Hjørring Kommune Arbejdsmarkedsforvaltningen. Afd.: Sygedagpengeafdelingen Initialer: SH. NOTATARK Dato:

Transkript

1 Hjørring Kommune Arbejdsmarkedsforvaltningen Afd.: Sygedagpengeafdelingen Initialer: SH NOTATARK Dato: Sygedagpengeloven 6.2. Bortfald af retten til sygedagpenge De faktiske forhold: 61-årig ugift mand, som bor sammen med sin bror på landejendom. Borger har ingen børn og er ikke i et arbejdsforhold. Borger sygemeldes i marts 2018 grundet epilepsi. Borger fik konstateret epilepsi første gang i januar I forbindelse med sygemelding har egen læge anført på lægeattest, at borger i 2015 ikke ville behandles, hvilket har medvirket til epilepsiens sværhedsgrad og til tab af kørekort. Af lægeattest fremgår endvidere, at borger nu er i behandling, men vil selv styre behandlingen vejledt af sine facebookvenner, hvorfor det er svært for egen læge at styre behandlingen. Borgers sygedagpenge ophører med virkning fra juni 2018 på grund af afvisning af lægebehandling. Regelgrundlaget: Efter reglerne i sygedagpengeloven bortfalder retten til sygedagpenge, så længe den sygemeldte mod lægens opfordring afviser at lade sig indlægge på sygehus eller modtage nødvendig lægebehandling eller mod lægens eller kommunens opfordring afviser at deltage i hensigtsmæssig optræning for at genvinde arbejdsevnen. Bortfald af sygedagpenge er betinget af, at kommunen har givet den sygemeldte en skriftlig orientering om konsekvenserne af at undlade at medvirke. Hjørring Kommunes vurdering af de faktiske forhold og afgørelse: Hjørring Kommune træffer i maj 2018 afgørelse om, at retten til sygedagpenge bortfalder, idet borger efter oplysninger i modtaget attest fra egen læge har afvist behandling for epilepsi, hvilket har medvirket til epilepsiens sværhedsgrad og til tab af kørekort. Der er endvidere lagt vægt på egen læges beskrivelse af, at borger ønsker at styre behandlingen selv, vejledt af borgers Facebookvenner. Hjørring Kommune har endvidere lagt vægt på at der attest fra egen læge er anført, at det er mest korrekt at borger blev fulgt og behandlet ved neuromedicinsk afdeling, hvilket borger ikke har ønsket. Ankestyrelsens vurdering af sagen og afgørelse: Ankestyrelsen ændrer kommunens afgørelse. Ankestyrelsen vurderer, at kommunen ikke var berettiget til at standse udbetalingen af sygedagpenge på grund af afvisning af deltagelse i lægelig behandling. Ankestyrelsen lægger vægt på, at kommunen ikke har orienteret borger skriftligt og klart om konsekvenserne, hvis borger afviste at deltage i nødvendig lægelig behandling. Ankestyrelsen lægger endvidere vægt på, at det ikke fremgår af sagen, at borger på et andet tidspunkt i forbindelse med sin sygemelding fra marts 2018 og inden kommunen sender afgørelse, blev specifikt og skriftligt orienteret om konsekvenserne, hvis borger afviste at modtage nødvendig lægebehandling. 1

2 Hvilke overvejelser giver Ankestyrelsens vurdering og afgørelse anledning til: Kommunen bliver først bekendt med Ankestyrelsens afgørelse i maj 2019 i forbindelse med gennemgang af Ankestyrelsens oplysninger på sager, som er afgjort i Dette har givet anledning til at undersøge praksis for modtagelse af afgørelser fra Ankestyrelsen med henblik på fremadrettet at undgå lignende tilfælde. 2

3 Hjørring Kommune Arbejdsmarkedsforvaltningen Afd.: Sygedagpengeafdelingen Initialer: SH NOTATARK Maj Sygedagpengeloven 6.3. Revurdering og forlængelse De faktiske forhold: Sagen handler om en 45-årig mand, gift og har 4 børn fra to tidligere forhold. Borger er sygemeldt fra sit arbejde som mekaniker grundet depression fra november 2017 som følge af anklage fra steddatter. Borger får efter indlæggelse i psykiatrien stillet diagnosen bipolar affektiv sindslidelse og kommer i medicinsk behandling samt samtaleforløb hos sygeplejerske ved psykiatrien. I forbindelse med revurdering maj 2018 ophører sygedagpenge. Regelgrundlaget: Der indtræder revurdering i borgerens sygedagpengesag efter 22 ugers sygemelding. Der tages her stilling til forlængelse eller ophør af sygedagpenge. Der findes 7 forlængelsesmuligheder; 1) hvis der er behov for revalidering, 2) hvis der er behov for afklaring af arbejdsevnen, 3) hvis der foreligger en sikker lægelig vurdering af, at borger kan vende tilbage til hidtidige arbejdsvilkår, 4) hvis sagen gøres klar til at forelægges for rehabiliteringsteamet, 5) hvis der er tale om en livstruende sygdom, 6) hvis der er en verserende arbejdsskadesag eller 7) hvis der er søgt om førtidspension. For at forlænge sygedagpengene vil der ved 2 af forlængelsesmulighederne være behov for et tidsperspektiv. Hjørring Kommunes vurdering af de faktiske forhold og afgørelse: Hjørring Kommune træffer juni 2018 afgørelse om ophør af sygedagpenge, da der ikke findes grundlag for forlængelse efter de 7 forlængelsesmuligheder. Hjørring Kommune lægger vægt på, at borger fortsat er uarbejdsdygtig og der peges på et usikkert tidsperspektiv og uvis prognose, da man ikke kender effekten af den igangværende behandling i psykiatrien. I klagen peges på, at Hjørring Kommune har truffet afgørelse på baggrund af journaloplysninger fra psykiatrien i forbindelse med indlæggelse og der ikke er anmodet om en status fra psykiatrien, hvor der specifikt er spurgt ind til prognose og tidsperspektiv. Hjørring Kommune fastholder afgørelsen og lægger vægt på at de lægelige oplysninger, som allerede ligger i sagen er fyldestgørende. Ankestyrelsens vurdering af sagen og afgørelse: Ankestyrelsen hjemviser sagen til ny behandling. Ankestyrelsen lægger vægt på, at der forud for kommunens afgørelse alene er indhentet journaloplysninger fra psykiatrien, og at disse journaloplysninger alene beskrev borgers tilstand i forbindelse med indlæggelse og efterfølgende behandling på stedet. Ankestyrelsen lægger vægt på at kommunen burde have indhentet yderligere lægelige oplysninger om borgers aktuelle tilstand, herunder oplysninger om den videre behandling samt en vurdering af prognose og tidsperspektiv. Ankestyrelsen vurderer, at sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst i forhold til borgers samlede tilstand, behandling samt prognose og tidsperspektiv til at kommunen kunne træffe afgørelse 3

4 om at borger ikke opfyldte en af forlængelsesmulighederne og dermed var berettiget til sygedagpenge. Hvilke overvejelser giver Ankestyrelsens vurdering og afgørelse anledning til: Ved hjemvisning foretages ny vurdering i forhold til revurdering og forlængelsesmulighederne. Der er i denne forbindelse indhentet status fra psykiatrien, hvoraf det fremgår at prognose for behandling er usikker. På baggrund af den indhentede status har kommunen truffet ny afgørelse om ophør af sygedagpenge, idet der ikke er grundlag for forlængelse efter de 7 forlængelsesmuligheder. Der er i samme forbindelse truffet afgørelse om at borger har ret til Jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. 4

5 Hjørring Kommune Arbejdsmarkedsforvaltningen Afd.: Sygedagpengeafdelingen Initialer: SH NOTATARK Dato: maj Sygedagpengeloven 6.3. Revurdering og forlængelse De faktiske forhold: Sagen handler om en 35-årig enlig kvinde, som indtil sygemelding har været selvstændig erhvervsdrivende. Borger er sygemeldt fra oktober 2015 grundet angst og depression og er i behandlingsforløb ved psykolog samt i medicinsk behandling. Borger har sideløbende med medicinsk behandling samt psykologbehandling deltaget i virksomhedspraktik og kursus, som er bevilget af Hjørring Kommune. Borger har deltaget i samme virksomhedspraktik for perioden juli 2017 til juni 2018, med formålet at genoptræne arbejdsevne. Praktikforløbet afsluttes med begrundelsen at skånehensyn ikke er tilgodeset og kan ikke anvendes som del af revalideringsplan. Borger havde et ugentligt fremmøde i virksomhedspraktikken på 20 timer. Der bevilges efterfølgende kursus med formålet at opkvalificere borgers faglige kompetencer, som afsluttes december Borgers sygedagpengeudbetaling har været forlænget efter revurderingstidspunktet. Der er i forbindelse med løbende vurdering af forlængelsesgrundlag taget stilling til og truffet afgørelse om andet forlængelsesgrundlag i september Regelgrundlaget: Der indtræder revurdering i borgerens sygedagpengesag efter 22 ugers sygemelding. Der tages her stilling til forlængelse eller ophør af sygedagpenge. Der findes 7 forlængelsesmuligheder; 1) hvis der er behov for revalidering, 2) hvis der er behov for afklaring af arbejdsevnen, 3) hvis der foreligger en sikker lægelig vurdering af, at borger kan vende tilbage til hidtidige arbejdsvilkår, 4) hvis sagen gøres klar til at forelægges for rehabiliteringsteamet, 5) hvis der er tale om en livstruende sygdom, 6) hvis der er en verserende arbejdsskadesag eller 7) hvis der er søgt om førtidspension. For at forlænge sygedagpengene vil der ved 2 af forlængelsesmulighederne være behov for et tidsperspektiv. Hjørring Kommunes vurdering af de faktiske forhold og afgørelse: Hjørring Kommune træffer i september 2018 afgørelse om at borgers sygedagpenge forlænges, da det vurderes at iværksættelse af revalidering er overvejende sandsynlig. Hjørring Kommune træffer i samme forbindelse afgørelse om at nuværende forlængelse ikke længere er gældende. Hjørring Kommune har i afgørelsen lagt vægt på, at der igennem en længere periode har været tale om revalideringsmæssig indsats og det vurderes, at der vil være tale om en kortvarig indsats med forventning om raskmelding efter gennemført kursus i december I klagen peges på, at borger ikke er blevet partshørt skriftligt inden afgørelse om forlængelse er blevet truffet samt at der fremgår tidspunkt for raskmelding, som er tidligere end vurderet af psykolog. 5

6 Ankestyrelsens vurdering af sagen og afgørelse: Ankestyrelsen hjemviser sagen til ny behandling. Ankestyrelsen peger på, at kommunen ikke havde indhentet tilstrækkelig dokumentation i forhold til borgers aktuelle og samlede helbredssituation til at træffe afgørelse om forlængelsesmulighed. Ankestyrelsen lægger vægt på, at kommunen ikke havde indhentet nye helbredsmæssige oplysninger herunder med angivelse af tidsperspektiv for tilbagevenden til arbejdsmarkedet, hvorfor kommunen ikke kunne vurdere om sygedagpengeperioden kunne forlænges efter forlængelsesmulighed om sikker lægelig vurdering. Ankestyrelsen lægger endvidere vægt på, at idet borger fortsat er under behandling ved psykolog og der derfor fortsat var mulighed for forbedring af den helbredsmæssige situation er der på afgørelsestidspunktet ikke mulighed for at vurdere om, hvorvidt der vil være et behov for revalidering eller ved hjælp af revalidering ville kunne vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked. Hvilke overvejelser giver Ankestyrelsens vurdering og afgørelse anledning til: Ved hjemvisning foretages ny vurdering i fht. revurdering og forlængelsesmulighederne. Der er efterfølgende truffet afgørelse om at sygedagpenge ikke kan forlænges efter forlængelsesmulighederne og at borger er arbejdsdygtig i forhold til at kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet. 6

7 Hjørring Kommune Arbejdsmarkedsforvaltningen Afd.: Initialer: Sygedagpengeafdelingen SH NOTATARK Dato: Maj Lov om aktiv beskæftigelsesindsats Ophør af jobafklaringsforløb pga. arbejdsdygtighed De faktiske forhold: Sagen drejer sig om en gift kvinde på 61 år, der har forsørget sig som kontorassistent og butiksassistent, senest ved selvstædig virksomhed frem til nuværende sygemelding i marts Ved revurdering forlænges sagen med forventning om raskmelding, senere i november 2016 overgik pgl. til jobafklaringsforløb og ressourceforløbsydelse. Pgl. har Morbus Bechterew (ryglidelse) og har grundet dette haft råd- og vejledningskontakt omkring revalidering og førtidspension og har tilbage i 2008 søgt om førtidspension, men trak dog sin ansøgning tilbage. Pgl. var i en ulykke i oktober 2014 og har i perioden oktober 2014 frem til marts 2016 været sygemeldt tre gange pga. ulykken, følger efter ulykken og piskesmældslæsion. Ved hver sygemelding har pgl. selv raskmeldt sig til arbejde. Pgl. sygemeldte sig i marts 2016 grundet psykisk problemstilling. Der pågik nogen behandling med god effekt, dog var der ikke en egentlig psykisk diagnose. Behandling afsluttedes marts I maj 2017 under jobafklaringsforløbet oplyste pgl. at det ikke var pga. det psykiske, men pga. smerter i nakke og skulder, at pgl. var hindret i at varetage arbejde. Pgl. havde ved sygemelding i marts 2016 egen virksomhed, det lader til at denne blev afviklet i løbet af foråret Samtidig var pgl. i praktik i perioden december 2016 juni Pgl. klagede over ophør af jobafklaringsforløb, samt ophør af ressourceforløbsydelse. Regelgrundlaget: En sygedagpengemodtager, som ved revurdering af sygedagpengeperioden efter 22 ugers sygefravær, fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, og som ikke kan få forlænget sygedagpengene efter forlængelsesreglerne i sygedagpengeloven, har ret til at få et Jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Retten til sygedagpenge og jobafklaringsforløb er betinget af, at en person er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Hjørring Kommunes vurdering af de faktiske forhold og afgørelse: Ved afgørelsen lægger Hjørring kommune vægt på, at pgl. fra ulykken i 2014 og frem til nuværende sygemelding i marts 2016 har haft 3 sygemeldinger i forbindelse med ulykken, piskesmæld og smerter. Pgl. har dog alle 3 gange raskmeldt sig til ordinære vilkår, hvorfor Hjørring kommune ikke betragter piskesmældet som arbejdshindrende så længe pgl. varetager en arbejdsfunktion, som tilgodeser pgl.s skånehensyn. Yderligere lægger Hjørring kommune vægt på at pgl. tidligere har ansøgt om førtidspension i 2008 grundet Morbus Bechterew, men trak ansøgningen tilbage og herudover fået råd og vejledning om 7

8 førtidspension og revalidering også grundet Morbus Bechterew. Dog blev denne sag afsluttet, da pgl. ikke lod høre fra sig og samtidig arbejdede på ordinære vilkår. Hjørring kommune vurderede derfor at pgl. havde påvist normal arbejdsevne, hvorfor pgl. ikke anses for væsentligt begrænset i forhold til det ordinære arbejdsmarked, samt ikke vurderes uarbejdsdygtig grundet Morbus Bechterew eller piskesmæld. Herudover lægger Hjørring kommune vægt på, at det fremgår af en psykologisk vurdering at den psykiske behandling blev afsluttet i marts Samtidig at pgl. har responderet godt på behandlingen, fordi pgl. har haft længere behandlingspauser, og idet der ikke er tale om en psykisk diagnose. Samtidig oplyser pgl. til en samtale i jobcenteret i maj 2017, at pgl. oplever sig psykisk upåfaldende og uarbejdsdygtig grundet smerter i nakke og skulder. Hjørring kommune lægger derfor vægt på, at pgl. ikke længere er uarbejdsdygtig grundet psykiske problemstillinger, men fysiske, hvilket jf. ovenstående ikke vurderes at være arbejdshindrende. Hjørring kommune lægger herudover vægt på uoverensstemmelse mellem fremmøde i praktik ift. hvad der er aftalt og hvad det reelle fremmøde er. Ligeledes lægges der vægt på at der er uvished omkring timer i praktik, sideløbende med timer i egen virksomhed, samt aktiviteter ud over arbejde, såsom arbejde i ældresagen, rejse til København og Tyskland med virke som guide for Ældresagen. Hjørring Kommune træffer afgørelse om ophør af jobafklaringsforløb og ressourceforløbsydelse da pgl. vurderes arbejdsdygtig. Ankestyrelsens vurdering af sagen og afgørelse: Ankestyrelsen lægger afgørende vægt på de lægelige oplysninger. Det fremgår, at pgl., jf. de lægelige oplysninger, efter ulykken var blevet undersøgt og at der ikke var brud. Pgl. blev efterfølgende behandlet med fysioterapi og smertestillende medicin. Yderligere fremgår det at pgl. i en tidligere trafikulykke pådrog sig nakketraume med piskesmæld og oplevede konstante smerter der forværredes ved computerarbejde. Ved en lægelig undersøgelse fandt man ømhed ved berøring, samt indskrænket bevægelighed. Ankestyrelsen lægger yderligere vægt på at pgl. jf. de lægelige oplysninger havde konstant hovedpine og udstråling ned mellem skulderbladene. Hertil hukommelses og koncentrationsbesvær. Ankestyrelsen lægger desuden vægt på at pgl. ved ophør af jobafklaringsforløbet og ressourceforløbsydelsen arbejdede 9-12 timer i en praktik, og at pgl. ikke havde mulighed for at øge i timer jf. den aftalte optrapningsplan. Yderligere at pgl. ved tidligere raskmeldinger ikke havde opnået fuld tid. Ankestyrelsen lægger yderligere vægt på at skånehensynene var overholdt i praktikken. Udover ovenstående kritiserer Ankestyrelsen Hjørring kommune for ikke at have genvurderet sagen indenfor tidsfristen. Ankestyrelsen vurderer, at pgl. var uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom på det tidspunkt, hvor udbetalingen af ressourceforløbsydelse blev standset. Ankestyrelsen ændrer derfor Hjørring kommunes afgørelse. 8

9 Hvilke overvejelser giver Ankestyrelsens vurdering og afgørelse anledning til: Hjørring kommune har genoptaget jobafklaringsforløbet. 9

10 Hjørring Kommune Arbejdsmarkedsforvaltningen Afd: Initialer: Sygedagpengeafdelingen SH NOTATARK Dato: Lov om aktiv beskæftigelsesindsats Ophør af jobafklaringsforløb pga. stationær tilstand De faktiske forhold: Det drejer sig om en gift kvinde og mor til tre på 38 år, med uddannelse som ernæringsassistent og arbejdserfaring som social- og sundhedshjælper, pædagogmedhjælper og senest som dagplejer. Pgl. blev sygemeldt i juni 2015 pga. et fald og efterfølgende smerter i hofte og lænd. Forud for denne sygemelding, havde pgl. tidligere ledigheds- og sygeperioder, og overgik i august 2015 til et jobafklaringsforløb. Ved lægelige undersøgelser findes ingen tegn på diskusprolaps, stenose eller neurologiske symptomer. Man fandt dog ved en yderligere lægeundersøgelse i maj 2016 og januar 2017, at det drejede sig om kroniske smerter i ryggen på grund af degenerative forandringer af båndskiverne i lænderyggen. Herudover diagnosticeres borger med følger efter slag mod højre hofte, lette slidgigtsforandringer i lænderyggen, samt forhøjet BMI/fedme. De objektive fund er ømhed i lænden samt fortil og på ydersiden af den højre hofte, let nedsat bevægelse i lænderyggen og ingen tegn på neurologiske udfaldssymptomer. Pgl. er betydelig overvægtig, hvilket også belaster rygsøjlen, og som medfører en vraltende gang. Der konstateres følgende skånehensyn: ikke rygbelastende arbejde. Ligeledes anbefales det, at pgl. kan skifte stilling imellem at stå, sidde og også ligge indimellem i løbet af en arbejdsdag. Tilstanden vurderes at være stationær. Borger selv oplever dagligt behandlingskrævende smerter i ryg og ned i benet i form af brændende fornemmelser, hvilket forværres ved gang. Yderligere opleves kroppen som stiv og med nedsat bevægelighed. Pgl. selv ønsker og kan se sig selv i et fleksjob. Pgl. havde tidligere været i to andre praktikker i butik og arbejdede henholdsvis 20 og 12 timer. Senest var pgl. i en praktik i efteråret 2017, hvor opgaverne var på et lager ift. isolering af ledninger samt påsætning af rør til lamper, samt andre lageropgaver så som pakkeopgaver. Pgl. startede med at møde 12 timer ugentligt fordelt over 4 dage. Samtidig deltog pgl. på et smertehåndteringstilbud i kommunen. Arbejdsgiver i praktikken oplyste, at praktikken gik fint, at pgl. mødte stabilt og arbejdede effektivt, ligesom en ordinært ansat, i de timer, hun var der. Der blev afholdt mindre pauser i løbet af arbejdsdagen, hvor borger var nede at ligge og hvile og lave afspænding og øvelser, som hun havde lært på smertehåndteringskurset. Pgl. øgede i timer til at møde 5½ time dagligt, 5 dage ugentligt, men oplevede at smerterne forværredes og at hun afholdte ca. 2 timers pause/hvil i løbet af en arbejdsdag. Herudover var pgl. anbefalet træning, som et led i behandling og reduktion af smerter, hvilket hun ikke havde overskud til ved siden af praktikken. 10

11 Arbejdsgiver i praktikken ønskede i januar 2018 at afbryde praktikken pga. de lange hvil og pauser som pgl. holdte, da de på arbejdspladsen ikke oplevede at pauserne blev brugt på afspænding, som aftalt. Muligheden for revalidering blev drøftet med pgl., ligeledes deltog pgl. på kommunens smertehåndteringskursus og var ved en fysioterapeut til fysioterapeutisk screening. Der blev peget på træning ift. smertelindring, øget styrke i led og muskler, samt vægtreduktion, alt sammen med henblik på bedring af den helbredsmæssige tilstand. Yderligere blev der talt med pgl. omkring medicinering ift. smerterne og pgl. blev tilbudt støtte af en sygeplejerske ift. at tale med egen læge omkring dette. Regelgrundlaget: Hvis en sygemeldt ikke kan få forlænget sine sygedagpenge, har pgl. ret til et jobafklaringsforløb, forudsat at pgl. fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Ved jobafklaringsforløb vurderes uarbejdsdygtighed lige som i sygedagpengeloven. Uarbejdsdygtighed efter sygedagpengeloven omfatter både fuld og delvis uarbejdsdygtighed. Det samme er derfor tilfældet i forhold til jobafklaringsforløb. Dette betyder, at ydelsen kan ophøre helt eller delvist den dag, hvor den sygemeldte er helt eller delvist arbejdsdygtig, uanset om den pågældende genoptager arbejdet. Udbetalingen af ydelsen kan dog ophøre tidligere, når den sygemeldtes helbredstilstand er stationær, og kommunen efter en individuel, konkret vurdering af personens arbejdsevne skønner, at den sygemeldte ikke er berettiget til revalidering, ressourceforløb eller visitation til fleksjob eller førtidspension, dvs. når både helbredstilstanden og arbejdsevnen vurderes stationær. Hjørring Kommunes vurdering af de faktiske forhold og afgørelse: Hjørring kommune lægger ved afgørelsen vægt på, at pgl.s helbredsmæssige tilstand var stationær på standsningstidspunktet og at pgl. ikke var berettiget til førtidspension, fleksjob, revalidering eller ressourceforløb. Hjørring kommune begrundede ovenstående i følgende og lagde ved afgørelsen vægt på de lægelige attester, hvor det fremgik at det drejede sig om kroniske smerter i lænderyggen efter et fald. Ligeledes fandtes lettere degenerative forandringer af båndskiverne i lænderyggen. De objektive fund var beskedne med ømhed i lænden samt fortil og på ydersiden af den højre hofte, let nedsat bevægelse i lænderyggen og ingen tegn på neurologiske udfaldssymptomer. Yderligere var pgl. overvægtig hvilket påvirkede gang og belastede rygsøjlen. Det fremgik yderligere af speciallægeerklæringen at der var skånehensyn ift. ikke rygbelastende arbejde, behov for varierende arbejdsstillinger og liggende pauser i løbet af en arbejdsdag, samt at den helbredsmæssige tilstand var stationær. Yderligere lagde Hjørring kommune vægt på, at pgl. havde takket nej til en revalideringsmæssig indsats, da hun ikke selv troede at hun kunne holde til at sidde ned og modtage undervisning en hel dag, fordi hun fik ondt, når hun havde siddet en halv time. I afgørelsen fra Hjørring kommune lægges der samtidig vægt på, at pgl. var i en praktik, hvor arbejdsgiveren oplyste, at pgl. arbejdede effektivt som en anden almindelig ansat, i de timer hun var der. I praktikken arbejdede pgl. ved opstart 12 timer ugentligt og øgede senere til 22 timer ugentligt. Ved øgning oplevede pgl. en forværring af smerter og øget behov for pauser og liggende pauser, samt forværring af smerter op ad dagen. 11

12 Pgl. oplevede at hun ikke havde overskud til at træne samtidig med praktik. Hjørring kommune bemærker at pgl. heller ikke fik trænet da hun havde fri fra praktikken mellem jul og nytår, og konkluderer, at det ikke kun kunne være praktikken som var årsag til den manglende træning fra pgl.s side. Da praktikken blev afbrudt i januar 2018 oplyste arbejdsgiver, at deres oplevelse var, at de pauser, som pgl. afholdte, foregik liggende med mobiltelefonen i hånden og strakte arme. De stillede sig undrende overfor behovet for de lange hvil da, de havde vanskeligt ved at se at pgl. vil kunne slappe ordentligt af og derved få afspændt arme, ryg og skuldre som netop var formålet med pauser/hvil, når de foregik med mobilen i hånden med strakte arme. Hjørring kommune lægger vægt på, at der har været flere forsøg på at udvikle og øge arbejdstiden i praktikken, uden at det er lykkedes. Jobcenteret stiller sig tvivlende overfor pgl.s motivation for, at vende tilbage til arbejdsmarkedet på almindelige vilkår, dette også set i lyset af pgl.s eget ønske om et fleksjob. Ligeledes var der fra både fysioterapeut og smertehåndteringskurset anbefalet træning og motion da dette ville kunne lindre smerter, opbygge muskulaturen, opbygge styrke og støtte de svage led. Yderligere ville motion være hensigtsmæssigt ift. at opnå vægttab. Hjørring kommune anbefalede kontakt til egen læge mhb. på smertebehandling, hvor kommunens sygeplejerske tilbød støtte ved denne samtale. Kommunen lægger vægt på at pgl. ikke var interesseret i dette og beskriver pgl. som værende ikke motiveret for at deltage. Hjørring kommune vurderer på baggrund af ovenstående at pgl. kunne stille sig til rådighed for deltidsarbejde på timer ugentligt, hvorfor der træffes afgørelse om ophør af jobafklaringsforløb. Ankestyrelsens vurdering af sagen og afgørelse: I afgørelsen lægger Ankestyrelsen vægt på de helbredsmæssige oplysninger vedr. pgl.s diagnoser og gener, som tidligere beskrevet. Ligeledes at den helbredsmæssige tilstand vurderes at være stationær. Dog fastslår Ankestyrelsen at, fordi den helbredsmæssige tilstand vurderes stationær, og der ikke længere forventes bedring, ikke er ensbetydende med, at arbejdsevnen ikke kan udvikles. Det er kun en del af borgerens arbejdsevne, der kan begrundes i helbredsforholdene og arbejdsevnen er det centrale i vurderingen af, hvorvidt en borger kan anses for at være uarbejdsdygtig. Der kan derfor ikke udelukkende lægges vægt på de lægelige oplysninger ift. om tilstanden er stationær. Ankestyrelsen lægger her vægt på, at der fortsat var mulighed for udvikling af pgl.s arbejdsevne, og at det ikke var tilstrækkeligt afklaret, om hun var berettiget til revalidering, ressourceforløb eller visitation til fleksjob eller førtidspension. I forlængelse heraf lægger Ankestyrelsen vægt på praktikken, hvor pgl. forsøgte at øge i timer til 5½ timer dagligt, 5 dage ugentligt, men havde behov for 2 timers hvil og endte med, igen, at gå ned i tid til 12 timer. Yderligere lægger de vægt på at praktikken blev afsluttet før tid og at det var en kortevarende praktik. Ankestyrelsen skriver samtidig, at pgl. ved en opfølgning i praktikken, ønskede andet arbejde, hvor skånehensynene bedre kunne tilgodeses. Ankestyrelsen vurderer på baggrund heraf, at det ikke har været muligt at få et retvisende billede af pgl.s arbejdsevne. 12

13 Herudover lægger Ankestyrelsen vægt på, at pgl. havde været sygemeldt i en længere periode og dermed uden tilknytning til arbejdsmarkedet. Ligeledes lægger de vægt på at pgl. tidligere har været i praktikker og ej heller i disse praktikker har kunnet arbejde mere end 20 og 12 timer. Ankestyrelsen bemærker, at det på standsningstidspunktet ikke var tilstrækkeligt godtgjort, at pgl. havde en arbejdsevne på timer ugentligt eller om pgl. kunne være i målgruppe for revalidering, fleksjob eller om pgl. på sigt kunne varetage arbejde på ordinære vilkår på deltid. Ankestyrelsen vurderede at der var behov for yderligere genoptræning af arbejdsevnen. Ankestyrelsens afgørelse var at pgl. var berettiget til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Ankestyrelsen vurderede, at pgls. helbredstilstand var stationær. yderligere at der fortsat var mulighed for en udvikling af pgl.s arbejdsevne, samt at det derfor ikke var afklaret, om hun var berettiget til revalidering, ressourceforløb eller visitation til fleksjob eller førtidspension. Udbetalingen af ressourceforløbsydelse kunne derfor ikke standses efter bestemmelsen om en stationær tilstand. Hvilke overvejelser giver Ankestyrelsens vurdering og afgørelse anledning til: Jobafklaringssagen blev genoptaget og pgl.s arbejdsevne er fortsat i gang med at blive afklaret. Sagen giver anledning til at blive skarpere på vurderinger ift. arbejdsdygtighed, samt begrundelse og beskrivelse heraf. 13

14 Hjørring Kommune Arbejdsmarkedsforvaltningen Afd.: Fleksteamet Initialer: AS NOTATARK Dato: Lov om aktiv beskæftigelsesindsats 10.5 Flexjob Borgeren klage over afgørelse om frakendelse af retten til fleksjob. De faktiske forhold: Det drejer sig om en nu 51 årig kvinde, som er visiteret til fleksjob i 2005 på baggrund af højresidig skulder- og armproblem/tennisalbue. Borgeren er via jobcentret ansat i 2 fleksjobs, hvor arbejdsevnen samlet set vurderes at være 13 effektive timer ugentligt. Jobcentret bliver orienteret om, at der pågår en kontrolsag, som ender med, at Kontrolteamet politianmelder borgeren for socialt bedrageri. Borgeren erkender i maj 2018, at hun har arbejdet som prostitueret i perioden fra medio 2015 til primo I forbindelse med Kontrolteamets belysning af sagen erfarer jobcentret endvidere, at borgeren, ud over de 2 fleksjobansættelser, også er ansat et tredje sted. Arbejdsevnen vurderes i denne ansættelse at være på min. 5 timer ugentligt. Regelgrundlaget: For at have ret til et fleksjob, skal man have en dokumenteret varig og væsentlig nedsat arbejdsevne som medfører at beskæftigelse på normale vilkår ikke kan opnås eller fastholdes. Der er i lovgivningen ikke fastsat et konkret timetal for, hvornår man kan få bevilliget et fleksjob. Men det fremgår af forarbejdet til loven og Ankestyrelsens praksis, at man, ved en samlet vurdering af borgerens arbejdsevne, skal forholde sig til den tidligere tilskudsgrad i fleksjob på 2/3 og 50%.. Det fremgår ligeledes, at man i den samlede vurdering også skal medregne aktiviteter i fritiden mv. Hjørring Kommunes vurdering af de faktiske forhold og afgørelse: Jobcentret har ved behandling af sagen lagt vægt på, at borgeren samlet set har en dokumenteret arbejdsevne min. 18 timer ugentligt i de 3 ansættelser. Herudover kommer arbejdet som prostitueret, som det ikke har været muligt at sætte et konkret timetal på. Men med baggrund i akter fra Kontrolteamet, er der tale om en ikke ubetydelig arbejdsevne. Jobcentret har desuden lagt vægt på, at det ikke kan udelukkes, at borgeren, hvis muligheden var til stede på den 3. arbejdsplads, ville kunne arbejde flere timer. Dette begrundes med at borgerens skånehensyn, må formodes at være fuldt tilgodeset i de opgaver hun varetager og at timetallet på de 5 timer, er baseret på, at arbejdsgiver ikke kan tilbyde flere timer. Jobcentret har derfor truffet afgørelse om, at borgerens arbejdsevne ikke vurderes at være væsentligt og varigt nedsat i ethvert erhverv efter medio

15 Ankestyrelsens vurdering af sagen og afgørelse: Ankestyrelsen er enig i jobcenterets afgørelse om, at borgeren ikke har ret til et fleksjob, men de ændret datoen for, hvornår dette er gældende fra. Ankestyrelsen har lagt vægt på, at kommunen har truffet afgørelse med tilbagevirkende kraft, hvilket loven ikke giver mulighed for. Ankestyrelsen angiver, at kommunen i stedet skal tage stilling til, om der er grundlag for tilbagebetaling af udbetalt fleksløntilskud fra d. 1. juli 2015 eller senere. Kommunen skal træffe en særskilt afgørelse herom. Ankestyrelsen ændrer således kommunens afgørelse, idet de træffer afgørelse om, at borgeren ikke har ret til fleksjob fra d. 31. maj Hvilke overvejelser giver Ankestyrelsens vurdering og afgørelse anledning til: Den aktuelle afgørelse er lavet i samråd med Ydelsesafdelingen og vi er bevidste om, at vurderingen af om borgeren fortsat er berettiget til et fleksjob ligger hos jobcenteret mens afgørelsen om tilbagebetaling af ydelsen ligger hos Ydelseskontoret. Samtidig er vi helt enige med Ankestyrelsen i, at denne opdeling ikke er præciseret tydeligt i afgørelsen. Denne præcisering medfører også, at der kan være forskel på tidspunktet for frakendelse af retten til fleksjob og eventuelt krav om tilbagebetaling af en ydelse. Dette har vi fremadrettet skærpet fokus på. Sagsforløbet har desuden tydeliggjort hvor vigtigt samarbejdet på tværs mellem Ydelsesafdelingen, Kontrolteamet og Jobcenteret er, og hvordan vi kan understøtte hinandens arbejde fremadrettet. 15

16 Hjørring Kommune Arbejdsmarkedsforvaltningen Afd.: Sydedagpengeafdelingen Initialer: SH NOTATARK Dato: juni Lov om kompensation til handicappede i erhverv 14.1 Personlig assistance De faktiske forhold: 47-årig blind kvinde, ansat på særlige vilkår med 2/3 tilskud, som blindekonsulent i Dansk Blindesamfund på 37 timer ugentligt. Borger er bevilliget personlig assistent på 12 timer ugentligt ud fra en beregning af opgaver, kørsel og behovet af assistance i forbindelse med borgers behov for en chauffør, der kan transportere denne til arbejdsstederne, og som kan agerer ledsager i forbindelse med besøgene, være sekretærhjælp, hjælpe med læsning af post, og udfyldelse af skemaer. Ved ansøgning om fortsat personlig assistance i perioden januar 2017 december 2017 ansøges ligeledes om forhøjelse af timetal pr. uge fra 12 til 20 timer. Borger bevilliges i februar 2017 fortsat personlig assistance på 12 timer. Borger klager over Hjørring Kommunes afgørelse. Regelgrundlaget: Efter reglerne kan der ydes personlig assistance til ledige, lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende, der på grund af en varig og betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har behov for særlig personlig bistand. Den personlige assistent bistår personen med praktiske arbejdsfunktioner og funktioner, som følger af beskæftigelsen, og som den pågældende på grund af funktionsnedsættelsen har behov for særlig assistance til. Tilskud til personlig assistance ydes som et gennemsnitligt maksimalt timetal pr. uge for en bestemt periode eller indtil videre. Jobcentret afgør om en ansøgning af personlig assistance skal imødekommes og tager i den forbindelse stilling til behovet for personlig assistance. Hjørring Kommunes vurdering af de faktiske forhold og afgørelse: Hjørring Kommune lægger vægt på, at der ved en samtale med borger gennemgås hjælpeskema og kørselssedler og ud fra disse, samt borgerens oplysninger, udarbejdes følgende beregning: Borger oplyste at have brug for 2-3 timers hjælp på kontoret pr. uge, der medregnes et forbrug på 3 timer pr. uge. Kørsel i 2011: 8616 km der beregnes fast 1 minut pr. km, dvs. 8616:60 = 143,6 t. og disse fordeles over 46 arbejdsuger 143,6 : 46 = 3,12 pr. uge. Besøg og møder optalt på kørselssedler ca. 183, der er behæftet med en vis usikkerhed og derfor oprundet til 200, der fordeles over 46 arbejdsuger 200 : 46 = 4,35. Ved max. oprunding giver det 12 timer pr. uge. Borger oplyser, at hun arbejder 37 timer pr. uge i fleksjob. Ud fra ovennævnte er der således givet bevilling til kørsel med op til km pr. år, idet borger er bevilget 4 timer pr. uge, dvs.: 4x46x60= , hvor borgers kørselsregnskab 16

17 viser et forbrug på km. Herudover er der givet bevilling af møder op til 230 pr. år, hvor borgers mødeantal for 2016 ligger på 132 møder. Med en mødeaktivitet på 132 møder har pgl. behov for en kompensering på 132:46= 2,87 oprundet til 3 timer pr. uge, hvor borger er kompenseret med 5 timer pr. uge. Hjørring Kommunes vurderer således at borger stadig er kompenseret i den øvre ende af dennes behov, hvorfor bevillingen på 12 timers personlig assistance pr. uge fastholdes. Ankestyrelsens vurdering af sagen og afgørelse: Ankestyrelsen hjemviser sagen til ny behandling for nærmere at afklare, hvor stort borgers behov for personlig assistance er. Ankestyrelsen lægger vægt på, at borgeren er blind og arbejder som blindekonsulent hos Dansk Blindesamfund 37 timer om ugen. Yderligere lægger de vægt på, at borgerens arbejdsopgaver består i at tage på besøg hos medlemmer, hjælpe med ansøgninger og være bisidder for medlemmer ved fx besøg hos kommunen. Ved besøg hos medlemmer er formålet nogle gange at fremvise/afprøve forskellige tekniske hjælpemidler. De lægger samtidig vægt på, at borger selv kan udføre det indholdsmæssige i sit arbejde, men har behov for støtte til: at blive transporteret til og fra medlemsbesøg/møder samt ledsagelse helt hen til besøgene/mødet opgaver under besøgene/møderne, der kræver syn. Fx at få læst breve, fundet den rette ansøgning, få underskrevet korrekt på fuldmagt, få oplysning om hvilket hjælpemiddel der er tale om, hjælp til at monteret hjælpemidler rigtigt behov for ledsagelse til fremmed toilet Ankestyrelsen lægger ligeledes vægt på Kommunens beregning og vurdering (som ovenfor), men lægger dog vægt på borgerens oplysninger om, at: det ikke er tilstrækkeligt, at transport til møder afregnes pr. kørt kilometer, da borger også har behov for ledsagelse fra parkeringspladsen og hen til det sted, hvor besøget/ mødet afholdes borgers besøg/møder har forskellig varighed, hvorfor et møde ikke automatisk er lig med 1 times personlig assistance borgers arbejdsopgaver har ændret sig inden for dennes almindelige arbejdstid, således at pgl. har mere mødeaktivitet og flere opgaver, der kræver seende funktioner Endvidere lægger Ankestyrelsen vægt på, at Dansk Blindesamfund i perioden fra den 1. juli 2016 til den 31. januar 2017 rent faktisk har betalt for 20 timers personlig assistance til borgeren, selvom de kun har fået refusion for 12 timer. De er opmærksomme på, at den påklagede afgørelse vedrører bevilling af assistance for perioden fra den 1. januar 2017 til den 31. december Ankestyrelsen lægger dog vægt på, at ansøgningen om udvidelse af personlig assistance er fra sommeren 2016, og at kommunen har pligt til at følge op på en tidligere bevilling, hvis forholdene har ændret sig. 17

18 Ankestyrelsen finder, at det med de eksisterende oplysninger i sagen er tvivl om borgerens behov for personlig assistance. Hvilke overvejelser giver Ankestyrelsens vurdering og afgørelse anledning til: Hjørring Kommune har anmodet Ankestyrelsen om at genoptage sagen, hvilket skete i marts Ankestyrelsen har i den forbindelse partshørt borger og der er i maj 2018 tilkommet nye oplysninger. Ankestyrelsen har på baggrund af disse vurderet at sagen nu er tilstrækkeligt belyst. Ankestyrelsen har truffet en ny afgørelse, som erstatter Ankestyrelsens tidligere afgørelse om hjemvisning. De ændrer nu Kommunens afgørelse. Resultatet af den nye afgørelse er: Borgeren har ret til personlig assistance i op til 12 timer ugen, men i perioden fra den 1. juli 2016 til den 31. januar 2017 har pgl. ret til 20 timers personlig assistance. 18