Opsamling på workshop den

Transkript

1 Opsamling på workshop den På workshoppen den deltog forældre-, medarbejder- og ledelsesrepræsentanter samt repræsentanter fra Børne- og Ungdomsudvalget. På mødet blev et forslag til ny tildelingsmodel på skoleområdet præsenteret og deltagerne fik mulighed for at beskrive fordele, ulemper og opmærksomhedspunkter i forhold til modellen, samt at give nogle anbefalinger til politikkerne i forhold til modellen. Herunder kan man læse forvaltningens sammendrag af deltagernes bidrag og hvilke handlinger bidragene har ført med sig. Samtlige bidrag fra dagen er samlet sidst i bilaget. Sammendrag af bidrag fra workshoppen Herunder har forvaltningen udarbejdet et sammendrag af de tilbagemeldinger vi fik på workshoppen den Skole og elev (vejlederfunktioner etc) De fleste anerkender, at modellen tager udgangspunkt i faktiske tal. Flere gør opmærksom på, at den forholdsvis lille andel til elevtildeling kan være uhensigtsmæssig, både i forhold til incitamentet til at holde på elever og i forhold til en oplevelse af at store klasser koster mere at drive end små klasser. Der udtrykkes en bekymring for at ændringen fra grundtildeling til fordeling efter faktiske udgifter, bliver en udfordring for de små skoler og en fordel for de store. Det foreslås konkret at: - Beløbet til undervisningsmidler flyttes fra klassetaksten til elevtaksten. - At udgifter til drift af bygninger styres centralt. - At skoler med flere matrikler skal tilgodeses (de tildeles i dag 2 grundtilskud) - At lægge elevtildeling (vejlederfunktioner etc.) og skoletildeling (bygninger og administration) sammen til en tildeling. (Foreslået på mødet). Klasser/inklusion Det anerkendes, at der arbejdes med en klassetildeling, men der opfordres til at differentiere efter elevtal og delvis efter socioøkonomi. Kan udgiften til en klasse beregnes mere simpelt, således at det resterende beløb kan fordeles efter elever? Det anerkendes desuden, at der arbejdes med et langt mere nuanceret grundlag for beregning af socioøkonomiske faktorer. Der opfordres til: - At fordeling af midler til undervisningsmateriale sker efter elev frem for klasse. - At der politisk tages stilling til, hvordan evt. ekstra klasser skal finansieres. - At der tages stilling til, hvor mange elever, der skal til for at udløse en klassetildeling.

2 Specialområdet Der er bred anerkendelse af, at modellen giver incitament til den inkluderende indsats. Og at en decentralisering af midlerne til specialområdet understøtter den enkelte skoles mulighed for at kvalificere den inkluderende indsats lokalt. Dog gøres der opmærksom på at små skoler kan have svært ved at bære budgetrisikoen. Desuden kan det have store konsekvenser for skolens samlede økonomi, hvis der i løbet af den 3 årige periode kommer flere elever, der går i eller har brug for specialtilbud, end de socioøkonomiske faktorer tilskriver. Der gøres ligeledes opmærksom på, at der kan være en risiko for, at økonomi frem for pædagogiske overvejelser bliver afgørende for om en elev visiteres til et specialtilbud eller ej. Konkret foreslås det: - At der stadig er en central pulje til uforudsete udgifter, eksempelvis ved stor tilflytning til et område. - At der laves en overgangsordning for de skoler, der i dag henviser flere elever end de socioøkonomiske faktorer tilskriver. Generelt vidner tilbagemeldingerne om, at der er behov for en grundig præsentation af modellen i forhold til specialområdet. Modellen som helhed Der er generelt anerkendelse af, at modellen tager yderligere højde for socioøkonomiske faktorer og at nogle af midlerne til specialundervisning decentraliseres. Der er også positive tilkendegivelser i forhold til at der tildeles midler pr. klasse i forhold til faktiske udgifter. Som under de enkelte parametre nævnes følgende betænkeligheder: Én elev kan have stor betydning for budgettet. De socioøkonomiske faktorer justeres kun hvert 3. år Manglende incitament til at holde på elever. I forhold til om modellens endelige konsekvenser og om modellen er mere eller mindre retfærdig anfører flere, at de har svært ved at gennemskue de konkrete konsekvenser af modellen. Flere efterspørger politiske visioner og prioriteringer. En ny måde at tildele midler på løser ikke et evt. manglende sammenhæng mellem politiske mål og budget.

3 Handlinger på baggrund af bidrag fra workshoppen Til dialogmødet den forelægges modellens konkrete konsekvenser for den enkelte skole. For at imødekomme ønskerne om, at socioøkonomiske faktorer skal fylde mere, at store klasser koster mere at drive end små klasser og at der skal være større incitament til at holde på eleverne, er der udarbejdet tre supplerende variationer over modellen. Flere efterlyser incitament til at holde på eleverne og denne betragtning kan også delvis være berettiget, men omvendt kan man også sige at skolerne i højere grad end i dag vil være interesserede i at modtage elever fra andre skoler ud over den 24 fordi man i højere grad bliver kompenseret for den reelle udgift forbundet med at skulle oprette en ekstra klasse hvis man rammer 29 elever. I dag får man kun en elevtakst, men er forpligtet til at oprette en ekstra klasse. I den endelige model vil der blive arbejdet med en samlet takst til bygninger, administration, vejlederfunktioner etc. Det er undersøgt om klassetaksten kan beregnes mere simpel, eksempelvis at en klassetime koster en gennemsnitslærerløn, men forskydningerne i forhold til hvor meget der så ville skulle tildeles pr. elev vil blive op mod 25 % af nogle skolers samlede budget. Derfor har vi vurderet at det ikke er en mulighed. Det tydeliggøres at modellen tager udgangspunkt i faktiske tal men at taksten og beregningsgrundlaget ikke skal ses som vejledende i forhold til hvordan budgettet forvaltes. Det er stadig op til den enkelte skole. Beløbet til undervisningsmateriale flyttes fra klassetaksten til elevtaksten. Det indregnes i modellen at skoler med flere afdelinger ikke nødvendigvis har mulighed for at lægge klasser sammen. Usikkerheden i forhold til specialområdet beskrives nærmere. I forhold til om økonomi kommer til at betyde mere end pædagogiske overvejelser, når der henvises til specialtilbud, arbejdes der fremadrettet med måden, hvorpå der visiteres. Uanset hvilken model der vælges, er hensigten et mere ensartet grundlag at visitere på. Det foreslås at der fortsat arbejdes med en (mindre) central pulje til specialundervisning. Omfanget af den justeres løbende. Alle opmærksomhedspunkter og anbefalinger fra workshoppen vedlægges sagen til Børne- og Ungdomsudvalget den

4 Bidrag fra workshoppen Herunder kan alle bidrag fra workshoppen læses i sin helhed. Fordele Skole og elev 1. Godt den tager udgangspunkt i de faktiske tal. 2. Godt med midler til skal-opgaver, men prioritering af midler skal ske på den enkelte skole. 3. Giver det faktiske beløb det koster. 4. Klassetildeling fordel for små skoler. 5. Tager afsæt i de faktiske udgifter. 6. Bliver ikke straffet for små årgange. 7. Fint med socioøkonomisk tilgang. 8. Bygger på faktiske udgifter. Klasse/inklusion 1. Større stabilitet. 2. Godt med et max antal undervisningstimer for personalet. 3. Mellemstore skoler honoreres i henhold til klassetildeling. 4. Vi anerkender at man udarbejder et langt mere nuanceret og sikrere socioøkonomisk grundlag. 5. Godt med klassetildeling! Det tager højde for elevudsving specielt i perioder med faldende tal!! 6. Tilgodeser de tynde skoler timer henholdsvis 1100 timer er gode målsætninger. 8. Måske vil det være godt at få ledelsesretten ud på skolen. 9. Det understøtter små skoler og store skoler. Specialområdet 1. God idé at inddrage socioøkonomiske faktorer, når det gælder interne vilkår. 2. Inklusionsincitamentet styrkes. 3. Da vi på Møllehøj skolen generelt er gode til at inkludere børn er det i vores interesse at få pengene ud. Vi ser dermed gode muligheder for at skabe inkluderende specialmiljøer i tæt samklang med almen-miljøet. 4. Godt med incitament til at beholde elever. 5. Motivation ved at holde på eleverne. 6. Mulighed for at lave gode lokale tilbud med ressourcer til rådighed. Almen og special = skole + et bred normalitetsbegreb. 7. Socioøkonomien. 8. Mere decentral økonomi. 9. Centrale meget specialiserede tilbud. 10. Lettere for forvaltningen at styre. 11. En økonomisk incitamentsstyring. Modellen som helhed 1. Godt med fokus på socioøkonomiske vilkår/faktorer. 2. Tager højde for socioøkonomiske vilkår. 3. Stadigvæk simpel og gennemskueligt (på nær specialområdet). 4. Øget decentralisering af specialtilskud. 5. Forøgelse af beløbet til inklusion (godt at de socioøkonomiske faktorer er med). 4

5 6. Flot arbejde af KORA. 7. Yderligere retfærdighed. 8. At parameteret klasser, er kommet med. 9. At der er midler til inkluderende indsatser decentralt. 10. Tilgodeser tynde skoler. 11. Det er en god tanke at skabe en retfærdig model 12. Sikrer at den enkelte skole har midler til at drive skolen med de klasser, der er der. Ulemper Skole og elev 1. At skoler med et stort areal men lille elevtal rammes økonomisk hårdt i den nye model. Disse skoler kan ikke vælge areal fra. 2. Den enkelte elev har ikke længere samme (så stor) økonomisk signifikans. 3. Elev: Ingen incitament til at holde på eleverne. 4. En klasse med 27 koster mere end en med 15 elevtildelingen er for lille. 5. Skoletildeling bliver en fordel for store skoler. 6. Vi mangler en synlig anerkendelse af at det relativt er dyrere at drive en lille skole. 7. Tallene kommer fra den nuværende model, hvor nogle skoler har stået i en økonomisk mangelsituation. 8. Total uoverskueligt i forhold til grundtilskud. 9. Mister grundtildeling (2 afdelinger). 10. Udsving ved ekstra klasser Hvem skal finansiere? 11. Ikke hensigtsmæssigt at nedsætte grundtildeling til anden matrikel (Rindsholmvej) Klasse og inklusion 1. Ikke mulighed for ekstra indsats fx pædagog i klassen med elever. 2. Incitament til at beholde sine elever forsvinder. 3. Er det rimeligt at det fastsatte beløb til undervisningsmaterialer er det samme? Der er jo forskel på om der er 15 eller Økonomisk incitament for at beholde den enkelte elev nedtones. 5. Klasse fylder for meget. Usundt at 29 giver dobbelt af Der kompenseres ikke for meget store klasser. 7. Incitament til at fastholde egne elever halter noget. 8. Uhensigtsmæssig model som rammer skoler med store klasser. 9. Giver incitament for små klasser. 10. I barnets perspektiv er det en ulempe, at man sidestiller små og store klasser. 11. Hvad sker der, hvis der bliver udløst 15 ekstra klasser i kommunen? Hvor skal pengene komme fra? (Der er kun et sted at tage dem fra: Inklusion) Specialområdet 1. Der kan opstå uhensigtsmæssige forskydninger på den enkelte skole. 2. Mindre skoler kan vælte ved pludselig tilflytning af børn, der skal ekskluderet. 3. Man bliver ramt hårdt, hvis man pludseligt skal sende uforholdsmæssigt mange afsted i et specialiseret tilbud. 4. Skolen hænger på afgiften i (måske) 10 år. 5. Økonomisk frem for pædagogisk beslutning. 6. Justeringen kommer kun hvert 3. år. 5

6 7. Uigennemskuelig og ekstra administration. Tidligere model var enkel. 8. Kan være svært, at have den rette faglighed, særligt på små skoler. 9. Skal ikke være børnene, der betaler prisen, hvis skolen fx har fået en ekstra varmeregning. 10. Uforudsigeligt ifht. planlægning. 11. Man fjerner kompetencerne fra specialområdet. 12. En ledelsesmæssigt stor udfordring, der kan påvirke hele skolens økonomi. Modellen som helhed 1. En skole med et lille elevtal kan have en stor bygningsmasse. 2. At de socioøkonomiske vilkår reguleres hvert 3. år. 3. Det er svært at gennemskue hvad modellen præcis vil betyde for den enkelte skole. 4. Fastholdelse af elevincitamentet (mangler). 5. Elev nr Usikkerhed for budgettet. 7. Kompleksitet. 8. En elev kan betyde meget for en skoles budget+/- og særligt for de små og mellemstore skoler. 9. Den tilgodeser tynde skoler. 10. Klassetildelingsmodellen fordrer til ineffektiv styring og ingen incitament i forhold til at fastholde elever og tiltrække elever. 11. Spørgsmålet er om en ny model vil blive/opleves mere retfærdig end den nuværende model? Svært at vurdere 12. At man kan risikere at først at skulle dele for derefter at lægge sammen igen. Særlige opmærksomhedspunkter Skole og elev 1. Vi har ikke grundlag for at kommentere på nuværende tidspunkt men interessant orientering. 2. Socioøkonomiske vilkår bør i høj grad og videst muligt knyttes an til elevtaksten. 3. Okay at der tages højde for forskelle i driftsudgifter mellem skolerne. 4. Skal beløbet til undervisningsmidler følge elevtal i stedet for klasser? Vi køber oftest ind pr. elev. 5. En større opmærksomhed på grænsen på de 24 elever udefra, så sandsynligheden for flere klasser, der pludselig skal oprettes minimeres. 6. Begynder man med at tage stilling til, hvor mange klasser kommunen har råd til? 7. Incitament for at holde på eleverne er væk i den nye model. 8. Problematisk at stille to så markant forskellige modeller op. 9. De faktuelle udgifter til fx bygninger er ikke nødvendigvis en funktion af elevtallet (alder, slitage, bygningskvalitet, energimærke m.v.). 10. Der er ikke taget højde for to afdelinger i tildelingen. Det er et vigtigt parameter, specielt, hvis vi samlet set har under 28 elever. Der bør ses på skoler med flere afdelinger, måske som to skoler i drift. Vi skal, som det er nu, stille med typisk 1 klasse pr. årgang pr. afdeling. Der skal dermed sikres tildeling på afdeling, også når der er ét skoledistrikt. 11. Vejlederfunktionen skal ikke tildeles efter socioøkonomiske faktorer. Det er lige krævende for vejlederne at løfte svage, som stærke elever. Klasse/inklusion 1. Usikkerhed omkring hvor små klasser kan være? Kan 2 elever udløse en klassetildeling? 2. Hvor simple kan udgiften til at have en klasse beregnes? Skal der mere med end undervisningstid? 6

7 3. Er der ingen centrale midler, skal skolerne lave større buffer, for at kunne agere økonomisk forsvarligt. 4. Der skal være et minimum for at udløse en klassetakst (med udgangspunkt i empiri). 5. Der må ikke appelleres til handel med elever skolerne i mellem. 6. Vi kan ikke få et ordentligt tilbud til at hænge sammen med et gennemsnit på 750 undervisningstimer. 7. Til- og fraflytninger kan gøre klassedannelsen ustabil over år, hvilket kan være uhensigtsmæssig. 8. Hvis aldersintegreret skole, så anbefales klasse-/årgangstildeling. 9. Hvad tager socioøkonomiske faktorer højde for? Er det også højindkomst, long hours, depression m.v. hos eleverne? 10. Materialetildelingen bør differentieres efter klassestørrelse. Det er dyrere at købe materiale til 28 end det er til OBS mellemstore skoler. Specialområdet 1. For at indfase den nye model, skal der laves en overgangsordning i en indfasningsperiode. 2. Der bør være en central pulje til at sikre store variationer og uforudsete hændelser. 3. Bekymring i forhold til eksklusion af elever bliver en stor økonomisk byrde for den enkelte skole. 4. Det kan muligvis give god fornuft at lade Rosenvænget forblive som central finansieret. 5. Vi forstår det ikke. Kan I udsende et regnestykke. Et eksempel. 6. Hvordan håndteres problemstillingen med friskoleelever der henvises? Arbejder pengene på distriktsskolen? Er det rimeligt, at distriktsskolen skal betale, hvis denne ikke har haft mulighed for at arbejde med eleven? 7. Det er vigtigt, at vælge den rette faktor, hvad socioøkonomien angår. 8. Der må ikke gå økonomisk tænkning i modellen. 9. Er det økonomien eller barnets reelle behov, der afgør barnets skoleforløb. 10. Betydningen af det frie skolevalg og skolens prioritering af specialtilbud/inklusions arbejde. 11. Specialeleverne bliver dårligere og dårligere, erfaringen med arbejdet med dem bliver spredt for tyndt ud på mange skoler. 12. Fasthold økonomien centralt på transport/kørselsområdet. Modellen som helhed 1. Det handler ikke nødvendigvis om klassestørrelse elev nr. 29, men om de elever, der er i klassen og deres eventuelle udfordringer. 2. Hvis man efterstræber en såkaldt retfærdighed, er den fortsat uklar. 3. Når man har klassetænkning vil skolerne være mere følsomme for elevflytninger eller tilgang i sær når de er omkring de 28/29 elever. 4. Modellen ligner den model, der var før nuværende model. Grunden til at den blev ændret, var blandt andet udfordringer med flere klasser i forhold til budgettet. 5. Kommer det på alle skoler til at hænge ordentligt sammen? Har vi reel sammenhæng mellem mål og midler. 6. Klassedelen udgør en meget stor del af skolens budget, og den kan opleves fastlåst (svær at regulere på, jf. folkeskoleloven). 7. Vanskeligt at skære på skoler, som i forvejen har for få midler og dette er gældende for alle skoler. 8. Vi har vanskeligt ved at se hvordan modellen sikrer en stærk folkeskole for alle. 9. En ny tildeling byggende på en lidt større pose penge ville mere interessant at arbejde med. 10. Der bør foretages en politisk prioritering. 7

8 11. Hvorfor er der ikke flere modeller/scenarier i spil? 12. Hvorfor er der ikke taget stilling til visioner for skoleområdet som helhed, inden man laver en ændring? Burde visionerne ikke komme først? Anbefalinger til politikkerne Skole og elev 1. Vi anbefaler, at skolens bygninger tages ud af skolens driftsomkostninger: - At det er forvaltningen, der driver alle skolerne således at skolen gør det den er god til, nemlig at drive skole - Og således at der er fagfolk, der ved en masse om bygninger og vedligehold der driver bygningerne. 2. Brug de faktiske tal til beregningen af bygninger i stedet for et indeks/gennemsnit. 3. Mere fokus på vejledningen, så det lever op til kommunens fokusområder. 4. Vi vil hellere inddrages senere i processen, så vi har noget mere konkret at forholde os til. Nogle konkrete eksempler at kommentere på (gælder alle ark). 5. Fastholde elevtildelingen. 6. Fastholde grundtildelingen til specialskoler (anden matrikel). 7. For stor socioøkonomisk omfordeling vil også kunne ramme afgivende skoler oplevelsen er ikke overflod. 8. Fokus på de små skoler, jf. det nuværende sikkerhedsnet. 9. Prioritere folkeskolen! Særlig obs. på at skoler med et stort areal og et lille elevtal ikke rammes økonomisk hårdt. Disse skoler kan jo ikke vælge areal fra. 10. Socioøkonomisk elevtildeling (så stor andel som muligt). 11. Er der søgt erfaringer fra andre kommuner? 12. Der skal sikres tildeling pr. afdeling til klassedannelse, også ved skoler med ét skoledistrikt på fx Sødalskolen. Klasse/inklusion 1. HUSK at lærerne skal have uddannelse (højere kompetencer) 2. Der er generelt for lidt penge til at alle skoler kan fungere optimalt en ny tildelingsmodel vil blot bevirke at andre skoler kommer i vanskeligheder. 3. Vigtigt at der er tid til forberedelse og samarbejde (både med kolleger, forældre og eksterne samarbejdspartnere). 4. Godt med klasse/elev, men alt for meget til klasse. Del evt. de 415 mio. kr. ligeligt mellem klasse og elev. 5. Vi synes det er rigtigt at indtænke en klassetildeling. Det burde være elev nr. 24, der udløser en ny klassetildeling. 6. Gør noget for, at skolerne har et incitament til at holde på eleverne. Fx klasser over 25 elever udløser en ekstra bevilling. 7. Det er fra den ene yderlighed til den anden i modellen. 8. Blanding af elev- og klassetænkningen. 9. Socioøkonomisk indflydelse på klassemodellen. Specialområdet 1. Find nogle andre måder at forhindre øget visitering end tildelingsmodel. 8

9 - For det første er det ikke altid pædagogisk i orden for det andet vil en centralisering af økonomi på specialområdet medføre en enorm forenkling af resten af ressourcetildelingsmodellen. 2. IDE: Kunne PPL inddrages i visitering. 3. Stadig have en central pulje til at udligne forskellen mellem sandsynlige specialelever og de faktiske. 4. Nogle skoler er for små til at klare alle opgaver specialelever, sygemeldinger osv. 5. Retfærdighed bygger på, at vi ikke er udsat for tilfældigheder. 6. Kørsel bør ikke lægges ud til den enkelte skole, da det kan variere fra år til år og kan dermed påvirke den enkelte skoles økonomi positivt/negativt i et enkelt år. Der bliver forskel på land og by. 7. Modellen tager ikke højde for hvis der inden for en kort periode flytter mange børn, der er brugere af et specialtilbud til et enkelt område/distrikt. 8. Det er positivt med en betydelig vægtning af socioøkonomiske faktorer. 9. Bemærk socioøkonomiens betydning, når man betragter en elevpopulation. 10. Fasthold specialtilbuddene. 11. Der kan meget hurtigt gå økonomisk tænkning i denne model hvorved den rette faglighed forsvinder. 12. Det bør vi være fælles om i Viborg Kommune. Modellen som helhed 1. Så meget socioøkonomiske faktorer som muligt. 2. Husk at ALLE (også de dygtige) skal blive så dygtigt som de kan. 3. En folkeskole i verdensklasse koster. 4. Modellen er ikke båret af nye spændende skolevisioner men af, hvordan kan underskuddet fordeles anderledes. 5. Det er nødvendigt med fokus på socioøkonomiske faktorer. 6. Husk at tage hensyn til at takst til basisundervisning ophører efter 2 år - kompenser fremadrettet i forhold til supplerende undervisning (stor forskel skolerne imellem). 7. Godt med klassetildeling, men klasse/elev er skæv. Meget mere til elev (evt. 50/50) 8. Vi anbefaler en mellemløsning: - Det er fint med en klassetildeling men den bør vægte mindre end det anbefalede. - Der bør fortsat være en grundtildeling, der kompenserer og anerkender, at det er relativt dyrere at drive små skoler. - Det er rigtig godt, at der arbejdes med at tage højde for de socioøkonomiske faktorer. 9. Fastholdelse af nuværende grundtildeling og elevtildeling, derudover tilføre tildeling til specialdecentral og inklusion (model 2). 10. Klassestørrelsen bør hedde 24 og ikke 29. Det kunne være en buffer. 11. Modellen løser ikke det grundlæggende problem! Ikke sammenhæng mellem visioner, børnepolitik, godt arbejdsmiljø og ressourcer! 12. En ændring af den nuværende tildelingsmodel er tiltrængt. 13. Vi har vanskeligt ved at gennemskue konsekvenserne af modellen. 14. Vi skal sikre en god og faglig udfordrende folkeskole, som også er til stor gavn for fagligt dygtige elever. 15. Modellen som et hele er dårligere, tungere og mindre gennemskuelig end den nuværende tildelingsmodel. 9

10 16. Hvis præmissen er, at løfte Viborgs unge, der falder igennem systemet (TULU), savner vi svar på hvordan denne model løser dette. 17. Er det folkeskolens opgave alene at løse kommunens sociale udfordringer? Andre bidrag På mødet blev der åbnet mulighed for efterfølgende at indsende bidrag. Bidrag fra Sødalskolen: For Sødalskolen vil en ny tildelingsmodel, hvor klassetildelingen fylder mere end i dag, måske være fornuftig (dog meget svært at vurdere), hvis der tages højde for, at vi som skole kun har et skoledistrikt, men to matrikler at tilgodese. Konkret vil det give meget store problemer at optimere vores organisation, når elevtallet evt. kommer under 28 elever samlet set på en årgang. Som det er på nuværende tidspunkt, så er Sødalskolen en skole, hvor vi ikke bare kan flytte vores elever fra den ene skoleafdeling til den anden uden alvorlige konsekvenser i forhold til de nuværende forældreforventninger, endvidere jf. historikken omkring tidligere forsøg på strukturforandring på Sødalskolen. 10