LOKALPLAN Roholmparken - seniorbofællesskaber og park 2019

Transkript

1 LOKALPLAN Roholmparken - seniorbofællesskaber og park

2 Indhold Generel orientering...3 Redegørelse...4 Indledning...4 Lokalplanområdet...4 Lokalplanens formål og indhold...5 Miljø- og energiforhold...14 Lokalplanens forhold til anden planlægning...15 Bestemmelser Lokalplanens formål Område og zonestatus Anvendelse Udstykning Veje og stier Parkering Ledningsanlæg Belysning Bebyggelsens omfang og placering Bebyggelsens ydre fremtræden Ubebyggede arealer Støj Forudsætninger for ibrugtagning af ny bebyggelse Grundejerforening Ophævelse af lokalplan og private byggeservitutter Vedtagelsespåtegnelse...23 Bilagsfortegnelse

3 Generel orientering Hvad er en lokalplan En lokalplan er en plan, som danner rammen om den fremtidige udvikling af et afgrænset område. Lokalplanen fastlægger bl.a. arealanvendelse, bygningers placering og udformning, beplantning, veje og stier. Samtidig giver en lokalplan mulighed for, at borgerne og kommunalbestyrelsen kan vurdere konkrete ændringer i sammenhæng med den overordnede planlægning for kommunen. En lokalplan må ikke stride imod den overordnede planlægning som f.eks. kommuneplan og landsplansdirektiver. En lokalplan består af to dele, redegørelsen og bestemmelserne med tilhørende bilag. Redegørelsen beskriver baggrunden for og formålet med lokalplanen. Den beskriver også miljømæssige forhold, eksisterende og planlagt ny anvendelse samt forholdet imellem lokalplanen og anden planlægning for området. Der bliver redegjort for, om realiseringen af lokalplanen kræver tilladelse eller dispensation fra andre myndigheder. Bestemmelserne fastlægger mulighederne i lokalplanområdet, den fysiske afgrænsning af området, områdets anvendelse, ejendommenes størrelse og afgrænsning, vej- og stiforhold, bebyggelsens placering, omfang og arkitektur, bevaring af bebyggelse og landskabstræk, områdets forsyning, friarealer og fællesanlæg mm. En lokalplan indeholder et matrikelkort, som viser, hvilket område lokalplanen gælder for. Derudover kan lokalplanen indeholde andre relevante bilag. Hvornår skal en lokalplan udarbejdes Miljøvurdering Høring og endelig vedtagelse Kommunalbestyrelsen har pligt til at få udarbejdet en lokalplan, før der gennemføres større udstykninger af grunde, større anlægs- og byggearbejder, samt når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse. Der kan også udarbejdes lokalplaner for at opdatere plangrundlaget for eksisterende lokalplaner, byplanvedtægter og deklarationer. Kommunalbestyrelsen har ret til på ethvert tidspunkt at beslutte, at der skal udarbejdes et lokalplanforslag Lokalplanforslagets miljømæssige konsekvenser blev vurderet efter loven om miljøvurdering af planer og programmer. Kommunalbestyrelsen afgjorde på den baggrund, at lokalplanen ikke vil medføre væsentlige miljømæssige gener for omgivelserne. Der er derfor ikke udarbejdet en miljørapport. Afgørelsen blev offentliggjort sammen med lokalplanforslaget. Efter endt høring vurderer kommunalbestyrelsen, om eventuelle indsigelser og ændringsforslag giver anledning til at ændre forslaget. Kommunalbestyrelsen kan vedtage mindre omfattende ændringer i forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplanen. Hvis kommunalbestyrelsen ønsker at foretage omfattende ændringer af lokalplanforslaget, så det reelt er en ny lokalplan, skal forslaget udsendes i ny høring. Offentliggørelse af den vedtagne lokalplan Når kommunalbestyrelsen endeligt har vedtaget lokalplanen, skal lokalplanen bekendtgøres offentligt, og en meddelelse om, at lokalplanen er vedtaget, skal sendes til alle ejere og brugere, der er omfattet af lokalplanen Lokalplanens retsvirkninger Efter kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendomme, der er omfattet af planen, kun udstykkes, bebygges og anvendes i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser. En lokalplan har ikke tilbagevirkende kraft. Derfor kan eksisterende lovlig anvendelse af den enkelte ejendom fortsætte som hidtil. 3

4 Redegørelse Indledning Visionen for Albertslund handler om din og min hverdag. Det gode liv livet igennem, med boliger, som understøtter alle livets faser. Det stærke lokale fællesskab er grundstenen og en del af Albertslunds DNA, hvilket boliger og boligområder også skal understøtte. Der har vist sig en stor efterspørgsel på mindre boliger fra seniorer, der gerne ville skifte deres store familiebolig ud med en mindre vedligeholdelsesfri bolig, der også imødekommer de behov, der kan opstå, når man bliver gammel og får brug for hjælpemidler. Boligtypen betegnes som senioregnede boliger. Boligmarkedet i Albertslund Kommune rummer i dag mange små boliger, men ikke denne type boliger. Det betyder, at borgere med ønske om at flytte i senioregnede bolig enten må flytte ud af kommunen, blive boende i deres nuværende bolig eller finde en mindre egnet bolig. Samtidig har børnetallet i Albertslund Kommune over en længere årrække været faldende. Albertslund Kommune ønsker derfor at understøtte en rokade på boligmarkedet fra familieboliger, som parcelhuse og rækkehuse, til senioregnede boliger, så nye børnefamilier kan flytte ind i familieboligerne. Boligerne i Roholmparken skal understøtte det gode seniorliv, hvor der er mulighed for at fastholde og styrke sin trivsel, føle sig tryg i sine omgivelser og have mulighed for at udfolde sig i samvær med andre. Roholmparkens boliger skal afspejle Albertslunds DNA, og der lægges derfor vægt på boliger, som skaber fællesskab. Albertslund rummer i dag både almene og private boliger, og det valg skal der også være mulighed for at træffe, når seniorlivet skal leves i Albertslund. Albertslund Kommune har derfor indgået aftaler med Realdania, et almennyttigt boligselskab og en privat bygherre om udvikling af senioregnede boliger til Albertslunds borgere. Realdanias undersøgelser viser, at ensomhed er et stort problem hos mange ældre, og bofællesskaber viser sig at være en god løsning på at undgå ensomhed. Albertslund Kommune har derfor allokeret en del af Roholmparken til opførelse af senioregnede bofællesskaber. Lokalplanområdet Lokalplanområdet omfatter Roholmparken, som er beliggende i den østlige del af Albertslund Kommune. Nord for Roholmparken ligger Herstedøster Skole og Trippendalsvej og mod vest boligområdet Godthåbsparken og Roholmsvej, hvoraf et mindre boligområde af Godthåbsparken Skriverhusene ligger syd for parken. Ud til Roholmparken mod øst ligger daginstitutionen Roholmhaven og boligområdet Røde Vejrmølle Park. Lokalplanområdet, der har et samlet areal på ca. 7,2 ha, er i dag ubebygget, og er omfattet af lokalplan 18.1 Roholmparken fra 1978, der udlægger området til park med mulighed for opførelse af en svømmehal og institutioner. 4

5 Parkens sydlige område gennemskæres af en lokal sti, der har forbindelse til den kommunale sti Roholmstien mod vest og den kommunale sti Tværstien mod øst. Lige udenfor lokalplanområdets nordlige afgrænsning løber Trippendalstien, og langs lokalplanområdet mod øst løber Snebærstien, der ender i Tværstien. Roholmparken er i dag en bydelspark, med græsslåede stier igennem parkens lysninger, der er udformet som ovaler. Der er tre store og to små ovale rum markeret af popler og omgivet af bevoksning. Ud mod Snebærstien er der to halve ovaler og en mere uklar form af en lysning mod Trippendalsstien. Parkens beplantning er vokset op og blevet høj uden underskov. I den ene af de tre store ovaler er der opstillet to fodboldmål, der giver mulighed for beboerne i de nærliggende boligområder at spille fodbold. Derudover bruges parken mest til at gå ture og at cykle igennem på stierne i kanten af parken. Telia har i 2010 opstillet en sendemast i Roholmparken. Masten anvendes til radio- og telekommunikationsformål. Figur 1 Lokalplanområdet Lokalplanens formål og indhold Formålet med lokalplanen Lokalplanen har til formål at give mulighed for opførelse af et seniorbofælleskab samt at fastsætte rammerne for yderligere et seniorbofællesskab. Boligerne har niveaufri adgang, og bebyggelsen er indrettet med henblik på at understøtte fællesskab og tryghed. Derudover er formålet at give mulighed for at forny den resterende del af Roholmparken, så den bliver en attraktiv park, som indbyder til leg, ophold og passage, der giver flere i området lyst til at benytte parken. Lokalplanen udarbejdes som en delvis rammelokalplan, idet der ikke fastlægges byggeretsgivende bestemmelser for det vestlige boligområde. Det betyder, at der indenfor lokalplanens delområde 1 fastsættes byggeretsgivende 5

6 bestemmelser for nybyggeri, mens nybyggeri indenfor delområde 2 forudsætter, at der efterfølgende udarbejdes en lokalplan for delområdet, hvori der fastsættes detaljerede bestemmelser for nyt byggeri. Indenfor delområde 3 fastsættes der bestemmelser for både den sydlige og den nordlige del af Roholmparken inklusiv arealet til den stiforbindelse, der forbinder de to parkområder. Fællesskaber Den bærende værdi for et seniorbofællesskab er ønsket om muligheden for at kunne dele dagligdagen med andre. Seniorbofællesskabet i delområde 1 henvender sig til de borgere, der ønsker at have mulighed at indgå i sociale relationer med en stærk oplevelse af fællesskab og livskvalitet. Natur og nærmiljø af høj kvalitet skaber nye muligheder for fysisk aktivitet og oplevelser. Den bærende værdi for bofællesskabet i Roholmparken er at skabe et socialt og praktisk fællesskab for borgere 55+ i en bebyggelse, hvor man dyrker det grønne og udelivet som et grundlag for livet og fælles interesser. Bebyggelsen brydes ned i lag bestående af (interesse-)fællesskaber i flere niveauer: Privatheden i egen bolig. Nabofællesskabet ved de daglige tilfældige møder ved hoveddør og ved mulighed for ophold på svalegange. Klyngefællesskabet ved de anlagte sociale zoner, haverum eller terrasser ved elevatorerne. Bebyggelsesfællesskabet opstår på værkstedet, i fælleshuset, ved arealet til urban farming eller på det rekreative område indenfor matriklen. Kvartersfællesskabet opstår for eksempel på tværs af den offentlige sti mod vest Oplevelsesstien - i samspillet med nabobebyggelsen, Roholmparken i sin helhed og Albertslund som by med kulturelle tilbud. Figur 2 Diagram for fællesskaber i Roholmparken - delområde 1 (Copyright Propreco A/S) Lokalplanområdets inddeling og anvendelse Lokalplanområdet inddeles i tre delområder, hvor delområde 1 og 2 udlægges til boligformål i form af seniorbofællesskaber. Delområde 3 udlægges til rekreative formål i form af bydelspark Roholmparken. 6

7 Figur 3 Lokalplanområdets delområder Bebyggelsen og dens Delområde 1: Ankomstvejen med parkering ligger i midten af bebyggelsen, hvorfra bebyggelsen ligger i friarealer forskudte klynger. Bebyggelsen disponeres i klynger med op til 20 boliger. Hermed opnås en bebyggelse, der fra omgivelserne opleves som en samlet helhed af forskudte boliger og haverum ud mod parken. De tre klynger er organiseret omkring et fælles centrum med have og fælleshus, der af stisystemer og lignende deles op i tre delområder, hver med mulighed for sit særpræg. Boligerne er placeret i god afstand til det eksisterende boligområde mod øst Røde Vejrmølleparken for på den måde at sikre mod skyggegener. Laden, der er en betegnelse for fælleshuset, og værkstedet er zonen for seniorbofællesskabets hjerte og er tænkt som en fleksibel zone, der kan transformeres i takt med årstider og interessefællesskabet. Laden vil være at betragte som fælleslokaler, der står til rådighed for bebyggelsens beboere ved lejligheder og formål, der ikke kan varetages i de enkelte boligenheder. Figur 4 Ny bebyggelse skitse udarbejdet på foranledning af Propreco A/S Det er intentionen i bofællesskabet at arbejde med Albertslund Kommunes strategi La os gro for grønne aktiviteter og lokal produktion af fødevarer også kaldt Urban Farming. 7

8 Derfor udlægges der et areal ud mod Snebærstien til urban farming. Urban farming skal være med til at fremme sociale fællesskaber og rekreative aktiviteter, da det vil kunne være med til at styrke fællesskabet, når beboerne deltager med idéer, viden eller ressourcer i nye dyrkningsfællesskaber. Figur 5 Urban farming dyrkning i fællesskab Facader på både boliger og fælleshus skal fremstå i naturmaterialer, der patinerer smukt, og som sammen med havens skiftende oplevelser giver en fælles fortælling. Facadematerialer kan være blankt eller pudset murværk og træ. Der skal på facadematerialet lægges vægt på stoflighed og patineringsevne, samt at materialerne er ikke-reflekterende. Boligernes tage udføres som flade tage med tagpap eller sedum, hvorimod fælleshuset, med reference til en traditionel ladebygning, og de to værkstedsbygninger opføres med sadeltag med sedum, tagpap eller pandeplader. Figur 6 Fælleshuset - Laden Adgang til boligerne på 1. sal er sikret ved elevator, og der sikres niveaufri adgang til alle boligerne i form af stier og svalegange. Bredden på stier og svalegange sikrer, at kørestole kan færdes, og at der gives plads til ophold. Delområde 2: Der udlægges et areal langs Roholmsvej og ned mod Skriverhusene, der ikke kan bebygges, bortset fra sekundære bygninger i form af skure, samt en eventuel støjskærm ud mod Roholmsvej. Arealerne forventes blandt andet at blive anvendt til parkering og en grøn skærm for på den måde at sikre afstanden fra Skriverhusene og Roholmsvej til det 8

9 kommende byggeri. Afstanden til Skriverhusene skal minimere indbliksgener imellem den eksisterende og nye bebyggelse, mens den ud til Roholmsvej er for at reducere støjen fra biltrafikken til de nye boliger. Lokalplanen fastsætter de overordnede rammer for opførelse af en bebyggelse i op til 2 etager med en max. højde på 8,5 meter og med en bebyggelsesprocent på max. 40. Den nye bebyggelses beliggenhed og udformning fastsættes konkret ved udarbejdelse af en byggeretsgivende lokalplan. Beplantning Delområde 1: Alle private haver vender væk fra de fælles gård- og haverum for at give mulighed for privat udendørs ophold, hvilket ligeledes gør sig gældende for 1. salens altaner. For ikke at lukke de private haver helt om sig selv, må haverne imellem boligerne kun adskilles af levende hegn i op til 1,2 meters højde. Dog kan haver ud til skellet til Roholmsparken mod nord og vest etablerer hæk. Da hække kan have svært ved at gro under altanerne, stiller lokalplanen ikke krav om hæk under disse, men giver derimod mulighed for opsætning af fast træhegn. Da de private haver er små, må der af hensyn til skyggegener i nabohaver ikke gro træer og buske, som er højere end 3,5 meter. Arealerne foran boligerne ud mod de fælles gård- og haverum skal indbyde til fællesskab og skal være åbne med mulighed for at rykke en stol eller bænk med et lille bord ud foran facaden. Der må derfor ikke hegnes ud for boligernes indgangspartier eller mellem boligerne. Parkeringsarealet begrønnes med træer og buske, så arealerne virker imødekommende og sammenhængende med bebyggelsens tema om et bofællesskab i grønne rammer. For at undgå lysgener og skabe visuel adskillelse mod naboejendommene mod syd og øst, skal der langs parkeringsarealerne og skellet ud til Snebærstien tilplantes med levende hegn. For at skabe sammenhæng med Roholmparken, sikre bestøver venlige buske og træer samt understøtte valg af primært danske arter, skal det levende hegn består af en kombination af tre eller flere af følgende arter: bærmispel, hvidtjørn, slåen, hyld, mirabel og buskrose. Mange af arterne har en naturlig højde omkring de 5 meter, og derfor sættes den maksimal højde til dette. Arterne tåler dog kraftig beskæring. Træerne skal være med til at skabe karakter og forskellige typer uderum i bebyggelsen, og samtidig give læ, skygge og oplevelser gennem året. Delområde 2: Beplantning fastsættes konkret ved udarbejdelse af en byggeretsgivende lokalplan. Roholmparken Delområde 3: Roholmparken skal forsat været grønt område og fungere som bydelspark for byens borgere. Delområdet indrettes som bypark med dertilhørende rekreative funktioner for en bred målgruppe: børn, unge, familier og ældre. Parken opdeles i en nordlig og en sydlig del, der forbindes af en offentlig gang- og cykelsti Oplevelsesstien der gennemskærer boligområderne. Træer og trægrupper langs stien vil være lokale arter, som går igen i parken mod nord og syd såsom frugttræer og eg. På den måde er stien med til at styrke parkens eksisterende grønne karakter og skabe en forbindelse og sammenhæng på tværs af parkens to dele. 9

10 Figur 7 Eksempler på stiforløb og beplantning i kantzonen mellem sti og boliger (Foto: STED) Ved parkfornyelsen tages der udgangspunkt i Roholmparkens eksisterende geometriske formsprog, som er karakteristisk for Albertslunds grønne områder. Der er lagt vægt på et samlet grønt område, der giver mulighed for mange forskellige rumlige oplevelser og brug af parken til mange forskelligartede aktiviteter. Systemet af stier lægger op til at bruge parken til ture, frem for blot til gennemgang. Med lokalplanen bevares 8 trægrupper nord i parken, som hver består af 5-7 store egetræer plantet i en cirkel. Egetræerne skaber en rumlig inddeling i den lysning, de er plantet i, hvilket skaber et mere spændende rum at bevæge sig igennem, da man vil opleve en vekslen mellem lys og skygge. Da træerne er lysåbne, vil der også være en frodig underskov under træerne. I parkens nordøstlige hjørne ud mod Trippendalsstien og Snebærstien bliver parken terrænreguleret med en fladere skråning end i dag, der ender i niveau med stierne. Formålet med dette er at åbne adgangen til parken fra stierne. Der kan anlægges nyt stort regnvandsbassin på størrelse med Roholmsøen i den nordlige del af parken. Det skal både være et rekreativt element og fremme parkens biologiske mangfoldighed. Trafik og parkering Lokalplanen fastlægger en ny privat fællesvej med vejadgang fra Roholmsvej, der går gennem alle tre delområder. Adgangsvejen anlægges i en bredde af min. 7 meter. Belægningen er asfalt. Der etableres ikke fortove langs vejen med undtagelse af vejstykket mellem Roholmsvej og op til T- krydset for at give adgang for gående fra delområde 2 til busstoppet ved Roholmsvej. Gående fra delområde 1 betjenes af en ny sti fra busstop til eksisterende offentlig sti. Adgangsvejen er brandvej for begge boligområder samt kørevej for renovationsvogne. Delområde 1 Der etableres som minimum 1 parkeringsplads per bolig og 0,25 parkeringsplads per bolig til gæsteparkering. Parkeringspladserne til boligerne placeres centralt i bebyggelsen i en maksimum afstand på 50 meter til boligen, så de tilgodeser alle boligerne bedst muligt. Parkeringsbåse anlægges med en dybde på fem meter og en bredde på 2,5 meter. Parkeringspladsernes båse skal markeres, så bilerne parkerer med planlagt afstand, og der er det antal af parkeringspladser, som lokalplanen stiller krav om. For at understøtte oplevelsen af området som et boligområde, henvises de største køretøjer indenfor almindelig bil op til kg totalvægt, så som varevogne, til parkeringspladserne længst væk fra boligerne hen mod Snebærstien. Der reserveres til dette formål 3 parkeringspladser. 10

11 For at skærme for billygter fra parkeringspladsen ved Snebærstien i delområde 1, skal der opføres et fast træhegn eller mur af gabioner omkring denne. Da boligprojektet er et seniorbofællesskab, stilles der krav om, at der som minimum etableres overdækket areal til cykel, trehjulet cykel, ladcykel, el-scooter og lignende svarende til 1,5 cykel per bolig. Parkeringspladserne placeres under svalegangene eller på de øvrige fælles friarealer. Delområde 2 Den nærmere placering af parkeringspladser til biler og cykler fastsættes konkret ved udarbejdelse af en byggeretsgivende lokalplan. Der vil blive stillet de samme krav til dimensioner og antal som beskrevet for delområde 1. Delområde 3 Der kan efter behov etableres en parkeringsplads i parkens nordvestlige hjørne med adgang fra eksisterende overkørsel fra Trippendalsvej. Stier Delområde 1 Bebyggelsen skal have adgang til det offentlige stisystem via Tværstien, Snebærstien og Trippendalstien. Bebyggelsens interne stier udlægges, så de giver adgang til Oplevelsesstien, mødesteder og udendørs opholdsarealer. Interne stier i boligområderne befæstes med fast belægning såsom slotsgrus eller asfalt med overfladebelægning. Stier anlægges med en minimumsbredde på 1,5 meter. Delområde 2 Interne stier fastsættes konkret ved udarbejdelse af en byggeretsgivende lokalplan. Delområde 3 Den kommunale sti Oplevelsesstien der forbinder de to parkområder i nord og syd, er en cykel- og gangsti, som udføres i vekslende stibredde på minimum 3 meter. 11

12 Figur 8 Oplevelsesstien mellem boligområderne - tydelige sigtelinjer og aktiviteter undervejs Hvor stien er større end 3 meter, placeres der trægrupper inde midt på stien, hvilket tilfører stien identitet og karakter. På stræk med trægrupper kan stien nemt ryddes for sne på den ene side, så den fortsat er let tilgængelig. Som perler på en snor ligger en række nedslag langs stien og giver en oplevelsesmæssig værdi. Det kan være et fælleshus, en lysning og en legeplads, som alle er små nedslag, der i materialitet, aktivitet og deres arkitektoniske formsprog, tilfører nye mødesteder og opholdsrum langs stien. Der sikres niveaufri adgang til busstop på Roholmvej ved etablering af ny sti fra stoppestedet til eksisterende offentlig sti, der gå fra Godthåbsparken til Røde Vejrmølle Park. Lysningen Mødet med de to boligområder og Roholmparkens sydlige del indrettes som en plads Lysningen der, ud over at fungere som et fælles trafikrum, også skal binde de to boligområder sammen med indretning af diverse faciliteter. Gennem pladsen forløber den nord/sydgående kommunale sti og den øst/vestgående vej samt den sydligt placeret øst/vestgående cykelsti som illustreret i figur 9. Denne pladsdannelse resulterer i to krydsningspunkter, henholdsvis et mellem to stier og et mellem sti og vej. Ved udformning af pladsen er det vigtigt klart at definere, hvor krydsende færdsel kan forekomme, og hvorledes trafikken er reguleret indbyrdes. 12

13 Figur 9 Lysningen - blanding af trafikale og ikke-trafikale aktiviteter Biler til og fra boligområdet i delområde 1 vil ved pladsdannelsen skulle krydse den nye offentlige gang- og cykelsti. Det samme gælder cyklister, der benytter den eksisterende cykelsti. For at opnå sikker færdsel for de bløde trafikanter skal området derfor indrettes på en måde, der sikrer prioritet for stitrafikanter gennem lav hastighed og gode oversigtsforhold. Dette kan eksempelvis ske ved forskellige skift i belægningen, ved at hæve kørefladen, ved terrænregulering samt ved skiltning med lav hastighedsgrænse eller lege-opholdsområde. Indrettes zonen med beplantning, bænke, borde eller andet, må disse ikke reducere oversigten, se nedenstående eksempel på udformning af Lysningen. De endelige principper for udformningen af Lysningen fastlægges i forbindelse med planlægning og udarbejdelse af det endelige projekt for renovering af Roholmparken herunder projektering af Oplevelsesstien samt projektering af den nye vej, der skal betjene delområde 1 og 2. I projektet skal der særligt være fokus på trafiksikkerheden for bløde trafikanter. Figur 10 Eksempel på indretning af Lysningen Støj Den vestlige og den nordlige del af lokalplanområdet er belastet med støj fra henholdsvis 13

14 Roholmsvej og Trippendalsvej. Figur 11 Støjkort for trafikstøj fra Roholmsvej og Trippendalsvej I den efterfølgende detaillokalplanlægning for boligområdet i delområde 2 skal det sikres, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier overholdes både for indendørs og udendørs opholdsarealer. I delområde 3 er en zone på ca meter langs Roholmsvej og Trippendalsvej belastet med støj over 58 db, der er den vejledende grænseværdi for parker i byzone. Indenfor denne zone kan den eksisterende beplantning med fordel bevares, for både at skærme mod Roholmsvej og for ikke at indbyde til ophold. På den måde overholdes grænseværdierne på opholdsarealerne. Belysning I delområde 1 og 2 benyttes generelt nedadrettet belysning på stier og adgangsveje til de enkelte boliger for ikke at blænde omgivelserne. De større kørearealer, som adgangsveje og p-areal, oplyses af parkarmatur med en lyspunktshøjde på maksimalt 5 meters højde, som giver en god lysfordeling og skaber tryghed. Der er mulighed for opsætning af armaturer med nedadrettet lyskilde på facader, hvor der er behov for at understøtte den generelle belysning af fællesområderne. Miljø- og energiforhold Varmeforsyning Vandforsyning Regn- og spildevand Ved ændring af Planloven og Varmeforsyningsloven den 1. januar 2019 blev muligheden for at pålægge eksisterende samt nybyggeri i varmeforsyningsområder nye tilslutningsog/eller forbliverpligt ophævet. For at fastholde tilslutningspligten til kollektiv varmeforsyning indenfor nærværende lokalplan, er denne lokalplan derfor et tillæg til lokalplan 18.1, der ophæver lokalplan 18.1, på nær 10 Forudsætning for ibrugtagen af ny bebyggelse. Lokalplanområdet er omfattet af Albertslund Kommunes Vandforsyningsplan, og forsynes med vand fra HOFOR. Lokalplanområdet er omfattet af Albertslund Kommunes Spildevandplan. Området ligger i et separatkloakeret opland. Spildevand fra området ledes i den offentlige spildevandskloak, mens overfladevand fra tage og befæstede arealer skal ledes til regnvandskloakken. Ved parkeringspladser med plads til mere end 20 biler skal der som minimum etableres et liters sandfang. Sandfanget skal inspiceres eller tømmes minimum 1 gang om året. 14

15 Lokalplanområdet er ikke kloakeret. For at reducere antal og omfang af oversvømmelser i Albertslund Kommune, må der ikke ledes mere regnvand til regnvandskloakken, end den er dimensioneret til. Der er fastsat en maksimal befæstelsesgrad for området, som er udtrykt ved afløbskoefficienten. Afløbskoefficienten fremgår af Albertslund Kommunes Spildevandsplan. Hvis afløbskoefficienten overskrides, kan det befæstede areal mindskes, eller overfladevand kan nedsives, eller der kan etableres forsinkelse på grunden i form af eksempelvis et bassin. Tilladelse til nedsivning af overfladevand skal søges hos kommunen, før anlægget etableres. Der gives kun tilladelse til nedsivning af overfladevand fra parkeringsareal og veje, hvis vandet renses, før det nedsives. Der skal søges tilladelse hos Albertslund Kommune ved etablering af regnvandsbassin. Grundvand Lokalplanområdet ligger inden for et område med drikkevandsinteresser samt et nitratfølsomt indvindingsområde. Lokalplanens realisering vil ikke medføre væsentlig forurening af grundvandet i forhold til den eksisterende planlægning for området. Da kommunen ønsker at beskytte grundvandet i hele kommunen, jf. kommunens indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, henstilles der til, at der ikke anvendes kemiske ukrudtsmidler eller lignende til vedligeholdelse af alle arealer samt, at anvendelse af tømidler og vejsalt til vintervedligeholdelse begrænses mest muligt. Affaldshåndtering Affald skal håndteres og sorteres efter det i Albertslund Kommune til enhver tid gældende Regulativ for Husholdningsaffald. Regulativet indeholder en række krav til bl.a. placering af affaldsbeholdere samt krav til adgangsveje og standpladser. Der skal altid reserveres de nødvendige arealer til sortering, opbevaring og transport af affald. Eksisterende rør- og ledninger Igennem delområde 1 og 3 løber en spildevandshovedledning, se kortbilag 2. Arealet i en afstand af 3 meter på hver side af ledningen, må ikke bebygges eller beplantes med træer eller buske, hvis rødder kan være til gene for ledningen. I delområde 3 ligger en fjernvarmeledning parallelt med spildevandshovedledningen, se korbilag 2. Tekniske lednings- og forsyningsanlæg skal udføres som jordledninger. Tilslutning til elnettet sker efter forsyningsselskabets regulativ. Ved omlægning af rør- og ledningsføringer i forbindelse med nybyggeri og anlægsarbejder skal der indhentes godkendelse hos den enkelte ledningsejer. Jordforurening Der er ikke i lokalplanområdet registreret forurenede grunde på Vidensniveau 1 eller 2 (V1 eller V2). Byzonejord i Albertslund Kommune er klassificeret som lettere forurenet, hvilket betyder, at jord fra bygge- og anlægsarbejder er omfattet af jordforureningslovens bestemmelser om bortskaffelse og anvendelse af jord. Flytning af jord skal godkendes af kommunen. Brand- og redningsforhold Der skal sikres en brand- og redningsvej til området. Der skal være fri fremkommelighed for brandkøretøjer til området. 15

16 Lokalplanens forhold til anden planlægning Landsplanlægning Fingerplan 2017 Albertslund Kommune er omfattet af Fingerplan 2017, som er et landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning. Lokalplanområdet ligger i det ydre storbyområde i byfingrene. Området ligger udenfor det stationsnære område. Ifølge fingerplanen skal kommuneplanlægningen sikre, at byudvikling, byomdannelse og lokalisering af nye funktioner placeres under hensyntagen til den eksisterende og besluttede infrastruktur for at styrke den kollektive trafik og begrænse udlægning af ny byzone. Lokalplanen er i overensstemmelse med bestemmelserne i Fingerplan Grundvand/drikkevandsinteresser Planområdet ligger inden for nitratfølsomt indvindingsopland og nitratfølsomt indsatsområde, hvor aktiviteter, der indebærer en risiko for grundvandsforurening, ikke må finde sted. Lokalplanen udlægger alene området til boligformål og rekreative formål i form af en park, og indeholder tiltag, der sikrer hensyntagen til drikkevandsinteresser i området, idet der ikke må nedsives overfladevand fra parkeringspladser og veje indenfor lokalplanområdet. På det grundlag vurderes det, at planerne er i overensstemmelse med landsplanlægningen, hvad angår grundvandsinteresser. Natura 2000-områder Nærmeste Natura 2000-område er Vasby Mose og Sengeløse Mose, der ligger i en afstand af godt 5,5 km vest-nordvest for lokalplanområdet. Det vurderes, at lokalplanens gennemførelse ikke vil påvirke Natura 2000-området. Bilag IV-arter Der er ikke registeret flagermus i området i Danmarks Naturdatabase. Men mange arter af flagermus er vidt udbredt overalt i Danmark, og derfor er der foretaget en feltgennemgang af Roholmparken for de områder lokalplanen giver mulighed for en anvendelse der nødvendiggør fældning af træer. Træbevoksningerne i Roholmparken er gennemgående af ung alder og de vurderes til at have en lav sandsynlighed for forekomst af potentielle yngle- og rasteområder for flagermus. Der er et generelt forbud mod fældning af hule træer og træer med spættehuller i perioden 1. november til 31. august. Det fremgår af 6, stk. 4 i artsfredningsbekendtgørelsen. Bekendtgørelse nr af 6. juni Der er i øvrigt forbud mod drab på og indfangning af flagermus, mod forsætlig forstyrrelse af arterne med skadelig virkning for deres bestande og mod ødelæggelse af deres rasteog ynglesteder f.eks. i hule træer. Det fremgår af 6a, stk. 1 og 7, stk. 1 i Jagt- og Vildtforvaltningsloven. Lovbekendtgørelse nr. 270 af 12. april Kommuneplan Lokalplanområdet ligger i kommuneplanens rammeområde B55 Roholmparken Nord og F08 Roholmparken. Rammeområde B55 er udlagt til boligområde med en blanding af boligtyper. Den maksimale bebyggelsesprocent er 40, maks. antal etager 2 og maks. bygningshøjde er 8,5 meter. 16

17 Rammeområde F08 er udlagt til rekreativt område, der skal friholdes for bebyggelse. Der kan dog tillades enkelte mindre tekniske anlæg samt enkelte faciliteter til støtte for friluftslivet. F08 indgår i Kommuneplan grøn struktur. Den nord-sydgående grønne struktur skal forstærke byens grønne og blå elementer, den skal understøtte kommunens eksisterende park- og stiforløb, og sikre sammenhæng til de rekreative arealer i Fingerplanens grønne kile og de eksisterende idrætsfaciliteter. Ned byfortætning og byomdannelse skal der indarbejdes arealer til den grønne struktur. Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med Kommuneplan Der er derfor udarbejdet et tillæg nr. 5 til Kommuneplan , der fortsat udlægger området til boligformål og rekreative formål og muliggør bebyggelse i op til 2 etager med en maksimal højde på 8,5 m og en maksimal bebyggelsesprocent på 40, men som ændrer på afgrænsningen og størrelsen af rammerne. Lokalplan Lokalplanområdet er omfattet af lokalplan nr Roholmparken. Ved endelig vedtagelse af denne lokalplan ophæves den del af lokalplan 18.1 Roholmparken, der er sammenfaldende med nærværende lokalplan, på nær 10 Forudsætning for ibrugtagen af ny bebyggelse. Museumsloven I udarbejdelsen af lokalplanen er der foretaget en forudgående høring hos Kroppedal Museum for at afklare om mulige arkæologiske fund i området. Kroppedal Museum oplyser, at det berørte areal er beliggende indenfor en radius af meter af flere tidligere registreringer af oldtidsmæssige bopladsspor, bl.a. ( ), ( ), ( ) og ( ), hvor der er dokumenteret bosættelser fra bondestenalder frem til romersk jernalder og er med til at understrege, at der er tale om et arkæologisk set interessant område. Der er særlig kulturhistoriske interesser i området omkring Herstedøster, som har rødder tilbage i middelalderen, og det omgivende landskab beretter desuden om mange fund af forhistoriske bopladser. På baggrund af ovenstående vurderer Kroppedal Museum, at der er sandsynlighed for at påtræffe væsentlige, jordfaste fortidsminder på det nævnte areal. Derfor anbefaler museet, at der foretages en arkæologisk forundersøgelse i henhold til Museumslovens 26, stk. 2 i god tid, inden eventuelle jordarbejder/anlægsarbejder påbegyndes. Forundersøgelsen har til formål at klarlægge, hvorvidt der er væsentlige fortidsminder på arealerne og kan blive efterfulgt af en egentlig arkæologisk udgravning med særskilt budget. Hvis der i forbindelse med jordarbejdet findes spor af fortidsminder, skal arbejdet standses i det omfang, der berører fortidsmindet, og Kroppedal Museum adviseres, jf. museumslovens 27 (Lovbekendtgørelse nr. 358 af 08/04/2014). Henvendelser angående fund skal rettes til: Museet på Kroppedal Kroppedals Allé Taastrup. 17

18 Miljøscreening Der er gennemført en screening af forslag til lokalplan 18.7 (18.1.1) og forslag til kommuneplantillæg nr. 5 for at afgøre, om der skal foretages miljøvurdering og udarbejdelse af miljørapport. På baggrund af screeningen er det vurderet, at planforslagene ikke vil kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet, og forslag til lokalplan 18.7 (18.1.1) og kommuneplantillæg nr. 5 er derfor ikke omfattet af krav om miljøvurdering. Vurderingen er baseret på, at planforslaget alene vil medføre mindre ændringer i forhold til den gældende situation, da: Ny bebyggelse indpasses i forhold til de tilgrænsende boligområder. Planen sikrer det rekreative område med offentlig adgang, og at den nye cykel/gangsti forbindes med det eksisterende stinet og derved sikrer et sammenhængende stisystem igennem området. De to nye boligområder ikke fører til væsentlige ændringer i trafikbelastningen på Roholmsvej. Lokalplanområdets vejadgang fra Roholmsvej er dimensioneret til at håndtere trafikmængden. Planen tager højde for, at der er placeret bebyggelse inden for nitratfølsomt indvindingsopland og nitratfølsomt indsatsområde, hvor aktiviteter, der indebærer en risiko for grundvandsforurening, ikke må finde sted. Lokalplanen indeholder tiltag, der sikrer hensyntagen til drikkevandsinteresser i området, idet der ikke må nedsives overfladevand fra parkeringspladser og veje i lokalplanområdet. Øvrige kommunale planer, strategier og politikker Arkitekturpolitik Albertslund Kommunens arkitekturpolitik tager udgangspunkt i sammenbinding af nøgleordene arkitektur, bæredygtighed og gode boligmiljøer som tre uløseligt forbundne elementer. Arkitekturpolitikken skal åbne mulighed for mangfoldighed og variation i en nutidig udformning. Ved renoveringer bør der fokuseres på materialer og byudstyr, som skal være genkendelige og være med til at skabe sammenhæng og identitet. Rummene mellem husene og de fælles arealer skal være oplevelsesrige, varierede og indbyde til sociale kontakter. Den sociale kontakt og trygheden ved at færdes i byens forskellige områder skal prioriteres højt, når der sker omdannelse af eksisterende bebyggede områder. Belysningsplan Albertslund Kommune ønsker at bidrage til energioptimering, øget trafiksikkerhed og tryghed samt at forbedre det visuelle miljø med belysningen i byområdet. Der bør derfor anvendes armaturer baseret på LED-teknologi eller mere energibesparende armaturer på områdets fælles arealer. Målsætningen er, at belysningen i bebyggelsen optimeres med nye lyskilder og supplerende standere for at højne tryghedsoplevelsen og muligheden for færden på alle tider af døgnet. Klimastrategi Albertslund Kommune ønsker at intensivere indsatsen for at reducere energiforbruget og CO 2 -udslippet i byen. Albertslund har en vision om et grønt liv med en bæredygtig udvikling af byen. Alle former for bæredygtige tiltag til bygningerne er mulige, når de indgår som indarbejdede 18

19 arkitektoniske løsninger. I forbindelse med nybyggeri og omdannelse kan der etableres grønne tage af hensyn til regnvandsopsamling, reduktion af varmetab og bedre køling uden brug af energi. Albertslund Kommune ønsker at området fremtidssikres med hensyn til klimatilpasning og ser gerne, at der etableres lokal afledning af regnvand (LAR-løsninger) med overfladisk tilbageholdelse af vand som et rekreativt element. Ved nyanlæg og større ombygninger skal det sikres, at området kan håndtere mere regn og på andre måder indrette sig på et andet klima. Handicappolitik Albertslund Kommunes handicappolitik tager udgangspunkt i at fremme fysisk tilgængelighed, mobilitet og bevægelsesfrihed i nærmiljøet og byen generelt for alle uanset førlighed. I forbindelse med lokalplanlægning arbejdes der med tilgængelighed og tryghed ved forbindelser til eksisterende vej- og stinet, samt interne forbindelser i området, herunder sikring af adgang til private, fælles og offentlige friarealer, og adgang til indkøb og offentlige institutioner. Kravene til bygningernes handicapegnethed sikres gennem gældende bygningsreglement. Servitutter Der er udarbejdet servitutredegørelse for lokalplanens område, se bilag 7. Lokalplanen omfatter hovedparten af matr. nr. 10a Herstedøster By, Herstedøster. Servitutredegørelsen fastlægger, hvilke servitutter der er forenelige med lokalplanen, og hvilke servitutter der er uforenelige med planen og derfor bør ophæves. 19

20 Bestemmelser I henhold til Bekendtgørelse om Lov om planlægning (LBK nr. 50 af 19. januar 2018 med senere lovændringer) fastlægges følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område. 1. Lokalplanens formål 1.1. At fastlægge områdets anvendelse til boligformål i form af seniorbofællesskaber og rekreative formål i form af en park At fastlægge rammerne for efterfølgende lokalplanlægning for delområde At sikre vejadgang til Roholmsvej At fastlægge den principielle placering af adgangsvejen til boligområderne At fastlægge den principielle placering af den offentlige sti mellem boligområderne. 2. Område og zonestatus 2.1. Lokalplanområdet afgrænses som vist på kortbilag 1 og omfatter del af matrikel 10a, Herstedøster By, Herstedøster samt alle parceller, der efterfølgende udstykkes fra de nævnte matrikler Hele lokalplanområdet er beliggende i byzone Området inddeles i delområde 1, 2 og 3 som vist på kortbilag Anvendelse 3.1. Delområde 1 og 2 må kun anvendes til boligformål i form af række-/klyngehuse og etagebebyggelse med tilhørende fællesfaciliteter, fælleshuse, parkering samt opholds- og friarealer og anlæg til håndtering af overfladevand Delområde 3 må kun anvendes til rekreative formål i form af parkområde samt anlæg til håndtering af overfladevand. 4. Udstykning Delområde Delområdet kan udstykkes i op til to selvstændige matrikler Bortset fra fælleshuset, kan der ikke foretages yderligere udstykning. Delområde Der kan ikke foretages udstykning indenfor delområdet. Delområde Indenfor delområdet kan der udstykkes til et regnvandsbassin. 5. Veje og stier Lokalplanområdet som helhed 5.1. Lokalplanens område skal vejbetjenes fra Roholmsvej, som vist på kortbilag Adgangsvejen udlægges som privat fællesvej efter principperne som vist på kortbilag Vejarealer skal have en befæstet vejbredde på minimum 7 meter Der udlægges et fælles trafikrum kaldet Lysningen som vist i princippet på kortbilag Vej- og manøvrearealer skal gives en fast og jævn asfaltbelægning, som er handicapvenlig og støjsvag Ved Lysningen kan vej- og stiarealer udføres i en kombination af flere overfladebelægninger Vejarealer skal være befæstet med en tæt belægning, der hindrer nedsivning og er indrettet med fald mod afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning Der skal sikres niveaufri adgang fra alle boliger til veje og parkeringsarealer i lokalplanområdet. Delområde Der skal anlægges interne stier til bebyggelsen som vist efter principperne på kortbilag 3. 20

21 5.10. Interne stier skal anlægges i minimum 1,5 meters bredde Der skal anlægges stiforbindelse til Oplevelsesstien og til Snebærstien som vist på kortbilag Stier må kun befæstes med fast belægning af slotsgrus eller asfalt med overfladebelægning. Stier må ikke befæstes med brosten, tegl, betonfliser eller lignede. Delområde Jf. 1.2 skal der udarbejdes ny lokalplan for delområdet, der fastsætter beliggenheden af interne stier og veje. Delområde Der skal anlægges en offentlig stiforbindelse Oplevelsesstien som vist efter principperne på kortbilag Parkering Delområde Der skal udlægges areal til svarende til min. 1 p-plads pr. bolig og 0,25 p-plads til gæsteparkering per bolig inklusiv handicap p- pladser. Areal til p-pladser placeres som vist i princippet på kortbilag 4 og indrettes som fælles parkeringsplads med parkeringsfelter på min. 2,5 x 5 m jf. kortbilag Der skal anlægges min. 2 handicapparkeringspladser på 3,5 x 5 m og min. 2 handicapparkeringspladser på 4,5 x 8 m Afstand fra boligens indgang til nærmeste parkeringsplads må maksimalt være 50 meter Parkeringsbåse skal være markeret Parkeringsarealer skal gives en fast og jævn asfaltbelægning, som er handicapvenlig Parkeringsarealer kan udføres i en anden overfladebelægning end vejarealet Parkeringsarealer skal være befæstet med en tæt belægning, der hindrer nedsivning, og er indrettet med fald mod afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning Der skal etableres overdækket areal til parkering af cykel, trehjulet cykel, ladcykel, elscooter og lignende svarende til min. 1,5 cykel pr. bolig Cykelparkering skal anlægges på de fælles friarealer, og kan anlægges under svalegange Cykelparkeringsarealer skal gives en fast belægning af slotsgrus eller asfalt med overfladebelægning. Delområde Jf. 1.2 skal der udarbejdes ny lokalplan for delområdet, der fastsætter bestemmelser om parkering. Delområde Der udlægges areal til parkering vest for indkørslen fra Trippendalsvej, som vist på kortbilag 3. Lokalplanområdet som helhed Der må inden for lokalplanområdet og på de enkelte ejendomme ikke henstilles busser, lastbiler, campingvogne med en egenvægt på over kg, påhængskøretøjer med en egenvægt på over kg, u-indregistrerede biler og lignende. 7. Ledningsanlæg 7.1. Tekniske lednings- og forsyningsanlæg skal udføres som jordkabler Regn- og spildevand skal tilføres det offentlige afløbssystem. 8. Belysning 8.1 Udendørs belysning af adgangsvejen og parkeringsarealer skal ske med ensartet armatur med nedadrettet lyskilde og lyspunkthøjden på maksimalt 5 meter over omgivende terræn. 8.4 Belysning må ikke virke blændende mod omgivelserne. 9. Bebyggelsens omfang og placering Delområde Boliger og øvrige bygninger til fællesdrift som fælleshus og værksted/depotrum samt 21

22 overdækket cykelparkering og affaldshåndtering placeres i princippet som vist på kortbilag Der må højest opføres 56 boliger Det samlede etageareal må ikke overstige m 2 for delområdet som helhed Boligerne skal minimum have en størrelse på 50 m Fælleshuset skal have en størrelse på minimum 150 m 2 og maksimum 250 m Boligerne kan opføres i op til 2 etager og må gives en maksimal bygningshøjde på 6,5 meter over omgivende terræn Fælleshus og værkstedsbygninger kan opføres i 1 etage og må gives en maksimal bygningshøjde på 7,5 meter over omgivende terræn Tage på boliger skal udføres som fladt tag Tage på fælleshus og værkstedsbygninger skal udføres som symmetrisk sadeltag med en hældning på mellem 35 og 45 grader målt fra vandret plan. Tagryggen skal være i husets længderetning og uden afvalmede gavlpartier Der må ikke etableres tagterrasser Alle boliger skal have adgang til privat uderum i form af enten have eller altan Alle boliger skal have adgang til skur eller depotrum. Depotrum kan indrettes i værkstedsbygningerne På 1. sal skal udvendige altaner, balkoner, svalegange eller lignende etableres direkte op ad facaden som vist på kortbilag Svalegange skal have en minimum bredde på 1,5 meter Boliger på 1. sal skal have adgang til elevator i en maksimal afstand på 50 meter fra boligens indgang Bortset fra sekundær bebyggelse må der ikke opføres bebyggelse på arealet ud mod Snebærstien, jf. kortbilag Sekundær bebyggelse som redskabsskure, overdækket cykelparkering, affaldsstationer og lignende mindre bygninger må gives en maksimal bygningshøjde på 2,5 meter over omgivende terræn Affaldshåndtering skal placeres i tilknytning til vej- og manøvreareal. Delområde Ny bebyggelse kan først opføres ved udarbejdelse af en ny lokalplan med bygningsregulerende bestemmelser Bebyggelsen kan planlægges i op til 2 etager med en maksimal højde på 8,5 meter og en maksimal bebyggelsesprocent på 40. Bebyggelsesprocenten beregnes af delområdet som helhed Bortset fra sekundær bebyggelse må der ikke opføres bebyggelse på arealet langs Roholmsvej og mod Skriverhusene, jf. kortbilag 2. Delområde Der må ikke opføres bebyggelse bortset fra enkelte mindre tekniske anlæg samt mindre bygninger til støtte for friluftslivet. Delområde 2 og Der kan etableres støjafskærmende foranstaltninger mod Roholmsvej. 10. Bebyggelsens ydre fremtræden Delområde Adgang til boligerne skal ske via de interne stier og svalegange efter principperne på kortbilag Tage på boliger skal udføres enten som tagpap eller sedumtag Tage på fælleshus og værkstedsbygninger skal udføres i enten tagpap, pandeplader eller sedum Boligbebyggelsens facade kan udføres i følgende kombinationer: 22

23 Blank mur og ubehandlet, olieret eller sortmalet træ, Hvid puds og ubehandlet, olieret træ eller sortmalet træ, Helt i sort- og gråmalet træ, Kombinationsmulighederne er vist på kortbilag 5A og 5B Jf. 1.2 skal der udarbejdes ny lokalplan for delområdet, der fastsætter bebyggelsens ydre fremtræden. 11. Ubebyggede arealer Lokalplanområdet som helhed Ubebyggede arealer, der ikke gives en fast belægning, skal tilplantes Svalegange og altaner skal udføres i let konstruktion i stål og afskærmes med sceptre (tremmer) efter principperne som vist på korbilag Fælleshus og værksteder skal udføres helt i ubehandlet, olieret eller sortmalet træ Facaderne på elevator skal være i ubehandlet, olieret eller sortmalet træ Sekundære bygninger som skure, overdækket cykelparkering, affaldsstationer og lignende mindre bygninger skal udføres i lette konstruktioner i træ eller stål. Facade skal fremstå med træbeklædning og tag skal udføres enten med tagpap eller sedumtag efter principperne som vist på kortbilag Der må ikke skiltes eller reklameres i lokalplanområdet med undtagelse af bomærke i forbindelse med boliger, hvor der er erhverv Bomærket må maksimalt være 45 x 45 cm og skal være placeret i umiddelbar nærhed af hoveddør eller postkasse Bomærket skal have ens baggrundsfarve, og må kun indeholde firmanavn, adresseoplysninger og eventuelt logo Tekniske installationer på tage såsom aftræksrør skal fremstå sorte eller tilpasset tagets farve. De tekniske installationer må maksimalt have en højde på 0,5 meter og skal placeres minimum 1 meter fra tagkant Der må ikke opsættes master, radioantenner, hustandsvindmøller og lignende inden for lokalplanområdet Der må ikke opsættes paraboler. Delområde Udendørs oplag må ikke finde sted. Delområde Der må ikke opsættes hegn ud for indgangspartierne som vist på kortbilag Der skal etableres levende hegn ved boligbebyggelserne med en maksimal højde på 1,2 meter som vist på kortbilag 4. Dog kan der under svalegange og altaner opsættes fast træhegn Hegn i skel mod Snebærstien og Beboerhuset Væremøllen, se kortbilag 4, skal etableres som levende hegn i en højde af maksimalt 5 meter og bestå af tre eller flere følgende arter: bærmispel, hvidtjørn, slåen, hyld, mirabel og buskrose Fast hegn omkring parkeringsplads mod Urban Farming, Snebærstien og Beboerhuset Væremøllen, se kortbilag 4, skal etableres som fast træhegn eller gabion i en højde på 1,2 meter Beplantning i private haver må have en maksimal højde på 3,5 meter Der må ikke terrænreguleres mere end +/- 0,5 meter. Delområde Beplantning indenfor delområdets arealer fastlægges ved udarbejdelse af detaillokalplan Der må ikke terrænreguleres mere end +/- 0,5 meter. Delområde trægrupper af hver 5-7 egetræer, som vist på kortbilag 3, udpeges som bevaringsværdige, og væsentlige indgreb må ikke ske uden Kommunalbestyrelsens tilladelse. 23

24 Arealet langs stien mellem boligområderne skal fremstå som græsareal med spredte beplantninger af træer til understøttelse af stiens forløb Der kan etableres regnvandsbassin i parkens nordlige del. 12. Støj Ved detaillokalplanlægning for boliger i delområde 2, skal Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj fra veje overholdes. 13. Forudsætninger for ibrugtagning af ny bebyggelse Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før bebyggelsen er tilsluttet regn- og spildevandsafledning efter kommunens anvisning Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før der er etableret anlæg til håndtering af affald Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før der er etableret de nødvendige markerede parkeringspladser jf. 6.1 og Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før der er etableret den nødvendige vejadgang til Roholmsvej jf. 5.1 og Ved udstykning af fælleshuset skal der for delområde 1 oprettes en grundejerforening, hvortil grundejerne i området har medlemspligt. Grundejerforeningen skal forestå drift, vedligeholdelse samt nyetablering og fornyelse af fællesarealer, fælleshuse, affaldsøer og fællesanlæg herunder ledningsanlæg inden for foreningens område Grundejerforeningens vedtægter samt ændringer heraf skal godkendes af Albertslund Kommune Grundejerforeningen skal oprettes, når Kommunalbestyrelsen kræver det. 15. Ophævelse af lokalplan og private byggeservitutter Ved endelig vedtagelse og offentliggørelse af lokalplan ophæves den del af lokalplan 18.1 Roholmparken, der er sammenfaldende med nærværende lokalplan, på nær 10 Forudsætning for ibrugtagen af ny bebyggelse Ved endelig vedtagelse og offentliggørelse af lokalplan nr bortfalder servitutter, der er uforenelige med lokalplanen, se servitutredegørelsen bilag Vedtagelsespåtegnelse I henhold til 27 i Lov om planlægning er lokalplan vedtaget af Albertslund Kommunalbestyrelse den 10. september Grundejerforening Borgmester / Kommunaldirektør Steen Christiansen Jette Runchel 24

25 Bilagsfortegnelse Kortbilag 1 Lokalplan- og delområdeafgrænsning Kortbilag 2 Anvendelse Kortbilag 3 Adgangsvej, stier, parkering, Lysningen og bevaringsværdig beplantning Kortbilag 4 Illustrationsplan Kortbilag 5A og 5B Materialevalg Kortbilag 6 Fælleshus, sekundære bygninger og svalegange Bilag 7 Servitutredegørelse 25

26 26

27 27

28 28

29 29

30 30

31 31

32 32