Teknik- og Miljøudvalget

Transkript

1 Teknik- og Miljøudvalget Referat Dato 07. januar 2014 Mødetidspunkt 14:00 Sluttidspunkt 15:15 Sted Medlemmer Fraværende Lokale 1, Vordingborg Rådhus Thomas Christfort, Poul A. Larsen, Asger Diness Andersen, Nina Møhler, Helle Mandrup Tønnesen, Peter E. Jonassen, Per Stig Sørensen Ingen Bemærkninger

2 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side 1. Orientering fra formanden - direktøren - 7. januar Forretningsorden for Teknik- og Miljøudvalget Forslag til mødeplan 2014 for Teknik- og Miljøudvalget Høring af ny parkeringsbekendtgørelse Igangsættelse af planlægning for Solfangeranlæg - Stege Fjernvarme Eventuelt - 7. januar Bilagsoversigt...10 Underskriftsside...11

3 Vordingborg Kommune Dato Side Teknik- og Miljøudvalget Orientering fra formanden - direktøren - 7. januar 2014 Sagsnr.: 13/ Sagen afgøres i: Teknik- og Miljøudvalget Område: Fællessekretariatet - Sagsbeh: Maria Hansen Sagsfremstilling Formanden og direktøren orienterer om diverse emner: Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse i sag om udvidelse af Lynggård Biogasanlæg Nævnet ophæver afgørelsen og hjemsender sagen til fornyet behandling. Der skal jf. ny praksis udarbejdes en vvm-redegørelse. Bilag: 1 vedhæftet Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse i sag om miljøgodkendelse af Lynggård Biogas, Over Lyngen 4, Præstø Miljøgodkendelsen bortfalder på baggrund af afgørelsen om vvm-redegørelse. Bilag: 1 vedhæftet Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse i sag om gyllelagune, Over Lyngen 4, Præstø Landzonetilladelse af 5. april 2011 til etablering af en m2 stor gyllelagune til opbevaring af afgasset gylle i forbindelse med udvidelse af Lynggård Biogasanlæg, Over Lyngen 4, 4720 Præstø, matr. nr. 10a, Stavreby By, Jungshoved, Landzonetilladelsen til gyllelagunen står således ved magt og er gyldig i 3 år, indtil 13. december Bilag: 1 vedhæftet Klage over sagsbehandlingen i forbindelse med tilsyn på ejendom Til orientering vedlægges svar på klage fra Niels Christian Blumensaadt over landbrugstilsyn mv. Bilag: 1 vedhæftet Referat fra mødet i Vordingborg Kommunes Miljøråd den 9. december 2013 Bilag: 1 vedhæftet Skiltning i Algade Politiet har gjort opmærksom på, at administrationen ikke længere kan uddele dispensationer til kørsel på strækningerne i Algade mellem Kirkestrædet og Torvestrædet samt imellem Lilletorv og Badstuegade. Dette har skabt problemer for beboerne og arbejdskørsel i forbindelse med fx tømning af skraldespande. For at sikre den nødvendige adgang, vil administrationen supplere den nuværende skiltning med en undertavle beboer- og arbejdskørsel tilladt. Referat fra mødet i AffaldPlus den 13. december 2013 Bilag: 1 vedhæftet Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse i sag om Havnevej 6A, 4720 Præstø Vordingborg Kommune har fået medhold af Natur- og Miljøklagenævnet i påbud om fjernelse af afblænding af vinduer, samt af et etableret indgangsparti i Nettos butik, Havnevej 6, Præstø. Netto har etableret en indgang mod nord og mod vest, kommunen har således fået medhold til at påbyde lukning af indgang mod nord ud mod parkeringspladsen. Bilag: 1 vedhæftet Orientering om Hovedvejen 102, Tappernøje Bilag: 4 vedhæftet 2

4 Vordingborg Kommune Dato Side Teknik- og Miljøudvalget Bilag: 1 Åben Afgørelse fra Natur- og Miljøklagenævnet - udvidelse af Lynggård Biogas, /13 Over Lyngen 4, Præstø 2 Åben Afgørelse fra Natur- og Miljøklagenævnet - udvidelse af Lynggård /13 Biogasanlæg 3 Åben Afgørelse fra Natur og Miljøklagenævnet - etablering af gyllelagune på /13 Jungshoved 4 Åben Svar til Niels Blumensaadt /13 5 Åben Referat af det 27. møde i Vordingborg Kommunes Miljøråd 9. december /13 6 Åben Referat af bestyrelsesmøde i AffaldPlus den 13. december /13 7 Åben Afgørelse fra Natur og Miljøklagenævnet, Netto i Præstø /13 8 Åben Placeringsforslag fremsendt fra rådgiver /13 9 Åben Godkendt placering der indebærer flytning af vindmøller /13 10 Åben Delvist nivellement af byggegrunden - Hovedvejen 102, Tappernøje /13 11 Åben Redegørelse for sagens forløb - Hovedvejen 102, Tappernøje /13 Indstilling Til orientering. Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den Politianmeldelser forelægges formanden. Taget til efterretning. 3

5 Vordingborg Kommune Dato Side Teknik- og Miljøudvalget Forretningsorden for Teknik- og Miljøudvalget Sagsnr.: 13/ Sagen afgøres i: Teknik- og Miljøudvalget Område: Fællessekretariatet - Sagsbeh: Gitte Overgaard Nielsen Lovgrundlag Lov om kommunernes styrelse 20, stk. 3. Sagsfremstilling Jf. 20, stk. 3 i Lov om kommunernes styrelse, fastsætter udvalget selv sin forretningsorden. Forslag til forretningsorden for Teknik- og Miljøudvalget for perioden 1. januar 2014 til 31. december 2017 er vedlagt som bilag. Godkendelse af forretningsordenen kræver kun 1 vedtagelse i udvalget. Ifølge forslaget kræver senere ændringer vedtagelse i 2 ordinære udvalgsmøder. Bilag: 1 Åben Forretningsorden for Teknik- og Miljøudvalget.doc /13 Indstilling Administrationen indstiller, at forretningsordenen for Teknik- og Miljøudvalget godkendes. Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den Indstillingen blev godkendt. 4

6 Vordingborg Kommune Dato Side Teknik- og Miljøudvalget Forslag til mødeplan 2014 for Teknik- og Miljøudvalget Sagsnr.: 13/ Sagen afgøres i: Teknik- og Miljøudvalget Område: Fællessekretariatet - Sagsbeh: Gitte Overgaard Nielsen Lovgrundlag Lov om kommunernes styrelse 20. Sagsfremstilling I henhold til Lov om kommunernes styrelse, skal kommunalbestyrelsen træffe beslutning om, hvornår og hvor ordinære møder skal afholdes. Kommunalbestyrelsens mødekalender skal offentliggøres i den lokale presse i begyndelsen af hvert regnskabsår. Der skal endvidere træffes beslutning om, hvornår møder i de stående udvalg afholdes. Kommunalbestyrelsen godkender først mødeplanen for 2014 i møde den 16. januar Mødeplanen offentliggøres i Sydsjællands Tidende og placeres på kommunens hjemmeside. Fagudvalgene behandler i januar-møderne 2014 forslag til møder i 2014 og godkender møder for så vidt angår eget udvalg. Den samlede mødekalender for 2014 offentliggøres på kommunens hjemmeside samt intranettet. Bilag: 1 Åben Forslag til Mødekalender Rev /13 Indstilling Administrationen indstiller, at vedlagte forslag til mødeplan for Teknik- og Miljøudvalget godkendes. Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den Indstillingen blev godkendt. 5

7 Vordingborg Kommune Dato Side Teknik- og Miljøudvalget Høring af ny parkeringsbekendtgørelse Sagsnr.: 13/ Sagen afgøres i: Teknik- og Miljøudvalget Område: Vej- og Trafik - Sagsbeh: Lea Mariager Lovgrundlag Færdselsloven. Resumé En ny parkeringsbekendtgørelse skal i høring. Det skyldes, at der den 1. januar 2014 træder en ændring af færdselsloven i kraft. Ændringen betyder, at alle kommunale bekendtgørelser om parkering automatisk ophæves den 1. marts Sagsfremstilling Ændringen af færdselsloven indskrænker det område, som kommunerne kan regulere med lokale bekendtgørelser om parkering og standsning. Ifølge bemærkningerne til lovforslaget sker det for at ensrette reglerne om parkering på tværs af kommunegrænserne. Dermed bliver det mere gennemskuelige for borgerne, hvor det må parkeres og standses. Kommunerne vil dog som hidtil, med samtykke fra politiet, konkret kunne regulere parkering og standsning på et bestemt vejstykke med f.eks. skilte. Den nye bekendtgørelse om parkering kan kun regulere følgende: Parkering og standsning med påhængskøretøjer, f.eks. campingvogn Parkering og standsning med tunge køretøjer over kg, f.eks. busser, lastbiler og autocampere Parkering og standsning med særligt indrettede køretøjer, f.eks. reklamevogne forhold, som alene udvider det område, hvor der lovligt kan parkeres eller standses Med ændringen af færdselsloven kan Vordingborg Kommune ikke længere regulere: Parkering og standsning med køretøjer med tilladt totalvægt under på 3500 kg, dvs. personbiler, motorcykler, cykler mv. Parkering og standsning på fortove og i yderrabatter i byzoner. Fremover vil det fremgå direkte af færdselsloven, at det er forbudt at parkere med dele af køretøjet på fortovet og i yderrabatter i byzoner Hvornår et havareret køretøj skal anses for parkeret. Det vil fremgå direkte af færdselsloven, at et havareret køretøj skal anses for parkeret, når det har henstået i 18 timer I den nye parkeringsbekendtgørelse, som skal erstatte det gældende parkeringsregulativ, er de bestemmelser fjernet, som ikke kan reguleres lokalt. Det er først og fremmest forbuddet mod parkering på fortove mv. i byzoner og de bestemmelser, som vedrører køretøjer under 3500 kg (personbiler, motorcykler mv.) Der er i øvrigt ikke foretaget materielle ændringer. Desuden er der foretaget en lang række sproglige rettelser. Det er sket for at sikre, at den nye bekendtgørelse er i overensstemmelse med Justitsministeriets retningslinjer for, hvordan regler lovteknisk skal udarbejdes. Bilag: 1 Åben Parkeringsbekendtgørelse, høringsudkast til udvalg /13 2 Åben Regulativ for parkering /13 Indstilling Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender de foreslåede ændringer i den nye bekendtgørelse, og 6

8 Vordingborg Kommune Dato Side Teknik- og Miljøudvalget at den nye bekendtgørelse sendes i offentlig høring i perioden den 10. januar 2014 til den 29. januar Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den Indstillingen blev godkendt. 7

9 Vordingborg Kommune Dato Side Teknik- og Miljøudvalget Igangsættelse af planlægning for Solfangeranlæg - Stege Fjernvarme Sagsnr.: 13/ Sagen afgøres i: Teknik- og Miljøudvalget Område: Plansekretariatet - Sagsbeh: Karsten Kolle Lovgrundlag Jævnfør lov om planlægning 13, stk. 2 skal der tilvejebringes lokalplan før der gennemføres større udstykninger, bygge og anlægsarbejder, og i øvrigt når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse. Sagsfremstilling Der har den 18. november 2013 været afholdt møde med Stege Fjernvarme i forhold til mulighederne for etablering af solfangeranlæg, som supplement til fjernvarmens eksisterende halmfyrede anlæg. Selskabet har nu fremsendt ønske om køb af arealer til etablering af et anlæg med en udstrækning på ca. 6 ha. Fordelene ved anlægget er dels, at det gør fjernvarmeselskabet bedre stillet over for eventuel halmmangel, dels at halmkedlerne kan lukkes ned hen over sommeren. Anlægget ønskes placeret umiddelbart øst for erhvervsområdet ved Kobbelvej/Ulvshalevej i den nordlige del af Stege (placeringen fremgår af vedlagte kort). Realiseringen af projektet forudsætter kommuneplantillæg og lokalplan. Området ligger i det åbne land, i kystnærhedszonen og inden for skovbyggelinjen. Det vil i forbindelse med planlægningen skulle vurderes, hvordan anlægget indpasses bedst under hensyntagen til skoven og den kystnære placering. Realiseringen af projektet forudsætter endvidere, at Stege Fjernvarme køber arealerne af kommunen, samt at der opnås projektgodkendelse til anlægget i henhold til varmeforsyningsloven. Disse forhold forventes afklaret sideløbende med planprocessen. Bilag: 1 Åben Kort - Afgrænsning af området /13 2 Åben Henvendelse fra Stege Fjernvarme /13 Indstilling Administrationen indstiller, at der igangsættes en planproces (udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplan) for solfangeranlægget på den ansøgte placering. Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den Indstillingen blev godkendt. 8

10 Vordingborg Kommune Dato Side Teknik- og Miljøudvalget Eventuelt - 7. januar 2014 Sagsnr.: 13/ Sagen afgøres i: Teknik- og Miljøudvalget Område: Fællessekretariatet - Sagsbeh: Maria Hansen Sagsfremstilling. Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den Der laves et forslag til besigtigelsestur i foråret. 9

11 Vordingborg Kommune Dato Side Teknik- og Miljøudvalget Bilagsoversigt 1. Orientering fra formanden - direktøren - 7. januar Afgørelse fra Natur- og Miljøklagenævnet - udvidelse af Lynggård Biogas, Over Lyngen 4, Præstø (140792/13) 2. Afgørelse fra Natur- og Miljøklagenævnet - udvidelse af Lynggård Biogasanlæg (140794/13) 3. Afgørelse fra Natur og Miljøklagenævnet - etablering af gyllelagune på Jungshoved (140788/13) 4. Svar til Niels Blumensaadt (140952/13) 5. Referat af det 27. møde i Vordingborg Kommunes Miljøråd 9. december 2013 (140956/13) 6. Referat af bestyrelsesmøde i AffaldPlus den 13. december 2013 (142548/13) 7. Afgørelse fra Natur og Miljøklagenævnet, Netto i Præstø (142609/13) 8. Placeringsforslag fremsendt fra rådgiver (143834/13) 9. Godkendt placering der indebærer flytning af vindmøller (143807/13) 10. Delvist nivellement af byggegrunden - Hovedvejen 102, Tappernøje (143804/13) 11. Redegørelse for sagens forløb - Hovedvejen 102, Tappernøje (143996/13) 2. Forretningsorden for Teknik- og Miljøudvalget 1. Forretningsorden for Teknik- og Miljøudvalget.doc (140628/13) 3. Forslag til mødeplan 2014 for Teknik- og Miljøudvalget 1. Forslag til Mødekalender Rev (143903/13) 4. Høring af ny parkeringsbekendtgørelse 1. Parkeringsbekendtgørelse, høringsudkast til udvalg (140053/13) 2. Regulativ for parkering 2011 (140048/13) 5. Igangsættelse af planlægning for Solfangeranlæg - Stege Fjernvarme 1. Kort - Afgrænsning af området (136949/13) 2. Henvendelse fra Stege Fjernvarme (144170/13) 10

12 Vordingborg Kommune Dato Side Teknik- og Miljøudvalget Underskriftsside Thomas Christfort Poul A. Larsen Asger Diness Andersen Nina Møhler Helle Mandrup Tønnesen Peter E. Jonassen Per Stig Sørensen 11

13 Bilag: 1.1. Afgørelse fra Natur- og Miljøklagenævnet - udvidelse af Lynggår d Biogas, Over Lyngen 4, Præstø Udvalg: Teknik- og Miljøudvalget Mødedato: 07. januar Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

14 Rentemestervej København NV Telefon: [email protected] december 2013 J.nr.: NMK Ref.: RIBBA-NMKN AFGØRELSE i sag om miljøgodkendelse til udvidelse af Lynggård Biogas, Over Lyngen 4, Præstø. Vordingborg Kommune meddelte den 1. marts 2011 miljøgodkendelse til udvidelse af et biogasanlæg, Lynggård Biogasanlæg, samt til etablering af en gyllelagune på ejendommen Over Lyngen 4. Kommunen har den 16. marts 2011 truffet afgørelse om, at udvidelse af dette biogasanlæg ikke er VVM-pligtigt. Afgørelserne om Lynggård Biogasanlæg er påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet af Jungshoved Miljøgruppe, en nabo samt virksomheden. Natur- og Miljøklagenævnet har ved afgørelse af d.d. ophævet Vordingborg Kommunes afgørelse af 16. marts 2011 om udvidelse af Lynggård Biogasanlæg på ejendommen Over Lyngen 4. Sagen hjemvises til fornyet behandling i kommunen, da udvidelsen af biogasanlægget forudsætter udarbejdelse af en VVM-redegørelse (VVM-pligt). I henhold til VVM-bekendtgørelsens 1 9, stk. 3, 2. pkt., må godkendelser efter miljøbeskyttelseslovens 33 tidligst gives, når der på grundlag af en afsluttet VVM-procedure foreligger endeligt vedtagne kommuneplanretningslinjer for det pågældende anlæg. På den baggrund ophæver Natur- og Miljøklagenævnet miljøgodkendelsen af 1. marts 2011 til udvidelse af biogasanlægget, Lynggård Biogasanlæg. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. 2 Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. miljøbeskyttelseslovens 3 101, stk Bekendtgørelse nr af 15. december 2010 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning med senere ændringer 2 Lovbekendtgørelse nr. 736 af 14. juni 2013 om Natur- og Miljøklagenævnet 3 Bekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 af lov om miljøbeskyttelse med senere ændringer

15 Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. 9 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. Natur- og Miljøklagenævnet beklager den lange sagsbehandlingstid. Gorm Møller Seniorkonsulent Kopi af afgørelsen er sendt pr. til: - Vordingborg Kommune, jeres j.nr.: , , [email protected]; - [email protected]; [email protected]; [email protected] - Lynggård Biogas, [email protected] - Anne Lise og Torben Iversen, [email protected]; [email protected] - Patriotisk Selskab, [email protected]; [email protected] 2

16 Bilag: 1.2. Afgørelse fra Natur- og Miljøklagenævnet - udvidelse af Lynggår d Biogasanlæg Udvalg: Teknik- og Miljøudvalget Mødedato: 07. januar Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

17 Rentemestervej København NV Telefon: [email protected] december 2013 J.nr.: NMK Ref.: ILGRA/SSC-NMKN AFGØRELSE i sag om Vordingborg Kommunes afgørelse om at en udvidelse af Lynggård Biogasanlæg Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter planlovens 58, stk. 1, nr Vordingborg Kommune har den 16. marts 2011 truffet afgørelse om, at udvidelse af et biogasanlæg ikke er VVM-pligtig. Afgørelsen er påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet af en lokal miljøgruppe. Natur- og Miljøklagenævnet ophæver Vordingborg Kommunes afgørelse af 16. marts 2011 om udvidelsen af Lynggård Biogasanlæg på ejendommen Over Lyngen 4, og hjemviser sagen til fornyet behandling, da udvidelsen af biogasanlægget forudsætter udarbejdelse af en VVM-redegørelse (VVMpligt). Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet 2. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. planlovens 62. Afgørelsen er truffet af nævnet, jf. 5 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. 1 Lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 af lov om planlægning 2 Lovbekendtgørelse nr. 736 af 14. juni 2013 om Natur- og Miljøklagenævnet

18 Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet Det daværende Naturklagenævn har i juni 2006 og maj 2010 hjemvist en VVM-screening af bl.a. en kapacitetsudvidelse på Lynggård Biogasanlæg. Vordingborg Kommune har 16. marts 2011 truffet en ny screeningsafgørelse om biogasanlægget. Kommunen har vurderet, at anlægget ikke er VVMpligtigt. Denne afgørelse er påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet af Jungshoved Miljøgruppe. Herudover er der af andre klagere blevet klaget over Vordingborg Kommunes miljøgodkendelse til biogasanlægget (NMK ) og landzonetilladelsen til en gyllelagune (NMK ), som nævnet træffer selvstændig afgørelse i. Miljøgruppen gør generelt gældende, at udvidelsen af biogasanlægget er VVM-pligtig. I klagen bliver screeningens enkelte afsnit gennemgået, og det anføres, at kommunens VVM-screening er så mangelfuld, at den ikke kan underbygge kommunens konklusion om, at en VVM-redegørelse ikke er nødvendig. Neden for gives et kort resumé af klagepunkterne. I klagen gøres det gældende, at kommunens gengivelse af afgørelserne fra det daværende Naturklagenævn er misvisende. Med udgangspunkt i ejerforhold og ud fra en kumulativ betragtning, vil de samlede produktioner, som ansøger ejer, og som ligger i nærheden af eller i tilknytning til biogasanlægget, pga. deres art, størrelse og risikoprofil, have en væsentlig virkning på miljøet. Dette gælder navnlig i forhold til det lokale miljø, lugt, transport, den kystnære beliggenhed samt afstand til Natura 2000-området. Kumulation er ikke fyldestgørende belyst i screeningen. Biogasanlægget overholder ikke afstandskrav på 500 m til naturområder, som det er anført i kommuneplanen. Vurderingen af den miljømæssige påvirkning i forhold til udbringning af afgasset biomasse, som indeholder tungmetaller og giftstoffer, er ikke tilstrækkelig. Vurderingerne er, ifølge klager, foretaget på baggrund af ikke behandlet gylle. Derudover er der i vurderingen ikke taget hensyn til naturbeskyttelseslovens 19 d og 19 f. Industriaffaldet, der tilføres anlægget, er ikke defineret, og der kan komme affald fra udlandet, som har et indhold, der ikke overholder slambekendtgørelsens krav. Transporter i nudrift på Jungshoved og igennem Jungshoved By er ikke tilstrækkeligt oplyst, da ikke alle transporter, der er tilknyttet det samlede anlæg, er inddraget. Gylleledningen bør være omfattet af VVM-bekendtgørelsen bilag 1, pkt. 16b 3, da der kan være risiko ved lækage, som kan påvirke Natura 2000-områder samt 3-områder. Derudover er det i klagen anført, at anlægget bør være omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 2, pkt. 1f af hensyn til den kumulative effekt; pkt. 3a og 3c af hensyn til placering i kystnært område; pkt. 5c pga. risiko for grundvandsforurening og udvaskning til beskyttede områder og pkt. 12c, der omhandler spildevandsanlæg pga. af en sammensætning af biologiske og kemiske stoffer, der kan sidestilles med spildevand og de risici for miljøet, der er forbundet med håndtering 4. Der er også henvist til risikoen for spredning af resistente, sygdomsfremkaldende mikroorganismer. 3 b) Rørledninger på mere end 1 km til transport af giftige, miljøfarlige eller brandfarlige væsker udenfor den pågældende virksomheds eget område. 4 1 f) anlæg til intensiv husdyravl [udgået af den nu gældende bekendtgørelse]; 3a) Industrianlæg til transport af gas, damp og varmt vand; 3c) Oplagring af biogas over jorden, 5c) anlæg til udvinding af asbest og fremstilling af produkter af asbest, 12c) Rensningsanlæg. 2

19 Om støj og støv er det anført i klagen, at der udover en redegørelse for støj og støv ved pålæsning tillige skal redegøres for disse parametre ved fra- og tilkørsel i forbindelse med leverancer og udbringning af gylle på udbringningsarealerne. Sagens historik Naturklagenævnet har tidligere behandlet klagesager om screening af biogasanlægget efter VVMbekendtgørelsens bilag 2, punkt 12b. Der blev meddelt miljøgodkendelse første gang 7. maj 2001, og biogasanlægget blev taget i drift i april Det fremgår af godkendelsen, at anlægget blev godkendt til en årlig kapacitet på tons biomasse. Det fremgår af godkendelsen, at der også kunne modtages fiskeolie, svarende til 17 læs årligt. Der blev meddelt landzonetilladelse til placering af biogasanlægget 3. maj Afgørelsen blev påklaget til Naturklagenævnet, som stadfæstede afgørelsen 11. januar Tidligere Præstø Kommune sendte den 15. april 2004 en ansøgning om udvidelse af Lynggård Biogasanlæg til screening hos det tidligere Storstrøms Amt. Storstrøms Amt afgjorde 25. oktober 2005, at udvidelsen ikke var VVM-pligtig. Afgørelsen blev påklaget til det tidligere Naturklagenævn af beboere i området. Nævnet traf 7. juni 2006 (j.nr / ) afgørelse om at ophæve amtets afgørelse og hjemviste den til fornyet behandling. Nævnet ønskede særligt belyst, om udvidelsen af anlægget kunne sidestilles med et nyanlæg, og om miljøpåvirkningerne kan få en kumulativ effekt med andre projekter. Sagen nåede ikke at blive færdigbehandlet i amtet, før amterne blev nedlagt. Sagen blev overdraget til Vordingborg Kommune, der afsluttede en fornyet VVM-screening i december Afgørelsen blev påklaget til Naturklagenævnet, som med afgørelse af 6. maj 2010 (NKN ) hjemviste sagen til fornyet behandling i Vordingborg Kommune. Nævnet ønskede mængder og typer af organisk affald nærmere belyst samt en nærmere vurdering af affaldets påvirkning af Natura 2000-området ved udspredning på mark. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af støj og transporter. Efter det oplyste er etablering af nye installationer og indretning af biogasanlægget i øvrigt samt udvidelsen af kapaciteten sket i perioden bortset fra gyllelagunen, der endnu ikke er etableret. Sagens oplysninger Beliggenhed Lynggård Biogasanlæg ligger i landzone ca. 5,5 km sydøst for Præstø samt ca. 1,5 km fra kysten (Fakse bugt) og dermed inden for kystnærhedszonen. Det fremgår af screeningsafgørelsen, at biogasanlægget, ifølge Kommuneplan for Vordingborg Kommune, er beliggende i område Å 00 - Åbent land Jungshoved. Områdets anvendelse er jordbrugsformål, forbeholdt boliger og bygninger med relation til jordbrug, som landbrug og skovbrug. Jordbrugsområdet fastlægges endvidere til rekreative formål og råstofindvinding. Biogasanlægget er placeret 130 m nordøst fra nærmeste nabo, 375 m fra en samlet bebyggelse (Jungshoved By) og ca. 800 m fra sommerhusområdet Bønsvig Strand. 3

20 Det fremgår af screeningen, at biogasanlægget er omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 2, punkt 12 b Anlæg til bortskaffelse af affald og punkt 14 Ændringer eller udvidelser af anlæg i bilag 1 og 2, som allerede, er godkendt, er udført eller er ved at blive udført, når de kan være til skade for miljøet (ændringer og udvidelse som ikke er omfattet af bilag 1.) Beskrivelse af anlægget og tilførsel af biomasse samt industriaffald Lynggård Biogasanlæg med tilhørende tanke mv. ligger på ejendommen Lynggård, der drives som et svinebrug. Det oplyses i screeningen, at biogasanlægget er en selvstændig virksomhed, der er integreret i driften af gårdene Lynggård (Over Lyngen 4), Nygård (Over Lyngen 14) og Fjellebrogård (Strandvej 3), som alle er svinebrug beliggende i Præstø. Allerede i den eksisterende drift modtages gylle fra de tre svinebrug. Det oplyses i screeningen, at biogasanlægget er sat i drift i april Siden anlægget blev etableret, er der sket en række ændringer og nyopførelse af bygninger og tekniske anlæg. Siden 2003 er der opført forskellige tanke, dekantercentrifuge og kemiske scrubbere, som endnu ikke er godkendte. Det fremgår af screeningen, at der ikke bygges et nyt parallelt anlæg ved siden af, og at der alene er tale om en fordobling af anlæggets kapacitet, hvilket gennemføres ved at der bygges/er bygget flere og nye større tanke. I forbindelse med kapacitetsudvidelsen ønskes tillige opført en gyllelagune på m 2 med en opbevaringskapacitet på m 3 afgasset biomasse. Gyllelagunen erstatter tidligere aftaler om opbevaring på andre ejendomme. Der er udført geotekniske boringer, hvor lagunen ønskes opført. Lynggård Biogasanlæg har, jf. miljøgodkendelse fra 7. maj 2001, tilladelse til at behandle tons biomasse, hvilket også inkluderer 17 læs fiskeolie. Det er dermed kun en del af den samlede gyllemængde fra ejerens 3 landbrugsejendomme, som ledes til biogasanlægget. Hvis der opnås tilladelse til at anvende den fulde kapacitet på biogasanlægget, og der kan tilføres en mængde på tons, vil al gylle fra de 3 produktioner ( tons) kunne behandles på anlægget. De resterende tons vil fordele sig med ca tons industriaffald og ca tons landbrugsafgrøder. Det fremgår af screeningen, at modtagelse af organisk industriaffald er nødvendigt for at sikre den biologiske proces i anlægget. Der modtages i den ansøgte drift alene industriaffald, som er omfattet af slambekendtgørelsens bilag 1, som er en liste over affald med jordbrugsmæssig værdi. Er en affaldstype omfattet af retningslinjerne i bilag 1, kan det uden forudgående tilladelse anvendes efter reglerne i slambekendtgørelsen. Industriaffaldet vil i den ansøgte produktion maksimalt udgøre 25 % af den samlede tilførte tørstofmængde til biogasanlægget. Når dette krav overholdes, kan den afgassede biomasse udbringes på landbrugsjord efter de almindelige regler, som er gældende for husdyrgødning. I forhold til den tidligere afgørelse NKN er andelen af industriaffald øget fra tons til tons. Det fremgår af screeningen, at der ikke længere skal modtages tons husdyrgødning fra andre ejendomme, som tidligere ansøgt. Fremover vil der, fordi det har vist sig vanskeligt at fremskaffe tilstrækkeligt industriaffald og ekstern gylle, blive tilsat biogasanlægget landbrugsafgrøder i en samlet mængde på tons. Det oplyses i screeningen, at de tons industriaffald omfatter tons slam fra Dalum, tons fiskeolieslam/fiskeensilage, 300 tons eluat, 100 tons glycerol og 100 tons gums. Det fremgår 4

21 yderligere, at en beskrivelse af de enkelte organiske affaldsproduktioner fremgår af miljøgodkendelsen, og at forhold omkring mængder og analyser af industriaffald også vil blive reguleret i biogasanlæggets miljøgodkendelse. Der vil ikke blive modtaget slagteriaffald eller andet affald, som giver anledning til væsentlige lugtgener. Gyllen fra ansøgers 3 landbrugsejendomme pumpes direkte via rørledninger til biogasanlægget. Afgasset biomasse ledes tilbage til gyllebeholderne på 2 af landbrugsejendommene og udbringes herfra. Der er ingen gyllebeholder på den ene landbrugsejendom (Fjellebrogård), og gyllen herfra opbevares på Lynggård Biogasanlæg, hvorfra den afgassede biomasse også udbringes. Det fremgår af miljøgodkendelsen, at den producerede biogas fra anlægget afbrændes i en gasmotor eller alternativt i en gaskedel og anvendes til opvarmning, varmt vand og el til forsyningsnettet. Både Nygård og Lynggård (som også opbevarer afgasset biomasse fra Fjellebro) kan via et 8,3 km langt rørsystem pumpe biomassen ud til tappesteder i marken. Udpumpningen til alle steder kan kun ske, fordi gyllen er afgasset og dermed har en tyndere konsistens. Udpumpning af rågylle vil ikke kunne foretages over længere strækninger, da rørsystemet vil tilstoppe. Transport Det fremgår af screeningen, at i nudriften er den samlede mængde af transporter til og fra anlægget Dette svarer til 1,5-2 transporter pr. arbejdsdag. Transporterne til anlægget omfatter eksterne transporter med industriaffald. Den resterende mængde består af rågylle, der pumpes til biogasanlægget. Ud fra anlægget kører 124 transporter med gyllevogn, svarende til 21 % af den afgassede biomasse. Resten ( tons), svarende til 79 %, pumpes ud til enten egne gyllebeholdere eller til buffertanke i marken i forbindelse med udbringning. Derudover køres ikke-behandlet gylle til en anden landbrugsejendom, svarende til 120 transporter. Det fremgår af screeningen, at der er i ansøgt drift vil være en udvidelse til 867 transporter. Til anlægget vil der være 248 transporter med industriaffald, 15 transporter med landbrugsafgrøder og 604 transporter med afgasset biomasse. Gyllen vil stadig pumpes til anlægget. Mht. til landbrugsafgrøder vil der være 300 interne transporter årligt på ansøgers markveje. Af oplysningerne om transporter fremgår også, at antallet af transporter med industriaffald til anlægget er øget i forhold det til oprindeligt ansøgte, idet den daværende Præstø Kommune har accepteret andre former for fedtholdigt industriaffald pga. mangel på fiskeolie. Det er usikkert, om ændringen fra transporter med fiskeolie (jf. tidligere afgørelser) til 250 transporter med industriaffald i nudrift er screenet forud for den nu påklagede screeningsafgørelse og om ændringen indgår i miljøgodkendelsen. Ud fra anlægget kører 604 transporter med gyllevogn, svarende til 54 % af den afgassede biomasse. Der pumpes 46 % af den samlede biomasse til enten egne gyllebeholdere, gyllelagunen eller til buffertanke i marken i forbindelse med udbringning. Derudover køres ikke behandlet gylle til en anden landbrugsejendom, svarende til 120 transporter. Det oplyses i screeningen mht. den kumulative effekt af transport, at der vil være lastbiltransporter pr. uge (3-4 pr. hverdag) til svineproduktionen på Lynggård. Derudover vil der forekomme transporter med landbrugsmaskiner i høstsæson og ved markdrift i almindelighed. Transporterne til svineproduktionen på Lynggården er uændret. 5

22 Kommunens vurdering af transporten er, at udvidelsen af biogasanlæggets kapacitet forventes at medføre en stigning mellem 43 % og 55 % af transporter til og fra anlægget. Det er ikke muligt at etablere yderligere pumpeledninger. Den samlede trafikbelastning i området ved en udvidelse af biogasanlægget vil blive øget med 1-2 lastbiler i døgnet. Set i forhold til den daglige transportmængde på ca. 26 lastbiler gennem Jungshoved By, vil yderligere 2 lastbiler gennem byen ikke være en væsentlig øget belastning. I screeningen er den samlede mængde af transport gennem Jungshoved By nævnt. Transporterne til og fra de to andre ejendomme (Fjellebrogård og Nygård) er ikke nævnt specifikt, det er derfor ikke afklaret, om de indgår. Lugt, støj og støv Kommunen vurderer, at biogasanlægget hverken nu eller i den fremtidige drift vil give anledning til væsentlige lugtgener for omgivelserne. Med hensyn til kumulation fremgår af screeningen, at svineproduktionen principielt er uafhængig af biogasanlægget. Der vil med de nuværende kendte staldteknikker altid forekomme lugt fra stalde. Kommunen vurderer dog, at biogasanlægget pga. hyppig udpumpning af gylle fra staldene, generelt vil have en positiv effekt på lugten fra staldene, og at udvidelsen af kapaciteten er uden betydning for dette. Yderligere vurderer kommunen, at udbringning af gylle generelt kan give anledning til kortvarige lugtgener for omgivelserne, som ikke vurderes at være væsentlige. Afgasset biomasse afgiver ved udbringning langt mindre lugt end ubehandlet gylle. Det fremgår ikke af screeningen, om disse lugtgener er fra Lynggården og Lynggård Biogas eller om også de to øvrige ejendomme er en del heraf. Det oplyses i screeningen, at der kan forekomme støj- og støvgener i omgivelserne i forbindelse med til- og frakørsel til ejendommen, samt de få gange, hvor levering af industriaffald ikke kan pumpes, og dermed skal tilføres påslaget. Det er kommunens vurdering, at støj og støv ikke vil udgøre et væsentligt problem i forhold til omgivelserne, da der er forholdsvis langt til naboer. Natura 2000-områder og naturbeskyttede områder Det fremgår af screeningen, at det nærmeste naturbeskyttede område ligger ca. 450 m sydvest for anlægget, og at der i en radius af 3 km ikke er særligt prioriterede naturtyper. Der er ca. 1,4 km fra biogasanlægget til habitatområde nr. 147 Havet og kysten mellem Præstø og Grønsund og fuglebeskyttelsesområde nr. 89 Præstø Fjord, Ulvshale, Nyord og Jungshoved Nor. Kommunen har i screeningen vurderet, at selve biogasanlægget ikke giver anledning til udledning af ammoniak, da hele processen foregår i et lukket kredsløb, og da samtlige beholdere tillige er overdækket med teltdug. Dermed vurderer kommunen også, at biogasanlægget, herunder udvidelsen af kapaciteten og opførelsen af gyllelagunen, ikke påvirker nærliggende naturområder med ammoniak. Efter det oplyste er der i denne sammenhæng ikke beregninger om ammoniak for de tre ejendomme. Kommunen har i forhold til påvirkning af naturområder forårsaget af ammoniakfordampning fra udspredning af den afgassede biomasse gennemført arealvurderinger af samtlige udspredningsarea- 6

23 ler ud fra de samme principper, som hvis der var tale om en egentlig arealgodkendelse efter husdyrbruglovens Kommunen har bl.a. screenet udspredningsarealerne i forhold til påvirkning fra næringsstofferne nitrat og fosfor. Det er kommunens samlede vurdering for disse 2 stoffer, at der ikke vil ske en væsentlig negativ påvirkning af beskyttede naturtyper, den terrestriske og akvatiske del af Natura områderne samt bilag IV-arter. Endvidere fremgår det af en tabel i screeningen (side 11), at hvis det målte indhold af tungmetaller i det tilførte organiske affald sammenlignes med jordbundens baggrundsindhold kan det ses, at der går mindst 60 år før grænseværdien for det første tungmetal (zink) vil være overskredet. Det er yderligere anført, at der i tabelberegningen ikke er taget højde for en evt. udvaskning eller det faktum, at størstedelen af tungmetallerne bliver fraført jorden med afgrøderne. På baggrund af sagens samlede oplysninger om indretning af biogasanlægget på ejendommen lægger Natur- og Miljøklagenævnet til grund, at der produceres biogas på baggrund af husdyrgødning og organisk affald i form af bl.a. fiskeolie og fedtholdigt industriaffald. Biogassen afbrændes i et energianlæg på ejendommen med en kapacitet på over 100 tons/dag. Varmen anvendes på ansøgers tre gårde og elektriciteten afsættes til elnettet. Der sker ikke opgradering af biogassen i anlægget. Natur- og Miljøklagenævnet har på baggrund af nyere praksis fra EF-domstolen drøftet nævnets praksis om biogasanlæg, herunder forholdet mellem bl.a. affaldsdirektivet og VVM-direktivet 6, med Kammeradvokaten. Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse I sagens behandling har deltaget 9 af Natur- og Miljøklagenævnets 10 medlemmer i den læge sammensætning: Pernille Christensen (formand), Ole Pilgaard Andersen, Leif Hermann, Per Larsen, Marion Pedersen, Poul Søgaard, Peter Thyssen, Jens Vibjerg og Henrik Waaben. Efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4, kan der alene klages til Natur- og Miljøklagenævnet over retlige spørgsmål i forbindelse med kommunens afgørelser efter planloven. Om kommunens afgørelse i henhold til VVM-reglerne er hensigtsmæssig, er et skønsmæssigt spørgsmål, der ikke kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Det er et retligt spørgsmål, om Vordingborg Kommunes afgørelse i henhold til reglerne om VVM, der er fastsat i planloven og VVM-bekendtgørelsen 7, er korrekt, herunder om anlægget forudsætter tilvejebringelse af en VVM-redegørelse. 5 Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug (lov nr af 20. december 2006 med senere ændringer) 6 Dette spørgsmål er bl.a. også rejst af Helle Tegner Anker i Planloven med kommentarer udgivet i Se side Bekendtgørelse nr af 15. december 2010 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet 7

24 VVM-reglerne De nærmere regler om VVM-pligt er fastsat i VVM-bekendtgørelsen. Bekendtgørelsen fastsætter i 3, stk. 1, at forslag til kommuneplanretningslinjer for de i bekendtgørelsens bilag 1 angivne anlæg ved nyanlæg skal ledsages af en redegørelse, der indeholder en vurdering af anlæggets virkning på miljøet (obligatorisk VVM-pligt). Ved nyanlæg og ændringer af bestående anlæg på bilag 2, skal kommunen offentliggøre forslag til kommuneplanretningslinjer for anlægget, når anlægget på grund af dets art, dimensioner og placering må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Ved vurdering heraf skal der tages hensyn til kriterierne i bilag 3, jf. 3, stk. 2 (screening). En screening er en foreløbig vurdering af, hvorvidt en væsentlig påvirkning af miljøet er påregnelig. Det indebærer, at der må accepteres et vist spillerum for vurderingen. En screeningsafgørelse skal kunne træffes ret hurtigt og hovedsagelig på grundlag af allerede foreliggende oplysninger og almene erfaringer om det pågældende sagsområde. Er der behov for mere indgående undersøgelser for at foretage den fornødne vurdering, taler det for, at der foretages en VVM-vurdering. Det fremgår af VVM-vejledningen, at hvis en gennemførelse af et anlægsprojekt forudsætter, at der skal foretages ændringer i kommuneplanen, bortset fra ubetydelige ændringer eller ændringer af en art, der ikke kan påvirke miljøet, vil anlægget som udgangspunkt være VVM-pligtigt. Tidligere afgørelse om biogasanlægget Naturklagenævnet har ved to formandsafgørelser tidligere hjemvist det daværende amts og senere Vordingborg Kommunes VVM-afgørelser om biogasanlægget på ejendommen. Sagerne handlede om screeninger efter bilag 2, punkt 12b. Af afgørelserne fremgår bl.a.: Naturklagenævnet har ved afgørelse af 7. juni 2006 ophævet amtets afgørelser og hjemvist sagerne til fornyet behandling i amtet. Det fremgår bl.a. af nævnets afgørelse, at - det er ikke vurderet, i hvilket omfang der er tale om samdrift mellem biogasanlægget og gyllelagunen, eller hvilken betydning en samdrift har for den samlede miljøpåvirkning fra husdyrproduktionen og biogasanlægget på Oven Lyngen 4 og gyllelagunen på Fuglsangvej, - det er ikke beskrevet hvor mange transporter af gylle og industriaffald til og fra biogasanlægget, der er lagt til grund i forbindelse med udvidelsen; det er ikke oplyst, i hvilket omfang afgasset biomasse henholdsvis transporteres i et rørsystem fra biogasanlægget til Nygård og til tappesteder i marken eller køres bort i gyllevogne og tankvogne til Oremandsgård og til udspredning på markerne og på andre brug. Da biogasanlægget var godkendt til t/år, og da amtet havde lagt til grund, at der var tale om en kapacitetsudvidelse fra til t/år, fandt nævnet ikke, at udgangspunktet for screeningen var korrekt. Nævnet henviste også til, at der i amtets afgørelse ikke var en beskrivelse af den godkendte produktion og de ikke godkendte udvidelser af biogasanlægget, som screeningen tillige må omfatte. Nævnet ophævede herefter amtets afgørelser og hjemvist sagerne til fornyet behandling, hvor amtet må vurdere omfanget af samdriften mellem de nævnte produktioner, herunder om udvidelsen af biogasanlægget fortsat ikke kunne sidestilles med et nyanlæg, samt miljøpåvirkningerne fra udvidelserne i kumulation effekt med andre projekter. Naturklagenævnet har ved afgørelse af 6. maj 2010 hjemvist Vordingborg Kommunes afgørelse om ikke- VVM-pligt til kommunens fornyede behandling. Det fremgår at afgørelsen, at hjemvisningen sker med henblik på kommunens nærmere vurdering af, hvilke mængde industriaffald og fiskeolie der for tiden faktisk behand- 8

25 les i biogasanlægget, da det er afgørende for, om et projekt er VVM-pligtigt, er den ændring, som sker i de faktiske forhold. Der skal således ikke tages udgangspunkt i den tilladte mængde industriaffald, hvis den faktisk (lovligt) tilførte mængde er lavere. Det er i afgørelsen bl.a. også anført, at kommunen måtte vurdere i hvilket omfang udbringning af afgasset biomasse vil medføre negative påvirkninger af Natura områderne. Af afgørelsen fremgår bl.a. også, at kommunen under sagens behandling havde oplyst, at ejendommens ejer i juni 2009 har trukket ansøgninger om udvidelse af svinebesætninger på Lynggård og Nygård tilbage, og at der ikke på daværende tidspunkt er planer om at ændre besætningen på de to ejendomme. Er biogasanlæg omfattet af bilag 1 eller bilag 2? Biogasanlæg har ikke et selvstændigt punkt på VVM-bekendtgørelsens bilag 1 eller 2. Et biogasanlæg kan afhængig af kapacitet og indretning være omfattet af forskellige bilagspunkter. Det drejer sig navnlig om bilag 1, punkt 10 Anlæg til bortskaffelse af ikke-farligt affald ved forbrænding eller kemisk behandling (som defineret i bilag II A til direktiv 75/442/EØF) afsnit D9) med en kapacitet på over 100 tons/dag bilag 1, punkt 39 Enhver ændring eller udvidelse af projekter, der er opført i dette bilag, såfremt en sådan ændring eller udvidelse i sig selv opfylder de eventuelle tærskelværdier, der er fastsat i dette bilag. bilag 2, punkt 3a, Energiindustrien: Industrianlæg til fremstilling af elektricitet, damp og varmt vand bilag 2, punkt 12b Andre anlæg: Anlæg til bortskaffelse af affald Hvilket af bilagspunkterne det enkelte biogasanlæg er omfattet af, afhænger af anlæggets indretning og kapacitet. Biogas produceres typisk af husdyrgødning og organisk affald. I nogle anlæg afbrændes biogasse i energianlæg som en del af biogasanlægget. I andre biogasanlæg opgraderes biogassen til naturgas, før den afsættes til naturgasnettet. De enkelte biogasanlæg kan have meget forskellige indretninger og kapacitet. I den hidtidige praksis om VVM-reglerne og biogasanlæg har udgangspunktet været, at et biogasanlæg er omfattet af bilag 2, punkt 12b og dermed skal screenes. Hvis miljøpåvirkninger har været vurderet som væsentlige, jf. kriterierne på bilag 3, så var anlægget VVM-pligtigt. Nævnets nye praksis betyder, at nogle biogasanlæg også kan være omfattet af VVMbekendtgørelsens bilag 1, og dermed er obligatorisk VVM-pligtige. Andre anlæg vil fortsat skulle screenes i henhold til bilag 2, punkt 12b. Udgangspunktet for Natur- og Miljøklagenævnets vurdering af om et biogasanlæg er omfattet af bilag 1, punkt 10 er bl.a., at selv om biogas isoleret må antages at være et stof, der er ophørt med at være affald, herunder et stof som indgår som en del af en energifremstilling, så er den biomasse, som tilføres et biogasanlæg, affald. Det vil efter nævnets opfattelse ikke være i overensstemmelse med VVM-reglerne at opdele produktionsprocesserne i et biogasanlæg mellem affaldsbehandling og energifremstilling. Det indgår også i nævnets vurdering heraf, at det af praksis om bortskaffelse og nyttiggørelse af affald fremgår, at begrebet bortskaffelse af affald i VVM-direktivet er et selvstændigt 9

26 begreb, som skal forstås bredt som omfattende samtlige metoder, der enten fører til bortskaffelse af affald i streng forstand eller til nyttiggørelse af affaldet 8. Ved fortolkningen af ordlyden af bilag 1, punkt 10, er det endvidere indgået i nævnets vurdering, at det af praksis om fortolkningen af VVM-direktivet fremgår, at direktivets anvendelsesområde er vidt og dets formål bredt, og at bilagspunkterne skal fortolkes bredt og formålsbestemt 9. Det forhold, at biogas må antages at være et stof, der er ophørt med at være affald, fører efter nævnets vurdering ikke til, at processerne i et biogasanlæg kan opdeles, således at en evt. efterfølgende forbrænding eller opgradering af biogassen fører til, at der ikke er tale om behandling af affald, og dermed at et anlæg trods kapaciteten på 100 tons/dag kan undgå den obligatoriske VVM-pligt efter bilag 1, punkt 10. En sådan opdeling af produktionen i et biogasanlæg vurderes ikke at være i overensstemmelse med VVM-direktivet. Efter Natur- og Miljøklagenævnets opfattelse skal processerne i og miljøpåvirkninger fra et biogasanlæg ses under et, og en afbrænding af biogas på selve anlægget og/eller opgradering i anlægget med henblik på at afsætte den opgraderede biogas skal indgå i den samlede bedømmelse af anlægget i henhold til bilag 1, punkt 10. Endvidere er det indgået i nævnets vurdering, at den brede forståelse af bortskaffelsesbegrebet i VVM-direktivet må føre til, at metoderne nævnt i bilag 1, punkt 10 (forbrænding eller kemisk behandling) ligeledes skal fortolkes bredt. Nævnet finder således ikke grundlag for generelt at fortolke henvisningen til affaldsdirektivets i bilag 1, punkt 10, og de omtalte metoder indskrænkende med henblik på at undgå, at visse biogasanlæg med en kapacitet på 100 tons/dag bliver omfattet af den obligatoriske VVM-pligt, der følger af VVM-direktivets bilag 1. For de biogasanlæg, der ligger under kapacitetsgrænsen på 100 tons/dag på bilag 1, punkt 10, vil udgangspunktet fortsat være, at der er pligt til at screene anlægget efter bilag 2, punkt 12b, som et anlæg til bortskaffelse af affald. Lynggård Biogasanlæg I anlægget Lynggård Biogasanlæg produceres biogassen på baggrund af husdyrgødning og organisk affald i form af bl.a. fiskeolie og fedtholdigt industriaffald. I Lynggård Biogasanlæg afbrændes den fremstillede biogas i et energianlæg på biogasanlægget. Kapaciteten er over 100 tons/dag. Varmen anvendes på ansøgers tre gårde og elektriciteten afsættes til elnettet. Der sker ikke opgradering af biogassen i anlægget. Efter Natur- og Miljøklagenævnets vurdering er den allerede etablerede udvidelsen af biogasanlægget med tilhørende anlæg derfor omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 1 punkt 10, og dermed omfattet af den obligatoriske VVM-pligt. Natur- og Miljøklagenævnet ophæver derfor Vordingborg Kommunes afgørelse af 16. marts 2011 om Lyngård Biogasanlæg på ejendommen Over Lyngen 4, og hjemviser sagen til fornyet behandling, da udvidelsen af biogasanlægget forudsætter udarbejdelse af en VVM-redegørelse (VVM-pligt). 8 Se bl.a. C-486/04 Kommissionen mod Italien, præmis Se bl.a. C-227/01 Kommissionen mod Spanien og C-142/07 Ecologistas en Acción-CODA om unddragelse fra VVMdirektivets anvendelsesområde og om fortolkning af bilagspunkter og direktivets formål bl.a. C-72/95 Kraaijeveld, C- 435/97 WWF, C-2/07 Abraham, C-263/2008 Djurgården, C-50/09 Kommissionen mod Irland og C-227/01 Kommissionen mod Spanien. 10

27 Nævnet træffer selvstændige afgørelser om klagerne over Vordingborg Kommunes miljøgodkendelse til biogasanlægget (NMK ) og landzonetilladelsen til en gyllelagune (NMK ). Natur- og Miljøklagenævnet beklager den lange sagsbehandlingstid. På nævnets vegne Susanne Spangsberg Afgørelsen er sendt pr. til: - Vordingborg Kommune, jeres j.nr.: , , [email protected]; - [email protected]; [email protected] - Lynggård Biogas, [email protected] - Advokat Lars Jørgen Nielsen, [email protected] - Patriotisk Selskab, [email protected] - Patriotisk Selskab, [email protected] - Jungshoved Lokalråd, [email protected] - Tommy Iversen, [email protected] Og pr. brev til: - Jungshoved Miljøgruppe v/ilse Hein, Bønsvigsvej 33, 4720 Præstø - Lise Iversen, Skovvangsvej 2, 4720 Præstø - Jens Peder Holst, Bøgevænget 32, 4720 Præstø - Advokaterne Foldschack & Forchhammer Lynggård Biogasanlæg, Skindergade 23, Postboks 2257, 1019 København K - Lynggård Biogas, Over Lyngen 4, 4720 Præstø 11

28 Bilag: 1.3. Afgørelse fra Natur og Miljøklagenævnet - etablering af gyllelagune på Jungshoved Udvalg: Teknik- og Miljøudvalget Mødedato: 07. januar Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

29 Rentemestervej København NV Telefon: [email protected] december 2013 J.nr.: NMK Ref.: JAV AFGØRELSE i sag om etablering af gyllelagune på Jungshoved i Vordingborg Kommune Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 58, stk. 1, nr. 1, jf. 35, stk. 1, i lov om planlægning 1. Natur- og Miljøklagenævnet stadfæster Vordingborg Kommunes afgørelse af 5. april 2011 om etablering af en m² stor gyllelagune til opbevaring af afgasset biomasse på ejendommen Lynggård Biogasanlæg, matr.nr. 10a Stavreby By, Jungshoved, beliggende Over Lyngen 4, 4720 Præstø, og afgørelsen står således ved magt. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet senest 3 år fra meddelelsen af denne afgørelse, jf. planlovens 56, stk. 1. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet 2. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. planlovens 62. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. 9 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. 1 Lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 af lov om planlægning 2 Lovbekendtgørelse nr.736 af 14. juni 2013 om Natur- og Miljøklagenævnet.

30 Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet Afgørelsen er påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet 3 af naboer. Klagerne angår især VVM- og miljøspørgsmål. Sagens oplysninger Landbrugsejendommen ligger kystnært i landzone, frit i det åbne land i et område, som i Vordingborg Kommunes Kommuneplan er udlagt til jordbrugsområde. Der er ingen kulturhistoriske, natur- eller landskabsmæssige interesser på arealet. Det er et område med særlige drikkevandsinteresser. Lynggård Biogasanlæg blev etableret i 2001 og er et fællesanlæg for tre gårde, Lynggård, Nygård og Fjellebro, der drives som én virksomhed under samme ejer. Anlægget består i dag af tre gyllebeholdere på i alt m³ og diverse tanke m.m. Lynggård Biogasanlæg har den 30. juli 2010 ansøgt om udvidelse af opbevaringskapaciteten på grund af en manglende kapacitet på m³; for at øge fleksibiliteten er der søgt om etablering af en overdækket gyllelagune på m³. Lagunens ydervold bliver 64 m x 98 m. Lagunen placeres ved Bøged Strandvej nordvest for eksisterende bygninger på et landbrugsareal under omdrift, der er omkranset af beplantning, så lagunen ikke bliver synlig for forbipasserende eller omboende. Konstruktionen skal udføres, så der ikke kan ske væsketab til undergrunden; der udlægges en sikkerhedsmembran, og der etableres en tætsluttende overdækning. Lynggård Biogasanlæg har siden 2004 søgt om udvidelse af kapaciteten. Biogasanlægget har i dag tilladelse til at behandle t gylle og industriaffald. Der modtages gylle fra produktionerne på Lynggård, Nygård og Fjellebro. Når der opnås tilladelse til at udvide kapaciteten, vil al gylle fra anlæggene kunne behandles. For at opnå en optimal afgasningsproces tilsættes der industriaffald og landbrugsprodukter. Gassen fra produktionen anvendes til opvarmning, varmt vand og el til forsyningsnettet. Det er ikke muligt at placere nogen former for opbevaringskapacitet i tilknytning til det eksisterende anlæg. Lagunen skal placeres efter gældende afstandskrav. Afstanden til byzone er 930 m, til samlet bebyggelse 540 m og til nærmeste nabobeboelse 230 m. Der er ikke foretaget naboorientering, da nærmeste nabo er ejendommen Fjellebro, Bøged Strandvej 3, som er en del af driftsfællesskabet, og da der er ca. 300 m til øvrige naboer, som vurderes ikke på nogen måde at blive påvirket af projektet, hverken visuelt eller miljømæssigt. Jungshoved Lokalråd er blevet hørt og har fremsendt en række indsigelser mod etablering af gyllelagunen. Lokalrådet har navnlig anført, at gyllelagunen ikke bør etableres på Jungshoved, fordi der er 3 Jf. lov nr. 484 af 11. maj 2010 om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love samt lov nr. 483 af 11. maj 2010 om Natur- og Miljøklagenævnet som ændret ved lov nr af 22. december

31 store sommerhusområder, fordi Jungshoveds befolkning er imod en etablering, fordi det har negativ indflydelse på miljøet, og fordi farvandene omkring Jungshoved er EU habitatområde. Desuden nævnes, at Jungshoveds største arbejdsplads, Nordisk Polering, med ca. 50 ansatte har hovedsæde tæt på den ønskede placering af gyllelagunen, og at udvidelse af enten Lynggården, biogasanlægget eller lagunen vil være uforeneligt med Nordisk Polering, der i givet fald vil flytte hovedsædet til en anden kommune. Kommunens miljø- og klimaudvalg blev informeret om indsigelserne fra Jungshoved Lokalråd. Udvalget besluttede at tiltræde administrationens indstilling om, at der meddeles landzonetilladelse til gyllelagunen, men der skulle gøres opmærksom på, at etablering af gyllelagunen skaber utryghed blandt mange mennesker i lokalområdet, hvorfor udvalget anbefaler, at der i stedet bygges en traditionel gyllebeholder til oplagring af den afgassede gylle. Vordingborg Kommune har meddelt landzonetilladelse til gyllelagunen på følgende vilkår: Gyllelagunen skal etableres som beskrevet i ansøgningsmaterialet og med en placering som ansøgt på mark nordvest for eksisterende bygninger og omkranset af eksisterende læhegnsbeplantning Driften af anlægget skal ske i henhold til miljøgodkendelsens vilkår. Læhegnsbeplantningen skal bevares og stedse vedligeholdes, så gyllelagunen visuelt afskærmes og indpasses i landskabet. Gyllelagunen og eventuelt tilhørende anlæg skal senest ½ år efter den tilladte anvendelses ophør fjernes for ejers regning, og arealet skal retableres til markareal. Kommunen har begrundet tilladelsen med, at ejendommen ligger i et jordbrugsområde uden særlige landskabelige interesser. Der er indkommet to naboklager. Den ene klager har navnlig anført, at det må være en procedurefejl fra kommunens side, idet Storstrøms Amt tidligere har meddelt afslag til en gyllelagune på ejendommen. Det er anført, at fabrikken forpester tilværelsen for Jungshoveds indbyggere 300 ud af årets 365 dage. Denne klager, der bor over 1 km fra fabrikken, er udsat for vedvarende, udtalte lugtgener; selv når vinden bærer over mod fabrikken, kan der være betydelige gener; ejerens tiltag igennem årene har kun haft øgede lugtgener til følge og udgør en naturødelæggende, tidsindstillet bombe. Den anden klager har især klaget over en række forhold, som angår VVM-screeningen og miljøforholdene, herunder forhold angående toksiske stoffer, anlæg til bortskaffelse af affald, geoteknisk analyse, risikovurdering af udslip især i forhold til afvanding til Natura 2000 områder, forurening af grundvandet, eksplosionsfare og udslip af farlige, luftbårne, miljøfremmede stoffer. Desuden har denne klager navnlig anført, at gyllelagunen ligger kystnært, og at der ikke kan tages stilling til lagunen, da den kun er nødvendig, hvis miljøgodkendelsen af affaldsanlægget bliver en realitet. Klager har endelig anført, at kommunen har udarbejdet lagunegodkendelsen på baggrund af planlovens 35, stk. 1, stk. 5 og stk. 6; klager finder også, at stk. 2, stk. 3 og stk. 4 bør indgå i vurderingen. Vordingborg Kommune har vedrørende det om procedurefejl anførte udtalt, at der efter kommunens opfattelse henvises til det projekt, hvor ejeren af Lynggård Biogasanlæg i ansøgte Storstrøms Amt om at etablere en gyllelagune på m³ på ejendommen Fuglsangvej 11,

32 Præstø. Lagunen skulle ligge frit i det åbne land uden tilknytning til bygninger. Amtet screenede projektet og fandt det ikke VVM-pligtigt; Præstø Kommune gav afslag på ansøgningen om landzonetilladelse, da det ville skabe uheldig præcedens i et naturskønt område. Kommunen har ingen yderligere bemærkninger til klagerne, da indholdet af klagerne hovedsagelig vedrører miljøspørgsmål, som forinden udstedelse af landzonetilladelsen er behandlet i forbindelse med VVM-screeningen og miljøgodkendelse af biogasanlægget inkl. gyllelagunen. VVM-screeningen (NMK ) og miljøgodkendelsen (NMK ) er ligeledes påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet, som i december 2013 vil træffe afgørelse i disse klagesager. Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse Planlovens 35, stk. 1, bestemmer, at opførelse af ny bebyggelse eller ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer i landzone forudsætter tilladelse fra kommunalbestyrelsen. Den konkrete afgørelse træffes navnlig på grundlag af de planlægningsmæssige og landskabelige hensyn, som ifølge lovens formål skal varetages ved administrationen af landzonebestemmelserne. Ved afgørelsen vil der endvidere kunne henses til, om det ansøgte vil påføre naboerne urimelige gener, og til hvilken betydning, afgørelsen kan få for lignende sager. Et af formålene er at sikre, at landskabelige hensyn tilgodeses, og at udviklingen sker i overensstemmelse med den overordnede planlægning. Den ene af klagerne finder, at også planlovens 35, stk. 2, stk. 3 og stk. 4 burde være indgået i kommunens vurdering. Planlovens 35, stk. 2, gælder alene tilladelser omfattet af reglen om VVM-pligt eller reglen om lokalplanpligt. Projektet er ikke omfattet af disse regler. Kystnærhedszonen skal efter planlovens 5 a søges friholdt for bebyggelse, der ikke er afhængig af kystnærhed. I kystnærhedszonen må der, jf. 35, stk. 3, kun gives landzonetilladelse, hvis det ansøgte er af helt underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser i kystområderne. Projektet er af helt underordnet betydning for disse interesser. Det følger af planlovens 35, stk. 4, at der først kan meddeles landzonetilladelse, når der er forløbet to uger efter, at kommunalbestyrelsen har givet skriftlig orientering om ansøgningen til naboerne til den omhandlede ejendom. Dette gælder dog ikke, jf. stk. 5, hvis det ansøgte efter kommunalbestyrelsens skøn er af underordnet betydning for naboerne. Naboerne bor ca. 300 m væk, og kommunen har vurderet, at de hverken visuelt eller miljømæssigt vil blive påvirket af projektet. Kommunens skøn kan efter praksis kun tilsidesættes af Natur- og Miljøklagenævnet, hvis det er åbenbart urimeligt. Nævnet finder ikke, at kommunens skøn er åbenbart urimeligt. Der er i sagen tale om etablering af en gyllelagune, der ikke vil fremtræde særligt synlig i terrænet. 4

33 Natur- og Miljøklagenævnet finder ikke, at afgørende planlægningsmæssige eller landskabelige hensyn taler imod etablering af lagunen, og finder på den baggrund ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at det ansøgte kan tillades. Det af klagerne anførte, der fortrinsvis angår miljømæssige spørgsmål og spørgsmål vedrørende VVM-screeningen, kan ikke føre til andet resultat. Kommunens afgørelser om disse to spørgsmål er påklaget til nævnet, der træffer særskilt afgørelse herom. Natur- og Miljøklagenævnet stadfæster på ovennævnte baggrund Vordingborg Kommunes afgørelse af 5. april 2011 om landzonetilladelse til etablering af gyllelagunen på ejendommen Lynggård Biogas. Lars Busck Fredningskonsulent Jan Vater Fuldmægtig Afgørelsen er sendt pr. til: Lynggård Biogasanlæg v/ Peder Andersen, Patriotisk Selskab, Tommy Iversen, Jungshoved Lokalråd v/ Maria Garde Hansen, Vordingborg Kommune, j.nr , og pr. brev til: Lise Iversen, Skovvangsvej 2, 4720 Præstø Jens Peder Holst, Bøgevænget 32, 4720 Præstø 5

34 Bilag: 1.4. Svar til Niels Blumensaadt Udvalg: Teknik- og Miljøudvalget Mødedato: 07. januar Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

35 Niels Christian Blumensaadt Valdemarsgade 43 Ørslevvej 141 Postboks Vordingborg 4760 Vordingborg Tlf Sagsnr.: 12/14633 Dokumentnr.: /13 Sagsbehandler: Ulla Olesen Dir Klage over sagsbehandlingen omkring din møddingsplads Kære Niels Christian Blumensaadt Du har klaget over sagsbehandlingen i forbindelse med tilsyn på din ejendom og det opfølgende tilsyn, som er udført den Først skal vi gøre klart, at et hobbyhold af heste ud fra miljølovgivningen max kan bestå af fire heste med tilhørende føl. Har du fem heste eller flere er dit dyrehold i lovgivningens forstand erhvervsmæssigt. Derfor er reglerne for erhvervsmæssigt dyrehold gældende og skal overholdes. Det skal bemærkes, at den nye husdyrgødningsbekendtgørelse har skærpet kravene, da man tidligere kun var omfattet af den, hvis der var mere end 3 dyreenheder på ejendommen. Det er altså miljøstyrelsens intention at alt, hvad der ligger ud over hobby dyrehold skal overholde samme regler. Vi vil i det følgende gennemgå dine klagepunkter.

36 1. Manglende lovhjemmel til at udføre uanmeldt tilsyn Vordingborg Kommune har ret til at udføre uanmeldte tilsyn medmindre vi skal ind i bygninger. Det er almindelig kutyme, at vi ikke varsler opfølgende tilsyn, da disse tilsyn alene drejer sig om at undersøge om en landmand har udført de forbedringer som vedkommende er blevet indskærpet. Det er selvfølgelig beklageligt, at tilsynet den sker samme dag, som der er en bisættelse på ejendommen. Tilsynet blev udført af Line Brandt Dissing og Ulla Holmberg Olesen som vurderede, at tilsynet med møddingspladsen alligevel kunne gennemføres, da vi ikke skulle i nærheden af stuehuset og at tilsynet max ville tage et par minutter. Normalt vil vi tage kontakt til ejer, hvilket vi undlod denne dag netop på baggrund af, at der var bisættelse 2. Sagens gang fra første tilsyn Du redegør for sagens gang i dit brev af Vores opfattelse af sagsforløbet er følgende: Vi varsler et rutinemæssigt tilsyn med dit landbrug Der gennemføres et rutinemæssigt tilsyn med din ejendom i forhold til dyreholdet. Ved tilsynet konstateres det, at der er revner i møddingspladsen, hvilket der ikke må være. Du indskærpes derfor efter husdyrgødningsbekendtgørelsens 12 stk. 4 at tætne møddingspladsens bund Du får en frist til til at bringe forholdet i orden, da du skal have en mulighed for at tømme møddingspladsen ved udbringning inden den repareres. Fristen gøres lang, da du så kan vælge, om du vil bringe gødning ud forår eller efterår. Ultimo juni 2013 Du kontakter os telefonisk for at få forlænget fristen for at reparere møddingen. Der aftales en forlængelse af fristen til den , da du har indgået en aftale med en landmand som vil aftage hestegødningen Du kontakter os igen telefonisk, da du ønsker yderligere fristforlængelse, fordi din aftale om at få afhentet og udbragt møget er gået galt. Du får fristforlængelse til den Der føres opfølgende tilsyn, hvor det konstateres, at møddingspladsen fortsat ikke er repareret som indskærpet ved tilsyn i september Møddingspladsen var fortsat i anvendelse

37 Vi indgiver politianmeldelser af forholdet. 3. Opbevaring af hestemøg i markstak Du skriver, at det er lovligt at lave en markmødding med hestegødning, når den bare er overdækket. Det er ikke korrekt. Det er alene kompost som må udlægges i markstak. Reglerne for hvornår gødning er kompost fremgår af husdyrgødningsbekendtgørelsens 13. Miljøstyrelsen har ved flere lejligheder fastslået, at der ikke er særregler for hestemøg. 4. Regler for udbringning af fast møg. Du skriver, at reglerne for udbringning af husdyrgødning er ændret af NaturErhvervstyrelsen. Det er ikke korrekt. Reglerne for udbringning reguleres alene af miljøstyrelsen, og det er stadig tilladt at udbringe husdyrgødning både forår og efterår. 5. Politianmeldelse Indskærpelser anvendes, når der sker en direkte overtrædelse af en lovgivning. Det er altså en kraftig påmindelse til ejer om, at ejendommen har et ulovligt forhold som skal bringes i orden. I dit tilfælde har vi rykket fristen to gange efter dit ønske. Når vi efterfølgende på tilsyn konstaterer, at indskærpelsen ikke er efterkommet, vil der ske politianmeldelse af sagen. Vi kan ikke udtale os yderligere om politianmeldelsen, da sagen er overgået til politiet, men vi kan oplyse, at vi efter miljøbeskyttelseslovens 68.har pligt til at sørge for at et ulovligt forhold ophører. Med venlig hilsen Peter Møller Kristensen Miljøchef 3

38 Bilag - Lovgrundlag Punkt 1 Lovhjemmel til tilsyn uden varsel Lov nr. 879 af om miljøbeskyttelse 87. Tilsynsmyndighederne eller personer, der af disse myndigheder er bemyndiget hertil, har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme, lokaliteter og transportmidler for at udføre tilsyns- eller andre opgaver efter denne lov, regler udstedt med hjemmel i loven eller forordninger på lovens område. Tilsynsmyndigheden har herunder adgang til at foretage undersøgelser, fotografere, kopiere eller medtage dokumenter samt medtage andre genstande uden vederlag, herunder eksemplarer af produkter og varer, der er reguleret i medfør af loven. Punkt 2 Sagsforløb og indskærpelse. Bekendtgørelse nr. 915 af om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. 12. Møddinger skal indrettes således, at overfladevand fra omliggende arealer og tage ikke kan løbe ind på møddingarealet. Møddingsaft skal bortledes gennem dertil indrettede afløb, jf. kapitel 8. Stk. 2. Møddingens sidebegrænsning skal som minimum bestå af en 1 meter høj mur eller en 2 meter bred randbelægning. Randbelægning og belægning ved indkørsel i møddingen skal som minimum have 3 pct. fald mod afløb. Møddingbund skal som minimum have 1 pct. fald mod afløb. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan tillade en anden form for begrænsning, der giver tilsvarende sikkerhed for opsamling af møddingsaften, jf. 13. Stk. 4. Møddingbund og sidebegrænsning skal være udført af bestandige materialer, som er uigennemtrængelige for fugt, og skal udføres således, at de kan modstå påvirkningerne fra køretøjer og redskaber ved fyldning og tømning og fra den oplagrede gødning. Punkt 3 opbevaring af hestemøg i markstak. Bekendtgørelse nr. 915 af om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, 4

39 ensilage m.v. 13. Kompost med et tørstofindhold på mindst 30 pct. må uanset 11 oplagres i marken. Oplaget skal opfylde afstandskravene i 8, stk. 1, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug og må ikke medføre risiko for forurening af grund- eller overfladevand. Punkt 5 Politianmeldelse Lov nr. 879 af om miljøbeskyttelse 68. Tilsynsmyndigheden skal foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning. 5

40 Bilag: 1.5. Referat af det 27. møde i Vordingborg Kommunes Miljøråd 9. december 2013 Udvalg: Teknik- og Miljøudvalget Mødedato: 07. januar Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

41 Til medlemmer, suppleanter m.fl. af Vordingborg Kommunes Miljøråd Valdemarsgade 43 Postboks Vordingborg Tlf Sagsnr.: 13/555 Dokumentnr.: /13 Sagsbehandler: Paul Debois Dir Referat af det 27. møde i Vordingborg Kommunes Miljøråd 9. dec Deltagere: Erling B. Nielsen (formand), Vordingborg Kommune, Tommy Clausen, Danmarks Sportsfiskerforbund; Jan Nielsen, Dansk Kano og Kajakforbund; Peter Tillisch, Dansk Skovforening; Torben Nielsen, Dansk Landbrug; Johnny Andersen, Danmarks Jægerforbund; Bjarne Nielsen, Friluftsrådet; Martin Vestergaard, Danmarks Naturfredningsforening og Mikkel Bornø Clausen, Naturstyrelsen. Peter Møller Kristensen, Flemming Kruse og Paul Debois, Vordingborg Kommune. Afbud/fraværende: Jørn Elo Hansen (næstformand), Vordingborg Kommune; Henrik Dahl, Dansk Ornitologisk Forening og Kristoffer Buch Petersen, Museerne Sydøstdanmark; Referat:

42 Ad. 1) Godkendelse af dagsorden Dagsordenen blev godkendt Ad. 2) Godkendelse af referatet fra mødet d. 9. september 2013 Referatet blev godkendt Ad. 3) De første 7 år med Vordingborg Kommunes Miljøråd historie og evaluering. Til dagsordenpunktet var der udarbejdet rapporten Vordingborg Kommunes Miljøråd Rapporten omhandler Miljørådets historie, møder, ekskursioner og andre aktiviteter i perioden Fredag d. 6. december var rapporten udsendt til den kreds, der normalt modtager mødeindkaldelser, referater o.l. Enkelte har ikke kunne modtage rapporten, da deres mailbokse har været fyldte. Der blev omdelt et fysisk eksemplar af rapporten til hver af mødedeltagerne. Efterfølgende vil rapporten være tilgængelig på Miljørådets hjemmeside Miljørådets formand Erling B. Nielsen har været formand i hele perioden, men slutter nu. Punktet var derfor også lejligheden til at evaluere de første 7 år af Miljørådets virke, hvilket formanden opfordrede til. Erling omtalte den mulighed møderne har givet ham selv til at få dialog om mange også svære emner. Opsamling på mange sager / emner. Bl.a. nævntes oversvømmelsesproblematikken, Østmøn Fredningen (Hundevængegård) og Hyllevang på Nyord. Erling omtalte det store frivillighedsarbejde som Miljørådets organisationer repræsenterer. Erling spurgte til om der er noget i mødernes form eller indhold, der skal ændres? Miljørådets medlemmer udtrykte generel tilfredshed med mødeledelse, form, indhold og samarbejdet. Der er naturligvis forskellige holdninger, men møderne medvirker også til større forståelse for hinandens synspunkter. Der blev udtrykt glæde i forhold til besigtigelsesturene. Der blev udtrykt ønske om, at om muligt at få mere mødemateriale udsendt på forhånd, så der var bedre mulighed for at forberede sig. Og evt. være med i tidligere faser i udviklingen af projekter, høringer eller andre tiltag. Det giver umiddelbart et logistisk problem, da meget materiale er for omfattende til at kunne modtages i mødedeltagernes mailbokse. Der var forslag om at lægge materiale på kommunens hjemmeside. Administrationen ser på muligheden for at oprette et lukket sted på Miljørådets hjemmeside, hvor mødemateriale kan lægges, og/eller hvortil der kan linkes. Ad. 4) Formidlingen af fortidsminderne i kommunen. Intro ved Erling B. Nielsen og Flemming Kruse, Vordingborg Kommune. Grøn Vækst pakken afsatte midler til formidling af fortidsminder. VK har fået andel heri. Dette har givet anledning til en forbedret formidling af kommunens jordfaste fortidsminder. Ud af de ca. 600 fortidsminder plejer og formidler kommunen 52. De 52 fortidsminder formidles via De fleste af de 52 2

43 fortidsminder er blevet forsynet med ny formidlingstavler. Disse tavler er samlet i udgivelsen Formidling af fortidsminder, Vordingborg Kommune. Miljørådets medlemmer fik hver et eksemplar af udgivelsen. Ad. 5) Gensidig orientering: Kommunevalget: Erling B. Nielsen orienterede om resultatet af valget til kommunalbestyrelsen. Erling fortalte bl.a., at Miljø- og Klimaudvalget og Teknikudvalget pr. 1. januar 2014 bliver samlet i et nyt Teknik, Miljø og Klimaudvalg med 7 medlemmer. Ny administrativ organisering: Peter Møller Kristensen, Vordingborg Kommune orienterede om den ny administrative struktur i Teknik og Miljø. De nuværende fagsekretariater Plan og Miljø, Natur og Vej og Trafik nedlægges. Den ny organisation kommer til at bestå af fagsekretariaterne Plan & Byg, Land & Miljø, Trafik og Park samt driftsenheden Vej, Park & Havneservice. Det betyder også, at Plan og Miljøchef Peter Møller Kristensen og Naturchef Flemming Kruse får ny opgaver i organisationen og derfor ikke fremadrettet vil være faste deltagere i Miljørådsmøderne. Høringsrunden i forhold til Vandplanerne. Erling B. Nielsen og Paul Debois, Vordingborg Kommune orienterede om høringssvaret. Der blev omdelt det af Miljø- og Klimaudvalget vedtagne høringssvar og tilhørende notat, der fortæller om forskellene på de vandplanforslag, der har været sendt i høring. Materialet kan ses på kommunens hjemmeside under referater fra Miljø- og Klimaudvalgets møder (referatet fra d. 27. november 2013). NB! Det omdelte høringssvar er opdateret så det svarer til udvalgets beslutning. Status for spildevandsplanlægningen: Erling B. Nielsen og Peter Møller Kristensen, Vordingborg Kommune orienterede. Vordingborg Forsyning og Vordingborg Kommune har vedtaget en lavere vandafledningsafgift (40 kr.pr.m 3 mod 52,50 kr. pr. m 3 ). Det betyder ændringer i spildevandsplanlægningen en ny investeringsplan. Der sker ikke påbud i forhold til ejendomme med et årligt forbrug på under 1m 3 pr. år, eller ejendomme hvor ejendomsværdien ikke overstiger 200 % af værdien af det nødvendige tiltag. Der indføres en trappemodel for virksomheder, så jo større forbrug jo relativt lavere afgiftsniveau. Når vandplanerne vedtages, skal der udarbejdes et tillæg til spildevandsplanen. I forhold til spildevandsanlæg (dog ikke samletanke og bundfældningstanke) kan der ske udskydelse af tilslutningspligt i op til 25 år fra etablering, såfremt anlæggene ikke er over 10år gamle og fungerer i forhold til udledningskravene herunder aktuel renseklasse. Ny fugleovervågningsrapporter: Rapporterne fra Vordingborg Kommune Naturovervågningsrapport Nyord Enge 2013 og Naturovervågningsrapport ynglefugle i de fredede jordbassiner 2013 blev omdelt til deltagerne. Kan efterfølgende læses på kommunens hjemmeside. 3

44 Torben Nielsen, Dansk Landbrug: Torben omtalte undersøgelse fra Landbrug og Fødevarer Rammevilkår for landbruget, der rangerer Vordingborg Kommune som nr. 15 ud af 16 kommuner i Region Sjælland. Desuden er der brugt en del energi på at lave høringssvar til vandplanerne. Torben har efter aftale efterfølgende sendt (mailet) rapporten Rammevilkår for landbruget til Miljørådets medlemmer. Peter Møller Kristensen, Vordingborg Kommune mener (citat) man får svar, som man spørger. I andre undersøgelser herunder egne brugertilfredshedsundersøgelser ligger VK i top. Peter omtalte, at der er en godkendelse, hvor det af mange årsager er gået galt. Ikke rimeligt at bedømme kommunen på dette grundlag. Johnny Andersen, Danmarks Jægerforbund: Markvildtlaug. Omtalte at miljøministeren er positiv over for jægerforbundets initiativ. Initiativet bl.a. støttet af Vordingborg Kommune efter anbefaling fra Miljørådet. Der er dannet 7 markvildtlaug i Region Sjælland, heraf 3 i Vordingborg Kommune. Johnny omtalte planer om Jagtens Hus. Jægerforbundet samler sine aktiviteter / adresser på Kalø. Tommy Clausen, Danmarks Sportsfiskerforbund. Tommy omtalte problemer med træer og grene i vandløbene som følge af de seneste storme. Træer og grene udgør spærringer i forhold til migrerende fisk. Flemming Kruse, Vordingborg Kommune fortalte, at VK gennemgår de vigtigste strækninger med henblik på at fjerne spærringerne. Tommy så muligheden for at der her kunne ydes en frivillig indsats fra lystfiskerne. Martin Vestergaard, Danmarks Naturfredningsforening udtrykte bekymring overfor organisationsændringerne i Teknik og Miljø. Huskes naturindsatsen? Martin omtalte beretning fra Avnø Naturcenter gæster pr. år. Martin nævnte, at der er nogle problemer i forhold til etableringen af Naturfonden, som er født af organisationssamarbejdet i Miljørådet. Der vil blive taget hånd om problemerne. Mikkel B. Clausen, Naturstyrelsen omtalte Hundevængsgård fredningen (27 ha), som Naturstyrelsen fremover skal stå for plejen. Mikkel nævnte, at der vil ske inddragelse af høvblegebanden, kommune, DN m.fl. Skovrejsning ved Næstved (70 ha) og Nakskov (35 ha). Jan Nielsen, Dansk Kano og Kajakforbund. Jan talte desuden på vegne af Bjarne Nielsen, Friluftsrådet og Peter Tillisch, Dansk Skovforening i forhold til Tag temperaturen på friluftslivet i Vordingborg Kommune. Der omdeltes et statuspapir fra arbejdsgruppen. Papiret omtaler 3 faser i udviklingen af friluftslivet: 4

45 Fase 1 Definition af friluftsliv Fase 2 Fokus på faciliteter, service og formidling Fase 3 Koncept for udviklingen af friluftslivet. For at komme videre ønsker arbejdsgruppen, at der knyttes en medarbejder fra den kommunale administration (Natursekretariatet / Land og Miljøsekretariatet) til arbejdsgruppen. Det blev aftalt at Tag temperaturen på Friluftslivet bliver tema på næste miljørådsmøde. Peter Tillisch, Dansk Skovforening udtrykte glæde over, at brændeafgiften endnu ikke er implementeret. Ad. 6) Næste års Miljørådsmøder. Ønsker til emner og ekskursioner. Det næste år mødedatoer kan ikke udmeldes i dette referat. Skal aftales med den ny formand. Udmeldes, når mødedatoerne kan fastsættes. Ekskursioner: Tidligere er det aftalt, at vi sigter på en tur til Tærø i foråret. Det ny fredede område ved Hundevængsgård på Østmøn blev foreslået som ekskursionsmål. Da det er mest interessant forsommeren, kan det være, at begge 2014 ekskursionerne afvikles i forsommeren. Ad. 7) Eventuelt Som aftalt bliver Tag temperaturen på friluftslivet tema for det kommende møde i Miljørådet. Med venlig hilsen Paul Debois 5

46 Bilag: 1.6. Referat af bestyrelsesmøde i AffaldPlus den 13. december 2013 Udvalg: Teknik- og Miljøudvalget Mødedato: 07. januar Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

47

48

49

50

51

52

53

54

55

56

57 Bilag: 1.7. Afgørelse fra Natur og Miljøklagenævnet, Netto i Præstø Udvalg: Teknik- og Miljøudvalget Mødedato: 07. januar Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

58 Rentemestervej København NV Telefon: [email protected] december 2013 J.nr.: NMK Ref.: MJE-NMKN AFGØRELSE i sag om Vordingborg Kommunes påbud om fjernelse af en afblænding af vinduer samt af et etableret indgangsparti på en detailhandelsbutik på ejendommen beliggende Havnevej 6 A Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter planlovens 58, stk. 1, nr Natur- og Miljøklagenævnet kan ikke give medhold i klagen over Vordingborg Kommunes ovennævnte afgørelse af 9. juli Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet 2. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. planlovens 62, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. 9 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. 1 Lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 om planlægning 2 Lovbekendtgørelse nr. 736 af 14. juni 2013 om Natur- og Miljøklagenævnet

59 Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet Indehaveren af detailhandelsbutikken har den 3. august 2012 påklaget kommunens afgørelse til Natur- og Miljøklagenævnet. Sagens oplysninger Den omhandlede ejendom er omfattet af Lokalplan C fra april 2010 (Dagligvarebutik og boliger ved Svend Gønges Torv, Præstø). Lokalplanen angiver som sit formål i 1 bl.a. at sikre, at ny bebyggelse tilpasses det eksisterende kulturmiljø, og at fastlægge bebyggelsens placering og ydre fremtræden. Lokalplanområdets anvendelse er i lokalplanens 3 fastlagt til centerformål i form af butikker, kontorerhverv, boliger og offentlige formål, busterminal, offentlige tilgængelige parkeringspladser og torv, idet der kun må etableres butikker og erhverv i stueetagen. Der er i lokalplanens 5 fastsat bestemmelser om bebyggelsens omfang og udformning, herunder med hensyn til bebyggelsesprocent, etageantal og bygningshøjde. I lokalplanens 5.5 er fastsat følgende bestemmelse: Indgangsparti placeres, jf. bilag 3b Bygningstegninger, mellem punkterne L og l på en ubrudt væg mod vest. På det pågældende bilag 3b til lokalplanen er indgangspartiets placering således specifikt markeret på bebyggelsens vestfacade. Der er i 5.7 bl.a. fastsat bestemmelse om, at vinduerne ikke må blændes. Under detailprojekteringen af et supermarkedsprojekt blev der i april 2010 afholdt møde mellem klager og kommunen, og klager udarbejdede på denne baggrund tegningsmateriale dateret den 3. maj 2010 (senere revideret med materiale dateret den 26. maj 2010). På dette materiale er indgangspartiet indtegnet samme sted på vestfacaden som på lokalplanens bilag 3b. Der er nord herfor op til nordfacaden indtagnet et rum benævnt Kundevognsparkering med en dør ud mod nordfacaden og en skydedør ind mod det indtegnede indgangsparti. Kommunen meddelte den 30. august 2010 byggetilladelse til opførelse af en dagligvarebutik og til 8 lejligheder bl.a. på vilkår af, at tilladelsen omfattede tegningsmaterialet modtaget af kommunen den 31. maj 2010 (det ovenfor nævnte materiale dateret den 26. maj 2010), samt at byggeriet blev udført i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser. Kommunen har den 30. juni 2011 meddelt ibrugtagningstilladelse. Kommunen har efter at have foretaget partshøring af klager under henvisning til planlovens 51 og 63 truffet den påklagede afgørelse af 9. juli 2012 om påbud om at fjerne blændinger opsat i butikslokalets vinduer samt om at fjerne en etableret indgang på butikkens nordfacade. 2

60 Det er i klagen anført, at der ikke er tale om en de facto afblænding, men om placering af driftsmateriel, som kommunen ikke vil kunne modsætte sig. Klager finder, at forholdet under alle omstændigheder er af underordnet betydning. Det er i klagen videre anført, at den etablerede adgang til butikken fra nordfacaden via kundevognsparkeringen ikke er et ulovligt forhold, idet denne adgang fremgår af det tegningsmateriale, der har ligget til grund for den meddelte byggetilladelse og den efterfølgende meddelte ibrugtagningstilladelse, som ikke gav anledning til bemærkninger fra kommunen. Klager finder, at kommunen af egen drift skulle have påset tegningsmaterialets lovlighed i forhold til lokalplanen, inden de pågældende tilladelser blev meddelt. Klager finder endvidere ikke, at det eksplicit af lokalplanen fremgår, at der kun må være ét indgangsparti. Vordingborg Kommune har den 4. marts 2013 udtalt sig om klagen. Kommunen har anført, at der på tidspunktet for kommunens besigtigelse af ejendommen i strid med lokalplanens 5.7 var sket en afblænding af vinduerne med folie, film eller andet materiale. Kommunen har medgivet klager, at placering af driftsmateriel ikke er reguleret i lokalplanen. Kommunen har videre anført, at man ikke er uenig med klager i, hvilket tegningsmateriale, der er lagt til grund for den meddelte byggetilladelse. På tegningsmaterialet er der angivet en dør ind til en kundevognsparkering og en skydedør herfra til butikkens indgangsparti. Det er imidlertid kommunen uvedkommende, hvorledes dør og kundevognsparkering er tænkt anvendt i praksis, men døren kan ikke efter lokalplanen anvendes til indgangsparti. Kommunen har i den forbindelse oplyst, at kundevognsparkeringen efterfølgende er flyttet udendørs i et dertil bygget skur. Kommunen har fremsendt fotomateriale, der viser et etableret indgangsparti på nordfacaden ved døren indtil kundevognsparkeringsrummet. Kommunen har herudover anført, at det forhold, at den efterfølgende reelle anvendelse af et rum som indgangsparti i stedet for til kundevognsparkering først har kunnet konstateres af kommunen, efter at bygningen er taget i brug. Klager er den 28. november 2013 fremkommet med bemærkninger til kommunens udtalelse. Klager har fastholdt, at der ikke er tale om en afblænding som sådan, men om en naturlig afskærmning af bagsiderne på driftsmateriellet. Klager har i den forbindelse bemærket, at det er helt sædvanligt, at driftsmateriellets forsider peger ud mod publikumsområdet inde i butikken, hvorfor bagsiderne vender mod vægge og vinduer. Klager finder, at der er tale om et uvæsentligt forhold. Klager har videre anført, at det afholdte møde med kommunen i april 2019 resulterede i nogle ændringer i projektet, og at der i den forbindelse blev udarbejdet tegningsmateriale, hvor indgangspartiet mod nordfacaden var indtegnet. Rummet bliver også nu i det væsentlige brugt som kundevognsparkering, men i den praktiske hverdag vil alle, der kommer ind via den nordlige parkeringsplads, gå ind af den nordlige indgangsdør og fortsætte ind i butikken. 3

61 Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse Efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4, kan Natur- og Miljøklagenævnet alene tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven. Det er et sådant retligt spørgsmål, om Vordingborg Kommune med den påklagede afgørelse har kunnet påbyde afblændingen af vinduer samt det etablerede indgangsparti på butikkens nordfacade fjernet. Det følger af planlovens 18, at bestemmelserne i en lokalplan er bindende over for borgerne. Det betyder, at dispositioner, der er i overensstemmelse med lokalplanen, er umiddelbart tilladt. Derimod forudsætter dispositioner, der ikke er i overensstemmelse med lokalplanen, at kommunen kan og vil dispensere fra lokalplanbestemmelserne. En bestemmelse i en lokalplan må derfor for at kunne håndhæves som en bindende bestemmelse være så klart og præcist formuleret, at der ikke kan herske tvivl om, hvorvidt den er overholdt eller ej. 5.7 i Lokalplan C indeholder en klart og præcis formuleret bestemmelse om, at vinduerne ikke må blændes. Kommunen har under en besigtigelse foretaget efter at byggeriet er taget i brug konstateret og ved fotos dokumenteret, at der var foretaget en sådan afblænding i strid med lokalplanbestemmelsen. Kommunen har derfor haft hjemmel i planlovens 51, stk. 1, hvorefter kommunen påser overholdelse af bl.a. bestemmelser i lokalplaner overholdt, til at påbyde afblændingen fjernet. Lokalplanens 5.5 sammenholdt med lokalplanens bilag 3b indeholder en klar og præcis bestemmelse om, hvor indgangspartiet til butikken skal placeres; bestemmelsen giver ikke mulighed for en placering af dette indgangsparti andet steds end det således præcist fastlagte sted på butikkens vestfacade. Det af kommunen konstaterede og ved fotos dokumenterede etablerede indgangsparti på butikkens nordfacade er derfor i strid med lokalplanbestemmelsen. Det således etablerede indgangsparti fremgår ikke af det tegningsmateriale, der har ligget til grund for kommunens meddelelse af byggetilladelse, og kommunen har derfor ikke med byggetilladelsen hverken direkte eller indirekte meddelt dispensation fra lokalplanbestemmelsen til en sådan placering, men har tværtimod i byggetilladelsen præciseret, at lokalplanen skal overholdes. Vordingborg Kommune har derfor haft hjemmel i planlovens 51, stk. 1, til at påbyde indgangspartiet på nordfacaden fjernet. Der kan således ikke gives medhold i klagen. Marianne Jensen Specialkonsulent 4

62 Afgørelsen er sendt pr. til: Advokat Ejner Bækgaard, Vordingborg Kommune, j.nr. 11/10440, Og med brev til: Dansk Supermarked Ejendomme A/S, att. Helle Joy Bording, Bjødstrupvej 18, 8270 Højbjerg. 5

63 Bilag: 1.8. Placeringsforslag fremsendt fra rådgiver Udvalg: Teknik- og Miljøudvalget Mødedato: 07. januar Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

64

65 Bilag: 1.9. Godkendt placering der indebærer flytning af vindmøller Udvalg: Teknik- og Miljøudvalget Mødedato: 07. januar Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

66

67 Bilag: Delvist nivellement af byggegrunden - Hovedvejen 102, Tappernøje Udvalg: Teknik- og Miljøudvalget Mødedato: 07. januar Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

68

69 Bilag: Redegørelse for sagens forløb - Hovedvejen 102, Tappernøje Udvalg: Teknik- og Miljøudvalget Mødedato: 07. januar Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

70 Til Teknik- og Miljøudvalget Møde 7. januar 2014 Redegørelse for forløbet i sagen vedr. Hovedvejen 102 genopførelse af hus efter brand Sagen er startet efter at ejendommen Hovedvejen 102 nedbrændte 30. april I foråret 2013 blev der også udsendt planforslag med tilhørende VVM-redegørelse vedr. opstilling af vindmøller ved St. Røttinge i Næstved Kommune, i et område der ligger tæt på kommunegrænsen til Vordingborg Kommune og tæt på ejendommen Hovedvejen 102. Kort før høringsfristen udløb (frist var 16. juli) blev Vordingborg Kommune kontaktet pr. telefon af både ejer- og rådgiveren for ejeren af Hovedvejen 102, vedr. udfordringer i en kommende ansøgning om genopførelse af huset. Hovedudfordringen var efter sigende, at huset burde opføres uden for vejbyggelinien, men så vil det skulle placeres på et vandlidende areal, hvis ikke det skulle komme i konflikt med vindmølleområdet i det fremlagte planforslag. På den baggrund sendte Vordingborg Kommune et supplerende høringssvar til Næstved Kommune, med anmodning om at Næstved Kommune tager hensyn til denne udfordring gennem en justering af nærmeste mølles placering. På det tidspunkt er ejers ønske om placering af det nye hus ikke præcist tilkendegivet fra ejer/ejers rådgiver, og der fremsendes således også brev til ejer hvor der er gjort opmærksom på planlovens landzoneregler vedr. genopførelse efter brand; at det som udgangspunkt skal opføres på samme placering, samt med samme størrelse og udformning som det nedbrændte. Endvidere foreslås i brevet en drøftelse om det nye hus, så snart ejer har en beliggenhedsplan og en skitse af husets grundplan. 23. august fremsendes ansøgning fra ejer og ejers rådgiver hvor det nye hus ligger 70 meter fra vejen - omkring 50 meter længere mod vest end det hus der nedbrændte - hvilket som udgangspunkt er klart i strid med planlovens landzoneregler. Ansøgningen modtages den 27. august i kommunen og samme dag sendes kvitteringsbrev til ejer. Der igangsættes herefter sagsbehandling, hvor det den 10. september bliver afgjort at der ikke kan dispenseres fra vejbyggelinien. Herefter er der i perioden september en korrespondance mellem Næstved Kommune og Vordingborg Kommunes planforvaltninger om sagen, herunder om en evt. fælles besigtigelse. Korrespondancen slutter med følgende tilkendegivelse fra Vordingborg Kommune: Det næste skridt herfra bliver, at vi [Vordingborg Kommunes Planmyndighed] besigtiger matriklen og kommer med et oplæg til en placering af den nye bolig, dels uden for vejbyggelinien, dels så langt fra vidmølleområdet som muligt. Det oplæg sender vi til dig [Bo Kiersgaard, planlægger i Næstved Kommune] og Andreas von Rosen, m.h.p. evt. møde. Side 1 af 5

71 Der har i pressen været skrevet at Vordingborg Kommune har trukket en tilkendegivelse om byggeri inden for vindmølleområdet tilbage, efter pres fra vindmølleopstiller/næstved Kommune. Dette er efter Plan- og Miljøsekretariatets opfattelse en misforståelse, som skyldes at ejer af Hovedvejen 102 fik kopi af den første mail i ovennævnte korrespondance. Mailen havde følgende titel og ordlyd: Titel: Nyt hus Hovedvejen 102 Indhold: Vordingborg Kommunes vejsekretariat har afvist at tillade overskridelse af Hovedvejens vejbyggelinie. Ansøger ønsker også at komme længere væk fra vejen. Vordingborg Kommune, Plan- og Miljø agter at meddele landzonetilladelse til et nyt hus omtrent 50 meter fra Hovedvejen. Mailen er imidlertid ikke sendt direkte til ejer, og er blot starten i en mailkorrespondance, der slutter med ovennævnte mail fra 18. september, og kan derfor efter forvaltningens opfattelse, ikke betegnes som et forhåndstilsagn eller lignende der kan give ansøger en berettiget forventning om at kunne opføre huset 50 eller 70 meter fra vejen. I givet fald skulle mailen være stilet til ansøger og have haft en mere formel titel i retning af forhåndstilsagn eller lignende. I forlængelse af mailkorrespondancen mellem Vordingborg og Næstved kommuner besigtiges ejendommen den 24. september (1. besigtelse), og her kan Plan- og Miljøsekretariatet konstatere, at det såkaldte vandlidende område er forholdsvis lille, og mere korrekt kan betegnes som et lavereliggende område på matriklen, hvor der på det allerlaveste område er et lille område med siv. Endvidere kunne forvaltningen konstatere, at der på matriklen var afmærket til et nyt hus omtrent 70 meter fra Hovedvejen (som ansøgt) og i væsentlig større afstand fra det såkaldte vandlidende område end der umiddelbart vil kunne meddeles landzonetilladelse til. Forvaltningen gjorde (med det samme) ejer opmærksom på dette og fortalte desuden, at såfremt ejer ønskede at fastholdes en ansøgning i den afstand fra vejen, ville en evt. landzonetilladelse kunne blive påklaget af vindmølleopstiller til Miljø- og Naturklagenævnet. Desuden fortalte kommunen, at udfaldet af en sådan klage muligvis ville kunne falde ud til vindmølleoptsillers fordel, da vindmølleprojektet havde været udsendt i forslag, og fordi Vordingborg kommune i sin myndighedsbehandling af landzonesagen er forpligtet til at tage hensyn til andre myndigheders planer og planforslag. I forlængelse heraf spurgte kommunen ejer, om han var interesseret i med det samme, at drøfte alternative placeringsmuligheder (nærmere vejen/længere fra de planlagte vindmøller), men dette ønskede ejer ikke. Umiddelbart efter besigtigelsen (da kommunens repræsentanter var kommet tilbage til kontoret) blev forvaltningen ringet op at ejers rådgiver der kunne se en mulighed Side 2 af 5

72 for at placere boligen uden for vejbyggelinien og uden 600 meters beskyttelseslinien, men i det lavereliggende område. Niels Christoffersen tilkendegav at ejers forsikringsselskab formentlig ville kunne afholde omkostninger forbundet med at bygge i det lavereliggende område, men ville i første omgang fremsende en dispositionsplan med en placering uden for de to byggelinier, og såfremt kommunen kunne forhåndsgodkende en sådan placering ville han gå videre til ejer med dén placeringsmulighed. Denne dispostionsplan blev fremsendt til kommunen senere samme dag, og samme aften forhåndsgodkendte Vordingborg kommune den omtalte placering (uden for vejbyggelinien og uden for vindmøllebeskyelleslinien på 600 meter). Herefter forelagde ejers rådgiver det nye placeringsforslag for ejer. Her efter hørte forvaltningen ikke mere til sagen i ca. 14 dage (men svar på det nye placeringsforslag blev efterlyst), og sagen kørte herefter i den lokale presse og ejer tilskrev Kommunalbestyrelsen om sagen, hvorpå der blev svaret den 24. oktober. Endvidere har vindmølleopstiller oplyst at de medio oktober uden held forsøgte at få skabt dialog med ejer om et kompromis. Der blev herefter på initiativ fra ejers rådgiver aftalt møde med henblik på at finde en kompromisløsning, med følgende deltagere: Næstved kommunes planforvaltning, Vindmølleopstiller, Ejer, ejers byggerådgiver og ejers juridiske rådgiver, samt Vordingborg kommunes plan- og byggeforvaltning. Dette møde fandt sted mandag den 4. november. I mødet blev først den afmærkede/ansøgte placering (ca. 70 meter fra hovedvejen) besigtiget og drøftet. Derefter blev alternative placeringer nærmere hovedvejen (længere fra det planlagte) vindmølleområde besigtiget og drøftet. Der blev imidlertid ikke fundet en placeringsmulighed som både Ejer og vindmølleopstiller/european Energy kunne acceptere, men vindmølleopstiller/european Energy tilbød at betale meromkostninger forbundet med, at placere boligen i den sydøstlige del af matriklen uden for 600 vindmøllelinien i det lavere liggende område. Ejer og ejers repræsentanter udbad sig betænkningstid til at overveje dette tilbud, og stillede i udsigt at vende tilbage med svar på tilbuddet inden ugens udgang dvs. senest fredag den 8/ M.h.t. det omtalte vandlidende område, blev der i øvrigt i mødet efterspurgt dokumentation for at det var vandlidende, men Ejer fortalte at billeddokumentation af dette var gået tabt i branden. Umiddelbart efter mødet (samme eftermiddag) meddeler ejers juridiske rådgiver følgende: Side 3 af 5

73 Vor efterfølgende drøftelse hos Michael F. Bartelsen ligger til grund for, at vi vil fremsende et modforslag til European Energy, der indebærer udover økonomisk godtgørelse for enhver følgeomkostninger ved evt. accept af forskydning af det ansøgte, tillige stiller krav om, at det foreslåede vindmølleprojekt forskydes ca. 10 m i vest/nordlig retning. Vore endelige overvejelser herom forventes afsluttet i morgen, hvorefter vil tilkendegive vore vilkår over for European Energy. Formel opfølgning herpå finder tilsyneladende først sted den 18. november, hvor ejers rådgivere på vegne af ejer fremsender forslag til kompromis, der både vil indebære at de planlagte vindmøller skal flyttes ca. 15 meter og indebære at vindmølleopstiller skal afholde ekstraomkostninger til byggeri i det lavereliggende område. Dette udspil melder vindmølleopstiller tilbage på 4. december med følgende mail: Jeg beklager den lange sagsbehandling, men der er en del parter som skal ind over projektet, når vi ønsker at flytte møllerne.. Vi er indstillet på at finde en løsning og vil også gerne flytte møllerne for at imødekomme jeres ønske. Dog synes vi ikke det er rimeligt at vi skal straffes ved både at få en reduceret produktion og vi skal dække omkostningerne til at udbedre grunden hvor huset skal stå. Vi synes derfor at Michael Bartelsen selv skal dække omkostningerne til udbedring af grunden. Jeg håber at I synes det er en god løsning. I må endelig kontakte mig hvis I har nogen spørgsmål. Tirsdag den 10. december fremsender ejer og ejers rådgiver så revideret landzoneansøgning for den(ne) placering, som betyder at vindmøllerne skal flyttes 15 meter. Torsdag den 12. december udsteder Plan- og Miljøsekretariatet Vordingborg kommune landzonetilladelse til den placering. Supplerende i forhold til artikler bragt i Sydsjællands tidende: At der skulle være dækket over Næstved kommunes trusler Forvaltningen har ikke haft som intention at dække over de trusselslignende udmeldinger Næstved Kommune og Vindmølleopstiller på et tidspunkt er kommet med. Udmeldingerne blev givet som en del af en mailkorrespondance om afholdelse af et møde, hvor hovedformålet med korrespondancen var at få afklaret hvem der i første omgang skulle mødes og besigtige- og drøfte sagen. På det tidspunkt mailkorrespondancen fandt sted havde forvaltningen (Plan- og Miljøsekretariatet) endnu ikke selv haft lejlighed til at besigtige matriklen, herunder den såkaldte sump / vandlidende areal, hvorfor forvaltningen fandt det mest hensigtsmæssigt at danne sit eget indtryk før end der blev taget skridt i retning af forhandling med Næstved Kommune og/eller vindmølleopstiller. Side 4 af 5

74 Sådanne mailkorrespondancer om et mødetidspunkt, o.lign. er der ganske ofte en del af i vanskelige sager som Hovedvejen 102, og eftersom et sådant praktisk anliggende (et mødetidspunkt eller aftale om hvem der mødes), ikke kan- eller skal have betydning for sagens afgørelse, bliver de som udgangspunkt ikke journaliseret. Den nævnte mailkorrespondance var derfor ikke i første omgang blevet journaliseret og derfor heller ikke videregivet ved aktindsigtsbegæringen fra Sydsjællands Tidende primo oktober Den såkaldte sump / vandlidende areal, er et lavere liggende areal på grunden, som ligger i ca. kote og ca. ½ meter lavere end det hus der nedbrændte. Der er stadig et par ældre udhuse på grunden, hvor det ene står i netop ca. kote 29,5 og det andet ca. en ½ meter højere. Syd for de to udhuse stiger terrænet yderligere en smule og her vil der være plads til en ny bolig uden for både vejbyggelinien og uden for minimumsafstandskravet til vindmøllerne (600 meter) i stort set samme kote som placeringen af de nedbrændte hus. På dette areal står ejers midlertidige bolig/skurvogn i øvrigt også. Retsvirkning af Næstved kommunes vindmølleplanforslag Generelt skal alle planlægningsmæssige interesser afvejes i forbindelse med landzoneadministrationen, hvorfor Næstved Kommunes planlægning bør indgå i vurderingerne i forbindelse med den konkrete sag. Denne afvejning af de samlede planlægningsmæssige (og evt. tekniske interesser) kan resultere i, at huset ikke kan eller kan placeres inden for planforslagets konsekvensområde for vindmøllerne. Bilag: Situationsplan for godkendt placering hvor vindmøller skal flyttes 15 meter. Situationsplan for mulig placering fremsendt fra ejers rådgiver 24. september Nivellement (delvist) af grunden. Side 5 af 5

75 Bilag: 2.1. Forretningsorden for Teknik- og Miljøudvalget.doc Udvalg: Teknik- og Miljøudvalget Mødedato: 07. januar Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

76 Forslag til FORRETNINGSORDEN for Teknik- og Miljøudvalget i Vordingborg Kommune Godkendt på Teknik- og Miljøudvalgets møde den xx. januar 2014.

77 2 Valg til Teknik- og Miljøudvalget 1 Udvalgets medlemmer vælges af Kommunalbestyrelsen. Valg af formand og næstformand 2 Udvalget indkaldes til det første møde af det ældste medlem. stk. 2 På det første møde vælger udvalget blandt sine medlemmer en formand (jf. 14). Valget ledes af det ældste medlem. stk. 3 Så snart valget af formand har fundet sted, vælger udvalget blandt sine medlemmer en næstformand til at fungere i formandens forfald. Valget ledes af den nyvalgte formand eller i hans/hendes forfald af det medlem, der har ledet formandsvalget. Udvalgets møder 3 På udvalgets konstituerende møde træffes tillige beslutning om mødedage samt beslutning om klokkeslæt. stk. 2 stk. 3 stk. 4 stk. 5 Formanden kan aflyse et møde, hvis han/hun skønner, at der ikke er behov for dets afholdelse. Formanden eller mindst 2 medlemmer kan indkalde til ekstraordinært møde, hvis han/hun skønner, der er behov for det. Udvalget træffer sine beslutninger på møderne. Hvis udvalgets medlemmer er enige om det, kan beslutning dog træffes ved cirkulation eller stjernehøring af sager blandt medlemmerne. Resultatet af denne udvalgstilkendegivelse forelægges til orientering på førstkommende møde. 4 Udvalgets møder er lukkede, dog har Borgmesteren ret til at deltage i møderne uden stemmeret. Herudover kan udvalget tillade andre at deltage i behandlingen af en sag, når det er ønskeligt af hensyn til sagens oplysning. stk. 2 Udvalgets sekretær er Udviklingsdirektøren. 5 Er et medlem forhindret i at deltage i et udvalgsmøde, meddeler han/hun formanden dette, inden mødets afholdelse. Fraværet skal være begrundet (lovligt forfald).

78 3 stk. 2 I beslutningsprotokollen anføres for hvert enkelt møde hvilke medlemmer, der har været fraværende, ligesom det ved delvis fremmøde anføres hvilke sager, et medlem ikke har deltaget i behandlingen af. Opbygning/udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse 6 Hvis et medlem senest 8 dage forud for et ordinært møde har indgivet skriftlig anmodning om behandling af en sag, sætter formanden denne sag på dagsordenen for førstkommende møde. stk. 2 stk. 3 stk. 4 Formanden foranlediger, at der senest 4 hverdage inden et ordinært mødes afholdelse sendes en dagsorden til hvert af udvalgets medlemmer. Dagsordenspunkter, der ikke er omgærdet af en tavshedspligt, offentliggøres. Når en sag er optaget på dagsordenen for et ordinært møde, skal det fornødne materiale til sagens bedømmelse med mindre det forinden er sendt til medlemmer være tilgængelige i Fællessekretariatet på Vordingborg Rådhus, Valdemarsgade 43, Vordingborg i mindst 3 hverdage inden mødet. Dagsordenen skal samtidig være fremlagt. Ved indkaldelse til ekstraordinært møde giver formanden i videst muligt omfang medlemmerne underretning om de sager, der skal behandles på mødet. Beslutningsdygtighed, mødeledelse og sagernes fremlæggelse 7 Udvalget er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede. stk. 2 stk. 3 stk. 4 Formanden og i hans/hendes forfald næstformanden leder udvalgets møder. Han/hun træffer bestemmelse i alle spørgsmål vedrørende forhandlingernes ledelse og iagttagelse af god orden under mødet. Endvidere formulerer han/hun de punkter, der skal stemmes om. Enhver der ønsker ordet, skal henvende sig til formanden, der giver ordet til medlemmerne i den orden, de har begæret det i. Hvis flere begærer ordet på en gang, bestemmer formanden den orden, de får adgang til at tale i. Talerne må ikke afbrydes af andre end formanden. Ethvert medlem skal efterkomme formandens afgørelser angående overholdelse af den fornødne orden. Når et medlem i samme møde to gange er kaldt til orden, kan udvalget efter formandens forslag nægte ham/hende ordet i dette møde.

79 4 stk. 5 stk. 6 Ethvert forslag under forhandlingerne rettes til formanden. Når formanden finder anledning til det, eller når det begæres af et medlem, skal det sættes under afstemning, om afslutning af en forhandling skal finde sted. Formanden kan lade spørgsmål, der henhører under hans/hendes afgørelse, afgøre af udvalget. 8 Sagerne behandles i mødet i den rækkefølge, som formanden bestemmer, og han/hun kan herved fravige den rækkefølge, der er angivet i dagsordenen. Udvalget afgør dog i hvilken rækkefølge, sagerne skal behandles, når blot et medlem fordrer afstemning herom. stk. 2 Ethvert medlem kan ved mødets begyndelse begære ordet til dagsordenen. Særudvalg 9 Dersom udvalget finder, at en sag bør overvejes i et særligt udvalg, forinden sagen afgøres af udvalget, nedsættes et sådant særudvalg med rent forberedende eller rådgivende funktioner. Særudvalgets medlemmer vælges af og blandt medlemmerne af udvalget efter forholdstalsvalg. stk. 2 Særudvalget vælger selv sin formand. Medlemmernes deltagelse i forhandlinger og afstemning 10 Et medlem skal underrette udvalget, hvis der foreligger forhold, der kan give anledning til tvivl om hans/hendes habilitet. stk. 2 Udvalget træffer beslutning om, hvorvidt et medlems interesse i en sag er af en sådan beskaffenhed, at han/hun er udelukket fra at deltage i udvalgets forhandling og eventuelle afstemning om sagen. I bekræftende fald skal den pågældende under forhandling og eventuel afstemning om sagen forlade lokalet, hvorimod han/hun ikke er afskåret fra at deltage i udvalgets forhandling og afstemning om, hvorvidt han/hun skal vige sit sæde under den pågældende sags behandling. 11 Medlemmerne kan kun deltage i udvalgets afstemninger, når de personligt er til stede under disse. Afstemninger, ændrings- og underændringsforslag

80 5 12 Afstemning sker ved håndsoprækning. stk. 2 Ved afstemning konstateres, hvem der stemmer for, hvem der stemmer imod, og hvem der undlader at stemme. stk. 3 Alle beslutninger tages ved stemmeflerhed, jf. dog valg i medfør af 14. stk. 4 Skønner formanden, at en sags udfald er så utvivlsomt, at afstemning vil være overflødig, udtaler han/hun dette med afgivelse af den opfattelse, han/hun har med hensyn til sagens afgørelse. 13 Ændrings- og underændringsforslag kan fremsættes så længe afstemning ikke er påbegyndt. stk. 2 stk. 3 I så fald stemmes først om procedureforslag, så om underændringsforsalget, dernæst om selve ændringsforslaget og til sidst om selve sagen på dagsordenen. Medlemmerne har pligt til at deltage i afstemningen. Flertalsvalg 14 Formands- og næstformandsvalget skal ske i overensstemmelse med reglerne i Den kommunale styrelseslovs 24, stk. 1 om flertalsvalg. Det bestemmes heri, at den kandidat er valgt, som opnår stemmer fra et flertal af de tilstedeværende medlemmer. Opnås et sådant flertal ikke ved første afstemning, foretages en ny afstemning. Ved anden afstemning er en kandidat valgt, hvis den pågældende opnår stemmer fra et flertal af de tilstedeværende medlemmer eller, hvis der kun afgives stemmer på den pågældende. Bringer anden afstemning heller ikke nogen afgørelse, foretages bundet valg mellem de to der ved anden afstemning har fået flest stemmer således, at det ved stemmelighed afgøres ved lodtrækning på hvilke to, der ved det bundne valg (tredje afstemning) skal stemme. Står stemmerne lige ved tredje afstemning, træffes afgørelsen ved lodtrækning. stk. 2 stk. 3 Ethvert medlem af udvalget er forpligtet til at modtage valg til formand/næstformand. Der fastsættes ikke nogen bestemt funktionsperiode for formand og næstformand, og udvalget kan derfor til enhver tid omkonstituere sig ved valg af ny formand/næstformand.

81 6 Beslutningsprotokol m.v. 15 Udvalgets beslutninger indføres under møderne i beslutningsprotokollen af udvalgets sekretær. Formanden tilkendegiver, hvad der skal indføres. stk. 2 stk. 3 Ethvert medlem kan forlange sin afvigende mening kort tilført beslutningsprotokollen. Ved sager der af udvalget fremsendes til andet udvalg, Kommunalbestyrelsen eller anden myndighed, kan ethvert medlem kræve, at modtageren samtidig gøres bekendt med indholdet af protokollen. Det pågældende medlem kan ved sagens fremsendelse ledsage denne med en begrundelse for sit standpunkt. Beslutningsprotokollen underskrives efter hvert møde af de medlemmer, der har deltaget i mødet. Medlemmerne kan ikke under henvisning til deres stemmeafgivning eller andre grunde vægre sig ved at underskrive protokollen. Udsendelse af referat 16 Referat af beslutninger, der ikke er omgærdet af en tavshedspligt, offentliggøres. Medlemmer af udvalget og andre interesserede kommunalbestyrelsesmedlemmer får tilsendt referat af alle punkter. Delegation 17 Udvalget kan bemyndige administrationen til at træffe afgørelse på udvalgets vegne i konkret defineret omfang. Tavshedspligt 18 Udvalgets medlemmer skal under ansvar efter straffeloven udvise ubetinget tavshed overfor uvedkommende med de oplysninger, der er underlagt tavshedspligt, og som de kommer til kundskab om under varetagelse af deres hverv som udvalgsmedlemmer. Tavshedspligten ophører ikke med medlemhvervets ophør.

82 7 Spørgsmål vedrørende forretningsordenens forståelse 19 Ethvert medlem er forpligtet til foreløbig at rette sig efter formandens afgørelse med hensyn til forståelse af forretningsordenens bestemmelser, men spørgsmålet kan indbringes for udvalget i dettes næste møde. Ændringer i forretningsordenen 20 Denne forretningsorden træder i kraft den 1. januar Ændringer i og tillæg til forretningsordenen skal behandles i to ordinære udvalgsmøder.

83 Bilag: 3.1. Forslag til Mødekalender Rev Udvalg: Teknik- og Miljøudvalget Mødedato: 07. januar Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

84 Kalender 2014 rev Januar Februar Marts April Maj Junini 0 1 Nytår 1 L 1 L 1 T 1 DIR, SOC T 1 S 1 T 2 S 2 S 2 O 2 SP, UA F 2 M 2 23 F 3 M 3 6 M 3 T 3 KB Visionsseminar L 3 T 3 DIR, SOC, KIF, BUF L 4 T 4 DIR, SOC, EU, TM T 4 DIR, KIF, BUF, SOC F 4 KB Visionsseminar S 4 O 4 SP, UA S 5 O 5 SP, UA O 5 SP, UA L 5 M 5 19 T 5 Grundlovsdag M 6 KB introtema T 6 KIF, BUF T 6 KB kursus regler/øko. S 6 T 6 DIR, SOC, KIF, BUF F 6 T 7 DIR, EU, TM, SOC F 7 F 7 M 7 EU, TM 15 O 7 SP, UA L 7 O 8 ØPU, KIF, BUF L 8 L 8 T 8 DIR, KIF, BUF T 8 EU, TM S 8 Pinsedag T 9 KØF, UA S 9 S 9 O 9 F 9 M 9 2. pinsedag 24 F 10 KØF M 10 7 M 10 EU, TM 11 T 10 L 10 T 10 DIR, EU, TM L 11 T 11 T 11 DIR F 11 S 11 O 11 S 12 O 12 Vinterferie O 12 L 12 M T 12 M 13 SP 3 T 13 T 13 S 13 T 13 DIR F 13 T 14 DIR F 14 F 14 M 14 ØPU+HOV 16 O 14 ØPU L 14 O 15 L 15 L 15 T 15 DIR T 15 S 15 T 16 KB S 16 S 16 O 16 F 16 Bededag M F 17 M 17 8 M T 17 Skærtorsdag L 17 T 17 DIR L 18 T 18 DIR T 18 DIR, ØPU F 18 Langfredag S 18 O 18 ØPU S 19 O 19 ØPU + Tema O 19 L 19 M T 19 M 20 4 T 20 T 20 KL-Topmøde S 20 Påskedag T 20 DIR F 20 T 21 DIR F 21 F 21 KL-Topmøde M påskedag O 21 L 21 O 22 L 22 L 22 T 22 DIR 17 T 22 KB S 22 T 23 S 23 S 23 O 23 F 23 M F 24 M 24 9 M T 24 KB L 24 T 24 DIR L 25 T 25 DIR, T 25 DIR, F 25 S 25 O 25 S 26 O 26 O 26 L 26 M T 26 KB M 27 5 T 27 KB T 27 KB S 27 T 27 DIR F 27 T 28 DIR F 28 F 28 M O 28 L 28 O 29 L 29 T 29 DIR T 29 Kr. Himmelfartsdag S 29 T 30 S 30 O 30 KB Besigtigelsestur F 30 M F 31 M L 31

85 Juli August September Oktober November December T 1 F 1 M 1 36 O 1 SP, UA L 1 M 1 50 O 2 L 2 T 2 DIR, SOC, KIF, BUF T 2 EU, TM S 2 T 2 DIR, SOC, KIF, BUF T 3 S 3 O 3 SP, UA F 3 M 3 45 O 3 SP, UA F 4 M 4 32 T 4 KB-budgetseminar L 4 T 4 DIR, SOC, KIF, BUF T 4 EU, TM L 5 T 5 DIR, SOC, KIF, BUF F 5 KB-budgetseminar S 5 O 5 SP, UA F 5 S 6 O 6 SP, UA L 6 M 6 41 T 6 KB-TEMA L 6 M 7 28 T 7 S 7 T 7 DIR, SOC, KIF, BUF F 7 S 7 T 8 F 8 M 8 EU, TM 37 O 8 L 8 M 8 50 O 9 L 9 T 9 DIR T 9 KB - Budget S 9 T 9 DIR T 10 S 10 O 10 ØPU (Budget)+ HOV F 10 M 10 EU, TM 46 O 10 ØPU F 11 M 11 EU, TM 33 T 11 L 11 T 11 DIR T 11 L 12 T 12 DIR F 12 S 12 O 12 F 12 S 13 O 13 L 13 M T 13 L 13 M T 14 S 14 T 14 F 14 S 14 T 15 F 15 M O 15 Efterårsferie L 15 M O 16 L 16 T 16 DIR, T 16 S 16 T 16 DIR T 17 S 17 O 17 F 17 M O 17 F 18 M T 18 KB L 18 T 18 DIR T 18 KB L 19 T 19 DIR F 19 S 19 O 19 ØPU F 19 S 20 O 20 ØPU + tema L 20 M T 20 L 20 M T 21 S 21 T 21 DIR F 21 S 21 T 22 F 22 M O 22 ØPU L 22 M O 23 L 23 T 23 DIR T 23 S 23 T 23 T 24 S 24 O 24 ØPU (budget) F 24 M O 24 F 25 M T 25 L 25 T 25 DIR T Juledag L 26 T 26 DIR F 26 S 26 O 26 F Juledag S 27 O 27 L 27 M T 27 KB L 27 M T 28 KB S 28 T 28 DIR, F 28 S 28 T 29 DIR F 29 M O 29 L 29 M 29 1 O 30 L 30 T 30 DIR T 30 KB S 30 T 30 T 31 S 31 F 31 O 31

86 Kommunalbestyrelsen (KB) kl Kommunalbestyrelsens temamøder (KB-TEMA) Kommunalbestyrelsens budgetseminar afvikles den 4/ fra kl evt. 5/9 indtil Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling (ØPU) kl Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling temamøder med Direktionen (ØPU + TEMA ) kl Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling fællesmøder med Med-Hovedudvalget (ØPU + HOV) kl Erhvervsudvalget (EU) kl Teknik og Miljøudvalget (TM) kl Socialudvalget (SOC) kl Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget (UA) kl Sundheds- og Psykiatriudvalget (SP) kl Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget (KIF) kl Børne-, Unge- og Familieudvalget (BUF) kl /gn

87 Bilag: 4.2. Regulativ for parkering 2011 Udvalg: Teknik- og Miljøudvalget Mødedato: 07. januar Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

88 Regulativ for parkering i Vordingborg Kommune I medfør af færdselslovens 92, stk. 1, og med samtykke fra Politidirektøren, fastsættes følgende bestemmelser for standsning og parkering i Vordingborg kommune. Bestemmelserne er gældende på kommunale veje og private fællesveje i byzone inden for områder afmærket med færdselstavle E 55 (byzonetavle), samt på kommunale vejarealer udenfor E55, hvor der er skiltet med parkeringsrestriktioner. Parkering på afmærkede parkeringspladser 1. Ved parkeringsplads i denne bekendtgørelse forstås arealer godkendt efter færdselslovens bestemmelser og afmærket med færdselstavlen E33 (parkering), V33 (parkeringssymbol), vejstriber eller på anden måde er indrettet til parkering. 2. På et afmærket parkeringsareal må ingen del af et køretøj rage uden for en parkeringsbås, dog er det tilladt for køretøjer under 3500 kg med monteret påhængsvogn eller campingvogn at parkere ind over 2 i længderetningen sammenhængende parkeringsbåse. Motorcykler med og uden sidevogn eller anhænger og 3- hjulede registreringspligtige knallerter må parkeres på afmærkede parkeringspladser. 3. Busser må kun parkeres i parkeringsbåse, som ved skiltning er særligt beregnet til denne type køretøjer: 4. På afmærkede parkeringspladser er det forbudt at parkere for: 1. Lastbiler med tilladt totalvægt over kg 2. Traktorer, landbrugs- eller industriredskaber o. lign 3. Løse påhængs- og sættevogne, campingvogne o. lign 4. Køretøjer med henblik på privat eller erhvervsmæssig udlejning, salg, reklame, beboelse, reparation eller lignende 5. Havarerede køretøjer 6. Køretøjer med henblik på langtidsparkering ud over 2 døgn Parkering udenfor afmærkede parkeringspladser 5. Udenfor afmærkede parkeringspladser er det forbudt at parkere for 1. Busser og lastbiler med tilladt totalvægt over kg, påhængs- og sættevogne med tilladt totalvægt over 750 kg, samt traktorer, landbrugs- eller industriredskaber o. lign i mere end 3 timer 2. Løse påhængs- og sættevogne under 750 kg, campingvogne o. lign i mere end 2 døgn 3. Køretøjer med henblik på privat eller erhvervsmæssig udlejning, salg, reklame, beboelse, reparation eller lignende 4. Havarerede eller på anden måde ubrugbare køretøjer i mere end 2 døgn 5. Cykler eller knallerter ved kantsten

89 Parkering af de i pkt. 1 nævnte køretøjer kan dog finde sted uden tidsbegrænsning på veje og pladser, hvor afstanden til beboelse eller sommerhusområder er større end 200 meter, med mindre andet er angivet ved afmærkning på stedet. 6. Det er forbudt at standse og parkere på fortov, cykelsti, gangsti og helleanlæg. 7. Ved parkering skal køretøjet anbringes i vejens længderetning ved kørebanens yderkant medmindre andet er tilkendegivet ved afmærkning eller på anden måde. 8 Afmærkning med færdselstavler eller anden afmærkning vedrørende standsning og parkering gælder forud for og ændres ikke af denne bekendtgørelse. 9. Ved overtrædelse af regulativet pålægges afgift i medfør af færdselslovens 121 og 122a. 10. Denne bekendtgørelse træder i kraft fra 1. januar 2012 og samtidig ophæves Regulativ for parkering af 1. juni 2009.

90 Bilag: 4.1. Parkeringsbekendtgørelse, høringsudkast til udvalg Udvalg: Teknik- og Miljøudvalget Mødedato: 07. januar Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

91 Bekendtgørelse om parkering og standsning i Vordingborg Kommune I medfør af 92, stk. 1, nr. 1, jf. 92 c, stk. 4, i færdselsloven, og med samtykke fra Politidirektøren, fastsættes følgende: Anvendelsesområde 1. Bekendtgørelsen gælder standsning og parkering i Vordingborg Kommune på 1) kommunale veje, og 2) private fællesveje i områder, der er byzone, jf. lov om planlægning. Parkering på afmærkede parkeringspladser 2. Ved parkeringsplads forstås i denne bekendtgørelse arealer godkendt efter færdselslovens 92, stk. 1, nr. 1, og som er afmærket 1) med færdselstavle for parkering, jf. 23, E 33 i bekendtgørelse om vejafmærkning, 2) på kørebanen med parkeringssymbol, jf. 57, V 33 i bekendtgørelse om vejafmærkning, eller 3) som parkeringsbås med ubrudte hvide linjer på kørebanen eller på anden måde markeret i kørebanens belægning. 4. Busser må kun parkeres i parkeringsbåse, som ved afmærkning er særligt beregnet til denne type køretøjer. Parkering skal ske inden for parkeringsbåsens afmærkning. 5. På afmærkede parkeringspladser er det forbudt at parkere 1) køretøjer med tilladt totalvægt over kg, 2) traktorer og særligt indrettede køretøjer, som fx reklamevogne, og 3) påhængskøretøjer, herunder påhængsredskaber, campingvogne, påhængsvogne og sættevogne, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Det er tilladt at parkere et køretøj med tilladt totalvægt under 3500 kg med monteret påhængskøretøj, herunder campingvogne, påhængsvogne og sættevogne, ind over to i længderetningen sammenhængende parkeringsbåse. Parkering udenfor afmærkede parkeringspladser 6. Uden for afmærkede parkeringspladser må følgende køretøjer parkeres tidsbegrænset, jf. dog 7: 1) Traktorer og særligt indrettede køretøjer, som fx reklamevogne, må parkeres i højst 3 timer. 2) Køretøjer med tilladt totalvægt over 3500 kg må parkeres i højst 3 timer. 3) Påhængskøretøjer med tilladt totalvægt over 750 kg, herunder campingvogne, påhængsvogne og sættevogne, må parkeres i højst 3 timer. 4) Påhængskøretøjer med tilladt totalvægt under 750 kg, herunder campingvogne, påhængsvogne og sættevogne, må parkeres i højst 2 døgn. 7. Parkering af de køretøjer, som er nævnt 6, nr. 1-4, kan dog ske uden tidsbegrænsning på veje og pladser, hvor afstanden til beboelse eller sommerhusområder er større end 200 meter. 8. Ved overtrædelse af denne bekendtgørelse pålægges afgift i medfør af færdselslovens 121, jf. 122 a og 1, stk. 1 i bekendtgørelse om kommunal parkeringskontrol. Ikrafttræden 9. Denne bekendtgørelse træder i kraft fra 1. marts Stk. 2. Regulativ for parkering i Vordingborg Kommune, som trådte i kraft den 1. januar 2012, ophæves. Teknik- og udvalget Miljøudvalget Den xx februar 2014

92 Bilag: 5.1. Kort - Afgrænsning af området Udvalg: Teknik- og Miljøudvalget Mødedato: 07. januar Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

93

94 Bilag: 5.2. Henvendelse fra Stege Fjernvarme Udvalg: Teknik- og Miljøudvalget Mødedato: 07. januar Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

95

96