AFGØRELSE i sag om Vordingborg Kommunes afgørelse om at en udvidelse af Lynggård Biogasanlæg

Transkript

1 Rentemestervej København NV Telefon: nmkn@nmkn.dk december 2013 J.nr.: NMK Ref.: ILGRA/SSC-NMKN AFGØRELSE i sag om Vordingborg Kommunes afgørelse om at en udvidelse af Lynggård Biogasanlæg Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter planlovens 58, stk. 1, nr Vordingborg Kommune har den 16. marts 2011 truffet afgørelse om, at udvidelse af et biogasanlæg ikke er VVM-pligtig. Afgørelsen er påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet af en lokal miljøgruppe. Natur- og Miljøklagenævnet ophæver Vordingborg Kommunes afgørelse af 16. marts 2011 om udvidelsen af Lynggård Biogasanlæg på ejendommen Over Lyngen 4, og hjemviser sagen til fornyet behandling, da udvidelsen af biogasanlægget forudsætter udarbejdelse af en VVM-redegørelse (VVMpligt). Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet 2. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. planlovens 62. Afgørelsen er truffet af nævnet, jf. 5 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. 1 Lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 af lov om planlægning 2 Lovbekendtgørelse nr. 736 af 14. juni 2013 om Natur- og Miljøklagenævnet

2 Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet Det daværende Naturklagenævn har i juni 2006 og maj 2010 hjemvist en VVM-screening af bl.a. en kapacitetsudvidelse på Lynggård Biogasanlæg. Vordingborg Kommune har 16. marts 2011 truffet en ny screeningsafgørelse om biogasanlægget. Kommunen har vurderet, at anlægget ikke er VVMpligtigt. Denne afgørelse er påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet af Jungshoved Miljøgruppe. Herudover er der af andre klagere blevet klaget over Vordingborg Kommunes miljøgodkendelse til biogasanlægget (NMK ) og landzonetilladelsen til en gyllelagune (NMK ), som nævnet træffer selvstændig afgørelse i. Miljøgruppen gør generelt gældende, at udvidelsen af biogasanlægget er VVM-pligtig. I klagen bliver screeningens enkelte afsnit gennemgået, og det anføres, at kommunens VVM-screening er så mangelfuld, at den ikke kan underbygge kommunens konklusion om, at en VVM-redegørelse ikke er nødvendig. Neden for gives et kort resumé af klagepunkterne. I klagen gøres det gældende, at kommunens gengivelse af afgørelserne fra det daværende Naturklagenævn er misvisende. Med udgangspunkt i ejerforhold og ud fra en kumulativ betragtning, vil de samlede produktioner, som ansøger ejer, og som ligger i nærheden af eller i tilknytning til biogasanlægget, pga. deres art, størrelse og risikoprofil, have en væsentlig virkning på miljøet. Dette gælder navnlig i forhold til det lokale miljø, lugt, transport, den kystnære beliggenhed samt afstand til Natura 2000-området. Kumulation er ikke fyldestgørende belyst i screeningen. Biogasanlægget overholder ikke afstandskrav på 500 m til naturområder, som det er anført i kommuneplanen. Vurderingen af den miljømæssige påvirkning i forhold til udbringning af afgasset biomasse, som indeholder tungmetaller og giftstoffer, er ikke tilstrækkelig. Vurderingerne er, ifølge klager, foretaget på baggrund af ikke behandlet gylle. Derudover er der i vurderingen ikke taget hensyn til naturbeskyttelseslovens 19 d og 19 f. Industriaffaldet, der tilføres anlægget, er ikke defineret, og der kan komme affald fra udlandet, som har et indhold, der ikke overholder slambekendtgørelsens krav. Transporter i nudrift på Jungshoved og igennem Jungshoved By er ikke tilstrækkeligt oplyst, da ikke alle transporter, der er tilknyttet det samlede anlæg, er inddraget. Gylleledningen bør være omfattet af VVM-bekendtgørelsen bilag 1, pkt. 16b 3, da der kan være risiko ved lækage, som kan påvirke Natura 2000-områder samt 3-områder. Derudover er det i klagen anført, at anlægget bør være omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 2, pkt. 1f af hensyn til den kumulative effekt; pkt. 3a og 3c af hensyn til placering i kystnært område; pkt. 5c pga. risiko for grundvandsforurening og udvaskning til beskyttede områder og pkt. 12c, der omhandler spildevandsanlæg pga. af en sammensætning af biologiske og kemiske stoffer, der kan sidestilles med spildevand og de risici for miljøet, der er forbundet med håndtering 4. Der er også henvist til risikoen for spredning af resistente, sygdomsfremkaldende mikroorganismer. 3 b) Rørledninger på mere end 1 km til transport af giftige, miljøfarlige eller brandfarlige væsker udenfor den pågældende virksomheds eget område. 4 1 f) anlæg til intensiv husdyravl [udgået af den nu gældende bekendtgørelse]; 3a) Industrianlæg til transport af gas, damp og varmt vand; 3c) Oplagring af biogas over jorden, 5c) anlæg til udvinding af asbest og fremstilling af produkter af asbest, 12c) Rensningsanlæg. 2

3 Om støj og støv er det anført i klagen, at der udover en redegørelse for støj og støv ved pålæsning tillige skal redegøres for disse parametre ved fra- og tilkørsel i forbindelse med leverancer og udbringning af gylle på udbringningsarealerne. Sagens historik Naturklagenævnet har tidligere behandlet klagesager om screening af biogasanlægget efter VVMbekendtgørelsens bilag 2, punkt 12b. Der blev meddelt miljøgodkendelse første gang 7. maj 2001, og biogasanlægget blev taget i drift i april Det fremgår af godkendelsen, at anlægget blev godkendt til en årlig kapacitet på tons biomasse. Det fremgår af godkendelsen, at der også kunne modtages fiskeolie, svarende til 17 læs årligt. Der blev meddelt landzonetilladelse til placering af biogasanlægget 3. maj Afgørelsen blev påklaget til Naturklagenævnet, som stadfæstede afgørelsen 11. januar Tidligere Præstø Kommune sendte den 15. april 2004 en ansøgning om udvidelse af Lynggård Biogasanlæg til screening hos det tidligere Storstrøms Amt. Storstrøms Amt afgjorde 25. oktober 2005, at udvidelsen ikke var VVM-pligtig. Afgørelsen blev påklaget til det tidligere Naturklagenævn af beboere i området. Nævnet traf 7. juni 2006 (j.nr / ) afgørelse om at ophæve amtets afgørelse og hjemviste den til fornyet behandling. Nævnet ønskede særligt belyst, om udvidelsen af anlægget kunne sidestilles med et nyanlæg, og om miljøpåvirkningerne kan få en kumulativ effekt med andre projekter. Sagen nåede ikke at blive færdigbehandlet i amtet, før amterne blev nedlagt. Sagen blev overdraget til Vordingborg Kommune, der afsluttede en fornyet VVM-screening i december Afgørelsen blev påklaget til Naturklagenævnet, som med afgørelse af 6. maj 2010 (NKN ) hjemviste sagen til fornyet behandling i Vordingborg Kommune. Nævnet ønskede mængder og typer af organisk affald nærmere belyst samt en nærmere vurdering af affaldets påvirkning af Natura 2000-området ved udspredning på mark. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af støj og transporter. Efter det oplyste er etablering af nye installationer og indretning af biogasanlægget i øvrigt samt udvidelsen af kapaciteten sket i perioden bortset fra gyllelagunen, der endnu ikke er etableret. Sagens oplysninger Beliggenhed Lynggård Biogasanlæg ligger i landzone ca. 5,5 km sydøst for Præstø samt ca. 1,5 km fra kysten (Fakse bugt) og dermed inden for kystnærhedszonen. Det fremgår af screeningsafgørelsen, at biogasanlægget, ifølge Kommuneplan for Vordingborg Kommune, er beliggende i område Å 00 - Åbent land Jungshoved. Områdets anvendelse er jordbrugsformål, forbeholdt boliger og bygninger med relation til jordbrug, som landbrug og skovbrug. Jordbrugsområdet fastlægges endvidere til rekreative formål og råstofindvinding. Biogasanlægget er placeret 130 m nordøst fra nærmeste nabo, 375 m fra en samlet bebyggelse (Jungshoved By) og ca. 800 m fra sommerhusområdet Bønsvig Strand. 3

4 Det fremgår af screeningen, at biogasanlægget er omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 2, punkt 12 b Anlæg til bortskaffelse af affald og punkt 14 Ændringer eller udvidelser af anlæg i bilag 1 og 2, som allerede, er godkendt, er udført eller er ved at blive udført, når de kan være til skade for miljøet (ændringer og udvidelse som ikke er omfattet af bilag 1.) Beskrivelse af anlægget og tilførsel af biomasse samt industriaffald Lynggård Biogasanlæg med tilhørende tanke mv. ligger på ejendommen Lynggård, der drives som et svinebrug. Det oplyses i screeningen, at biogasanlægget er en selvstændig virksomhed, der er integreret i driften af gårdene Lynggård (Over Lyngen 4), Nygård (Over Lyngen 14) og Fjellebrogård (Strandvej 3), som alle er svinebrug beliggende i Præstø. Allerede i den eksisterende drift modtages gylle fra de tre svinebrug. Det oplyses i screeningen, at biogasanlægget er sat i drift i april Siden anlægget blev etableret, er der sket en række ændringer og nyopførelse af bygninger og tekniske anlæg. Siden 2003 er der opført forskellige tanke, dekantercentrifuge og kemiske scrubbere, som endnu ikke er godkendte. Det fremgår af screeningen, at der ikke bygges et nyt parallelt anlæg ved siden af, og at der alene er tale om en fordobling af anlæggets kapacitet, hvilket gennemføres ved at der bygges/er bygget flere og nye større tanke. I forbindelse med kapacitetsudvidelsen ønskes tillige opført en gyllelagune på m 2 med en opbevaringskapacitet på m 3 afgasset biomasse. Gyllelagunen erstatter tidligere aftaler om opbevaring på andre ejendomme. Der er udført geotekniske boringer, hvor lagunen ønskes opført. Lynggård Biogasanlæg har, jf. miljøgodkendelse fra 7. maj 2001, tilladelse til at behandle tons biomasse, hvilket også inkluderer 17 læs fiskeolie. Det er dermed kun en del af den samlede gyllemængde fra ejerens 3 landbrugsejendomme, som ledes til biogasanlægget. Hvis der opnås tilladelse til at anvende den fulde kapacitet på biogasanlægget, og der kan tilføres en mængde på tons, vil al gylle fra de 3 produktioner ( tons) kunne behandles på anlægget. De resterende tons vil fordele sig med ca tons industriaffald og ca tons landbrugsafgrøder. Det fremgår af screeningen, at modtagelse af organisk industriaffald er nødvendigt for at sikre den biologiske proces i anlægget. Der modtages i den ansøgte drift alene industriaffald, som er omfattet af slambekendtgørelsens bilag 1, som er en liste over affald med jordbrugsmæssig værdi. Er en affaldstype omfattet af retningslinjerne i bilag 1, kan det uden forudgående tilladelse anvendes efter reglerne i slambekendtgørelsen. Industriaffaldet vil i den ansøgte produktion maksimalt udgøre 25 % af den samlede tilførte tørstofmængde til biogasanlægget. Når dette krav overholdes, kan den afgassede biomasse udbringes på landbrugsjord efter de almindelige regler, som er gældende for husdyrgødning. I forhold til den tidligere afgørelse NKN er andelen af industriaffald øget fra tons til tons. Det fremgår af screeningen, at der ikke længere skal modtages tons husdyrgødning fra andre ejendomme, som tidligere ansøgt. Fremover vil der, fordi det har vist sig vanskeligt at fremskaffe tilstrækkeligt industriaffald og ekstern gylle, blive tilsat biogasanlægget landbrugsafgrøder i en samlet mængde på tons. Det oplyses i screeningen, at de tons industriaffald omfatter tons slam fra Dalum, tons fiskeolieslam/fiskeensilage, 300 tons eluat, 100 tons glycerol og 100 tons gums. Det fremgår 4

5 yderligere, at en beskrivelse af de enkelte organiske affaldsproduktioner fremgår af miljøgodkendelsen, og at forhold omkring mængder og analyser af industriaffald også vil blive reguleret i biogasanlæggets miljøgodkendelse. Der vil ikke blive modtaget slagteriaffald eller andet affald, som giver anledning til væsentlige lugtgener. Gyllen fra ansøgers 3 landbrugsejendomme pumpes direkte via rørledninger til biogasanlægget. Afgasset biomasse ledes tilbage til gyllebeholderne på 2 af landbrugsejendommene og udbringes herfra. Der er ingen gyllebeholder på den ene landbrugsejendom (Fjellebrogård), og gyllen herfra opbevares på Lynggård Biogasanlæg, hvorfra den afgassede biomasse også udbringes. Det fremgår af miljøgodkendelsen, at den producerede biogas fra anlægget afbrændes i en gasmotor eller alternativt i en gaskedel og anvendes til opvarmning, varmt vand og el til forsyningsnettet. Både Nygård og Lynggård (som også opbevarer afgasset biomasse fra Fjellebro) kan via et 8,3 km langt rørsystem pumpe biomassen ud til tappesteder i marken. Udpumpningen til alle steder kan kun ske, fordi gyllen er afgasset og dermed har en tyndere konsistens. Udpumpning af rågylle vil ikke kunne foretages over længere strækninger, da rørsystemet vil tilstoppe. Transport Det fremgår af screeningen, at i nudriften er den samlede mængde af transporter til og fra anlægget Dette svarer til 1,5-2 transporter pr. arbejdsdag. Transporterne til anlægget omfatter eksterne transporter med industriaffald. Den resterende mængde består af rågylle, der pumpes til biogasanlægget. Ud fra anlægget kører 124 transporter med gyllevogn, svarende til 21 % af den afgassede biomasse. Resten ( tons), svarende til 79 %, pumpes ud til enten egne gyllebeholdere eller til buffertanke i marken i forbindelse med udbringning. Derudover køres ikke-behandlet gylle til en anden landbrugsejendom, svarende til 120 transporter. Det fremgår af screeningen, at der er i ansøgt drift vil være en udvidelse til 867 transporter. Til anlægget vil der være 248 transporter med industriaffald, 15 transporter med landbrugsafgrøder og 604 transporter med afgasset biomasse. Gyllen vil stadig pumpes til anlægget. Mht. til landbrugsafgrøder vil der være 300 interne transporter årligt på ansøgers markveje. Af oplysningerne om transporter fremgår også, at antallet af transporter med industriaffald til anlægget er øget i forhold det til oprindeligt ansøgte, idet den daværende Præstø Kommune har accepteret andre former for fedtholdigt industriaffald pga. mangel på fiskeolie. Det er usikkert, om ændringen fra transporter med fiskeolie (jf. tidligere afgørelser) til 250 transporter med industriaffald i nudrift er screenet forud for den nu påklagede screeningsafgørelse og om ændringen indgår i miljøgodkendelsen. Ud fra anlægget kører 604 transporter med gyllevogn, svarende til 54 % af den afgassede biomasse. Der pumpes 46 % af den samlede biomasse til enten egne gyllebeholdere, gyllelagunen eller til buffertanke i marken i forbindelse med udbringning. Derudover køres ikke behandlet gylle til en anden landbrugsejendom, svarende til 120 transporter. Det oplyses i screeningen mht. den kumulative effekt af transport, at der vil være lastbiltransporter pr. uge (3-4 pr. hverdag) til svineproduktionen på Lynggård. Derudover vil der forekomme transporter med landbrugsmaskiner i høstsæson og ved markdrift i almindelighed. Transporterne til svineproduktionen på Lynggården er uændret. 5

6 Kommunens vurdering af transporten er, at udvidelsen af biogasanlæggets kapacitet forventes at medføre en stigning mellem 43 % og 55 % af transporter til og fra anlægget. Det er ikke muligt at etablere yderligere pumpeledninger. Den samlede trafikbelastning i området ved en udvidelse af biogasanlægget vil blive øget med 1-2 lastbiler i døgnet. Set i forhold til den daglige transportmængde på ca. 26 lastbiler gennem Jungshoved By, vil yderligere 2 lastbiler gennem byen ikke være en væsentlig øget belastning. I screeningen er den samlede mængde af transport gennem Jungshoved By nævnt. Transporterne til og fra de to andre ejendomme (Fjellebrogård og Nygård) er ikke nævnt specifikt, det er derfor ikke afklaret, om de indgår. Lugt, støj og støv Kommunen vurderer, at biogasanlægget hverken nu eller i den fremtidige drift vil give anledning til væsentlige lugtgener for omgivelserne. Med hensyn til kumulation fremgår af screeningen, at svineproduktionen principielt er uafhængig af biogasanlægget. Der vil med de nuværende kendte staldteknikker altid forekomme lugt fra stalde. Kommunen vurderer dog, at biogasanlægget pga. hyppig udpumpning af gylle fra staldene, generelt vil have en positiv effekt på lugten fra staldene, og at udvidelsen af kapaciteten er uden betydning for dette. Yderligere vurderer kommunen, at udbringning af gylle generelt kan give anledning til kortvarige lugtgener for omgivelserne, som ikke vurderes at være væsentlige. Afgasset biomasse afgiver ved udbringning langt mindre lugt end ubehandlet gylle. Det fremgår ikke af screeningen, om disse lugtgener er fra Lynggården og Lynggård Biogas eller om også de to øvrige ejendomme er en del heraf. Det oplyses i screeningen, at der kan forekomme støj- og støvgener i omgivelserne i forbindelse med til- og frakørsel til ejendommen, samt de få gange, hvor levering af industriaffald ikke kan pumpes, og dermed skal tilføres påslaget. Det er kommunens vurdering, at støj og støv ikke vil udgøre et væsentligt problem i forhold til omgivelserne, da der er forholdsvis langt til naboer. Natura 2000-områder og naturbeskyttede områder Det fremgår af screeningen, at det nærmeste naturbeskyttede område ligger ca. 450 m sydvest for anlægget, og at der i en radius af 3 km ikke er særligt prioriterede naturtyper. Der er ca. 1,4 km fra biogasanlægget til habitatområde nr. 147 Havet og kysten mellem Præstø og Grønsund og fuglebeskyttelsesområde nr. 89 Præstø Fjord, Ulvshale, Nyord og Jungshoved Nor. Kommunen har i screeningen vurderet, at selve biogasanlægget ikke giver anledning til udledning af ammoniak, da hele processen foregår i et lukket kredsløb, og da samtlige beholdere tillige er overdækket med teltdug. Dermed vurderer kommunen også, at biogasanlægget, herunder udvidelsen af kapaciteten og opførelsen af gyllelagunen, ikke påvirker nærliggende naturområder med ammoniak. Efter det oplyste er der i denne sammenhæng ikke beregninger om ammoniak for de tre ejendomme. Kommunen har i forhold til påvirkning af naturområder forårsaget af ammoniakfordampning fra udspredning af den afgassede biomasse gennemført arealvurderinger af samtlige udspredningsarea- 6

7 ler ud fra de samme principper, som hvis der var tale om en egentlig arealgodkendelse efter husdyrbruglovens Kommunen har bl.a. screenet udspredningsarealerne i forhold til påvirkning fra næringsstofferne nitrat og fosfor. Det er kommunens samlede vurdering for disse 2 stoffer, at der ikke vil ske en væsentlig negativ påvirkning af beskyttede naturtyper, den terrestriske og akvatiske del af Natura områderne samt bilag IV-arter. Endvidere fremgår det af en tabel i screeningen (side 11), at hvis det målte indhold af tungmetaller i det tilførte organiske affald sammenlignes med jordbundens baggrundsindhold kan det ses, at der går mindst 60 år før grænseværdien for det første tungmetal (zink) vil være overskredet. Det er yderligere anført, at der i tabelberegningen ikke er taget højde for en evt. udvaskning eller det faktum, at størstedelen af tungmetallerne bliver fraført jorden med afgrøderne. På baggrund af sagens samlede oplysninger om indretning af biogasanlægget på ejendommen lægger Natur- og Miljøklagenævnet til grund, at der produceres biogas på baggrund af husdyrgødning og organisk affald i form af bl.a. fiskeolie og fedtholdigt industriaffald. Biogassen afbrændes i et energianlæg på ejendommen med en kapacitet på over 100 tons/dag. Varmen anvendes på ansøgers tre gårde og elektriciteten afsættes til elnettet. Der sker ikke opgradering af biogassen i anlægget. Natur- og Miljøklagenævnet har på baggrund af nyere praksis fra EF-domstolen drøftet nævnets praksis om biogasanlæg, herunder forholdet mellem bl.a. affaldsdirektivet og VVM-direktivet 6, med Kammeradvokaten. Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse I sagens behandling har deltaget 9 af Natur- og Miljøklagenævnets 10 medlemmer i den læge sammensætning: Pernille Christensen (formand), Ole Pilgaard Andersen, Leif Hermann, Per Larsen, Marion Pedersen, Poul Søgaard, Peter Thyssen, Jens Vibjerg og Henrik Waaben. Efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4, kan der alene klages til Natur- og Miljøklagenævnet over retlige spørgsmål i forbindelse med kommunens afgørelser efter planloven. Om kommunens afgørelse i henhold til VVM-reglerne er hensigtsmæssig, er et skønsmæssigt spørgsmål, der ikke kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Det er et retligt spørgsmål, om Vordingborg Kommunes afgørelse i henhold til reglerne om VVM, der er fastsat i planloven og VVM-bekendtgørelsen 7, er korrekt, herunder om anlægget forudsætter tilvejebringelse af en VVM-redegørelse. 5 Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug (lov nr af 20. december 2006 med senere ændringer) 6 Dette spørgsmål er bl.a. også rejst af Helle Tegner Anker i Planloven med kommentarer udgivet i Se side Bekendtgørelse nr af 15. december 2010 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet 7

8 VVM-reglerne De nærmere regler om VVM-pligt er fastsat i VVM-bekendtgørelsen. Bekendtgørelsen fastsætter i 3, stk. 1, at forslag til kommuneplanretningslinjer for de i bekendtgørelsens bilag 1 angivne anlæg ved nyanlæg skal ledsages af en redegørelse, der indeholder en vurdering af anlæggets virkning på miljøet (obligatorisk VVM-pligt). Ved nyanlæg og ændringer af bestående anlæg på bilag 2, skal kommunen offentliggøre forslag til kommuneplanretningslinjer for anlægget, når anlægget på grund af dets art, dimensioner og placering må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Ved vurdering heraf skal der tages hensyn til kriterierne i bilag 3, jf. 3, stk. 2 (screening). En screening er en foreløbig vurdering af, hvorvidt en væsentlig påvirkning af miljøet er påregnelig. Det indebærer, at der må accepteres et vist spillerum for vurderingen. En screeningsafgørelse skal kunne træffes ret hurtigt og hovedsagelig på grundlag af allerede foreliggende oplysninger og almene erfaringer om det pågældende sagsområde. Er der behov for mere indgående undersøgelser for at foretage den fornødne vurdering, taler det for, at der foretages en VVM-vurdering. Det fremgår af VVM-vejledningen, at hvis en gennemførelse af et anlægsprojekt forudsætter, at der skal foretages ændringer i kommuneplanen, bortset fra ubetydelige ændringer eller ændringer af en art, der ikke kan påvirke miljøet, vil anlægget som udgangspunkt være VVM-pligtigt. Tidligere afgørelse om biogasanlægget Naturklagenævnet har ved to formandsafgørelser tidligere hjemvist det daværende amts og senere Vordingborg Kommunes VVM-afgørelser om biogasanlægget på ejendommen. Sagerne handlede om screeninger efter bilag 2, punkt 12b. Af afgørelserne fremgår bl.a.: Naturklagenævnet har ved afgørelse af 7. juni 2006 ophævet amtets afgørelser og hjemvist sagerne til fornyet behandling i amtet. Det fremgår bl.a. af nævnets afgørelse, at - det er ikke vurderet, i hvilket omfang der er tale om samdrift mellem biogasanlægget og gyllelagunen, eller hvilken betydning en samdrift har for den samlede miljøpåvirkning fra husdyrproduktionen og biogasanlægget på Oven Lyngen 4 og gyllelagunen på Fuglsangvej, - det er ikke beskrevet hvor mange transporter af gylle og industriaffald til og fra biogasanlægget, der er lagt til grund i forbindelse med udvidelsen; det er ikke oplyst, i hvilket omfang afgasset biomasse henholdsvis transporteres i et rørsystem fra biogasanlægget til Nygård og til tappesteder i marken eller køres bort i gyllevogne og tankvogne til Oremandsgård og til udspredning på markerne og på andre brug. Da biogasanlægget var godkendt til t/år, og da amtet havde lagt til grund, at der var tale om en kapacitetsudvidelse fra til t/år, fandt nævnet ikke, at udgangspunktet for screeningen var korrekt. Nævnet henviste også til, at der i amtets afgørelse ikke var en beskrivelse af den godkendte produktion og de ikke godkendte udvidelser af biogasanlægget, som screeningen tillige må omfatte. Nævnet ophævede herefter amtets afgørelser og hjemvist sagerne til fornyet behandling, hvor amtet må vurdere omfanget af samdriften mellem de nævnte produktioner, herunder om udvidelsen af biogasanlægget fortsat ikke kunne sidestilles med et nyanlæg, samt miljøpåvirkningerne fra udvidelserne i kumulation effekt med andre projekter. Naturklagenævnet har ved afgørelse af 6. maj 2010 hjemvist Vordingborg Kommunes afgørelse om ikke- VVM-pligt til kommunens fornyede behandling. Det fremgår at afgørelsen, at hjemvisningen sker med henblik på kommunens nærmere vurdering af, hvilke mængde industriaffald og fiskeolie der for tiden faktisk behand- 8

9 les i biogasanlægget, da det er afgørende for, om et projekt er VVM-pligtigt, er den ændring, som sker i de faktiske forhold. Der skal således ikke tages udgangspunkt i den tilladte mængde industriaffald, hvis den faktisk (lovligt) tilførte mængde er lavere. Det er i afgørelsen bl.a. også anført, at kommunen måtte vurdere i hvilket omfang udbringning af afgasset biomasse vil medføre negative påvirkninger af Natura områderne. Af afgørelsen fremgår bl.a. også, at kommunen under sagens behandling havde oplyst, at ejendommens ejer i juni 2009 har trukket ansøgninger om udvidelse af svinebesætninger på Lynggård og Nygård tilbage, og at der ikke på daværende tidspunkt er planer om at ændre besætningen på de to ejendomme. Er biogasanlæg omfattet af bilag 1 eller bilag 2? Biogasanlæg har ikke et selvstændigt punkt på VVM-bekendtgørelsens bilag 1 eller 2. Et biogasanlæg kan afhængig af kapacitet og indretning være omfattet af forskellige bilagspunkter. Det drejer sig navnlig om bilag 1, punkt 10 Anlæg til bortskaffelse af ikke-farligt affald ved forbrænding eller kemisk behandling (som defineret i bilag II A til direktiv 75/442/EØF) afsnit D9) med en kapacitet på over 100 tons/dag bilag 1, punkt 39 Enhver ændring eller udvidelse af projekter, der er opført i dette bilag, såfremt en sådan ændring eller udvidelse i sig selv opfylder de eventuelle tærskelværdier, der er fastsat i dette bilag. bilag 2, punkt 3a, Energiindustrien: Industrianlæg til fremstilling af elektricitet, damp og varmt vand bilag 2, punkt 12b Andre anlæg: Anlæg til bortskaffelse af affald Hvilket af bilagspunkterne det enkelte biogasanlæg er omfattet af, afhænger af anlæggets indretning og kapacitet. Biogas produceres typisk af husdyrgødning og organisk affald. I nogle anlæg afbrændes biogasse i energianlæg som en del af biogasanlægget. I andre biogasanlæg opgraderes biogassen til naturgas, før den afsættes til naturgasnettet. De enkelte biogasanlæg kan have meget forskellige indretninger og kapacitet. I den hidtidige praksis om VVM-reglerne og biogasanlæg har udgangspunktet været, at et biogasanlæg er omfattet af bilag 2, punkt 12b og dermed skal screenes. Hvis miljøpåvirkninger har været vurderet som væsentlige, jf. kriterierne på bilag 3, så var anlægget VVM-pligtigt. Nævnets nye praksis betyder, at nogle biogasanlæg også kan være omfattet af VVMbekendtgørelsens bilag 1, og dermed er obligatorisk VVM-pligtige. Andre anlæg vil fortsat skulle screenes i henhold til bilag 2, punkt 12b. Udgangspunktet for Natur- og Miljøklagenævnets vurdering af om et biogasanlæg er omfattet af bilag 1, punkt 10 er bl.a., at selv om biogas isoleret må antages at være et stof, der er ophørt med at være affald, herunder et stof som indgår som en del af en energifremstilling, så er den biomasse, som tilføres et biogasanlæg, affald. Det vil efter nævnets opfattelse ikke være i overensstemmelse med VVM-reglerne at opdele produktionsprocesserne i et biogasanlæg mellem affaldsbehandling og energifremstilling. Det indgår også i nævnets vurdering heraf, at det af praksis om bortskaffelse og nyttiggørelse af affald fremgår, at begrebet bortskaffelse af affald i VVM-direktivet er et selvstændigt 9

10 begreb, som skal forstås bredt som omfattende samtlige metoder, der enten fører til bortskaffelse af affald i streng forstand eller til nyttiggørelse af affaldet 8. Ved fortolkningen af ordlyden af bilag 1, punkt 10, er det endvidere indgået i nævnets vurdering, at det af praksis om fortolkningen af VVM-direktivet fremgår, at direktivets anvendelsesområde er vidt og dets formål bredt, og at bilagspunkterne skal fortolkes bredt og formålsbestemt 9. Det forhold, at biogas må antages at være et stof, der er ophørt med at være affald, fører efter nævnets vurdering ikke til, at processerne i et biogasanlæg kan opdeles, således at en evt. efterfølgende forbrænding eller opgradering af biogassen fører til, at der ikke er tale om behandling af affald, og dermed at et anlæg trods kapaciteten på 100 tons/dag kan undgå den obligatoriske VVM-pligt efter bilag 1, punkt 10. En sådan opdeling af produktionen i et biogasanlæg vurderes ikke at være i overensstemmelse med VVM-direktivet. Efter Natur- og Miljøklagenævnets opfattelse skal processerne i og miljøpåvirkninger fra et biogasanlæg ses under et, og en afbrænding af biogas på selve anlægget og/eller opgradering i anlægget med henblik på at afsætte den opgraderede biogas skal indgå i den samlede bedømmelse af anlægget i henhold til bilag 1, punkt 10. Endvidere er det indgået i nævnets vurdering, at den brede forståelse af bortskaffelsesbegrebet i VVM-direktivet må føre til, at metoderne nævnt i bilag 1, punkt 10 (forbrænding eller kemisk behandling) ligeledes skal fortolkes bredt. Nævnet finder således ikke grundlag for generelt at fortolke henvisningen til affaldsdirektivets i bilag 1, punkt 10, og de omtalte metoder indskrænkende med henblik på at undgå, at visse biogasanlæg med en kapacitet på 100 tons/dag bliver omfattet af den obligatoriske VVM-pligt, der følger af VVM-direktivets bilag 1. For de biogasanlæg, der ligger under kapacitetsgrænsen på 100 tons/dag på bilag 1, punkt 10, vil udgangspunktet fortsat være, at der er pligt til at screene anlægget efter bilag 2, punkt 12b, som et anlæg til bortskaffelse af affald. Lynggård Biogasanlæg I anlægget Lynggård Biogasanlæg produceres biogassen på baggrund af husdyrgødning og organisk affald i form af bl.a. fiskeolie og fedtholdigt industriaffald. I Lynggård Biogasanlæg afbrændes den fremstillede biogas i et energianlæg på biogasanlægget. Kapaciteten er over 100 tons/dag. Varmen anvendes på ansøgers tre gårde og elektriciteten afsættes til elnettet. Der sker ikke opgradering af biogassen i anlægget. Efter Natur- og Miljøklagenævnets vurdering er den allerede etablerede udvidelsen af biogasanlægget med tilhørende anlæg derfor omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 1 punkt 10, og dermed omfattet af den obligatoriske VVM-pligt. Natur- og Miljøklagenævnet ophæver derfor Vordingborg Kommunes afgørelse af 16. marts 2011 om Lyngård Biogasanlæg på ejendommen Over Lyngen 4, og hjemviser sagen til fornyet behandling, da udvidelsen af biogasanlægget forudsætter udarbejdelse af en VVM-redegørelse (VVM-pligt). 8 Se bl.a. C-486/04 Kommissionen mod Italien, præmis Se bl.a. C-227/01 Kommissionen mod Spanien og C-142/07 Ecologistas en Acción-CODA om unddragelse fra VVMdirektivets anvendelsesområde og om fortolkning af bilagspunkter og direktivets formål bl.a. C-72/95 Kraaijeveld, C- 435/97 WWF, C-2/07 Abraham, C-263/2008 Djurgården, C-50/09 Kommissionen mod Irland og C-227/01 Kommissionen mod Spanien. 10

11 Nævnet træffer selvstændige afgørelser om klagerne over Vordingborg Kommunes miljøgodkendelse til biogasanlægget (NMK ) og landzonetilladelsen til en gyllelagune (NMK ). Natur- og Miljøklagenævnet beklager den lange sagsbehandlingstid. På nævnets vegne Susanne Spangsberg Afgørelsen er sendt pr. til: - Vordingborg Kommune, jeres j.nr.: , , post@vordingborg.dk; - UHO@vordingborg.dk; MOS@vordingborg.dk - Lynggård Biogas, lynggaard@lyngaard.dk - Advokat Lars Jørgen Nielsen, nielsen@ecolaw.dk - Patriotisk Selskab, shn@patriotisk.dk - Patriotisk Selskab, kid@patriotisk.dk - Jungshoved Lokalråd, mariaogmartin@mail.tele.dk - Tommy Iversen, tbi@tender.dk Og pr. brev til: - Jungshoved Miljøgruppe v/ilse Hein, Bønsvigsvej 33, 4720 Præstø - Lise Iversen, Skovvangsvej 2, 4720 Præstø - Jens Peder Holst, Bøgevænget 32, 4720 Præstø - Advokaterne Foldschack & Forchhammer Lynggård Biogasanlæg, Skindergade 23, Postboks 2257, 1019 København K - Lynggård Biogas, Over Lyngen 4, 4720 Præstø 11