Referat. Plan- og Boligudvalget. Møde nr.: 10/2017 Dannet den: Tirsdag den Mødedato: Mandag den Mødetidspunkt: 17:00-18:00

Transkript

1 Referat Plan- og Boligudvalget Møde nr.: 10/2017 Dannet den: Tirsdag den Mødedato: Mandag den Mødetidspunkt: 17:00-18:00 Mødested: Rønnedevej Medlemmer Per Roos (hjpero) V Lisbeth Andersen (hjlika) A Mette Ahm-Petersen (hjmeta) A Timo Jensen (tije) V Anders Weber (anwe) O Torben Lollike (tlo) B Kisser Franciska Lehnert (hjkile) Fraværende Bemærkninger

2 Side 1 Indholdsfortegnelse Punkt nr. Side 1. Godkendelse af dagsorden for mødet den 4. december Procesplan for rengøring i Ringsted Kommune pr Anlægsbevilling til nedrivning eller overdragelse af lade på Næstedvej Udskiftning af tag på bygning 4, Byskovskolen, afd. Benløse Margrethegården tagboliger, skema A til påbygning af 13 almene familieboliger Kommuneplantillæg nr. 13 og Lokalplan 294 for Pavillon på Torvet Vedtagelse af Kommuneplantillæg nr. 8 og Lokalplan 289 for Boliger på Dampmøllen Salg af jord til Banedanmark Parkeringsplads ved Byskovskolen og Benløsehallen Orientering om servicemålaftalen på byggesagsområdet Budgetrapport pr. 30. september Samlet anlægsbevilling for småanlæg Orientering fra formand og direktør - december Margrethegården, renovering af 99 boliger, helhedsplan og skema A ansøgning...43

3 Side 2 1. Godkendelse af dagsorden for mødet den 4. december 2017 Åben sag Sagsid: 13/28198 Sagen afgøres i: Plan- og Boligudvalget Bilag: Beslutning i Plan- og Boligudvalget den Godkendt. Ej til stede: Kisser Franciska Lehnert

4 Side 3 2. Procesplan for rengøring i Ringsted Kommune pr Åben sag Sagsid: 17/22466 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: Indledning Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU Indstilling x x Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Servicefirmaet Renell A/S har siden 1. januar 2015 udført rengøring for Ringsted Kommune. Aftalen ophører pr. 31. december Sagen fremlægges med henblik på vedtagelse af nærværende procesplan. I denne sag skal der tages stilling til, om den beskrevne procesplan skal vedtages. Beskrivelse af sagen Kommunens rengøringsaftale med Servicefirmaet Renell A/S ophører pr. 31. december Servicefirmaet Renell A/S varetager rengøring af m² af kommunens ejendom, fordelt på 75 lokaliteter. Kommunen forestår selv rengøring af m². Forud for aftaleophøret vil det være hensigtsmæssigt at overveje, om fordelingsnøglen for de i alt m² bør være anderledes end i dag. Mulighederne er 1) forlængelse af aftalen med Servicefirmaet Renell A/S, 2) hel eller delvis hjemtagelse og 3) hel eller delvis konkurrenceudsættelse gennem EU-udbud. Endelig politisk beslutning om hjemtagelse og/eller konkurrenceudsættelse skal foreligge senest primo marts 2018, da hhv. organisationstilpasning og proces for gennemførsel af EU-udbud vil tage 8-9 måneder. Procesplan fremgår nedenfor: Trin Opgave Tidsplan 1 Vedtagelse af procesplan. Vedtagelse af administrationens udarbejdelse af økonomisk November 2017 grundlag for hjemtagelse. 2 Stillingtagen til forlængelse, hjemtagelse og/eller konkurrenceudsættelse. Stillingtagen til omfang af forlængelse, hjemtagelse og/eller konkurrenceudsættelse med udgangspunkt i samtlige m². Stillingtagen til rengøringskvalitet, herunder eventuel gennemførsel af brugertilfredshedsundersøgelse. Stillingtagen til økonomi. Stillingtagen til detaljeret tidsplan for etablering af intern rengøringsorganisation og udbudsproces. Januar 2018

5 Side Stillingtagen til udbudsmateriale, herunder tildelings-, under- og delkriterier. Stillingtagen til eventuel bevilling af merudgifter som følge af ændring i kvalitets- og serviceniveau samt etablering af rengøringsorganisation, herunder indkøb af materiel. Marts kvartal 2018 Forlængelse af aftale med Servicefirmaet Renell A/S Den eksisterende rengøringsaftale med Servicefirmaet Renell A/S udløber den 31. december Aftalen kan af kommunen forlænges med op til 2 x 1 år på uændrede vilkår. Meddelelse om forlængelse skal finde sted senest 6 måneder før udløb. Hel eller delvis hjemtagelse Hel eller delvis hjemtagelse af opgaven vil kræve, at der på organisatorisk plan foretages tilpasninger, der understøtter egen udførelse af rengøringen. Dette omfatter etablering af en kommunal rengøringsorganisation omfattende ledelsesfunktion, rengøringspersonale, back up funktion, samt kontrol- og tilsynsfunktion. På det materielle plan vil der være behov for investeringer i rengøringsmateriel. Konkurrenceudsættelse Ved konkurrenceudsættelse udbydes varetagelsen af rengøringsopgaven offentligt til eksterne tilbudsgivere. Alt afhængig af omfang vil konkurrenceudsættelse skulle gennemføres ved et EU-udbud. I forbindelse med konkurrenceudsættelse vil afgivelse af kontrolbud alene være relevant, hvis rengøringsopgaven i forvejen løses internt, eller hvis kommunen har kapacitet til selv at løse opgaven. Et kontrolbud er ikke et tilbud i henseende til de udbudsretlige regler, men blot en teknik for kommunens vurdering af, om det er hensigtsmæssigt at udlicitere opgaven. Et kontrolbud skal udarbejdes således, at det er underlagt samme betingelser som eksterne bud og således, at kontrolbuddet kan sammenlignes direkte med de eksterne bud. Kommunens kontrolbud vil derfor være bundet af udbudsmaterialets beskrivelse af såvel kvalitative som kvantitative krav til rengøringsopgavens løsning. Af hensyn til regler om habilitet skal det ved udarbejdelse af kontrolbud sikres, at der er vandtætte skodder mellem den del af organisationen, der står for selve udbuddet og den del af organisationen, der har ansvaret for udarbejdelsen af kontrolbuddet. I praksis er udarbejdelse af kontrolbud en ressourcekrævende opgave, som vil fordre behov for inddragelse af ekstern konsulentbistand. Inddragelse og høring Ingen. Økonomi Sagen har ingen bevillingsmæssig konsekvens. Vurdering Det er administrationens vurdering, at rengøringsopgavens kompleksitet fordrer behov for, at administrationen gives behørig tid til at estimere økonomien for hjemtagelse, således at beslutning om hvorvidt rengøringsopgaven skal forlænges, hjemtages eller konkurrenceudsættes kan foretages på et objektivt og oplyst grundlag. Administrationen vurderer, at en økonomisk redegørelse for hjemtagelse kan foreligge senest ultimo januar 2018.

6 Side 5 Med afsæt i sagens kompleksitet vurderes det hensigtsmæssigt, at beslutningsgangen opdeles i trin. Første trin vil være vedtagelse af nærværende procesplan. Med inddragelse af trin 2 og 3 gives mulighed for drøftelse af sagen på et veloplyst grundlag under hensyntagen til, at der successivt tages beslutninger, der kan arbejdes videre ud fra. Indstilling Direktionen indstiller, 1. at det anførte forslag til procesplan vedtages med henblik på videre drøftelse af, om rengøringsopgaven skal hjemtages, 2. at administrationen gives bemyndigelse til at estimere det økonomiske grundlag for hjemtagelse. Estimat vil foreligge senest ultimo januar Beslutning i Plan- og Boligudvalget den Anbefales godkendt.

7 Side 6 3. Anlægsbevilling til nedrivning eller overdragelse af lade på Næstedvej 294 Åben sag Sagsid: 16/17914 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Bilag 1 - Deklaration om nedrivning (101184/16) 2 Bilag 1 - Budgetoverslag for hhv ny skelforretning og nedrivning (139591/17) 3 Bilag 3 - Notat fra Byggemyndigheden (139643/17) 4 Bilag 4 - Notat fra Tilsynsmyndigheden (Ankestyrelsen) (125199/17) Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU Indstilling x x Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Sagen fremlægges med henblik på at tage stilling til en anlægsbevilling til enten: at bevare laden ved at etablere et nyt skel og overdrage laden til den nabo, på hvis grund laden delvist ligger, eller at nedrive laden i henhold til den på ejendomme tinglyste nedrivningsdeklaration. Sagen har tidligere været forelagt Plan- og Boligudvalget den 27. marts 2017, hvor sagen blev udsat med henblik på en nærmere undersøgelse af budget for henholdsvis en nedrivning eller bibeholdelse af laden. Beskrivelse af sagen Kommunen købte i 2008 hele ejendommen Næstvedvej 294 med henblik på byudvikling. Kommunen valgte dog umiddelbart efter at frasælge stuehus, staldbygninger samt et mindre jordstykke. Ved den følgende matrikulære udstykning af bygningerne blev skellet placeret gennem en lade på ejendommen. Et skel må ikke gå gennem en bygning. Derfor blev der tinglyst en nedrivningsdeklaration, hvor kommunen påtog sig at nedrive laden indenfor et halvt år efter Kort- og Matrikelstyrelsens godkendelse af udstykningen. Deklaration med tilhørende kort vedlægges som Bilag 1. Nedrivningen er endnu ikke gennemført, og administrationen har undersøgt udgifterne til hhv. en nedrivning af laden, og en vederlagsfri overdragelse af laden til naboen ved at etablere et nyt skel og ny deklaration.

8 Side 7 1. En nedrivning af laden vil koste 0,482 mio. kr. jfr. Bilag 2. Prisen afspejler, at der er asbesttag på laden, som kræver særlige forholdsregler i forhold til nedrivning og bortskaffelse. 2. En bibeholdelse af laden estimeres at koste 0,128 mio. kr. jfr. Bilag 3. Dette vil kræve, at der etableres et nyt skel og tinglyses en ny deklaration, der hindrer opførelse af ny bebyggelse på det skraverede areal på illustrationen i Bilag 3. Herved kan brandisolering udelades. Administrationen har forespurgt naboen, om de ønsker at købe laden. Dette er de ikke interesserede i, men de har oplyst at de gerne overtager den vederlagsfrit. Den nye deklaration skal indeholde en bestemmelse om, at det skraverede areal ikke på bebygges og en bestemmelse om, at arealet må anvendes som færdselsareal for kommunen, som ejer af arealet og den til enhver tid værende ejer af laden. Laden har en port i gavlen ud mod det kraverede areal og den eneste adgangsvej for køretøjer til laden. Ankestyrelsen har oplyst, at en vederlagsfri overdragelse uden udbud er mulig, såfremt det kan påvises, at en overdragelse af laden er den økonomisk mest fordelagtige løsning frem for en nedrivning. Såfremt dette er tilfældet, skal kommunen ansøge Ankestyrelsen herom. En vederlagsfri overdragelse af laden vil være 0,354 mio. kr. billigere end nedrivning, og det vurderes derfor, at et samtykke hertil fra tilsynsmyndigheden (Ankestyrelsen) er en mulighed. Inddragelse og høring Vetterslev-Høm Borgerforening har ved kontakt til administrationen anført, at de har en forventning om at laden nedrives, og at der derved skabes et øget indblik til Høm Kirke. Der er ingen tvivl om, at nedrivning af laden vil skabe et bedre indblik til Høm kirke. Laden har stået der i mange år, før kommunen købte og udstykkede ejendommen, og nedrivningsdeklarationen blev alene tinglyst fordi skellet blev ført gennem laden og ikke for at skabe indblik til Høm Kirke. Det fremgår af deklarationen, at alene Ringsted Kommune og de ejere på hvis grund laden delvist ligger er påtaleberettigede, og Borgerforeningen har dermed ingen juridiske rettigheder i forbindelse med en aflysning af deklarationen. Administrationen vurderer, at Vetterslev-Høm Borgerforening ikke kan gøre krav på en nedrivning af laden og således ikke er en hindring for at bibeholde laden ved etablering af et nyt skel. Økonomi Der søges en anlægsbevilling på 0,128 mio. kr. til etablering af et nyt skel således, at laden kan overdrages vederlagsfrit til naboen, såfremt der opnås tilladelse hertil fra tilsynsmyndigheden. Alternativt søges en anlægsbevilling på 0,482 mio. kr. til nedrivning af laden. Der er ikke afsat rådighedsbeløb til etablering af nyt skel eller nedrivning af laden. Anlægsbevillingen foreslås finansieret ved træk på Byudviklingsfonden. Vurdering Det er administrationens vurdering, at en etablering af et nyt skel og en vederlagsfri overdragelse af laden til naboen er den økonomisk mest fordelagtige løsning, og det er

9 Side 8 administrationens vurdering, at samtykke hertil kan opnås fra tilsynsmyndigheden i det hensigten for kommunen er at handle økonomisk forsvarligt. Jfr. Bilag 3 Indstilling Direktionen indstiller, 1. at der gives anlægsbevilling til at afsætte rådighedsbeløb i 2018 på 0,128 mio. kr. til etablering af nyt skel og overdragelse af laden, såfremt der opnås samtykke fra tilsynsmyndigheden, 2. at anlægsbevillingen på 0,128 mio. kr. finansieres ved træk på Byudviklingsfonden. Beslutning i Plan- og Boligudvalget den Udvalget indstiller løsningsmulighed 1 med nedrivning af laden, og at beløbet finansieres ved træk på Byudviklingsfonden.

10 Side 9 4. Udskiftning af tag på bygning 4, Byskovskolen, afd. Benløse Åben sag Sagsid: 17/22193 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Bilag 2 - Benløse skole - Fugtundersøgelse (141739/17) 2 Bilag 4 - Benløse Skole - Undersøgelse af tagkonstruktion (141737/17) 3 Bilag 1 - Benløse Skole - Tagscanning (141730/17) 4 Bilag 3 - Benløse skole - Mikrobiel indeklima (141722/17) 5 Bilag 5 - Benløse skole - mikrobiel undersøgelse (145952/17) Indledning BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU Orientering X Indstilling X X Beslutning X BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Sagen fremlægges med henblik på en anlægsbevilling til udskiftning af tag på bygning 4 på Byskovskolen, afd. Benløse samt til afsættelse af rådighedsbeløb til finansiering af bevillingen. Beskrivelse af sagen Administrationen har modtaget en henvendelse fra ledelsen på Byskovskolen, afd. Benløse angående vandskade flere steder i bygningen. På baggrund af besigtigelse og undersøgelse fra rådgivende ingeniørfirma konstateres det, at der er store fugt- og vandskader i taget på bygning. 4, Byskovskolen, afd. Benløse. (Bilag 1, 2 & 4) Bygningen er i flg. BBR opført i 1974 og er på ca m², hvor tagfladen udgør godt 6200 m². Bygningen indeholder klasser, administration, mødelokaler, fælleslokaler og kontorer. Nærmere undersøgelser viste, at der lå vand i tagkonstruktionen med begyndende muglugt flere steder. Yderligere undersøgelse af indeklimaet påviste en høj koncentration af skimmel i kontorer og mødelokaler. (Bilag 3 & 5) Ved udvendig besigtigelse af tagfladen kunne det ydermere konstateres, at der er en del revnedannelser i tagpappen. Ved samlinger er der flere steder, hvor overlægget har sluppet. Ved åbning oppefra kunne der konstateres fugt under isoleringen. Risikoen for yderligere eksponering af skimmelsvamp i forhold til elever og medarbejderes sikkerhed og sundhedstilstand er til stede.

11 Side 10 En genhusning af elever og medarbejdere fra bygningen kan komme på tale, hvis niveauet af skimmelsporer bliver så højt, at det ikke er sundhedsmæssigt forsvarligt at opholde sig i bygningen. Garantien på det eksisterende tag udløb i 2016, hvilket fremgår af rapport for Ringsted Kommune vedr. Tilstandsvurdering og vedligeholdelsesplan for skoler udarbejdet af Rambøll. Anlægsopgaven på bygning 64 er afhængig af bygning 4, da ventilationsanlægget, hvilket er et AT-påbud, skal op og stå på taget. I forhold til nuværende tidsplan vil det blive aktuelt i maj 2018 med forbehold for vejrlig og andet. Der sidder henved 65 stk. ovenlys på bygning 4. Langt de fleste er 1 lags, hvorfor det giver god mening at få udskiftet dem til 3 lags, som en del af ESCO projektet. Der er endnu ikke udarbejdet estimat på den forventede besparelse. Overslagsprisen er medtaget i det samlede budget. Udgiften til udskiftning af taget er beregnet således: Udskiftning af tag m² á 1000,- Kr ,00 Skimmelrengøring m² á 200,- Kr ,00 Udskiftning af ovenlys 65 stk. Kr ,00 Faldsikring Kr ,00 Mellemregning Kr ,00 Opsætning af ventilationsanlæg Kr ,00 Rådgiver 10% Kr ,00 UFO 10% Kr ,00 Internt honorar timer á 400,- Kr I alt ,00 Inddragelse og høring Ingen. Økonomi Der søges en anlægsbevilling til udgifter på 10,157 mio. kr. Der er ikke afsat rådighedsbeløb til udskiftning af tag i budgettet. Anlægsbevillingen foreslås i stedet finansieret ved at overføre rådighedsbeløb på 10,157 mio. i 2018 fra Vedligeholdelsesefterslæb kommunale skoler, anlægs nr. 238 fra Der vil efterfølgende henstå restrådighedsbeløb på 4,843 mio. til anlægsprojektet Vedligeholdelsesefterslæb kommunale skoler, anlægs nr. 238 i Vurdering Administrationen vurderer på grundlag af rapporterne fra rådgivende ingeniør fra Østergaard Bygge & indeklimateknik A/S, at restlevetiden på tagkonstruktionen er 0 år, eftersom der er blevet konstateret store fugt- og vandskader i taget. Anbefalingen er at få udskiftet taget en gang for alle, da der ellers er risiko for flere potentielle vandskader på sigt. Indstilling Direktionen indstiller,

12 Side at der gives en anlægsbevilling til udgifter på 10,157 mio. kr. til udskiftning af tag på bygning 4 på Byskovskolen, afd. Benløse, 2. at anlægsbevillingen finansieres ved at fremrykke et udisponeret rådighedsbeløb på 10,157 mio. kr. fra anlægsprojektet Vedligeholdelsesefterslæb kommunale skoler fra 2019 til Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den Taget til efterretning. Beslutning i Plan- og Boligudvalget den Anbefales godkendt.

13 Side Margrethegården tagboliger, skema A til påbygning af 13 almene familieboliger Åben sag Sagsid: 17/19714 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Bilag 1 - Dispositionsplan (139065/17) 2 Bilag 2 - Skema A - Margrethegården (139081/17) Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU Indstilling X X Beslutning X BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Sagen fremlægges med henblik på stillingstagen til den af Boligselskabet Sjælland fremsendte ansøgning om støtte skema A til nybyggeri af 13 nye tagboliger i Margrethegården. Beskrivelse af sagen Etablering af almene boliger: Alment boligbyggeri kan etableres ved nybyggeri og tilbygning til almene boligorganisationers ejendomme. Derudover kan almene boliger etableres ved ombygning eller erhvervelse med efterfølgende ombygning af ejendomme, der ikke anvendes til beboelse. Boligerne kan etableres som familieboliger, ungdomsboliger eller boliger til ældre og handicappede. Tilsagn til støtte til alment byggeri gives af Kommunalbestyrelsen, herunder på vegne af Staten tilsagn til løbende ydelsesstøtte til byggeriet. Handlingsforløb af støttesagen (efter reglerne for nybyggeri): Skema A: Tilsagn til støttet byggeri. (Påbegyndelse af projektering, afholdelse af licitationer m.m.) Der er tale om begunstigende forvaltningsakt, som ikke uden videre kan tilbagekaldes. Der er tale om, at kommunen indenfor den givne fuldmagt i almenboligloven har givet et tilsagn. Skema B: Godkendelse af anskaffelsessum før påbegyndelse. På grundlag af resultatet af den afholdte licitation godkendes et endeligt budget. Dette budget skal overholde det bindende maksimumsbeløb, og dette kan ikke overskrides ved skema C, dog kan udgifter til indeksering af entreprisesummen ud over fastprisperioden medtages udenfor maksimumsbeløbet. Der godkendes en foreløbig leje. Skema C: Byggeregnskab. Byggeriet er afsluttet, og byggeriet er gået drift. Der godkendes et revideret regnskab og en endelig leje. Boligorganisationen har 15 måneder fra skema A s godkendelse til fremsendelse af skema B.

14 Side 13 Margrethegården, som er opført 1955, 1956 og 1960, skal renoveres med støtte fra Landsbyggefonden. Som et led i denne sag ønskes påbygget 13 nye tagboliger. Der har oprindeligt været budgetlagt 14 mio. kr. til den kommunale udgift til grundtilskud. Det budget er efterfølgende nedskrevet til 7,749 mio. kr., da projektet ændrede status fra en nedrivning og nybyggeri sag til en sag om helhedsplan med renovering af eksisterende bygninger. Derudover har det vist sig, at der ikke kan gives tilskud til tilbygningerne, men kun alene til nybyggeriet af tagboligerne. Det skyldes, at når man giver tilsagn efter almenboliglovens 115 til familieboliger kræves, at den nye bolig indeholder køkken og eget bad/toilet. Er disse krav ikke opfyldt er der ikke tale om nye boliger. Der er i øvrigt ikke i almenboligloven hjemmel til, at eksisterende familieboliger ombygges til familieboliger. På denne baggrund har Boligselskabet Sjælland fremsendt ansøgning om godkendelse af skema A. Der etableres ikke en ny afdeling, men der ønskes godkendt en fravigelse efter almenboliglovens 16, stk.2. Projektet indeholder 13 boliger fordelt på et bruttoetageareal på m². Boligerne etableres som 6 stk. 2-rumsboliger (med et gns. på 84 m²), 4 stk. 3-rumsboliger (med et gns. på 101 m² ), og 3 stk. 4-rumsboliger (med et gns. på 107 m²), bilag 1. Boligernes anskaffelsessum og finansiering: Anskaffelsessum for boligerne inkl. moms udgør ifølge skema A, bilag 2: Grundudgifter Håndværkerudgifter, heraf en udgift overskridelse af fastprisperioden 2,552 mio. kr. 17,185 mio. kr. 0,299 mio. kr.

15 Side 14 Omkostninger Gebyrer I alt 4,748 mio. kr. 0,369 mio. kr. 25,444 mio. kr.. Svarende til en anskaffelsessum på ca kr./m². Boligerne finansieres på følgende vis: Realkreditlån, 88 % Kommunal grundkapitallån 10 % Beboerindskud 2 % I alt 22,391 mio. kr. 2,544 mio. kr. 0,509 mio. kr. 25,444 mio. kr. Den årlige leje udgør på det foreliggende grundlag kr./m² ekskl. varme mv. for familieboligerne. Den gennemsnitlige månedlige leje udgør 95 kr. pr. kvadratmeter. Den gennemsnitlige leje 2-rums familieboliger kr. 3 rums familieboliger kr. 4 rums familieboliger kr. Det bemærkes, at de 13 nye boliger i driften vil blive en del af den eksisterende renoverede afdeling. Det er en forudsætning for tilsagnet, at kommunen yder et grundkapitallån på 10 % af anskaffelsessummen og stiller garanti for den del af realkreditlånet, der har pantesikkerhed ud over 60 % af ejendommens værdi. Når der er tale om tilbygning på en eksisterende ejendom, som renoveres med støtte fra Landsbyggefonden, må det vurderes, at garantien vil komme til at udgøre 100 %. Det vil sige hele lånet. Det fastsatte bindende maksimumsbeløb er i 2017 fastsat til kr./m² for familieboliger, hvortil kan lægges et energitillæg på kr./m². Projektets anskaffelsessum afholdes derfor indenfor det for projektet gældende maksimumsbeløb på kr. Margrethegården, afdeling 57 (LBF s løbenummer på skema A) skal ved meddelelsen om godkendelse af skema A have skøde på ejendommen. Kommunen kan dog godkende, at dette ikke er tilfældet, når der er tale om en mindre tilbygning af en eksisterende ejendom, se almenboliglovens 16, stk. 2. Det er dog en forudsætning for denne kommunale godkendelse, at boligorganisationen afholder en eventuel overskridelse af den maksimalt godkendelige anskaffelsessum, således at dette ikke kommer til at belaste den eksisterende afdeling.

16 Side 15 I øvrigt bemærkes det, at projektet overholder gældende lokalplan samt at en byggetilladelse påregnes at kunne udstedes, ved konkret ansøgning, i overensstemmelse med bygningsreglement BR15. Der er budgetmæssig dækning for den kommunale andel af anskaffelsessummen (grundkapitalen), idet der i restbudgettet for 2017 er afsat 7,749 mio. kr. til Margrethegården. Det foreslås, at restsummen på 4,705 mio. kr. tilføres kommunens kassebeholdning. Oversigt over budget til Magrethegården: Oprindeligt afsat budget 14,000 mio. kr. - Overført til Skema A sag vedr. Brohuset 5,516 mio. kr. - Overført til Skema B sag vedr. Bataljonen 0,735 mio. kr. = Restbudget 7,749 mio.kr. - Skema A - Margrethegården (nybyggeri tagboliger) - Skema A - Margrethegården (renovationssag vedr. 99 øvrige boliger) Kan tilføres kassebeholdningen 2,544 mio. kr. 0,500 mio. kr. 4,705 mio. kr. Denne sag skal ses i sammenhæng med senere sag omkring renovering om godkendelse af skema A vedr. helhedsplan og renovering af de øvrige 99 boliger i Margrethegåden. Inddragelse og høring Ingen Økonomi Kommunens udgift til projektet i Margrethegården (13 tagboliger) vil være tilskud til grundkapitalen på 2,544 mio.kr. Udgiften foreslås finansieret af det allerede afsatte rådighedsbeløb til Margrethegården. Restbudgettet til Margrethegården på 4,705 mio. kr. foreslås tilført kassebeholdningen. Vurdering Der skønnes ikke at være en væsentlig risiko ved den obligatoriske kommunegaranti i sagen. Der er her lagt vægt på, at boligselskabet ikke forventer udlejningsproblemer i afdelingen, ligesom selskabets egenkapital har en sådan størrelse, at selskabet virker sundt. Margrethegården er opført 1955, 1956 og 1960, og Boligselskabet har fundet det nødvendigt at gennemføre en helhedsplan for hele afdelingen. Det omhandler renoveringer af eksisterende bygninger med blandt andet nyt tag, nye facadevinduer og døre inkl. altaner, nye køkkener bad og toiletter og nyt fælleshus. Det vurderes, at helhedsplanen vil bringe boliger i stand til forsat at kunne tiltrække lejere i fremtiden. Indstilling Direktionen indstiller, 1. at skema A godkendes med en samlet anskaffelsessum på 25,444 mio. kr., 2. at der gives tilsagn om støtte til projektet med 2,544 mio. kr. i grundkapital, 3. at den kommunale nettoudgift til grundkapitalen finansieres af det allerede afsatte budget til samme formål, 4. at restbudgettet til Margrethegården på 4,705 mio. kr. tilføres kassebeholdningen,

17 Side at det meddeles boligselskabet, at kommunen har i sinde at give den fornøden kommunegaranti til projektet. Beslutning i Plan- og Boligudvalget den Anbefales godkendt.

18 Side Kommuneplantillæg nr. 13 og Lokalplan 294 for Pavillon på Torvet Åben sag Sagsid: 17/6748 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Bilag 1 - Kommuneplantillæg 13.pdf (142218/17) 2 Bilag 2 - Lokalplan 294 efter hvidbog.pdf (142223/17) 3 Bilag 3 - Høringssvar samlet.pdf (142228/17) 4 Bilag 4 - Hvidbog for Kommuneplantillæg nr 13 og Lokalplan 294.docx (142230/17) Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU Indstilling x x Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Sagen fremlægges for at tage stilling til en endelig vedtagelse af Kommuneplantillæg nr. 13 til Kommuneplan og Lokalplan 294 for Pavillon på Torvet. Høringssvarene til planforslagene er behandlet i en hvidbog, og rettelserne er skrevet ind i planerne. Beskrivelse af sagen Forslag til kommuneplantillæg nr. 13 og forslag til Lokalplan 24 og for Pavillon på Torvet blev besluttet udsendt i offentlig høring af Plan- og Boligudvalget den 28. august Planforslagene har været i offentlig høring den 29. august 2017 frem til den 24. oktober Lokalplanområdet ligger inden for kommuneplanens rammeområde 1D5/Rådhus og Bypark. Kommuneplantillæg nr. 13 (Bilag 1) muliggør at pavillonen kan indeholde cafe og giver mulighed for at fjerne træer og beplantning på Torvets parkeringsanlæg, under forudsætning af, at en tilsvarende mængde træer og beplantning genetableres inden for Torvets areal. Lokalplan 294 (Bilag 2) skal sikre, at området fremover kan anvendes til en bygning med café/servering, offentlige toiletter og kulturelle arrangementer. Områdets ubebyggede arealer må anvendes til torvefunktioner som for eksempel handel fra stader, kulturelle arrangementer, udeservering, leg, ophold og lignende. Lokalplanforslaget opstiller rammerne for bygningens omfang og placering. Bygningen må maksimalt have et grundareal på 225 m 2 og en højde på 6,5 m. Bygningen skal paceres inden for et defineret byggefelt, således at væsentlige sigtelinjer hen over Torvet og til kirken bevares og tydeliggøres. Inddragelse og høring Planforslagene har været i offentlig høring i 8 uger i perioden 29. august oktober Forslagene har været annonceret digitalt på kommunens hjemmeside. Naboer og andre med retslig interesse i lokalplanforslaget har desuden været underrettet direkte.

19 Side 18 Der er i høringsperioden afholdt borgermøde den 3. oktober På borgermødet deltog der ca. 50 personer fra området. På mødet blev følgende emner vendt: Pavillonen blev præsenteret af arkitekterne bag vinderprojektet. Orientering om lokalplanforslagets indhold. Torvets infrastruktur. I høringsperioden er der fremsendt 6 høringssvar til planforslagene (Bilag 3) fra Ringsted Menighedsråd, Roskilde Stift, Midt- og Vestsjællands Politi, Museum Vestsjælland, Ejer af Søgade 2/Børsen 1 samt og beboer på Teglovnsvej 27. Høringssvarene omhandler emnerne: Høringssvarenes emner Bekymring for at miste udsynet mellem torvet og kirken Opfordring til glaspartier i høj kvalitet hvor genskin undgås. Bekymring for om kirkeplænen tivoliseres Opbakning til forslaget om grønt tag Opbakning til placering og udformning Utilfredshed med placering og udformning Opbakning til lokalplanforslagets redegørelse for Torvets historie. Opfordring til at pavillonen bør være offentligt tilgængelig for alle Opfordring til, at pavillonen udføres i gode materialer, der passer til omgivelserne. Spørgsmål til, hvad følgende tekst indebærer: side 7: et nyt ønske om at lede den gennemkørende trafik øst over Torvet? Spørgsmål til, om det er nok med en 2 m bufferzone op til det fredede areal ved statuen? Bekymring for negativ påvirkning på handelslivet, at parkeringspladserne fjernes. Bekymring for, at pavillonen blokerer for synligheden af restauranterne på Torvet 1. Bekymring for at kommunens café vil konkurrere med de private erhvervsdrivende. Skema med opsummering af hvidbogen Rettelser til lokalplanen Rettelse: at bygningens maxhøjde 6,5 m måles ud fra kote 52 (den sydlige ende) således at bygningen skal være lavere centralt ud for kirken, hvor terrænet er højere. Ingen ændring. Reguleres ikke via lokalplan Ingen ændring. Ingen ændring Ingen ændring. Forudsætning for lokalplan. Ingen ændring. Ingen ændring. Reguleres ikke via lokalplan. Ingen ændring. Indgår i lokalplan. Rettelse: det specificeres, at Byrådet i 2016 besluttede at flytte vejen til Torvets østside. Rettelse: ny bestemmelse om, at inden for 5 m fra lokalplanområdets nordlige grænse må der kun etableres permanente elementer, hvis de ikke er højere end 1 meter. Ingen ændring. Forudsætning for lokalplan. Ingen ændring. Forudsætning for lokalplan Ingen ændring. Bygning forpagtes til privat virksomhed. Høringssvarene er behandlet i den vedlagte hvidbog (Bilag 4) og de rettelser som indstilles, er indarbejdet i de vedlagte planer. Alle indkomne bemærkninger gives videre som opmærksomhedspunkter til torvets projektgruppe. Økonomi Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

20 Side 19 Vurdering Administrationen vurderer, at Kommuneplantillæg nr. 13 og Lokalplan 294 muliggør, at der kan opføres en pavillon efter hovedprincipperne fra vinderen af projektkonkurrencen i 2016, og at de muligheder som lokalplanen opstiller inden for materialer, farver, form og placering, alle respekterer og spiller sammen med Torvets kulturarv. Administrationen vurderer, at der er taget højde for de indkomne bemærkninger i det omfang, det er muligt uden at tilføje ændringer, som vil ændre på lokalplanens principper og dermed medføre udarbejdelsen af et nyt lokalplanforslag. Indstilling Direktionen indstiller, 1. at Kommuneplantillæg nr. 13 til Kommuneplan vedtages uden ændringer 2. at Lokalplan 294 Pavillon på Torvet vedtages med de foreslåede ændringer. Beslutning i Plan- og Boligudvalget den Anbefales godkendt.

21 Side Vedtagelse af Kommuneplantillæg nr. 8 og Lokalplan 289 for Boliger på Dampmøllen Åben sag Sagsid: 16/20797 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Bilag 1 - Kommuneplantillæg nr. 8.pdf (135358/17) 2 Bilag 2 - Lokalplan 289.pdf (136570/17) 3 Bilag 3 - Miljørapport tillhørende kommuneplantillæg nr. 8 og Lokalplan 289.pdf (142840/17) 4 Bilag 4 - Sammenfattende redegørelse for miljøvurdering af lokalplan 289 med tillæg 8 til Kommuneplan 2013 Boliger på Dampmøllen.pdf (142849/17) 5 Bilag 5 - Overvågningsprogram til Miljørapport til kommuneplantillæg 8 og lokalplan 292.pdf (142854/17) 6 Bilag 6 - Høringssvar Dampmøllen med introblad.pdf (148474/17) 7 Bilag 7 - Hvidbog for kommuneplantillæg 8 og Lokalplan 289.pdf (148472/17) Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU Indstilling X X Beslutning X BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Sagen fremlægges for at tage stilling til en endelig vedtagelse af Kommuneplantillæg nr. 8 til Kommuneplan og Lokalplan 289 for Boliger på Dampmøllen. Bilagene til planforslagene er inklusiv de foreslåede rettelser fra hvidbogen. Beskrivelse af sagen Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 og Lokalplan 289 for Boliger på Dampmøllen blev besluttet udsendt i offentlig høring af Byrådet den 6. juni Planerne har været i offentlig høring den 14. juni 2017 frem til den 6. september Lokalplanområdet er omfattet af Kommuneplanens rammeområde 1B16. Tillæg nr. 8 til Kommuneplan (Bilag 1) har til formål at muliggøre nedrivning af de eksisterende bygninger, tilpasse den maksimale bygningshøjde til 20 meter fordelt på maksimalt etager, og fastlægge den maksimale bebyggelsesprocent til 130. Lokalplan 289 (Bilag 2) har til formål at sikre, at området anvendes til etageboliger med mulighed for serviceerhverv og liberalt erhverv. Formålet er endvidere mulighed for nedrivning af den eksisterende hjørnebebyggelse og direktørboligen, såfremt det erstattes af et konkret byggeprojekt af høj arkitektonisk kvalitet, samt at sikre bygningernes udtryk, såfremt de ikke nedrives.

22 Side 21 I tilknytning til kommuneplantillægget og lokalplanen er der i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) udarbejdet miljørapport (Bilag 3). Miljørapporten vurderer, hvordan planernes nye anvendelsesmuligheder vil påvirke miljøet samt beskriver, hvorledes påvirkningerne eventuelt skal håndteres. Efter høringen er der udarbejdet en sammenfattende redegørelse for Miljørapporten, som beskriver, hvorledes miljøhensynene er indarbejdet i lokalplanen (Bilag 4). Efter offentlighedsperioden er der kommet et bilag til miljørapporten i form af et overvågningsprogram (Bilag 5). Inddragelse og høring Planerne og Miljørapporten har været udsendt i offentlig høring i 12 uger i perioden 14. juni 6. september Høringsperioden er forlænget fra 8 til 12 uger grundet sommerferien. Planerne har været annonceret digitalt på kommunens hjemmeside. Naboer og andre med retslig interesse i planerne har desuden været underrettet direkte. Der er i høringsperioden afholdt borgermøde den 24. august På borgermødet deltog der ca. 60 personer. På mødet blev følgende emner vendt Bevaring af Dampmøllen med fokus på, at der ikke skulle være mulighed for nedrivning af møllebygningen (hjørnebygningen). Trafikafvikling på Hovmarksvej. Bebyggelsens udseende og omfang. I høringsperioden er der fremsendt 28 høringssvar til planerne og Miljørapporten (Bilag 6). Høringssvarene omhandler emnerne: Fjerne mulighed for nedrivning af Dampmøllebygningen (hjørnebygningen). Dette har ikke medført ændringer, da det ændrer på planens principper. Bevaring af Dampmøllebygningen (hjørnebygningen). Dette har ikke medført ændringer, da det ændrer på planens principper. Alternative forslag til anvendelse for at bevare Dampmøllebygningen. Dette har ikke medført ændringer, da det ændrer på planens principper. Bebyggelsens udseende i relation til områdets udtryk herunder materialer og virkemidler i facaden. Har medført øgede krav til brugen af virkemidler i facaden, så der sikres høj arkitektonisk kvalitet. Bebyggelsens omfang i forhold til bebyggelsesprocenten, højden og mængden af boliger. Dette har ikke medført ændringer, da det er en politisk afvejning mellem bebyggelsens relation til kvarteret og bygherres muligheder for udnyttelsesgrad. Trafik på omkringliggende veje, trafikafvikling i krydset og adgangsforhold. Det har ikke medført ændringer, da lokalplanen kun kan regulere de forhold, som er inden for lokalplanområdet og disse er medtaget i lokalplanen. Parkering. Dette har ikke medført ændringer, da det tidligere har været politisk behandlet. Støj. Dette har ikke medført nogen ændringer, da bygherre skal overholde gældende lovgivning i forhold til støj i boligerne og udearealer. Samtidig er det vurderet, at parkeringen til boligerne ikke vil overskride de vejledende støjgrænser. Udvidelse af lokalplanområdet. Dette har ikke medført ændringer, da det ændrer på planens principper. Bevaring af kastanjetræ. Dette har ikke medført ændringer, da træerne i området er blevet vurderet i forhold til bevaringsværdi, og der er stillet krav om genplantning ved fældning af kastanjen. Høringssvarene er behandlet i den vedlagte hvidbog (Bilag 7).

23 Side 22 Hovedparten af høringssvarene omhandler bevaring af Dampmøllen herunder fjernelse af muligheden for nedrivning (39 personer) samt bemærkninger til omfanget og antallet af etager (34 personer). I forhold til at bevare Dampmøllebygningen er der bl.a. henvisning til, at det er et historisk vartegn for byen, den er en markant del af bybilledet, og det er et vigtigt kulturmiljø for Ringsted. Der er desuden forslag til alternative anvendelser af bygningen, der kan gøre bygningen attraktiv i sin nuværende form og dermed udgå en nedrivning. Nogle af bemærkningerne henviser til Slots- og Kulturstyrelsens bemærkning om bevaring af Dampmøllen fra februar I forhold til bemærkninger om omfanget og antallet af etager er der nævnt, at det er for voldsomt, massivt og højt i forhold til områdets karakter, og byggeriet derfor ikke passer ind i området. Der er hertil kommet bemærkninger omkring tagudformningen (18 personer). Herunder et par bemærkninger om, at københavnertag ikke har relation til områdets karakter. Økonomi Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Administrationen vurderer, at Kommuneplantillæg nr. 8 og Lokalplan 289 er i overensstemmelse med kommuneplanens mål for Ringsted Bymidte, såfremt de relevante bygninger fjernes fra kommunens liste over bevaringsværdige bygninger i forbindelse med nedrivning. Administrationen vurderer, at Kommuneplantillæg nr. 8 og Lokalplan 289 forbedrer områdets attraktivitet, i kraft af mulighed for nybyggeri i høj arkitektonisk kvalitet, gode og tilstrækkelige udearealer, forbedring af forholdene for de omkringliggende naboer og mulighed for fremadrettet at øge trafiksikkerheden i Dampmøllekrydset. Borgernes bemærkninger vedrørende bevaring af Dampmøllen (hjørnebygningen), og bygningens mulige anvendelse er ikke medtaget i den endeligt indstillede plan, da disse bemærkninger berører planens principper. Ændringer heraf vil således resultere i et nyt lokalplanforslag, med en ny lokalplanproces og fornyet høring. Vedtagelse af Kommuneplantillæg nr. 8 og Lokalplan 289 er en politisk afvejning mellem målsætninger om en boligfortætning med høj kvalitet i bymidten, og på den anden side fortsat at sikre bevaringsværdige industriminder med betydelig kulturhistorisk og identitetsskabende værdi for Ringsted Kommune. Borgernes bemærkninger om tagform og højden af byggeriet hænger sammen. Det skyldes, at de forskellige tagformer har forskellige højder. Et saddeltag er således højere, grundet tagets rejsning, end et københavnertag. Det betyder, at københavnertaget giver mulighed for 6 etager indenfor en maksimalhøjden på 20 meter, hvorimod mansardtaget og sadeltaget umiddelbart vil kræve yderligere + 1,5 meter, hvis der stadig skal være mulighed for 6 etager. Se illustration nedenfor. Samtidig påvirker tagformen også udnyttelsen af den øverste etage, hvor københavnertag og mansardtag giver en højere udnyttelse af tagetagen end saddeltag. Se ligeledes illustrationen nedenfor. På borgermødet var der en generel kritik af, at byggeriet er for højt, der tillades for mange etager, og at der gives mulighed for københavnertag.

24 Side 23 Der er tre scenarier for hvordan, udfordringen med højden og tagformen kan håndteres. 1: at fjerne mulighed for københavnertag og fastholde maksimalhøjden på 20 m Københavnertag er ikke karakteristisk for kvarteret og Ringsted. Sadeltag er den primære tagform, men der findes også mansardtag i kvarteret. Bygherres kommentar hertil er, at konsekvensen er en etage mindre og dermed mindre udnyttelse af byggeriet, som kan få projektet til at falde. Administrationens vurdering er, at mansardtaget stadig er en løsning, men dog med lidt færre kvadratmeter på den øverste etage. Tagetagen kan eventuelt indrettes på alternativ vis. 2: at fjerne mulighed for københavnertag og øge maksimalhøjden til 21,5 m Hvis højden hæves, vil det kræve en supplerende høring på 14 dage af kommuneplantillæg, lokalplan og Miljørapport. Byggeriet vil være højere end andre bygninger i området. Administrationen vurderer, at afsnittet i miljørapporten omkring den visuelle påvirkning og skyggevirkninger vil kræve nye skyggediagrammer og visualiseringer af byggeriets udtryk, for at vurderer påvirkningen på det eksisterende miljø. Dette skal efterfølgende indarbejdes i lokalplanen, og der skal udarbejdes ny sammenfattende redegørelse af miljørapporten. 3: at fastholde mulighed for københavnertag og maksimalhøjden på 20 meter Det vil ikke ændre på indholdet i nærværende kommuneplantillæg, lokalplan eller Miljørapporten. Administrationen vurderer, at københavnertag ikke er typisk for kvarteret og Ringsted by, og byggeriet kan derved opfattes som usammenhængende i forhold til det omgivende miljø.

25 Side 24 Administrationen vurderer, at der er taget højde for de indkomne bemærkninger i det omfang, det er muligt uden at tilføje ændringer, som vil ændre på lokalplanens principper og dermed medføre udarbejdelsen af et nyt lokalplanforslag. Blandt andet er der strammet op på krav til bebyggelsens udseende, så den ønskede høje arkitektoniske kvalitet sikres i et nyt byggeri. Det fremgår af Miljørapportens sammenfattende redegørelse, at miljøhensynene er indarbejdet i lokalplanen, og der er således ikke en væsentlig miljøpåvirkning ved gennemførelse af planen. Dog er der indkommet en del bemærkninger til forslagets grundprincipper i forhold til nedrivningen af Dampmøllebygningen samt byggeriets højde og tagform. Det vil være en politisk beslutning, hvorvidt det ønskes at ændre på disse forudsætninger. Indstilling Direktionen indstiller, 1. at Kommuneplantillæg nr. 8 til Kommuneplan vedtages uden ændringer, 2. at Lokalplan 289, Boliger på Dampmøllen, vedtages med de foreslåede ændringer. Supplerende sagsfremstilling Tilføjet høringsvar og tilhørende indhold til hvidbog. Det tilføjede høringsvar har ikke givet anledning til ændringer i lokalplanforslag 289 og kommuneplantillæg 8. Beslutning i Plan- og Boligudvalget den Torben Lollike bad om afstemning om bevarelse af administrationsbygningen. Forslaget faldt efter afstemning. V Per Roos (hjpero) V A Lisbeth Andersen (hjlika) A A Mette Ahm- Petersen (hjmeta) A V Timo Jensen (tije) V O Anders Weber (anwe) O B Torben Lollike (tlo) B Kisser Franciska Lehnert (hjkile) For x Imod x X X X X X Undlod Udvalget sender de indstillede planer tilbage til administrationen med henblik på at lave en ny høring i 14 dage ud fra et forslag om at hæve højden op til 21,5 meters højde og uden mulighed for københavnertag.

26 Side Salg af jord til Banedanmark Lukket sag Sagsid: 16/17438 Sagen afgøres i: Byrådet

27 Side Parkeringsplads ved Byskovskolen og Benløsehallen Åben sag Sagsid: 17/24539 Sagen afgøres i: Plan- og Boligudvalget Bilag: 1 Bilag 1 Parkeringsplads ved Byskovskolen afdeling Benløse.pdf (144586/17) Indledning Sagsgang Orientering Indstilling Beslutning BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg I forbindelse med projektet på 64 gangen på Byskovskolen, afdeling Benløse skulle der etableres et midlertidigt parkeringsområde på idrætsarealet ved Benløse Hallen. Løsningen blev valgt, da skolens parkeringsplads blev optaget af pavilloner med undervisningslokaler, som skulle opstilles, mens ombygningen af 64 gangen foregik. Udvalget sal tage stilling, om der skal holdes fast i den eksisterende midlertidige løsning med jernplader, men at den forbedres i form af ekstra tilsyn, grusning og belysning. Beskrivelse af sagen Det midlertidige parkeringsareal blev etableret juli 2016 med 160 jernplader på idrætspladsen ved Benløse Hallen ud fra et udgangspunkt om, at idrætspladsen skulle reetableres efter afslutning af projektet. Kontrakten med leje af jernplader løber i perioden juli 2016 til forventet færdiggørelse af renovering af bygning 64 i marts Leje af jernpladerne kan opsiges med 3 måneders varsel til den 1. i måneden. Der blev efterfølgende etableret midlertidigt lys på en del af parkeringsområdet. Løsningen med jernpladerne blev valgt for at få en stabil men midlertidig parkeringsplads, som kunne reetableres efter renovering af bygning 64. Pladerne blev lagt med overlap for at undgå huller mellem pladerne, men det betød samtidig, at der opstod en kant mellem jernpladerne. Når jernpladerne bliver våde, eller der er frost kan de være glatte. I perioder hvor jernpladerne har været glatte, er der blevet saltet og gruset af Ejendomsstabens tekniske servicepersonale. Der har siden etableringen i juli 2016 været en anmeldt forsikringssag den 30. marts 2017, hvor en person er faldet på parkeringsområdet på grund af kanter på jernpladerne. På grund af kontrakten opsigelsesperiode på 3 måneder, vil jernpladerne tidligst kunne være fjernet den 31. marts Sagen har været drøftet på møde i oktober 2017 og administrationen har fået henvendelser om utilfredshed med løsningen. X X

28 Side 27 Med baggrund i dette har administrationen set på følgende løsningsmuligheder: Løsning 1 Der etableres en parkeringsplads med stabilgrus på området. Løsningen betyder, at der skal fjernes jord før stabilgrus lægges på, og løsningen er dermed mere permanent. Fordel - at området ikke bliver glat ved regn og frost Ulempe - at der kommer huller ved regn, og det er vanskeligt at lave snerydning. Etablering af kørebund og stabilgrus kr. Bortkørsel af jord ca kr. afhængig af mængde jord, der skal køres bort. Fjernelse af jernplader ca kr. Samlet pris kr. idet leje af jernplader i et antal dage efterfølgende kan spares. Løsning 2 Jernplader lægges om og svejses sammen, så man undgår kanter på pladerne. Fordel - at der fås en overflade uden kanter Ulempe - at jernplader bliver glatte i regn- og frostvejr. Pris på svejsning kr. afhængig af forbrugt tid, men inklusiv, at de skilles ad igen ved aflevering. Løsning 3 Jernplader lægges om, så der er mindre kanter. Fordel - at der er mindre kanter end i dag Ulempe - at jernplader bliver glatte i regn- og frostvejr. Pris ca kr. afhængig af forbrugt tid. Løsning 4 Jernlader fjernes, og der etableres parkeringsplads med græsarmering i plastik. Løsningen er mere permanent. Fordel - at belægningen ikke bliver glat, samt at det kan anvendes til parkering efterfølgende Ulempe - at området først er stabilt, når græsset kommer op igennem plastikpladerne, og at det ikke kan klare tunge køretøjer. Køb af græsarmeringsplader til 940 m² er kr. Udlægning af sand samt arbejde med lægning af plader ca kr. afhængig af årstiden. Etablering kan ske fra 1. april 2018 på grund af opsigelse af jernplader. Fjernelse af jernplader ca kr. Pris ca kr. idet leje af jernplader i et antal dage efterfølgende kan spares. Opsigelse af kontrakt med 160 jernplader kan ske med 3 måneders varsel til den 1. i måneden, og fjernelse af jernpladerne koster ca kr. Leje af 160 jernplader koster 2,0 kr. pr. kalenderdag, hvilket årligt er kr. Der er betalt for leje indtil 31. december Inddragelse og høring Der blev april 2017 afholdt møde med skolederen for Byskovskolen og Benløse Idrætsforening, hvor Benløse Idrætsforening har ønsket etablering af fast asfalteret parkeringsareal. Efterfølgende i november 2017 er skoleleder for Byskovskolen kontaktet og er indforstået med enten nuværende midlertidig løsning eller en permanent løsning, så længe områderne med idræt og parkering er adskilte. Såfremt der holdes fast i den eksisterende midlertidige løsning med jernplader, vurderes der ikke behov for yderligere høring.

29 Side 28 Økonomi Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Det er administrationens vurdering, at der bør holdes fast i den eksisterende midlertidige løsning med jernplader, men at den forbedres i form af ekstra tilsyn, grusning og belysning. I tilfælde af, at udvalget ønsker en varig løsning, kan administrationen anbefale græsarmering. Administrationen gør i den forbindelse opmærksom på, at der i tilfælde af en varig løsning ligeledes skal bruges midler på skiltning, en fast løsning på strøm til belysningen samt afgrænsning af arealet. Det anbefales derfor, at ønsket kan tages med som del af budgetforhandlinger for En varig løsning på parkeringen vil kræve en afklaring af den fremtidige anvendelse af arealet. Arealet er i dag udlagt til idrætsområde. Indstilling Direktionen indstiller, at der holdes fast i den eksisterende midlertidige løsning med jernplader, men at den forbedres i form af ekstra tilsyn, grusning og belysning. Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den Taget til efterretning med bemærkninger om, at der akut skal udarbejdes en løsning, der kan hjælpe nuværende udfordringer. Derudover anbefales det, at der skal indgås dialog med områdets aktører om behovet for en evt. permanent parkeringsløsning på den boldbane hvor der p.t. er midlertidig parkering. Beslutning i Plan- og Boligudvalget den Godkendt med kommentarerne fra Børne- og Underviningsudvalget samt med ønsket om en interessentanalyse og vurdering af en langvarig løsning ud fra en samlet plan for området. Udvalget beder om en ny sag om en permanent parkeringsløsning til februar 2018.

30 Side Orientering om servicemålaftalen på byggesagsområdet Åben sag Sagsid: 17/11454 Sagen afgøres i: Plan- og Boligudvalget Bilag: 1 Bilag 1 - Servicemålaftale mellem KL og Regeringen december 2015 (65405/17) 2 Bilag 2 - Orientering om servicemål for byggesagsbehandling PBU 2014 (65403/17) 3 Bilag 3 - Udspecificering af de fem sagstyper i servicemålaftalen.docx (65738/17) Indledning Sagsgang Orientering Indstilling Beslutning BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg I forbindelse med servicemålaftalen indgået mellem KL og Regeringen, samt målinger fra DI og Dansk Byggeri, har udvalget bedt om en orientering om aftalen i forbindelse fremlæggelse af status på sagsbehandlingstiderne på byggesager i Ringsted Kommune.. Beskrivelse af sagen I 2016 trådte servicemålaftalen (Bilag 1) mellem KL og Regeringen i kraft og fokuserer bl.a. på sagsbehandlingstiden på byggesagsområdet. Aftalen er en opfølgning på økonomiaftalen fra 2015 og definerer en række generelle sagsbehandlingstider, der fremadrettet skal opnås i kommunerne. Fokus med aftalen er blandt andet, kommunernes centrale rolle i forhold til virksomhedernes rammevilkår uanset om det drejer sig om erhvervsbyggeri og opstart af virksomheder, eller de mange byggefirmaer og rådgivere i forhold til boligbyggeri mv. Aftalen indeholder også servicemål på miljøgodkendelser og landbrugsgodkendelser, som ikke indgår i denne orientering, og som kun i begrænset omfang involverer byggesagsområdet. Byggesagsområdet er opdelt i fem sagstyper (Bilag 2) med tilhørende servicemål. Servicemål måles i forhold til kalenderdage og som et gennemsnit af alle sager i hver sagstype. Undtaget for servicemålaftalen er: - Lovliggørelsessager - Landzonetilladelser - Fredningssager - Byggesager som kræver ny lokalplan - Byggesager som er VVM-pligtig Udover ovenstående sagsyper, varetager byggesagsteamet blandt andet: - BBR-rettelser X

31 Side 30 - Generelle forespørgsler - Dialogmøder med erhverv - Indeklima og kondemneringer - Matrikulære sager - Lovliggørelsessager - Koordinering af landzonetilladelser - Tilladelser til festivaler, fyrværkeri mv. Der er i 2017/18 en række lovændringer på byggesagsområdet. Lempelse af krav til opførsel af småbyggeri Der er i 2017 indført nye regler vedr. småbygninger. Hvis det samlet areal af alle småbygninger på en grund er under 50 m², skal der ikke søges om byggetilladelse. Der er forsat krav til overholdelse af byggeretten (bebyggelsesprocent, plangrundlag mv.), selv om der ikke skal søges om tilladelse hos kommunen, men undersøgelsespligten påhviler ejer. Certificeringsordning på teknisk byggesagsbehandling Et nyt bygningsreglement træder i kraft i 2018, hvor en af de væsentligste ændringer er afskaffelse af den tekniske byggesagsbehandling, hvilket betyder, at den tekniske byggesagsbehandling, der traditionelt har ligget hos de kommunale myndigheder, forsvinder i en vis grad. Der vil blive en overgangsordning, hvor ansøgere har mulighed for at vælge enten den nye ordning eller en teknisk sagsbehandling i kommunen, som vi kender i dag. I forbindelse med vedtagelse af ny Planlov, er der blandt andet lempet på kravene til, hvornår der skal søges landzonetilladelse. Der stilles forsat de samme krav til ansøgning om byggetilladelse ved byggeri mv. Sagsbehandlingstider I Ringsted Kommune har servicemål hidtil være opdelt mere overordnet, senest vedtaget af PBU på mødet den 20. maj 2014 (Bilag 3). Den seneste opgørelse af Ringsted Kommunes sagsbehandlingstider der kan trækkes fra Byg og Miljø (den landsdækkende obligatorisk portal til ansøgninger), viser nedenstående tal på gennemsnitlig sagsbehandlingstid i antal dage i afgjorte sager siden 1. januar Kategorier Servicemålaftalen PBU s servicemål Simple konstruktioner 40 dage Enfamiliehuse 40 dage Industri- og lagerbygninger 50 dage Etagebyggeri, erhverv 55 dage Etagebyggeri, bolig 60 dage Gennemsnitlig sagsbehandlingstid i Ringsted Kommune i 2017 Der er således overskridelse på tre af de fem kategorier i forhold til kommunens egne vedtagne servicemål, og overskridelse på en i forhold til servicemålaftalen.

32 Side 31 Der blev i budgettet for 2016 givet en midlertidig stilling på 2 år til byggesags- og landzoneområdet. Denne stilling er med de seneste budgetforhandlinger gjort til en fast stilling. Normeringen er således forsat 3,5 sagsbehandlere til byggesagsområdet. Der har de seneste år været en positiv udvikling for både privat- og erhvervsbyggeri i kommunen. Der er således sket en stigning i antal almindelige byggesager jf. Trafik- og byggestyrelsens tal, på 53 % siden Antallet af sager svarer til, at 3 sagsbehandlere i 2014/15 i gennemsnit sad med hver 81 sager, og i 2016/17 sidder 3,5 sagsbehandlere med hver 106 sager. Derudover er der sagsbehandling af de øvrige faglige opgaver på byggesagsområdet. KL er i samarbejde med Rambøll i gang med en evaluering af Servicemålaftalen og den konkrete måling på sagsbehandlingstiderne. Rapporten forventes fremlagt i starten af Inddragelse og høring Ingen. Økonomi Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Administrationen vurderer, at der med servicemålaftalen kan opnås en mere sammenlignelig og ensartet måling på sagsbehandlingstid på byggesagsområdet. På baggrund af KL s kommende evaluering af aftalen vil administrationen fremlægge en politisk sag til drøftelse af kategorisering af byggesager samt sagsbehandlingstid i kommunen i forhold til servicemålaftalen. Administrationen gør opmærksom på, at byggesagsområdet er et komplekst område, som omfatter mange typer af opgaver, der ikke er omfattet af servicemålaftalen. Aftalens indhold er dog meget relevant og vigtig i forhold til et fokus på den overordnede service og sagsbehandling på området. I forhold til de nævnte lovændringer, der er trådt i kraft, og som er undervejs, vurderes det at: Lempelse af småbyggeri kan medføre færre sager til den enkelte sagsbehandler. Det vurderes dog, at der forsat vil være mange af disse sager, der kræver en byggetilladelse fordi bestemmelserne i bygningsreglementet ikke kan overholdes. Derudover kan tolkning af bygningsreglementet hos den enkelte borger medføre flere lovliggørelsessager på længere sigt. Certificeringsordningen kan medføre nedsat omfang af sagsbehandling på den tekniske del af de omfattede byggesager. Dog er det ansøgeren, der indtil 31. januar 2019 bestemmer, om de vil anvende kommunen som sagsbehandler eller en certificeret rådgiver. Sidstnævnte skal ansøger selv betale for. Ordningen omfatter ca. 25 sager årligt i kommunen. Vedtagelse af ny Planlov medfører ikke et færre antal byggesager. Kravene for at der skal søges om landzonetilladelse er blevet lempet. Kravene i forbindelse med at søge om byggetilladelse er reguleret af byggeloven og bygningsreglementet, og er uændret i den forbindelse.

33 Side 32 Administrationen vurderer, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid, og de overskridelser, der er nævnt i beskrivelsen, kan begrundes med den stigning i sagsmængder, der er sket på baggrund af den positive udvikling i Ringsted Kommune siden 2014, og som forsat kan spores i antallet af sager i indeværende år. Den positive udvikling indenfor byggeriet i kommunen vil kunne afstedkomme et øget pres på de nuværende ressourcer og kan medføre et behov for prioritering af vores arbejdsopgaver og den service vi kan give borgerne. Indstilling Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Plan- og Boligudvalget den Taget til efterretning.

34 Side Budgetrapport pr. 30. september 2017 Åben sag Sagsid: 17/23955 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Bilag 1 - Budgetrapport 3. kvartal 2017.docx (143071/17) 2 Bilag 2 - Skattefinansieret drift i tal.pdf (143084/17) 3 Bilag 3 - foreslåede budgetændringer.docx (143076/17) 4 Bilag 4 - Byudviklingsfond - perioden 1. januar september 2017.pdf (143086/17) 5 Bilag 5 - Specificeret anlægsoversigt.pdf (143088/17) 6 Bilag 6 - ANLÆGSPLAN 2017.pdf (143938/17) Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU Indstilling x x x x x x x Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Hermed forelægges kommunens 3. budgetrapport Rapporten indeholder forventet regnskab på drift, renter og anlæg baseret på faktisk forbrug fra januar til september samt periodiserede forventninger på de enkelte bevillinger. Der afrapporteres også på kommunens likviditet samt på overholdelse af den finansielle strategi. Beskrivelse af sagen Budgetrapporten inkl. bemærkninger til alle væsentlige forventede afvigelser fremgår i bilag 1. I bilag 2 findes den skattefinansierede drift på tabel-form, i bilag 3 findes detaljer om budgetændringer, der indstilles godkendt i forbindelse med sagen. I bilag 4 findes status på kommunens Byudviklingsfond (køb og salg). Specificeret anlægsoversigt kan findes i bilag 5. Opdateret anlægsplan ses i bilag 6. Budgetrapporten er udarbejdet på baggrund af forbruget ved udgangen af september 2017.

35 Side 34 Der er i det korrigerede budget forventet et ordinært driftsoverskud på 104,7 mio. kr. Efter 3. kvartal resulterer de samlede tilbagemeldinger i forhold til den ordinære drift et forventet driftsoverskud på 118,7 mio. kr. hvilket er ca. 14 mio. kr. højere end budgetteret, og 10,1 mio. kr. højere end forventningen ved halvårsregnskabet. Forventningerne resulterer i en overholdelse af servicerammen med en margin på ca. 13,2 mio. kr. I kommunens økonomiske politik fremgår, at budgetprognoserne skal ramme inden for hhv. +/-5%, +/-2% og +/- 1% af det endelige regnskab såvel på de enkelte institutions- og udvalgsbevillinger som på det samlede resultat for de tre kvartalsopfølgninger korrigeret for uforudsigelige forhold. Hvorvidt dette overholdes afhænger af det endelige regnskab. I budgetopfølgningen for 2018 bliver der yderligere sat fokus på de bevillinger, hvor dette ikke overholdes, med det formål at forbedre prognosesikkerheden på disse områder. Finansiering Kommunens finansieringsbudget er på ca mio. kr., og der forventes p.t. en positiv afvigelse på 1 mio. kr. Renter På renteområdet forventes på nuværende tidspunkt et samlet mindreforbrug på netto 1,8 mio. kr. Det er primært de fortsat meget lave renter på udlån, der påvirker forventningerne. Skattefinansieret drift For den skattefinansierede drift er det samlede budget ca ,4 mio. kr., og der forventes på nuværende tidspunkt samlet set et mindreforbrug på 11,3 mio. kr., hvilket dækker over en række forskellige mindre- og merforbrug. Ved halvårsregnskabet var forventningen et merforbrug på 0,7 mio. kr. og der er således sket en udvikling på ca. 12 mio. kr. hen imod et mindre forbrug for kommunens skattefinansierede drift som helhed.

36 Side 35 For Økonomiudvalget ventes mindreforbrug på 4,9 mio. kr. mod 3,7 mio. kr. ved halvårsregnskabet. Det er primært den indlagte budgetreserve på 3 mio. kr. der ikke ventes anvendt, som medfører den positive afvigelse. Der er et forventet merforbrug på 1 mio. kr. vedr. centrenes administration, hvor primært omkostninger i forbindelse med fratrædelse af den tekniske direktør, samt udgifter til en retssag i Teknik- og Miljøcentret medfører merforbruget. På øvrige bevillinger ventes mindreforbrug for i alt ca. 2,5 mio. kr. Klima- og Miljøudvalget venter mindreforbrug på ca. 1,1 mio. kr. hvilket er 0,4 mio. kr. højere end ved halvårsregnskabet. Plan- og Boligudvalget venter et mindreforbrug på ca. 0,7 mio. kr. hvilket er på niveau med halvårsregnskabet. På Børne- og Undervisningsudvalgets område forventes samlet set et merforbrug på 4,1 mio. kr. Dette er fordelt med mindreforbrug på Skoler og Dagtilbud på hhv. 5,9 mio. kr. og 1,9 mio. kr. og merforbrug på Børn og unge på 11,9 mio. kr. Ved halvåret var forventningen et merforbrug på 3,7 mio. kr. og der er således ikke sket de store ændringer på dette område, samlet set. På skoleområdet er det flere børn indskrevet i SFO, samt den afsatte pulje til dækning af skolernes merforbrug på 3,75 mio. kr. der medfører mindreforbruget, mens det under Dagtilbud er færre børn under pasning med et mindreforbrug på ca. 1 mio. kr. og institutionerne, der set under et venter et mindreforbrug på ca. 1 mio. kr. Under Børn og Unge er forventningen uændret siden halvårsregnskabet, idet kendte sager og tilgang har svaret til forventningerne. De igangsatte handleplaner fortsætter som planlagt. På Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets område ventes samlet et forventet merforbrug på 4,3 mio. kr. hvilket er 6,7 mio. kr. mindre end det forventede merforbrug i forbindelse med halvårsregnskabet. På sundhedsområdet forventes mindreforbrug på 2,8 mio. kr. hvilket er 2,5 mio. kr. større end ved halvårsregnskabet. Det er færre udgifter end ventet til aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet, der primært bidrager til forskellen. På området for handicap, social og psykiatri forventes et mindreforbrug på 3,7 mio. kr. Heraf udgør udvalgsbevillingerne 2,8 mio. kr. og institutionsbevillingerne 0,9 mio. kr. Mindreforbruget er blevet 1,7 mio. kr. højere siden halvårsregnskabet. Det er primært Boligsikring, hvor der nu ventes 1,3 mio. kr. færre udgifter end ved halvårsregnskabet. Øvrige mindre reguleringer medfører de resterende 0,4 mio. kr. På Unge under socialområdet forventes der merforbrug 10,8 mio. kr. Unge under 18-år bidrager med 12 mio. kr. i merforbrug mens der ventes mindreforbrug på 1,1 mio. kr. for de over 18-årige. Merforbruget er 0,5 mio. kr. højere end ved halvårsregnskabet. Ændringen skyldes primært flere STU-sager samt en enkelt sag for de over 18-årige. På beskæftigelsesområdet forventes mindreforbrug på 0,1 mio. kr. hvilket er en ændring på 2,9 mio. kr. siden halvårsregnskabet, hvor forventningen var et merforbrug på 2,8 mio. kr. Ændringen dækker over store forskelle på forskellige områder, der arbejder i hver sin retning. Under Beskæftigelse Unge er forventningerne gået fra et forventet merforbrug på 3,1 mio. kr. ved halvårsregnskabet til forventet merforbrug på 1,2 mio. kr. altså en forbedring på 1,9 mio. kr.

37 Side 36 På Ældre- og Genoptræningsudvalgets område forventes der samlet et mindreforbrug på 12,6 mio. kr., hvilket er ca. 2,9 mio. kr. højere end ved halvårsregnskabet. Ændringen ses primært under ældrepuljen m.v., hvor opstart af klippekort-ordningen er blevet forsinket, hvilket giver forventning om en rest på 1 mio. kr. som søges overført til Tilsvarende gælder under Fælles administration og uddannelse, hvor det forventede mindreforbrug er blevet ca. 1,3 mio. kr. højere siden halvårsregnskabet. Det skyldes primært at de tildelte DUT-midler først anvendes fra For Kultur- og Trivselsudvalget forventes samlet set mindreforbrug på 0,3 mio. kr. Anlæg og anlægsplan For de Skattefinansierede Anlæg ventes mindreforbrug på 101,1 mio. kr. som for størstedelens vedkommende overføres til Det samlede anlægsbudget udgør 179 mio. kr. I bilag 5 ses specifikationer for alle anlæg. I bilag 6 ses den opdaterede anlægsplan. Likviditet Kommunens gennemsnitlige likviditet over de seneste 365 dage opgøres pr. 30. september 2017 til 307 mio. kr. På samme tid sidste år blev gennemsnitslikviditeten opgjort til 248 mio. kr. Den samlede likviditetseffekt af kendte og forventede bevægelser i 2017 forventes på nuværende tidspunkt at resultere i et kassetræk på ca. 26 mio. kr. Det er primært det ekstraordinære afdrag vedr. vejbelysning, der medfører forventningen om et samlet likviditetstræk. Budgetomplaceringer m.v. Der er nævnt 3 forslag til tekniske omplaceringer jf. bilag 3, der foreslås godkendt i forbindelse med denne sag. Det drejer sig om følgende sager: Tidlig national lungesatsning, hvor Sundhedsplejen ved en fejl ikke fik del i de tildelte DUTmidler. Analyse af indtægter, hvor en analyse foretaget af BDO har medført en række berigtigelser samt løbende merindtægter for ca. 5 mio. kr. Udgifterne til analysen søges finansieret af de budgetter, der påvirkes positivt af analysen. Finansieringsudgifter Ældreboliger, hvor budgettet til henlæggelser jf. almenboligloven flyttes til finansforskydninger som følge af præcisering fra Økonomi- og Indenrigsministeriet. Disse budgetændringer søges godkendt i forbindelse med behandlingen af sagen og er nærmere beskrevet i bilag 3. Finansiel strategi Kommunen har p.t. lån for i alt 442 mio. kr. (ekskl. gæld til SEAS 37 mio. kr.). Heraf udgør støttede lån til ældreboliger 105 mio. kr. og lån og kreditter vedr. klimatilpasningsprojekter 19 mio. kr. Andelen af kommunens gæld, der således indgår i rammerne udstukket af den finansielle strategi, udgør 319 mio. kr. Andelen af fastforrentede lån udgør p.t. ca. 57 %. Det er en overholdelse af den finansielle strategi, der tilsiger, at fastrenteandelen til enhver tid mindst skal udgøre 50 %. Andelen af gæld i CHF udgør p.t. ca. 35 %, svarende til 111 mio. kr. hvilket er i overensstemmelse med den finansielle strategi, der fastsætter andelen af gæld i udenlandsk valuta til maksimalt at udgøre 50 %. Inddragelse og høring Budgetrappoten er en intern administrativ proces, og der har ikke været borgerinddragelse eller høring.

38 Side 37 Økonomi Sagens bevillingsmæssige konsekvenser fremgår i nedenstående tabel. I Bilag 3 fremgår nærmere beskrivelse af de foreslåede budgetomplaceringer. Vurdering I forhold til det politisk bestemte serviceniveau er vurderingen fortsat, at det overholdes. Udviklingen siden halvårsregnskabet har primært været positiv. Der er således ikke sket en markant forværring på de hårdt ramte områder vedr. udsatte børn, unge og voksne. De igangsatte handleplaner følges, og håbet er, at effekten vil indtræde i løbet af Indstilling Direktionen indstiller, at budgetrapport pr. 30. september 2017 jf. bilag 1 tages til efterretning at de i bilag 3 nærmere beskrevne tekniske budgetændringer godkendes Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den Anbefales godkendt. Beslutning i Kultur- og Trivselsudvalget den Ad 1: Taget til efterretning. Ad 2: Anbefales godkendt. Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den Anbefales godkendt Ej til stede: Daniel Nørhave og Lisbeth Andersen