Den Profetiske Mission

Transkript

1 Den Prfetiske Missin Et Studie af Seerah & Da'wah til Islam Indledning Det var et ganske nrmalt liv; kne, børn, levebrød, stamme g slægtninge, men tiden hvr man kunne gøre, hvad almindelige mænd plejer at gøre, blev afbrudt da Englen Jibreel bragte en missin til Allahs Sendebud (SallAllahu aleihi wasallam). Det skulle tynge hans sjæl, men alligevel hlde den i live, pulserende g passineret efter pfyldelse, indtil dagen hvr han skulle mødes med den Sublime Ledsager ('Azza wa Jall). Denne Missin skulle nå ud til menneskeheden - så de kunne erklære deres erkendelse af Allahs (Subhanahu wa Ta'aala) Ophøjethed, g anerkende menneskets behv fr at verlade sit liv g affærer til Ham (Subhanahu wa Ta'aala) med hengiven underkastelse. Idet han havde frstået naturen af sit kald, så anerkendte Allahs Sendebud (SallAllahu aleihi wasallam) byrden fra starten med rd der indikerede verbevisning g villighed: Ingen hvile, udbrød han, vil der være efter i dag! Han indså mfanget af den pgave, sm lå frude. Hvrdan bærer man Sandheden til et uregerligt g stædigt flk, hvr ændring er en frbandelse fr de eksisterende strukturer g frhld? At kalde til en fredelig mvæltning af livets veje, der var kmmet på afveje fra Himlenes veje; at stå verfr den uretfærdighed, frygt g usikkerhed, sm blev påført af dem der ville stppe ham fr enhver pris. Men han (SallAllahu aleihi wasallam) vidste, at universet sm han bebede, fik sin næring fra Skaberen, Beskytteren (al-mawla). Styrket med Imaan g Tawakkul gik han (SallAllahu aleihi wasallam) i gang med arbejdet, g Missinen han var blevet betret med. Missinen Prfeten (SallAllahu aleihi wasallam) blev sendt af Allah (Subhanahu wa Ta'aala) med Islam, med en missin fr at lade den sejre sm en Aqidah g en Shari ah, fr at tage

2 menneskeheden ud af mørket g ind i Islams Lys. Han (SallAllahu aleihi wasallam) var en universel prfet med et universelt budskab, et universelt kald til en universel livsstil med en universel Shari'ah. Den, sm bar sådan et budskab, kunne aldrig være indskrænket i sin visin eller rækkevidde af farve, sprg, grænser, tid eller sted. Det var derfr ikke underligt, at Allah (Subhanahu wa Ta'aala) henvendte sig således til Sin Prfet: Og Vi har ikke sendt dig (åh Muhammad) sm andet end en barmhjertighed til 'Aalameen (dvs. hele verden indtil Dmmens Dag). [MOQ. al-anbiya 21:107] Sendebudet (SallAllahu aleihi wasallam) er blevet beskrevet sm en barmhjertighed, frdi budskabet han (SallAllahu aleihi wasallam) bragte, er kmmet fr menneskets bedste, idet det kmmer fra Skaberen (Subhanahu wa Ta'aala). Det er en barmhjertighed, sm vil frelse menneskeheden fra tilbedelsen af mennesket, g bringe det ind i tilbedelsen af Skaberen af mennesket. Og Allah (Subhanahu wa Ta'aala) siger i Surah al-saff: Det er Ham, sm sendte Sit Sendebud (Muhammad) med Vejledningen g Sandhedens Deen, fr at lade den vervinde alle andre levemåder, selvm idltilbederne måtte hade det. [MOQ. al-saff 61:9] Imam al-shafi i (Rahimahullah) sagde: Allah (swt) ld Sit Sendebuds Deen vervinde alle andre levemåder til sådan en grad, at det var tydeligt fr enhver der lyttede, at dette var Sandheden, g hvad end der mdstred den, var Falskhed. Han (Rahimahullah) sagde gså: Han ld (Islams) Deen sejre ver Shirk, Bgens flk, g de arabiske idltilbedere. Han besejrede de arabiske idltilbedere, indtil de villigt eller uvilligt mfavnede Islam; han bekæmpede Bgens flk, g tg dem sm (krigs)fanger indtil ngle mfavnede Islam g andre betalte Jizya, underkuet i landet, g (Islams) styre blev implementeret ver dem. Dette er meningen med, at (Islams) Deen vervinder alt, selvm idltilbederne måtte hade det. [al-khazin, Lubab al-ta wil fi Ma ani al-tanzil] Kampen i Makkah Ligesm enhver Da wah bærer ville gøre i dag, så følte Prfeten (SallAllahu aleihi wasallam) frygt g hæmning i begyndelsen, ved tanken m at påtage sig sådan en str pgave. Ali (RadhiAllahu 'Anhu) sagde, at da verset, g advar dine nærmeste slægtninge [Surah al-shu ara 26:214], blev åbenbaret, så sagde Allahs Sendebud (SallAllahu aleihi wasallam): Og Jeg vidste, så snart Jeg gik i gang med at invitere dem til denne sag, at de ville reagere negativt, så Jeg frhldt mig tavs, indtil Jibreel km g sagde: Åh Muhammad! Hvis du ikke gør, sm du har fået besked på, så vil din Herre straffe dig. Så lav et måltid mad til s [Hadith fra Tafseer al-tabari til 26:214] Prfeten (SallAllahu aleihi wasallam) vidste, at han måtte pbygge sin Kutla (kernegruppe), g med det i sinde, så begyndte han (SallAllahu aleihi wasallam) at bruge Dar al-arqam bin 2

3 Abi al-arqam (RadhiAllahu 'Anhu) sm base, hvrfra han kunne invitere g pbygge sine ledsagere (Sahabah). Og Uthman bin al-arqam (RadhiAllahu 'Anhu) berettede: Jeg var en af de mdige i Islam; g min far var den syvende persn, sm mfavnede Islam. Hans hus lå på Safa bjerget, g Prfeten (SallAllahu aleihi wasallam) plejede at b der. Derfra inviterede han (SallAllahu aleihi wasallam) flk, g mange mfavnede Islam. Mandag aften lavede Prfeten (SallAllahu aleihi wasallam) denne Du a: "Åh Allah, styrk Islam med den af disse t mænd, sm Du elsker mest: Abu Jahl ('Amr bin Hisham) eller 'Umar bin al-khattab." [Musnad Ahmed, i Kitab al- Mukthireen min al-sahabah] Umar bin al-khattab (RadhiAllahu 'Anhu) km næste dag, g mfavnede Islam i Dar al- Arqam. Derefter gik de ud, lavede Takbeer (råbte Allahu Akbar), g lavede Tawaf mkring det Hellige Hus ffentligt. På det tidspunkt blev al-arqams hus kaldt fr Dar al-islam (Islams hus eller dmæne). [Rapprteret af al-hakim i al-mustadrak, bind 2/502] Prfeten (SallAllahu aleihi wasallam) pbyggede sin gruppe af Sahabah med det frmål at bære Da wah til samfundet. Og Ibn Kathir berettede via Aishah - må Allah være tilfreds med hende - sm sagde: Da Prfetens (SallAllahu aleihi wasallam) ledsagere frsamlede sig, g de var 38 mand i antal, så pfrdrede Abu Bakr (RadhiAllahu 'Anhu) Prfeten (SallAllahu aleihi wasallam) til at ffentliggøre kaldet. Prfeten (SallAllahu aleihi wasallam) sagde: Åh Abu Bakr, vi er stadig få. Men da rdren, Prklamér åbent, hvad du er befalet [MOQ al-hijr 15:94], km, så marcherede han ud sammen med sine Sahabah i t rækker, fr at prklamere Islam, med Hamzah (RadhiAllahu 'Anhu) i spidsen fr den ene række, g Umar (RadhiAllahu 'Anhu) i spidsen fr den anden. Altså anstrengte Prfeten (SallAllahu aleihi wasallam) sig i Makkah, fr at verbevise flk m deres frpligtelse verfr Allah (Subhanahu wa Ta'aala). Men afvisning g latterliggørelse var dagens kst. Og Prfeten (SallAllahu aleihi wasallam) led, men han hldte ud. Sahabah - må Allah være tilfreds med dem alle sammen - led gså af str fattigdm g sult, i løbet af den treårige bykt fra Shi ab bin Abdul Muttalib. Og Sa d bin Abi Waqqas (RadhiAllahu 'Anhu) beskrev deres tilstand under byktten. Han sagde: Jeg gik udenfr m natten fr at frrette min nødtørft. Mens Jeg urinerede, hørte Jeg en raslende lyd fra stedet, hvr jeg urinerede; det var et tørt stykke kamelskind. Jeg samlede det p, vaskede det g brændte det, g puttede nget vand på det. (Jeg spiste det), g fik en styrke fra det, sm varede i tre dage. Hans (SallAllahu aleihi wasallam) ledsagere mkring ham, såsm Bilal, Ammar g Sumayyah, blev sm bekendt underlagt en ubeskrivelig smerte g trtur; men hans (SallAllahu aleihi wasallam) Imaan aftg ikke. Og han (SallAllahu aleihi wasallam) blev heller ikke påvirket af den frygt g fristelse, der blev lagt sm fælder af Quraysh, da de tilbød ham penge, magt g kvinder, fr at lkke ham væk fra denne Missin. Men sikke et mdigt g ubøjeligt svar, han gav dem; selve mttet fr enhver Da wah bærer i dag: Ved Allah! Om de lagde slen i min højre hånd, g månen i min venstre, fr at jeg skal frlade dette arbejde, før Allah giver den sejr eller jeg dør undervejs, vil jeg ikke 3

4 frlade den. [Ibn Hisham: Seerah Ibn Hisham, Ibn Kathir: al-bidayah wan-nihayah, Al- Tabari: Tarikh al-tabari] Han (SallAllahu aleihi wasallam) plevede livets bedrøvelse g srger, da han mistede sin elskede Khadijah, g derefter sin nkel Abu Talib, men han maste hele tiden på med en ubøjelig higen efter fuldførelse. Og sm han (SallAllahu aleihi wasallam) frtalte Aisha (RadhiAllahu 'Anha), så plevede han (SallAllahu aleihi wasallam) den værste dag i sit liv, da Taifs jrd blev rødnet med en Prfets ønske m at bære sit Budskab, g lade sin Deen sejre. Hans (SallAllahu aleihi wasallam) eneste besvarelse var blandt andet disse rd, sm blev udtalt i en Du a: (Åh Allah,) Hvis Du ikke er sur på mig, så gør det ikke nget. [Seerah Ibn Hisham, Bind 1, s. 421] Trds afvisning g fejlslag, så blev Prfeten (SallAllahu aleihi wasallam) ved med at besøge stammerne, indtil Allah (Subhanahu wa Ta'aala) begunstigede ham med støtten (Nusrah) fra stammerne, al- Aws g al-khazraj, sm var de regerende stammer i Yathrib (Madinah). Madinah Fasen I Madinah kunne han (SallAllahu aleihi wasallam) havde levet et kmfrtabelt liv sm regent. Men selvfølgelig var hans (SallAllahu aleihi wasallam) Missin ikke fuldendt endnu, g nydelsen af dette livs gder, ville frmindske de gder, sm skulle kmme senere. Det blev berettet, at Umar bin al-khattab (RadhiAllahu 'Anhu) engang tg hen fr at besøge Prfeten (SallAllahu aleihi wasallam). Efter at have fået tilladelse til at kmme ind, klatrede Umar p ad stigen, g trådte ind i det lille værelse, hvr han (SallAllahu aleihi wasallam) bede. Umar sagde: Jeg besøgte Allahs Sendebud (SallAllahu aleihi wasallam), mens han lå på en måtte. Jeg så ned, g han trak sit nederste klæde ver sig. Han havde ikke nget andet på, g måtten havde efterladt mærker på hans side. Jeg så mig mkring på det Allahs Sendebud (SallAllahu aleihi wasallam) havde, g så kun en håndfuld byg, sm fyldte mkring en Sa, g en lignende mængde af mimse blade i hjørnet af værelset, g ngle lædertaske ting i nærheden, g jeg blev rørt til tårer. Han (SallAllahu aleihi wasallam) sagde: Åh Ibn al-khattab, hvad får dig til at græde? Jeg svarede: Åh Allahs Sendebud, hvrdan kan jeg ikke græde? Denne måtte efterlader mærker på din side, g jeg kan kun se, hvad jeg har set af dit fødelager. Cæsar g Chsres lever et liv af velstand, mens du er Allahs Sendebud, Hans Udvalgte, g se hvad du har! Han (SallAllahu aleihi wasallam) sagde, Åh Ibn al-khattab, er det da ikke nk fr dig, at vi får den næste verden, g de får denne verden? Og det blev gså berettet af al-hakim, via Abu Tha labah al-khashni, sm sagde: Når Allahs Sendebud (SallAllahu aleihi wasallam) plejede at vende tilbage fra en kamp eller rejse, så ville han (SallAllahu aleihi wasallam) først kmme til mskéen, g bede t Raka ah. Derefter ville han (SallAllahu aleihi wasallam) tage hen til sin datter, Fatimah (RadhiAllahu 'Anha), g endelig til sine kner (må Allah være tilfreds med dem alle sammen). Efter han vendte tilbage, så frld han mskéen, g blev mødt af sin datter, Fatimah (RadhiAllahu 'Anha), fran sit hjem, g hun begyndte at kysse ham i ansigtet g på øjnene, mens hendes 4

5 øjne flød med tårer; så sagde han til hende: Åh min datter, hvad er der med dig? Hun svarede: Åh Allahs Sendebud, det er frdi jeg kan se, at du er helt kruset g udmattet, g dit tøj er helt slidt! Han (SallAllahu aleihi wasallam) sagde: Åh Fatimah, Allah - Azza wa Jall - har sendt din far med en sag, hvr intet hus, sm er lavet af Madar eller Sha ar (pels, dvs. telte), vil blive efterladt på jrdens verflade, uden at Allah vil lade den indtræde dem, med ære eller vanære, indtil den når hvr natten når til. [Rapprteret af al-hakim i al-mustadrak med en krrekt beretningskæde] Da Prfeten (SallAllahu aleihi wasallam) drg ud fr at lave Hajj i måneden Dhul Qa dah, så udsendte Quraysh en hær under Khalid bin Walid g Ikrimah bin Abi Jahl, fr at afskære pilgrimmene, før de nåede Makkah. Da Prfeten nåede en landsby, sm hedder Usfan, så hørte han m hæren, sm var blevet sendt fr at afhlde ham fra Allahs Hus. Han (SallAllahu aleihi wasallam) sagde: Ve ver Quraysh; krigen har pslugt dem! Hvilken skade ville de have lidt, hvis de havde verladt mig g resten af flk til s selv? Hvis de skulle få ram på mig, er det hvad de ønskede g hvis Allah giver mig sejr ver dem vil de indtræde Islam i massevis. Hvis de ikke gør det, vil de kæmpe, så længe de har styrken; så hvad tænker Quraysh på? Ved Allah, jeg vil ikke hlde p med at bekæmpe dem fr den missin, sm Allah betrede mig med, indtil Han giver den sejr, eller denne Salifah bliver skåret ver. [Musnad Ahmed, i Kitab Awwal Musnad al-kufiyeen] Men efter en knfrntatin imellem Prfeten (SallAllahu aleihi wasallam) g Quraysh, sendte sidstnævnte gesandter, fr at mægle en aftale. Prfeten (SallAllahu aleihi wasallam) valgte fredsaftalen, med fuldt kendskab til årsagen til verhvedet at frsøge at lave Hajj, g accepterede at vende hjem på den betingelse, at de kunne vende tilbage det følgende år. Ngle af ledsagerne var dybt frtvivlede ver Prfetens (SallAllahu aleihi wasallam) tilsyneladende pgiven i Hudaybiyah Traktaten, idet han (SallAllahu aleihi wasallam) havde frtalt dem, mens de var i Madinah, at han havde set i en drøm, at han var trådt ind i Makkah, g havde lavet Tawaf mkring Huset. Især Umar (RadhiAllahu 'Anhu) knfrnterede Prfeten (SallAllahu aleihi wasallam) m denne sag, g spurgte: Sagde du ikke, at vi ville besøge det Hellige Hus, g lave Tawaf? Prfeten (SallAllahu aleihi wasallam) svarede: Sagde jeg, at I ville lave Hajj dette år? Umar (RadhiAllahu 'Anhu) svarede, Nej, hvrtil Prfeten (SallAllahu aleihi wasallam) svarede: I vil besøge Huset, g lave Tawaf! Derefter, i Surah al-fath, frsikrede Allah (Subhanahu wa Ta'aala) de Trende m, at Islams Deen ville sejre med erbringen af Makkah: Allah vil sandelig pfylde den drøm, sm Han viste Sit Sendebud i sandhed. I skal visselig indtræde den Ukrænkelige Mské (al-masjid al-haram) i sikkerhed, hvis Allah vil. (Ngle) af jer vil have jeres hveder barberet, g (andres hår) vil være klippet krt, g de vil ikke frygte. Han vidste hvad I ikke vidste, g udver dette skænkede Han en sejr, sm var nær. Det er Ham, Sm har sendt Sit Sendebud med Vejledningen g Sandhedens Deen, fr at Han kan lade den sejre ver alle andre levemåder. Og Allah er tilstrækkelig sm vidne (herfr). [MOQ. al-fath 48:27-28] Faktisk var Hudaybiyah Traktaten et plitisk kup fr muslimerne. Det gav Prfeten (SallAllahu aleihi wasallam) tid g mulighed fr at bære Da wah uden hindring fra Quraysh, skabe en ffentlig pinin fr Islam indenfr den arabiske halvø, sende gesandter til rmerne g perserne, g tage sig af umiddelbare fjender i nærheden af Madinah. Efter at 5

6 have afsluttet Traktaten, vendte Prfeten (SallAllahu aleihi wasallam) sig md Khaybar, g belejrede deres fæstninger, indtil de jøder, sm knspirerede imd staten, blev vervundet. Belejringen af Khaybar var meget besværlig fr muslimerne, frdi de led af str sult g trængsler under belejringen. Men efter at være vendt tilbage fra Khaybar, så sagde han (SallAllahu aleihi wasallam) følgende til Sahabah, så de ikke tænkte på at slå sig ned, g afhlde sig fra at bære Da wah: Åh flk! Allah har sandelig sendt mig sm en barmhjertighed til hele menneskeheden, så bliv ikke uenige med mig, ligesm Hawariyyun (disciplene) blev uenige med Eesa, søn af Maryam. Sahabah spurgte, g hvrdan blev Hawariyyun uenige, åh Allahs Sendebud? Han (SallAllahu aleihi wasallam) svarede: Han inviterede dem til det samme, sm jeg har inviteret jer til; den der blev sendt til et sted i nærheden, accepterede det, mens den der blev sendt til et fjernt sted, afskyede det g satte farten ned. [Seerah Ibn Hisham, Bind 2, side 607] Prfeten (SallAllahu aleihi wasallam) sagde til dem, at nu var tiden kmmet til at tage Budskabet til kngerne g regenterne udenfr den arabiske halvø. Han (SallAllahu aleihi wasallam) ønskede at mtivere de ambassadører, sm han ville sende af sted langt væk på en risikabel rejse på hesteryg, med et brev fra ham (SallAllahu aleihi wasallam), sm inviterede dem til Islam. Så han (SallAllahu aleihi wasallam) frtalte dem, at han var en barmhjertighed til hele menneskeheden; altså skulle denne barmhjertighed spredes g nå ud til de fjerneste lande, g han (SallAllahu aleihi wasallam) ville have dem til at verdrage budskabet til menneskeheden. Subhan Allah, lige så snart Prfeten (SallAllahu aleihi wasallam) havde taget sig af Khaybar, så tænkte han på Heraclius, Chsres g Muqawqas, selvm Makkah endnu ikke var blevet erbret. Hudaybiyah Traktaten varede dg ikke længe. Krt tid efter Mu ta kampen, sm muslimerne kæmpede imd rmerne, hvr muslimerne led stre tab, så mente Quraysh at de kunne drage frdel af det indirekte, ved at angribe Banu Khuza ah, sm var en stamme der var under Prfetens (SallAllahu aleihi wasallam) beskyttelse. Angrebet blev udført af deres allierede, Banu Bakr, sm dræbte ngle af mændene fra Banu Khuza ah. Det var selvfølgelig en klar vertrædelse af Traktatens betingelser, sm Prfeten (SallAllahu aleihi wasallam) besvarede ved at frberede en hær, der skulle erbre Makkah. Erbringen af Makkah var en relativt ubldig invasin, hvr Prfeten (SallAllahu aleihi wasallam) vandt flks hjerter g sind, simpelthen på grund af måden, han gjrde det på. Han (SallAllahu aleihi wasallam) gjrde ting fr at fjerne barrierer, så han kunne vertale flket, g det var tilsyneladende ikke i frbindelse med Missinen, men var blt gd mral g velgørende gerninger. Fr at gøre det lettere fr Abu Sufyan, g sm en respektfuld gestus, så sagde Prfeten (SallAllahu aleihi wasallam): Den der indtræder Abu Sufyans hus vil være i sikkerhed; den der bliver i sit eget hus vil gså være i sikkerhed; g den der indtræder mskéen, vil være i sikkerhed. [Seerah Ibn Hisham, Bind 2, side 403] Da han så en mand ryste, ved synet af den marcherende hær, så frtalte Prfeten (SallAllahu aleihi wasallam) ham: Bare rlig; vær ikke bange. Jeg er ikke en knge. Jeg er blt søn af en kvinde fra Quraysh, der plejede at spise kød, sm blev tørret i slen. Da 6

7 Sa d bin Ubadah råbte: I dag er en slagtedag. I dag er der ikke nget tilflugtssted. I dag har Allah ydmyget Quraysh. Da Prfeten (SallAllahu aleihi wasallam) hørte m dette, så sagde han: I dag er en dag med barmhjertighed g tilgivelse, hvr Allah vil phøje Quraysh g beære Ka baen. Efter at have ødelagt idlerne i Ka baen, km Prfeten (SallAllahu aleihi wasallam) ud, g så Ali (RadhiAllahu 'Anhu) hlde nøglen til Ka baen, mens han sagde: Giv s frmynderskabet ver Ka baen, g pgaven at frsyne pilgrimmene med vand. I stedet fr at give nøglen til Ali, så spurgte Prfeten (SallAllahu aleihi wasallam): Hvr er Uthman bin Talhah? Uthman blev hidkaldt, g Prfeten (SallAllahu aleihi wasallam) sagde til ham: Her er din nøgle, Uthman. I dag er en dag med gudfrygt (Birr) g gd tr (Wafa ). Og han (SallAllahu aleihi wasallam) sagde: Tag den sm en persnlig arv fr altid. Kun en tyran vil tage den fra jer (dvs. Uthman bin Talhahs familie). Dette var manden, sm bar nøglen til Ka baen, g sm nægtede at give nøglen til Prfeten (SallAllahu aleihi wasallam) før Hijrah, g havde pført sig ufrskammet verfr ham (SallAllahu aleihi wasallam). Så havde Prfeten (SallAllahu aleihi wasallam) sagt til ham: En dag vil kmme, Uthman, hvr du vil se denne nøgle i mine hænder. Derefter vil jeg give den til hvem jeg vil. Uthman svarede skarpt: Hvis denne dag kmmer, vil Quraysh blive ydmyget g knust. Nej, havde Prfeten (SallAllahu aleihi wasallam) rligt sagt, fr den vil være æret, g i sikkerhed. [Zaad al-ma'aad, Bind 3, side 361] Prfeten (SallAllahu aleihi wasallam) vendte sig md Quraysh, g sagde: Åh flk fra Quraysh! Hvad synes I, jeg skal give jer af behandling? De sagde: En gd behandling, åh beærede brr, g søn af en beæret brr. Så sagde han (saaws): Jeg vil sige til jer, ligesm (Prfeten) Yusuf sagde til sine brødre: I dag skal I ikke irettesættes. [MOQ. Surah Yusuf 12:92] Gå blt, fr I er frie. [Zaad al-ma'aad, Bind 3, side 360] Efter Makkahs erbring, dannede Hawazin g Thaqif stammerne en kalitin, fr at bekæmpe muslimerne. Prfeten (SallAllahu aleihi wasallam) rejste en str hær, g de t hære mødtes ved Hunayn dalen. I begyndelsen gik det ikke gdt fr muslimerne, men ved Allahs (Subhanahu wa Ta'aala) Nåde, så vervandt de fjenden til sidst. I frdelingen af krigsbyttet udviste han (SallAllahu aleihi wasallam) igen str plitisk visdm; nget sm blev misfrstået af Ansar i begyndelsen, idet de ikke selv fik nget af krigsbyttet, men så en str del blive givet til den nye knvertit, Malik bin Awf, sm lige havde anført hæren imd Prfeten (SallAllahu aleihi wasallam) ved Hunayn. En af Ansar gav udtryk fr hvad resten følte, da han sagde: Ved Allah, Allahs Sendebud har mødt sit eget flk. Sa d bin Ubadah tg hen til Allahs Sendebud (SallAllahu aleihi wasallam), g frtalte ham hvad der var sket. Han (SallAllahu aleihi wasallam) spurgte: Hvr står du i denne sag, Sa d? Sa d svarede: Jeg står sammen med mit flk. Allahs Sendebud (SallAllahu aleihi wasallam) sagde til ham: Så saml dit flk her. Da alle flk var samlet, så sagde Allahs Sendebud (SallAllahu aleihi wasallam) til dem: Åh flk fra Ansar! Hvad er det fr nget, jeg hører m jer? Nærer I dårlige tanker m mig i jeres hjerter? Km jeg ikke til jer, mens I var vildledte, g så vejledte Allah jer gennem mig? Og I var fattige, g så berigede Allah jer gennem mig? Og I var 7

8 fjender, g så frenede Allah jeres hjerter? De sagde: "Allah g Hans Sendebud er sandelig de mest venlige g generøse. Han (SallAllahu aleihi wasallam) sagde: Hvrfr svarer I mig ikke, åh flk fra Ansar? De sagde: Hvrdan skal vi svare, åh Allahs Sendebud? Venlighed (Manna) g generøsitet (Fadhl) tilhører Allah g Hans Sendebud. Han (SallAllahu aleihi wasallam) sagde: Havde I ved Allah ønsket det, så kunne I have sagt - g I ville have talt sandt, g man ville tr på jer: Du km til s frnægtet, g vi trede på dig; frladt, g vi hjalp dig; en flygtning, g vi tg imd dig; fattig, g vi trøstede dig. Bliver I frstyrret i jeres indre ver de gde ting i dette liv, hvrmed jeg tiltrækker et flk, fr at de kan blive muslimer, mens jeg betrr jer med jeres Islam? Er I ikke tilfredse med, at flk tager flkke g hjrde med sig, mens I tager Allahs Sendebud med jer? Ved Ham i Hvis Hånd, Muhammads sjæl hviler, havde der ikke været ngen Hijrah, ville jeg være en af Ansar. Hvis alle mennesker tg en vej, g Ansar tg en anden, så ville jeg tage Ansars vej. Åh Allah, send Din Barmhjertighed ver Ansar, deres sønner g ver deres børnebørn. Flk græd, indtil tårerne løb ned af deres skæg, g de sagde: Vi er tilfredse med Allahs Sendebud sm vres ld g andel. [Zaad al-ma'aad, Bind 3, side 417] Udfra disse, g mange andre eksempler i Prfetens (SallAllahu aleihi wasallam) Seerah, kan vi se, hvrdan han ikke hvilede efter at have prettet Dar al-islam, men han kæmpede fr at fuldende sin missin, g påtg sig mange handlinger fr at vertale flket fr denne Missins skyld. Missinens Fuldendelse Efter erbringen (Fath) af Makkah, g efter delegatinernes år (Sanat al-wufud) i det niende år efter Hijrah, hvr stamme efter stamme km til Prfeten (SallAllahu aleihi wasallam), fr at give ham Bai ah (lydighedsløfte), g mfavne Islam i flkkevis, så frnemmede Prfeten (SallAllahu aleihi wasallam), at døden nærmede sig, frdi hans Missin var ved at være afsluttet. Da han (SallAllahu aleihi wasallam) sendte Mu adh bin Jabal (RadhiAllahu 'Anhu) til Yemen i det tiende år efter Hijrah, så frtalte han (SallAllahu aleihi wasallam) ham: Åh Mu adh, det kan være, at du ikke ser mig mere efter dette år. Måske vil du endda passere frbi denne mské, g min grav. Mu adh græd af frygt fr, at han måtte tage afsked med den Elskede (SallAllahu aleihi wasallam). Samme år udførte Prfeten (SallAllahu aleihi wasallam) sin sidste Hajj, g leverede sin allersidste tale til flket. Den 25. Dhul Qa dah frld Prfeten (SallAllahu aleihi wasallam) Madinah, g satte kursen imd Makkah fr at udføre, hvad der skulle blive hans (SallAllahu aleihi wasallam) sidste Hajj; g under Afskedstalen sad Prfeten (SallAllahu aleihi wasallam) på sin kamel, g talte til frsamlingen: Åh flk, der vil ikke kmme ngen prfet eller sendebud efter mig, g ingen ny tr vil blive født. Lyt derfr gdt efter, åh flk, g frstå de rd, jeg siger til jer. Jeg efterlader jer med t ting; hvis I følger dem, vil I aldrig blive vildledte: Allahs Bg (Qur anen) g Hans Prfets Sunnah (Prfetens livsstil g 8

9 adfærdsmønster). Alle dem der lytter til mig, skal verdrage mine rd til andre, g disse til andre sv.; g må de sidste frstå mine rd bedre end dem der lytter til mig direkte. I slutningen af sin tale fran pilgrimme, så løftede Prfeten (SallAllahu aleihi wasallam) sin hånd, g pegede p md himlen; så bevægede han den ned md flket, g sagde: Åh Allah, vær et vidne på, at jeg har leveret (Budskabet). Tårerne flød fra Ledsagernes øjne, fr de vidste at fuldendelsen af Prfetens Missin bragte sine egne srger med sig. Der ville ikke gå lang tid, før Prfeten (SallAllahu aleihi wasallam) blev taget fra dem, men Missinen skulle frtsætte, g de var nød til at bære dens byrder. Prfeten (SallAllahu aleihi wasallam) udførte resten af ritualerne (al-manasik) i Hajj, g drg derefter tilbage imd Madinah. Ved synet af Madinah, så lavede han (SallAllahu aleihi wasallam) Takbeer tre gange, g sagde: Der er ingen anden Ilaah (Gud) end Allah, g Han har ingen partner. Til Ham hører Riget g Lvprisningen. Han har magt ver alting. Vi vender tilbage, angrende, tilbedende g knælende til vres Herre, g vi lvpriser Ham. Allah har verhldt Sit Løfte, g har hjulpet Sin slave, g vervundet fjenderne Alene. Han (SallAllahu aleihi wasallam) indtrådte Madinah ved højlys dag. Subhan Allahi wa Bihamdihi! Dette var ganske anderledes fra da han første gang lavede Hijrah, hvr han måtte frlade Makkah i nattens mulm g mørke sammen med Abu Bakr (RadhiAllahu 'Anhu). Nu havde Allah (Subhanahu wa Ta'aala) bragt Sit Sendebud tilbage til Madinah, angrende, taknemmelig g sejrrig. Efter Prfeten (SallAllahu aleihi wasallam) sluttede sig til den Sublime Ledsager ('Azza wa Jall), så mfavnede Sahabah missinen fr alvr g med lidenskab, g de bragte den videre til sådan en grad, at Islams lys indenfr en 30-årig peride efter Prfetens (SallAllahu aleihi wasallam) død havde spredt sig fra den ene ende af den kendte verden til den anden. Hvrdan efterlever Da wah Bæreren denne Missin? Brødre, her er vi i dag, hvr denne Missin hviler på vres skuldre. Vi bærer samme Budskab, sm Prfeten (SallAllahu aleihi wasallam) bar, g Ledsagerne efter ham bar; vi påtager s samme frpligtelse, g afgiver løfte m at være en trfast værge fr Islam; at prethlde denne Deen, g stræbe fr at lade den herske i verden. Men hvad betyder det egentlig fr Da wah bæreren i vres tid? Hvad skal hans mål være i dag, g hvrdan har det mål en relatin til hans videre Missin? Og hvrdan kan han sætte denne Missin i den rette sammenhæng, fr at give de handlinger, han udfører i Da wah, betydning? Hvilken type af mentalitet g attitude skaber denne verbevisning m Missinen, således at den støtter ham, når han møder frhindringer i sin Da wah? Og endelig, hvilket slags frhld er han nød til at etablere med Den, sm har betret ham med denne Missin? 9

10 Brødre, hvis vi gransker, hvrdan Allahs Sendebud (SallAllahu aleihi wasallam) frtsatte sin Missin, g sammenligner det med vres mstændigheder, kan vi kmme frem til følgende knklusiner: 1. Missinen er nget persnligt fr ham. I sin søgen efter vervejelse, kære brødre, vil den, sm har Imaan g Ikhlas, blive mindet m denne Missin, at det er hans, persnligt, g hans eje, hvis byrder han bærer med velbehag g håb. Han vil huske, at han er en budbringer g en trfast værge fr Islam, en enkeltstående frsvarer i frnten fr denne Deen, så dens grænser ikke verskrides. Når han tænker på denne måde, vil han indse endnu mere end hidtil, at den lange remse m et sikkert g kmfrtabelt nrmalt liv, slet ikke er tiltænkt ham, men at livet med alle sine verdslige distraktiner, skal frskønnes g velsignes med kampen fr at bære Budskabet, g de uvisheder g bekymringer, sm følger med. Han vil knkludere, at dette er hans egen persnlige Missin - g ingen andres - hvr han møder Sendebudet i arbejdet på en måde, sm kun han frstår, hvr han føler sig privilegeret, at han er en del af det. Han vil med andre rd tage ejerskabet ver Missinen, hvr ethvert tab vil være hans eget tab, g han mærker det. 2. Hvad er målet i dag? Prfeten (SallAllahu aleihi wasallam) frtsatte sin missin i frskellige stadier g situatiner. I hvert stadie havde han et mål, g målet var frbundet til hans missin - at lade Islam herske ver alle levemåder. Så han begyndte eksempelvis med at pbygge en kernegruppe (Kutla) i Makkah, fr at engagere sig i en intellektuel g plitisk kamp, fr at ændre de uislamiske tanker g følelser, samfundet var baseret på. Han (SallAllahu aleihi wasallam) stræbte fr at gøre dette, fr at bane vejen fr den plitiske autritet, sm skulle implementere Islam. Idet han havde indset, at Makkah ikke var lydhør, så udvidede han mrådet fr Da wah. Med det i sinde, besøgte han mange stammer i Hajj sæsnen, indtil Allah begunstigede ham med støtten (Nusrah) fra Aws g Khazraj, g den første islamiske stat blev etableret i Madinah. Efter at have prettet en statsmagt - skønt den var lille - g efter at have bygget et islamisk samfund, så var han nu rede til at sprede Islam udenfr statens grænser gennem Da wah g Jihad. I alle disse stadier søgte Prfeten et mål, sm havde frbindelse til hans Missin. I dag, kære brødre, i fraværet af den islamiske stat, vil meningen med Izhar ud-deen fr Da wah bæreren være ensbetydende med at bære kaldet, fr at genptage den islamiske livsstil, ved at prette en retsindig vejledt Khilafah. Så han stræber fr at give Islam dminans, ved at arbejde med sit liv g ejendm, fr at etablere den islamiske stat, præcis ligesm dette var målet med Prfetens (SallAllahu aleihi wasallam) Missin i Makkah. Dette er med hensyn til målet i dag, set i lyset af hans (SallAllahu aleihi wasallam) Missin. 3. De delvise handlingers frbindelse til Missinen: I arbejdet fr at etablere den islamiske stat, så vidste Prfeten (SallAllahu aleihi wasallam), at enhver handling han udførte, var frbundet til hans Missin g mål. Eksempelvis er de følgende handlinger alle sammen frbundet til Izhar ud-deen, idet han lavede frbindelsen enten via sine udtalelser eller handlinger: Han (SallAllahu aleihi wasallam) Inviterede sine slægtninge g nærmeste til Islam Styrkede sine ledsageres Aqliyyah g Nafsiyyah i Dar al-arqam, g gav dem det islamiske verdenssyn 10

11 Prklamerede budskabet gennem frskellige midler, g hans standhaftige hldning, trds mdstanden fra Quraysh Rejste til Ta if fr at møde deres ledere Besøgte stammerne angående Nusrah Sendte Mus ab bin Umayr (ra) fr at åbne p fr Da wah i Madinah Tg imd den anden Bai ah fra al-ansar Lavede Hijrah fra Makkah til Madinah Frberedte hæren til Jihad Drg ud fr at lave Hajj Afsluttede Hudaybiyyah Traktaten Sendte ambassadører til Heraclius, Kisra g al-muqawqas fr at levere Islams universelle budskab til verden Erbrede Makkah g kæmpede ved Hunayn, g de handlinger han udførte fr at nedbryde barrierer g vertale flket. I dag påtager vi s mange handlinger i vres Da wah: Vi giver Halaqah fr at pbygge persner, sm vil bære Da wah Vi pbygger s selv fr at tage lederskabet fr Islam Vi engagerer s i Da wah med flk Vi hlder fredrag, strmøder g knferencer Vi afhlder marcher g demnstratiner Vi møder vigtige persnligheder, sm kan assistere Da wah Vi påtager s plitiske manøvrer g fremgangsmåder Vi studerer de nde planer g strategier sm udenlandske regeringer har fr muslimerne i vesten g i udlandet Vi sender delegatiner g åbne breve til regeringer g ledere. Brødre, disse handlinger er ikke blt Da wah handlinger. Disse delvise ting bliver udført fr at fuldføre den Missin, sm Allah (Subhanahu wa Ta'aala) gav s. Vi skal give dem den samme vigtighed g pmærksmhed, sm Prfeten (SallAllahu aleihi wasallam) gav de handlinger, han udførte. Vi er nød til at påtage s dem med den samme nidkærhed g engagement, sm Sahabah påtg sig disse delvise handlinger. Sagde han (SallAllahu aleihi wasallam) ikke, at han var villig til at dø, g frtsætte kaldet til samfundet, da Quraysh frsøgte at friste eller true ham? Frberedte han ikke Da wah bærere, sm var rede til at give deres liv fr Da wah? Var Sahabah ikke mdige, da de mødte de sten der blev kastet imd dem, mens de marcherede rundt m Ka baen, fr at prklamere Laa Ilaaha Ill Allah ffentligt? Dryppede hans (SallAllahu aleihi wasallam) krp ikke med bld ved Ta if? Frld han ikke sit hjem i Makkah, g emigrerede til et fremmed landmråde, fr at prette Dar al-islam i Madinah? Frld Sahabah ikke gså deres familier, hjem g ejendm, fr at slutte sig til ham i Madinah? Brugte han (SallAllahu aleihi wasallam) ikke uger g måneder væk fra sin familie på ekspeditiner, g km hjem helt kruset g udmattet, g hans tøj var helt slidt? Hvilede han (SallAllahu aleihi wasallam) sig, da han vendte tilbage, eller begyndte han at skrive til regenterne udenfr Arabien? Rejste Sahabah ikke i månedsvis, fr at levere et inviterende brev til kngerne af Persien g Byzantium? Fr dem var frsømmelsen af 11

12 disse handlinger, ensbetydende med at frsømme g frlade hans (SallAllahu aleihi wasallam) Missin. Tænker vi på samme måde i dag? Brødre, j mere vi betragter vres Da wah ud fra Missinens perspektiv, så kan vi kun blive mtiveret til at kaste s ud i det med vres hjerte g sjæl, g give vres liv g ejendm fr denne Da wah, ved at udføre de delvise handlinger, sm Prfeten (SallAllahu aleihi wasallam) g hans ledsagere udførte. 4. Missinens virkning på Da wah bæreren: Brødre, den der er på en missin, g mener, at Allah (Subhanahu wa Ta'aala) har købt hans liv g ejendm til gengæld fr Jannah, vil uundgåeligt blive berørt af dette verdenssyn, således at det ændrer ham g han kan se dets virkninger. Følgende er ngle eksempler på de virkninger g ændringer, der uundgåeligt vil indtræffe fr sådan en persn: Det vil få Da wah bæreren til at vurdere sig selv, m han kan klare pgaven i frhld til sin islamiske persnlighed. Han vil vedkende sig de ting mkring sig, sm hlder ham tilbage, g frsøge at afhjælpe dem. Han vil ikke vente på, at andre retter ham, frdi han anspres til at identificere sine mangler uafhængigt af andre, på grund af et større frmål, sm han vil frsømme, hvis han ikke ændrer sin adfærd. Han vil pdage, at den prigtige beskæftigelse med Missinen er en rensningsprces fr hans Nafs, frdi fring g selviskhed, Taqwa g syndighed, frygt fr Allah g frygt fr mennesker, kærlighed til Allah (Subhanahu wa Ta'aala) g kærlighed til Dunya, sv., ikke kan sameksistere længe i mennesket. Det vil ændre hvrdan han lever, frdi hans pririteter ændrer sig. Han tilegner sig en antipati verfr knstant at scialisere sig med andre, frdi det afhlder ham fra vigtige anliggender. Han pdager, at han ikke kan verhlde gamle venskaber sm før, frdi han har et andet sæt af frpligtelser. Han indser, at han ikke kan frtsætte i et arbejde, sm kmprmitterer hans kald, gså selvm det er tilladt. Og han pdager, at han må rganisere g varetage sine familiepligter, g ikke lade det dminere ham. Med andre rd, så bliver Da wah centrum i hans liv. Men samtidig, så frstår Da wah bæreren, at hvis han gør Da wah til centrum i sit liv, så betyder det ikke, at han skal frsømme livet, frdi der er tid til det ene, g tid til det andet. At fretrække Imaan frem fr Kufr, g have kærlighed til Allah (Subhanahu wa Ta'aala) g Hans Sendebud (SallAllahu aleihi wasallam) betyder ikke, at vi skal frsømme vres familie g børn. Han ved, at en rigtig Da wah bærer, sm følger eksemplet fra Prfeten (SallAllahu aleihi wasallam) g Sahabah, skal pfylde sine Amanaat (det man er blevet betret med) så gdt han kan, g at han ikke kan bruge sin Da wah sm en undskyldning fr at frsømme sine pligter. Det driver Da wah bæreren til at være praktiv g kreativ, frdi han altid vurderer effektiviteten i hans delvise handlinger, i frhld til Missinens fremskridt. Han er sulten efter resultater, g tænker dybt ver hvrdan han kan pnå dem, frdi hans Missin i sig selv er et ønsket resultat. Når han møder prblemer i sin Da wah, er de hans prblemer, sm han skal frsøge at løse, idet en frsinkelse betyder frsinkelse fr hans Missins fremskridt. 12

13 Derfr fretager han knstruktive bservatiner (hvis han er i stand til det) af prblemer, sm ligger udenfr hans (ansvars)mråde, g han finder selv løsningerne til de prblemer han møder, sm ligger indenfr hans eget (ansvars)mråde. En anden knsekvens af sådan en sammenkædning er, at det giver Da wah bæreren mulighed fr at sætte tingene i rette perspektiv. Han lader ikke uvæsentlige eller endda ubetydelige ting sm stridigheder g uenigheder påvirke hans frhldelse til arbejdet. Han er gså villig til at kmme med større fringer, frdi det er en del af menneskets natur, at pgive ting fr en større sag, hvis han virkelig g reelt er verbevist m den, g gør den til hans egen. Det hjælper ham med at verkmme frhindringer g fristelser: Hvrdan skal han behandle frhindringerne i denne Missin? På denne rejse, bør han altid stppe p g sammenligne sin situatin med Sendebudets (SallAllahu aleihi wasallam) Seerah, g tage imd de lektiner, sm vil gøre ham mere standhaftig. Hvis han på grund af sine hæmninger, bakker tilbage, frdi han frygter samfundets reaktin, så skal han huske Allahs (Subhanahu wa Ta'aala) utilfredshed g straf, g ikke tage sig af flkets misbilligelse, g sætte farten p igen. Når han står verfr fristelser såsm et behageligt liv, vil han kende svaret, sm hans Prfet (SallAllahu aleihi wasallam) har lært ham, nemlig at slen g månen kan flyttes, men ikke Da wah bærerens beslutning m at levere sin Herres (Subhanahu wa Ta'aala) budskab. Når han møder mdgang g besværlighed; når der ikke er nget fremskridt, men tingene kun bliver værre, så vil han ikke bebrejde andre fr sin egen træghed, men vil altid spørge sig selv, m han har gjrt sit yderste; han vil løfte sine hænder i vejret, g sige: Åh Allah, så længe Du ikke er vred på mig, så gør det ikke nget, ligesm hans Prfet (SallAllahu aleihi wasallam) gjrde ved Ta if. Og når han må undvære, g han ser dem, sm har rigeligt, så påminder han sig selv m den måtte, hans Prfet (SallAllahu aleihi wasallam) sv på, g accepterer at udveksle denne verden fr den næste. Han vil frstå, at livets nydelser blt er distraktiner fra det mål, hans øjne altid skal hvile på; det evige Paradis. Og når han møder nemme sejre, så bliver han ikke selvtilfreds, g trr, at han kan sætte sine ting ned g slappe af, men så snart den ene sejr er vre, så frbereder han sig til den næste. Således ved hvert eneste skridt hen ad vejen, så søger han at lære fra sin Prfets (SallAllahu aleihi wasallam) eksempel, g reflektere ver hvrdan han (SallAllahu aleihi wasallam) taklede frhindringerne g verkm dem. Han indser, at han har brug fr Allah (Subhanahu wa Ta'aala), g det bringer ham naturligvis tættere på Ham: Hvis han er prigtigt bundet til denne Missin, vil pgavens størrelse uundgåeligt få ham til at vende sig md Allah (Subhanahu wa Ta'aala) g bede m Hans hjælp. Han får at vide af sin Aqidah, g fra selve realiteten, at han ikke kan bevæge sig, g at han slet ikke kan påtage sig sådan en kæmpemæssig pgave, uden Allahs (Subhanahu wa Ta'aala) hjælp. Altså vil han finde måder, hvrpå han kan være tættere på sin Herre (swt), fr at pnå styrke g Sabr (tålmdighed), efterhånden sm han 13

14 møder prøvelser på sin vej. Så recitatin af den Beærede Qur an er ikke en valgfri handling, men en livline i de rørte vande, idet han svømmer md strømmen. Tahajjud er ikke kun Mandb, men en chance fr at bruge en stille del af natten i selskab med Allah (Subhanahu wa Ta'aala). Du a er ikke kun nget der belønnes, men det er en mulighed fr at tale til Allah (Subhanahu wa Ta'aala) g bede Ham m de ting, han har brug fr. Salah er ikke kun Wajib, men det er et tilflugtssted fra livets stressende besværligheder, g en måde hvrpå man søger Hans (Subhanahu wa Ta'aala) hjælp. Der er en sødme i Ibadaat (tilbedelse) g Ta aat (lydighed), sm kun en Da wah bærer i sine bestræbelser kan smage, fr det er disse ting, sm hlder ham i gang. De er hans selskab, når han føler sig ensm; hans lager, når han lider afsavn; hans reserve, når han er udmattet; en trøst når han er frtvivlet, g en påmindelse, når han frsømmer eller glemmer. Så hvilken muslim, fr ikke at tale m en Da wah bærer på en guddmmelig missin, kan undvære denne Waseelah g vejen til Ham? Arbejdet fr Paradis Brødre, efter at have reflekteret ver pgaven, sm ligger frude, så skal den Trende bestå prøven i frbindelse med Imaan, g tage fat m udfrdringerne i arbejdet fr at etablere Khilafah Rashidah, g ikke glemme den endelige destinatin, g de nydelser sm findes deri. Lad ham blive påmindet m vidunderlige Haver, med kilder af vin, mælk g hnning, den rene nektar, vindruerankerne, g pstillingen af luksuriøse frugter af frskellig slags, g alt det intet intellekt kan fatte, g intet hjerte kan frnemme; en blig hvr bekymring g frygt er ikkeeksisterende; en have med evig lyksalighed, g et himmelsk tilflugtssted fr dem, sm knklede g vandede jrden med deres sved g bld, så deres Herre kunne være tilfreds med dem. Så lad de Trende arbejde, knkurrere g spurte lynhurtigt efter dens nydelser. Ligesm Han (Jalla wa Ala) sagde: Lad derfr de arbejdsmme, arbejde fr nget lig dette. [MOQ. al-saffaat 37:61] 14