LANDSBYFORNYELSE FORANKRET LOKALT INSPIRATION TIL BYFORNYELSE I LANDSBYER I SAMARBEJDE MED BORGERNE

Transkript

1 LANDSBYFORNYELSE FORANKRET LOKALT INSPIRATION TIL BYFORNYELSE I LANDSBYER I SAMARBEJDE MED BORGERNE 1

2 Indholdsfortegnelse Landsbyfornyelse forankret lokalt side 3 Baggrund side 4 Landsbyer i Vejle, 4 Forudsætninger, 4 Processen, 4 Vejle modellen, 5 De praktiske erfaringer, 5 ABCD metoden, 5 Manual for landsbyfornyelse side 7 praktisk anvendelse af ABCD metoden som led i byfornyelsen i landsbyer Trin for trin 1. Opstart af projektet i kommunen, 8 2. Kontakt til lokal samarbejdspartner, 8 3. Fysisk kortlægning af landsbyen, 9 4. Landsbyens ressourcer og temaer kortlægges, Landsbymødet alle inviteres, Udkast til landsbyprogram, Borgerhøring i lokalområdet, Faglig høring i kommunen, Styregruppen behandler programmet, Ændringer indarbejdes i landsbyprogrammet, Politisk godkendelse og GO, 15 Landsbyfornyelse forankret lokalt TRIN FOR TRIN MANUAL FOR UDVIKLING AF PROGRAM FOR BYFORNYELSE I LANDSBYER Udgivet af Socialministeriet 2010 Udarbejdet af Vejle Kommune Støttet af byfornyelsens forsøgsmidler Fotos: Vejle Kommune ISBN

3 LANDSBYFORNYELSE FORANKRET LOKALT INSPIRATION TIL BYFORNYELSE I LANDSBYER I SAMARBEJDE MED BORGERNE Indledning Kommuner og interesseorganisationer landet over arbejder på at skabe stærke landsbyer sammen med borgerne. Men borgerinddragelse er en svær øvelse. Mange praktikere efterspørger derfor virkningsfulde metoder til involvering. Vejle modellen er et bud på, hvordan man i praksis anvender den ressourcebaserede metode ABCD (Asset Based Community Development) sammen med den anerkendende tilgang ved byfornyelse. De amerikansk inspirerede metoder er i Vejle modellen tilpasset forholdene i en dansk landsby og er yderligere suppleret med en dansk tilgang, hvor det offentlige har en væsentlig større rolle som igangsætter og er ansvarlig for selv at bidrage med en anerkendende og ressourcebaseret tilgang. Landsbyfornyelse forankret lokalt viser altså en praktisk anvendelse af ABCD metoden, tilpasset danske forhold, som led i byfornyelsen i landsbyer. Den rummer Vejle Kommunes gode erfaringer med netop ABCD metoden. Manualen er tænkt som inspiration til andre kommuners arbejde med landsbyer og kan anvendes i sin helhed eller delvist. Den supplerer de erfaringer, der er gjort med at støtte landsbyerne andre steder i Danmark, og tilbyder samtidig sin egen vinkel. Manualen er udarbejdet på grundlag af et konkret projekt med byfornyelse i tre landsbyer, men den rummer erfaringer fra en række ABCD projekter i Vejle Kommune i perioden Flere af disse projekter har opnået støtte fra Socialministeriets pulje til forsøg og udvikling med byfornyelse. Målgruppen er ansatte og frivillige, der arbejder med landsbyer, landdistrikter og i det åbne land. Manualen er inddelt i to hovedafsnit. Det første hovedafsnit beskriver baggrunden for ABCD projektet, og den kontekst det befinder sig i. Det andet hovedafsnit er en trin for trin manual, som kan bruges af alle, der ønsker at afprøve ABCD metoden. Forfatterne har ledsaget hvert trin med kommentarer, der sammenbinder de praktiske beskrivelser og overvejelserne om den ressourcebaserede tilgang. 3

4 BAGGRUND Landsbyerne i Vejle Vejle Kommune har 26 landsbyer med over 200 indbyggere og cirka 30 mindre landsbyer. De ligger som opland til fem større byer Vejle, Børkop, Egtved, Give og Jelling. Forud for forsøgsprojektet Landsbykerner i centrum er 10 landsbyer valgt af Vejle Kommune til at få et landsbyprogram. De 10 landsbyer er valgt ud fra en ressource basseret tilgang med følgende kriterier: Er der en skole? Er der udlagt arealer til bolig og erhverv? Er der et lokalt netværk? Befolkningstal. Befolkningsvækst/tilbagegang. Der blev derefter udpeget tre landsbyer til forsøget Landsbykerner i centrum med henblik på at tilpasse metoder og erfaringer med ABCDmetoden. Forudsætninger Kommunen arbejder i høj grad med eksisterende netværk frem for at opbygge nye. Traditionen for selvorganisering lever stadig i bedste velgående, og lokalsamfundene omkring Vejle rummer mange ressourcer. De er fortsat beriget med en række velfungerende lokalt forankrede netværk trods det, at flere og flere funktioner flytter ud af lokalsamfundene, og det aldrig har været lettere at have sine sociale netværk i Århus, Odense eller på internettet. Projektet skulle bygge på ABCD metoden og den anerkendende tilgang (AI). Med dette udgangspunkt satte Udviklingssekretariatet sig for at tilpasse ABCD metoden til byfornyelse i landdistrikter. Processen frem mod landsbyprogrammet I projektet medvirker kommunen til at sætte de lokale ressourcer i spil, da det er disse, der skal skabe den lokale udvikling. Grundideen er, at aktiviteter, der er drevet og forankret lokalt, ender med at få større gennemslagskraft og levetid end projekter, der sættes i gang af kommunen. Det er derfor et succeskriterium, at borgerne er involveret fra ide til udførsel for at skabe både det nødvendige ansvar og begejstring der kan sikre en lokal medvirken og forankring. Midlet til at samle alle input blev et landsbyprogram. Oprindeligt blev det kaldt en landsbyplan, men karakteren af den første landsbyplan gjorde, at alle parter var enige om, at det var mere korrekt at kalde den et program end en egentlig plan. Udfordringen for processen frem mod et endeligt landsbyprogram, der var lokalt forankret og fagligt stærkt, var at skabe det rigtige miks af kommunal styring, faglig grundighed og involvering af borgerne. Løsningen blev at gennemføre et forarbejde, hvor de fysiske ressourcer i landsbyen bliver kortlagt. Dernæst blev udvalgte borgere inddraget i en kortlægning af byens øvrige ressourcer. Alle byens borgere skaber og prioriterer derefter ideer i en proces, hvis rammer er styret af kommunen. For at give ideerne kraft bliver de omsat til et program af professionelle arkitekter, hvor ideer bliver til konkrete skitser og får detaljer. Herefter gøres programmet færdigt i dialog mellem kommune og borgere, indtil man er enig om programmets indhold. Processen er beskrevet i detaljer i manualen i hovedafsnit to. 4

5 ABCD metoden ABCD metoden lægger vægt på at synliggøre styrker og succeser i lokalområdet som afsæt for udvikling snarere end problemer og mangler. Metoden sætter særligt fokus på de ressourcer, der ligger indbygget i de sociale relationer. Det er i samspillet mellem ressourcerne i lokalområdet og de ressourcer, der tilføres udefra, at mulighederne for at skabe et blivende løft i området ligger. Det handler i først omgang om at få identificeret ressourcerne, dernæst at få koblet de relevante ressourcer sammen for til sidst at aktivere dem. Et vigtigt værktøj i ABCD sammenhæng er den anerkendende tilgang (Appreciative Inguiry eller AI). Den anerkendende tilgang har til formål at styrke de involveredes selvværd og dermed give den enkelte de bedst mulige forudsætninger for at udfolde de ressourcer, som vedkommende har. Fordelen ved at anvende ABCDmetoden er, at der er fokus på de positive historier. Historierne er med til at danne billeder, som påvirker den måde vi tænker og handler på. Idéen med metoden er at tage det bedste fra fortiden med ind i fremtiden. Andre metoder har en tendens til at tænke problemorienteret, og det kan være med til at forstærke de negative historier om et område og dermed gøre det sværere at skabe udvikling i området. Læs mere om ABCD (Asset Basede Community Development) på edu/abcd/ Vejle modellen en kombination af ABCD, anerkendende tilgang og øget vægt på det offentlige rolle I de seneste år har landsbyer og landdistrikter i Danmark været under pres fra udvandring til større byer og under pres fra tab af funktioner til de større byer. For at modvirke disse tendenser og skabe grundlag for øget bosætning i landsbyer og på landet, kan de lokale netværk styrkes bl.a. med henblik på at fastholde og udvikle lokal identitet. Hvis man ignorere områdets ressourcer og sætter fokus på akutte indsatser mod lukninger af eksempelvis posthuse, butikker eller problemer med transport, risikeres det langsigtet udviklingsperspektiv at svinde. 5

6 En udefra kommende indsats kan modsat hensigten bidrage til udvikling af en negativ udviklingsspiral ved: at fokusere på problemet, at hente assistance udefra, at overse de lokale ressourcer og vænner dem til at være inaktive, at medvirke til at lokale ressourcer mister deres betydning. Vejle Kommune har i dette projekt fokuseret på områdets ressourcer og drømme. På baggrund af den læring kommunen har fra Byen i balance projektet på Nørremarken i Vejle, lader kommunen så at sige lokalområdet se sig selv og sine aktiver. De lader beboerne, institutionerne, virksomhederne og foreningerne opdage ressourcerne hos sig selv, og at de har stærke fælles drømme. I forhold til den amerikanske ABCD model tillægger Vejle modellen det offentlige en langt større rolle. Det offentlige skal selv optræde anerkendende, have fokus på ressourcerne og i det hele taget fungere som skatkammer for borgerne frem for at fremstå som en svært tilgængelig borg, man skal trænge ind i for at få hjælp. Kommunens administration og forvaltninger bliver inddraget tæt i forløbet for at sikre, at landsbyprogrammerne er forankret fagligt og er i tråd med de kommunale prioriteringer. Det sker i erkendelse af, at udvalgene og forvaltningernes prioriteringer af indsatsen er afgørende for gennemførslen. Drømmene engagerer og mobiliserer, og de viser målet. Opdagelsen af ressourcerne i lokalsamfundet udpeger mulighederne for selv at handle. Hvor er vi i dag? Hvad er drømme/ målet? Hvordan kan vi komme derhen ved at bruge de ressourcer, vi har? Den ressourcebaserede tilgang til byudvikling er et af de teoretiske udgangspunkter for Vejle Kommunes indsats. Det bliver kombineret med den anerkendende tilgang og metoder og erfaringer fra Imagine Chicago projekterne. På den måde har kommunen valgt veldokumenterede udviklingsværktøjer og kombineret dem med praktiske erfaringer tilsat et dansk/europæisk fingeraftryk. 6

7 MANUAL FOR LANDSBYFORNYELSE Erfaringerne bag manualen er indhentet over en periode på ¾ år i projektet Landsbykerne i centrum, som er et byfornyelsesprojektet i tre landsbyer i Vejle Kommune med støtte fra byfornyelseslovens forsøgs- og udvikingsmidler. Landsbykerner i centrum startede i foråret 2009, og har fra starten fokuseret på landsbyernes ressourcer og succeshistorier og ikke, fokuseret på problemer og vanskeligheder. Inspirationen til projektet kommer fra USA. Professor John McKnight fra Northwestern University i Chicago, og Præsidenten for Imagine Chicago Bliss Browne har været kilder til vores inspiration. De har begge gæstet Vejle flere gange de sidste par år. Projekt Landsbykerner i centrum bygger også på de praktiske erfaringer med byfornyelse i boligområdet Nørremarken, som har anvendt de samme metoder i en bymæssig sammenhæng i et boligområde med cirka 6000 beboere. Disse erfaringer er omsat til en mindre skala og tilpasses landsbyer, hvor der er gode erfaringer med at gøre det selv. Endelig inddrager projektet de erfaringer, vi har gjort os med uddannelse af udviklingsagenter både på Nørremarken og i kommunens landsbyer. Læs mere om erfaringerne her: Rapport om ABCD for landsbyer Rapport om ABCD i praksis 7

8 TRIN FOR TRIN 1. Opstart af projektet i kommunen Der nedsættes en kommunal styregruppe, som varetager den overordnede styring af projektet, herunder vurderer om programmerne lever op til de valgte kriterier og indstille dem til politisk godkendelse. Projektet bemandes med en daglig projektleder, en proceskonsulent til at styre borgermøderne og et arkitektteam. Projektleder forestår kontakten mellem parterne og sikrer fremdrift i projektet. Forventet lønnet arbejdstid for alle ovennævnte i et landsbyprogram er 250 timer. Styregruppen er garant for et program, hvor borgernes ideer og kommunens overordnede mål fører i samme retning i processen. Det er i denne fase, at principperne for projektet skal fastlægges. Styregruppen drøfter hvad ABCD metoden betyder i det konkrete projekt. Hvad er ressourcer, hvad er et lokalsamfund, hvad vil det sige at arbejde anerkendende, hvad er borgernes rolle? Proceskonsulent og arkitektteam udvælges på grundlag af denne drøftelse. De bør have erfaring inden for ABCD metoden, med at arbejde ressourcebaseret og anerkendende og have forståelse for, hvordan man skabet et frugtbart samspil mellem lokalsamfund og kommune 2. Kontakt til lokal samarbejdspartner Projektlederen kontakter en lokal samarbejdspartner, der kan fungerer som bindeled mellem kommune og landsby. Den lokale samarbejdspartner kan være lokalrådet, men det kan også være andre aktive lokale personer. Kommunen og den lokale samarbejdspartner afklarer de gensidige forventninger og aftaler spilleregler for processen (kommunens rolle, den lokale samarbejdspartners rolle, formål og mål). Den lokale samarbejdspartners første opgave er at udpege en lokalguide som kan bistå med den fysiske kortlægning af landsbyen, og at finde personer til et arbejdsgruppemøde (se punkt 3). ABCD tankegangen handler om at styrke de lokale kræfter. Derfor kan man med fordel overlade en del af arbejdet til lokale. Det er en klar styrke i projektet, at man lokalt finder deltagerne. Kommunen skal dog stille krav om, at deltagerne repræsenterer forskellige dele af landsbyen bredt, så vidt det er muligt: Ældre, unge, børnefamilier, erhvervsdrivende, foreningsliv, tilflytter og barnefødt. Det er vigtigere at få de rigtige kræfter med end at holde gruppens størrelse nede. Er menighedsrådet en vigtig lokal aktør, bør de inviteres, selvom lokalrådet måske ikke arbejder sammen med dem til dagligt. Hvordan finder man de rigtige lokale samarbejdsparter? En måde er at ringe rundt til foreningsformænd og kendte lokale kræfter for at danne sig et indtryk af, hvem der vil være oplagte partnere. Men alle gode muligheder bør afprøves, hvis førstevalget ikke ønsker at være med. Dem som melder sig, er de rigtige personer. Det er nemlig dem, der brænder for opgaven og som kan overkomme det mest utrolige. Det er en af grundideerne i ABCD metoden. Hvis kommunen på dette stadie, ikke kan få lokal assistance bør projektet stoppes. Manglende opbakning er tegn på, at projektet ikke rammer et lokalt behov. Man kan også forsøge at afdække, hvad man brænder for lokalt og til passe projektet, så det omfatter det lokalsamfundet efterspørger. 8

9 3. Fysisk kortlægning af landsbyen Kortlægningen skal afdække og formidle de vigtigste elementer i landsbyen. Hvor færdes man? Hvor mødes man? Hvor ligger de vigtige bygninger, trafikmønster, hvad giver identitet, hvad er pænt? I kortlægningen anvender man kort og henter baggrundsstof om landsbyen. Selve kortlægningen af landsbyens fysiske kvaliteter foretages af en ekstern person og en kommunal medarbejder, begge med kendskab til arkitektur og byplanlægning. Kortlægningen sker på en 2 timers rundtur med den lokale guide. Byen fotograferes. Der udarbejdes nu en registrering af landsbyen i følgende afsnit Identitet sted, Erhverv og beboelse, Grønt, Trafik, Pænt og grimt *) med brug af billeder, kort og tekst, i alt 6-8 sider. Registreringen kan ikke erstatte den registrering, der ligger forud for udarbejdelse af fx en lokalplan. Den skal give overblik og give borgerne indsigt i, hvad en udefrakommende ekspert vurderer, er interessant i landsbyen. Man kan bruge uendeligt mange kræfter på kortlægningen, før den er grundig nok. I Vejle modellen stikker kortlægningen kun et enkelt spadestik. Den skal tjene til at oplyse borgerne, og kommunen selv, om de vigtigste fysiske og sociale punkter i landsbyen. Dem man bør inddrage i overvejelserne, når man planlægger aktiviteter i den konkrete landsby. Kortlægningen bidrager også til at formidle, hvordan landsbyen ser ud, når folk udefra med arkitektfaglig baggrund ser den. Kortlægningen er et afsæt til at drøfte, hvad der giver udvikling. På dette tidspunkt i forløbet lægger man ikke så meget vægt på begrænsninger. Selvom en idé i første omgang ser umulig ud, skal den have lov til at leve i denne fase, mens man undersøger hvad der ligger bag den, og hvordan den kan blive til virkelighed. *) pænt og grimt er følsomme begreber. Udpegning bør ske på grundlag af arkitektfaglig vurdering. Registreringen gør det muligt lokalt at drøfte, hvad man mener er pænt og grimt. 9

10 4. Landsbyens ressourcer og temaer kortlægges Landsbyens ressourcer og aktuelle temaer kortlægges på et arbejdsgruppemøde (jf. punkt 2). Afholdelse af mødet tager ca. 2½ time. Opgave 1. Afdække steder og temaer der er vigtige for lokalområdet. 2. Afdækker det vi kan bygge på: Vores succeshistorier og de lokale ressourcer personer inviteres til arbejdsgruppemøde hvor der sker ressourcekortlægning og idéhøst af aktuelle temaer og projekter i lokalområdet. Mødet foregår lokalt på et sted og tidspunkt som lokalpartneren har anbefalet. Gruppen skal tilsammen udgøre et bredt udsnit af lokalbefolkning mht. ældre, unge, børnefamilier, erhvervsdrivende, foreningsliv, tilflytter og barnefødt. De præsenteres for formålet med landsbyprogrammet, tidsplanen og for kortlægningen af landsbyen. Dernæst arbejder de i grupper på 3-4 personer, med hvilken udvikling de mener er vigtigst for landsbyen. Grupperne rapporterer tilbage fra fremtiden. Der er nu 2015 (2-5 år fremme i tiden) og jeg står midt i det nye forsamlingshus/vejkryds/legeplads. Går vi ned ad gaden kan vi se at alle i hovedgaden har fået ens vinduer, en gave fra Y-fonden som totalt forandrede hovedgaden. Ideerne fastholdes og tematiseres af projektlederen. De danner grundlag for forståelse af landsbyen. Der gennemføres to øvelser med deltagerne. Øvelse 1: De fortæller hinanden en god historie, to og to, fem minutter i alt. Historien skal handle om engang de var med i noget, der gjorde en forskel for andre/noget de er stolte af. Det første minut bruges til at tænke på en historie. Når alle er færdige, genfortæller den som lyttede historien i plenum. Proceslederen kan optræde som gæsten udefra, der lægger øre og anerkendelse til. Alle andre kender jo i princippet de lokale historier. Øvelse 2: Deltagerne skal på 10 minutter nedskrive så mange ressourcer de kan. Ressourcer er personer, foreninger, institutioner, ting, steder og brugen af dem (ressourcer kan også være en årsfest, en tradition, en lokal fortælling som fx gør sti til kærlighedssti). Opfatter man lokalt noget som en ressource, så er det en ressource. Deltagerne deler herefter deres ressourcer med hinanden og man danner et visuelt ressourcekort. Det kan fx ske med post-it sedler på en væg. Alle står op og følger med. Efterfølgende nedskriver projektlederen ressourcerne Formålet med kortlægningen er at projektet får afdækket de vigtigste temaer i lokalsamfundet. Det giver mulighed for en god forberedelse af landsbymødet jf. punkt 5. Mødet har dernæst som mål at tydeliggøre for personerne i rummet, hvilke ressourcer deres landsby rummer og der med at gøre det muligt at koble ressourcerne sammen. Selv i de mindre landsbyer dukke der nye eller glemte ressourcer op i en sådan proces, hvor der kommer fokus på de lokale ressourcer og succeshistorier. ABCD metoden bygger på begejstring, og den kan opstå, når borgerne fortæller, hvad de mener er vigtigst, hvad de drømmer om! Metoder, som at rapportere fra fremtiden og fortælle succeshistorier er praktiske kneb til at snyde janteloven og beskedenheden. De bidrager til at øge engagementet og skaber en positiv stemning, der kan suge folk med. Udfordringen for kommunens ansatte er, at de skal bruge deres faglighed på en ny måde. De skal med udgangspunkt i borgernes drømme og ressourcer finde frem til løsninger og indsatser, som kan nå målet, som man kan stå inde for fagligt, og som tager udgangspunkt i de ressourcer borgerne og lokalsamfundet rummer. Ved at få de temaer frem, som deltagerne brænder for, og ved at tale om de ressourcer, man har at trække på, kan man skabe begejstring og gøre deltagerne til ambassadører for projektet. Nu arbejder projektet med de emner, som borgerne mener er allervigtigst, og som derfor har størst mulighed for trække borgerne ind i arbejdet for at skabe et godt lokalsamfund. Deltagerne i arbejdsgruppen skal ud og invitere til landsbymødet gennem mund til mund metoden, og de skal gøre det, fordi de er blevet så begejstret, at de ikke kan lade være med at fortælle om de spændende muligheder, der er i spil. 10

11 Det er vigitgt at vælge arbejdsform, hvor alle får sagt noget og bliver lyttet til fx ved at starte to og to. 11

12 5. Landsbymødet alle inviteres Landsbyens borgere inviteres til at deltage i et landsbymøde. Målet er at samle hele landsbyen. Der annonceres offentligt for mødet. Den lokale samarbejdspartner inviterer lokalt. Der kan laves postkort, plakater, banner, annonceres på lokale hjemmesider og via foreninger. Foreningsformænd og andre kan inviteres med direkte henvendelse, brev eller lignende fra den lokale samarbejdspartner. Landsbymødet afvikles som en proces, hvor borgerne kommer med ideer og drømme til udvikling af landsbyen. De 2-3 vigtigste projekter for landsbyens udvikling udpeges og bearbejdes til projekter. Forløbet A. Kommunen og lokalråd byder velkommen. Man sætter rammen for det store forløb, kommunens rolle, lokalsamfundets rolle. Det er en plan for landsbyen, den skal realiseres gennem indsats fra både kommunens og landsbyens borgere. B. Præsentation af landsbykortlægning. Hvad ser eksperten? Hvad er særligt? Hvor er der muligheder. Lokalet omorganiseres. Temaer fra ressourcekortlægningen har hvert sit bord + et jokerbord hvor alle temaer er velkomne. Folk bedes vælge det temabord, hvor de helst vil deltage. C. Cafémøde: Borde med maks. 8 personer drøfter og afrapporterer dernæst de 2 vigtigste drømme for landsbyen til proceskonsulenten indenfor hvert tema. Borde vil typisk afrapportere 4-8 drømme, men skal ende med at pege på de 2 vigtigste. Det er vigtigt at vælge en arbejdsform, hvor alle får sagt noget og bliver lyttet til fx ved at starte to og to. Bordene rapporterer tilbage fra fremtiden. Der er nu 2015 (2-5 år fremme i tiden) og jeg står midt i det nye forsamlingshus, vejkryds, legeplads. Går vi ned ad gaden kan vi se at alle i hovedgaden har fået ens vinduer, en gave fra Y-fonden som totalt forandrede hovedgaden. D. Pause i ca. 20 minutter mens proceskonsulenten bearbejder input til prioritérbare indsatser. En lokal partner deltager i opgaven. Ideer og drømme samles til få klare punkter. Det er fx vigtigt at have i baghovedet, at programmet skal indeholde elementer, som borgerne selv kan udføre dele af, for at fastholde det lokale ejerskab og ansvar. E. Folk sætter sig samme sted! Intro til afstemning: Hvad er det vigtigste for at sikre udvikling lokalt? Bordene drøfter hver især i 20 minutter, hvad der er allervigtigst for lokal udvikling. Hvert bord giver 1 stemme til hhv første og anden prioritet. De 2-3 vigtigste punkter er grundlag for landsbyprogrammet. F. De prioriterede punkter drøftes i plenum minutter. Drøftelsen fortsætter indtil alle er klar over, Landsbymødet er stedet, hvor lokalsamfundet engageres og der skabes en fælles drøm. 12

13 hvad de enkelte punkter indebærer og man er enige om at det virkelig er de vigtigste punkter. Fordeler stemmerne sig lige, må der arbejdes videre samme aften eller en anden aften. Formålet er at få konsensus, for at skabe opbakning til de prioriterede indsatser og sikre handling. Gode ideer der ikke bliver prioriteret (men har kraftige fortalere) kan placeres i en arbejdsgruppe, hos lokalrådet, i et brev til kommunen eller på listen med gode ideer fra processen bagerst i landsbyprogrammet. Landsbymødet er stedet, hvor lokalsamfundet engageres og der skabes en fælles drøm. Derfor er det vigtigt at man arbejder på at skabe et stort og bredt fremmøde. Det er her man har den eneste mulighed for at introducere ABCD og den anerkendende tilgang. Ikke ved at præsentere teorien! Men ved at tale og være anerkendende og lægge vægt på ressourcer og muligheder. Det er særligt vigtigt at fastholde, når der bliver dialog og afrapportering fra borgerne. Vanen med at tale om problemer og bede om hjælp fra kommunen kan være svær at bryde. Det er proceskonsulentens fornemste opgave at støtte udviklingen af en ressourcebaseret og anerkendende tilgang. Udfordringen med at skabe begejstring tackler man både med tonen i dialogen og i selve metoden med at drøfte og vælge ideerne med størst lokal opbakning. Ideer, som indebærer at kommunen skal komme med 100 mio. kr. og bygge noget til borgerne, bør vendes til et og hvad vil I selv bidrage med? På landsbymødet finder man frem til de allerstørste fælles drømme. Det er en proces, hvor de gode ideer og drømme kommer i spil, og dernæst bliver sorteret og prioriteret, så man får afklaret, hvilke ideer der har mest opbakning lokalt. For det er her, og kun her, man ifølge ABCD metoden kan få et frivilligt engagement til en fælles udvikling med kommunen. Processen skaber engagement, og den skaber fokus i lokalsamfundet om, hvad man mener er vigtigst at arbejde med for at skabe udvikling. Prioriteringen er afgørende, hvis programmet skal være realistisk. I stedet for at arbejde med alle de gode ideer, bliver der nu sat fokus på nogle få områder/ideer, som kommune og lokalsamfund i fællesskab har mulighed for at overkomme. Det er vigtigt at bevare de ideer, der ikke komme med i landsbyprogrammet. Er der fortsat nogen, som brænder for dem, skal de bare gå i gang. Opbakning fra øvrige lokalsamfund og kommune er bare ikke så stor som til emnerne i landsbyprogrammet. 6. Udkast til landsbyprogram Arkitektteamet omsætter de udvalgte 2-3 projekt ideer til et landsbyprogram. Arkitektteamets arbejdsgiver i denne proces er borgerne i landsbyen. Det første udspil drøftes med projektslederen. Indeholder det landsbymødets tanker, vil borgerne kunne genkende sin landsby i programmet, vil det skabe lokaludvikling? Når projektleder og arkitektteam er tilfredse med, at man loyalt har fulgt borgermødets tilkendegivelser, bliver landsbyprogrammet sendt i høring som borgernes udspil! På dette tidspunkt i processen skal arkitekterne være dybt loyale overfor borgernes indspark. Det program, der sendes i høring, er en spejling af de input, borgerne kom med, som er omsat og bearbejdet professionelt. Høringen skal sikre, at ideerne er omsat i overensstemmelse med de lokale ønsker og at resten af landsbyen bakker op om udkastet. Kommunen har endnu ikke taget ansvar for programmets indhold. Det er dog vigtigt, at arkitektteamet er opmærksomme på at indarbejde viden om umulige barrierer. Et eksempel kunne være, at et grønt område af borgermødet er placeret, hvor en ny vej allerede er planlagt. Arkitektteamet må så ændre i den af borgermødet forslåede konkrete placering, men fastholde drømmen om et grønt område. 13

14 7. Borgerhøring i lokalområdet Der gennemføres en høring på en måned i lokalsamfundet med det formål at afklare : Er det nu dét, vi vil? Kommunen sørger for offentlig annoncering, tilgængelighed via internettet og evt. tryk af program. Den lokale partner har ansvar for at høringen når ud lokalt (plakater, uddeling af program m.v.), afholder evt. et offentligt møde. Eventuelle høringssvar sendes til kommunen. Gerne via den lokale partner. Høringen afsluttes med at kommunen og den lokale partner drøfter programmet og i fællesskab justerer programmet på grundlag af de indkomne svar. Høringen giver de borger, der ikke deltog i landsbymødet mulighed for at give deres mening til kende. Den giver også deltagerne i landsbymødet mulighed for at vurdere om deres ideer er omsat loyalt. En positiv tilkendegivelse fra høringen er et stærkt signal om at hele lokalområdet bakker op om landsbyprogrammet. 8. Faglig høring i kommunen Samtidig med borgerhøringen sendes programmet i intern høring hos kommunen. Hvad mener fagforvaltningerne om borgernes forslag? Det er på dette tidspunkt, der er størst mulighed for styregruppen for at fange forvaltningernes opmærksomhed, hvis der er borgerforslag, som går på tværs af kommunale politikker eller prioriteringer. Der tages direkte kontakt til fagforvaltninger, som man på forhånd ved må have en særlig interesse i de emner, der bliver taget op i programmet. 9. Styregruppen behandler programmet Den kommunale styregruppe behandler landsbyprogrammet og foretager en samlet afvejning der fører frem til kernespørgsmål: Kan landsbyprogrammet skabe lokal forankret udvikling i landsbyen? I behandlingen indgår borgernes høringssvar, den interne kommunale høring, formål med programmet og samspil mellem program, lovgivning, kommunens mål og prioriteringer samt forventninger til hvad der skaber lokal udvikling. Styregruppens behandling kan medføre ændringsforslag, som skal drøftes med den lokale partner indtil der er helhjertet opbakning fra begge parter. Erfaringsmæssigt er begge parter meget interesseret i at nå et resultat, og processen kan klares med nogle mails og et møde. Kommunen er en af de mange ressourcer, som landsbyerne kan benytte sig af. Det er på dette punkt i processen, at kommunen træder i karakter via styregruppen og vurderer om programmet også fremmer kommunens interesser og prioriteringer, eller i hvert fald ikke er i modstrid med dem. Ligeledes vurderer styregruppen om love og regler bliver overholdt, om enkeltpersoner/mindretal i lokalsamfundet skal beskyttes, om programmets har en realistisk økonomi, og om programmet indeholder tiltag, borgerne selv kan gå i gang med. Hvis styregruppen vurderer programmet har behov for tilretning, skal de på kommunens vegne komme med ændringsforslag. Styregruppen må i dialogen med lokalsamfundet bede den lokale samarbejdspartner om at godkende ændringer, da man i praksis ikke kan tale med hele landsbyen på en gang. 14

15 10. Ændringer indarbejdes i landsbyprogrammet Arkitekterne indarbejder eventuelle ændringsforslag fra styregruppen i landsbyprogrammet. 11. Politisk godkendelse og Go Styregruppen/den ansvarlig forvaltning fremsender landsbyprogrammet til politisk godkendelse. Efter den politiske godkendelse har parterne en fælles ramme for at realisere de konkrete projekter. SEPTEMBER Et eksempel Opstart af projektet i kommunen September Kontakt til lokal dialogpartner September Fysisk kortlægning af landsbyen Oktokber Landsbyens ressourcer og temaer kortlægges Oktober Landsbymødet alle inviteres November JANUAR Udkast til landsbyprogram December Borgerhøring i lokalområdet Januar Faglig høring i kommunen Januar APRIL Styregruppen behandler programmet Februar Ændringer indarbejdes i landsbyprogrammet Marts Politisk godkendelse og GO April Tidsforbrug Processen for et landsbyprogram tager 6-8 måneder. Den kan gennemføres med cirka 250 lønnede arbejdstimer samt en del frivilligt arbejde i lokalsamfundet. 15

16 INDHOLD Denne puplikation er din guide til en proces, der skaber forankring, lokalt engagement og samtidig udviser respekt for borgernes og eksperternes tid, ved at være hurtig. Den indeholder en manual der er en trin for trin guide til, hvordan man kan skabe et program for byfornyelse med projekter, som kommunen og landsbyens borgere har lyst og råd til at gennemføre sammen på kort og lang sigt. Publikationen er udarbejdet på baggrund af erfaringer uddraget fra forsøgs- og udviklingsprojektet Landsbykerner i centrum støttet med byfornyelseslovens forsøgs- og udviklingsmidler. Forsøgsprojektet er gennemført af Udviklingssekretariatet i Vejle Kommune i samarbejde med Pluskontoret Arkitekter. Manualen er udarbejdet af Udviklingssekretariatet i Vejle Kommune med støtte fra Socialministeriet. I tilknytning til manualen er udarbejdet to film om udvikling af landsbyer. 1) Landsbyfornyelse forankret lokalt, og 2) ABCD i praksis Vejle modellen. Filmen og publikationen kan ses på socialministeriets hjememside Samt se på 16 Vejle Kommune Skolegade Vejle Tlf [email protected]