Entreprenørskabsundervisning
|
|
- Kristian Karl Ludvigsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2
3 Entreprenørskabsundervisning
4
5 Entreprenørskabsundervisning Redigeret af Anne Kirketerp og Linda Greve Aarhus Universitetsforlag
6 Entreprenørskabsundervisning Forfatterne og Aarhus Universitetsforlag 2011 Omslag: Camilla Jørgensen, Trefold Bogen er sat med Janson Ebogsproduktion: Narayana Press ISBN Aarhus Universitetsforlag Fax Aarhus Langelandsgade Aarhus N København Tuborgvej København NV
7 Indhold Indledning af Linda Greve Entreprenørskabsundervisning 7 DEL I Jesper Piihl & Kristian Philipsen Forskningsbaseret foretagsomhed synergi eller modsætning? 21 Linda Greve Lysende kyllinger metaforer og dikotomier i entreprenørskabsretorikken 37 Per Blenker & Claus Thrane Entreprenørskabsundervisning: rigtigt svar på det forkerte spørgsmål 55 Martin Hansen Imagination og emergens 67 Dorthe Christiane Iversen Nyt dannelsesideal i kølvandet på entreprenørskabsparadigmet 81 DEL II Anne Kirketerp Foretagsomhedsdidaktik Skubmetoden 93 Steffen Korsgaard Usikkerhed og ressourcedrevne processer i entreprenørskabsundervisning 113 Claus Thrane & Margrete Bak Kan man ville noget, man ikke kan forestille sig? 127
8 Tine Lynfort Jensen Operationen lykkes, hvis studenten overlever 139 Pia Rasmussen Brug af WIKI til fremme af lærende fællesskaber 157 Lene Tortzen Bager Hjertet i entreprenøriel læring belyst med erfaringer fra Cafemodellen 173 Michael René Kristiansson & Feiwel Kupferberg Corporate entrepreneurship-undervisning i felten 185 Marianne Buus & Dorthe Refslund Christensen Verdensvendthed i undervisning og uddannelse 207 DEL III Jeanette Svendsen, Esben Hulgård & Bodil Klausen Velfærdsinnovation og tværfaglige netværk 225 Misja Barnow & Merethe Kruse Viden med tilpas timing eller Knowledge on Demand 243 Jesper Munksgaard Velkommen, og lad være med at sætte jer ned 261 Linda Lundgaard Andersen, Lise Bisballe & Lars Hulgård Den internationale (undervisnings)arena for socialt entreprenørskab 277 Bidragydere 295
9 Indledning af Linda Greve Entreprenørskabsundervisning Hvad er entreprenørskab, eller hvordan adskiller entreprenørskabsundervisning sig fra anden undervisning? Det gør den ved at træne evnen til at se muligheder og handle på dem samt ved at øge de studerendes evne til at arbejde verdensrettet. Det er det korte svar, som udfoldes på en række forskellige måder i denne antologi. Antologien er en samling af bidrag om praksis inden for entreprenørskabsundervisningen lige nu. Den er et debatterende, handlingsanvisende og udforskende bidrag til, hvor uddannelse bør være på vej hen i det indeværende tiår. Nærværende artikels formål er at skabe det overblik, der indrammer status for entreprenørskabsundervisningen og viser, hvor vi er, hvor vi har været, og med hvilken metode vi vil bevæge os fremad. For vi har med keynote speaker Heidi Necks ord gennemgået fire paradigmer fra entreprenørskab som noget medfødt, til, at det er en planlægningsaktivitet, til, at det er en kognitiv øvelse, og endelig frem til, hvor hun ser, vi er i dag, nemlig ved entreprenørskab som en metode (Neck & Greene, 2010). På trods af metodefrihed i det danske uddannelsessystem vil vi med denne antologi vise nogle strømninger og inspirere til en vej ind i en ændret praksis fra transmission af budskaber til emergerende læring gennem handling. Således er der også noget, denne antologi ikke er. Vi har valgt ikke at gå ind i forretningsmodeller og konkret omsættelse af foretagsomhed til iværksætteri. Mange af bidragyderne arbejder i praksis også med denne del af entreprenørskaben, men antologiens fokus er på, hvad entreprenørskabsmetoden i sin grundessens betyder for didaktik, sprogliggørelse og succeskriterier i undervisningen ved højere læreanstalter i Danmark. Denne indledende artikel behandler først udviklingen hen mod det fjerde paradigme i entreprenørskabsundervisningen, dernæst bringes et overblik over antologiens artikler, og afslutningsvist beskrives de syv essentielle principper for entreprenørskabsundervisning, som var resultatet af National Konference i Entreprenørskabsundervisning 2010, med henblik på at vise hvor dette særlige undervisningsfelt er på vej hen lige nu. INDHOLD Entreprenørskabsundervisning 7
10 Entreprenørskabsundervisningens nybrud There is agreement, at least in theory but not in practice, that entrepreneurship courses should be taught differently from the traditional management courses (Neck & Greene, 2010:66) Heidi M. Neck og Patricia G. Greene beskriver i deres artikel (2010) den udvikling, som entreprenørskabsundervisningen har været igennem. De viser fire paradigmer, hvor denne antologi stiller sig klart og tydeligt i det sidste. For at forstå, hvor vi er i dag, og hvordan vi er kommet hertil, er det dog nyttigt at introducere alle fire indgange i entreprenørskabsundervisningen, ligesom det er centralt at holde sig for øje, at paradigmer ikke afløser hinanden, men dog udelukker hinanden. Neck og Greene ser udviklingen af de fire verdener, de tre kendte og den nye, som paradigmatisk og ikkelineær. Det betyder, at paradigmerne eksisterer sammen og parallelt og ikke afløser hinanden. Således skal de fire verdener ses meget mere som en Kuhnsk paradigmetænkning end som evolution (Kuhn, 1962). Alle fire forestillinger om entreprenørskabsundervisning er at finde på uddannelsesinstitutioner i dag. De fire paradigmer, som de er beskrevet hos Neck og Greene er: 1) Entrepreneur-verdenen, 2) Procesverdenen, 3) Den kognitive verden og 4) Metodeverdenen. Entrepreneur-verdenen er karakteriseret ved at have et udpræget fokus på entrepreneuren og dennes personlige karakteristika. Entrepreneuren er superhelt (Neck & Greene, 2010:57) og er kaldet til at arbejde entreprenørielt i verden. I denne verden er det omsonst at undervise i entreprenørskab, fordi de, der allerede har genet, nok selv skal klare sig, og fordi resten kun vil være et afskin af den ægte vare: In some sense, our students taught in this world see entrepreneurship as a box in which they either fit or do not (Neck & Greene, 2010:58). Procesverden fokuserer mere på entreprenørskab som en proces, hvor en række redskaber skal læres til den rette tid. Her er fokus på planlægning og på en kausal tænkning i forståelsen af, hvordan entrepreneurer får succes: The proces world in our view is one of prediction. It focuses on a linear process that if followed correctly, will increase the likelihood of succes (Neck & Green, 2010:60). Denne verden er forretningsplanens og her er en stærk tro på, at fremtiden kan forudsiges. En studerende er citeret for, at jo længere en forretningsplan man laver, desto mere har man tænkt og desto højere karakter skal man have (Neck & Greene, 2010:59). Den kognitive verden er ca. 15 år gammel og dermed den yngste af de tre kendte verdener. Den kognitive verden åbner spørgsmålet Hvordan tænker man entreprenørielt? (Neck & Greene 2010:60). Det flytter fokus fra proces og gener, til hvordan man kan gøre entreprenørskab. Og der er mange veje til at blive en succesfuld entre- 8 Indledning af Linda Greve INDHOLD
11 preneur. Her er både tænkningen og handlingen i fokus, og det handler i høj grad om at opøve den fornødne tillid hos de studerende; det, som en række artikler i denne antologi betegner som Self-efficacy (Bandura, 1997) eller handlingstillid (Kirketerp, 2010). Fra et underviserperspektiv handler det derfor om at se og arbejde med beslutningen om at blive entrepreneur: The cognition world is growing in popularity because it recognizes the importance of the mind and the dynamic approach to learning how to think entrepreneurial (Neck & Greene, 2010:61). (4) Den nye verden kalder Neck og Greene Entrepreneurship as method. Deres bevæggrund er, at forestillingsverdenen bag entreprenørskab som metode traditionelt er knyttet sammen med en kausal tænkning, hvor mål og midler er kendte. Denne tænkning ønsker de to forfattere at forlade, og de lægger sig her tæt op ad en række andre nutidige entreprenørskabsforskere, fx Saras Sarasvathy, som også i denne antologi har fået taletid i alle artiklerne. Sarasvathy opdeler entreprenørskabstænkning i to, den kausale og den effektuelle, og definerer de to som hhv. en målbåret og middelbåret tilgang til entreprenørskab. Mener man at kunne forudsige målet, er fremtiden forudsigelig og kan planlægges, som i procesverdenen ovenfor. Ser man derimod vejen mod en entreprenøriel handling eller bedrift som en proces, hvor hvert skridt sker på vej mod en vision men ikke et fastlagt mål, og hvor egne kompetencer og sammensætningen af netvæk og interessenter definerer retning, handler man effektuelt. Denne tilgang minder om fjerde verden hos Neck og Greene. Entreprenørskab kan læres og er en metode på linje med andre metoder en særlig mind set at tilgå opgaver og muligheder med. Med et citat fra Quinn og Anding siger de: We can be in a normal, reactive state or an extraordinary creative state. Anyone can move from where they are now to a more reactive or creative state (Neck & Grene, 2010:63). Den fjerde verden af entreprenørskabsundervisning er således en verden, hvor alle kan lære entreprenørskab. Nogle er naturligvis mere disponerede til at agere entreprenørielt end andre, ligesom nogle har mere flair for diskursanalyse eller analyse af statistiske data end andre. Men alle kan lære det i et eller andet omfang. Dette står i radikal modsætning til den første verden, hvor entrepreneuren er kaldet til sit entreprenørskab, og ligeledes et opgør med en forståelse af entreprenørskab som ren planlægning i en forudsigelig fremtid. Også i forhold til den kognitive verden er der tale om en radikal nytænkning, fordi entrepreneuren ikke alene kan bestemme sig for at ville være entrepreneur eller bearbejdes til kognitivt at forstå sig selv som entrepreneur. Der skal handling bag ordene, og kun ved at handle som en entrepreneur og være reflekteret om denne handlen får man den entreprenørielle metode bragt i anvendelse. Som undervisnings- og læreanstalter skal vi således gå fra at undervise de studerende i at lave fremskrivninger af, hvad vi på baggrund af fortiden kan sige INDHOLD Entreprenørskabsundervisning 9
12 om fremtiden, til at skabe fremtiden, mens den opstår, samt se de muligheder, der opstår, og være i stand til at handle på dem. Det er den fjerde entreprenørskabsverden og dens principper, der udfoldes i denne antologi. Antologiens artikler Som beskrevet ovenfor er denne antologi delt i tre. Den første del består af fem teoretiske artikler, som forholder sig debatterende til den udvikling, der er imod entreprenørskabsundervisning som metode. Den anden del beskriver teoretisk funderet praksis, og med otte artikler beskrives her den konkrete anvendelse og implementering af metoder til entreprenørskabsundervisning. Den sidste del består af fire bidrag, der beskriver konkrete afholdte forløb, og denne del tjener således til inspiration for undervisere, der ønsker at forandre deres undervisning i en entreprenøriel retning. Entreprenørskabsundervisning som metode De første kritisk-debatterende artikler består af fem bidrag, der forholder sig polemisk til entreprenørskabsundervisningen. De behandler fra hver deres vinkel betydningen af at anse entreprenørskab som metode. Et væsentligt skisma i entreprenørskabsundervisningen fremkommer i Piihl og Philipsens artikel Forskningsbaseret foretagsomhed synergi eller modsætning?. Her skitseres et skisma mellem stringens og relevans eller skismaet mellem den forskningsbaserede og formidlende tradition og den fremkommende tænkning, hvor handling spiller en større rolle i undervisningen. Piihl og Philipsen beskriver de to tilgange som en falsk dikotomi; foretagsomhed og forskningsbasering er ikke indbyrdes udelukkende, og de skitserer en teoretisk funderet bevægelse mod forskningsbaseret foretagsomhed. Hver en artikel i denne antologi anvender begreber som entreprenørskab, innovation, iværksætteri, kreativitet, foretagsomhed etc. De anvendes for nogen synonymt, for andre med store forskelle og altid med reference til relevant teoretiske kilder. Det fagredaktionelle lag har alene bidraget med et krav om refleksion over anvendelse af vokabular og en ensretning til stavemåde entrepreneur for at fjerne en mængde gule gravemaskiner fra læserens indre blik. Dog har vi valgt danske stavemåder af entreprenørskab og entreprenøriel. Foruden en rummelighed i, hvordan hver uddannelse, fag og underviser definerer begreberne, hvordan de anvender dem i praksis, og hvilke teoretikere der inddrages, er der andre og mindst lige så centrale diskussioner at berøre i relation til entreprenørskabsretorikken eller den tilsvarende diskurs. Mit eget bidrag til denne antologi handler om netop dette fænomen, at vi er i en nytænkningsfase af entre- 10 Indledning af Linda Greve INDHOLD
13 prenørskaben og derfor skal være på vagt over for at videreføre gamle paradigmers billeder og talemåder. Det forplumrer evnen til at tænke og tale klart om det nye. Gennem tre afsnit argumenterer jeg for, at vi dels skal være opmærksomme på de blinde pletter, der er forbundet med retorikken, særligt i en nybrudsfase. Vi siger det samme om flere centrale forhold, men mener vi også det samme? Der er desuden en dissonans mellem de billeder, samfundet omtaler entrepreneurer med i pærer, nye skud og klækkeklare æg og den måde, entrepreneurerne tænker billedligt om sig selv på som ikonoklaster, forældre og opdagelsesrejsende. Vi underviser i en ikkekausal tilgang til verden, men anvender stærkt kausale vækstmetaforer for dem, vi arbejder med. Endelig berører jeg de falske dikotomier, som også er til stede i Jesper Piihl og Kristian Philipsens artikel, hvor faglighed og foretagsomhed samt entrepreneuren som født og skabt bliver modsætninger, hvor de med større gavn kunne være to dimensioner i et koordinatsystem. Det er således ikke til diskussion, hvorvidt foretagsomheden eller entreprenørskaben skal forblive i de videregående uddannelser. Denne tvivl er heller ikke til stede hos Per Blenker og Claus Thrane, der med artiklen Entreprenørskabsundervisning: rigtigt svar på det forkerte spørgsmål polemisk problematiserer den form for læring, der har været gældende på uddannelsesinstitutionerne hidtil, og som for en stor dels vedkommende fortsat dominerer, nemlig den transmitterende tilgang. Det forkerte spørgsmål, de to forfattere ser, er således ikke rettet mod, hvorvidt vi skal indføre foretagsomhedsdidaktik, men mod, at motivationen for indførelsen af denne tilgang er forkert entreprenørskab indføres i policy-papirer og i curriculum med henblik på at skabe vækst for samfundet, mens det faktisk burde indføres for de studerendes, undervisernes og uddannelsesinstitutionernes egen skyld, og med de eksisterende normer og tænkemåder som indsats burde man undervise i at se muligheder og handle på dem for et bedre samfund, som ikke kan forudsiges derfra, hvor vi står nu. Den næste artikel, der behandler entreprenørskabsundervisningens mere generiske udfordringer og tænkemåder, er Martin Hansens Imagination og emergens. Som titlen antyder, ser Hansen to nye principper bryde frem i entreprenørskabstænkningen og -undervisningen: 1) imagination eller evnen til at forestille sig fremtiden, som udfoldes mere i Claus Thrane og Merete Baks artikel Kan man ville noget, man ikke kan forestille sig, og 2) emergens i forstanden, at verden skabes ud af nybrud frem for som en logisk følge af forudgående handlinger. Hansen opfordrer til, at disse nye begreber indtænkes i didaktik og uddannelsesudvikling i en bevægelse væk fra den kausale undervisning. Dorthe Christiane Iversen beskriver i sin artikel Nyt dannelsesideal i kølvandet på entreprenørskabsparadigmet denne nye tilgangs indtog i professionsuddannelserne. Med udgangspunkt i regeringens policy-dokumenter beskrives, hvordan INDHOLD Entreprenørskabsundervisning 11
14 tilgangen til didaktik og formålet med uddannelse ændres radikalt med det nye fokus på entreprenørskab som kompetence. Iversen er bekymret for, om entreprenørskaben skaber en ny eksklusion både blandt studerende og blandt undervisere, for hvem de entreprenørielle kompetencer ikke virker så naturlige som normerne i det paradigme, vi forlader. Vi går fra en diskurs, hvor viden er noget, man får, til, at viden er noget, man anvender, og endelig til den tredje diskurs, hvor viden er noget, man skaber. Iversen ser, at vi står i et vadested mellem disse diskurser. En identificering af ændringer, som hun deler med Heidi M. Neck og Patricia G. Greene, Saras Sarasvathy (2008), C. Otto Scharmer (2007), Adam Kahane (2007) og en række andre førende forskere, men som her er sat ind i en dansk kontekst. Anvendt entreprenørskabsundervisning Den anden kategori af artikler tager udgangspunkt i teoretiske overvejelser, men krydres med praksisfortællinger til at sætte teori og praksis i forbindelse med hinanden. Således indeholder kategorien otte artikler, der beskæftiger sig med netop det nybrud, det er at se entreprenørskabsundervisning som metode og som noget, man kan undervises i. Det er den holdning, som Neck og Greene fremstiller, og som Neck ligeledes fremlagde i sin keynote ved National Konference i Entreprenørskabsundervisning i Nybruddet er således ikke alene en forskningsbetragtning, men også en praksisbetragtning, med alt hvad den indeholder af problemer, barrierer og overskridelse. Denne metode for entreprenørskabsundervisning vil ifølge Neck og Greene gøre op med traditionel undervisning: Teaching entrepreneurship as a method requires going beyond understanding, knowing and talking; it requires using, applying and action. Entrepreneurship requires pratice (Neck & Greene, 2010:61). Indførelsen af en foretagsomhedsdidaktik som metode og som nyt paradigme kræver implicit et opgør med de didaktikker, vi hidtil har arbejdet med. Hvis vi alene udbygger og bygger ovenpå, risikerer vi at tage uhensigtsmæssige mønstre med fra tidligere. Så et paradigmeskifte fordrer en fundamental ændring i den grundlæggende tilgang. En ændring, der, hvis man skal tro denne antologis forfattere, går gennem teori, handling og refleksion. Kirketerp forsvarede som den første i Danmark sin ph.d. i entreprenørskabsdidaktik i Der er en blomstrende interesse for feltet også uden for de traditionelle miljøer som økonomi og handelshøjskolefag. Mødet med andre fagligheder end de traditionelt mere kausalt tænkende videnskaber er i disse år med til at ny- og omtænke hele feltet. Kirketerp beskriver her sin Skub-metode, som også omtales i en række andre bidrag i antologien (Kirketerp, 2010). Skub-metoden er en metode til at sikre både 12 Indledning af Linda Greve INDHOLD
15 krav om handling og krav om refleksion. Kirketerp skitserer og udfolder syv strategier, som hendes forskning viser vil øge de studerendes evne til at omsætte deres faglige viden til værdi for andre. Netop viden og værdi indgår i Kirketerps definition af foretagsomhedsbegrebet: En persons evne til at omsætte tanker til forandrende handlinger, der har værdi for andre. Kirketerp argumenterer således for, at hele forløbet omkring at undervise med entreprenørskab og foretagsomhed som didaktik skal nytænkes, inklusive eksamensformen, som skal fokusere mere på refleksion over handling end den mere traditionelle opgave om, hvad man ville have gjort, hvis den opstillede case havde været sandhed. Det er med andre ord centralt, at de studerende oplever egentlige møder med en virkelighed, de kan forandre med deres handling i undervisningen, og reflekterer over disse møder og de handlinger, de skal foretage således er evnen til at se muligheder og anomalier central for foretagsomhedsdidaktikken, men ikke fyldestgørende, hvis vi reelt skal øge mængden af foretagsomhedsmindede studerende. For så skal de også handle konkret og verdensrettet på de muligheder, de ser. Kravet om handling som kompetence hos studerende behandles yderligere hos Steffen Korsgaard i artiklen Usikkerhed og ressourcedrevne processer i entreprenørskabsundervisningen. Korsgaard udfolder det entreprenørielle handlingsbegreb som en generel handlekompetence og lader dermed begrebet fjerne sig fra en ren vækst- og markedsdiskurs mod en værdiskabelse i både sociale, miljømæssige og kulturelle sfærer. Her behandles usikkerhed og risiko som elementer, der er nødvendige for at forblive i et entreprenørielt handlingsfelt og midlerne som styrende for, hvor målet skal være. Sarasvathys teorier inddrages her med fokus på netop effektuel logik og modet til at lade sine ideer og koncepter udfordre af dem, der ønsker at tage part i projektet som self selected stakeholders. Den store ulempe ved denne tilgang er naturligvis, at man må give køb på fremtiden som noget, der kan forudsiges. Men netop dette offer er nødvendigt for at uddanne og udvikle entreprenante individer. Korsgaard beskriver på denne baggrund, hvordan entreprenørskabsundervisningen ikke skal være for entrepreneurer, men gennem entreprenørskab med udgangspunkt i en ressourcetilgang og med vægt på håndtering af usikkerhed. Thrane og Bak beskriver den del af processen, der handler om refleksion. De tager refleksionen i brug for at se ud over det enkelte forløb og spørger, om man kan ville noget, man ikke kan forestille sig. De giver dels en teoretisk forståelse for, hvorfor og hvordan imagination virker på den menneskelige hjerne og giver desuden en konkret øvelse, der kan afprøves i ethvert forløb og dermed er nem at gøre sig egne erfaringer med. Thrane og Baks pointe er, at de studerende, der ikke havde forestillet sig en entreprenant karrierevej kan åbne for denne mulighed ved at gennemgå en faciliteret forestillingsøvelse og dermed mærke på egen krop, hvordan det føles at INDHOLD Entreprenørskabsundervisning 13
ENTREPRENØRSKAB FRA GRUNDSKOLE TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE
ENTREPRENØRSKAB FRA GRUNDSKOLE TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE NYERE DISKUSSIONER BLANDT FORSKERE OG UNDERVISERE Innovation vs. entreprenørskab Noget der er derude? Noget der skabes? Genstand
Læs mereSOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen
Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes
Læs mereEn f. En fugl i hånden. Arbejdsseminar 2. oktober Lene Tortzen Bager
En f En fugl i hånden Arbejdsseminar 2. oktober Lene Tortzen Bager Sara Sarasvathy Causation/mål Afsæt i produkt/idé Analyse af marked Analyse af kundegrupper Analyse af interessenter Forretningsplan Effectuation/middel
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen
Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et
Læs mereUndervisningsdifferentiering fra begreb til praksis
Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Uddannelsesforbundets fyraftensmøde Københavns Tekniske Skole 8. Oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw (avl@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning
Læs mereRammerne for udvikling af lokalsamfund stedets betydning forskellige kapitalformer - integrerende entreprenører
Rammerne for udvikling af lokalsamfund stedets betydning forskellige kapitalformer - integrerende entreprenører Resume af Hanne Tanvig, Skov og Landskab, Københavns Universitet spændende oplæg på Ildsjælekonferencen
Læs mereHvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære
Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser
Læs mere- Om at tale sig til rette
- Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne
Læs mereForskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan?
Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan? OKTOBER 2015 Forsvarsakademiet Svanemøllens Kaserne Ryvangs Allé 1 2100 København Ø Kontakt: Dekanatet, Anne-Marie Sikker Sørensen de-03@fak.dk
Læs mereForskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?
Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På
Læs mereSkønhed En engel gik forbi
Skønhed En engel gik forbi Skønhed En engel gik forbi Af Dorthe Jørgensen unı vers Skønhed En engel gik forbi Dorthe Jørgensen og Aarhus Universitetsforlag 2006 Tilrettelægning: Jørgen Sparre Omslag: Jørgen
Læs mereLene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen
Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen Indhold Kreativitet på skolernes dagsorden en introduktion Af Lene Tanggaard og Svend Brinkmann.............................7
Læs mereInnovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014. Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef
Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014 Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef Afsæt Strategi 2020 CPHBUSINESS GØR VIDEN TIL VÆRDI Værdien af at få en god idé Derfor Udvikle en pædagogik,
Læs mereKREATIVITET. I KOBLING MED ENTREPRENØRSKAB E3U - SEMINAR 2 v/ Julie Skaar & Sarah Robinson
KREATIVITET I KOBLING MED ENTREPRENØRSKAB E3U - SEMINAR 2 v/ Julie Skaar & Sarah Robinson Fra udfordring over muligheder 1l prototype i entreprenørielle undervisningsdesigns På seminar to lægger vi ud
Læs mereNetværk for fællesskabsagenter
Netværk for fællesskabsagenter Konsulentdag KL d.21.10.14 Jacqueline Albers Thomasen, Sund By Netværket At komme til stede lyt til musikken og: En personlig nysgerrighed Væsentlige pointer fra sidst? Noget
Læs mereLÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG
Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne
Læs mereDirektør Henning Thiesens tale Øvelsesseminaret den 26. maj 2016
TALE ØVELSESSEMINAR 2016 Direktør Henning Thiesens tale Øvelsesseminaret den 26. maj 2016 20160526 Velkommen til øvelsesseminar 2016. Det glæder mig, at så mange er mødt frem til dagens arrangement. Vi
Læs mereDONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank
DONORBARN I SKOLE Inspiration til forældre KÆRE FORÆLDER Vi ønsker med dette materiale at give inspiration til dig, som har et donorbarn, der starter i skole. Mangfoldigheden i familier med donorbørn er
Læs mere16/01/15. Forsøg med læring i bevægelse
WORKSHOP: EMBODIMENT NÅR KROPPEN ER MED I LÆREPROCESSEN Jørn Dam - Brian Olesen, Mona Petersen, Dorthe Kvetny, Lise Rasmussen Midtsjællands Gymnasium, Haslev 16/01/15 Embodiment - som pædagogisk, didaktisk
Læs mereInklusion gennem æstetiske læreprocesser
Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor
Læs mereInklusion og forældresamarbejde
Inklusion og forældresamarbejde Minikonference Brøndby Kommune Torsdag d. 4. februar 2016 Hent dagens præsentation på www.inkluderet.dk Disposi&on En formiddag med en blanding af oplæg, små film og gruppearbejde
Læs mereInnovationsledelse i hverdagen
Innovationsledelse i hverdagen Af Erik Staunstrup, Nyt Perspektiv, medlem af IFLI Artiklen rejser spørgsmålet hvorvidt innovationsledelse kan læres og hvis det kan, hvordan det så kan implementeres i hverdagen?
Læs mereFORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR
FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte
Læs merekreativitetslaboratoriet
kreativitetslaboratoriet Den Kreative Platform 55067_krealab.indd 1 29/08/07 10:20:16 Den Kreative Platform er kernen i Kreativitetslaboratoriet Den Kreative Platform er en metafor for et sted, hvor deltagerne
Læs mereI hjertet af skolesundhedsplejen
I hjertet af skolesundhedsplejen I hjertet af skolesundhedsplejen et sundhedspædagogisk udviklingsprojekt i Randers Kommune a arhus universitet sforl ag I hjertet af skolesundhedsplejen et sundhedspædagogisk
Læs mereRO OG DISCIPLIN. Når elever og lærere vil have. Af Jakob Bjerre, afdelingsleder
Når elever og lærere vil have RO OG DISCIPLIN Af Jakob Bjerre, afdelingsleder Vi er nødt til at gøre noget, sagde flere lærere til mig for snart 6 år siden. Vi er nødt til at skabe ro og få forandret elevernes
Læs mereUNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Den skabende skole makers mindset FabLab Innovation, Odense d. 28/4 2014 Helle Munkholm Davidsen, ph.d. Centerleder Innovation og Entreprenørskab Forskning og innovation, UCL
Læs mereForår 2016 UDRUSTNINGSFOLDER
Forår 2016 UDRUSTNINGSFOLDER ALPHA Alpha er et forløb for dig, som vil vide mere om den kristne tro. Alpha er for dig, som ikke er kristen, som er ny i troen, eller som bare har lyst til at udforske, hvad
Læs mereDenne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne
Ulla Søgaard Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler BILLESØ & BALTZER Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler 2004 Billesø & Baltzer, Værløse Forfatter: Ulla Søgaard Omslag: Frank Eriksen
Læs mereESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL
ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens
Læs mereBaggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016
Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016 Version 4, den 18-04 -16 Indledning Styring i Vejen Kommuner er en del af i direktionens strategiplan 2016-2017. Et nyt styringskoncept er en del
Læs mereHøjskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel
Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Kommentarer af gymnasielærer, Kasper Lezuik Hansen til det Udviklingspapir, der er udarbejdet som resultat af Højskolepædagogisk udviklingsprojekt
Læs mereKollektiv intelligens
Kollektiv intelligens Few people think more than two or three times a year. I have made an international reputation for myself by thinking once or twice a week George Bernard Shaw Det individuelle gruppearbejde
Læs mereFORANDRINGSTEORI. Gældende for:
FORANDRINGSTEORI Evaluering af projekter under Region Syddanmarks uddannelsespulje Gældende for: Projektnavn: Uddannelse til Kloge Hænder Projektperiode: 01.01.2015 30.06.2017 Projektejer: Syddansk Erhvervsskole
Læs mereDygtige pædagoger skabes på uddannelsen
Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereMøde mellem kliniske vejledere og klinisk modulteam 4 + 6. Syn på læring og forskellige kontekster Lis Grove Nielsen, lektor UCL 1.
Møde mellem kliniske vejledere og klinisk modulteam 4 + 6. Syn på læring og forskellige kontekster Lis Grove Nielsen, lektor UCL 1. Juni 2015 1 Syn på læring At kunne se læringsmuligheder (Linda Kragelund:
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereKompetencebevis og forløbsplan
Kompetencebevis og forløbsplan En af intentionerne med kompetencebevisloven er, at kompetencebeviset skal skærpe forløbsplanarbejdet og derigennem styrke hele skoleforløbet. Således fremgår det af loven,
Læs mereMarianne Jelved. Samtaler om skolen
Marianne Jelved Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Indhold Forord........................................ 7 Brændpunkter i skolepolitikken...................... 11 Skolen og markedskræfterne..........................
Læs mereNiels Egelund (red.) Skolestart
Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger
Læs mere10 principper bag Værdsættende samtale
10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,
Læs mereKompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere
Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår
Læs mereSemantikopgave Ved Tobias Scavenius
Semantikopgave Ved Tobias Scavenius Opgaveformulering Undersøg hvordan verbet bære er beskrevet semantisk i DDO, sammenhold beskrivelsen med Ruus beskrivelse i Kognitiv semantik på dansk. Undersøg hvordan
Læs mereBogprojektet Den Robuste Bog
Bogprojektet Den Robuste Bog På netværksarrangementet den 16. januar 2015 blev netværkets arbejde med den fælles bog sat i gang. Med udgangspunkt i indholdet fra de forrige netværksarrangementer bød alle
Læs mereforord I dagplejen får alle børn en god start
Små skridt Denne bog tilhører: forord I dagplejen får alle børn en god start Denne bog er til jeres barn, der nu er startet i dagplejen. Den vil blive fyldt med billeder, tegninger og små historier om
Læs mereDER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen.
DER ER EN CHANCE FOR AT OVERLEVE Der er garanti for masser af afmagt, når man arbejder inden for det pædagogiske felt. Derfor bliver pædagoger slidte. Men man kan arbejde med sin selvbeskyttelse og sin
Læs mereDiffusion of Innovations
Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,
Læs mereMuslimen i medierne Af Nis Peter Nissen
Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Tonen overfor muslimer er hård især i medierne. Men tonen er ikke på nær et par markante undtagelser - blevet hårdere i de sidste ti år. Det viser en systematisk
Læs mereNår ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015
1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering
Læs mereMetoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.
FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal
Læs mereForstå Akademia som genre og metode. Linda Greve AU Centre for Entrepreneurship and Innovation Aarhus Universitet
Forstå Akademia som genre og metode Linda Greve AU Centre for Entrepreneurship and Innovation Aarhus Universitet Formålet med i dag At give jer indsigt i: En forskningsproces Vidensbegrebet En metode til
Læs mereLæringsgrundlag. Vestre Skole
Læringsgrundlag Vestre Skole Vestre Skole er som kommunal folkeskole undergivet folkeskoleloven og de indholdsmæssige, styrelsesmæssige og økonomiske rammer som er besluttet af Kommunalbestyrelsen i Silkeborg
Læs mereGreve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen
Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen
Læs mereProjektets titel: Musikundervisningens muligheder muligheder med musikundervisning
Projektets titel: Musikundervisningens muligheder muligheder med musikundervisning Dato: Fredag d. 2. maj 2014, kl. 9.30-14 Ansøger: Favrskov Musikskole på vegne af Videnscenter for Musik Kontaktpersoner:
Læs mereendegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.
Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs merePædagogisk kursus for instruktorer 2014 1. gang. Gry Sandholm Jensen gsjensen@tdm.au.dk
Pædagogisk kursus for instruktorer 2014 1. gang Gry Sandholm Jensen gsjensen@tdm.au.dk Præsentationsrunde Dit navn? Hvor kommer du fra? Har du undervist før? 2 Program gang 1-3 1. Mandag d. 20. januar
Læs mereOm sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater
Om sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater Læringscentreret skoleledelse Odder torsdag d. 5. februar 2015 Som sagt Skolereformen lægger op til øget fokus på læring fra skoleledelsen - Omsat
Læs mereGrangårds tre værdiord anno 2013
Grangårds tre værdiord anno 2013 Nærvær, fællesskab og nysgerrighed Anna, som er pædagog, er på tur til søen med syv vuggestuebørn. Børnene kaster sten i vandet på må og få, indtil Anna opfordrer børnene
Læs mereBørnehuset Hjortholm. Virksomhedsplan
Børnehuset Hjortholm Virksomhedsplan INDHOLD Virksomhedsberetning for 2013... 2 1. Pædagogik og indretning.... 2 2. Fællesskab.... 2 3. Systemisk analyse af læringsmiljøet ( SAL )... 2 4. Børnelynet....
Læs mereKOM I GANG MED AT MALE
KOM I GANG MED AT MALE Maleguide af Emelia Regitse Edelsøe Ind hol d Introduktion til maleri Forord...4-5 Sådan kommer du i gang Trin 1: Procesbog...6-7 Trin 2: Hvilke materialer kan jeg bruge?... 8-9
Læs mereInnovation og foretagsomhed
Innovation og foretagsomhed Anne Kirketerp, psykolog, Ph.d. Fri forsker Ekstern lektor AU Kunsthåndværker- psykolog Annekirketerp.dk anne@annekirketerp.dk Entreprenørskab: Egne muligheder, som er omsat
Læs mereFokus på innovation med Walt Disneys. kreativitetsstrategi? Præsentationens Indhold: Indledning Hvad er Walt Disneys
Fokus på innovation med Walt Disneys kreativitetsstrategi Præsentationens Indhold: Indledning Hvad er Walt Disneys kreativitetsstrategi? Fordele? Udbytte? Hvem kan have glæde af innovationsprojekter? Hvordan
Læs mereSammenskrivning af gruppearbejde fra vejledertræf foråret 2011.
Sammenskrivning af gruppearbejde fra vejledertræf foråret 2011. Generelt opleves, at målgruppen har ændret sig de sidste år. Eleverne er blevet yngre og en del af dem, har personlige problemer at slås
Læs mereTredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien
Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien For nogen tid siden efterlyste jeg i et forum et nyt ord for håndflash, da det nok ikke er det mest logiske
Læs mereFor at hjælpe dialogen på vej, har vi udarbejdet en række cases, der illustrerer de dilemmaer, der kan opstår i den pædagogiske dagligdag.
Dilemma Formålet med nedenstående dilemma cases, er at skabe dialog om den fagprofessionelles relation og samvær med børn, i personalegrupperne i alle børnehuse. For at hjælpe dialogen på vej, har vi udarbejdet
Læs mereBilag 1: Projektets teoretiske referenceramme
Bilag 1: Projektets teoretiske referenceramme I det følgende beskrives projektets teoretiske referenceramme: Dokumenteret viden om betydningen af fysisk aktivitets betydning for sundhedstilstanden Kulturteoretisk
Læs mereEt blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov
Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs mereSelvskadende unge er styret af negative tanker
Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,
Læs mereDispensationsansøgning vedr. holddeling, aldersintegration og differentiering på
Dispensationsansøgning vedr. holddeling, aldersintegration og differentiering på August 2012 Målet med udviklingstiltaget og beskrivelse af de pædagogiske overvejelser, der ligger til grund for ansøgningen:
Læs mereInnovation og læring. Steen Elsborg LDI - Læringsdrevet Innovation Mobil: 22362919 E-mail: se@ldi.dk Hj side: www.ldi.dk
Innovation og læring Steen Elsborg LDI - Læringsdrevet Innovation Mobil: 22362919 E-mail: se@ldi.dk Hj side: www.ldi.dk Innovation og læring - vores fælles projekt til udforskning! Hvordan skaber vi læring
Læs mereDilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer
Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og
Læs mereEr fremtiden sikret i Aalborg Skolevæsen?
Henrik Mortensen August 2006 Temadag 2006 Aalborghallen 8. august 2006 Indledende oplæg Er fremtiden sikret i Aalborg Skolevæsen? Velkommen tilbage fra sommerferie velkommen tilbage til et nyt skoleår
Læs mereVelkommen til Liv i Skolen nr. 3/2008. Innovation i skolen
Velkommen til Liv i Skolen nr. 3/2008 Innovation i skolen Idéudvikling, innovation og iværksætteri er aktuelle begreber også i en skolesammenhæng. I dette nummer af Liv i Skolen sætter vi spot på begrebet
Læs mereInterdisciplinært Center for Entreprenørskab & Innovation I C E I. Interdisciplinary Centre for Entrepreneurship & Innovation
Interdisciplinært Center for Entreprenørskab & Innovation I C E I Interdisciplinary Centre for Entrepreneurship & Innovation Nyt center - ét fælles mål Overordnet mål: BRINGE FORSKNINGSBASERET VIDEN I
Læs mereVelkommen til modul 4a af DOL modulet: Forandring udvikling og Innovation
Velkommen til modul 4a af DOL modulet: Forandring udvikling og Innovation Undervisere: Randi Juul-Olsen Dorte Venø Jakobsen Velkomst og sang Dagsorden for i dag Dagens program og logbøger Dobbeltcirkel
Læs mereLivsstilscafeen indholdsoversigt
Livsstilscafeen indholdsoversigt Mødegange á 3 timer: 14 mødegange fordeles over ca. 24 uger - 7 første mødegange 1 gang om ugen - 7 sidste mødegange hver 2. uge 3 opfølgningsgange efter ca. 2, 6 og 12
Læs mereLedelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog
5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på
Læs mereNår en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge
Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Af Linda Nørgaard Andersen, Skoletjenesten Arbejdermuseet Uanset hvilket linjefag
Læs mereINDVIELSE. i Egypten. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk
1 INDVIELSE i Egypten Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 INDVIELSE i Egypten Af Erik Ansvang Indviet i Egypten Den traditionelle egyptologi afviser kategorisk, at pyramider og templer fungerede som en
Læs mereKU den 2.12.2013 Mette Trangbæk Hammer narrativledelse.org
Vores veje ind i (narrativ) ledelse... Arbejdets kerneydelse er vigtigste kontekst Individet Det fælles Frihed Forretning Fokus og temaer Fokus på narrativ ledelse: på mikroniveau, i et organisatorisk/
Læs mereHåndbog for pædagogstuderende
Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave, 1. oplag,
Læs merePROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE
PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE DIDAKTISKE MÅL: AT FORBINDE LÆRNGSMÅL OG ELEVERNES MEDBESTEMMELSE Dette forløb udgør en prototype på et matematikforløb til 8. klasse,
Læs mereDet udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.
Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om
Læs mereChristian Helms Jørgensen (red.) Frafald i erhvervsuddannelserne
Christian Helms Jørgensen (red.) Frafald i erhvervsuddannelserne Christian Helms Jørgensen (red.) Frafald i erhvervsuddannelserne Christian Helms Jørgensen (red.) Frafald i erhvervsuddannelserne 1. udgave
Læs mereSamarbejdsdrevet Innovation
Samarbejdsdrevet Innovation Jacob Torfing Roskilde Universitet og Universitetet i Nordland Bodø, 4. Marts, 2014 Fokus på offentlig innovation Innovation har længe været set som kilde til økonomisk vækst
Læs mereFriluftsliv for mennesker med funktionsnedsættelser Netværk og dokumentation
Friluftsliv for mennesker med funktionsnedsættelser Netværk og dokumentation Konferencen Lille indsats stor værdi Nødebo d. 21.-22. oktober 2014 Tine Soulié Handicapidrættens Videnscenter Program Handicapidrættens
Læs mereEnergizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang
FORSKELLIGE ENERGIZERS ENERGIZER Energizere er korte lege eller øvelser, som tager mellem to og ti minutter. De fungerer som små pauser i undervisningen, hvor både hjernen og kroppen aktiveres. Selv om
Læs mereJulesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112
1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112 Åbningshilsen Vi fejrer jul. Vi er i Julen. Vi fester. Igen. Jul betyder
Læs mereMasterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring
Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens
Læs mereTransfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan?
Den 17.1-2013 Notat om: Transfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan? Af lektor Albert Astrup Christensen Dette notat indeholder idéer til styrkelse af transfer i forbindelse med planlægning og gennemførelse
Læs mereInvitation til konference. Ledelse af fremtidens
Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du
Læs mereUdkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020
Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Forord Formålet med en politik for Biblioteker & Borgerservice er at sætte retning på udviklingen af biblioteks- og borgerserviceområdet til
Læs mereDen motiverende samtale i grupper
REDSKABER TIL AT MOTIVERE MENNESKER TIL FORANDRING Den motiverende samtale i grupper Oplæg for temagruppen Sunde Arbejdspladser, Vejle, marts 2016 Malene Andersen og Tina Haren 1 Program Tilgang og teknik
Læs mereEN SMUK BOG MICHELLE DETTMER UNGE DER HAR MISTET. Michelle MICHELLE DETTMER EN SMUK BOG
Unge der har mistet En Smuk Bog er skrevet for unge af unge, der har mistet. Bogen kan både læses i en sammenhæng eller anvendes som en opslagsbog, hvor du slår op under et tema, du gerne vil vide mere
Læs mereElse Iversen, Pia Ravn Dyhr og Annette Schmidt Højby. Mentorsamtalen. metoder og værktøjer til mentee og mentor
Else Iversen, Pia Ravn Dyhr og Annette Schmidt Højby Mentorsamtalen metoder og værktøjer til mentee og mentor Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2016 Else Iversen, Pia Ravn Dyhr og Annette Schmidt Højby
Læs mereDet erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel
Denne omformulering af det kendte Søren Kierkegaard citat Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns sætter fokus på læring som et livsvilkår eller en del af det at være menneske. (Bateson 2000). Man
Læs mereFORETAGSOMHEDSDIDAKTIK -Om entreprenørielle læringsmetoder som. fremmer foretagsomhed og handlekraft. Skub-metoden
AU AARHUS UNIVERSITET FORETAGSOMHEDSDIDAKTIK -Om entreprenørielle læringsmetoder som fremmer foretagsomhed og handlekraft. Skub-metoden ANNE LINSTAD KIRKETERP, PH.D. Underviser og undervisningsudvikler
Læs mere