BYUDVIKLING, GRAFFITI OG NETVÆRK

Transkript

1 DEN GODE HISTORIE Vigdis Blach, kandidat i By, Bolig og Bosætning fra AAU i 2015, arbejder i dag som projektleder på graffitiafrensning hos Københavns Kommune. Vi taler med hende om tiden på AAU, om at sende uopfordrede ansøgninger og om en Sankthansaften, der åbnede en dør til ansættelse. Journalist: Victor Lange // viln@adm.aau.dk BYUDVIKLING, GRAFFITI OG NETVÆRK E t rullebord triller forbi, en større forsamling mennesker står i indgangen til et lokale, tre medarbejdere passerer et af de store bykort på væggen. Vi står midt i kontorgangene i Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning et sted der hver eneste dag sørger for, at Københavns pulserende rytme vedbliver gnidningsfrit, og at byen fremover udvikler sig i retning mod miljømæssige ambitioner. Det er her Vigdis Blach arbejder. Vil du ikke fortælle helt overordnet om dig selv, Vigdis? Hvad du er uddannet som, og hvad du arbejder med? Jeg er uddannet fra AAU. Jeg har en bachelor i sociologi; derudover har jeg taget en kandidat i By, Bolig og Bosætning, som jeg blev færdig med i Lige nu arbejder jeg i Københavns Kommune i det, der hedder Center for Driftsudvikling. Her er jeg projektleder for graffitiafrensning i hele København. Hvordan var din studietid på AAU? For det første var det en tid, hvor jeg flyttede fra Aalborg til København - da jeg skulle begynde på kandidatstudiet. Det var alligevel et skifte; både at flytte til byen men også at starte på en ny campus. Jeg gik på et meget lille studie jeg tror, at der var seks eller syv, der fulgte kandidatstudiet i By, Bolig, og Bosætning. Så jeg gik fra storrumsforelæsning på bacheloren til en meget anderledes undervisningsform på kandidaten. Alt i alt tog jeg mig også mere sammen på kandidaten; jeg brugte bestemt mere tid på mit studie end på bacheloren. Jeg var virkelig havnet det rette sted på min kandidatuddannelse på kandidaten kunne jeg se sociologi blive rigtig interessant for mig. Det var meget praksisnær forskning, og vi havde, fordi holdet var så lille, utrolig tæt underviserkontakt. Hvad drager du mest nytte af fra din kandidatuddannelse? Det er svært at sige. Men det er klart, at metodefagene bliver trukket frem, når man kommer ud i den virkelige verden imens bliver hele ens teoretiske bagland til gengæld trukket lidt mere tilbage.

2 Overordnet er det positivt, at man kommer fra AAU; det vidner om, at man er vant til at arbejde projektorienteret Jeg talte med en kandidatstuderende på By, Bolig og Bosætning, som hedder Katrine, for nogle uger siden. Jeg spurgte hende om, hvad hun gerne ville vide fra en dimittend fra samme uddannelse, og hun ville gerne høre, hvad der havde været det mest udslagsgivende for dig i forhold til at få ansættelse? Jeg har fået begge mine jobs gennem netværk. Det ene job fik jeg gennem undervisningsmiljøet på AAU CPH; der fik jeg ansættelse på Statens Byggeforskningsinstitut. Det job, som jeg har her hos Københavns Kommune, har jeg fået gennem en samarbejdspartner, som jeg havde, mens jeg arbejdede på universitetet. Når man arbejder i kommunen, har man ofte en generalistprofil det er ikke nødvendigvis fuldstændig afgørende, at jeg for eksempel lige havde en baggrund i By, Bolig og Bosætning. Overordnet er det positivt, at man kommer fra AAU; det vidner om, at man er vant til at arbejde projektorienteret. Jeg har ikke indtryk af, at arbejdspladser inden for det offentlige er sindssygt optaget af, hvilken specialiseret faglighed du præcis har. Det er helt klart den metodiske del, de går efter det er i hvert fald min fornemmelse. Det har været svært for mig at formidle vigtigheden af den viden, jeg sidder inde med - med andre ord har det været svært at formidle hele det teoretiske bagland, som jeg har fået via min kandidatuddannelse Via det speciale har jeg selvfølgelig en ret stærk profil i udsatte boligområder, og graffiti-trykket er som oftest mest markant i sådanne byområder. Men i det kommunale arbejde er det som oftest bare generalistevner og metodiske værktøjer, som er vigtige. Jeg synes jo selv, at den viden, jeg kommer med, er sindssygt vigtig. Men det har været svært for mig at formidle vigtigheden af den viden, jeg sidder inde med med andre ord har det været svært at formidle hele det teoretiske bagland, som jeg har fået via min kandidatuddannelse. I de ansættelsessituationer, som jeg har været i, har man ikke ansat på baggrund af den specialiserede viden det har ikke været udslagsgivende. Måneder uden arbejde For enden af lokalet hænger et stort kort over København på væggen veje, parker, havneområder, togbaner, broer og bygninger snor sig mellem hinanden. Havde du slet ikke nogen svær periode i forhold til at søge arbejde? Jo, jeg havde en periode mellem mine to jobs, hvor jeg var uden arbejde. Kan du skitsere hele situationen for os. Du afleverer dit speciale på AAU, og hvad sker der så? Tre dage efter mit speciale startede jeg på job hos Statens Byggeforskningsinstitut, hvor jeg også havde været studentermedhjælper i to år så det var en meget flydende overgang. Jeg fik en række projektansættelser der, og endte med at være der i knap to år i alt. Da det sidste projekt løb ud, stoppede jeg også. Efter at jeg havde haft ansættelse i to år, var jeg ret overbevist om, at det var forholdsvis let for mig at få job bagefter mange siger jo ofte, at man bare skal i gang, have det første job, og så kører tingene. Men det viste sig faktisk, at det ikke var særlig nemt at få det andet job. Det var meget sværere, end jeg troede. Så du bruger heller ikke dit specialemne direkte i dit arbejde i dag? Nej, det gør jeg ikke. Hvad skrev du speciale om? Jeg skrev om familier, der bosatte sig i udsatte byområder. Men det specifikke emneområde er ikke kommet dig specielt meget til gode? Helt overordnet så havde jeg min sidste dag hos

3 Statens Byggeforskningsinstitut i slutningen af januar og fik først ansættelse igen i juni. Jeg synes ikke, at ansøgningsprocessen var særlig nem, og jeg kom heller ikke rigtig til nogle samtaler. Jeg havde oplevelsen af, at jeg ikke var særlig god til hele den proces. Efter noget tid endte jeg med at være i praktik inde i Socialforvaltningen, hvor jeg sad og arbejdede med den boligsociale venteliste og tryghed på bosteder. Samme aften som praktikforløbet sluttede, mødte jeg en gammel samarbejdspartner til Sankthansaften; han tilbød mig, at jeg kunne komme ind på hans kontor så der fik jeg job. Men inden du fik tilbudt ansættelse, så var du faktisk overrasket over, hvor svær hele ansøgningsprocessen var? Ja, jeg var overrasket. Jeg havde bestemt heller ikke gjort nok på forhånd; jeg havde kun sendt en eller to ansøgninger, mens jeg var ansat hos Statens Byggeforskningsinstitut. Hele ansøgningsperioden passede mig bare rigtig dårligt det med at sende et hav af ansøgninger uden at have en relation til de steder var ikke mig. Det passer mig bedre at køre det hele gennem netværk. Da jeg nærmede mig de seks måneder, tænkte jeg, at jeg alligevel ikke var så succesfuld, som jeg ellers troede, at jeg var. Jeg tænkte, at nu var jeg sådan en, der ikke kunne få et arbejde - det ville være forfærdeligt Var det en skræmmende periode? Nej, egentligt ikke. Jeg var ret udmattet af at arbejde. Jeg havde bare afleveret mit speciale og var så gået i gang med at arbejde lige efter tilmed syntes jeg, at det var hårdt at skrive speciale. Så for mig havde det været fint, hvis der var gået en måned mellem at aflevere speciale og begynde på job. Men for at samle op på det hele, så vil jeg sige, at det er en dårlig ide at vente med at ansøge om jobs. Man skal starte i god tid gerne fire til seks måneder før den dato man egentligt søger ansættelse fra. Mange ville nok i de perioder, hvor man søger stillinger og ikke bliver indkaldt til samtaler, vende situationen indad og tænke, at der var noget i vejen med en selv. Gjorde du også det? Det er svært som nyuddannet at forstå, hvilke sammenhænge man skriver sig ind i med sine ansøgninger - det er svært at afkode, hvilke behov og kompetencer der egentligt er på spil og efterspørges Jeg tænkte, at jeg ikke blev indkaldt til samtaler, fordi jeg ikke var god til at skrive ansøgninger hvilket nok er rigtigt. Men hvis man sidder en uge og får fire afslag i træk, så er det hele ikke så sjovt. Det var faktisk rigtig heldigt, at jeg fik job på det tidspunkt, som jeg gjorde. Jeg endte med at være ledig i seks måneder i alt. Da jeg passerede de tre måneders ledighed, tænkte jeg shit man, tre måneder er alligevel lang tid. Til A-kasse-møder får man også en fornemmelse af, at kommer du henover de der seks måneders ledighed, så begynder tingene at blive svære så skal man til at gå i gang med alle mulige forløb. Da jeg nærmede mig de seks måneder, tænkte jeg, at jeg alligevel ikke var så succesfuld, som jeg troede, jeg var. Jeg tænkte, at nu var jeg måske sådan en, der ikke kunne få et arbejde det ville være forfærdeligt. Men det er noget fjollet at have sådan en tilgang. Hvis man kan, skal man også nyde den periode og ikke se alt for alvorligt på tingene. Jeg fik tilbudt mit job i juni men kunne først begynde i august efter jeg var sikker på ansættelse, var den mellemliggende periode meget mere afslappet. Så det er uvisheden, der kan gøre perioden skræmmende? Ja, det er helt klart uvisheden. Man ved ikke, hvornår ens ansøgningsperioden slutter. Tingene trækker ud. Der er enormt meget ventetid. Så du nåede at passere den første periode på tre måneder og undgik at passere den anden grænse på seks måneder. Hvis du var gået over den sidste grænse på seks måneder, havde din situation så været en markant anden? Ja, så havde jeg tænkt: Hvad er det, jeg gør forkert?!. Når man er forholdsvis nyuddannet, er det ikke så motiverende at være arbejdsløs: Man er bange for, at man glemmer alt det, man har lært. Jeg vil helt klart anbefale, at man går i gang i god tid med at sende ansøgninger ud. Dog vil jeg helt overordnet anbefale, at man først og fremmest holder sit netværk varmt og bruger det. Jeg syntes, at det er en god ide, at man hele tiden spørger rundt i sit netværk, om der

4 er nogen, der mangler folk til stillinger, eller kender andre som gør. Det føles bare meget mere effektivt i stedet for at sende en ansøgning, der ender i en bunke med to hundrede andre ansøgere. Det var også gennem dit eget netværk, at du fik ansættelse? Jeg fik en projektansættelse gennem mit eget netværk her i Københavns Kommune og da en af mine kollegaer så senere sagde sit job op herinde, søgte jeg den stilling. Det er meget lettere at søge fastansættelse i en organisation, når man allerede er i den. Man ved, hvad man taler ind i med sin ansøgning. Det er svært som nyuddannet at forstå, hvilke sammenhænge man skriver sig ind i med sine ansøgninger det er svært at forstå, hvilke behov og kompetencer der egentligt er på spil og efterspørges. Arbejdet hos Københavns Kommune Vigdis fortæller videre om hendes arbejde som projektleder hos Københavns Kommune. Jeg er projektleder på graffitiafrensning og er derigennem kontraktholder på tre store kontrakter her i byen. Vi har tre firmaer, der løbende renser graffiti af hvilket de for det meste klare selv. Min opgave er at besvare spørgsmål, som de måtte have, i forhold til vores kontrakter nogle kontrakter skal også justeres løbende. Der er en masse administration, økonomi og relateret, der skal ordnes hele tiden. Derudover er der et udviklingsperspektiv i arbejdet, som fylder en del. På vores kontor kigger vi for eksempel en del på adfærdsmønstre og nudging for eksempel kigger vi på, hvordan vi kan bruge forskellige adfærdsprincipper til at få folk til at tegne mindre graffiti på de offentlige toiletter. En typisk dag består meget i at svare på sindssygt mange mails og gå til en masse møder. Når man er ansat i en kommunal kontekst, er man nok som regel ansat til det administrative arbejde, mens udviklingsarbejdet er det, der kan undværes så det er det omvendte forhold af universitetet. Personligt synes jeg, at det er dejligt at have et job, hvor jeg løser konkrete problemer i min dagligdag. Som projektleder er det planlægnings- og prioriteringskompetencer, der er afgørende Er der områder i dit arbejdsliv helt generelt, hvor du har tænkt, at du var rigtig godt klædt på, på baggrund af din kandidatuddannelse og områder hvor du har tænkt det modsatte? Jeg skulle helt klart vende mig til hele arbejdsgangen og proceduren i kommunen. Beslutninger tager lang tid og har sin gang; det hele er et meget stort og bureaukratisk system. I sammenhæng hermed er der mange meget afgørende deadlines, der skal overholdes. Sådanne processer, som man ikke kan lære på anden vis, end bare at være i det. Lige nu sidder jeg også med en masse jura og økonomi; der havde det nok været en hjælp for mig, hvis jeg havde haft nogle fag på universitetet, der var relevante for det. Til gengæld føler jeg mig rigtig godt klædt på i for hold til at forstå byudvikling; fra mit studie kender jeg til Københavns byudvikling, hvilket jeg synes er en stor fordel. Generelt synes jeg, at man får en rigtig god faglighed med fra AAU i forhold til at tænke kritisk og forholde sig til information desuden er man god til at lære nye ting og forstå, hvordan ting hænger sammen. Det er alle sammen fordele i arbejdslivet. I forlængelse af hvordan arbejdsrytmen er hos eksempelvis Københavns Kommune, hvad mener du så, man som nyuddannet kandidatstuderende skal fokusere på i en ansøgning til en stilling i det offentlige? Mit indtryk er, at en stor del af arbejdet i det offentlige er administration: Det handler om at sætte sig ind i noget materiale og tage de rigtige beslutninger. Sådanne forløb har det nødvendigvis ikke så meget at gøre med teori andre former for konsulentarbejde er det garanteret vigtigt at være specialiseret inden for et bestemt område. Som projektleder er det planlægnings- og prioriteringskompetencer, der er afgørende kompetencer som man helt klart også lærer via gruppearbejdet på universitetet. Så når man skriver jobansøgninger, skal man svare på,

5 hvad der står i stillingsopslaget og fortælle i sammenhæng hermed, hvad du kan. Vær mere konkret end abstrakt. Her til sidst: Hvad savner du mest ved at studere? Man har meget mere fritid, når man studerer man har også mulighed for selv at vælge, hvor i byen man gerne vil sidde og arbejde. Desuden gik jeg selv til langt flere oplæg, gåhjemmøder og fredagsbarer, da jeg studerede. Når man studerer er man jo også i gang med undervisningsforløb, hvilket vil sige, at man hver dag eller uge lærer nye ting. Det kan også godt ændre sig, når man begynder at arbejde der kan det hele godt blive mere hverdag. Ville du have gjort noget anderledes i dag, hvis du skulle tage din kandidat forfra? Jeg ville ønske, at jeg havde skrevet mit speciale i udlandet det ville jeg have gjort anderledes i dag. Jeg havde ikke noget udlandsophold på min uddannelse, så at skrive specialet i udlandet havde givet mig muligheden for at studere et andet sted. Book en karrieresamtale Er du blevet inspireret af Vigdis fortælling, eller har du generelt spørgsmål vedrørende dit eget fremtidige arbejdsliv, så tøv ikke med at kontakte karrierevejledningen på AAU. København: AAU Karriere CPH karriere@cph.aau.dk Aalborg: AAU Karriere karriere@aau.dk Karrierevejlederens perspektiv Vi spørger Mikkel Sigurdsson, specialkonsulent og karrierevejleder på AAU CPH, hvad han synes er allermest interessant i interviewet med Vigdis. Hvad skal nuværende AAU-studerende tage med fra interviewet med Vigdis? Vigdis nævner, at det i høj grad var uvisheden, der gjorde hendes ledighedsperiode svær. Mit indtryk er også, at det netop er uvisheden, der ofte er udfordrende. Desuden nævner hun, at det er en god idé at søge jobs allerede fire til seks måneder før det tidspunkt, hvor man egentligt søger ansættelse fra. Det, synes jeg, er et rigtigt godt råd, som man skal følge i den udstrækning, det er muligt jobsøgning er en disciplin, der kan tage lang tid at træne op, så start i god tid. Men Vigids nævner også et par ting, der overrasker mig. Hun nævner, at hendes eget personlige indtryk er, at arbejde i kommunen i høj grad er administrativt. Jeg anderkender fuldt ud den personlige fortælling, som Vigdis har. Jeg synes, at det er et meget relevant perspektiv. Men for mig som karrierevejleder er mit indtryk lidt det omvendte: Jeg fornemmer, at arbejdet i kommunen i højere grad handler om at eksekvere tiltag og arbejde enormt praktisknært. Min oplevelse er, at arbejde i kommunen ofte er hands on ; jeg synes, det er vigtigt at pointere. I relation til hendes ledighedsperiode, fortæller Vigdis herudover, at hendes eget indtryk er, at man efter seks måneders ledighed glider ind i et nyt system med nye forløb. Det er vigtigt for mig at understrege, at man skal se sådanne forløb i jobcentre og A-kasser som tilbud, man med fordel kan drage nytte af. Både virksomhedspraktik og løntilskud kan for eksempel give en muligheden for at prøve sig selv af i nye brancher. Ligeså vel som universitet gerne skulle være en afprøvningsplads, så har man i forbindelse med sin ledighedsperiode ligeledes mulighed for at smage på forskellige ting.