Større skriftlig opgave og studieretningsprojekt i musik. Studieretningsprojektet
|
|
- Gudrun Lauritsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Større skriftlig opgave og studieretningsprojekt i musik.især SRP Den stillede opgave skal/ have et flerfagligt hovedsigte og skal samtidig åbne for, at eleven kan demonstrere beherskelse af relevante faglige mål i de indgående fag. Hvis ikke opgaven skal knække over i to, kan det være en god idé at vende taksonomien på hovedet i opgaveformuleringen, således at fagsamarbejdet bliver formuleret som noget af det første i opgaveformuleringen. Det kan bidrage til at arbejde fokuseret i retning af at besvare kernen i det flerfaglige samspil. Man kan ligefrem skrive den første sætning som Hovedsigtet med din besvarelse er at du skal.. Udfærdigelsen af denne præambel vil hurtigt afsløre om det aktuelle flerfaglige samarbejde giver mening I læreplanen for studieretningsprojektet står der at opgaveformuleringen skal -have en sådan form, at eleven ikke på forhånd kan udarbejde detaljerede dele af den endelige besvarelse og den skal inddrage nogle aspekter eller være ledsaget af bilag, der ikke er blevet drøftet med eleven under vejledningen. Det tolkes som hovedregel i musikfaget på den måde, at det er læreren, der endeligt vælger de musikstykker/nedslag i passager, som eleven skal analysere og fortolke, og at det er lærerens forpligtelse, at der foreligger det materiale (node og cd), som udgør bilaget til opgaven. Bilagsmaterialet følger med opgaven helt fra udlevering til elev og til bedømmelse hos censorer. I læreplanen for studieretningsprojektet står der endvidere, som et fagligt mål, at eleven skal kunne: - beherske fremstillingsformen i en faglig opgave (fx citatteknik, noter, kilde- og litteraturfortegnelse) og det vil som citatteknik i musik som hovedregel betyde, at eleven skal kunne dokumentere ud fra node med takttal og/eller henvisning på cd/dvd. Studieretningsprojektet De faglige mål i læreplanen 2.1 Musikkundskab (-teori og -historie) anvende musikfagets metoder, teori og terminologi i mundtlig og skriftlig analyse af vestlig kunstog populærmusik herunder dansk musik og af musik fra ikke-vestlige kulturer anlægge synsvinkler af historisk, samfundsmæssig, kulturel, genre- og stilmæssig art på det musikalske stof opsøge, bearbejde og kritisk anvende fagrelevant kildemateriale fra trykte og virtuelle medier De to hovedingredienser ved enhver akademisk beskæftigelse med musik:»det analytiske«(det musiknære, nærlæsningen, arbejdet med form, struktur, stil) og»det perspektiviske«(det uden om musikken, det historiske, biografiske, sociale) er uundværlige for hinanden og bør derfor ideelt set altid være repræsenteret. Ingen punktnedslag uden reference til en sammenhæng, intet udsagn uden kontekst, intet værk uden omverden etc. Musikfaget deler metode med de øvrige humanistiske fag for så vidt angår de generelle rammer, historien, kulturhistorien etc., men har sine egne fagspecifikke greb, som er indrettet på at håndtere det specielt musikfaglige - det fagspecifikke. Det fagspecifikke skal altid være til stede i studieretningsprojektet, dels p. g. a. ovenstående hovedsynspunkt, dels fordi tilstedeværelsen af det fagspecifikke giver mulighed for at kende forskel på opgaver i de forskellige fag, og endelig fordi opgaveskriverne skal dokumentere, at de på et eller andet niveau kan håndtere metoder til nærlæsning af genstanden. Der stilles ikke nødvendigvis krav om analyse i gængs forstand, dvs. form-, harmonisk- eller stilanalyse, men enhver opgave skal som en væsentlig del indeholde beskæftigelse med det fagspecifikke dvs. den må indeholde en beskæftigelse med sin genstand (musikken), som viser opgaveskriverens evne til at håndtere et værktøj, som egner sig til konsistent og adækvat at beskrive og analysere det musikalske udtryk i 1
2 sig selv eller i forhold til en kontekst. Man kan altså godt forestille sig, at en elev opstiller forslag til et nyt eller sit helt eget registreringseller analyseapparat til formålet og så skal opgaven naturligvis også bedømmes i forhold til dette. I forhold til censureringen af opgaven skal der medfølge bilag i form af noder med takttal samt en indspilning af musikken. De mest almindelige kategorier i opgaveformuleringer i musik i SSO og SRP Selvom de følgende benævnelser må formodes eleverne bekendt fra den daglige undervisning i alle fag, så får de her en særlig musikfaglig opmærksomhed. Analyse En analyse undersøger en helheds enkelte bestanddele/parametre. I analysen skal man isolere og sætte fokus på parametre som f.eks. sound, rytme, struktur, form, harmonik, tekstur, dynamik, tekst, billede for at konstatere deres egenart og indbyrdes sammenhæng og for at kunne beskrive og vurdere deres betydning for helheden. Det almindelige vil være, at man i undervisningen anvender de etablerede metoder og den gængse terminologi. Men man kan også forestille sig, at en elev evner at opstille sit eget analyseapparat til formålet. I så fald skal dette indgå i bedømmelsen, således at anvendeligheden og relevansen af det opstillede analyseapparat bedømmes. Analysen må ikke bare være beskrivende (essayistisk), men skal bidrage til en forståelse af helheden baseret på dokumenterede forhold. Det er derfor vigtigt, at eleven undervejs klart stedfæster og dokumenterer sine iagttagelser i materialet. Beskrivelse En beskrivelse er en objektiv, ordnet, systematisk fremstilling af f.eks. et musikstykkes form, et instruments rolle el.lign.. Beskrivelsen skal holdes i en klar og anskuelig form som er objektiv og veldisponeret, gerne med en indledende forklaring om, hvordan beskrivelsen er struktureret (sml. redegørelse). Beskrivelsen kan ledsages af subjektive kommentarer, således at beskriveren bliver synlig, men det må tydeligt fremgå, hvornår der er tale om hvad. Definition En definition er en kortfattet afgrænsning, bestemmelse, præcisering, som man f.eks. finder den i et leksikon. Inden for musik kan en definition f.eks. være en fastlæggelse af en musikgenre eller en formtype. Når man skal definere noget, vil det ofte være på sin plads indledningsvis at introducere en rent sproglig forklaring. Derefter skal fænomenet yderligere præciseres (egenskaber, historie, funktion m.v.) og endelig kan man udbygge definitionen ved at afgrænse i forhold til beslægtede fænomener. Det er vigtigt at den valgte definition fastholdes igennem hele besvarelsen. Diskussion En diskussion består i at belyse et fænomen ved at sætte forskellige standpunkter og argumenter op over for hinanden. Disse standpunkter, som ikke behøver at være ens egne, skal refereres loyalt, og efter konfrontation af forskellige standpunkter kan diskussionen munde ud i en vurdering og en selvstændig stillingtagen. En diskussion i en musikfaglig besvarelse kan både tage udgangspunkt i en problemstilling om musik og i selve det musikalske udtryk. Karakteristik En karakteristik er en begrebsliggørelse af det udtryk eller de forhold, der giver et fænomen, en ting eller f.eks. et forhold dets særpræg. Karakteristikken bygger på en beskrivelse af kendetegn, men 2
3 går videre end denne, idet den ofte gennem en sammenligning søger at afgrænse og bestemme det karakteriserede i forhold til tilgrænsende fænomener, ting, forhold. Konklusion/sammenfatning En konklusion er en konsekvent sammenfatning. I juraen er det en domsafgørelse ud fra præmisserne og således også i en opgave: med baggrund i karakteristik, analyse, tolkning, diskussion etc. sammenfattes facit af anstrengelserne. Konklusionen er slutningen på besvarelsen, og den skal i kort form sammenfatte de resultater, eleven er nået frem til i besvarelsens hovedafsnit. Har eleven i sin indledning opstillet en problemformulering, skal konklusionen binde en sløjfe tilbage til indledningen: Nåede jeg mit mål, og hvad fandt jeg ud af undervejs? Hvis eleven undervejs har foretaget delkonklusioner, indgår disse i den samlede hovedkonklusion til sidst i opgaven. I opgaver af mere beskrivende karakter kan det være svært at konkludere på stoffet/ - materialet. I sådanne tilfælde bliver konklusionen snarere en sammenfatning af de forhold, der har været bearbejdet undervejs. En konklusion/sammenfatning, der blot opremser forløbet af indholdsfortegnelsen, er ikke tilstrækkelig. Noteapparat Som ved opgaveskrivning i de øvrige fag skal eleven også i musik demonstrere beherskelse af kilde og notehenvisninger. Perspektivering Perspektivering skal give fremstillingen dybde og bredde. Perspektiveringen kaster nyt lys over fremstillingen eller betragter sagen fra en anden og måske bredere synsvinkel og kan dermed både bidrage til at klargøre og nuancere. Perspektiveringen skal ligesom en vurdering være velunderbygget, og det er derfor af afgørende betydning, at opgaveformuleringen ikke må kræve en perspektivering, som går uden for området. Til gengæld skal den kunne sætte de involverede fags bidrag ind i en flerfaglig sammenhæng. Redegørelse Redegørelse er en fremstillingsform, der skaber orden og klarhed over for et stofområde ved hjælp af forklaringer. Denne kommenterende skrivemåde adskiller sig således fra begrebet beskrivelse, som stiller krav om en neutral fremstilling (se beskrivelse). En redegørelse er således en relativt fri, ikke vurderende, men saglig og overvejende objektiv sagsfremstilling med dokumentation i kildematerialet. Referat Et referat er en forkortet, sammenhængende gengivelse af et forlæg, der kan følge dettes disposition, men også forholde sig friere til det. Et referat indeholder hvad der opfattes som forlæggets væsentligste dele og udelader hvad der af referenten betragtes som mindre væsentligt. Der er således tale om en tilstræbt objektiv fremstilling, som dog altid vil være farvet af opgaveskriverens opfattelse af det refererede. Sprogligt forfattes et referat i 3.person forfatteren / komponisten. Resumé, sammendrag Et resumé er en kort oversigt over f.eks. en tekst, handling, libretto Et resumé er yderst kortfattet og vil i reglen gengive forlægget i uddrag og punktvis. Tolkning 3
4 En tolkning er egentlig en oversættelse fra et medium til et andet. En tolk oversætter fra et sprog til et andet, og tekst-tolkning er i virkeligheden også en overførsel af betydning fra f.eks. et fiktionsplan til et realplan. Hvad betyder historien? Tolkning af andre medier end tekst billeder, musik forudsætter, at man opfatter disse medier som meningsbærende. Man tillægger dem en iboende betydning, som kan kaldes frem gennem en oversættelse, en udlægning, tolkning. Tolkning af musik forudsætter en opfattelse af musikkens sprog-lighed og vil altid have et vist subjektivt anstrøg. Tolkningen forudsætter analysen redegørelsen for enkeltdelene og deres indbyrdes forhold og tolkningen bliver den modsatrettede operation, dvs. syntesen, sammenfatningen i et nyt lys. Tolkningen er helhedsopfattelsen, hvor analysen er opsplitningen. Og således kan der blive tale om en vekselvirkning, hvor tolkningen giver enkeltdelene en ny betydning og måske samtidig skaber nye forudsætninger for analysen etc. etc. Tolkningen af musik er en meget vanskelig operation, som vejlederen skal være meget varsom med at lade indgå i en opgavetitel. Medmindre tolkning netop er emnet og der således kan henvises til teoretisk materiale herom. Vurdering En vurdering er en saglig, nuanceret stillingtagen på grundlag af faktuelle iagttagelser i materialet og i forhold til et grundlæggende værdisæt. Det er altså ikke et spørgsmål om at kunne lide eller ikke lide, men derimod en afvejning eller bedømmelse. Det kan f.eks. være at forskellige elementers/parametres virkemåde og konsekvens eller synpunkters holdbarhed ud fra de fakta, som er påvist og i forhold til et eksplicit værdi-grundlag. Man vil reglen gøre klogt i at redegøre for de grundlæggende præmisser eller vurderingens grundlag, således at vurderingen ikke fremstår som enten objektiv uanfægtelig eller som et indiskutabelt personligt statement. Det ses ikke sjældent at en besvarelse afsluttes med en personlig vurdering, som kan være velmotiveret. Men ofte fremstår disse vurderinger helt løsrevet fra opgaven og helt uden fundering i et eksplicit værdigrundlag. Som en smagsdom svævende frit i luften. Vejlederen må være opmærksom på dette og sikre, at eleven kan kende forskel på de forskellige niveauer, så det bliver klart hvilken status, de givne udsagn har. Om bilag Som hovedregel gælder, at de musikstykker, som opgaven beskæftiger sig med, skal foreligge som bilag. Al musik, der gøres til genstand for en detaljeret beskæftigelse (f.eks. formanalyse, harmonisk analyse, instrumentationsanalyse) skal foreligge på fonogram (bånd, cd, cd-rom, usb), film skal foreligge på billedbånd (vhs, dvd, usb) og partitur/node medsendes med taktangivelser ligesom tekster også skal foreligge. Bilaget skal kun indeholde de relevante indspilninger, gerne i den rækkefølge, de præsenteres i besvarelsen. Bilag er som ordet siger noget, der er vedlagt en opgave og derfor ikke skal medtælles i besvarelsens omfang. Bilagenes udformning og anvendelse er en del af formidlingen og bedømmes som sådan. Men detaljerede analyser må altid være en del af selve besvarelsen. Det kan altså ikke nytte at skrive analysen ind i en node, der er bilagt. Der henvises klart til bilagene i opgaven. Standardbilag er f.eks. litteraturliste/hjemmesideadresse, diskografi og andre serviceforanstaltninger, som skal være dækkende og udførlige. Det må forventes at eleverne er fortrolig med opstilling af en litteraturliste fra AT- forløbene, men da de ikke nødvendigvis kender principperne for musiktitler skal følgende foreslås; Eksempel: Indspilninger Halberg, Poul og Larsen, Mona : Magi i luften in Transit. Replay, Swan Lee: Enter. Playground,
5 Bach, Johan Sebastian: Præludium og Fuga i C dur, BWV 846 in The Well-Tempered Clavier I. Glenn Gould, Columbia Masterworks, ML 5060, 1955 Noder Bach, Johan Sebastian: Præludium og Fuga i C dur, BWV 846 in Das Wohltemperierte Klavier, WH, Node- og billedeksempler Hvis der bringes nodeeksempler inde i selve besvarelsen, regnes disse i lighed med billeder ikke med i det samlede omfang. Billeder i en besvarelse kan være forfriskende. De skal dog altid være relevante i forhold til det, opgaven handler om, og der skal angives kilde 5
Rå d og vejledning til SSO og SRP
Rå d og vejledning til SSO og SRP Råd og vejledning til SRP udarbejdet af fagkonsulenten i musik november 2010 I læreplanen for studieretningsprojektet/større skriftlig opgave står der at opgaveformuleringen
Læs mereSkriftlighed i Musik. Musikalsk analyse. Musikprojektet på C-niveau:
Skriftlighed i Musik Musikprojektet på C-niveau: SRO: AT-synopsis: SRP: - skal indeholde en problemformulering - skal indeholde en skriftlig musikalsk analyse af et selvvalgt nummer - skal indeholde noderne
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mereMusik B stx, juni 2010
Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.
Læs mereKursistmanual til Større skriftlig opgave. 2 Hf, 2015-2016
Kursistmanual til Større skriftlig opgave 2 Hf, 2015-2016 Indholdsfortegnelse: I. Generelt om opgaven og forløbet s. 3 II. Hf-bekendtgørelsens bilag 4 - Større skriftlig opgave, juni 2010 s. 7 III. Generelt
Læs mereAT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium
AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...
Læs mereDansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...
Læs mereElevmanual til SRP. Elevmanual til studieretningsprojektet
Elevmanual til SRP Elevmanual til studieretningsprojektet 3g, 2014-2015 Indholdsfortegnelse: I. Studieretningsprojektet - Hvad og hvorfor? s. 3 II. Opgaveprocessen s. 3 III. Opgaver i fremmedsprog s. 5
Læs mereProgressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks
Progressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks Fag Naturvidenskabelig faggruppe Kultur-og samfundsfaggruppen Placering Overordnet målsætning Delmål Afsluttende evalueringsopgave udarbejdes
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereLynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling.
Stine Heger, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig
Læs mereProgressionsplan for skriftlighed
Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,
Læs mereChristianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING
Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger
Læs mereStore skriftlige opgaver
Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse
Læs mereMarselisborg Gymnasium - Progressionsplan for de større skriftlige opgaver
Marselisborg Gymnasium - Progressionsplan for de større skriftlige opgaver Progressionsplanen er udarbejdet som et arbejdsdokument, der skal give eleverne en kontinuitet og progression mellem de større
Læs mereBelæring vedr. studieretningsprojektet i 3.g (SRP)
Belæring vedr. studieretningsprojektet i 3.g (SRP) Forberedelsesfasen Husk de gode råd: - Hvad kan du gøre i forberedelsesfasen? - Hvilke krav stilles til besvarelsen? - Hvordan tilrettelægger du udarbejdelsen?
Læs mereBilag til AT-håndbog 2010/2011
Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på
Læs mereElevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006
NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel vejledning til den større
Læs mereInspiration og gode råd vedrørende skrivning af studieretningsprojekt i kemi
Inspiration og gode råd vedrørende skrivning af studieretningsprojekt i kemi Indhold Indledning... 2 Opgaveformuleringen... 2 Opgaveformulering og typeord... 4 Vejledningsfasen... 4 Omfang af opgavebesvarelsen
Læs mereAT på Aalborg Katedralskole 2013-14
AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne
Læs merea) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik,
Musik C 1. Fagets rolle Musikfagets rolle er at skabe sammenhæng mellem musikalsk praksis og teoretisk forståelse, musikalsk fortid og nutid, lokale og globale udtryksformer, samt musikalsk stil og originalitet.
Læs mereProjektskrivning - tips og tricks til projektskrivning
Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Program Generelt om projektskrivning Struktur på opgaven Lidt om kapitlerne i opgaven Skrivetips GENERELT OM PROJEKTSKRIVNING Generelt om projektskrivning
Læs mereDansk-historie-opgave 1.g
Dansk-historie-opgave 1.g Vejledning CG 2012 Opgaven i historie eller dansk skal træne dig i at udarbejde en faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression. I 2.g skal du
Læs mereStudieretningsprojektet i 3.g 2007
Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Det følgende er en generel vejledning. De enkelte studieretnings særlige krav og forhold forklares af faglærerne. STATUS I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt.
Læs mereKort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog
Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange
Læs mereStudieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet
Studieplan 2013/14 HH3I IBC Handelsgymnasiet Indholdsfortegnelse Indledning 3 Undervisningsforløb 4 5. og 6 semester. Studieretningsforløb 4 5. og 6. semester illustreret på en tidslinje 5 Studieturen
Læs mereTil 2hf ang. den større skriftlig opgave
Til 2hf ang. den større skriftlig opgave Nakskov Gymnasium og HF september 2012 Den større skriftlige opgave skal skrives i perioden: torsdag d. 13. december kl. 14. til torsdag d. 20. december kl. 14.
Læs mereStore skriftlige opgaver på HF
Store skriftlige opgaver på HF Større skriftlig opgave (SSO) mellem 1. december og 15. marts i 2.hf Eksamensprojekt indenfor de sidste 6 uger af undervisningen i 2. hf, typisk uge 17 ( prøveeksamen i 1.hf
Læs mereSamfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold
Samfundsfag A 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der nationalt,
Læs mereTil 2hf ang. den større skriftlig opgave
Til 2hf ang. den større skriftlig opgave Nakskov Gymnasium og HF september 2015 Den større skriftlige opgave skal skrives i perioden: tirsdag d. 15. december kl. 10. til tirsdag d. 22. december kl. 10.
Læs mereSådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven
Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Fra STX bekendtgørelsen Ens for læreplanen til dansk og historie: 3.2. Arbejdsformer [ ] Der udarbejdes i 1.g eller 2.g en opgave i dansk
Læs mereStudieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2015/2016 SRP
Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2015/2016 SRP Indholdsfortegnelse 1. Formål og fag... 2 2. Praktisk information... 3 2.1 Opgavens opbygning... 3 2.2 Bedømmelsen... 3 2.3 Litteratursøgning...
Læs mereDet handler bl.a. om:
Når du arbejder med Læseraketten og Hele Verden i skole-projektet får du og dine elever en oplagt mulighed for at opfylde flere af formålene i folkeskoleloven landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002.
Læs mereStudieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2016/2017 SRP
Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2016/2017 SRP Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL OG FAG... 2 2. PRAKTISK INFORMATION... 3 2.1 OPGAVENS OPBYGNING... 3 2.2 BEDØMMELSEN... 3 2.3 LITTERATURSØGNING...
Læs mereForslag til opgavestruktur, typografi og layout
Forslag til opgavestruktur, typografi og layout Af Maj Wedderkopp, december 2009 Opgavestrukturen er opgavens skelet, der allerede i indholdsfortegnelsen giver et overblik over opgaveelementerne. Sammen
Læs mereHvad er skriftlig samfundsfag. Redegør
Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...
Læs mereDansk/historie-opgaven
Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4
Læs mereOversigt Særlige forløb og skriftlige opga aver på Vesthimmerlands Gymnasium og HF - 2012/2013
Over sigt Særlige forløb og skriftlige opgaver på Vesthimmerlands Gymnasium og HF - 2012/2013 Oversigt over særlige forløb og skriftlige opgaver mv. på Vesthimmerlands Gymnasium og HF 2012/13 STX AT forløb
Læs mereUndervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)
Læs mereB-prøven - En lærerhåndbog
B-prøven - En lærerhåndbog I mundtlig fremstilling i dansk i 9. klasse kan prøven afvikles som A- eller B- prøve. I 10. klasse er B-prøven den eneste. Valg af prøveform I begyndelsen af 9. klasse skal
Læs mereDGS 10 TRIN TIL ET BEDRE SRP
DGS TRIN TIL ET BEDRE SRP DGS s trin til en bedre SRP Indholdsfortegnelse side Formål & mål De indgående fag side side Vejledning side 6 Opgaveformulering Bedømmelsen side side 7 8 SRP i fremmedsprog side
Læs mereMål med faget: At gøre jer klar til eksamen, der er en mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt
Agenda for i dag: Krav til projekt. Problemformulering hvad er du nysgerrig på - Vennix? Brug af vejleder studiegruppe. Koncept for rapportskrivning gennemgang af rapportskabelon krav og kildekritik. Mål
Læs mereFormativt evalueringsskema
Formativt evalueringsskema I skemaet nedenfor markerer du i forbindelse med hver samtale de faglige mål, som du mener at have styr på. Inden evalueringssamtalen med din lærer, vil han/hun tilsvarende sætte
Læs mereEleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv.
Mediefag C 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kulturel og kommunikativ sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang
Læs mereHistorie i SRP. Hvordan får man fagligheden med?
Historie i SRP Hvordan får man fagligheden med? Det skal I kunne I bekendtgørelsen for SRP står: Formålet med studieretningsprojektet er, at eleverne arbejder selvstændigt med at fordybe sig i og formidle
Læs mereStudieretningsprojekt 3.g, Ordrup Gymnasium.
Studieretningsprojekt 3.g, Ordrup Gymnasium. I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt. I samråd med en faglærer vælges en faglig problemstilling inden for et selvvalgt område, der knytter sig til
Læs mereSRO på MG, åpril-måj 2014
SRO på MG, åpril-måj 2014 Kære 2.g er Du skal i maj 2014 påbegynde arbejdet med din studieretnings-opgave, den såkaldte SRO. Her kommer lidt information om opgaven og opgaveperioden. Dine studieforberedende
Læs mereUDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER
UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER INFORMATION NYHEDS- ARTIKLEN behandler sagen objektivt ud fra den vinkel, som journalisten beslutter består af referat og citater fra kilder følger nyhedstrekanten
Læs mereAT-eksamen foråret 2016 på Nakskov Gymnasium og HF
AT-eksamen foråret 2016 på Nakskov Gymnasium og HF Januar-februar Valg af sag, problemformulering og bærende fag. Mandag d. 25. januar, kl. 12.00-12.45, i auditoriet. AT ressourcerummet åbnes. Hver elev
Læs mereProgressionsplan for de større skriftlige opgaver:
Progressionsplan for de større skriftlige opgaver: NV DA- HIST SRO SRP De fælles mål for alle opgaver er, at du kan vise: Genrebevidsthed Kombination af to forskellige fag Sproglig korrekthed Disposition
Læs mereInformation om Da/Hi-opgaven DHO
Information om Da/Hi-opgaven DHO Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Dansk-Historieopgaven (DHO) 2 1.1 Formålet med DHO 2 1.2 Tidsplan og omfang 3 Opgavens indhold 3 2.1 Titelforsiden 3 2.2 Indholdsfortegnelsen
Læs mereAARHUS UNIVERSITET AKADEMISK SKRIVECENTER - EMDRUP FORÅR 2013 LYNKURSUS I ANALYSE HELLE HVASS, CAND. MAG TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG.ART.
FORÅR 2013 LYNKURSUS I ANALYSE HELLE HVASS, CAND. MAG TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG.ART lyn kursus OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende
Læs mereSTUDIERETNINGSPROJEKTET ÅSG 2015
STUDIERETNINGSPROJEKTET ÅSG 2015 HVAD ER ET STUDIERETNINGSPROJEKT? En skriftlig opgave i typisk to fag Du skal tage udgangspunkt i et studieretningsfag på A-niveau, og det skal du kombinere med et andet
Læs mereOm den skriftlige prøve i teoretisk pædagogikum, 2012
Om den skriftlige prøve i teoretisk pædagogikum, 2012 I studieordningen står følgende om prøven: III. Den afsluttende opgave Prøven i teoretisk pædagogik skal dokumentere, at kandidaten opfylder de mål,
Læs mereUge Skema Overskrift Indhold Målet 33 Man: Introplan Tirs: Introplan Ons: Introplan Tors: Skema Fre: Surprice 34 Man: 2 lektioner Tirs: Ons:
Årsplan for faget: Dansk 10. X og 10. Y Skoleåret 2013/14 Lærer: Jane Agerbo + Katrine Lyhne Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur
Læs mereOrdbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2
Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk
Læs mereBelæring vedr. større skriftlig opgave i 2.hf (SSO)
Belæring vedr. større skriftlig opgave i 2.hf (SSO) Forberedelsesfasen Husk de gode råd: - Hvad kan du gøre i forberedelsesfasen? - Hvilke krav stilles til besvarelsen? - Hvordan tilrettelægger du udarbejdelsen?
Læs mereVedr. folkeskolens afgangsprøve i mundtlig dansk
Vedr. folkeskolens afgangsprøve i mundtlig dansk Til forældre til elever der skal op i Prøveform B - også kaldet synopseprøven. Her er lidt information om prøven, opgivelser og forberedelser. Der findes
Læs mereMediefag B. 1. Fagets rolle
Mediefag B 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kommunikativ og kulturel sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang
Læs mereFormålet med undervisning fra mediateket er at styrke elevernes informationskompetence, således de bliver i stand til:
Informationssøgning Mediateket ved Herningsholm Erhvervsskole er et fagbibliotek for skolens elever og undervisere. Her fungerer mediateket ikke blot som bogdepot, men er et levende sted, som er med til
Læs mereRasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling
Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent
Læs mereEvalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.
. bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde
Læs mereGrundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger
Målene for det uddannelsesspecifikke fag er delt op på følgende måde: Vidensmål: Eleven skal have grundlæggende viden på følgende udvalgte områder Færdighedsmål: Eleven skal have færdigheder i at anvende
Læs mereForslag til undervisningsplan for MGK
Forslag til undervisningsplan for MGK Klassisk linje Udarbejdet af Bodil Ørum og Hans Mydtskov. Indhold Indledning 1 Instrumental fagblok Hovedinstrument 4 Klaver 5 Teoretisk fagblok Hørelære/teori 6 Musikkundskab
Læs mereEksamensprojektet på HF
Eksamensprojektet på HF - Erfaringer fra sommereksamen 2007 Oplæg på teo.pæd. 23 & 30/11-2007 v/uddannelsesleder Henrik Nevers Næstved Gymnasium & HF Næstved Gymnasium & HF 1025 elever & kursister 115
Læs mereOpgaveskrivning på Fjerritslev Gymnasium. β-version 2.1
Opgaveskrivning på Fjerritslev Gymnasium β-version 2.1 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Formalia... 3 Forside... 3 Omfang... 3 Sidenummerering... 3 Sprog... 3 Computerindstillinger... 3 Opgavens Indhold...
Læs mereBedømmelseskriterier Dansk
Bedømmelseskriterier Dansk Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DANSK NIVEAU E... 2 DANSK NIVEAU D... 5 DANSK NIVEAU C... 9 Gældende for
Læs mereprøven i almen studieforberedelse
2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som
Læs mereDe flerfaglige forløb på vej mod SRP (Elev-version)
A A L B O R G K A T E D R A L S K O L E De flerfaglige forløb på vej mod SRP (Elev-version) Introduktion til flerfaglige forløb Verden er ikke skarpt opdelt i fag og ifølge læreplanen skal fagene i gymnasiet
Læs mereStudieretningsopgave (SRO) i 2g Elevmanual til studieretningsopgaven
Elevmanual til studieretningsopgaven 2g, 2014 Indholdsfortegnelse: I. Studieretningsopgaven - Hvad og hvorfor? s. 3 II. Opgaveprocessen s. 3 III. Oversigt over fag til studieretningsopgaven s. 4 IV. Studieretningsopgavens
Læs mereProgressionsplan for skriftligheden på ÅSG
Progressionsplan for skriftligheden på ÅSG Siden sommeren 2010 har alle 1. g'ere afviklet en del af deres elevtid på skolen. Fra 2011 gælder det også 2. g'erne, og fra skoleåret 2012-2013 har alle skolens
Læs mereStudieretningsprojekt 2013/2014. Elevvejledning
Navn: Klasse: Studieretningsprojekt 2013/2014 Elevvejledning Hjørring Gymnasium & HF-kursus 1 Rammer og procedurer for studieretningsprojektet i 3.g Studieretningsprojektet i 3.g er en individuel opgave,
Læs mereESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL
ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereVærkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010
Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereSRO 2017 SRO 2G
SRO 2G 2017 1 Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) Studieretningsopgaven i 2.g er en individuel skriftlig opgave i to af de fag, der udgør studieretningen. Til udarbejdelse af opgaven er der afsat 15 elevtimer.
Læs mereDansk historieopgaven
Dansk historieopgaven FORMÅL: At kunne skrive en stor opgave er en vigtig del af din uddannelse, både på gymnasiet og i de uddannelser, der kommer bagefter. Derfor skal du kende de regler, der er for at
Læs merePrøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015
Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015 Naturfagsprøve Der afholdes prøve på niveau C. Adgang til prøve For at kunne indstille eleven til prøve
Læs mereALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?
ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING At terpe eller at forstå? For mange har ordet grammatik en kedelig klang. Nogle vil endda gå så vidt som til at mene, at grammatik er et af de kedeligste og unyttigste fag
Læs mereWorkshop ved SRP-kursus den 2. oktober 2012 i Århus
Workshop ved SRP-kursus den 2. oktober 2012 i Århus I skal i grupper på ca. 4 personer lave en opgaveformulering ud fra nedenstående materiale. Brug eventuelt den vedlagte skabelon over opgaveformuleringer
Læs mereLedetråde til synopsis Af Geert A. Nielsen og Karen Schmedes
Kulturforståelse Forlaget Columbus og forfatterne 2009 Ledetråde til synopsis Af Geert A. Nielsen og Karen Schmedes Når du skal i gang med en selvstændig undersøgelse i kulturforståelse arbejde med en
Læs mereElevvejledning STX Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave
Vejledning, STX 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning STX Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Dansk- og/eller historieopgaven s.1 3. Studieretningsprojektet
Læs mereBeskrivelse af prøven efter modul 9
Indstilling til prøven: For at den studerende kan gå til prøve i modul 9, skal følgende være opfyldt: 80 % tilstedeværelse i praksisfagene; psykomotorisk gruppeundervisning i bevægelse, modul om ældre,
Læs mereVejledning i AT-synopsis
Vejledning i AT-synopsis Kalundborg Gymnasium & HF Indholdsfortegnelse 1. Hvad er en AT-synopsis?... 3 2. Synopsen skal indeholde:... 3 Valg af emne/sag...... 4 4 Problemformulering...... 4 5. Oversigt
Læs mereVejledning til studieretningsprojektet SRP 2016
Vejledning til studieretningsprojektet SRP 2016 Hvad er SRP? Studieretningsprojektet er en skriftlig eksamensopgave af et omfang på 15 20 sider og med 10 skrivedage. Her skal du selvstændigt og dybdegående
Læs mereKommentarer til matematik B-projektet 2015
Kommentarer til matematik B-projektet 2015 Mandag d. 13/4 udleveres årets eksamensprojekt i matematik B. Dette brev er tænkt som en hjælp til vejledningsprocessen for de lærere, der har elever, som laver
Læs mereStudieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014
Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende
Læs mereProgressionsplan for Flerfaglige Forløb på SG
Progressionsplan for Flerfaglige Forløb på SG Det er teamets opgave at sikre, at klassen møder både naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og humanistiske fag i de flerfaglige forløb. Det er dog ikke
Læs mereIntroduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse
Introduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse Agenda: Procedure for mundtlig eksamen med mundtlig fremlæggelse af projekt De kritiske spørgsmål Mundtlig eksamen i praksis mundtlig
Læs mereworksho opgave p WORKSHOP I ANALYSE VI TILBYDER STINE HEGER, CAND.MAG. Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende.
CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER - EMDRUP EFTERÅR 2015 WORKSHOP I ANALYSE STINE HEGER, CAND.MAG. worksho opgave p CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER - EMDRUP VI TILBYDER
Læs mereworksho opgave p WORKSHOP I ANALYSE STINE HEGER, CAND.MAG. AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER - EMDRUP
CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER - EMDRUP EFTERÅR 2016 WORKSHOP I ANALYSE STINE HEGER, CAND.MAG. worksho opgave p CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER - EMDRUP VI TILBYDER
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE Ekstern teoretisk prøve Bachelorprojekt Titel: Ekstern teoretisk prøve Fag: Sygepleje Opgavetype: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består af et
Læs mereFaglig udvikling i praksis Studieretningsprojektet
Faglig udvikling i praksis Studieretningsprojektet FIP1819-68b d. 6. februar på Aarhus Akademi FIP 1819-68a d. 7. februar på Ørestad Gymnasium Faglig udvikling i praksis i studieretningsprojektet, 2019
Læs mereIndividuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00
Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00 I marts skal du: Overveje valg af en de fremlagte problemformuleringsvalgmuligheder du finder (mest)interessant
Læs mereKalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis
Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er
Læs mereguide til store skriftlige opgaver
gyldendal Mette Kirk Mailand guide til store skriftlige opgaver SRP, SRO og DHO Guide til store skriftlige opgaver SRP, SRO og DHO af Mette Kirk Mailand 1. udgave, 1. oplag 2012 2012 Gyldendal A/S, København
Læs mereKlager og anker skal være skriftlige og begrundede og sendes som anbefalet post, afleveres personligt eller mailes og stiles til:
Klage- og ankeregler Regelgrundlaget for klager og anker over diverse prøveformer, er fastsat i Undervisningsministeriets eksamensbekendtgørelse nr. 1016 af 24/08/2010 om prøver og eksamen i erhvervsrettede
Læs mereProfessionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder
Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSF13 foråret 2016 Revideret 5/2 2016 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag
Læs mereMETODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?
METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er
Læs mere