VEDTAGNE TEKSTER. der henviser til Generaldirektoratet for Interne Politikkers undersøgelse "Quantifying

Transkript

1 Eurpa-Parlamentet VEDTAGNE TEKSTER P8_TA(07)03 Gennemførelse af mæglingsdirektivet Eurpa-Parlamentets beslutning af. september 07 m gennemførelsen af Eurpa- Parlamentets g Rådets direktiv 008/5/EF af. maj 008 m visse aspekter af mægling på det civil- g handelsretlige mråde ("mæglingsdirektivet") (06/066(INI)) Eurpa-Parlamentet, der henviser til Eurpa-Parlamentets g Rådets direktiv 008/5/EF af. maj 008 m visse aspekter af mægling på det civil- g handelsretlige mråde (mæglingsdirektivet), der henviser til Kmmissinens rapprt til Eurpa-Parlamentet, Rådet g Det Eurpæiske Øknmiske g Sciale Udvalg m anvendelse af Eurpa-Parlamentets g Rådets direktiv 008/5/EF m visse aspekter af mægling på det civil- g handelsretlige mråde (COM(06)054), der henviser til Generaldirektratet fr Interne Plitikkers samling af tilbundsgående analyser "The implementatin f the Mediatin Directive 9 Nvember 06", der henviser til Kmmissinens undersøgelse "Study fr an evaluatin and implementatin f Directive 008/5/EC the Mediatin Directive" fra 04 3, der henviser til Generaldirektratet fr Interne Plitikkers undersøgelse "Rebting the Mediatin Directive: Assessing the limited impact f its implementatin and prpsing measures t increase the number f mediatins in the EU" 4, der henviser til vurderingen af gennemførelsen af mæglingsdirektivet på eurpæisk plan fretaget af Enheden fr Efterfølgende Knsekvensanalyse under Eurpa-Parlamentets Frskningstjeneste (EPRS) 5, der henviser til Generaldirektratet fr Interne Plitikkers undersøgelse "Quantifying EUT L 36 af , s. 3. PE PE PE

2 the cst f nt using mediatin a data analysis", der henviser til artikel 67 g artikel 8, stk., litra g), i traktaten m Den Eurpæiske Unins funktinsmåde (TEUF), der henviser til frretningsrdenens artikel 5 samt artikel, stk., litra e), g bilag 3 til Frmandsknferencens afgørelse af. december 00 m prceduren fr tilladelse til at udarbejde initiativbetænkninger, der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A8-038/07), A. der henviser til, at direktiv 008/5/EF har været en vigtig milepæl med hensyn til indførelse g anvendelse af mæglingsprcedurer i Den Eurpæiske Unin; der imidlertid henviser til, at gennemførelsen har varieret meget i de frskellige medlemsstater, afhængigt af m der allerede fandtes natinale mæglingssystemer, idet ngle medlemsstater har valgt en temmelig rdret gennemførelse af dets bestemmelser, andre har valgt en tilbundsgående gennemgang af alternative måder til bilæggelse af tvister (fr eksempel Italien, hvr mægling anvendes seks gange mere end i resten af Eurpa) g andre fandt, at deres gældende lvgivning allerede var i verensstemmelse med mæglingsdirektivet; B. der henviser til, at de fleste medlemsstater har udvidet anvendelsesmrådet fr deres natinale gennemførelsesfranstaltninger til natinale sager - kun tre medlemsstater har valgt udelukkende at msætte direktivet fr så vidt angår grænseverskridende sager - hvilket uden tvivl har haft en psitiv effekt på medlemsstaternes lvgivning g de berørte typer tvister; C. der henviser til, at de vanskeligheder, sm er pstået i frbindelse med gennemførelsen af direktivet, i vid udstrækning afspejler frskellene i retskulturen i de natinale retssystemer; der henviser til, at der derfr bør gives priritet til en ændring i den juridiske tankegang gennem udviklingen af en mæglingskultur, der er baseret på mindelig bilæggelse af tvister et spørgsmål, sm er blevet rejst gentagne gange af eurpæiske netværk af retlige aktører siden EU-direktivets ikrafttrædelse g efterfølgende ved msættelsen til natinal lvgivning i medlemsstaterne; D. der henviser til, at gennemførelsen af mæglingsdirektivet har skabt EU-merværdi ved at øge bevidstheden blandt de natinale lvgivere m frdelene ved mægling g ved at sikre en vis grad af tilpasning af retsplejereglerne g de frskellige praksis i medlemsstaterne; E. der henviser til, at mægling sm en alternativ, frivillig g frtrlig udenretslig prcedure kan være et nyttigt redskab til at lette verbebyrdede retssystemer i visse tilfælde g med frbehld af de nødvendige sikkerhedsfranstaltninger, eftersm den gør det muligt fr fysiske g juridiske persner at bilægge udenretslige tvister hurtigt g billigt idet der erindres m, at alt fr lange retssager er i strid med chartret m grundlæggende rettigheder g samtidig sikrer bedre adgang til dmstlene g bidrager til den øknmiske vækst; F. der henviser til, at de mål, der er fastsat i artikel i mæglingsdirektivet, g sm sigter md at fremme brugen af mægling g navnlig på at sikre et "afbalanceret frhld PE Jf. COM(06)054, s. 5.

3 mellem mægling g retssag" tydeligvis ikke er blevet pfyldt, eftersm mægling i gennemsnit anvendes i under % af retssagerne i de fleste medlemsstater ; G. der henviser til, at mæglingsdirektivet ikke har skabt en EU-rdning fr udenretslig bilæggelse af tvister i den strengeste frstand, når man ser brt fra indførelsen af særlige bestemmelser i relatin til udløbet af frældelsesfrister i retssager, hvr der har været gjrt frsøg på mægling, g i relatin til frtrlighedsregler fr mæglere samt deres administrative medarbejdere; De vigtigste knklusiner. glæder sig ver, at mæglingsrdninger i mange medlemsstater fr nylig har været genstand fr ændringer g revisiner, g at der i andre medlemsstater er planlagt ændringer af den gældende lvgivning ;. beklager, at tre medlemsstater har valgt udelukkende at msætte direktivet fr så vidt angår grænseverskridende sager, g bemærker, at der er visse vanskeligheder i frbindelse med anvendelsen af de natinale mæglingssystemer i praksis, hvedsagelig i relatin til den kntradiktriske traditin g manglen på en mæglingskultur i medlemsstaterne, den ringe bevidsthed m mægling i de fleste medlemsstater, utilstrækkelig viden m, hvrdan man håndterer grænseverskridende sager, g funktinen af kvalitetskntrlrdningerne fr mæglere 3 ; 3. understreger, at alle medlemsstater åbner mulighed fr, at dmstlene pfrdrer parterne til at anvende mægling eller i det mindste til at deltage i infrmatinsmøder m mægling; bemærker, at det i ngle medlemsstater er bligatrisk at deltage i sådanne infrmatinsmøder enten på dmmerens initiativ 4 eller i relatin til specifikke tvister, sm er fastsat i lvgivningen, såsm familiesager 5 ; påpeger ligeledes, at visse medlemsstater kræver, at advkater underretter deres klienter m muligheden fr at anvende mægling, eller at anmdninger til dmstlen angiver, m der er frsøgt mægling, eller m der er ngle årsager, der kunne stå i vejen fr et sådant frsøg; bemærker imidlertid, at artikel 8 i mæglingsdirektivet sikrer, at parter, der vælger at frsøge at bilægge en tvist gennem anvendelse af mægling, ikke efterfølgende hindres i få deres sag prøvet ved en dmstl på grund af den tid, der er gået med mæglingsfrsøget; påpeger, at det ikke lader til, at medlemsstaterne har rejst særlige spørgsmål i relatin til dette punkt; 4. bemærker gså, at mange medlemsstater har indført finansielle incitamenter fr parterne til at anvende mægling, enten i frm af mkstningsbesparelser, retshjælp eller sanktiner fr uberettiget afvisning af at verveje mægling; bemærker, at de resultater, der er pnået i disse lande, viser, at mægling giver mulighed fr en mkstningseffektiv g hurtig udenretslig afgørelse af tvister via prcesser, sm er skræddersyet til parternes behv; 5. mener, at vedtagelse af adfærdskdekser udgør et vigtigt redskab til at sikre kvaliteten af mægling; bemærker i denne frbindelse, at den eurpæiske adfærdskdeks fr PE , s. 5. Kratien, Estland, Grækenland, Ungarn, Irland, Italien, Litauen, Nederlandene, Plen, Prtugal, Slvakiet g Spanien. 3 Jf. COM(06)054, s Fr eksempel i Den Tjekkiske Republik. 5 Fr eksempel i Litauen, Luxemburg, England g Wales.

4 mæglere enten anvendes direkte af interessenter eller har givet inspiratin til natinale eller sektrspecifikke kdekser; bemærker ligeledes, at de fleste medlemsstater har bligatriske akkrediteringsprcedurer fr mæglere g/eller fører registre ver mæglere; 6. beklager, at det er vanskeligt at få mfattende statistiske data m mægling, herunder m antallet af sager, hvr der er anvendt mægling, den gennemsnitlige varighed g succesraten fr mæglingsprcesser; bemærker, at det uden en pålidelig database er meget vanskeligt at fremme mægling yderligere g øge ffentlighedens tillid til dens effektivitet; understreger på den anden side den stadig større rlle, sm Det Eurpæiske Retlige Netværk på det civil- g handelsretlige mråde spiller med hensyn til at frbedre indsamlingen af natinale data m anvendelsen af mæglingsdirektivet; 7. glæder sig ver den særlige betydning af mægling på det familieretlige mråde (navnlig i retssager vedrørende frældremyndighed, adgangsrettigheder g barnebrtførelsessager), hvr mægling kan skabe en knstruktiv atmsfære fr drøftelser g sikre en redelig handlemåde mellem frældre; bemærker endvidere, at mindelige løsninger sandsynligvis vil være varige g i barnets interesse, eftersm de, udver barnets primære bpæl, kan mfatte besøgsrdninger eller rdninger vedrørende barnets underhld; fremhæver i denne frbindelse den vigtige rlle, sm Det Eurpæiske Retlige Netværk på det civil- g handelsretlige spørgsmål spillede med hensyn til at udarbejde anbefalinger, der har til frmål at fremme anvendelsen af familiemægling i en grænseverskridende kntekst, navnlig i børnebrtførelsessager; 8. understreger betydningen af at udvikle g vedligehlde et separat afsnit i den eurpæiske e-justiceprtal, sm er specifikt beregnet til grænseverskridende mægling i familiesager, g sm giver plysninger m natinale mæglingsrdninger; 9. glæder sig derfr ver Kmmissinens engagement med hensyn til at medfinansiere frskellige prjekter, der har til frmål at fremme mægling g uddannelse fr dmmere g andre, der praktiserer mægling i medlemsstaterne; 0. understreger, at der på trds af mæglingens frivillige karakter skal tages yderligere skridt til at sikre en hurtig g øknmisk verkmmelig håndhævelse af aftaler, der er blevet til på grundlag af mægling, med fuld respekt fr de grundlæggende rettigheder, såvel sm fr EU-lvgivningen g den natinale lvgivning; minder i denne frbindelse m, at den natinale håndhævelse af en aftale indgået af parterne i en medlemsstat sm en generel regel er underlagt gdkendelse af en ffentlig myndighed, hvilket medfører yderligere mkstninger, er tidskrævende fr parterne i frligsprceduren g derfr kunne have en negativ indvirkning på cirkulatinen af udenlandske mæglingsafgørelser, navnlig i sager m mindre tvister; Henstillinger. pfrdrer medlemsstaterne til at øge deres bestræbelser på at fremme anvendelsen af mægling i civil- g handelsretlige tvister, blandt andet gennem hensigtsmæssige infrmatinskampagner, der giver brgerne g juridiske persner passende g dækkende plysninger m frmålet med prceduren g frdelene herved med hensyn til at spare tid g penge g til at sikre et bedre samarbejde mellem retsvæsenets aktører i denne henseende; understreger i denne frbindelse behvet fr at udveksle bedste praksis i de frskellige natinale jurisdiktiner med støtte fra passende franstaltninger på EU-plan fr at øge kendskabet til, hvr nyttig mægling er;

5 . pfrdrer Kmmissinen til at vurdere behvet fr at udvikle EU-dækkende kvalitetsstandarder fr mæglingsydelser, især i frm af minimumsstandarder, sm sikrer knsistens, samtidig med at der tages hensyn til den grundlæggende ret til adgang til retlig prøvelse samt lkale frskelle i mæglingskulturer, med henblik på yderligere at fremme brugen af mægling; 3. pfrdrer Kmmissinen til gså at vurdere behvet fr, at medlemsstaterne pretter g fører natinale registre ver mæglingsprcedurer, hvilket kunne være en infrmatinskilde fr Kmmissinen, men sm gså kunne anvendes af natinale mæglere til at drage nytte af bedste praksisser i hele Eurpa; understreger, at et sådant register skal prettes i fuld verensstemmelse med den generelle frrdning m databeskyttelse (frrdning (EU) 06/679) ; 4. anmder Kmmissinen m at fretage en detaljeret undersøgelse af hindringerne fr den frie bevægelighed i relatin til udenlandske mæglingsaftaler i Uninen g m de frskellige muligheder fr at fremme anvendelsen af mægling sm en frsvarlig, øknmisk verkmmelig g effektiv måde at løse knflikter på i interne g grænseverskridende uverensstemmelser i Uninen, under hensyntagen til retsstatsprincipperne g den løbende internatinale udvikling på dette mråde; 5. pfrdrer Kmmissinen til i sin gennemgang af bestemmelserne at finde løsninger med henblik på effektivt at udvide anvendelsesmrådet fr mægling til andre civilretlige eller administrative mråder, hvr dette er muligt; understreger dg, at der skal lægges særlig vægt på de knsekvenser sm mægling kunne have på visse sciale spørgsmål sm f.eks. familieret; anbefaler i denne sammenhæng, at Kmmissinen g medlemsstaterne anvender g gennemfører passende beskyttelsesfranstaltninger i mæglingsprcesser fr at begrænse risiciene fr de svageste parter g fr at beskytte dem md eventuelt prces- eller magtmisbrug fra de stærkere parters side g fr at tilvejebringe mfattende statistiske data; understreger gså, at det er vigtigt at sikre verhldelse af retfærdige kriterier hvad angår mkstninger, navnlig fr at beskytte ugunstigt stillede gruppers interesser; bemærker dg, at mægling kan miste sin tiltrækningskraft g merværdi, hvis der fastsættes ufrhldsmæssigt strenge standarder fr parterne; 6. pålægger sin frmand at sende denne beslutning til Rådet, Kmmissinen g medlemsstaternes regeringer g parlamenter. EUT L 9 af , s..