Velkommen til CNC-Konference juni 2018

Transkript

1 Velkommen til CNC-Konference juni 2018

2 Mit indlæg vil indeholde noget om: 1. 3 parts aftalen 2. Nye bekendtgørelser og uddannelsesordninger pr. 1. august Kort om ækvivalerende grundforløb 4. Kort status om revision af Industritekniker svendeprøven 5. Metalsmede uddannelsens fremtid 6. LUP analyse 7. Lidt om næste års konference

3 CNC konference parts aftale II

4 Hvad ved du om 3-parten??

5 Trepartsaftalen Praktikpladsafhængigt AUB Modelparametre Fordelsbonus AMU Prøver Praktikbonus

6 AMU tre-parts oplæg på MI s uddannelsesporteføljer Vi skal aktivitets vurdere alle vore efteruddannelses mål.

7 AMU tre-parts oplæg på MI s uddannelsesporteføljer Vurderingen omfatter konkret AMU mål med en aktivitet der er over ministeriets fokus-grænse på 2/3 årselever og 50 kursister i gennemsnit over de seneste tre år. For alle andre mål skal vi forholde os til, herunder overveje om: Målet skal nedlægges, Målet skal nedlægges - men først lægges i et arkiv i 3 år. Målet skal afkortes, eller Målet skal sammenlægges med andre kurser i denne FKB.

8 Analyse af MI s samlede AMU-portefølje

9 AMU tre-parts oplæg på tværs af IF og MI s uddannelsesporteføljer

10 AMU tre-parts oplæg på tværs af IF og MI s uddannelsesporteføljer Resultat efter indstilling og høring i forlængelse af 3 partsaftale II Nummer, niveau og titel EUU Varighed i dage Probe programmering AB 5, og fremefter Praktisk værkstedsteknik, spåntagning AB 5, og fremefter Cnc drejning, manuel programmering AB 5, og fremefter Fræsning, emnefremstilling AB 15, og fremefter Fræsning delehoved AB 5, og fremefter Fræsning, tandhjul AB 5, og fremefter Produktionstekniske beregninger for cnc AB 5, og fremefter Volumenmodeller, anvendelse og overførsel AB 5, og fremefter Industriteknisk Projektionstegning AB 5, og fremefter Volumenmodeller, dynamisk cad, produktionstegning AB 5, og fremefter Maskintegning, Projektionstegning i cad AB 5, og fremefter Maskintegning, 3D-Cad-konstruktion AB 5, og fremefter Bearbejdningsteknik, drejning, emnefremstilling AB 10, og fremefter CNC fræsning,optimering/produktion AB 5, og fremefter MTM bearbejdning, 5-akset AB 10, og fremefter CNC fræsning, overvågning og produktion AA 3, og fremefter CNC fræsning, produktion og emnemåling AA 2, og fremefter CNC fræsning, enkel programmering og bearbejdning AA 5, og fremefter CNC fræsning, programmering og opstilling, 1-sidet AA 5, og fremefter CNC fræsning, programmering og opstilling, 2-sidet AB 5, og fremefter CNC fræsning, opspænding og flersidet bearbejdning AB 5, og fremefter CNC fræsning, 4-akset bearbejdning/programmering AB 5, og fremefter CNC fræsning, 5-akset bearbejdning/programmering AB 10, og fremefter Emnetegning i retvinklet projektion AA 3, og fremefter Tegningsinformation og -fremstilling AA 3, og fremefter Emnetegning i CAD, introduktion AA 5, og fremefter Emnetegning i CAD, assembly med 2-4 parter AA 5, og fremefter GPS målsætning AB 3, og fremefter GPS målsætning, designoptimering AB 2, og fremefter GPS målsætning i CAD AB 3, og fremefter Emnetegning i CAD, assembly med mere end 4 parter AB 5, og fremefter Emnetegning i CAD, designoptimering AB 5, og fremefter Præcisionsmåling med stilbart kontrolværktøj AA 5, og fremefter Måleteknisk kontroldokumentation i metalindustrien AB 2, og fremefter Betjening af 3D-koordinatmålemaskine AA 2, og fremefter CAM drejning AA 5, og fremefter CAM drejning med C-akse AB 5, og fremefter CAM fræsning (2D) AA 5, og fremefter CAM fræsning (2D) på CAD-filer AB 5, og fremefter CAM fræsning (3D) AB 5, og fremefter CAM fræsning med dobbeltkrumme overflader AB 5, og fremefter CAM fræsning, flerakset bearbejdning AB 5, og fremefter CNC drejning, overvågning og produktion AA 3, og fremefter CNC drejning, produktion og emnemåling AA 2, og fremefter CNC plan- og profildrejning, programmering AA 5, og fremefter CNC drejning, programmering og opstilling, 1-sidet AA 5, og fremefter CNC drejning, programmering med cyklus/dialog AB 5, og fremefter CNC drejning, programmering og opstilling, 2-sidet AB 5, og fremefter CNC drejning med C-akse (2-sidet) AB 5, og fremefter CNC drejning med C-akse, avanceret (2-sidet) AB 5, og fremefter Tilknyttet i perioden

11 AMU tre-parts oplæg på tværs af IF og MI s uddannelsesporteføljer Værktøjsteknik snit og stans AB 5, og fremefter Værktøjsteknik formværktøjer AB 5, og fremefter Fremstilling af værktøjskomponenter- drejning AB 5, og fremefter Fremstilling af værktøjskomponenter - Fræsning AB 5, og fremefter Fremstilling af værktøjskomponenter - Slibning AB 5, og fremefter Fremstilling af værktøjskomponenter- Sænkgnist AB 5, og fremefter Fremstilling af værktøjskomponenter- Trådgnist AB 4, og fremefter Montage og tilpasning af værktøjskomponenter AB 3, og fremefter Emnemodning af stanseemner AB 3, og fremefter Konstruktionsprincipper for stanseværktøjer AB 5, og fremefter Materialevalg til stanseværktøjer AB 4, og fremefter Materialevalg til støbeforme AB 4, og fremefter Emnemodning af støbeemner AB 3, og fremefter Konstruktionsprincipper for støbeværktøjer AB 5, og fremefter Spåntagende bearbejdning af aluminiumslegeringer AB 3, og fremefter CNC fræseoptimering AB 3, og fremefter Opt. spåntagende bearb., nikkel, titanium, duplex AB 4, og fremefter Additiv Manufacturing (3D metalprint) AB 3, og fremefter Additive Manufacturing (3D metalprint) rev.enginee AB 3, og fremefter

12 Nye AMU målbeskrivelser 5 6 fælles IF/MI hovedtema moduler Maskintegning, metodevalg & konstruktion trin 1 Metrologi og kvalitets dokumentation trin 1 Spåntagende bearbejdning CNC drejning trin 1 Spåntagende bearbejdning CNC fræsning trin 1 O.a. trin 1 Maskintegning, metodevalg & konstruktion trin 2 Metrologi og kvalitets dokumentation trin 2 Spåntagende bearbejdning CNC drejning trin 2 Spåntagende bearbejdning CNC fræsning trin 2 O.a. trin 2

13 Nye AMU målbeskrivelser Specifikke fagmoduler under hvert hovedtema modul Metrologi og kvalitets dokumentation trin kontrolmåling med fast og stilbart måleværktøj GPS målsætning GPS målsætning, design optimering Måleteknisk kontrol dokumentation i metalindustrien NN O.a.

14 Nye AMU målbeskrivelser FRA PROSA TIL DOTS GPS målsætning Kendt beskrivelse Kendt varighed Ingen prøver På baggrund af viden om TED mål samt dimensions- og geometritolerancer kan deltageren aflæse og vurdere GPS ISO standard målsætning med entydige geometriske emnekrav i relation til bearbejdnings- og produktionsmetoder, herunder anvendt konstruktionsgrundlag med modifikatorer for vinkel og lineær dimensionsmålsætning og positionstolerancesætning ud fra datumsystemer.

15 Nye AMU målbeskrivelser FRA PROSA TIL DOTS Eleven kan aflæse og redegøre for en ISO konstruktionstegnings Dimensions mål Eleven kan aflæse og redegøre for en ISO konstruktionstegnings geometri tolerancer Eleven kan aflæse og redegøre for en ISO konstruktionstegnings TED mål Eleven kan aflæse og redegøre for en ISO konstruktionstegnings datumsystemer osv.. Enkelt dot beskrivelse Ukendt varighed Prøve for hver dot

16 Nye AMU målbeskrivelser Maksimal fleksibilitet Vi udvikler enkelt dot beskrivelser Eleven kan aflæse og redegøre for en ISO konstruktionstegnings datumsystemer Vi udvikler en prøve til hver dot Vi definere rammerne (varighed m.m.) til hver dot Vi (kan overveje) at udvikle en opgave til hver dot

17 Nye AMU målbeskrivelser Eksempel på prøve hertil!

18 Ny AMU prøve Opret et datum system på tegningerne, der sikrer at boltene og noten kan gå i

19 Nye AMU målbeskrivelser Andre prøver inden for området kunne være noget med!

20 AMU tre-parts oplæg på tværs af IF og MI s uddannelsesporteføljer AMU Prøve CNC Drejning I hvilken række (N) i nedenstående ISO CNC Drejebænks program, kan du aflæse: Maksimal spindelhastighed (omdrejningstal) Skærehastighed med værktøj 1. Skærehastighed med værktøj 3.

21 AMU PRØVER

22 AMU PRØVER

23 AMU PRØVER

24 AMU PRØVER

25 AMU tre-parts oplæg på tværs af IF og MI s uddannelsesporteføljer Der forestår et omfattende udviklingsarbejde, som vil kræve: Ressourcer (tid og penge) En stærk organisationsmæssig opbakning for en fortsat fælles struktur. Accept og forståelse i UVM for dette behov Et tæt samarbejde ml. IU s konsulenter og udvalgte erhvervsskoler og faglærere Løbende Verifikation med et virksomhedsnetværk Løbende faglige syretest med faglærere og erhvervsskoler Løbende verifikation med et virksomhedsnetværk

26

27 Nye AMU målbeskrivelser Men så er det heller ikke værre!

28 Nye AMU målbeskrivelser Før CAM fræsning, flerakset bearbejdning Deltageren kan foretage konvertering af data mellem forskellige CAM-systemer, fejlrette på givne emnegeometrier samt foretage aksevalg til specificeret, flerakset bearbejdningsopgave. Endvidere kan deltageren ud fra max. 5 valgte akser vælge korrekte bearbejdningsmønstre (værktøjsbaner) samt bearbejdningsdata til produktion på CNC maskine. Deltageren kan via CAM programmere tool-center point (TCP ) og manuelt programmere koordinatrotation og nulpunktsforskydning af 4. og 5. akse i CNC fræsemaskine. Endelig kan deltageren med viden om højhastighedsbearbejdningsteknologiens særlige krav til CNC maskiner, bearbejdningsdata, spåntagende værktøjer, CAM-systemer samt materialer, vurdere muligheder for anvendelse af strategier for højhastighedsbearbejdning (High Feed, High Speed, Plunge Feed) samt fremstille og afprøve enkle 3D volumenmodeller på en højhastigheds CNC maskine.

29 Nye AMU målbeskrivelser Efter Flerakset CNC fræsning 5 Med viden om CAM programmering og højhastigheds bearbejdning i værktøjsstål, kan deltageren fremstille 3D volumenmodeller på 4-5 akset CNC maskine. Herunder: Udføre konvertering af data mellem forskellige CAM-systemer, Fejlrette på givne emnegeometrier Foretage aksevalg til specificeret, flerakset bearbejdningsopgave. Vælge korrekte bearbejdningsmønstre (værktøjsbaner) samt bearbejdningsdata til produktion på CNC maskine. CAM programmere tool-center point (TCP ) Programmere koordinatrotation og nulpunktsforskydning af 4. og 5. akse i CNC fræsemaskine.

30 AMU tre-parts aftalens fordele Og som også, som belønning vil: Give os et transparent og fagligt opdateret fleksibelt kursusprogram Give styrkede forudsætninger for IKV i AMU og for EUV elever Understøtte vejen fra ufaglært til faglært Give mulighed for at beskrive et relevant antal job/uddannelsesprofiler Gøre det nemmere at finde det rigtige kursus fx sorteret efter operatørprofiler Klarlægge mere præcist hvilken vare køber jeg / hvad skal jeg kunne efter kurset fjerne uklare og tågede målformuleringer Fjerne eventuelt uaktuelle kurser Belyse eventuelle huller i uddannelsesdækningen Bidrage til at afsluttende prøver, medvirker til at dokumentere efteruddannelses værdi Give mulighed for mere korrekt standardmerit til EUD.

31 AMU tre-parts aftalens fordele Højere godtgørelse til alle på AMU-kurser: Regeringen og arbejdsmarkedet parter ønsker at øge det økonomiske incitament til at deltage på AMU-kurser. Det skal ske ved at hæve VEU-godtgørelsen i en periode på fire år fra 80 til 100 pct. af højeste dagpengesats. Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) hæves fra 80 til 100 procent for deltagere i grundlæggende læsning og regning.

32 AMU tre-parts aftalens fordele Over 400 mio. kr. til omstilling på arbejdsmarkedet: Regeringen og arbejdsmarkedets parter vil oprette en omstillingsfond målrettet ufaglærte og faglærte, der understøtter mobilitet på arbejdsmarkedet ved at flere beskæftigede tager jobrettet efter- og videreuddannelse enten i deres fritid eller arbejdstid. Omstillingsfonden giver således ufaglærte og faglærte bedre mulighed for at foretage sporskifte og uddanne sig på eget initiativ.

33 AMU tre-parts aftalens fordele Pulje til opsøgende arbejde: Regeringen og arbejdsmarkedets parter ønsker at afsætte 100 mio. kr. til opsøgende arbejde, der er målrettet udfordringen på det danske arbejdsmarked vedrørende mangel på almene kompetencer hos en del af lønmodtagerne. Den opsøgende indsats skal sikre, at flere - særligt blandt ufaglærte, der mangler basale færdigheder i bl.a. læsning, skrivning og regning vælger at tage efteruddannelse.

34 AMU tre-parts aftalens fordele Fleksibelt VEU-bidrag og tilbagebetaling af 680 mio. kr. til virksomhederne: Finansieringen af VEU-godtgørelsen er i dag præget af ubalancer, hvilket har resulteret i, at der er oparbejdet en arbejdsgiverfinansieret opsparing. Regeringen og arbejdsmarkedsparter er enige om at tilbagebetale 680 mio. kr. til de private arbejdsgivere og offentlige virksomheder inden udgangen af Der er endvidere enighed om at indføre et fleksibelt VEU-bidrag, så udgifter og indtægter fremadrettet balancerer over tid. Indførelsen af et fleksibelt VEU-bidrag kan isoleret set indebære, at bidragene vil blive nedsat med cirka 190 kr. pr. medarbejder i 2018 ift. den forventede sats. Det svarer til en bidragsnedsættelse for arbejdsgiverne på i alt ca. 0,4 mia. kr.

35 Spørgsmål

36 CNC konference 2018 Kort om de nye bekendtgørelser og uddannelsesordninger pr. 1. august 2018

37 Baggrunden for EUD-reformen Udsigt til stor mangel på faglærte frem mod 2025 Lav og faldende søgning blandt unge Stort frafald blandt igangværende elever Erhvervsuddannelserne som social indsats fremfor uddannelsestilbud Mangel på lærepladser men samtidig mange virksomheder, som kan ikke finde kvalificerede lærlinge => Tilliden til erhvervsuddannelserne skal genskabes

38 Reformens svar på udfordringerne GF1 for de unge Adgangskrav og overgangskrav -> alle skal have et grundlæggende niveau EUV -> anerkendelse af voksnes realkompetencer Udbredelse af EUX -> Kombination af svendebrev og studiekompetence Niveaudeling og talentspor -> Flere udfordringer til de dygtigste elever Kobling mellem skole og praktik (praktikcentre) -> uddannelsesgaranti Udbudsrunde -> Sikre kvalitet og tilgængelighed

39 CNC konference 2018 Alene ajourført og lagt op på grund af 3 ting! NY EUX Bekendtgørelse Nye EUV regler Oprydning i fagbanken

40 Spørgsmål

41 CNC konference 2018 Lidt info om: Ækvivalerende Grundforløb Revision af ITM svendeprøven

42 MI Juni 2018 Ækvivalerende grundforløb Sekretariatet har sidste år i samarbejde med udvalgte erhvervsskoler, udarbejdet og færdiggjort et oplæg til to enslydende bekendtgørelser for så vidt angår overgangskrav fra GF2 der beskriver 100% ækvivalens mellem Værktøjsmager og Industritekniker erhvervs uddannelserne.

43 MI Juni 2018 Revision af Industritekniker svendeprøven De individueller prøver har en meget differentierede sværhedsgrad Organiseringen med frit opgavevalg er ikke optimal Usikkerhed om organiseringen af projekt opgaven (bliver svendeprøven gennemført inden for bekendtgørelsens normerede tid?) Tager prøven hensyn til CAM programmernes udvikling? Forsøg med Fra Projektoplæg til Procesoplæg Vi skal nedtone Projektrapportens status Og i samme moment se på Projektfremlæggelsens status

44 Spørgsmål

45 CNC konference 2018 Metalsmedeuddannelsen i fremtiden

46 INFO OM METALSMEDEUDDANNELSEN Som det er blevet belyst i nyere analyser* er situationen: At aktiviteten på metalsmede uddannelsen er yderst begrænset At grundforløbet ikke dækker kvalifikations behovene At det faglige indhold i uddannelsens hovedforløbsdel er yderst begrænset At det faglige indhold i uddannelsens hovedforløbsdel opleves yderst fragmenteret At det faglige indhold i uddannelsens hovedforløb ikke dækker virksomhedernes speciale behov At skolens udstyr er utidssvarende At AMU systemet for nuværende, ikke kan uddannelsesdække behovet. * bl.a. Mærsk-Nielsen analysen

47 INFO OM METALSMEDEUDDANNELSEN Kernefagligheden i de tre specialer, udgøres af nedenstående fag Obligatoriske uddannelsesspecifikke fag Jern- og Metalsliber trin 1 Metaltrykker trin 2 Gravør trin 2 Fag nr. Fag titel 1109 Overfladebehandling 1 1, Produktionsteknik - metaltryk Fremstilling af stempler Håndgravering metal Maskingravering 0,5 0,5 0, Modelarbejde - metal Trykketeknik Avanceret trykketeknik Avanceret håndgravering Udvidet maskingravering 1 Uger i alt 4,0 6,5 6,5

48 INFO OM METALSMEDEUDDANNELSEN Disse fag gennemføres i stor udstrækning virksomhedsforlagt, da den ene skole som er godkendt i dag, ikke råder over hverken udstyr eller faglærer kompetencer på området.

49 INFO OM METALSMEDEUDDANNELSEN Den - efter den gennemførte analyse og sekretariatets opfølgende kontakt og møder med flere af branchens virksomheder bedste løsning var derfor, at knytte disse fag til industriteknik uddannelsens 1 trin. (Industri assistent)

50 INFO OM METALSMEDEUDDANNELSEN Det nye EUD tilhørsforhold giver metalsmedebranchen følgende fordele: 1. At både grundforløbet og hovedforløbsundervisningen til industriteknik uddannelsen på trin 1. - og som det fremgår af analysen - støtter de kvalifikations og uddannelsesbehov som virksomhederne peger på. 2. At kernekompetencen for de tre specialer i metalsmedeuddannelsen (og fortsat som virksomhedsforlagt undervisning), kan tages som valgfri uddannelsesspecifikke fag, valgfag og eller som erhvervsrettet på bygning 3. At uddannelsen nu er med fuld merit (kompetencegivende) til trin 2 (Industriteknik maskin) 4. At den samlede kvalifikations pakke tydeligvis passer bedre til virksomhedernes behov, end de gør i den nuværende mere fragmenterede metalsmedeuddannelse. 5. At virksomheder og elever - i stedet for én landsudbyder af uddannelsen vil få 10 godkendte udbydende erhvervsskoler af denne uddannelse 6. At der med fastholdelse af kvalifikationerne i en EUD ramme fortsat vil være mulighed for udstationering i udlandet for eleverne (PIU ordning).

51 INFO OM METALSMEDEUDDANNELSEN Omvendt vil tilhørsforholdet også medføre nogle udfordringer, bl.a.: 1. At varigheden på uddannelsens 2 specialer, reduceres med 1½ år 2. At overgangskravene fra Grundforløbet til Hovedforløbet, er højere end de nuværende 3. At den afsluttende prøve på H2, er en trin prøve.

52 INFO OM METALSMEDEUDDANNELSEN Med andre ord: En ny-organisering med 20 ugers (relevant) grundforløbs undervisning + 69 ugers praktik + 15 ugers hovedforløbsundervisning. Specialerne vil knyttet til industritekniker uddannelsens trin 1. - komme til at indeholde følgende fag:

53 INFO OM METALSMEDEUDDANNELSEN Industri assistent uddannelsen (trin 1) Obligatoriske uddannelsesspecifikke fag Valgfrie uddannelses specifikke fag nr. fag industri assistent Materiale- og bearbejdningsforståelse Måleteknik Teknisk innovation CAD-teknik CAD-teknik, 3D parter CAM-teknik, 2D fræsning Konventionel bearbejdning CNC-teknik, fræsning CNC-teknik, drejning 1 1 i alt 10 Valgfri uddannelsesspecifikke fag H1 2 Valgfri uddannelsesspecifikke fag H2 2 Erhvervsrettet på bygning 4 Valgfag 1 Uger i alt

54 INFO OM METALSMEDEUDDANNELSEN Metalsliber Materialeforståelse og kendskab metal nr Niveau Rutineret Vejledende varighed 0,5 uge Mål - Eleven kan anvende grundlæggende viden om grundstoffer og metalliske egenskaber i sit arbejde. - Eleven kan varmebehandle forskellige metaller f. eks. udfører hærdning af stål, krystallisering og glødning af emner i sølv, messing og kobber. - - Eleven kan koldbearbejde relevante metaller f. eks. at præge, valse, bukke plade og trække tråd. Eleven kan ud fra sin viden vælge de mest hensigtsmæssige bearbejdningsmetoder under hensyntagen til sikkerhed og miljø. Bedømmelse Standpunktskarakter Projektionstegning og måleteknik nr Niveau Rutineret Vejledende varighed 0,5 uge Mål - Eleven kan anvende og kalibrere manuelle og digitale måleinstrumenter. - Eleven kan bruge forskellige måleteknikker f.eks. vinkelmåling, konusmåling Eleven kan udføre og aflæse alle til faget hørende tegninger. Eleven kan fremstille emner efter en målsat tegning. Eleven kan overholde fagets standarter, normer og tolerancer. Bedømmelse Standpunktskarakter

55 INFO OM METALSMEDEUDDANNELSEN Overfladebehandling 1 nr Niveau Rutineret Vejledende varighed 1,5 uger. Mål - Eleven kan slibe og polere færdige produkter i forskellige metaller ud fra kendskab til metaller og de materialer der anvende ved slibeprocesser. - Eleven kan afvaske og rengøre produkter. - Eleven kan udføre enkle overfladebehandlinger ud fra kendskab til bl.a. galvanoteknikker. Bedømmelse Faget bedømmes med betegnelsen bestået eller ikke beståe Udvidet projektionstegning og måleteknik nr Niveau Avanceret Vejledende varighed 0,5 uge Mål - - Eleven kan selvstændigt udføre projektionstegninger, arbejdstegninger og andre former for optegning og fremstilling af skabeloner. Eleven kan anvende 3D tegningsprogrammer til fremstilling af projektionstegning. - Eleven kan anvende CAD. Bedømmelse Standpunktskarakter

56 INFO OM METALSMEDEUDDANNELSEN Manuel bearbejdning ved anvendelse af håndværktøjer 1 nr Niveau Rutineret Vejledende varighed 1,0 uger. Mål - Eleven kan udføre mindre opgaver og justeringer med håndværktøj. - Eleven kan klargøre til slib med fil og smergel. - Eleven kan bore og save. Bedømmelse Faget bedømmes med betegnelsen bestået eller ikke beståe Maskinel fræsning og drejning nr Niveau Rutineret Vejledende varighed 1,5 uger. Mål - Eleven kan udføre maskinel fræsning og drejning i metalle og andre materialer i geometriske former med 1/10 mm nøjagtighed. Bedømmelse Faget bedømmes med en standpunktskarakter

57 INFO OM METALSMEDEUDDANNELSEN

58 INFO OM METALSMEDEUDDANNELSEN Metaltrykker Materialeforståelse og kendskab metal nr Niveau Rutineret Vejledende varighed 0,5 uge Mål - Eleven kan anvende grundlæggende viden om grundstoffer og metalliske egenskaber i sit arbejde. - Eleven kan varmebehandle forskellige metaller f. eks. udfører hærdning af stål, krystallisering og glødning af emner i sølv, messing og kobber. - - Eleven kan koldbearbejde relevante metaller f. eks. at præge, valse, bukke plade og trække tråd. Eleven kan ud fra sin viden vælge de mest hensigtsmæssige bearbejdningsmetoder under hensyntagen til sikkerhed og miljø. Bedømmelse Standpunktskarakter Projektionstegning og måleteknik nr Niveau Rutineret Vejledende varighed 0,5 uge Mål - Eleven kan anvende og kalibrere manuelle og digitale måleinstrumenter. - Eleven kan bruge forskellige måleteknikker f.eks. vinkelmåling, konusmåling Eleven kan udføre og aflæse alle til faget hørende tegninger. Eleven kan fremstille emner efter en målsat tegning. Eleven kan overholde fagets standarter, normer og tolerancer. Bedømmelse Standpunktskarakter

59 INFO OM METALSMEDEUDDANNELSEN Udvidet projektionstegning og måleteknik nr Niveau Avanceret Vejledende varighed 0,5 uge Mål - - Eleven kan selvstændigt udføre projektionstegninger, arbejdstegninge og andre former for optegning og fremstilling af skabeloner. Eleven kan anvende 3D tegningsprogrammer til fremstilling af projektionstegning. - Eleven kan anvende CAD. Bedømmelse Standpunktskarakter Manuel bearbejdning ved anvendelse af håndværktøjer 1 nr Niveau Rutineret Vejledende varighed 1,0 uger. Mål - Eleven kan udføre mindre opgaver og justeringer med håndværktøj. - Eleven kan klargøre til slib med fil og smergel. - Eleven kan bore og save. Bedømmelse Faget bedømmes med betegnelsen bestået eller ikke bestået. Maskinel fræsning og drejning nr Niveau Rutineret Vejledende varighed 1,5 uger. Mål - Eleven kan udføre maskinel fræsning og drejning i metaller og andre materialer i geometriske former med 1/10 mm nøjagtighed. Bedømmelse Faget bedømmes med en standpunktskarakter

60 INFO OM METALSMEDEUDDANNELSEN Produktionsteknik metaltryk nr Niveau Rutineret Vejledende varighed 1,5 uger. Mål - Eleven kan tilrettelægge og gennemføre produktion på trykbænk ud fra kendskab til metode, miljø og sikkerhed. - Eleven kan planlægge materialeforbrug ud fra kendskab til ressourcer. Bedømmelse Standpunktskarakter Trykketeknik nr Niveau Rutineret Vejledende varighed 1 uge Mål - Eleven kan vedligeholde trykværktøj og betjene trykbænk. - Eleven kan skære gevind og dreje trykpatroner i træ. - Eleven kan trykke og glatte simple forme med 1/10 mm præcision. - Eleven kan fremstille emner i kobber, messing og aluminium. - - Eleven kan beregne materialeforbrug. Eleven kan overholde relevante sikkerhedsregler. Bedømmelse Standpunktskarakter Avanceret trykketeknik nr Niveau Avanceret Vejledende varighed 1 uge Mål - Eleven kan planlægge og gennemføre en mindre produktion. - Eleven kan udføre speciale trykopgaver f. eks. omlægning af rund elle flad kant. - Eleven kan dybe tallerken eller fad ved hjælp af hjælpetrykpatroner. - Eleven kan udføre finish af trykte emner. - Eleven kan overfladebehandling. Bedømmelse Standpunktskarakter

61 INFO OM METALSMEDEUDDANNELSEN

62 INFO OM METALSMEDEUDDANNELSEN Metalgravør Materialeforståelse og kendskab metal nr Niveau Rutineret Vejledende varighed 0,5 uge Mål - Eleven kan anvende grundlæggende viden om grundstoffer og metalli egenskaber i sit arbejde. - Eleven kan varmebehandle forskellige metaller f. eks. udfører hærdnin af stål, krystallisering og glødning af emner i sølv, messing og kobber - - Eleven kan koldbearbejde relevante metaller f. eks. at præge, valse, bukke plade og trække tråd. Eleven kan ud fra sin viden vælge de mest hensigtsmæssige bearbejdningsmetoder under hensyntagen til sikkerhed og miljø. Bedømmelse Standpunktskarakter Projektionstegning og måleteknik nr Niveau Rutineret Vejledende varighed 0,5 uge Mål - Eleven kan anvende og kalibrere manuelle og digitale måleinstrument - Eleven kan bruge forskellige måleteknikker f.eks. vinkelmåling, konusmåling Eleven kan udføre og aflæse alle til faget hørende tegninger. Eleven kan fremstille emner efter en målsat tegning. Eleven kan overholde fagets standarter, normer og tolerancer. Bedømmelse Standpunktskarakter Udvidet projektionstegning og måleteknik nr Niveau Avanceret Vejledende varighed 0,5 uge Mål - - Eleven kan selvstændigt udføre projektionstegninger, arbejdstegninge og andre former for optegning og fremstilling af skabeloner. Eleven kan anvende 3D tegningsprogrammer til fremstilling af projektionstegning. - Eleven kan anvende CAD. Bedømmelse Standpunktskarakter

63 INFO OM METALSMEDEUDDANNELSEN Maskinel fræsning og drejning nr Niveau Rutineret Vejledende varighed 1,5 uger. Mål - Eleven kan udføre maskinel fræsning og drejning i metaller og andre materialer i geometriske former med 1/10 mm nøjagtighed. Bedømmelse Faget bedømmes med en standpunktskarakter Håndgravering metal nr Niveau Rutineret Vejledende varighed 1 uge Mål - Eleven kan tilpasse, slibe og montere stikler på skaft. - Eleven kan overføre tegning fra papir til metal overflade. - Eleven kan håndgravere enkle skrifttyper. - Eleven kan udføre finish på færdigt graveret emne. - - Eleven kan indlægge kold emalje eller patinere emner. Eleven kan overholde sikkerhedsregler. Bedømmelse Standpunktskarakter Maskingravering nr Niveau Rutineret Vejledende varighed 0,5 uge Mål - Eleven kan plangravere et skilt ved hjælp af en pantograf. - Eleven kan indgravere tekst eller dekoration ved brug af CNC- styret gravør eller fræsemaskine. - Eleven kan vælge de rigtige skæreværktøjer. - Eleven kan bruge maskiner til at slibe og polere emner. - Eleven kan overholde relevante sikkerhedsregler. Bedømmelse Standpunktskarakter

64 INFO OM METALSMEDEUDDANNELSEN Avanceret håndgravering nr Niveau Avanceret Vejledende varighed 1 uge Mål - Eleven kan selvstændigt håndgravere forskellige skrifttyper. - Eleven kan udføre kobberstik af frihåndstegninger. - Eleven kan dybt gravering med mejsler. - Eleven kan udføre alle former for reparation af gravørarbejde i metal. - Eleven kan overholde relevante sikkerhedsregler. Bedømmelse Standpunktskarakter Udvidet maskingravering nr Niveau Avanceret Vejledende varighed 1 uge Mål - Eleven kan selvstændig planlægge og udføre alle former for maskinel gravering i metal, ædelmetal og andre materialer. - Eleven kan programmere og indgravere relief, tekst eller dekoration p 3D emne ved brug af CNC - styret maskiner. - Eleven kan vælge de rigtige skæreindstillinger og værktøjer. - Eleven kan overholde relevante sikkerhedsregler. Bedømmelse Standpunktskarakter

65 INFO OM METALSMEDEUDDANNELSEN

66 INFO OM METALSMEDEUDDANNELSEN Fremtiden! Det er svært at spå især om fremtiden Citat af: Robert Storm Pedersen Men! Nye teknologi behov vil nemmere, kunne implementeres i denne EUD ramme Ligesom nye teknologi behov nemmere, vil kunne udvikles som efteruddannelse og kobles til eksempelvis FKB 2244

67 Spørgsmål

68 CNC konference 2018 Lokale Undervisnings Planer

69 Fundamentet for decentralisering Efter EUD reformen som afsluttedes i august 2015 med nye EUD bekendtgørelser og uddannelsesordninger til alle erhvervsuddannelser inden for bl.a. industriens område, var det nu skolerne der skulle udmønte disse mål og rammer til konkret erhvervsuddannelses undervisning. Dette skulle ske i Lokale Undervisnings Planer (LUP)

70 LUU og De faglige udvalg har en fælles opgave 1. At fastlægge det faglige indhold, varighed, struktur og mål på erhvervs- og efteruddannelserne inden for industriens område 2. At være på forkant med udviklingen af arbejdsmarkedets behov for kompetente medarbejdere og udvikle uddannelser, der imødekommer disse behov 3. At styrke vores interessentrelationer og - kommunikation

71 Organisering De Lokale Uddannelsesudvalg De Faglige Udvalg Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, og Rådet for Voksen- og Efteruddannelse

72 CNC konference 2018 Som undervisningsministeriet har formuleret det, citat Den lokale undervisningsplan fastsættes af skolen i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg. Der udarbejdes undervisningsplaner for henholdsvis grundforløb og hovedforløb. Planerne er skolens og dermed også lærernes redskab til dokumentation af den undervisningspraksis, der finder sted. Det er centralt, at hver enkelt skole beskriver sin praksis ud fra de lokale forhold, der har betydning for undervisningens gennemførelse. Skabelonen er udarbejdet således, at den omfatter alle de stillede krav i hovedbekendtgørelsens Det er ikke formkrav til den lokale undervisningsplan, og det er den enkelte skole, der beslutter, hvorledes de lokale undervisningsplaner konkret beskrives, blot indholdet i planerne er i overensstemmelse med reglerne i hovedbekendtgørelsen. Undervisningsplanen skal foreligge færdigudarbejdet inden skoleopholdets begyndelse. Eleverne skal gøres bekendt med undervisningsplanen, og den skal være tilgængelig på skolens hjemmeside, eller kan foreligge i fuld udstrækning i»elevplan«. Såfremt skolen benytter sig af denne mulighed, skal der på skolens hjemmeside være link hertil. citat slut

73 CNC konference Den lokale undervisningsplan skal indeholde beskrivelse af følgende: 1) Den nærmere struktur for skoleundervisningen og for vekselvirkningen mellem skoleundervisningen og praktikuddannelsen. 2) Det pædagogiske, didaktiske og metodiske grundlag for undervisningens gennemførelse, herunder valg af undervisnings- og arbejdsformer og systematik for anvendelse af metoder og strategi til fremme af undervisningsdifferentiering. 3) Indholdet i de fag og læringsaktiviteter, som skolen har opdelt undervisningen i. Det skal fremgå af beskrivelsen, hvilke mål eller delmål der indgår i læringsaktiviteten. 4) Skolens tilbud om valgfag og påbygning samt retningslinjer for skolens vejledning i forbindelse hermed. 5) Elevens arbejdstid for læringsaktiviteter, herunder projekter m.v. samt elevens hjemmearbejde, så det tydeligt fremgår, at kravene i 17 og 61, stk. 2, er opfyldt. 6) Skolens bedømmelsesplan, herunder eksaminationsgrundlag og bedømmelsesgrundlag ved prøver, samt hvordan og hvornår den løbende og afsluttende bedømmelse foregår. 7) Lærerkvalifikationer, ressourcer og udstyr, hvor reglerne om uddannelsen stiller specifikke krav hertil. 8) Indholdet i skolepraktik samt praktikbedømmelse af elever i skolepraktik. 9) Overgangsordninger ved ændring af den lokale undervisningsplan. Stk. 2. Den lokale undervisningsplan skal endvidere indeholde eller henvise til følgende: 1) Kriterier for skolens vurdering af elevernes kompetencer og forudsætninger ved udarbejdelse af elevens personlige uddannelsesplan og uddannelsesbog. 2) Beskrivelse af skolens fremgangsmåde ved vurdering af elevers egnethed i forbindelse med skolepraktik, jf ) Skolens kriterier og fremgangsmåde ved optagelse af elever i uddannelser med adgangsbegrænsning. 4) Skolens regler for eksamen, som skolen fastsætter i henhold til bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. 5) Beskrivelse af tilrettelæggelsen af skolens samarbejde med det faglige udvalg, praktikvirksomheden og eleven om afholdelse af prøver og udstedelse af beviser. 6) Skolens standarder for indhold og niveau i alle grundforløbsprøver, jf. 22, stk. 6. Stk. 3. Den lokale undervisningsplan kan foreligge i fuld udstrækning i "Elevplan". Hvis skolen benytter sig af denne mulighed, skal der på skolens hjemmeside være link hertil, jf. reglerne i lovgivningen om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v.

74 CNC konference 2018 Hvor finder vi så de lokale undervisningsplaner? Enten skal skolen lægge dem op på Eller også skal de give adgang til dem fra deres hjemmeside (fx)

75 Eksempel fra Aarhus TECH Hovedforløbet Industriteknikeruddannelsen, version 08 Generel information om skolen Hovedforløbet Industriteknikeruddannelsen, version Praktiske oplysninger Uddannelsen er organiseret under Skolen for byggeri og metal. Uddannelseschef: Kenneth Sjøberg Wolff og kan kontaktes på Mail: eller tlf: Uddannelsen leder: René Villefrance Henriksen og kan kontaktes på Mail: eller tlf: Undervisere på uddannelsen er: Hans Henry Erenskjold Andersen Jens Jørgen Laursen Paul-Erich Rothkegel Svend Erik Hagenau Hansen Den daglige undervisning vil foregå på Halmstadgade 6, 8200 Aarhus N. Enkelte kursusdage vil ligge på Hasselager alle 2, 8260 Viby J Elevadministrationen varetages af: Lene Gaardsted Tlf Mail:lga@aarhustech.dk Al elevadministration er placeret på Hasselager Alle 2

76 Eksempel fra Aarhus TECH Fastsættelses af den lokale undervisningsplan: Undervisningsplanen er fastsat af skolen i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg august 2015 og vil blive revideret 1 gang om året. Didaktiske og metodiske overvejelser: Undervisningen bygger på det princip, at eleven gives betingelser for selv at kunne udvikle sin aktuelle viden. Undervisningen planlægges derfor ud fra ideerne om funktionel eller helhedsorienteret organisering og veksler mellem induktiv og deduktiv indlæring. Begrebet induktiv indikerer, at undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at eleven hjælpes til selv at skabe sin viden, erfaring og kunnen ud fra oplevelser med løsning af opgaver og problemstillinger. Ved undervisning efter det deduktive princip, lægges vægten på underviserens informationer til eleverne om, hvorledes reglerne eller teorierne er, hvorefter eleverne selv arbejder videre med at praktisere/løse opgaver ud fra de netop lærte teorier og regler. Funktionel indikerer, at undervisningen tilrettelægges i nøje overensstemmelse med den praksis, der er gældende for branchens udøvere. Helhedsorienteret indikerer, at denne praksis inddrages i undervisningen i de sammenhænge, som de forefindes i branchens virkelighed.

77 Eksempel fra Aarhus TECH Organisering af undervisningen: Undervisningen udøves under tre former: Kursusundervisning opgavebaseret undervisning - projektarbejde Kursus er lærerstyret undervisning på et hold. Denne undervisningsform bliver bl.a. brugt ved opstart på nye fagområder, hvor eleverne har brug for et fælles fagligt udgangspunkt, inden de selvstændigt kan arbejde videre. Ofte vil små kurser lægges ind i undervisningen, når eleverne i deres selvstændige arbejde oplever et behov. Der arbejdes på uddannelsen i praksis orienterede miljøer, og kursusundervisning vil være placeret i teorilokaler eller direkte i værkstedsmiljøerne. Opgavebaseret undervisning ligger ofte i forlængelse af kursusundervisningen, hvor eleverne ud fra en beskrevet opgave skal anvende den nye viden - gerne som konkrete praksisnære arbejdsopgaver, hvor der lægges vægt på den faglige viden. Men de konkrete opgaver kan også ligge før kursusundervisningen, således der gås mere induktivt til værks. I projektarbejder lægges større vægt på arbejdsprocessen, hvor den faglige viden anvendes til problemløsninger, ofte af tværfaglig karakter. Projektarbejde vil spænde på tværs af teori og værkstedstimerne. Lærerne har i alle undervisningssituationer de enkelte kernekompetencers mål - samt niveauerne knyttet hertil - for øje, så kravene til eleverne -stemmer overens med de krav, der er beskrevet i uddannelsens undervisningsplan, bekendtgøreles og uddannelsesordning. Undervisningsdifferentiering: Differentieringen tager udgangspunkt i elevens standpunkt og behov. Undervisningen tilrettelægges inden for forløbenes rammer, således at undervisningen tilpasses elevens forudsætninger, engagement og evner.

78 Eksempel fra Aarhus TECH Uge 1: Sandvik PowerPoint, Pasningsopgave, Fræse opgave (Ender i vinkel / sider i vinkel) Platteopgave og drejeforsøg. Konusdrejning manuel drejning, Konusberegning. Onsdag uge 1: Styraksel og fræseklods opstart. Tirsdag uge 2: Materiale og bearbejdningsforståelse Ny matr. Klassifikation Sandvik. MCkoder opgave. Uge 3: Power Point Seco: Valg af holder og skær Uge 4: Opstart med SYMplus drejning repetition Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Intro Matr.Bearb.Forst. Drejeforsøg Effektberegning CAD-Teknik Repetition Sandvikplatteopg. Konv.Spån.Bearb. Konv.Spån.Bearb. CAD-Teknik Repetition Matr.Bearb.Forst. Konv.Spån.Bearb. Konv.Spån.Bearb. CAD-Teknik Repetition Konv.Spån.Bearb. Konv.Spån.Bearb. Konv.Spån.Bearb. Konv.Spån.Bearb. Repetition Varmeudvidelse Drejeopgaver Konv.Spån.Bearb. Konv.Spån.Bearb. Repetition Konv.Spån.Bearb. Fræseopgaver Konv.Spån.Bearb. Oprydn/rengøre Repetition Konv.Spån.Bearb. Konv.Spån.Bearb. Konv.Spån.Bearb.

79 CNC konference 2018 Er det nok?

80 CNC konference 2018 UG-1 bud på væsentlig indhold i LUP

81 CNC konference 2018 Som dialogværktøj ville det vel hjælpe, hvis det foldes mere stikords fagligt ud lokale Mandag T Intro 1 velkomst 1 registrering 1 navneskilte 1 pensum gennemgang T Repetition 2 tegninger 2 retvinklet projektion 2 stregarter 2 snitbilleder GPS konstruktions Repetition T 3 tegninger 3 gevind 3 overflade 3 principper mikrometer skrue Repetition T 4 måleværktøj 4 typer /præcision 4 skydelære øvelser 4 øvelser T Repetition 5 måleværktøj 5 spærmåls øvelser 5 måleklods øvelser 5 kalibrering T Repetition 6 tolerancer 6 tabelopslag 6 beregninger 6 ØTG / NTG T Repetition 7 tolerancer 7 DS / ISO 7 Vinkelmåling 7 Geometriske tolerancer lokale Tirsdag T Matr.Bearb.Forst. 1 stålfremstilling 1 legeringer 1 varmebehandling 1 ISO materiale angivelser T Sandvikplatteopg. 2 HM 2 ISO betegnelser 2 P-S-M 2 belægningstyper værksteds personlige Matr.Bearb.Forst. T 3 Sikkerhed 3 maskin sikkerhed 3 værnemidler 3 ure /smykker /hår T Konv.Spån.Bearb. 4 skæredata 4 beregninger 4 skærevinkler 4 spåndannelse Termisk formel udfoldning Varmeudvidelseskoeffi Varmeudvidelse T 5 forlængelse 5 (αv=3۰αl) 5 cient 5 skemaopslag P P Konv.Spån.Bearb. Konv.Spån.Bearb. 6 Emne opspænding 6 opspænding i hårde klør 6 plandrejning 6 langsdrejning uddrejning af bløde 7 Emne opspænding 7 opspænding i bløde klør 7 klør 7 sletdrejning

82 Vores uddannelser bidrager til at øge virksomhedernes vækst Vores opgaver har værdi for. Vores uddannelser bidrager til at øge medarbejdernes værdi på arbejdsmarkedet Industriens virksomheder Industriens lærlinge og medarbejdere Ansatte og Potentielle nye medarbejdere Primære målgruppe Samfundet

83 Spørgsmål