MELLEM KANDIDATER OG VIRKSOMHEDER

Transkript

1 DEN GODE HISTORIE Eva Løvschall Haugaard Pedersen er kandidat i By, Bolig og Bosætning fra AAU. Vi taler med hende om, hvad hun lærte på universitetet, hvordan det var vende hjem fra Indien, og hvorfor sociologi er et godt udgangspunkt for at være rekrutteringskonsulent. Journalist: Victor Lange // viln@adm.aau.dk MELLEM KANDIDATER OG VIRKSOMHEDER V i har aftalt at tale med Eva Løvschall, over Skype. Hun arbejder i Århus som rekrutteringskonsulent hos WolterJohannsen. Det skal primært handle om at tage til udlandet under sin studietid, om at forlade universitetet, og om hvorledes sociologi er en god baggrund at have i arbejdslivet. Vil du ikke starte med et fortælle om din baggrund fra AAU CPH, Eva? Jo, jeg har en kandidat i By, Bolig og Bosætning fra AAU CPH og en bachelor i sociologi fra AAU i Aalborg. Derudover har jeg været i praktik i Indien, hvor jeg efterfølgende blev og skrev speciale. Jeg blev færdig i oktober Hvis du tænker tilbage på din tid på AAU, hvordan er dit helhedsindtryk så? Jeg har været rigtig glad for at gå på AAU både i København og i Aalborg. Jeg kunne især godt lide projektsamarbejdet. I dag arbejder jeg som rekrutteringskonsulent og taler i den forbindelse med rigtig mange nyuddannede kandidater; mit indtryk er, at AAU har en styrke i projektsamarbejdet og den overordnede gruppeorienterede tilgang. Man får nogle vigtige ting med sig fra de elementer. På nogle måder ligner gruppearbejdet den måde, man arbejder på i arbejdslivet. Havde du nogle klare forventninger i forhold til kandidaten i By, Bolig og Bosætning? Og blev de forventninger indfriet? Jeg var ikke fuldstændig afklaret, da jeg startede på kandidaten jeg tog faktisk også et år uden for universitetet mellem min bachelor og min kandidat for at finde ud, hvad jeg skulle. Da jeg afsluttede min bachelor, havde min bachelorvejleder Anja Jørgensen, nævnt for mig, at hun var med til at starte kandidaten i By, Bolig og Bosætning op i København. Jeg syntes, at kandidaten i By, Bolig og Bosætning lød spændende uddannelsen var ny, havde et tæt samarbejde med Statens Byggeforskningsinstitut og var meget praksisnært. Så set i bakspejlet, så er du glad for, at du valgte at læse By, Bolig og Bosætning?

2 Ja, det er jeg, men jeg bruger ikke så meget den specialiserede del af min uddannelse i mit arbejde i dag. Man kan måske ikke altid forvente at komme ud fra universitetet og så glide ind i et job, der fuldstændig matcher ens baggrund. Desuden havde jeg måttet opsige mit studiejob, da jeg tog til Indien for at skrive speciale, så jeg havde heller ikke en direkte adgang ind til et arbejde efter min uddannelse. Jeg vil helt klart foreslå, at man tager et semester i praktik eller på udveksling i udlandet det var i hvert fald rigtig godt for mig at skifte kontekst Hvad skrev du speciale om? Jeg skrev om IKT-teknologiens indvirkning på byens geografi, hvordan det påvirkede slumbeboeres brug af teknologi, og dets konsekvenser. Specialet endte med at være en kritisk tilgang til den daværende statsregerings opfattelse af, at man med teknologi kunne ændre folks liv radikalt til det bedre. I den forbindelse lavede jeg feltarbejde i urbane slumområder i Chennai i Sydindien. Under specialet var jeg tilknyttet et forskningsinstitut, IFMR LEAD, i Indien, der blandt andet forsker i micro-finance, som oftest med fokus på slumbeboere og udsatte grupper. Men min oprindelige kontakt i Indien var NGO en Aktion Børnehjælp, som jeg var praktikant for i Chennai et semester inden specialet. Jeg besøgte vores partnere i Sydindien med henblik på en evalueringsrapport og er stadig frivillig i dag. Jeg vil helt klart foreslå, at man tager et semester i praktik eller på udveksling i udlandet det var i hvert fald rigtig godt for mig at skifte kontekst. Hjem fra Indien og ud i arbejdslivet Hvordan var perioden efter, at du havde afleveret dit speciale? Jeg var ret glad for at være færdig. Jeg havde været i Indien og tog først hjem til Danmark, da jeg skulle forsvare mit speciale. Så tiden efter specialet var også præget af, at jeg lige var kommet hjem til Danmark, til min familie og venner, efter halvandet år i Indien. I begyndelsen ville jeg egentligt gerne tilbage til Indien. Jeg havde en kontakt på Den Danske Ambassade i Indien, som jeg faktisk stadigvæk arbejder sammen med i en anden forbindelse derudover havde jeg på daværende tidspunkt også en kæreste, som boede i Indien. Det første stykke tid i Danmark brugte jeg på at forsøge at få nogle forskellige projekter op at stå i Indien; jeg følte mig ikke klar til at søge arbejde i Danmark lige med det samme. Det var utrolig tæt på, at jeg skulle tilbage til Indien: via en kontakt på den danske ambassade i Delhi, kunne jeg tilknyttes en række projekter. Der blev lavet en kontrakt, men det faldt fra hinanden lige inden, det skulle have trådt i kraft. I stedet samarbejder vi i dag om udvekslingsforløb Indien-Danmark, hvor jeg hvert halve år koordinerer ture for indiske gymnasiestuderende til Danmark som freelancer. Alt i alt gik der otte måneder, efter at jeg havde afleveret mit speciale, til at jeg var til samtale, her hvor jeg arbejder nu. Jeg begyndte med at være i virksomhedspraktik her, og blev efter det ansat. Var det svært at droppe planen om at arbejde i Indien? Nej, egentligt ikke. Jeg var kørt lidt død i den proces; der måtte gerne ske noget andet, jeg ville gerne ud og bruge de ting, som jeg havde lært. Desuden var jeg også motiveret for at komme ud af dagpengesystemet den del af ledighedsperioden passede mig ikke særlig godt. Jeg tror, at det var mine metodiske færdigheder som sociolog, der for alvor var udslagsgivende; for eksempel at jeg kan afholde og styre interviews, har en analytisk tilgang til virksomheder, forskellige roller i organisationer og en grundlæggende forståelse for menneskers adfærd og meningshorisont Hvad var det, der ikke passede dig ved at være i dagpengesystemet? Overordnet følte jeg, at forløbet var lidt umyndiggørende, og at der var noget mistro på spil. Det er svært at sige: Der var og er også nogle rigtig gode ting ved det system, og der arbejder nogle rigtig gode og dygtige folk der. I sidste ende tror jeg, at det er meget forskelligt, hvordan man personligt oplever sit dagpengeforløb så jeg har ikke lyst til at sige noget generelt om det system. Havde du nogen strategi i din ledighedsperiode? Jeg forsøgte primært at bruge mit netværk. Dog var det rent faktisk ikke gennem mit netværk, at jeg kom til samtale her, hvor jeg sidder i dag det var gennem et opslag. Har du nogen fornemmelse af, hvad der var ud-

3 slagsgivende for, at du blev ansat, der hvor du er i dag? Var det dine karakterer, studiejob eller noget tredje, der gjorde udfaldet? Jeg var faktisk den første fastansatte, som min chef har haft. Jeg tror, at det var mine metodiske færdigheder som sociolog, der for alvor var udslagsgivende; for eksempel at jeg kunne afholde og styre interviews, have en analytisk tilgang til virksomheder, forskellige roller og i en eller anden forstand forstår mennesker. Som rekrutteringskonsulent er det jo ret vigtigt, at du kan matche virksomheder og kandidater på en succesfuld måde det kræver forståelse for personlighedstyper. Derudover tror jeg også, at min egen personlighed var udslagsgivende; at jeg generelt er åben og nysgerrig på mennesker. Jeg tror også, at det talte til min fordel, at jeg havde haft arbejde, der indeholdt en eller anden form for kundekontakt og kommunikative elementer. Det meste af min studietid i København var jeg studentermedhjælper i R&D og Internationalisering ved Professionshøjskolen UCC hvilket jeg lærte rigtig meget af. Jeg tror nogle gange, at man glemmer, at teknologi faktisk ikke altid afhjælper mennesker. Teknologi kan understøtte en løsning, men man bliver nødt til at have forståelse for de mennesker, som teknologien berører og deres adfærd digitalt Du nævnte tidligere, at du i dag ikke arbejder direkte med byudvikling, men at du i stedet for arbejder mere bredt med dine grundlæggende sociologiske og metodiske værktøjer. Du havde altså ikke noget strengt kriterie for, at du efter din studietid kun ville arbejde inden for felter, der lå i direkte forlængelse af din specialisering? Nej, det havde jeg ikke. Jeg tror meget, at det handler om timing. Det kan godt være svært at brænde igennem som nyuddannet. Desuden var jeg også i tvivl om, hvad jeg egentligt ville. Pludselig opstod den her mulighed, og jeg tænkte, at det helt klart var værd at prøve. Alt i alt var det kombinationen af mange ting, der gjorde, at det var det her job, jeg begyndte i. Så du følte ikke, at du gjorde et stort fravalg ved ikke at beskæftige dig mere direkte med din specialisering? Faktisk er det først noget, som jeg begynder at tænke lidt over nu efter at have været lidt ude på arbejdsmarkedet. Den faglige, by-sociologiske del kan jeg godt savne nogle gange. Men jeg er virkelig glad for mit arbejde lige nu. Så på et eller andet tidspunkt gad jeg godt at prøve at arbejde med by-sociologi igen for eksempel i forhold til at implementere teknologi i byerne. Jeg tror nogle gange, at man glemmer, at teknologi faktisk ikke altid afhjælper mennesker. Teknologi kan understøtte en løsning, men man bliver nødt til at have forståelse for de mennesker, som teknologien berører og deres adfærd digitalt. Det får også konsekvenser i det ikke-virtuelle liv. Arbejdet som rekrutteringskonsulent Vil du ikke forklare, hvad din stilling helt præcis er, og hvad din vigtigste funktion er i sammenhæng hermed? Den virksomhed, jeg arbejder i, hedder Wolter Johannsen. Helt grundlæggende består mit arbejde i at finde nye virksomheder, som vi kan rekruttere for, og hjælpe de virksomheder, som vi allerede samarbejder med, med at finde nye kandidater. Det vigtigste element angår research overordnet skal jeg researche på kandidatprofiler og virksomheder. Derudover skal jeg kunne varetage kundekontakt og kommunikation, skrive annoncer og afholde kandidatsamtaler. Meget arbejde består også i at skabe et godt netværk for virksomheden. Noget af det fede ved at være i en lille virksomhed er, at du får super meget ansvar, ofte har du også meget varierede opgaver og er en del af en hel proces. Det kan jeg virkelig godt lide: Jeg har fra starten fået ansvar og har kunne sætte ting i gang på eget initiativ. I en lille virksomhed kan man også meget tydeligt se den værdi, som man selv bidrager med. For eksempel har vi for nylig kunne ansatte en tredje medarbejder på den måde har jeg kunne se, at der er sket ting i virksomheden i den periode, hvor jeg har været med. Jeg håber i hvert fald, at de positive ting i virksomheden også har med mig at gøre. Ligesom man kan se den værdi, man skaber, i en lille virksomhed, så kan man også klart se, når man ikke leverer resultater. På det private arbejdsmarked er der jo en hel del fokus på økonomi og bundlinje jeg kunne godt have tænkt mig at have fået en bedre fornemmelse for det fokus i løbet af min egen uddannelse

4 Hvis du skulle pege på en af de fede ting ved at være ansat i en lille virksomhed, så vedrører det, at man meget konkret kan se værdien af ens arbejde? Ja, det er helt sikkert en af tingene. Det afhænger selvfølgelig også meget af, hvilken type du er, og hvad for noget arbejde, du foretrækker. Selv blev jeg kastet ret meget ud i en masse forskellige funktioner, da jeg startede hvilket passede mig godt. Rekrutteringsbranchen er ret konkurrencepræget; jeg kom ind i den branche med en helt anden tilgang og baggrund og skulle lige finde mit fodfæste. Jeg kan mærke, at det har været en stor fordel for mig, at jeg er trænet i nogle metodiske fagligheder både i kvalitative og kvantitativ forstand. Jeg bruger en del databaser i mit arbejde, så der er det klart en fordel at have erfaring fra universitetet med lignende research. Sociologi er helt sikkert en super god baggrund at have i den forbindelse. Så du har følt, at du på baggrund af din uddannelse i sociologi var godt forberedt til at udføre det arbejde, som du udfører i dag? Ja, men der er jo samtidig et kæmpe hop fra at være studerende og så komme ud i et fuldtidsarbejde. Ligesom man kan se den værdi, man skaber, i en lille virksomhed, så kan man også klart se, når man ikke leverer resultater. På det private arbejdsmarked er der jo en hel del fokus på økonomi og bundlinje jeg kunne godt have tænkt mig at have fået en bedre fornemmelse for det fokus i løbet af min egen universitetsuddannelse. Der er nogle aspekter af arbejdslivet, som jeg ikke føler, at man er blevet super godt rustet til på universitetet hvilket jo til dels også er ens eget ansvar. Men overordnet set kan jeg nu, efter at have forladt universitet, se, at jeg rent faktisk har lært noget og meget af det er nok også blevet til en ubevidst viden, som man anvender uden helt at tænke så meget over det. Uanset hvad tror jeg ofte, at det for mange vil være lidt overvældende at starte i arbejde. Der er mange aspekter af arbejdslivet, som man ikke kan forklare fyldestgørende nogle aspekter skal man bare ud og opleve. Der kan studiejobs virkelig være en gave; de kan virkelig give erhvervserfaring på et helt grundlæggende plan. Det er på mange måder en fordel, at man har prøvet at indgå i en organisation ellers kan man godt starte lidt på bar bund. Via dit arbejde som rekrutteringskonsulent beskæftiger du dig jo meget med erhvervslivet. Har du nogle gode råd til nuværende AAU-studerende i forhold til at søge job? Studierelevant arbejde er en væsentlig faktor det kigger man ofte på. Jeg vil klart opfordre til, at man har et arbejde eller generelt laver noget ved siden af sit studie. Man får muligheden for at få noget erfaring, opbygge et netværk og erhverve sig ny viden inden for et område måske er der endda mulighed for at bruge de ting, man lærer på studiet, i praksis. Men situationen varierer jo også meget i sammenhæng med hvilken uddannelsesbaggrund, man har: Er du datalog, så er der som oftest kæmpe efterspørgsel efter nyuddannede, mens situationen er en anden for folk med baggrund i samfundsvidenskaberne eller humaniora. I bund og grund vil jeg egentligt bare opfordre til, at man klør på med netværk. Som nyuddannede bliver man nødt til selv at lægge en indsats i forhold til at være opsøgende over for virksomhederne det skal man ikke være bange for. I starten af min egen ledighedsperiode havde jeg selv indtrykket af, at der stod en tyk mur mellem jobmarkedet og mig selv. Men det var og er bare ikke rigtigt: Jeg tror, at man kan komme rigtig langt, hvis man selv gør noget pro-aktivt såsom at tage uopfordret kontakt og møde op hos virksomheder. Det handler meget om at vise, at man synes en virksomhed er spændende. Jeg kan selv huske, at jeg på studiet fik at vide, at det var virkelig vigtigt, at vi networkede hvilket jeg nogle gange tænkte lød lidt uklart. Men det behøver ikke være så vildt eller krævende; det kan være meget nede på jorden at skabe sig et netværk. I sidste ende handler det hele også om timing; jeg tror, at det er vigtigt at huske, at det at finde et job også indeholder en masse tilfældigheder. Det bedste råd er måske at forvente og affinde sig med, at det kan godt kan tage lang tid at finde et job for én profil tager det måske gennemsnitligt 9 måneder at komme ud i arbejdslivet, og for en anden bliver man rekrutteret før man har afsluttet sit speciale. Men i sidste ende finder folk jo arbejde. Selv brugte jeg min fagforening og A-kasse ret meget; for eksempel tog jeg til møder og workshops. Jeg kan huske, at jeg til et af de møder talte med en oplægsholder, der var i arbejde, og hun fortalte, at det havde taget hende et år, før hun fik ansættelse. Det betød meget for mig at få det at vide; pludselig var jeg mere afslappet omkring min egen situation. Desuden kan jeg opfordrer til, at man sidder sammen med andre, hvis man synes jobsituationen er svær det kan godt afmystificere hele situationen. Afslutningsvist er det også værd at nævne, at ens ledighedsperiode også kan være en mulighed for at finde ud af, hvad det egentligt er, man gerne vil. Har du nogle råd til, hvad man med fordel kan gøre til en jobsamtale, og hvad man skal undgå? Det kan faktisk være en dårlig ide at sige, at man brænder for alt for mange ting til en jobsamtale. Det oplever jeg en del nyuddannede gøre. Hvis man gør det kan både virksomheden og de mennesker, der afholder samtalen godt blive forvirrede omkring,

5 hvorvidt man virkelig er interesseret i det konkrete job. Man skal passe på med at være alt for bred i sine interesser, hvis man søger en konkret stilling; der kan let ske det, at man faktisk taler sig lidt ud af en jobsamtale. Som oftest søger man jo en stilling, fordi der er nogle elementer i den, der interesserer en det er de elementer, man skal lægge vægt på. Selvfølgelig kan man sagtens nævne, at der er mange områder, der har interesse, men det er nok en god ide at sige, at det er lige præcis de elementer i den pågældende stilling, der interesserer en mest. Fra virksomhedens side af bordet er det vigtigt at kunne fornemme, at kandidaten virkelig er interesseret i de konkrete arbejdsopgaver. Ellers vil de måske tvivle på, hvor længe man så vil blive i virksomheden. Her til sidst, savner du at studere? Og er der noget specielt, som du ville have gjort anderledes, hvis du skulle tage din uddannelse igen? Set i bakspejlet kan jeg også se nu, at der på universitetet var en masse mennesker, der arbejdede for, at jeg faktisk skulle lære nogle ting det gik ikke op for mig på samme måde, da jeg studerede. Her på den anden side af studiet kan jeg godt føle, at jeg under min studietid tog det lidt for givet, at jeg blev præsenteret for ny viden og forskning. Nu hvor jeg sidder i arbejde, har jeg faktisk lyst til at læse mange af de ting igen. Omvendt er der også mange ting, som jeg ikke savner ved at studere hvor jeg omvendt virkelig godt kan lide at være i arbejde. For eksempel er det i høj grad motiverende, at jeg kan se, at det arbejde, jeg laver, har en reel værdi. Det fede ved rekruttering er, at man hjælper og bidrager tre steder: hos den jobsøgende, hos virksomheden og for os, der kan leve af noget, vi synes er sjovt. Book en karrieresamtale Er du blevet inspireret af Evas fortælling, eller har du generelt spørgsmål vedrørende dit eget fremtidige arbejdsliv, så tøv ikke med at kontakte karrierevejledningen på AAU. København: AAU Karriere CPH karriere@cph.aau.dk Aalborg: AAU Karriere karriere@aau.dk Karrierevejlederens perspektiv Vi spørger Mikkel Sigurdsson, specialkonsulent og karrierevejleder på AAU CPH, hvad han synes er allermest interessant i interviewet med Eva. Hvad skal nuværende AAU-studerende tage med fra interviewet med Eva? Eva nævner flere steder, at ens netværk kan blive virkelig afgørende. Hun fremhæver, at hendes eget indtryk under studiet var, at det at networke var noget lidt poppet, men at hun senere hen har fundet ud af, at det er meget mere nede på jorden. Det perspektiv er jeg meget enig i. At networke betyder ikke, at man skal udnytte andre. Tværtimod betyder det, at man skal skabe forståelse og sympati for ens egen situation hos andre. I bund og grund handler det at networke ligeså meget om at give om det man giver så er en anbefaling, en kontaktoplysning eller helt generelt opmærksomhed. Det behøver slet ikke være så kalkulerende og manipulerende; derimod skal det tænkes meget mere som en hjælpende hånd og som oprigtig interesse i, at andre mennesker lykkes. For det andet påpeger Eva, at hun ville ønske, at hun havde haft viden omkring de økonomiske aspekter af at drive virksomhed, inden hun kom ud på arbejdsmarkedet. Ligesom Eva selv siger, så er min vejledning også, at man skal få sig et studiejob. Lige meget hvilket studiejob du får, så lærer du at indgå i en arbejdsrelation med andre mennesker og typisk vil du også erhverve dig en eller ande økonomisk forståelse. På mange måder stemmer Evas overvejelser godt overens med et råd, som jeg gerne vil give studerende i det hele taget: Løft blikket, find ud af, hvor du gerne vil arbejde, afkod de nødvendige kompetencer, og forsøg så at få de kompetencer i løbet af din studietid. Ud over et studiejob er relevant frivilligt arbejde også en mulighed for indirekte at få en række kompetencer; eksempelvis kunne man opbygge en økonomisk forståelse ved at tage frivilligt arbejde som kassér i en forening. Men ligesom Eva hen ad vejen har lært helt nye ting, så er det netop et kendetegn ved akademikere, at de er gode til at lære nyt. Det er vigtigt at huske på. Du behøver ikke opfylde alle krav i et opslag for at kunne søge stillingen visse ting kan du lære undervejs. Se aktivitet uden for universitetet som en mulighed, ikke som et krav.