Inspirationshæfte 4. Jord Form og position

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Inspirationshæfte 4. Jord Form og position"

Transkript

1 Inspirationshæfte 4 Jord Form og position

2 Læringsmål for Natur, Udeliv og Science Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundethed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sigom årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed. 2 3

3 Jord Findes der forskellig slags jord? Ja, der findes mange forskellige slags jord. F.eks. såkaldt råjord, som er helt rå jord uden nogen form for organisk materiale. Muld derimod er den jordbundstype, der opstår, når regnorme spiser og blander råjord med omsatte organiske rester. Muld er der mange haveejere og landmænd, som er glade for, fordi planter trives rigtig godt i den slags jord. Den har en meget let krummestruktur og såkaldte porer som gør, at den kan fastholde vand og dermed gøre vandet tilgængeligt for planternes rødder. Derudover er muld meget næringsrig og indeholder kalk. Gå eventuelt på jagt efter forskellige slags jord på legepladsen. Er der noget jord, der er tung og leret, mens andet er let og fint? Hvad lever der nede i jorden? Én af de virkelig vigtige jordboere er regnormene. Regnormene lever i jorden og er helt uundværlig, fordi de omsætter plantemateriale og skabe lufthuller. Regnormen trækker blade og plantedele ned fra overfladen af jorden og spiser det sammen med jord. Det hele fordøjes i ormens tarme og kommer ud i den anden ende som lækker muldjord, der giver en masse næring til jorden. Regnormen skal også have andre ting for at overleve. Der skal være kalk i jorden, for ellers virker regnormenes fordøjelse ikke. Derudover skal der være ilt, så regnormen kan ånde hvilket den gør gennem hele huden. Det kræver også, at jorden er tilpas fugtig, for ellers kan den ikke trække vejret. Den største regnorm i Danmark kan blive 25 cm, mens den største i verden kan blive 2 meter. Noget særligt ved regnormen er, at den er hermafrodit, hvilket vil sige at den både er han og hun på én gang. Udover regnorme lever der også bænkebidere, skolopendere, tusindben, og jagtedderkopper og mange andre små dyr og bakterier i jorden. Nogle af dem hjælper ligesom regnorme med at nedbryde plantemateriale. Snak eventuelt med børnene om, hvilke dyr de har set i jorden? Eller undersøg sammen, hvad I kan finde, hvis I graver huller forskellige steder. Hvorfor er der mon flere dyr i jorden under hækken end i sandkassen? Hvad sker der, når børn leger med jord? Udover det sanselige i at lege med jord og mudder, er der også studier, der peger på, at børns immunforsvar styrkes, når de jævnligt har jord mellem fingrene. Børnene kommer nemlig dermed i kontakt med en lang række bakterier, der skulle gøre dem mere modstandsdygtige på den lange bane. 4 5

4 Form og position Hvordan ved man, at en kogle er forskellig fra en tomat, og at fingre ikke er tæer? Hvordan finder man ud af at løbe uden om spande og træer på ens vej hen mod den eftertragtede gynge og hvordan afkoder man, hvor man skal placere sig, for ikke at få gyngen i hovedet? Besvarelsen af disse spørgsmål har at gøre med udvikling af kropsbevidsthed og rumopfattelse, som hænger sammen med forståelse for former og positioner. Børnene bruger alle deres sanser for at udvikle deres begreber om form og rummelighed. Deres fornemmelse for former udvikles, når de ser, smager, mærker på tingene omkring dem. De udforsker afstand og retning, når de bevæger sig rundt, når de hopper, falder og forsøger sig med at gå over, kravle under, snige sig igennem og måske også udenom. Derfor bliver arbejdet med geometri også en meget sanselig aktivitet, der både kan handle om at få fingrene i mudder, opdage hvilke fantasifigurer, man kan lave, ligesom det kan handle om at genkende konkrete former som trekanter, firkanter og cirkler. Når børnene konstruerer, modellerer, laver puslespil og tegner med forskellige materialer, udvikles deres erfaringer med geometriske former. Deres abstrakte viden om formerne udvikles, når de opdager og får begreber til at beskrive kendetegn, som at en firkant har fire kanter, og at 5-tallet har en bestemt form, når det skrives. På samme måde kan et abstrakt begreb som en cirkel blive konkret ved at se og mærke, hvordan både en kop, en træstamme og et kloakdæksel kan beskrives som cirkelformet. Det hele tager udgangspunkt i børnenes kropsbevidsthed, deres kendskab til egen krop og hvor de forskellige kropsdele er placeret i forhold til hinanden. Derfor er det også at arbejde med former og positioner, når børnene eksperimenterer med at mærke og kaste med runde kugler af ler efter en aftegning af en menneskekrop. Det er med til at give børnene redskaber til at begribe deres verden og til at orientere sig i den verden, når vi hjælper dem med at sætte ord på, om ting er skarpe, lige, tunge, varme, ovale eller formet som en kegle. Samtidig understøtter det børnenes evne til at klassificere, ordne og systematisere tingene omkring dem. Eksempler på geometri-ord: Omkreds, rundt, firkantet, lige sider, aflang, længde, bredde, vinkel, spids, lige lange, mange sider. 2-dimensionelle figurer: Firkant, trekant, cirkel, rektangel, kvadrat, femkant (pentagon), etc. 3-dimensionelle figurer: Kasse, pyramide, kugle, kegle, cylinder. Eksempler på positionsord: Højre, venstre, henne ved, ved siden af, bagved, foran, inde i, udenfor, omkring, midt i, på, under, over m.m. 6 7

5 Læringsmål Legebeskrivelser og indikatorer for læringsmiljøet Til hvert MIO-tema er der læringsmål og indikatorer, som angiver, at I er på vej mod målet. Indikatorerne er tænkt som eksempler på handlinger, der kan aflæses i læringsmiljøet. I er meget velkomne til at udvide, udfordre og justere i indikatorerne. Det overordnede formål for MIO-legene er at skabe leg. Derfor er de følgende legebeskrivelser ideer til inspiration. Der er ikke noget, der er rigtigt eller forkert i måden legene udføres på. Det vigtigste er at justere og tilpasse legene, så de passer til børnenes behov og interesser. Mål for læringsmiljøet Eksempler på indikatorer Dyrk fordybelsen, sæt ord på det, der sker og prioriter, at børnene får erfaringer med naturen og matematikken i en atmosfære præget af frihed og undersøgelse. At understøtte børnenes nysgerrighed og erfaringer med jord, ler, mudder og sand. Børn og voksne finder forskellige jordtyper og leger og eksperimenterer med dem. Børn og voksne undersøger, hvad der gror eller ligger på jorden. Børn og voksne stiller åbne verbale eller nonverbale spørgsmål til jord. F.eks.: Gad vide, hvad der gemmer sig nede i jorden? At understøtte børnenes nysgerrighed og erfaringer med former og positioner Børn og voksne eksperimenterer med at lave forskellige former og figurer med forskellige jordtyper. Børn og voksne eksperimenterer med at mærke og se forskellige former og positioner. F.eks. hvordan en kugle af jord kan ligge ved siden af en kube af ler. Børn og voksne leger med ord som trekant, firkant, cylinde, spids, aflang m.m. Børn og voksne øger deres fornemmelse for egen krop og kropsbevidsthed, ved at lege med jord. 8 9

6 Mudderskulpturer Målgruppe Vuggestue og børnehave Rekvisitter Remedier til at lave muddermassen: Vand, olie, jord, majsmel/kartoffelmel. Opgavekort med billeder af forskellige former: Pyramide, kugler, kube mm. Evt. frø til at så i skulpturerne. Legens opbygning Brug først noget tid på at vænne jer til de forskellige materialer og undersøg sammen, hvordan de føles. Bland derefter en muddermasse efter opskriften, inden igår i gang med at forme forskellige figurer. Er der konkrete former, der træder frem? Hvilke ord kan bruges til at beskrive de forskellige former? Måske kan I finde ting eller dyr omkring jer, hvis former I kan forsøge at kopiere. F.eks. et træ, et menneske, et hus, en orm, en skolopender eller en bænkebider. Skulpturerne hærder op, hvis de bliver stående. I kan prøve jer frem med at så f.eks. græs, karse eller blomster og se, om I kan få grønne skulpturer med tiden. Legens særlige opmærksomheder Legen har fokus på at understøtte børnenes sanser og kropsbevidsthed ved at eksperimentere med mudder og undersøge muligheden for at lave forskellige former og figurer med materialet. Der er fokus på ord som beskriver former som runde, kantede, glatte, ru etc. og ord som beskriver positioner som foran, bagved, ved siden af osv. Flere idéer Opskrift mudderskulpturer Ca. 5 liter jord Ca. 3 dl. olie Ca. 2 dl. majsmel eller kartoffelmel Vand Er der steder i jeres nærhed, hvor børnene kan få erfaringer med forskellig slags jord ved at grave løs, lave dybe cylinderformede huller og kegleformede høje? I kan også lege med at forme forskellige huller eller aftryk i jord, sand eller ler. Hvordan laver man f.eks. et fodformet tryk i ler, eller hvordan kan man lave et trekantet hul i ens mudderskulptur? Prøv jer lidt frem med blandingsforholdene, så det bliver en masse, der minder om blødt modellervoks

7 Muddertryk Målgruppe Vuggestue og børnehave Rekvisitter Mudder Kraftigt papir Vand Forskellige genstande, man kan prøve at trykke med Legens opbygning Der skal eksperimenteres og leges med mudder og aftryk. Inddrag børnene i processen med at lave mudder. Hvad skal der til for at lave den bedste mudder? Undersøg om man kan lave tryk med hånden, måske med fødderne eller med næsen? Kan man lave en hel række af hænder? Er der andre ting i omgivelserne, man kan lave tryk med f.eks. en sten eller et blad? Snak med børnene om hvilke former, der kommer i trykkene. Opstår der f.eks. trekanter, firkanter, cirkler eller andet? Eller kan I se mønstre? Legens særlige opmærksomheder Denne leg har til hensigt at hjælpe børnene til at opdage former i den verden, der omgiver dem og samtidig give dem mulighed for at eksperimentere med at lave deres egne former. Brug gerne ord som firkantet, rundt, spids, lige lang, bred, etc. Fokus er i højere grad på, at børnene eksperimenterer og opdager former ved at lytte til de voksnes beskrivelser, end at børnene selv kan redegøre for former og faconer. Flere idéer Form mennesker, orme eller noget andet af mudderet. Gå op opdagelse efter mudder på legepladsen. Måske kan I bruge mudderet til at male på træer eller sten

8 Kast med ler Målgruppe Vuggestue og børnehave Rekvisitter En aftegning af et menneske, man kan kaste efter Ler eller jord Vand Legens opbygning Hæng først en aftegning af et menneske op, som er målskiven, der skal kastes efter. Beslut hvilken kropsdel, I skal forsøge at ramme. Snak om hvor den kropsdel sidder på jer hver især, og undersøg hvor den udvalgte kropsdel er på målskiven, inden I kaster løs. Lad børnene eksperimentere med, hvordan det er at kaste med forskellige former og størrelser. Eksperimenter med at blande ler og vand, og undersøg hvilke former, der fremtræder. Legens særlige opmærksomheder Målet at børnene får kendskab til ler og får anledning til at eksperimentere med lerets muligheder. Legen har derudover fokus på at understøtte børnenes kropsbevidsthed og deres fornemmelse for positioner. Der er fokus på at lege med positionsbegreber som højre, venstre, oppe, nede, ved siden af i kombination med betegnelserne for forskellige kropsdele. Flere idéer 14 Prøv eventuelt at lave figurer, ansigter eller lignende på træer. Byg sammen et stort menneske af grene, træer eller andet, som I efterfølgende kan kaste efter. Tag på ler-ekspedition, og se om I kan finde noget ler i naturen. Skrænter kan være et godt sted at lede. Snak om hvad ler ellers kan bruges til eks. at lave mursten, krus, skåle, perler m.m. 15

9

10 Lav et orme-hotel Målgruppe Vuggestue og børnehave Rekvisitter Syltetøjsglas Sand, jord, småsten Regnorme Revet gulerod og nogle blade Sort karton eller en mørk papkasse Vand Legens opbygning Ved at lave et orme-hotel i nogle syltetøjsglas kan I undersøge, hvordan orme bevæger sig rundt i jorden. Læg skiftevis sand og jord i syltetøjsglasset i nogle lag på ca. 2 cm. Start med sand og slut med jord. Dryp lidt vand imellem hvert lag og læg ca. 10 regnorme i midtvejs. Læg lidt revet gulerod og nogle blade øverst, inden I tager et billede af lagene eller tegner på glasset, hvor lagene er. Derefter dækker I glasset til, så det bliver mørkt. Kig til hotellet efter nogle dage. Er der sket noget med lagene, guleroden og bladene? Er der regnormelort at finde og dufte? Trænger ormeboet til noget vand? Hvad sker der, hvis I lader endnu et par dage gå? Husk at flytte ormene ud igen, når I er færdige. Legens særlige opmærksomheder Legen handler om at skabe anledning til at snakke om jord og regnorme, og at børnene får sand og jord mellem fingrene. At lave et orme-hotel kan også give anledning til at øve matematisk sprog f.eks. kan regnormene have lavet en gang oppe, over sandet, neden under jorden eller har kravlet op og ned. Flere idéer 18 Hvis det har regnet og jorden er blød, kan det være muligt at se små hobe på jorden. Det er regnormelort. Prøv at lugte til sådan en lille hob. Den lugter af jord og det er den fineste muld. 19

11 Brænd perler Målgruppe Vuggestue og børnehave Rekvisitter Ler Savsmuld En metaldåse med låg f.eks. en gammel kagedåse Et bål, en skovl og et par handsker Legens opbygning Trin 1: Form perlerne. Ælt leret godt igennem og del det op i mindre stykker. Tril perler og stik til sidst en tændstik igennem dem, så I senere kan få en tråd igennem. Dekorer evt. overfladen med forskellige mønstre. Læg derefter perlerne til tørre en uges tid på en avis. Det gør at vandet fordamper og perlerne dermed ikke revner så let. Trin 2: Brænd perlerne. Lav et bål med masser af gløder. Fyld savsmuld i dåsen og læg perlerne ned i dåsen, så de er dækket af savsmuld. Sæt låg på dåsen og lad den stå i bålet i mindst to timer. Læg gerne gløder tæt omkring dåsen og også gerne ovenpå. Tag derefter dåsen ud af gløderne med en skovl. Lad dåsen køle lidt af og luk den så op. Hvis det er gået godt, er savsmulden brændt væk og perlerne er brændt færdige. Trin 3: Lav perlehalskæder eller perlearmbånd. Find nåle og noget kraftigt tråd frem og sy perlerne på tråden. Så får i flotte perlearmbånd eller halskæder. I kan også sætte perlerne på en elastik og lave dem til hårkugler. Legens særlige opmærksomheder Legen har fokus på at eksperimentere med former. Lav f.eks. runde perler, flade cirkelformede perler, firkantede perler, trekantede perler, store perler, små perler mm. Prøv eventuelt også at lave forskellige mønstre i perlerne. F.eks. prikker, snoninger mm. Eksperimentér eventuelt også med at sætte perlerne i et bestemt mønster. F.eks. en stor perle, en lille perle, en stor perle osv. Flere idéer Prøv evt. i samme ombæring at brænde tegne-kul. Tag en masse små træstykker, put dem i en kagedåse og stik ét hul i låget og ét i bunden. Put dåsen ind i gløderne. Først vil der komme en hvidlig røg op af hullet (som er vanddampe), og derefter en blålig røg (som er gasdampe). Derefter kommer der kun lidt røg op af hullet og så er kullet færdigt. Tag dåsen af ilden og lad det køle af. Og så er kullet klar til brug. 21

12 Formerne på jorden Målgruppe Børnehave Rekvisitter Pinde lagt i et mønster, så de danner 2 spilleplader med felter (se billede nederst på siden). Forskellige ting, som normalt er at finde enten i eller ovenpå jorden. F.eks. regnorme, jord, sand, sten, blade, blomster mm. Legens opbygning På den første spilleplade er der placeret forskellige genstande i de forskellige felter eks. sten samlet i en cirkel. Snak med børnene om, hvad de ser af genstande. Målet er nu, at børnene skal på jagt efter de ting, der er i felterne og derefter rekonstruere det på den tomme spilleplade. De skal altså både afkode, hvordan tingene ligger, i hvilket felt de ligger og kopiere det til den spilleplade. Lav enten det rekonstruerede mønster som en samarbejdsøvelse, eller skiftes til at finde de forskellige ting. Legens særlige opmærksomheder Legen har fokus på, at børnene bliver opmærksomme på forskellige former og figurer, som naturligt ligger på jorden f.eks. en rund sten, ligesom de øver at sammenligne figurer og former og at lave magen til. Vær som voksen opmærksom på hele tiden at sætte ord på hvilke former og figurer, der optræder. Flere idéer 22 Lad de forskellige genstande finde en ny plads i firkanten og prøv igen, eller find nogle andre ting og put ind. Måske kan I lave spillepladen større og med færre felter, hvor det så er børnene selv, der er brikkerne, som former sig som f.eks. en trekant og en kugle, der så skal kopieres af nogle andre børn på den anden spilleplade. 23

13

Tørt sand og vådt sand.

Tørt sand og vådt sand. 1 2 Våd, vådere, vådest Målet med dette idékatalog er at inspirere til en række naturvidenskabelige og natur-sproglige aktiviteter for de helt små børn i dagpleje og vuggestue med udgangspunkt i elementet:

Læs mere

Introduktion til MIO Aarhus

Introduktion til MIO Aarhus Introduktion til MIO Aarhus MIO Aarhus sætter leg og læring om læreplanstemaet natur, udeliv og science på dagsordenen. Målet er styrke børn og voksnes nysgerrighed, gåpåmod og naturglæde. På de næste

Læs mere

MATEMATIK I KÆREHAVE SKOV. Matematik for indskoling 1.-3. klassetrin, 10 opgaver. Lærervejledning

MATEMATIK I KÆREHAVE SKOV. Matematik for indskoling 1.-3. klassetrin, 10 opgaver. Lærervejledning MATEMATIK I KÆREHAVE SKOV Matematik for indskoling 1.-3. klassetrin, 10 opgaver Lærervejledning Matematik for indskoling Primær målgruppe elever i 1.-3. klasse 10 opgaver i Kærehave Skov Med udgangspunkt

Læs mere

Samarbejdsøvelser. Samlet, udtænkt og videreudviklet af Rasmus Fredslund Hansen

Samarbejdsøvelser. Samlet, udtænkt og videreudviklet af Rasmus Fredslund Hansen Samarbejdsøvelser Samlet, udtænkt og videreudviklet af Rasmus Fredslund Hansen Indhold Indhold... 1 Tennisbolde og nedløbsrør... 2 Kravle igennem hulahopring... 3 Kravle igennem spindelvæv... 4 Binde knude...

Læs mere

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA NATUR- FÆNOMENER

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA NATUR- FÆNOMENER Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA NATUR- FÆNOMENER Indhold 3 Indledning 4 Naturfænomener i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Tal og mængder 8 Læringsområde Mønstre og former 10 Læringsområde

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Inspirationshæfte Nr. 2. Vejr og vejrfænomener. Ræsonnement

Inspirationshæfte Nr. 2. Vejr og vejrfænomener. Ræsonnement Inspirationshæfte Nr. 2 Vejr og vejrfænomener Ræsonnement Læringsmål for læreplanstemaet Natur, Udeliv og Science Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med

Læs mere

Læreplanstemaer. Side 1 af 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp

Læreplanstemaer. Side 1 af 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp Revideret januar 2019 Læreplanstemaer Alsidig personlig udvikling Prøver sig af i forskellige situationer og sammenhænge deltager i fælles vokseninitierede aktiviteter veksler mellem at være iagttagende

Læs mere

Krop og bevægelse. Jeg er min krop

Krop og bevægelse. Jeg er min krop Krop og bevægelse Jeg er min krop For at være selvhjulpen i hverdagen Vi øver med børnene, så de kan gå fra at være deltagende i hverdagsrutiner til selv at kunne mestre at tage tøj på, spise, gå på toilettet,

Læs mere

Før. (formål/dannelse) (mål) Emne: Krop og sanser. Hvilke børn: M, C, V og J. Alder: M (1,11 år), C (1,7 år), V (1,7 år) og J (1, 6 år)

Før. (formål/dannelse) (mål) Emne: Krop og sanser. Hvilke børn: M, C, V og J. Alder: M (1,11 år), C (1,7 år), V (1,7 år) og J (1, 6 år) Emne: Krop og sanser Hvilke børn: M, C, V og J Alder: M (1,11 år), C (1,7 år), V (1,7 år) og J (1, 6 år) Periode: September og Oktober 2018 Voksne: Pia Før Baggrund for valg af emne. Hvad rører sig i børnegruppen,

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Tema: Natur og naturfænomener. Sammenhæng. I Børnehuset Chili arbejder vi aktivt og dynamisk med den pædagogiske læreplan.

Tema: Natur og naturfænomener. Sammenhæng. I Børnehuset Chili arbejder vi aktivt og dynamisk med den pædagogiske læreplan. Tema: Natur og naturfænomener Sammenhæng Hvorfor vil vi arbejde med dette tema? Hvad er det vi vil gøre noget ved? I Børnehuset Chili arbejder vi aktivt og dynamisk med den pædagogiske læreplan. Vi har

Læs mere

Intro. Plan. Evaluering. Dagplejebarnet i naturen. Inspiration. Dokumentation og tegn på læring. Forløb med læringsmål.

Intro. Plan. Evaluering. Dagplejebarnet i naturen. Inspiration. Dokumentation og tegn på læring. Forløb med læringsmål. Intro Inspiration Dagplejebarnet i naturen Plan Forløb med læringsmål Dokumentation og tegn på læring Evaluering Egen evaluering Fælles reflektion Udeliv Baggrund for projektet I dagplejen har vi arbejdet

Læs mere

Natur og naturfænomener er en del af den pædagogiske læreplan

Natur og naturfænomener er en del af den pædagogiske læreplan Naturfænomener Natur og naturfænomener er en del af den pædagogiske læreplan. Guderup Børnehave ligger i et område hvor der er et ønske fra politisk hold om at børn bliver nysgerrige på de naturvidenskabelig

Læs mere

maden måltider med matematisk opmærksomhed

maden måltider med matematisk opmærksomhed fortæl om maden måltider med matematisk opmærksomhed billedkortene Billedkortene giver med tekst og billeder forslag til, hvordan I før, under og efter måltidet kan arbejde med 1½ - 3 årige børns maddannelse

Læs mere

Science og digital læring Indsatsområde 2013-2015

Science og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Science og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem brug af digitale redskaber i det pædagogiske arbejde

Læs mere

Formål: Vi ønsker at stimulere børns nysgerrighed og lyst til at udforske verdenen via eksperimenter.

Formål: Vi ønsker at stimulere børns nysgerrighed og lyst til at udforske verdenen via eksperimenter. Science og vand Definition af science: Science er leg og eksperimenter der stimulerer børns nysgerrighed og lyst til at udforske verdenen indenfor naturvidenskab. Science giver børnene erfaring og viden

Læs mere

Motorikstyrkende lege

Motorikstyrkende lege Motorikstyrkende lege Et inspirationshæfte fra Fællesrådgivningen for Børn og Unge, PPR side 1 Indhold Bage boller... 3 Lege med fokus på kropsbevidsthed... 3 Find to ens billeder... 3 Lege med fokus på

Læs mere

Junior-Einstein-med spand vand & nedløbsrør. Lektor, Thorleif Frøkjær UCC, København

Junior-Einstein-med spand vand & nedløbsrør. Lektor, Thorleif Frøkjær UCC, København Junior-Einstein-med spand vand & nedløbsrør Lektor, Thorleif Frøkjær UCC, København Nedløbsrørs science *Junior Einstein med vand, spand og nedløbsrør I vuggestuen har vi et nedløbsrør, der ender et stykke

Læs mere

Inspirationshæfte Nr. 5

Inspirationshæfte Nr. 5 Inspirationshæfte Nr. 5 Planter og afgrøder Tal, talrækken og antal Læringsmål for Natur, Udeliv og Science Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen,

Læs mere

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 2-års alderen, forældre Revideret maj 2017

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 2-års alderen, forældre Revideret maj 2017 Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 2-års alderen, forældre Revideret maj 2017 Læreplanstemaer Sociale kompetencer Målet er, at barnet: vise tryghed og tillid til andre børn og voksne er tryg blandt kendte

Læs mere

MASSAGE MED BOLD FORMÅL:

MASSAGE MED BOLD FORMÅL: LEG MED FØLESANSEN MASSAGE MED BOLD FORMÅL: Fornemmelse af kroppens overflade - nyde berøring LEG: I skal bruge: En bold det kan være en blød noppebold, en hårdere massagebold eller en tennisbold. Bolden

Læs mere

Den nysgerrige. Skovtrolde - niveau 2 - trin for trin. Skovtrolde Niveau 2

Den nysgerrige. Skovtrolde - niveau 2 - trin for trin. Skovtrolde Niveau 2 Årstid: Årstid: Forår og sommer Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 2 trin + en eftermiddag - niveau 2 - trin for trin Som skal grønsmutterne være sammen med Troldefine. Troldefine elsker

Læs mere

Geometri i plan og rum

Geometri i plan og rum INTRO I kapitlet arbejder eleverne med plane og rumlige figurers egenskaber og med deres anvendelse som geometriske modeller. I den forbindelse kommer de bl.a. til at beskæftige sig med beregninger af

Læs mere

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. - udvikle sig til et selvstændigt menneske

Læs mere

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer

Læs mere

Mål og indikatorer på vej mod to år

Mål og indikatorer på vej mod to år Mål og indikatorer på vej mod to år Pædagogiske læringsmål I Institution XX understøtter vi forældresamtalerne gennem det digitale dialogredskab 'Rambøll Dialog'. Derfor har du modtaget link med adgang

Læs mere

Efterår September, Oktober, November

Efterår September, Oktober, November Efterår 2018 - September, Oktober, November Krop og bevægelsesdag - Spring ud i naturen Så har vi krop og bevægelses dag. I dag er vi taget over på multibanen, hvor vi startede ud med opvarmning, som bestod

Læs mere

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune Barnet skal føle sig værdifuldt Barnet skal have mulighed for læring Barnet skal kunne håndtere modspil Barnet skal blive selvhjulpen Barnet udvikler indlevelsesevne Jeg aflæser og handler på barnets signaler

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Årsplan for matematik i 0.kl. Herborg Friskole 2013/2014

Årsplan for matematik i 0.kl. Herborg Friskole 2013/2014 Uge Emne Trinmål for faget Læringsmål for emnet 33 Opstart 34 - Relationer 35 36-38 39-40 41 42 43-48 Tallene 1-10 Geometriske figurer Aktiv Rundt i Danmark Tale om sprog Lægge mærke til naturfaglige fra

Læs mere

Hvilke geometriske figurer kender I?

Hvilke geometriske figurer kender I? A Hvilke geometriske figurer kender I? Fortæl hinanden hvad de forskellige geometriske figurer på væggen hedder og hvordan I kan kende dem. Kig jer omkring udenfor og find eksempler på: Fx: bordpladen

Læs mere

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E Min krop Tekst og illustration: Jørgen Brenting Baskerville Online materiale. Må kopieres af medlemmer af Baskervilles Depot. Materialet må kun

Læs mere

Grovmotorik. Jorden er giftig

Grovmotorik. Jorden er giftig Fra 5 år Grovmotorik Gå på forskellige måder på tæer/hæle/m. lange skridt/små trin forlæns/sidelæns/sidelæns Gå balance på en streg, kantsten, træstamme m.v. Stå på ét ben statueleg stå trold Løbe på forskellige

Læs mere

Julehjerter med motiver

Julehjerter med motiver Julehjerter med motiver Torben Mogensen 18. december 2012 Resumé Jeg har i mange år moret mig med at lave julehjerter med motiver, og er blevet spurgt om, hvordan man gør. Så det vil jeg forsøge at forklare

Læs mere

Guldsmeden en motorikinstitution

Guldsmeden en motorikinstitution Guldsmeden en motorikinstitution Hvad er det Guldsmeden gør anderledes end andre vuggestuer og børnehaver? Guldsmedens børnehave- og vuggestue-børn bliver udfordret motorisk hver dag. Vi laver motorikbaner,

Læs mere

Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner.

Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner. TM Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner. Der er tusinder af (vid)underlige arter af orme i verden.

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner i Børnehuset Troldblomst. Her kan I læse om, hvordan vi arbejder med de pædagogiske lærerplaner i vuggestuen.

Pædagogiske lærerplaner i Børnehuset Troldblomst. Her kan I læse om, hvordan vi arbejder med de pædagogiske lærerplaner i vuggestuen. Pædagogiske lærerplaner i Børnehuset Troldblomst Her kan I læse om, hvordan vi arbejder med de pædagogiske lærerplaner i vuggestuen. Alsidig personlig udvikling Handler om den måde, barnets personlige

Læs mere

Fang en krabbe. Husk redningsvest!

Fang en krabbe. Husk redningsvest! Fang en krabbe Prøv at fang en krabbe med: madding (små stykker fisk, et fiskeskellet eller muslinger) net, snor eller fiskesnøre klemme spand eller akvarium med vand Sådan fanger du en krabbe Få fat i

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Fatkaoplysninger. Aldersintegreret Institution Egeknoppen, Egedalvej 7 a-c 6818 Årre.

Fatkaoplysninger. Aldersintegreret Institution Egeknoppen, Egedalvej 7 a-c 6818 Årre. 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2013... 4 Sprog overordnet mål indskrives... 5 Motorik overordnet mål indskrives...10 Science overordnet mål indskrives...11 2 Fatkaoplysninger

Læs mere

Læreplanstemaer. Page 1 of 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp

Læreplanstemaer. Page 1 of 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp Revideret januar 2019 Læreplanstemaer Alsidig personlig udvikling Prøver sig af i forskellige situationer gentager lyde, bevægelser og ansigtsudtryk efter andre bevæger sig mod eller rækker ud efter andre

Læs mere

Matematik i indskolingen - de mindste børn

Matematik i indskolingen - de mindste børn Matematik i indskolingen - de mindste børn De mindste børn Børn kan godt lide at eksperimentere og undersøge. Disse erfaringer tager børnene med sig, når de møder i skolen første gang. De har fx lagt puslespil,

Læs mere

SOCIALE KOMPETENCER. Side 1 af 13 LÆRINGSOMRÅDE: EMPATI

SOCIALE KOMPETENCER. Side 1 af 13 LÆRINGSOMRÅDE: EMPATI SOCIALE KOMPETENCER LÆRINGSOMRÅDE: EMPATI Her angiver du inden for hvert af læringstemaets tre læringsområder jeres vurdering af barnets udgangspunkt for at deltage i leg- og læringsaktiviteter. Læringsmålene

Læs mere

Hasselvej 40A 8751 Gedved. Hobitter Vuggestue

Hasselvej 40A 8751 Gedved. Hobitter Vuggestue Hasselvej 40A 8751 Gedved Hobitter Vuggestue Krop og bevægelse Sammenhæng Mål Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring, viden

Læs mere

Hasselvej 40A 8751 Gedved. Trolde Børnehave

Hasselvej 40A 8751 Gedved. Trolde Børnehave Hasselvej 40A 8751 Gedved Trolde Børnehave Krop og bevægelse Sammenhæng Mål Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring, viden og

Læs mere

I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.

I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. Det pædagogiske grundlag Dagtilbud skal basere deres

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for Vuggestuen Småland, Langelandsgade 62, 8000 Århus C

Pædagogiske læreplaner for Vuggestuen Småland, Langelandsgade 62, 8000 Århus C Pædagogiske læreplaner for Vuggestuen Småland, Langelandsgade 62, 8000 Århus C Århus Kommunes grundlæggende arbejde med børn og unge handler om at sikre børns læring, udvikling, fællesskaber, sundhed og

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Vuggestuen Småland, Langelandsgade 62, 8000 Aarhus C

Pædagogiske læreplaner Vuggestuen Småland, Langelandsgade 62, 8000 Aarhus C Pædagogiske læreplaner Vuggestuen Småland, Langelandsgade 62, 8000 Aarhus C Aarhus Kommunes grundlæggende arbejde med børn og unge handler om at sikre børns læring, udvikling, fællesskaber, sundhed og

Læs mere

Nu flyttes spanden til 2 meter fra start. Øvelsen gentages med gæt og kast og antallet af point noteres hvert pletskud giver nu 2 point.

Nu flyttes spanden til 2 meter fra start. Øvelsen gentages med gæt og kast og antallet af point noteres hvert pletskud giver nu 2 point. Naturskolerne.dk Kaste kogler i en spand Mål en linje på 4 meter op. Marker start (0 meter) tydeligt med en pind. Først stilles spanden 1 meter fra start. Hver elev samler tre kogler og får tre kast. Først

Læs mere

Hunden kan sige et nyt tal (legen kan selvfølgelig udvides til former) hver dag, men kun det tal.

Hunden kan sige et nyt tal (legen kan selvfølgelig udvides til former) hver dag, men kun det tal. 4. oktober 9.00-15.00 Tårnby Faglig læsning Program Præsentation Hunden - en aktivitet til at vågne op på Oplæg om begrebsdannelse Aktiviteter hvor kroppen er medspiller Matematikkens særlige sprog Aktiviteter

Læs mere

Mål og metoder for de 6 læreplanstemaer

Mål og metoder for de 6 læreplanstemaer Mål og metoder for de 6 læreplanstemaer Barnets alsidige personlige udvikling. Alle børn skal opleve at blive mødt med: Faste kendte voksne, som er glade for at se dem Opmærksomhed, accept, interesse og

Læs mere

Emne: Byggekursus 5 Dato: Tilmeldte:

Emne: Byggekursus 5 Dato: Tilmeldte: Byg Åer og søer Tilmelding: Side 1 af 22 Et vinduesmodul bliver til I vinduet (se forneden) bliver der plads til et lille trinbræt, lidt mark (eller skov) og den øverste del af åen. Og en lille og gammel

Læs mere

Årsplan matematik 1. klasse 2015/2016

Årsplan matematik 1. klasse 2015/2016 Årsplan matematik 1. klasse 2015/2016 Undervisningen vil tage udgangspunkt i systemet Matematrix. I 1. klasse får eleverne udleveret 2 arbejdsbøger (Trix 1a + Trix 1b). Den pædagogiske tankegang i dette

Læs mere

september 2012 Arbejde / Aktivitet: Differentiering/ Variationer: Supplerende akt.: Afslutning:

september 2012 Arbejde / Aktivitet: Differentiering/ Variationer: Supplerende akt.: Afslutning: G-2.57; Byg ens figurer. Faglige mål: Lektionsmål: Arbejdsform: Materialer: Ord, udtryk og symboler: Figurkendskab. Beliggenhed. At SPØRGE og SVARE i, med, om matematik. At omgås SPROG og REDSKABER i matematik.

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Før. (formål/dannelse) (mål) Emne: Udforske krible krable livet udenfor med fokus på sneglen, bænkebideren, edderkoppen, myren, og regnormen.

Før. (formål/dannelse) (mål) Emne: Udforske krible krable livet udenfor med fokus på sneglen, bænkebideren, edderkoppen, myren, og regnormen. Emne: Udforske krible krable livet udenfor med fokus på sneglen, bænkebideren, edderkoppen, myren, og regnormen. Hvilke børn: 3 drenge og 1 pige Alder: V. 12 mdr, A. 16 mdr, E. 20 mdr, V. 28 mdr Periode:

Læs mere

Det pædagogiske grundlag for den styrkede pædagogiske læreplan

Det pædagogiske grundlag for den styrkede pædagogiske læreplan Det pædagogiske grundlag for den styrkede pædagogiske læreplan Daginstitutionen Solstrålen Nord Daginstitutionen Solstrålen Syd 1 Det pædagogiske grundlag for den styrkede pædagogiske læreplan Børnesynet

Læs mere

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 3-års alderen, forældre Revideret maj 2017

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 3-års alderen, forældre Revideret maj 2017 Læreplanstemaer Sociale kompetencer Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 3-års alderen, forældre Revideret maj 2017 etablere venskaber smiler ved synet af bestemte børn spørger bestemte børn, om de vil

Læs mere

Læreplanstemaer. Page 1 of 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp

Læreplanstemaer. Page 1 of 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp Revideret januar 2019 Læreplanstemaer Alsidig personlig udvikling Prøver sig af i forskellige situationer og sammenhænge kan indgå i samspil børn andet køn, alder, social og kulturel baggrund end sig veksler

Læs mere

Skoven falmer. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet?

Skoven falmer. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet? Skoven falmer Falmer betyder egentlig, at noget mister sin farve, men skoven får jo endnu flere farver om efteråret. I solskin kan skoven med sine gule og røde farver næsten ligne ild. Så hvorfor hedder

Læs mere

GRISEN ARTHUR - T I L M Å L G R U P P E N 9-1 2 Å R

GRISEN ARTHUR - T I L M Å L G R U P P E N 9-1 2 Å R GRISEN ARTHUR - T I L M Å L G R U P P E N 9-1 2 Å R Storyline af Helle Bennedsen INDHOLDSFORTEGNELSE Historien: Grisen Arthur Værksted Modellervoks, Klodser. Natur Bladkranse, Bålmad. Medier Fotografering

Læs mere

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet Med udgangspunkt i de seks temaer, som BUPL, FOA, KL har udarbejdet: 1) Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) 2) Sociale kompetencer 3) Sprog og kommunikation 4) Krop og bevægelse

Læs mere

Tal og algebra. I hvilke situationer kan det være motiverende at gengive et talmønster som et geometrisk mønster?

Tal og algebra. I hvilke situationer kan det være motiverende at gengive et talmønster som et geometrisk mønster? Oplæg I hvilke situationer kan det være motiverende at gengive et talmønster som et geometrisk mønster? Hvordan ser I mulighederne i at stimulere elevernes tænkning og udvikle deres arbejdsmåde, når de

Læs mere

Delmål: Børn skal udfordres til sproglig kreativitet og til at udtrykke sig på mange forskellige måder.

Delmål: Børn skal udfordres til sproglig kreativitet og til at udtrykke sig på mange forskellige måder. Læreplaner Sproglig udvikling Børn skal kunne udvikle deres sprog i alle hverdagens aktiviteter. Børn skal udfordres til sproglig kreativitet og til at udtrykke sig på mange forskellige måder. børn skal

Læs mere

DEN SEJE. Niveau 2 Grønsmutter. Årstid Hele året. Forløbets varighed 3 trin + en eftermiddag/ aften BÅLMAGER

DEN SEJE. Niveau 2 Grønsmutter. Årstid Hele året. Forløbets varighed 3 trin + en eftermiddag/ aften BÅLMAGER Niveau 2 Grønsmutter Årstid Hele året Forløbets varighed 3 trin + en eftermiddag/ aften Formål Bålmager niveau 2 fokuserer på kogebålet. Grønsmutterne skal lære at lave mad over et bål. Et godt kogebål

Læs mere

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Følgende ideer er ment som praktiske og konkrete ting, man kan bruge i matematik-undervisningen i de yngste klasser. Nogle af aktiviteterne kan bruges til

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Inspirationshæfte Nr. 3. Krible Krable. Mønstre og Ordninger

Inspirationshæfte Nr. 3. Krible Krable. Mønstre og Ordninger Inspirationshæfte Nr. 3 Krible Krable Mønstre og Ordninger 1 Læringsmål for læreplanstemaet Natur, Udeliv og Science Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Vuggestue Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Værdier, handleplaner og evaluering

Værdier, handleplaner og evaluering Gentofte Dagpleje Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. august 2013 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

LEGEN. Vi vil gerne slå fast, at leg ikke bare er tidsfordriv.

LEGEN. Vi vil gerne slå fast, at leg ikke bare er tidsfordriv. LEGEN. Legen er barnets allervigtigste aktivitet. Gennem legen lærer barnet virkeligheden at kende. Ikke bare om de genstande der omgiver det, men også om de menneskelige relationer, der eksisterer. Vi

Læs mere

Eleverne kan med egne ord beskrive, hvordan de med eksperimenter og problemløsning vil strukturere deres arbejde.

Eleverne kan med egne ord beskrive, hvordan de med eksperimenter og problemløsning vil strukturere deres arbejde. Trækfuglen Opgaveark Matematik, 1.-5. klasse Omfang: Fra 1 lektion og opefter Spil dig klog Også børnene i Dhakas slum elsker at lege og spille, når de har tid. Ofte sidder de og spiller forskellige former

Læs mere

Signe s Signe dagpleje

Signe s Signe dagpleje Signe s dagpleje Signes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Signe Jørgensen Holleskovvej 24 6683 Føvling Tlf.: 22 25 47 64 Signe Jørgensen Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor

Læs mere

UDE LIV + LÆRING = SJ O V! SJ O V!

UDE LIV + LÆRING = SJ O V! SJ O V! UDE LIV + LÆRING = SJ O V! Sukker, salt og sne øvelse Denne øvelse er en kemisk proces med hjælp af naturen og køkkenets hjælp. Materialer: 3 dåser eller 3 spande. Sukker og salt. Børnene henter sne og

Læs mere

FOrside. Hej. skal vi lære?

FOrside. Hej. skal vi lære? FOrside Hej skal vi lære? sjove skum- Bogstaver Klar til skolestart? Børneulykkesfonden, DGI og bobles vil i samarbejde med børnefysioterapeut Louise Hærvig give inspiration til at lære med kroppen og

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Årsplan for 0. klasse matematik Herborg Friskole

Årsplan for 0. klasse matematik Herborg Friskole Uge Emne Læringsmål Aktiviteter og materialer Evaluering af forløb Øvrige oplysninger 32 1.-8.kl. overnatning torsdag-fredag 33-34 35-36 37-40 Velkommen i skole. Sociale spilleregler og sammenhold i klassen.

Læs mere

Det er vigtigt, at vi voksne har et tydeligt sprog, og at vi bruger sproget sammen med børnene.

Det er vigtigt, at vi voksne har et tydeligt sprog, og at vi bruger sproget sammen med børnene. De 6 læreplanstemaer Sprog Kultur og kulturelle udtryksformer Krop og bevægelse Sociale kompetencer Natur / naturfænomener Personlig alsidig udvikling På vores personaledage i april 2017 har vi haft vuggestuens

Læs mere

Mattip om. Geometri former og figurer. Du skal lære: Kan ikke Kan næsten Kan. At finde og tegne former og figurer

Mattip om. Geometri former og figurer. Du skal lære: Kan ikke Kan næsten Kan. At finde og tegne former og figurer Mattip om Geometri former og figurer Du skal lære: At finde og tegne former og figurer Kan ikke Kan næsten Kan At beregne omkreds og areal af figurer Om forskellige typer trekanter At finde højde og grundlinje

Læs mere

Årsplan Matematik 1. klasse 2016/17

Årsplan Matematik 1. klasse 2016/17 Årsplan Matematik 1. klasse 2016/17 Undervisningen vil tage udgangspunkt i systemet Matematrix. I 1. klasse får eleverne udleveret 2 arbejdsbøger (Trix 1a + Trix 1b). Den pædagogiske tankegang i dette

Læs mere

Pædagogiske tiltag til læreplanen: På vej mod 3 år. Krop og bevægelse. At være kropsbevidst:

Pædagogiske tiltag til læreplanen: På vej mod 3 år. Krop og bevægelse. At være kropsbevidst: Pædagogiske tiltag til læreplanen: På vej mod 3 år. Krop og bevægelse. At være kropsbevidst: - sikre at der er plads til at udfolde sig på fysisk. - tilbyde forskellige bevægelseslege,sanglege,hoppelege.

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Med Marte Meo som grundlæggende pædagogisk metode har vi bl.a. fokus på matematik og dansk i Villa Villakulla

Med Marte Meo som grundlæggende pædagogisk metode har vi bl.a. fokus på matematik og dansk i Villa Villakulla Med Marte Meo som grundlæggende pædagogisk metode har vi bl.a. fokus på matematik og dansk i Villa Villakulla Kort om Marte Meo som metode Marte Meo betyder ved egen kraft, begrebet refererer til og gengiver

Læs mere

Vedrørende: anmodning om godkendelse af den private børnehave Solsikken, som integreret institution.

Vedrørende: anmodning om godkendelse af den private børnehave Solsikken, som integreret institution. Hedensted d. 17.5.-16 Til udvalget for læring! Vedrørende: anmodning om godkendelse af den private børnehave Solsikken, som integreret institution. Hermed anmodes om godkendelse af, at Solsikken ændrer

Læs mere

OBSERVATIONSGRUPPE 2-ÅRIGE. Indberetning > Observationsgruppe 2-årige

OBSERVATIONSGRUPPE 2-ÅRIGE. Indberetning > Observationsgruppe 2-årige Indberetning > Observationsgruppe 2-årige 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om de observerede kompetencer hos en gruppe af 2- årige børn. Som observatør har du aftalt med din leder at observere

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for børnehaven Græshopperne.

Pædagogiske læreplaner for børnehaven Græshopperne. Pædagogiske læreplaner for børnehaven Græshopperne. Personlige kompetencer. - At styrke selvtillid og selvværd. - At barnet kan give udtryk for egne følelser og troen på sig selv - At børnene udviser empati

Læs mere

Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen

Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen

Læs mere