Lokalt fokus på aktuelle udfordringer

Transkript

1 Nyhedsbrev nr. 46 Januar 2006 Lokalt fokus på aktuelle udfordringer I sidste nummer af nyhedsbrevet opfordrede redaktionen til, at kommuner og amter gav en status for, hvordan der arbejdes med lokal Agenda 21. Flere meldte tilbage, at de oplevede at stå midt i den store omstillingsproces. Vejle og Herning kommuner samt Vejle Amt har taget udfordringen op og giver her i nyhedsbrevet et indblik i deres overvejelser om det aktuelle arbejde med og organisering af lokal Agenda 21. Mens Vejle Kommune sætter overvejelserne ind i et historisk perspektiv, tager Herning Kommune udgangspunkt i aktuelle drøftelser i lokale Agenda 21- arbejdsgrupper. Den vigtige påmindelse om, at overføre viden fra amter til regioner understreges i bidraget fra Vejle Amt. Nyhedsbrevet indeholder også en gennemgang af hvilke konsekvenser kommunalreformen har for arbejdet med lokal Agenda 21 i kommunerne og de kommende regioner. Her bliver overgangen til de nye kommuner og regioner også belyst. Redaktionen modtager gerne flere input om det aktuelle arbejde med lokal Agenda 21 i kommuner og amter. Kommentarer til indlæg er også velkomne. Tanker om lokal Agenda 21 i Herning Kommunes nye struktur Af Line Thasdum, Grøn Guide i Herning Kommune I Herning Kommune er vi, som i alle andre kommuner i fuld gang med at få styr på den nye organisation. Vi er nået et stykke, men der er stadig mange løse ender. Agenda 21 områdets placering er derfor endnu ikke fastlagt. Bæredygtig udvikling er en målsætning for Herning Kommune, som er beskrevet i flere sammenhænge, bl.a. i vores lokal Agenda 21 strategi og i vores forpligtigelser i Dogme 2000 miljøsamarbejdet, som vi deltager i. Skal vi nå dette mål, er det nødven- digt at forankre bæredygtig tankegang både hos borgerne og i kommunens egen organisation. Derfor har vi fokus på flere ting i forbindelse med lokal Agenda 21 områdets placering. For det første arbejder vi på, at lokal Agenda 21 får en central placering, så der kommer mere fokus på bæredygtighed i den centrale planlægning. Desuden ønsker vi, at det tværfaglige arbejde bliver understøttet i organiseringen af lokal Agenda 21 området. Endelig skal områdets placering i den kommunale struktur gerne understøtte de to ben, som vi mener, er centrale, nemlig: Formidling og samarbejde med borgere, virksomheder, foreninger m.v. og forankringen af grønt ansvar hele vejen igennem den interne kommunale organisation. Vi vil gerne skabe et fagligt lokal Agenda 21 miljø, som kan give en større sammenhæng mellem de temaer, vi også har opstillet i vores lokal Agenda 21 strategi: Natur og mangfoldighed, forbrug og forurening, samt sundhed og livskvalitet. Derfor drøfter vi muligheden for at skabe et Agenda 21 Center som både er eksternt og internt rettet, og som giver området som helhed en større vægt. Vi snakker her bl.a. om at sammenkoble natur- og miljøformidlingen. Ligesom et nært samarbejde med vores arbejdsmiljøområde (Herning Kommune er arbejdsmiljøcertificeret) kunne styrke den interne fokus på bæredygtig tankegang igennem det kommunale system. Dette er nogle af de tanker vi i øjeblikket drøfter både i vores to Agenda 21 grupper; den interne Agenda 21 gruppe og det eksterne Lokale Miljøråd samt i forskellige forvaltninger og styregrupper.

2 Lokal Agenda 21 i den nye struktur Af Peter Arnborg og Vibeke Jørgensen, Skov- og Naturstyrelsen Som følge af kommunalreformen er planloven ændret på mange punkter. Dette gælder særligt fra 1. januar 2007, hvor amterne og HUR nedlægges og store dele af ansvaret for den fysiske planlægning overgår til kommunerne. For lokal Agenda 21 fremgår de kommende regler af ændringsloven til planloven (lov nr. 571 af 24. juni 2005, 1, nr om planlovens 33a-33b). De nye kommuner Der er ikke foretaget ændringer i forhold til kommunernes forpligtelse til hvert fjerde år at offentliggøre en lokal Agenda 21-strategi. De nye kommuner skal forsat udarbejde en lokal Agenda 21-strategi, som skal indeholde kommunalbestyrelsens politiske målsætninger inden for følgende områder: 1) Mindskelse af miljøbelastningen, 2) fremme af en bæredygtig byudvikling, 3) fremme af biologisk mangfoldighed, 4) inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21-arbejde 5) fremme af et samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold De nye regioner De nye regioner bliver også forpligtet til at udarbejde en strategi hvert fjerde år ligesom amterne er det i dag. Som konsekvens af at regionsrådenes opgaver bliver anderledes i forhold til de nuværende opgaver i amtsrådene, er der foretaget en justering af ovennævnte indsatsområder, således at de kommer til at harmonere med regionsrådenes opgaver. Da ansvaret for det åbne land fremover varetages af staten og kommunerne, vil de kommende regionsråd ikke have opgaver, hvor det er oplagt at integrere en lokal Agenda 21-indsats mht. biologisk mangfoldighed. Herudover er der også lagt op til, at det er kommunerne, der i fremtiden skal løfte opgaver mht. byudvikling og byomdannelse. Derfor stilles der ikke krav til at regionsrådene skal behandle ovennævnte områder. I stedet skal regionsrådene behandle, hvordan man vil arbejde med bæredygtig regional udvikling. Hvis et regionsråd beslutter sig for at arbejde med biologisk mangfoldighed, vil de politiske målsætninger kunne indgå i dette nye indsatsområde. Det betyder, at de nye regioner skal udarbejde en lokal Agenda 21-strategi, som skal indeholde regionsrådets politiske målsætninger inden for følgende områder: 1) Mindskelse af miljøbelastningen, 2) fremme af en bæredygtig regional udvikling, 3) inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21-arbejde 4) fremme af et samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold Overgang til de nye kommuner og regioner For de nye kommuner og regioner gælder det, at de næste lokal Agenda 21-strategier skal udarbejdes i Det er dog oplagt, at kommunerne allerede i 2006 i sammenlægningsudvalgene tager stilling til de fremtidige perspektiver for lokal Agenda 21 og de forestående strategier, fx i forbindelse med strategier for kommuneplanlægningen. At lokal Agenda 21 fortsætter blev klart understreget i den redegørelse om lokal Agenda 21, som ministeren sammen med formændene fra KL og Amtsrådsforeningen i foråret 2005 sendte til Folketinget. Redegørelsen byggede især på den sammenfattende undersøgelse af kommuners og amters 1. generations strategier, som blev udarbejdet i 2004 over de strategier, der blev vedtaget af kommuner og amter i I redegørelsen bekræftede parterne, at kampagnesamarbejdet skulle fortsætte i de kommende år, og at 2. generations strategierne bl.a. kunne bygge fra erfaringerne fra 1. generations strategierne. Det er vigtigt, at lokal Agenda 21- opgaven allerede nu i 2006 medtænkes i de organisations- og strukturplaner, der er under udarbejdelse for de 98 (nye) kommuner og 5 regioner, så der sikres en klar og synlig forankring i forvaltningerne, og gerne med samspil med lokale parter (foreninger, institutioner, lokalsamfund m.fl.)

3 Agenda 21, borgeren, selvstyre og strukturen Af Ole Due, Områdechef i Vejle Kommune Agenda 21-arbejdet startede i Vejle 5 år før RIO-konferencen. Vejle Kommune indførte nemlig i 1987 et dengang stor-ambitiøst affaldssystem som i den grad var og er afhængigt af borgernes velvilje til kildesortering. Kommunen opvarmede inden da borgernes bevidsthed med fosfatfrit vaskepulver, som blev uddelt gratis til samtlige husstande. Vaskepulveret blev herefter brugt i fælles kampagneperiode for husstande; til belysning af borgernes muligheder for at deltage aktivt i valg af bedre produkter og til miljøbeskyttende arbejde. Forsøget blev optaget positivt af så godt som alle kommunens borgere, som også tog positivt imod det nye affaldssystem: Vejle-systemet. Det samme affaldssystem anvendes stadig med stor tilfredshed og genbrugseffekt i Vejle Kommune % genbrug må være rekord i Danmark - og måske i resten af den industrialiserede verden. I 1992 holdt de topmøde i Rio, og i 1996 overvejede Vejle Kommune for alvor hvad Rio, Agenda 21 og Vejle havde at sige hinanden. Efter en analyse kunne vi konstatere, at kommunen sådan set var i fuld gang ud af Agenda 21-sporet med flagskibe som en sundhedsredegørelse, erhvervslivets Green Network, indkøbspolitik, kvarterløftprojekter og Grønt Center. For at afprøve den påstand på borgerne udarbejdede vi en grøn inspirationsplan til borgerdrøftelse og borgerprioritering.vi modtog efterfølgende mere end 1000 borgerforslag.mange af forslagene og reaktionerne fra borgerne var rettet mod vores oplæg til informationshus - et grønt center - hvor borgerne kunne komme ind fra gaden og få inspiration til energibesparelser, renere produkter og teknologi og naturen omkring os og i resten af verden. Den borgeropbakning var vi ikke sene til at udnytte, og i løbet af et års tid udarbejdede vi et ideprojekt til det hus, vi i dag kender som Økolariet. Et ambitiøst projekt til 16 mio. kr. synes vi dengang.med borgernes opbakning in mente sendte byrådet projektet tilbage til forvaltningen med en klar besked om, at det måtte da kunne gøres endnu bedre og større. Efter endnu et par projektrunder i byrådet var vi klar med det Økolarieprojekt vi alle synes var det rigtige. Efter en perioden med kortlægning af mulighederne til finansiering af de budgetterede 53 mio. kr. kunne vi udbyde og bygge Økolariet.I forbindelse med udviklingen og finansieringen af Økolariet havde kommunen for resten et godt samarbejde med Vejle Amt om både viden og penge til den deludstilling som omhandler Fjord og Hav. I 2003 blev Økolariet taget i brug som et enestående viden- og oplevelsescenter og siden har Økolariet vagt stor glæde og tilfredshed. Hvert år har vi gæster svarende til 30-40% flere end forventet. Overraskende har det været at 60-65% af vores gæster kommer fra andre egne end fra Vejle-egnen og i sommermånederne er mere end 20% af gæsterne fra udlandet. Økolariet fungerer således både som et lokalt Agenda 21-hus og som et besøgssted for vidensøgende gæster fra Danmark og udlandet.økolariets primære målgrupper er familier, skoler, erhvervsliv og turister. Vores tilbud til vores gæster er en række spændene faste udstillinger og særudstillinger om natur, miljø, energi, bolig, forbrug, teknologi, innovation og arkitektur. Udstillingerne er interaktive og kombinerer naturtro kulisser med AV- og IT-teknik og levende fisk og dyr.desuden tilbyder vi undervisning til skoler og grupper samt guidede ture i by og natur.i Økolariet er desuden en række faciliteter til work-shops og mindre konferencer og møder. Se yderligere på Agenda 21, Økolariet og strukturreformen I Vejle Kommune ser vi optimistisk på fremtiden - også efter strukturreformen. Den kommunale selvforvaltning vil tilsyneladende få et skub i den rigtige retning, og hos os i Vejle Kommune er der ikke noget der tyder på, at vi i den nye Vejle med dobbelt størrelse, vil opleve et lavere ambitionsniveau på Agenda 21-området. Her tænker jeg både på information og vejled-

4 ning, krav til borgere og virksomheder, og på egenkrav (hvad betyder det?) til den kommunale forvaltnings forbrugende og forurenende virksomheder. De lokalpolitiske interesser i fortsat at finansiere Økolariets drift og udvikling er naturligvis betinget af fortsat stor og positiv interesse fra brugerne i og udenfor Vejle-egnen. Den betingelse tager vi som en positiv udfordring. Der mest synlige trussel kommer efter vores mening fra Christiansborg når vi fokuserer på det kommunale Agenda 21-arbejde som ikke er lovbestemt. Vi er også i Vejle opmærksomme på regeringens mulige centralt besluttede kommunale snærende økonomiske rammebetingelser. Om noget er det en potentiel trussel, også mod borgerhuse til inspiration og videndeling som Økolariet. Overførsel af viden fra amter til regioner Fej for egen dør i regionerne! Af Marianne Mortensen, Miljøkoordinator i Vejle Amt Vi har nu 10 års erfaring med miljøstyring i amterne og på sygehusene. Vi skal huske at overføre viden fra de eksisterende amter til regionerne. En række amter har gennemført succesfulde miljøprojekter som alle kan kopieres fra de eksisterende amter til de kommende regioner. Man skal blot huske at indhente, samle og gemme viden om hvordan og hvorfor netop disse projekter lykkedes. Vestsjællands Amt har omlagt 50% af fødevarerne til bæredygtige, herunder økologiske fødevarer. Omlægningen gælder både maden på sygehuse og maden på øvrige institutioner som dag- og døgncentre. Direktoratet for FødevareErhverv har medfinansieret omlægningen på sygehusene. Vejle Amt har i 2003 truffet en lignende beslutning og arbejder pt. på at omlægge 16 udvalgte fødevarer til økologi inden udgangen af I Vejle Amt er det besluttet, at de største institutioner skal arbejde med miljø efter samme standarder, og på samme niveau som industrien. Konkret betyder det, at amtets to vaskerier er certificeret i henhold til ISO , at medieafdelingen er EMAS registreret, og at amtets 6 sygehuse, samt 2 døgncentre, en specialskole og et revalideringscenter lever op til Green Networks krav for miljøarbejde. I Århus Amt har man i gennem flere år, arbejdet på at udfase PVC. Status er at 80% af plastprodukterne er PVC fri. I Vejle Amt anvendes der knap 40 mio. ark kopi og printerpapir pr. år. Mere end 90% af disse ark er fremstillet af genbrugspapir. Hertil kommer at amtets Medieafdeling producerer mere end 600 tryksager pr. år på genbrugspapir. I Frederiksborg Amt afleverer langt de fleste institutioner årlige miljøredegørelser til amtets grønne regnskab, som viser at der i mange institutioner arbejdes aktivt med at nedbringe miljø- og sundhedsbelastninger fra drift og indkøb. Amtets lokal Agenda 21 funktion servicerer institutionerne med viden og efteruddannelse til at håndtere miljøopgaverne. Seneste skud på stammen er sygehusene, der er ved at udvikle et system til at dokumentere - og øge - miljøhensyn i indkøbene. Sygehusene vil i de kommende regioner have det største forbrug af en lang række produkter, hvorfor det er vigtigt at de gode eksempler mht. grønne indkøb og omlægning til økologi videreføres. Udover vareindkøb, er der behov for miljøledelse i forbindelse med anlæg og byggeri, transport, brug af kemikalier, håndtering af affald, styring af el, vand og varme. Regeringen har bemærket, at amterne på dette område har gjort et godt stykke arbejde og ønsker at det fortsætter i de kommende regioner. Det fremgår af regeringens lov om planlægning at regionerne skal arbejde med bæredygtig udvikling og udarbejde strategier for deres lokal Agenda 21 arbejde.

5 Redaktion: Vibeke Jørgensen og Peter Arnborg, Skov- og Naturstyrelsen, Miljøministeriet, tlf: Begitta Blahaut, Amtsrådsforeningen, tlf: Birthe Rytter Hansen og Kåre Svarre Jakobsen, KL, tlf: Kontaktperson Birthe Rytter Hansen, Udgivet af: Miljøministeriet, Amtsrådsforeningen og KL. Web-adresse: Lokal Agenda 21 er et amts eller en kommunes bidrag til en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. En lokal Agenda 21 giver sig udtryk i opstilling af mål og strategier og udførelse af konkrete projekter, der nedsætter forureningsniveauet og mindsker ressourceforbruget. Det er centralt, at der arbejdes på tværs af sektorerne, og at der tages et lokalt udgangspunkt, hvor befolkning og virksomheder mv. inddrages i en helhedsorienteret, tværfaglig og langsigtet planlægning. Tænk globalt handel lokalt. Arrangementer Nordisk konference om miljø og samfundsudvikling, Oslo oktober 2006 Sæt kryds i kalenderen allerede nu. Til oktober afholdes en fælles nordisk konference, med det formål at markere Norden som et forgangsområde i verden i arbejdet med lokal Agenda 21. Nordisk Ministerråd har besluttet, at der hvert andet år skal afholdes en nordisk lokal Agenda 21-konference. Det er således anden konference i rækken, og I år er det Norge som skal være værter. Konferencen skal bidrage til at inspirere til at forstærke samarbejde og satsning på lokal Agenda 21 på lokalt, nationalt og nordisk niveau. Herudover skal konferencen danne arena for diskussion mellem lokalpolitikere i Norden. Der vil også blive et tilbud om diverse workshop, hvor resultaterne skal give indspil til revision af den nordiske bæredygtighedsstrategi. Det færdige program er klar til den 1. maj 2006, og om en månedstid kan der læses mere om konferencen på: World Congress ICLEI 2006 afholdes i Sydafrika For første gang nogensinde bliver kongressen afholdt syd for ækvator. Verdenskongressen 2006 har fået titlen: Out of Africa Local Solutions for Global Challenges og vil blive holdt i Cape Town fra den 27. februar til den 3. marts Arrangørerne lover en levende begivenhed med hovedemner som talere, debat, workshops, udflugter og en interaktiv udstilling. Skriv til: world.congress@iclei.org eller besøg hjemmesiden Giv dit besyv med Hvad betyder kommunesammenlægninger, overførsel af kompetencer fra amterne til kommunerne, grundlæggende organisationsændringer og hvad det fører med sig for arbejdet med LA21 på din arbejdsplads? Hvad rør sig på din arbejdsplads? Giv dit bidrag til næste nummer af LA21 Nyhedsbrevet. Husk også at orientere os om arrangementer. Redaktionsgruppens kontaktperson er fuldmægtig Birthe Rytter Hansen, brh@kl.dk. Næste nummer af Nyhedsbrevet udsendes i maj 2006.