nye indtægter er baseret på udmeldt statsgaranti
Læs mereFormålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 3 afsnit (samt et bilag):
Notat Vedrørende: Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering 2016 Sagsnavn: Budget 2016-19 Sagsnummer: 00.01.00-S00-6-14 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning: Budget Dato:
Læs mereRegeringens udspil til reform af beskæftigelsesindsatsen. Teknisk gennemgang af model for refusionsomlægning og virkningerne for kommunernes økonomi
Regeringens udspil til reform af beskæftigelsesindsatsen Teknisk gennemgang af model for refusionsomlægning og virkningerne for kommunernes økonomi Maj 2014 21.05.2014 Præsentationens titel - april 2012
Læs mereDet kommunale tilskuds- og udligningssystem. En kort præsentation
Det kommunale tilskuds- og udligningssystem En kort præsentation Udarbejdet til seminar om det igangværende arbejde med udligningssystemet Indenrigs- og Sundhedsministeriet, marts 2010 Indhold 1. Forord...
Læs mereBilag 5. Socioøkonomisk indeks for KK og økonomisk konsekvens
Bilag 5 Socioøkonomisk indeks for KK og økonomisk konsekvens 1 Byen vokser og indbyggerne har det bedre 2 66.000 flere indbyggere i KK Antal indbyggere 580.000 570.172 560.000 540.000 520.000 500.000 480.000
Læs mereNOTAT: Konjunkturvurdering
Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 233717 Brevid. 1717829 Ref. LAOL Dir. tlf. 4631 3152 lasseo@roskilde.dk NOTAT: Konjunkturvurdering 2014-2017 20. august 2013 I budgettet for rammen indkomstoverførsler
Læs mereReform af refusionssystemet. - En kort introduktion til reform, udligning og kompensation
Reform af refusionssystemet - En kort introduktion til reform, udligning og kompensation Baggrund og disposition Bagom reform: Hvem (forligskreds), hvad (reformen), hvornår (ikrafttrædelse), hvorfor (transparens),
Læs mereKapitel 2: Befolkning.
7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig
Læs mereSpilleregler. Betænkning nr. xx/2018 om spillet om mellemkommunal udligning i Danmark.
Spilleregler Betænkning nr. xx/2018 om spillet om mellemkommunal udligning i Danmark. Spillets formål: Tag på tur med udligningsbilen i det danske økonomiske landskab. Bilen trænger til et serviceeftersyn,
Læs mere2 Kommunal udligning
Kommunal udligning Kommunal udligning Tilskuds- og udligningssystemet består af en række komponenter: Bloktilskud (statstilskud) Landsudligning Hovedstadsudligning Udligningstilskud til kommuner med højt
Læs mereKøbenhavn er en by i vækst, og i 2025 forventer vi at være flere københavnerne. København er således en attraktiv by, hvor unge,
Kommunaludvalget 2011-12 KOU alm. del Bilag 104 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager Kære Margrethe Vestager København er en by i vækst, og i 2025 forventer vi at være 100.000 flere
Læs mereMere rimelig udligning af kommunernes aldersafhængige udgifter
0 Mere rimelig udligning af kommunernes aldersafhængige udgifter I 2010 fremlagde de 6 østjyske kommuner en kritisk rapport om den generelle udligningsordning, herunder af vægtningen mellem det sociale
Læs mereNotat om overførselsområdet i basisbudget 2016-2019
Notat om overførselsområdet i basisbudget 2016-2019 Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti indgik i februar 2015 aftale om reform af refusionssystemet
Læs mereKorrektioner til budget 2016 som følge af refusionsreform samt tilpasninger i tilskuds- og udligningssystemet
Til: Økonomiudvalget Fra: Center for Økonomi- og Administration Korrektioner til budget 2016 som følge af refusionsreform samt tilpasninger i tilskuds- og udligningssystemet Baggrund: De foreløbige beregninger,
Læs mereMini-konference om udligning. Torsdag den 11. maj 2017
Mini-konference om udligning Torsdag den 11. maj 2017 Velkomst og formål v/ Jesper Thyrring Møller, Kommunaldirektør Hedensted Kommune De 6 kommuner i RimeligUdligning.Nu 3 Hvorfor udligningskonference
Læs mereFormålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit:
Notat Vedrørende: Notat om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2017 Sagsnavn: Budget 2017-20 Sagsnummer: 00.01.00-S00-5-15 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning:
Læs mereØkonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Billes talepapir
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2017-18 ULØ Alm.del endeligt svar på spørgsmål 58 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Billes talepapir Anledning ULØ samrådsspørgsmål H i lukket
Læs mereBilag 6 Skøn for tilskud og udligning
Bilag 6 Skøn for tilskud og udligning 7. august 2014 Sagsbeh: jtp/thol Sag: 2014/0023967 Dokument: 2 Samlet indtægtsskøn Notatet opsummerer indledningsvis de samlede konsekvenser af de nye skøn for indtægter
Læs mereIndtægtsprognose
Indtægtsprognose 2014 1. Prognose for indtægter 2014 Økonomistaben har foretaget en beregning af indtægterne fra skatter og generelle tilskud for 2014 på baggrund af Indenrigs- og Sundhedsministeriets
Læs mereDEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN
DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens
Læs mereInternt notatark. Kolding Kommune. Morten Outtrup, Kai Schön Ekmann [ DEMOGRAFI OG INDTÆGTER I KOLDING KOMMU- NE ]
Internt notatark 2011 Kolding Kommune Morten Outtrup, Kai Schön Ekmann [ DEMOGRAFI OG INDTÆGTER I KOLDING KOMMU- NE ] Centralforvaltningen Kvalitet og indkøb Kvalitet og controlling Dato 6. september 2011
Læs mereFormålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 5 afsnit:
Notat Forvaltning: Økonomiafdelingen Dato: J.nr.: Br.nr.: 21. september 2010 Udfærdiget af: Brian Hansen Vedrørende: Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2011 Notatet sendes/sendt til: Økonomiudvalg
Læs mereIndtægter statsgaranti eller selvbudgettering?
Brøndby Kommune Centralforvaltningen Økonomiafdelingen 19. september 2013 UNDERBILAG A TIL BUDGETBILAG VI Indtægter 2014 - statsgaranti eller selvbudgettering? Brøndby Kommune har som tidligere år - valget
Læs mereValg mellem statsgaranti og selvbudgettering
Valg mellem statsgaranti og I lighed med tidligere år, skal byrådet ved dets 2. behandling af budgettet tage stilling til, om Viborg Kommune vælger at budgettere indtægter fra skatter, tilskud og udligning
Læs mereNOTAT Ø UDDRAG Nøgletalsanalyse 2017
NOTAT 00.30.04-Ø00-41-17 UDDRAG Nøgletalsanalyse 2017 Indhold Indledning...3 Lidt om sammenligningsgrupperne (grupperne)...3 Hvad kan man og hvad kan man ikke med økonomiske nøgletal...4 Driftsudgifter...5
Læs mereTabel 1 Samlet konsekvens af ændring vedr. indkomstoverførsler i forhold til BO 2016-18
Notat Vedrørende: Indkomstoverførsler i basisbudget 2016-19 Sagsnavn: Budget 2016-19 Sagsnummer: 00.01.00-S00-6-14 Skrevet af: Brian Hansen og Jan Kjeldmann E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning:
Læs mereEt mere præcist socialt udgiftsbehov
Et mere præcist socialt udgiftsbehov De 6 østjyske kommuner fremlagde i 2010 forskellige analyser med kritik af den generelle udligningsordning, som Finansieringsudvalget forholdt sig til i 2012. Nærværende
Læs mereBILAG 1. Valg mellem statsgaranteret udskrivningsgrundlag kontra selvbudgettering
Staben Dato: 21.09.2016 Sagsbehandler: Kim Frandsen Direkte tlf.: 73767643 E-mail: kkf@aabenraa.dk Acadre: 16/7018 BILAG 1 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Overordnet konklusion Under hensyntagen
Læs mereUDKAST. Stk. 3. En forskel mellem tilskud og bidrag efter stk. 1 og stk. 2 opkræves fra eller tilbagebetales til alle kommuner efter indbyggertal.
j.nr. 2014-18620 UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner (Tilpasninger i udligningssystemet som følge af omlægning af refusionssystemet på beskæftigelsesområdet)
Læs mereNotat om udgifter og kompensation vedr. indkomstoverførsler, A-dagpenge mv.
Hjørring Kommune Notat Økonomistaben, Økonomisk Forvaltning 29. januar 2016 Side 1. Notat om udgifter og kompensation vedr. indkomstoverførsler, A-dagpenge mv. Med indførelsen af det enstrengede kommunale
Læs mereNotat. Borger & Arbejdsmarked Jobcenter/Stab/Udvikling. Økonomiske konsekvenser af finansloven indenfor beskæftigelsesområdet
Postadresse Exnersgade 33. 6700 Esbjerg Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 18. januar 2011 Sagsbehandler Anette Thede Telefon direkte 76 16 73 55 Sagsid 2011-52 Notat Økonomiske konsekvenser af finansloven
Læs mereAnalyse: Unge i Midtjylland. AMK Midt-Nord Oktober 2016
Analyse: Unge i Midtjylland AMK Midt-Nord Oktober 2016 Indhold Hovedkonklusioner: Antallet af unge på en offentlig forsørgelsesydelse i Midtjylland har været stigende, og har i de senere år ligget på et
Læs mereMini-konference om udligning. Onsdag den 4. februar 2015
Mini-konference om udligning Onsdag den 4. februar 2015 Velkomst og program Borgmester Nils Borring, Favrskov Kommune De 6 østjyske kommuner 3 4 Hvorfor mini-konference? Overordnet præsentation af 6 års
Læs mereAftale om justeringer i udligningssystemet
Dato: 16. maj 2012 Aftale om justeringer i udligningssystemet Indledning Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Enhedslisten har drøftet behovet for justeringer
Læs mereKommunen skal ved budgetlægningen af skatteindtægter, tilskud og udligning vælge mellem to forskellige budgetteringsmetoder:
Bilag 3 september 2014 Økonomiafdelingen Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering Kommunen skal ved budgetlægningen af skatteindtægter, tilskud og udligning vælge mellem to forskellige budgetteringsmetoder:
Læs mereBilag 10. Demografianalyse af borgere med handicap
Bilag 10 Demografianalyse af borgere med handicap 1 Indtægtssiden 2 Budgetaftale 2014 at ØKF i samarbejde med de relevante forvaltninger skal undersøge, hvordan det lavere sociale udgiftspres kan indarbejdes
Læs mereKommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning.
Bilag 7 Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen tage stilling til, om kommunen vil tage imod statens
Læs mereBedre Balance - de centrale pointer -
Bedre Balance - de centrale pointer - KORA-analyse Ressourcepres: Beregnet som forholdet mellem udgiftsbehov og ressourcegrundlag (inkl. udligning). Jo højere værdi kommunen har på dette indeks, desto
Læs mereDe væsentligste årsager til, at den nye indtægtsprognose afviger fra den gamle, er:
Brøndby Kommune Centralforvaltningen Økonomiafdelingen 16. april 2015 NOTAT Underbilag A til Budgetbilag II Det tekniske budgetforslag Kommunens indtægter 2016-2019 Dette er en kort redegørelse for udsigterne
Læs mereSelvbudgettering eller statsgaranti i 2018
DIREKTIONENS STAB Notat Kontaktperson: Thomas Herskind Dato: 27. september 2017 Selvbudgettering eller statsgaranti i 2018 1. Resume og vurdering De aktuelle tal viser en gevinst ved selvbudgettering på
Læs mereValget mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2013
Økonomistaben September 2012 Budget & Analyse Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2013 Ved byrådets 2. behandling af budgettet den 10. oktober 2012 skal det besluttes, om kommunen vælger statsgaranti,
Læs mereManglende styring koster kommunerne to mia. kr.
Organisation for erhvervslivet November 2009 Manglende styring koster kommunerne to mia. kr. AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Manglende tilpasning af udgifterne til befolkningsudviklingen
Læs mereNotat. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for Bilag 7
Notat Side 1 af 7 Til Til Kopi til 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget Drøftelse Byrådet Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2018 Byrådet skal ved vedtagelsen af budgettet
Læs mere(Oprettelse af ny særtilskudspulje og forlængelse af overgangsordningen i forbindelse med refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet)
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del Bilag 86 Offentligt Enhed Finansiering Sagsbehandler nmj Koordineret med Sagsnr. 2016-9047 Doknr. 432063 Dato 08-12-2016 Forslag til Lov om ændring
Læs mereBudgetopfølgning pr. 31. august 2014 Arbejdsmarkedsudvalget
Budgetopfølgning pr. 31. august 2014 Arbejdsmarkedsudvalget Tabel 3. Arbejdsmarkedsudvalget Oprindeligt Korrigeret Forbrug Forventet Driftsområder (1.000 kr.) budget 2014 budget 2014 pr. 31.08.2014 regnskab
Læs mereBilag 3 Budgetgaranti og konjunkturregulerede områder
Bilag 3 Budgetgaranti og konjunkturregulerede områder 15. maj 2016 Sagsbeh.: thol J.nr.: 00.30.00-A00-11-15 Økonomiafdelingen 1. Ændringsforslag på budgetgaranterede og konjunkturregulerede områder Budgettet
Læs mere16 Øget sagsbehandling i Integrationsteamet
16 Øget sagsbehandling i Integrationsteamet 16.1 - Bilag: Økonomiske konsekvenser ved øget flygtningekvote DokumentID: 4078135 18. februar 2015 Økonomiske konsekvenser ved øget flygtningekvote Opsummering
Læs mereResume af seks østjyske kommuners Synspunkter pa tilskuds- og udligningssystemet
Resume af seks østjyske kommuners Synspunkter pa tilskuds- og udligningssystemet 9. februar 2012 Favrskov Kommune Hedensted Kommune Odder Kommune Silkeborg Kommune Skanderborg Kommune Syddjurs Kommune
Læs mereAnalyse af udgiftsbehovsopgørelsen og udviklingen i overførsler
Analyse af udgiftsbehovsopgørelsen og udviklingen i overførsler Finansieringsudvalget Februar 18 Analyse af udgiftsbehovsopgørelsen og udviklingen i overførsler Finansieringsudvalget Februar 18 Analyse
Læs mereBilag 3 Budgetgaranti og konjunkturregulerede områder
Bilag 3 Budgetgaranti og konjunkturregulerede områder 10. august 2016 Sagsbeh.: thol J.nr.: 00.30.10-S00-3-16 Økonomiafdelingen 1. Ændringsforslag på budgetgaranterede og konjunkturregulerede områder Budgettet
Læs mereBilag 3 Budgetgaranti og konjunkturregulerede områder
Bilag 3 Budgetgaranti og konjunkturregulerede områder 4. maj 2017 Sagsbeh.: thol J.nr.: 00.30.10-S00-8-16 Økonomiafdelingen 1. Ændringsforslag på budgetgaranterede og konjunkturregulerede områder Budgettet
Læs mereBilag 3 Budgetgaranti og konjunkturregulerede områder
Bilag 3 Budgetgaranti og konjunkturregulerede områder 10. august 2018 Sagsbeh.: thol Økonomiafdelingen 1. Ændringsforslag på budgetgaranterede og konjunkturregulerede områder Budgettet på disse områder
Læs mereSagsnr Indtægtsprognose Dokumentnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 07-09-2015 Indtægtsprognose 2016 Økonomisk udvikling og sammenfatning I slutningen af august fremlagde Finansministeriet en konjunkturvurdering,
Læs mereKommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE maj 2016 Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden Der er et årligt besparelsespotentiale på ca. 7 mia. kr., hvis de dyreste kommuner sænkede deres nettodriftsudgifter
Læs mereStatistik for Jobcenter Aalborg
Statistik for Jobcenter Aalborg Oktober 2015, data fra jobindsats.dk Aalborg Kommunes andel af forsikrede ledige i Nordjylland En væsentlig del af det samlede antal fuldtidspersoner på kommunal forsørgelse
Læs mereFormålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 3 afsnit (samt et bilag):
Vedrørende: Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering 2015 Sagsnavn: Budget 2015-18 Sagsnummer: 00.01.00-S00-1-14 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning: Budget Dato: 22-09-2014
Læs mereBilag 7. Opgørelse af budgetgaranti 2012, den fremadrettede budgetgaranti samt skøn for budgetgaranterede og konjunkturregulerede områder.
Bilag 7 Opgørelse af budgetgaranti 2012, den fremadrettede budgetgaranti samt skøn for budgetgaranterede og konjunkturregulerede områder. 26. april 2011 Sagsbeh: thol Økonomiafdelingen Sag: 2011-5130 Dokument:
Læs mereBedre Balance. Fokus i offentligheden på skæv fordeling af velfærd! Drøftelse om udligning på KL s topmøde 2017:
Fokus i offentligheden på skæv fordeling af velfærd! Drøftelse om udligning på KL s topmøde 2017: KL s delegeretmøde opfordrer regeringen til hurtigst muligt at etablere et solidt fagligt grundlag til
Læs mereOverordnet nøgletalsanalyse baseret på ECO-nøgletal fra VIVE.
Dato: Sagsnummer: Sagsbehandler: Afdeling: 20-06-2019 19/2202 Tommy Pedersen Økonomisk Sekretariat Overordnet nøgletalsanalyse baseret på ECO-nøgletal fra VIVE. Der er udarbejdet en overordnet nøgletalsanalyse
Læs mereBedre Balance. - de centrale pointer - 62 ud af 64 borgmestre udenfor hovedstadsområdet bakker op om Bedre Balance
Bedre Balance - de centrale pointer - 62 ud af 64 borgmestre udenfor hovedstadsområdet bakker op om Bedre Balance Baggrund og anledning Anledning til initiativet var refusionsomlægningen i beskæftigelsesreformen,
Læs mereKommunal udligning og generelle tilskud Økonomisk Redegørelse 2015
Kommunal udligning og generelle tilskud Økonomisk Redegørelse 2015 Maj 2012 Juni 2014 Kommunal udligning og generelle tilskud 2015 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Økonomi- og Indenrigsministeriet
Læs mereBilag 6 Tilskud og udligning
Notat 9. maj 2016 Sagsbeh.: mkv J.nr.: 00.30.00-A00-11-15 Økonomiafdelingen Bilag 6 Tilskud og udligning 1. Opsummering De samlede nøgletal for skat (bilag 5) og tilskud og udligning opsummeres i nærværende
Læs mereRessourceforløb Midtjylland
Ressourceforløb Midtjylland Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord Maj 2018 Hovedkonklusioner I det seneste år har de fleste midtjyske kommuner oplevet en stigning i andelen af ressourceforløbsborgere ud af alle
Læs mereTO ELEMENTER I REFORMEN OG EN TILKNYTTET REFORM AF UDLIGNINGSSYSTEMET
BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSFORVALTNINGEN Refusionsreform TO ELEMENTER I REFORMEN OG EN TILKNYTTET REFORM AF UDLIGNINGSSYSTEMET 1) Kommunerne betaler en større del af overførselsudgifter (ca. 71 pct.
Læs mereKommissorium for Finansieringsudvalgets arbejde i 2008 og 2009
Velfærdsministeriet Dato: 29. august 2008 Kontor: Kommunaløkonomisk kt. J.nr.: 2007-2413-701 Sagsbeh.: Fil-navn: kommissorium 08-09 final Kommissorium for Finansieringsudvalgets arbejde i 2008 og 2009
Læs merekatter samt tilskud og udligning
S katter samt tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2012 budgetteret til 2.388,7 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.
Læs mereKL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene 2014-2019.
ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 11.august 2015 Økonomibilag nr. 5 2015 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 25.20.00-S55-2-14 Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning
Læs mereSocial-, Indenrigs- og Børneudvalget SOU Alm.del Bilag 131 Offentligt FAKTA. om landsudligningsindsatsen
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del Bilag 131 Offentligt FAKTA om landsudligningsindsatsen FAMILIEN I HOVEDSTADSOMRÅDET HAR FÆRRE PENGE TIL RÅDIGHED En familie i hovedstadsområdet,
Læs mereØstjysk rapport om udligning og tilskud
1 Østjysk rapport om udligning og tilskud Politikertræf 3. maj 2010 Job og Økonomidirektør Asbjørn Friis Jensen, Favrskov Seniorkonsulent Kjeld Gregers Program De 6 østjyske kommuner Undren over kommunernes
Læs mereOprindeligt budget. Ny vurdering
NOTAT Dato Forvaltningen for Arbejdsmarked Borgerservice Økonomi og Analyse 1. Økonomisk Redegørelse 215. Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget Køge Rådhus Torvet 1 46 Køge Nedenstående tabel 1 viser forvaltningens
Læs mere2016/1 LSF 127 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juli Forslag. til
2016/1 LSF 127 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juli 2017 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Indenrigsmin., j.nr. 2016-9047 Fremsat den 8. februar 2017 af økonomi- og
Læs mereRessourceforløb Midtjylland
Ressourceforløb Midtjylland Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord Maj 2018 Hovedkonklusioner I det seneste år har de fleste midtjyske kommuner oplevet en stigning i andelen af ressourceforløbsborgere ud af alle
Læs mereAfrapportering fra Finansieringsudvalget
Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018 Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018 Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene
Læs mereKommentarer til refusionsomlægning pa beskæftigelsesomra det
Kommentarer til refusionsomlægning pa beskæftigelsesomra det Økonomi- og indenrigsministeriet lægger i nyt udspil op til en reform af refusions-systemet på beskæftigelsesområdet. Reformen dækker udgiftsområderne
Læs mereNOTAT. Til beregning af forskellen mellem indtægter ved henholdsvis selvbudgettering og statsgaranti anvendes KL s skatte- og tilskudsmodel.
Side 1/6 NOTAT Til: Sagsnr.: Vedr.: Økonomiudvalg / Byråd 00.30.10-Ø00-8-17 Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti Dato: 25-09-2018 Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti Byrådet skal ved vedtagelsen
Læs mereDet nye kommunale finansieringssystem de første erfaringer fra seks vækstkommuner
Kommunaludvalget KOU alm. del - Bilag 41 Offentligt Det nye kommunale finansieringssystem de første erfaringer fra seks vækstkommuner 1. Baggrund...2 2. Sammenfatning...4 3. Uddybende vurderinger og anbefalinger...6
Læs mereBudgetopfølgning 3 Økonomiudvalget /overførselsområdet
Budgetopfølgning 3 Økonomiudvalget /overførselsområdet Pr. 30. september 2017 Overblik Økonomiudvalget - overførselsudgifter BOP 3 I 1.000 kr. - 2017-priser Korrigeret Budget 2017 Forventet regnskab 2017
Læs mereKatter, tilskud og udligning
S Katter, tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2017 budgetteret til 2.477,1 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Lovforslag nr. L 127 Folketinget
Lovforslag nr. L 127 Folketinget 2016-17 Fremsat den 8. februar 2017 af økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll) Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud
Læs mere