Tillidsbaseret styring og ledelse i offentlige organisationer Nye muligheder og udfordringer for Tillidsrepræsentanten
|
|
- Adam Holm
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tillidsbaseret styring og ledelse i offentlige organisationer Nye muligheder og udfordringer for Tillidsrepræsentanten IDA 1. November 2018 Tina Øllgaard Bentzen, Post Doc Roskilde Universitet, ISE
2 Lidt om mig. GRANPUSHER LIV Ph.D. studerende SDR. OMME PSYKOLOGI og KOMMUNIKATION KØBENHAVNS KOMMUNE: Første arbejdserfaring Og case I Ph.d. GREVE KOMMUNE: CHEFKONSULENT HR-KONSULENT UKON
3 SUMMEØVELSE: Hvordan hænger LEDELSE og STYRING sammen? Er der forskel og hvis ja, hvad består den i?
4 STYRING OG LEDELSE Hvordan hænger de sammen? STYRING LEDELSE Regulering gennem: Eksempel på relation Afstand i relation STYRING Bindinger på autonomi: Regler, incitamenter, resourcetildeling, mål, Forvaltning- institution Hands-of / Distanceret LEDELSE Ansigt-til-ansigt-relationer Dialog Leder - medarbejder Hands-on / Nær Medie Systembåret (abstrakt) Relationsbåret (Konkret) (Bentzen 2018: side 40
5 POLITISK LEDELSE ADMINISTRATIV LEDELSE FAGPROFESSIONEL LEDELSE
6 Hvad er tillid? Jeg har tillid når jeg tror på, at du passer på mine interesser selv når du har muligheden for at lade være! Når jeg har tillid tør jeg tage risikoen for at gøre mig sårbar ved at løsne tøjlerne mere..som ledelse sker det typisk ved at øge medarbejderens råderum. Tillid er en risikofyldt forudydelse (Luhmann) (Bentzen 2018: side 27
7 Hvad ved vi om effekten af tillid - i en organisation? Medarbejders Engagement Tillid har betydning for produktivitet og kvalitet i opgaveløsningen (Nyhan 2000, Spreitzer & Mishra 1999, Bijlsma-Frankema, Rosendahl & van de Bunt 2005, Gould-Williams 2003), Produktivitet Tillid har positiv betydning for engagement og tilfredshed på jobbet (Nyhan 2000, Dirk & Ferrin 2002) Tillid har positiv betydning for helbredet under forandringsprocesser (Oksanen 2008 samt Nilsson 2005) Kvalitet i opgaveløsningen Transaktionsomkostninger Tillid kan være en buffer mod stress og udbrændthed, når der er perioder med høje krav (Harvey, Kelloway & Duncan- Leipner 2003) Helbred Stress (Bentzen 2018: side 28)
8 Tillid har betydning for det tværgående samarbejde. Tillid til den nærmeste leder styrker tilliden til kollegaerne i afdelingen Tilliden til kollegaer i andre afdelinger/kontorer styrker det tværgående samarbejde Tilliden til kollegaer i andre afdelinger/kontorer styrker oplevelsen af at skabe resultater ift. kerneopgaven (Undersøgelse af Tillid & Samarbejde på statslige arbejdspladser, Vive 2017)
9 Er tillid så altid godt? TILLID IFT. HVAD? TILLID TIL HVEM? Hvad er opgaven? Hvad er konteksten? Hvad er risikoen hvis det går galt? Kompetence? Tillidsværdig? Kræfter? Intention?
10 Tillid Hvordan skaber man det? FORMEL MAGT VIRKER IKKE PÅ TILLID.. Tillid kan man kun invitere til - ikke beordre Gensidig proces tillid gives og returneres (tillidsspiral) Gerne små skridt hvor indsatsen hæves over tid Grundstemning i relation sætter en tone. Tillid opbygges gennem anledninger hvor tilliden afprøves Tillid opstår når isen begynder at bære. Det handler det meget om. At man vover sig ud på noget og lige så stille og roligt holder man hinanden i hånden. (Leder i KFF) (Bentzen 2018: side 32)
11 VERTIKAL TILLID Tillidsrelationer Ledelsen OP/NED De andre afdelinger HORISONTAL TILLID Kollegerne PÅ TVÆRS TILLID? UD VERTIKAL TILLID INTERN HORISONTAL TILLID Borgerne/ Brugerne/ Eksterne samarbejdspartnere (Bentzen 2018: side 34)
12 TILLID TAK! HVORFOR NU? MEN HVORFOR NETOP NU?
13 År Regering Reformer Fokus på TILLID/ afbureaukratisering 1983 V, K,CD, KD Regeringens moderniseringsreform Forenkling af regler for at styrke god kundebetjening 1993 S, R Nyt syn på den offentlige sektor Afbureaukratisering og udlicitering som vej til at forenkle den offentlige sektor 2002 VK Med borgeren ved roret Overdreven regulering skal afbureukrakriseres for at lette administation for både borgere, virksomheder og offentlig sekotr 2009 VK Mere tid til velfærd Færre regler skal skabe mere tid for de offentlige ansatte og bedre service til borgerne VK Enkel administration i staten Lancering af initiativer til smidiggørelse af den statslige administration S, R, SF Nyt Regeringsgrundlag Nedsættelse af Produktivitetskommisionen 2013 S, R, SF Tillidsreform syv principper for modernisering af den offentlige sektor 2015 V, K, DF Sammenhængsreform Nedsættelse af Ledelseskommissionen Styring skal udformes så den er mindre ressourcekrævende og så den understøtter tilliden til de offentlige ansatte. Styring skal bygge på tillid til de offentlige sektor så der skabes rum til faglighed og engagement Færre krag og regler skal skabe enklere måder at løse de offentlige opgaver på og sikre plads til medarbejdernes faglighed
14 Tegn på metaltræthed 1: MUSHROOMING Mængden af målinger selveskalerer Vanskeligt at få overblik over målinger og deres sammenhæng Mængden af tid der bruge til administration ifm. målinger stiger (Bentzen 2018: side 13-16)
15 Tegn på metaltræthed 2: Tunnelsyn Adfærd rettes alene mod fastsatte mål Perverse bi-effekter Kortsigtede mål fortrænger langsigtede Patienter bliver opereret, selv om de ikke har behov for det, og mange vil klare sig bedre ved at træne eksempelvis et dårligt knæ: (Weekendavisen 2017) (Bentzen 2018: side 13-16)
16 Tegn på metaltræthed 3: Demotivation Ydre belønning (Pisk/gulerod) udhuler de offentlige ansattes indre motivation (mening) Det der fagligt giver mening fortrænges af det der måles på. YDRE MOTIVATION INDRE MOTIVATION (Bentzen 2018: side 13-16)
17 Et opgør med kontrol? En skrækhistorie er f.eks. jobkonsulenterne som bruger 80 % af tiden på, så at sige legitimere, det de gør. Altså redde deres egen røv. Og så bruger de 20% på få folk i job. Det burde jo være omvendt. (Konsulent ØKF) Der var også opstået en tendens til kontrol på kontrol på kontrol, og det var nogle gange helt vanvittigt. Jeg skulle kontrollere min administrative medarbejder, og min chef skulle kontrollere mig, og en anden skulle kontrollere ham. Det var der, hvor man nogle gange tænkte, det her er simpelthen galimatias. Der var nogle, der mistede kontrol over, hvor meget kontrol der er brug for (Leder i Socialforvaltningen) 17
18 Tillid og kontrol - Skælder de altid hinanden ud.? Et eksempel er pillerne. Lige her har vi problemer med at få det til at fungere, så her vil det være helt håbløst at sige at jamen, her har jeg bare tillid til dig. Her hjælper kontrol jo. Her er det en sikkerhed for medarbejderne at vi har systemer der controller. (Leder af træningscenter) Tillid og kontrol skælder ikke altid hinanden ud. Det er jo en balance. (Konsulent i SUF) 18
19 Tillid og styring er hinandens modsætninger Jo mere tillid des mindre styring Jo mere styring des mindre tillid Styring og tillid kan forstærke hinanden Styring kan til tider øge tillid Tillid kan forbedre styring (under bestemte forudsætninger) TILLID OG STYRING ER ALTID MODSTANDERE! TILLID OG STYRING KAN VÆRE SAMARBEJDSPARTNERE (Bentzen 2018: side 56)
20 Tillid og styring er hinandens modsætninger Jo mere tillid des mindre styring Jo mere styring des mindre tillid Styring og tillid kan forstærke hinanden Styring kan til tider øge tillid Tillid kan forbedre styring (under bestemte forudsætninger) TILLID OG STYRING ER ALTID MODSTANDERE! TILLID OG STYRING KAN VÆRE SAMARBEJDSPARTNERE Summeøvelse: Hvad er jeres erfaring? Hvad gør forskellen?
21 Faktorer som påvirker oplevelsen af styringen Tillid og kontrol bliver Tillid og kontrol bliver HVORNÅR modstander SPILLER TILLID når. OG STYRING medspillere SÅ GODT når. SAMMEN? Kontrollen opleves som noget der modarbejder medarbejdernes faglighed Ressourcer brugt til kontrol opleves som urimelige ift. kontrollens værdi Styringsrelationen er fjern og formel (Underordnet og overordnet har tynd relation) Kontrollen opleves som understøttende for medarbejdernes faglige værdier. Ressourcer brugt til kontrol opleves som rimelige ift. kontrollens værdi. Styringsrelationen er tæt og uformel (Underordnet og overordnet har tyk relation) Involvering i styring Medarbejderarbejdermotivation Styringsrelationen Styringsdialog Den underordnede har ikke indflydelse på kontrollens udformning og anvendelse. Der er ingen eller for lidt dialog om styringen, og derfor er dens formål uklart eller meningsløst for underordnede. Den underordnede involveres i kontrollens udformning og anvendelse. Der er tilstrækkelig dialog om styringen, til at dens formål er klart og meningsfuld for underordnede. (Bentzen 2018: side 64)
22 Kodeks for tillid - Politiske pejlemærker for arbejdet med tillid UDDRAG: Den centrale styring fra politisk hold og fra forvaltningsniveau skal baseres på tydelige overordnede politiske og faglige hensigter og der skal måles på effekter af indsatserne. Derfor må politikerne have mod til at give slip på detaljeregulering. I stedet skal et så stort lokalt handlerum som muligt stå frit til at ledere og medarbejdere kan udøve deres faglighed og fokusere på kerneydelsen. Tillidsdagsordenen understøttes endvidere gennem fjernelse af en række styringskrav, der fjerner fokus fra kerneopgaverne. Sagt med andre ord: jo flere styringskrav, der stilles, jo færre ressourcer kan ledere og medarbejdere bruge på kerneydelsen til gavn for borgeren. Det har betydning i organisationen at man oppefra politisk siger tillid og lader det sprede sig i vandet. ( Leder i Socialforvaltningen)
23 Afbureaukratiseringsspor Oprydning og forenkling af eksisterende kontrol Indsats med at forenkle og fjerne overflødige, eksisterende styringskrav som politikker, krav, regler mv. Foregår både på politisk niveau og i flere af fagforvaltningerne. Legitimerer dét at stille spørgsmålstegn ved eksisterende styring. Der er en tendens til i ethvert system at man bygger ovenpå og ikke får ryddet ordentligt op i det. ( ) (Leder i Beskæftigelses og Integrationsforvaltningen)
24 Fra PDA til Besøgsblokke Afskaffelse af minutstyring Indførsel af formålsbestemte besøgsblokke Økonomistyring ændret i retning af mere rammestyring Inddragelse af både politiker, tillidsrepræsentanter og SOSUassistenter i udvikling af ny løsning.
25 Afvigelsesdokumentation i Socialforvaltningen Fremfor at registrere ALT der gøres efter den lægeordinerede plan Registreres det når der af forskellige årsager gøre ANDET end det der står i den lægeordinerede plan Har reduceret mængden af tid til dokumentation betragteligt.
26 Meningssamlingen - En genvej til direktionen I Socialforvaltningen Alternativt forum som kan indstille direkte til Direktionen. Ser på dokumentation der ikke giver mening. Samler aktører I sagen udforsker gennem dialog på tværs. KORTSLUTTER den klassiske beslutningsvej igennem hierarkiet og reducer afstanden i styringen. Har reduceret unødvendig kontrol og afklaret misforståelser..
27 FRA STYRING SOM NOGET DER RULLES UD, TIL AT VÆRE NOGET DER SAMSKABES! (Bentzen 2018: side 65)
28 Aspekter af styringen: Traditionel styring Samskabt styring Styringen udformes primært af: Definition af styringsudfordring og -løsning: Styringens primære funktion: Topledelse og embedsfolk Smal: Defineres centralt Understøtte topledelse og administration med relevante styringsinformationer. Styringsudfordringen sætter holdet: Aktører med aktier i styringen involveres. Bred: Udforskes i fællesskab mellem alle styringens aktører. TR har ofte vigtig rolle! Understøtte alle styringens aktører ift. deres behov. Særligt fokus på at styringen understøtter frontlinjemedarbejderens møde med borgere og brugere. Administrationens rolle: Styringsekspert Facilitator af styringsdialog Motivation i fokus: Implementering af styringsløsning: Tillid i styringsrelation Ydre motivation: Pisk og gulerod Overvejende Top-down Tynd tillidsrelation Den styrende er fjern og formel. Inde motivation: Public Service Motivation Vekselvirkning mellem Bottom-up og Top-down Tyk tillidsrelation Den styrende er nær(mere) og uformel
29 FIRE F er i samskabt styring F.eks. FJERNELSE gennem afbureukratiseringsspor F.eks. FORANKRING ved at indføre afvigelsesdokumentation FJERNE F.eks. FORANDRING af styring Fra PDA til besøgsblokke FORANKRE FORANDRE FASTHOLDE F.eks. FASTHOLDELSE af kontrolsystem Ift. medicinudlevering (Bentzen 2018: side 66)
30 TILLID KRÆVER ROLLEFORANDRINGER Af alle Også Tillidsrepræsentanten! Politisk ledelse MED/ TR CENTRALE AKTØRER Administrativ ledelse (Forvaltning) Medarbejdere Fagprofessio nel ledelse (Bentzen 2018: side 127)
31 Politikerne: Rollemodeller: Legitimere tillid som styringsform Undgå generelle regler som løsning på lokale problemer Skrue op for mere overordnet rammestyring slippe detaljeregulering Mere ansigt til ansigt dialog med forvaltning, institutioner, MED og medarbejdere. Bevidsthed om effekten af måden pressesager håndteres på... Der er nogen automatreaktioner man skal tynde ud. Man skal øve sig på at sige: Ja, der er sket en fejl et sted og det kræver jeg at forvaltningen retter op på. Og når så Pressen siger: Hvordan vil du så forhindre at det sker igen.. så skal man øve sig på at sige: Jamen, det er jo ikke sket andre steder. (Politiker) Tillidsbaseret styring kræver at politikerne i højere grad formår at begrænse og prioritere hvilke politiske måltal der skal kæmpes for og hvilke der skal fjernes: Så det handler om at kunne kill your darlings. (Politiker) (Bentzen 2018: side 133)
32
33 FRA: Servicere opa Forvaltningen: TIL: Servicere møde Med borger/bruge Fra ekspert til facillitator (Øget involvering i styringsdesign) Tættere styringsrelation (Mere ansigt til ansigt) Længere forløb med inddragelse af centrale aktører når der designes styring Mindre One size fits all og mere skræddersyet styring Forudsige tillidssvigt og sikre konstruktiv håndtering Den største forandring for forvaltningen er, at man ikke hver gang der er et problem, skal lave en ny dokumentation, instruks eller måling. Jeg kalder det at være dokumentationsneutral. Dvs. at hvis vi tilføjer noget, skal vi også fjerne noget. For ellers vokser det hele tiden. Det er faktisk en meget stor forandring for mange af vores dygtige medarbejdere Selv regnedrengene er faktisk begyndt at gøre tingene på en ny måde. De er faktisk begyndt at sige vi er nødt til at tage ud og møde folk, fordi det har de også fundet ud af, at det kommer der faktisk noget ud af i stedet for at tage den over mail (Konsulent i Socialforvaltningen). (Direktør). (Bentzen 2018: side 136)
34 HR & PERSONALE PÆDAGOISK PSYKOLOGISK RÅDGIVNING PÆDAGOGISK FAGKONTOR KOMMUNIKATION IT og WEB ØKONOMI SUNDHEDS- ANSVARLIG STRATEGISK KONTOR INDKØB INKLUSIONS PROJEKTLEDER INSTITUTIONSLEDER
35 Lederne: Tillidsbaseret ledelse Gensidig risikovurdering Tilgængelighed/nærhed Dialog Håndtering af tillidsbrud Ledelse som PERSON Konsistens Risikovillighed Ydmyghed (Bentzen 2018: side 140) Ledelse som RELATION Ledelse som distribueret PROCES Delegering Involvering Mægtiggørelse Rammer og retning
36 Tillids- og MED-repræsentanten: Medleder Kollegasupporter MED og TR Forhandler.Kan i nogle tilfælde skabe krydspres ift. de øvrige relationer (Bentzen 2018: side 143)
37 En chefs indtryk af TR-rollen.. Chef: Tillidsrepræsentanten skal være den der ved hvad der foregår blandt medarbejderne. En chef ved jo ikke hvad der rører sig. Så derfor skal man være en som medarbejderne har tillid til og som derfor har mandat til at gå til ledelsen når noget brænder på. Og ikke sådan noget med løn og rettigheder hele tiden. Det er klart at der kommer nogle lokallønsforhandlinger en gang om året hvor man også har de roller også. Men herregud det meste af tiden møder jeg jo ikke tillidsrepræsentanten herinde. Undtagen til lønforhandlingerne. Tina: Så der skal faktisk være en tættere relation? Chef : Det synes jeg. Og det betyder jo ikke at TR skal være ledelsens forlængede arm. Nogen gange vil TR jo sige det kan simpelthen ikke bakke op om. Men det vil man jo som ledelse også som regel have forståelse for, hvis det til gengæld ikke er krav og rettigheder hele tiden, ikke? At man lige pludselig står med en udgift. Sådan ser mange ledere jo på det når Tillidsrepræsentanten kommer: At nu skal man puge nogle penge ud til et eller andet. Det synes jeg ikke kan være den eneste rolle man skal have.
38 En anden leders indtryk af TR-rollen Tina : Hvilken betydning har det at tillidsrepræsentanten er involveret? Leder: Jamen det betyder alt! Det betyder alt! Jeg laver ikke nogen større forandringer uden at de er med. Og det gør jeg ikke, fordi jeg har den erfaring at jeg kan godt som leder sidde og overveje nogen ting hvad der kunne være klogt. Men hvis ikke jeg har dem med så kan der godt tages nogle beslutninger omkring nogle forandringer som alligevel ikke sker. Så er der sådan en begejstrethed omkring det i en måneds tid og så er man jo videre ledelsesmæssigt, og når man så vender tilbage efter et halvt år, så kører det ligesom det altid har gjort.
39 MEDARBEJDERREPRÆSENTANTEN SOM FORHANDLER Fokus på medarbejdergruppens behov Rettighedsfokus Loyalitet overfor fagforeningen Virkemiddel: Forhandling Eksempel: Lønforhandling FAGFORENINGENS FORLÆNGEDE ARM VAGTHUND
40 MEDARBEJDERREPRÆSENTANTEN SOM KOLLEGASUPPORTER Fokus på den enkelte medarbejders behov Omsorgsfokus Loyalitet overfor den enkeltes ret Virkemiddel: Forhandling og mægling Eksempel: Tjenstlig samtale SOCIALRÅDGIVER PSYKOLOG ANTENNE
41 MEDARBEJDERREPRÆSENTANTEN SOM MED-LEDER Fokus på organisationens samlede behov Mulighedsfokus - Indflydelse Loyalitet overfor organisationen/ledelsen Virkemiddel: Dialog & Samarbejde Eksempel: Omstrukturering, besparelse, strategiudvikling MEDINVOLVERET MED-EJERSKAB MED-ANSVAR
42 Medarbejderrepræsentantens rolle-udfordring - at bevare tillidsrelationer i alle rum Forhandlingsrum Formel aftaleret Udmøntning af centrale aftaler Karsten Brask Fischer FOR- HANDLER KOLLEGA- SUPPORTER Det individuelle rum Håndtering af løbende udfordringer på den konkrete arbejdsplads. Konsensus vigtig Gensidig tillid afgørende! Arbejdspladsrummet Aftalerummet MED- LEDER Forpligtelse til at kommunikere og engagere sig, men ikke forpligtelse til at indgå aftale. Regelbaseret - upersonligt Klart definerede spilleregler Konsensus ej nødvendig
43 DIALOGØVELSE Hvilke rum og roller fylder mest hos jer? Har I oplevet et krydspres imellem rollerne? Hvordan mener I TR bedst sikrer sig indflydelse fremadrettet? FOR- HANDLER Arbejdspladsrummet Aftalerummet MED- LEDER KOLLEGA- SUPPORTER Det individuelle rum 43
44 Medarbejderne: Større fagligt råde- og beslutningsrum Medskaber af løsninger kontra kun at være udfører af løsninger Tilbagemeldingspligt ansvarstagen Behov for større fagfaglig kompetence Bære større ansvar og usikkerhed Nogen gange kommer man jo også til at træffe nogen beslutninger som borgerne ikke synes er fantastiske, og det skal man jo også kunne. Der kan man ikke læne sig op af at nu har vi haft de her 8 gange og derfor slutter vi. Nu skal jeg gå ind og siger hvorfor vi slutter nu. Det bliver meget JEG vurderer at Det er jo ikke alle der kan det eller har lyst til at have den rolle. (Medarbejder i Sundhedsforvaltningen) (Bentzen 2018: side 147)
45 TILLID kræver Rolleforandringer blandt alle aktører Politisk ledelse MED/ TR CENTRALE AKTØRER Administrativ ledelse (Forvaltning) Medarbejdere Fagprofessionel ledelse (Bentzen 2018: side 127)
46 Nysgerrig på mere? Tillidsbaseret styring og ledelse i offentlige organisationer Parterapi mellem tillid og kontrol Styring skal understøtte kerneopgaven Vejen til ny styring i den offentlige sektor At lede og styre med tillid: Hvordan? (video) Forenklingens fire F er: Fra ambiton til praksis med tillidsbaseret styring Tina Øllgaard Bentzen, tinaob@ruc.dk
OPGØR MED DÅRLIG STYRING
OPGØR MED DÅRLIG STYRING Professionsoprør DPU, Campus Emdrup 19. marts 2018 TINA ØLLGAARD BENTZEN, ADJUNKT, ROSKILDE UNIVERSITET HVAD ER STYRING? Styring kan ses som bindinger på det råderum, man vælger
Læs mereAFBUREAUKRATISERING. Workshop, Kommunaldirektørforeningen 21. juni Tina Øllgaard Bentzen, Post Doc Roskilde Universitet, ISE
AFBUREAUKRATISERING Workshop, Kommunaldirektørforeningen 21. juni 2018 Tina Øllgaard Bentzen, Post Doc Roskilde Universitet, ISE År Regering Reformer Fokus på afbureaukratisering 1983 V, K,CD, KD Regeringens
Læs mereTillidsbaseret styring og ledelse i Danmark: Erfaringer og status?
Tillidsbaseret styring og ledelse i Danmark: Erfaringer og status? Helselederforum 2018 Tina Øllgaard Bentzen, Postdoc Roskilde Universitet Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv Roskilde School of
Læs mereHOLD FAST I MOTIVATIONEN
HOLD FAST I MOTIVATIONEN - Ledelse og styring med tillid Danske Gymnasiers Ledertræf 2. Marts 2017 Tina Øllgaard Bentzen, Ph.d. & Adjunkt Lidt om mig. GRANPUSHER LIV Ph.D. studerende SDR. OMME PSYKOLOGI
Læs mereMål- og resultatstyring om å sette tillitsbasert styring i system
Mål- og resultatstyring om å sette tillitsbasert styring i system Tom Colbjørnsen Handelshøyskolen BI Innlegg på DFØs styringskonferanse 24. januar 2018 I prinsippet : Mål- og resultatstyring er tillitsbasert
Læs mereFTF dokumentation nr Tillid i styring og ledelse
FTF dokumentation nr. 6 2018 Tillid i styring og ledelse - i den offentlige sektor Ansvarshavende redaktør: Flemming Andersen, kommunikationschef Foto: Jesper Ludvigsen m.fl. Layout: FTF Tryk: FTF Forfatter:
Læs mereTRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?
TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende
Læs mereDet strategiske rum for ledere og TR Perspektiver og udfordringer for MED-skabelse
Det strategiske rum for ledere og TR Perspektiver og udfordringer for MED-skabelse Etf s TR-konference, 4.11.14 Karsten Brask Fischer - Impact Learning karsten@impactlearning.dk Centrale elementer som
Læs mereTillidsreform i Randers
MED Konference 2017 Tillidsreform i Randers Tak for invitationen Tidsramme: September 2014 SF i Randers oplyser at de vil arbejde målrettet med en tillidsreform i Randers kommune. Oktober 2014 I forbindelse
Læs mereLedelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør
Ledelse og medarbejderindflydelse Per Mathiasen kommunaldirektør Disposition Hvorfor har vi fokus på ledelse og inddragelse? Hvad er god kommunal ledelse? Hvad betyder en god kultur i organisationen? Hvordan
Læs mereINTERVIEW: HVAD ER TILLIDENS NUANCER?
INTERVIEW: HVAD ER TILLIDENS NUANCER? Tillid er som at tage hinanden i hånden og gå ud på isen sammen. Skridt for skridt ser man, om isen kan bære. Tina Øllgaard Bentzen skriver ph.d.-afhandling om tillid
Læs mereStærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer. Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014.
Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014. Centrale elementer i et styrket samarbejde mellem tillidsvalgte
Læs mereLederskab og følgeskab
Lederskab og følgeskab - Hvad der gør beslutninger gode og legitime i samarbejdet mellem tillidsvalgte og ledelse - Introduktion til medskabelse v/ Karsten Brask Fischer - karsten@impactlearning.dk Tre
Læs mereTillid fra ord til praksis
Tillid fra ord til praksis Offentligt Ansattes Organisationer 1 Hvordan arbejder OAO med offentlig styring? gav i 2012 ti anbefalinger til S-SF-R regeringens mål om ny styring af den offentlige sektor
Læs mere1. august Sagsnr Notat om tillidsdagsordenen og arbejdsfællesskaber. Dokumentnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen NOTAT 1. august 2019 Notat om tillidsdagsordenen og arbejdsfællesskaber Tillidsdagsordenen er bredt forankret i Københavns Kommune, og dagsordenen har stor opbakning
Læs mereTRs deltagelse i den strategiske proces - hvad skal der egentlig til?
TRs deltagelse i den strategiske proces - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne og regionerne gør tilsyneladende
Læs mereForslag ledera rsmøde 7. september 2018
1 Forslag ledera rsmøde 7. september 2018 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 Forslagsstiller: Den lokale lederforenings bestyrelse
Læs mereBliv en uundværlig TR. Bliv en uundværlig TR
Bliv en uundværlig TR Bliv en uundværlig TR TR netværksmøde i DF den 22. maj 2015 1 Hvornår inviteres en TR ind i ledelsesrummet? Når du accepterer ledelsens dagsorden Når du kigger fremad Når du kan
Læs mereEtf s TR Konference 4. november 2014
Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet
Læs mereSamråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd
Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 223 Offentligt Talepapir 28. januar 2015 Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Følgende spørgsmål skal behandles
Læs mereTRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?
TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2
LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad
Læs mereDEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN
DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN HVORFOR EN FÆLLESKOMMUNAL RAMME ARKITEKTUR? Digitalisering er afgørende for udviklingen af de kommunale kerneopgaver, fordi Borgerne skal møde en nær og sammenhængende
Læs mereSOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER
OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016
LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. Ledelsesgrundlaget viser ledelsesfunktionerne i Guldborgsund
Læs mereOrganisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017
Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017 Gentofte Kommune Robusthed 2 Program: Præsentation og introduktion arbejdsplads\tr Hvad er organisatorisk robusthed for jer? Oplæg: Organisatorisk robusthed
Læs mereStyring og overstyring. Tomas Therkildsen, adm. dir. i Djøf
Styring og overstyring Tomas Therkildsen, adm. dir. i Djøf Agenda S. 4 S. 6 S. 7 S. 8 S. 11 S. 13 S. 14 Embedsværkets troværdighed: Radius-undersøgelse Transparens: Corruption Perceptions Index 2016 En
Læs mereStress Når vilkår vælter trivsel. Ved Malene Friis Andersen Ph.d., cand.psych.aut., post.doc på NFA og selvstændig organisationspsykolog
Stress Når vilkår vælter trivsel Ved Ph.d., cand.psych.aut., post.doc på NFA og selvstændig organisationspsykolog De næste to timer. Sådan ca. Stressreaktionen i det moderne arbejdsliv Processen fra trivsel
Læs mereOpsamling på Socialudvalgets besøgsrunde i myndighedscentre, hjemmeplejen og Bernstorffsgade
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for tværgående kontorer 20-03-2013 Opsamling på Socialudvalgets besøgsrunde i myndighedscentre, hjemmeplejen og Bernstorffsgade Dette notat opridser emner
Læs mereKvalitetsmåling mellem kontrol og tillid
Kvalitetsmåling mellem kontrol og tillid Jacob Torfing FSD Årsmøde, 27. oktober, 2016 Hvorfor fokus på resultatmåling? Tre grunde til det voksende fokus på resultatmåling fra 90 erne og frem: 1. Generelt
Læs mereForandringskommunikation
Forandringskommunikation Sådan påvirker du holdninger og adfærd med din kommunikation Fagligt selskab for Sygeplejersker der arbejder med udvikling og forskning den 20. marts 2013 Kort om mig Erhvervsforsker,
Læs mereStrategiplan
Indledning Direktionens Strategiplan 2017-2020 sætter en tydelig retning for, hvordan vi i den kommende treårige periode ønsker at udvikle organisationen, så vi kan skabe endnu bedre løsninger for borgerne.
Læs mereTR s platform. Danske Fysioterapeuters pjece om at være tillidsrepræsentant
TR s platform Danske Fysioterapeuters pjece om at være tillidsrepræsentant 2 / TR I DANSKE FYSIOTERAPEUTER Kære tillidsrepræsentant Velkommen til og tak fordi, du vil være tillidsrepræsentant. Du er et
Læs mereNedenfor beskrives, hvordan Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vil arbejde med at skabe bedre service og resultater.
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Økonomistaben NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Tillid og resultater Budgetaftalen for 2013 sætter en klar politisk ambition om at skabe bedre
Læs mereTillitsreformen et regeringsbeslut med fokus på ansvar och tiltro till medarbeterne
Tillitsreformen et regeringsbeslut med fokus på ansvar och tiltro till medarbeterne Strategidagen den 19 januari 2016, Dagens Medicin Søren Hartz, HR-Direktør I Center for HR, Region Hovedstaden, Danmark
Læs mereDIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune
DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt
Læs mereKodeks for god ledelse
Kodeks for god ledelse 1. Jeg påtager mig mit lederskab 2. Jeg er bevidst om mit ledelsesrum og den politiske kontekst, jeg er en del af 3. Jeg har viden om og forståelse for den faglige kontekst, jeg
Læs mereGULDBORGSUNDMODELLEN STRATEGI, STYRING OG LEDELSE. Ressource Proces Ydelse Resultat Effekt
GULDBORGSUNDMODELLEN STRATEGI, STYRING OG LEDELSE Ressource Proces Ydelse Resultat Effekt Formål med forløb Styringsprincipper Effektkæde Kerneopgaven Dag 1 Fra modul I til modul II STRATEGISKE PROCESSER
Læs mereDansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013
Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk
Læs mereTRIO. en daglig aktionsstyrke for opgaveløsning og trivsel AMR
AMR TRIO en daglig aktionsstyrke for opgaveløsning og trivsel Introduktion til samarbejdet mellem leder, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant Indhold 3 4 6 7 Forord: En daglig aktionsstyrke
Læs mereLedelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009
Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil
Læs mereafholdt d. 6. juni 2013 Forudsætninger for forandring Hvem er jeg? Forskningsprojekt om hygiejnekommunikation 06-06-2013
Forudsætninger for forandring - hvordan kommunikerer man sig til en ændring i hygiejneadfærd på arbejdspladsen? Helle Petersen, ph.d., MPO Lektor i strategisk kommunikation, Roskilde Universitet Erhvervsforsker,
Læs mereKerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde
Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om
Læs mereMennesker møder mennesker - Det skal ses og mærkes (ordlyd er forenklet)
Mennesker møder mennesker - Det skal ses og mærkes (ordlyd er forenklet) Andre forslag: - sammen når vi endnu længre - sammen skaber vi fremtiden - sammen mod fremtiden - sammen skaber vi velfærd - og
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereTillidsreform. i Socialforvaltningen
Tillidsreform i Socialforvaltningen Ringe i vandet Det er mange små dråber af tillid, der skal sprede sig som ringe i vandet for, at vi kan få skabt en tillidsfuld organisation. Tilliden starter med vores
Læs mereLEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.
v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform
Læs mereRundt om kerneopgaven - set fra et borgerperspektiv. Herning Kommune MED-konference 11. maj 2017
Rundt om kerneopgaven - set fra et borgerperspektiv Herning Kommune MED-konference 11. maj 2017 Kerneopgaven Borgerperspektiv = Organisationsperspektiv Kommunerne storleverandør af velfærdsydelser Den
Læs mereLedelses- og medarbejdergrundlag
Ledelses- og medarbejdergrundlag Redigeret den 27. november 2015 1 of 9 Grundlæggende resultatansvar Kommunikere tydeligt 7 nøglekompetencer: Være rollemodel Være faglig stærk Kommunikere tydeligt Være
Læs mereLedelsesgrundlag Skive - det er RENT LIV
Ledelsesgrundlag Illustrationer: www.loneboenielsen.dk Layout og produktion: ArcoRounborg God ledelse i Skive Kommune God ledelse er afgørende I Skive Kommune har vi fokus på god ledelse. Det har vi i
Læs mereDel IV: ANALYSE. I denne del formidles de fire analyser, som udgør svarene på de fire arbejdsspørgsmål.
Del IV: ANALYSE DEL IV: ANALYSE I denne del formidles de fire analyser, som udgør svarene på de fire arbejdsspørgsmål. I kapitel 7 gennemføres analysen af tillidsbaseret styring, som indledningsvist stiller
Læs mereKontrol er godt tillid er billigere. Ninna Thomsen
Kontrol er godt tillid er billigere Ninna Thomsen 1 02-09-2014 Fra skåltale til tillidsreform Kan I se, at kommunen er rød? Kan I se, at I arbejder med velfærd? Det er ikke nok at afskaffe regler! Tillidsreformen
Læs mereBORGERREPRÆSENTATIONEN. for mødet den , kl. 17:30 i Borgerrepræsentationens mødesal
BORGERREPRÆSENTATIONEN REFERAT for mødet den 23.05.2013, kl. 17:30 i Borgerrepræsentationens mødesal 4. Tillidsdagsorden og afskaffelse af krav (2013-70849) 1 BORGERREPRÆSENTATIONEN 4. Tillidsdagsorden
Læs mereBUPL s Lederforenings prioritering af Ledelseskommissionens anbefalinger
BUPL s Lederforenings prioritering af Ledelseskommissionens anbefalinger Lederforeningens bestyrelse (LB) har arbejdet med at prioritere Ledelseskommissionens 28 anbefalinger, og vi har udvalgt 10 anbefalinger,
Læs mereLedelses- og medarbejdergrundlag
Kommunikere tydeligt Være rollemodel Være fagligt stærk Resultatansvar Sikre samskabelse Arbejde strategisk Være innovativ Samarbejde på tværs Ledelses- og medarbejdergrundlag Nyt Ledelses- og medarbejdergrundlag
Læs mereKORT OM SOCIAL KAPITAL
KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan
Læs mereLearning Pipeline sammen om læring og ledelse
MEDARBEJDER Skaber et ambitiøst læringsmiljø, hvor alle elever trives og ser, at de bliver bedre fagligt og socialt Learning Pipeline sammen om læring og ledelse + Fremmer børn og unges læring, trivsel
Læs mereGOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen
GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG DEL 1 DECEMBER 2016
LEDELSESGRUNDLAG DEL 1 DECEMBER 2016 1 FORORD Guldborgsund Kommunes ledelsesgrundlag lægger sig tæt op ad vores kerneopgave og er båret af den præcise retning og de værdier, der lægges til grund for kerneopgaven.
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG. Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre.
LEDELSESGRUNDLAG Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre. Du sidder nu med Greve Kommunes ledelsesgrundlag. Ledelsesgrundlaget er en del af ledelseskonceptet, som sætter retning for Greve
Læs mereLedelseslyst og ledelsesglæde
Ledelseslyst og ledelsesglæde Oplæg, Årskongres for myndighedsledere og chefer Caroline Howard Grøn, Lektor,Ph.d. INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB AARHUS UNIVERSITET EVENT DATO NAVN TITEL PRÆSENTATION Lektor
Læs mereForandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser
Forandringer Forandringer Forandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser Rutiner og stabilitet bliver løbende udfordret gennem løbende forandringsprocesser på alle niveauer i virksomhederne
Læs mereForandringsprocesser i demokratiske organisationer
Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet
Læs mereUdviklingsstrategi 2015
Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde
Læs mereCaféworkshop om Social Kapital for arbejdsmiljøgrupper i Odder Kommune
SOCIAL KAPITAL Caféworkshop om Social Kapital for arbejdsmiljøgrupper i Odder Kommune d. 7. juni 2011 ved Cand. Psych Mette Gylling Kristensen, Orbicon 6. juni 2011 Dagens program Kl. 12.00-13.00 Kl. 13.00-14.00
Læs mereLedelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15
Ledelsesgrundlag Svendborg Erhvervsskole Version 15 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund... 3 2. Skolens værdier... 3 3. Kodeks for strategisk dialogforums arbejde... 4 Ejerskab:... 4 Dialog:... 5
Læs mereSamskabelse af styringen på ældreområdet
Projektbeskrivelse til Fremfærd Ældre: Samskabelse af styringen på ældreområdet - en del af projektet mere kerneopgave mindre bureaukrati Dette projekt starter med en nysgerrighed på, om det kan lykkedes
Læs mereMiddelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag
Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Effektivitet Udvikling Kommunikation Strategi Middelfart Kommune 2015 Oplag: 4.000 stk. Layout og produktion: vielendank.dk MIDDELFART KOMMUNE 2-3 Indhold
Læs mereSAMARBEJDE SKABER RESULTATER
Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder
Læs mereUNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Stresspolitik
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Stresspolitik HSU 15. juni 2015 Indhold 1. Vision... 3 2. Beskrivelse af stress og stresspåvirkninger... 3 3. Forebyggelse af stress... 4 3.1 Organisation... 4 3.2 Ledelse...
Læs mereMINIUDGAVE AF DIGITALISERINGS- POLITIKKEN
MINIUDGAVE AF DIGITALISERINGS- POLITIKKEN 2014-17 Visionen Visionen for politikken er: DETTE ER EN KORT GENNEMGANG AF DIGITALISERINGSPOLITIKKENS FORMÅL, OPBYGNING OG INDHOLD, SOM SKAL ANSES SOM ET SUPPLEMENT
Læs mereFører kommunal ledelse til velfærd?
Fører kommunal ledelse til velfærd? Kvalitet, effektivitet og trivsel i kommunal ledelse Den socialretlige konference 23. september 2015 Vilkår, evner og viljer i kommunal ledelse IDA HOECK Det kommunale
Læs mereBrug løn aktivt. - ellers mister du indflydelse. Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR
Brug løn aktivt - ellers mister du indflydelse Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR Udgivet af KL Specielle Overenskomstforhandlinger Økonomisk Sekretariat Brug løn aktivt ellers mister du indflydelse
Læs mereSåvel centerledelse, som afdelingsledelse, AMR og TR har alle bidraget til processen, og i det følgende materiale kan resultatet læses.
Forord Inden for det specialiserede socialområde stilles der løbende øgede og andre krav til opgaveløsningen, for såvel af medarbejderne, afdelingsledere og centerledelsen. Det har forårsaget et andet
Læs mereKommissorium vedr. rammer for organisering
Indledning og baggrund Bedre velfærd til borgerne det er den fælles ledetråd for den samlede organisation i Slagelse Kommune. De øgede forventninger fra borgere og beslutningstagere kombineret med de allerede
Læs mereFører din ledelse til velfærd? Kvalitet, effektivitet og trivsel i kommunal ledelse. KL- ledertræf Den 23. september 2015 Anne Jøker
Fører din ledelse til velfærd? Kvalitet, effektivitet og trivsel i kommunal ledelse KL- ledertræf Den 23. september 2015 Anne Jøker Grundlag Elektronisk spørgeskema Mere end 80 spørgsmål 310 kommunale
Læs mereLedelseskommissionens anbefalinger. Lasse Jacobsen, Kommunaldirektør Viborg Kommune
Ledelseskommissionens anbefalinger Lasse Jacobsen, Kommunaldirektør Viborg Kommune Fokus for Ledelseskommissionens arbejde Afdække gruppen af offentlige ledere Vurdere styrker, udfordringer og rammevilkår
Læs mereLedelse med sociale kapital - Find ressourcer i organisationen
Ledelse med sociale kapital - Find ressourcer i organisationen AM 2010 d. 8. november 2010 Eva Thoft: Arbejdsmiljø & kommunikation i Grontmij Carl Bro Indhold: Hvad er social kapital? Lidt begrebsgymnastik
Læs mereAktuelle udfordringer for mål- og resultatstyring anno marts 2018
Aktuelle udfordringer for mål- og resultatstyring anno 2018 21. marts 2018 HVAD LAVER MODERNISERINGSSTYRELSEN? Arbejdsgiver Systemer Styring Indkøb Modernisering Arbejdsgiver for 180.000 statsligt ansatte
Læs mereTRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)
TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende
Læs mereUdvikling af Politikerrollen og det Politiske Lederskab
Udvikling af Politikerrollen og det Politiske Lederskab Jacob Torfing Aarhus Byråd Silkeborg, 23. Januar, 2014 Store udfordringer Allerførst: tillykke med valget Dernæst: store udfordringer venter Udfordringskatalog:
Læs mereIndholdsfortegnelse 1 Formålet med undersøgelsen Hvorfor se på Den sociale kapital... 3 Tillid og magt... 3 Retfærdighed...
Den sociale kapital på Herningsholm Erhvervsskole 2017 Indholdsfortegnelse 1 Formålet med undersøgelsen... 3 2 Hvorfor se på Den sociale kapital... 3 Tillid og magt... 3 Retfærdighed... 3 Samarbejdsevne...
Læs mereHvad skaber engagerede medarbejdere, og hvad er effekten?
Hvad skaber engagerede medarbejdere, og hvad er effekten? Oplæg af Kirstine Rechendorff, Ennova Ennova A/S Hvorfor engagement? - fordi det er win-win For virksomheden: For medarbejderen: Fastholde medarbejderne
Læs mere15. januar 2018 Udvalget for Tværgående Politik
15. januar 2018 Udvalget for Tværgående Politik Afsæt For i bedst mulig grad at kunne møde fremtidens udfordringer og få fuld effekt af arbejdet med Kerneopgaverne, er der behov for en politisk arbejdsform,
Læs mereStyring og Ledelse på Helseområdet mellem Kontrol og Tillid
Styring og Ledelse på Helseområdet mellem Kontrol og Tillid Jacob Torfing Roskilde Universitet og Nord Universitet Bodø, 21. Marts, 2017 Kontrollen er ude af kontrol Vi måler mere og mere og ofte på en
Læs mereTrivselsundersøgelsen
Trivselsundersøgelsen Fra rapport til handling Staben, HR-afdelingen 2014 Revideret, september 2016 Aabenraa Kommunes trivselsundersøgelse er et værktøj til at arbejde med det psykiske på arbejdspladsen,
Læs mereFREMFÆRD BRUGER: PROJEKTFORSLAG UNDER MERE KERNEOPGAVE MINDRE BUREAUKRATI
PROJEKTFORSLAG: TILLIDSBASERET RENGØRING FREMFÆRD BRUGER: PROJEKTFORSLAG UNDER MERE KERNEOPGAVE MINDRE BUREAUKRATI Målgruppe/deltagergruppe Projektets primære målgruppe er relevante beslutningstagere på
Læs mereFOR. Silkeborg Kommune. Aftale om samarbejde mellem de faglige organisationer og Silkeborg Kommune på sundheds- og omsorgsområdet. Dansk Sygeplejeråd
Silkeborg Kommune Aftale om samarbejde mellem de faglige organisationer og Silkeborg Kommune på sundheds- og omsorgsområdet Underskrevet af de faglige organisationer og Silkeborg Kommune den 25. juni 2015
Læs mereKøbenhavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen.
TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2015 Indhold Indledning 3 Fase 1: Før Forberedelse af undersøgelsen 5 Fase 2: Under Gennemførelse af undersøgelsen 8 Fase 3: Efter Analyse og dialog om undersøgelsen 11 Indledning
Læs mereFÆRRE LEDERE TYDELIGERE ROLLER
FÆRRE LEDERE TYDELIGERE ROLLER Politiet påbegyndte i 2012 en omfattende reform af lederstrukturen på tværs af koncernen. Man har på den baggrund skabt fundamentet for at øge ledelseskvaliteten og samtidig
Læs mere1. Hvad er intern forenkling?
Hvad er intern forenkling? Det er vigtigt, at kommunen har et fælles svar på dette spørgsmål, når de går i gang med at forenkle egne regler og procedurer. Ellers risikerer man, at arbejdet trækker i forskellige
Læs mereStrategier i Børn og Unge
Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere
Læs mereSundhed og omsorg 2012
Evaluering af Sundhed og omsorg 2012 Denne rapport er udarbejdet i samarbejde mellem: HR og Kvalitet Udviklingsafdelingen Innovationscentret i Sundhed og Omsorg Indledning/formål Sundhed og Omsorg iværksatte
Læs merePersonalepolitik for Arbejdsfællesskabet Metropol
Personalepolitik for Arbejdsfællesskabet Metropol Personalepolitikkens grundlag I Metropol vil vi uddanne de bedste professionsudøvere nogensinde. Dette fordrer de bedste medarbejdere. At udfolde denne
Læs mereSamråd inddragelse af betalte fridage i statsinstitutioner
Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 258 Offentligt Talepapir 5. januar 2017 IO Samråd inddragelse af betalte fridage i statsinstitutioner Indledende bemærkninger [Det
Læs mereHvordan kan ledelseskommissionens anbefalinger bruges til
Hvordan kan ledelseskommissionens anbefalinger bruges til s Forudsætninger for Ledelseskommissionens arbejde Ledelse gør en forskel Offentlig ledelse er en særlig disciplin Offentlig ledelse skal skabe
Læs mereKalundborg Kommunes. Ledelses- og styringsgrundlag
Kalundborg Kommunes Ledelses- og styringsgrundlag Velkommen til Kalundborg Kommunes nye ledelsesog styringsgrundlag Det beskriver, hvordan vi skaber fælles retning og samarbejde for bedre resultater. Vi
Læs mereNotat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og
Notat Emne: Til: Kopi: til: Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Tværgående visitation Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 29. november 2010 Århus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG JUNI UDKAST - DEL 1
LEDELSESGRUNDLAG JUNI 2016-1. UDKAST - DEL 1 1 VÆRDIERNE Guldborgsund Kommunes kerneopgave fremgår af planstrategien og udvalgsstrategierne: Vi skal styrke borgernes muligheder for at mestre egen tilværelse,
Læs mereSelvevalueringsmetode
Selvevalueringsmetode XX 79 Selvevalueringsmetode Hvis vi ikke stræber efter at blive bedre, hører vi op med at være gode. Oliver Cromwell (1599-1658) Konkretiseringen af kodeks repræsenterer ikke mindst
Læs mere