Innovationsdidaktik. KlimaZirkus - Building Workshop. København Søren Peter Dalby Andersen Peter Claudell
|
|
- Filippa Madsen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Innovationsdidaktik København 2018 Søren Peter Dalby Andersen Peter Claudell c
2 2 Innovationsdidaktik 2. Indhold 3. og Center for Curriculum Redesign på Harvards Universitet. 4. Idégrundlag 5. Hvordan designer en udfordring? 6. Læringsmål, kompetencer og taksonomi 7. Kreativ kompetence 8. Samarbejdskompetence 9. Navigationskompetence 10. Implementeringskompetence 11. Formidlingskompetence 12. Fire-dimensional uddannelse og til 3. klasse til 6. klasse til 9. klasse 16. Studie 17 - Innovationslaboratorium 17. Studie 17 - funktionsoversigt 18. Studie 17 - konstruktion og materialer 19. Kontakt
3 og Center for Curriculum Redesign på Harvards Universitet. What is learned in school ought to be useful to people well after they finish school. Approaching any new situation that requires using one s knowledge, whether it is a real-world application or learning a more advanced topic in a given discipline, involves leveraging what one has already learned. In either case, existing knowledge must be effectively used in a new context. The more robust a mastery one has developed of the fundamentals of a topic, the easier it is to leverage it to learn even more. KlimaZirkus-Building Workshop helps students to co-create with mentors from local businesses and use the concept from four-dimensional-education as a framework to internalizing the most important concepts of each discipline and across disciplines. They combine this with innovation processes which equips the students to deal with multifaceted problems and have a more diverse set of tools with which to interpret the world. KlimaZirkus-Building Workshop introduces students to real world challenges and the 17 SDG s trough a learning environment with: - Caring relationships. - Communication of high expectations. - Opportunities for meaningful involvement and participation. These are all factors that have been identified in schools, communities, and social support systems as positively influencing resilience and gritt in the students. Grit is the tendency to sustain interest in and effort toward very long-term goals (Duckworth et al., 2007). Charles Fadel march 2018 Charles Fadel Charles Fadel er grundlægger og formand for Center for Curriculum Redesign på Harvard University. Charles Fadel er internationalt anerkendt uddannelsestænker, forfatter og opfinder. Hans arbejde spænder fra grundskoler, videregående uddannelser, arbejdsstyrkeudvikling og livslang læring. 3
4 Idégrundlag Det globale og nationale samfund står over for en fremtid, hvor ny teknologi, klimaudfordringer og kompleksiteten i udfordringerne vil stige betydeligt. Danmark har potentialet til at blive et af verdens vækstcentre til at løse disse udfordringer, men det vil kun ske, hvis uddannelsessystemet, rammerne for teknologiudviklingen og dagsordenen for bæredygtig udvikling styrkes. En af de udfordringer vi står over for er, at for få studerende søger en karriere inden for STEM (Science, Technology, Engineering og Math). Derfor har Dansk Industri, Dansk Metal, ATV og IDA (STEM-organisationer) foreslået en dansk teknologipagt. Januar 2018 blev Teknologipagten officielt lanceret. Dermed begiver regeringen sig ud på en fælles mission sammen med virksomheder, uddannelses- og forskningsinstitutioner for at få flere studerende til at udvikle innovative, tekniske og digitale kompetencer, så vores ungdom bliver bedre rustet til en kompleks, digital og teknologisk fremtid. deler denne vision og arbejder målrettet for at uddanne en generation, der har de kompetencer, personlige karakter og den viden, som er nødvendige for at løse komplekse problemer - f.eks. de globale klimaforandringer. Vi fokuserer dog ikke på, om eleverne skal være kunstnere, opfindere eller entreprenører, men vi vil støtte dem i deres innovative og kreative processer. Processer, der giver eleverne redskaberne til senere at blive innovative kunstnere, opfindere, ingeniører, undervisere, håndværkere eller entreprenører. I faciliterer vi mødet mellem unge, virkelighedsnære udfordringer, bæredygtighed, innovation og nysgerrighed. Via denne snitflade opfordrer vi børn og unge til at engagere sig i klimaudfordringer og andre spørgsmål, der kræver innovative og bæredygtige løsninger. ønsker at forstå, hvordan iterative processer påvirker forskellige aspekter af den danske grundskole. Derfor forsøger vi, i samarbejde med lærere og elever, at besvare spørgsmål som: På hvilken måde øger innovations projekter elevernes innovations kompetencer? Hvilken type læring genereres gennem co-creation mellem skoler, lokale virksomheder og studerende? Hvordan påvirker iterative processer elevernes læringsmiljø? Hvilke kompetencer er involveret i innovationskompetencer? Hvordan kan KlimaZirkus - Building Workshops undervisningsmetoder påvirke elevernes interesse og motivation? Hvordan kan KlimaZirkus - Building Workshop og innovationsprocesser påvirke elevernes læringsmiljø? Hvad er forbindelsen mellem innovatons-processer og læring? Vores vision er derfor at kvalificere unges arbejde med de 17 verdensmål, bæredygtighed og innovation. Dette gøres via co-creation mellem børn, unge, lærere, pædagoger, og lokale virksomheder. 4
5 5 Hvordan designer en udfordring? Da vi for fem år siden påbegyndte arbejdet med co-creation mellem elever og lokale virksomheder, stod vi overfor følgende spørgsmål: 1. Hvilke udfordringer kan eleverne arbejde med? 2. Hvilke læringsmål er meningsgivende for en læringssituation, hvor elever og lokale virksomheder co-creater? I fællesskab med lærere, er KlimaZirkus - Building Workshop kommet frem til en taksonomi, som hjælper lærerne med at skabe klarhed over meningsfyldte læringsmål. Yderligere har vi skabt et fælles sprog, som går på tværs af skolens fag, for læringsudbyttet af elevernes og den lokale virksomheds co-creation. Hvis din plan er for et år - plant ris. Hvis din plan er for ti år - plant træer. Hvis din plan er for hundrede år - uddan børn. Confucius Vi bruger altid følgende skabelon til at beskrive projektets mål: Udfordring: - Udfordringen skal introducere en lokal udfordring, der kan løses ved hjælp af en ingeniør-, design- eller innovationsproces (domænet Meta-læring). KlimaZirkus knytter altid udfordringen til en eller flere af FN s 17 verdensmål (domænet Meta-læring). KlimaZirkus faciliterer lærerteamet, således at: - Lærerteamet identificerer læringsmål, der repræsenterer de traditionelle fag, der er involveret (domænet Viden). - Lærerteamet identificerer akademiske mål for, hvilke grundbegreber fra innovationsmetoden eleverne skal forstå og anvende. Et eksempel kan være begreber som persona, divergerende eller konvergerende proces (domænet ). - Lærerteamet identificerer, hvordan eleverne inkluderer visuel kommunikation (domænet ). - Lærerteamet identificerer læringsmål for, hvilke karakteregenskaber de ønsker at udfordre eleverne på. Et eksempel kan være at løse, hvordan en elev håndterer modgang (domænet Karakteregenskaber).
6 Læringsmål, kompetencer og taksonomi I forbindelse med innovations kompetencer beskriver Jan Alexis Nielsen, i projektet Gymnasiet tænkt forfra, at en gymnasieelevs innovationskompetencer bygger på følgende fem underkompetencer (Nielsen, 2015): Kreativitet evnen til at fortolke en opgave selvstændigt, udvikle på ideer og vælge de bedste ud. Samarbejdskompetence evnen til at arbejde sammen med mennesker, være rummelig og bevidst påtage sig forskellige roller i samarbejdet. Navigationskompetence evnen til at se, hvilken viden der skal indsamles for at løse en opgave. Implementeringskompetence evnen til at få ting til at ske og modet til at løbe en risiko. Formidlingskompetence evnen til at formidle det færdige projekt på en overbevisende måde. KlimaZirkus tager udgangspunkt i Jan Alexis Nielsens beskrivelse af en gymnasieelevs innovationskompetencer. På baggrund af denne forskning har vi, i et nært praksissamarbejde med lærere, udviklet en taksonomi, der henvender sig til grundskolen (Andersen, 2016). Den bygger på en forståelse af, at kompetencer dannes gennem erfaringer fra en faglig kontekst, som har fokus på kreative- og iterative processer. Dermed finder progression sted via mødet mellem tre nedenstående parametre: Grund- og kernefaglighed i skolens fag. Ekspansion og udvikling af kompetencer indenfor mødet med praktiske problemstillinger og faglige mentorer. Udviklingen af kontinuerlige erfaringer med iterative processer. Taksonomien kan anvendes som grundlag for læringsmål eller ses som en række tegn på læring. Yderligere kan den bruges af lærerne til at evaluere elevernes udvikling og læringsproces (Andersen, 2016). 6
7 Kreativ kompetence Kompetence klasse klasse Kreativ kompetence Eleven skal besidde en grundlæggende nysgerrighed. Eleven lægger sig ikke for tidligt fast på én ide eller ét løsningsforslag foretage en sortering blandt forskellige ideer og løsningsforslag. generere nye/selvstændige ideer og løsningsforslag. Eleven skal individuelt eller i fællesskab kunne generere ideer klasse identificere problemstillinger i den lokale og globale dagligdag. nå til selvstændige fortolkninger af problemstillinger. finde flere ideer og løsningsforslag til en given problemstilling. bearbejde og kritisk vurdere ideer. foretage en bevidst udvælgelse blandt en række ideer på baggrund af udvælgelseskriterier. fortolke givne problemstillinger ved fx at forstå en problemstilling på en ny/selvstændig måde. udvikle og forbedre egne og andres ideer og løsningsforslag Eleven skal besidde en grundlæggende åbenhed overfor egne og andres ideer og løsningsforslag. Eleven skal være åben og anerkendende overfor alternative måder at løse en given opgave på. Figur 1 - (Andersen, 2016) 7
8 Samarbejdskompetence Kompetence klasse klasse klasse Samarbejds kompetence Eleven skal være inkluderende overfor andre. Eleven skal individuelt eller i fællesskab kunne generere ideer. tage ansvar. anerkende andres ideer/ løsningsforslag. bidrage til et konstruktivt arbejdsmiljø. arbejde sammen med forskellige personer. give konstruktiv feedback til samarbejdspartnere. påtage sig forskellige roller i et samarbejde. være inkluderende og fleksibel i samarbejdssituationer bidrage til at planlægge og koordinere en arbejdsproces. tage ansvar for og biddrage til, at et samarbejde opfylder de satte mål og opgaver identificere, hvordan samarbejdspartnere komplementerer elevens egne kompetencer. bidrage til en funktionel rollefordeling i et samarbejde. Eleven skal være bevidst om gruppedynamikken i en gruppe. Figur 2 - (Andersen, 2016) 8
9 Navigationskompetence Kompetence klasse klasse klasse Navigationskompetence identificere, hvilket fagligt indhold er relevant for løsningen af en given opgave. sortere, strukturere og prioritere viden og informationer. håndtere viden og informationer på en funktionel måde. identificere, hvilken viden eleven mangler for at løse et givet problem. fordybe sig, og er bevidst om hvornår, og indenfor hvad, en opgave kalder på fordybelse. bruge forskellige metoder til at skabe overblik over og strukturere en arbejdsproces. Eleven skal besidde en forståelse af arbejdsprocesser. være med til at træffe beslutninger om en arbejdsproces. bruge sit fagsprog til at forstå og afkode opgaver og problemstillinger. arbejde i sammenhænge med informationstæthed. mestre komplekse arbejdsprocesser. Eleven kan kritisk vurdere information/viden fra forskellige kilder. vurdere, hvordan givne ressourcer bruges bedst. (fagligt) afkode en (eventuelt implicit) problemstilling i en given opgave. Eleven skal have en konstruktiv tilgang til komplekse arbejdsprocesser. Figur 3 - (Andersen, 2016) 9
10 Implementeringskompetence Kompetence klasse klasse klasse Implementerings kompetence agere i sammenhænge, der er præget af usikkerhed, og hvor der er risiko for at lave fejl. vurdere konsekvensen af en given handling. foretage informerede handlinger. træffe informerede beslutninger, om hvad der skal gøres i arbejdet på at løse en opgave. Eleven skal være risikovillig og sætte sig selv og andre i spil. bruge erfaringer/informationer til at vurdere, hvornår og hvordan der skal handles/tages en beslutning. selvstændigt tage initiativ til handling. Eleven kan danne og trække på sit netværk. identificere det væsentligste i en given problemstilling. Eleven kan opsøge information de steder, hvor den er bedst tilgængelig. bidrage til at koordinere og uddelegere opgaver i en arbejdsproces. Eleven lader sig ikke hæmme af, at informationen skal søges udenfor klasserummet. vurdere om en idé/løsningsforslag er realiserbart og/eller nyttigt. vurdere, hvornår i en arbejdsproces der skal træffes en beslutning. motivere andre til at handle. føre sine ideer/løsningsforslag ud i livet eventuelt uden for klasserummet. Eleven skal aktivt kunne søge information og viden, også udenfor klasserummet. Figur 4 - (Andersen, 2016) 10
11 Formidlingskompetence Kompetence klasse klasse klasse Formidlingskompetence formidle sine ideer/ løsningsforslag på en forståelig måde. træffe informerede valg omkring, hvordan et givet budskab bedst kommunikeres. motivere og engagere andre. overbevise andre igennem sin formidling. bruge en række forskellige medier til formidling. Eleven skal være bevidst om forskellige metoder og redskaber til formidling. mestre alsidige kommunikationsteknikker. analysere en given kommunikationssituation. kommunikere engagerende og overbevisende. planlægge en kommunikationsstrategi. foretage en kommunikationsanalyse og træffe informerede kommunikationsmæssige valg. formidle til forskellige modtagergrupper. Eleven skal bevidst kunne bruge retoriske greb i sin formidling. bruge utraditionelle formidlingsformer. Figur 5 - (Andersen, 2016) 11
12 Fire-dimensional uddannelse og Erfaringerne fra min tid som lærer, den forskning, der er knyttet til mit masterspeciale (Andersen, 2016) og de hands-on indsigter vi har fået via fem års projekter i fortæller mig, at lærere, der repræsenterer forskellige faggrupper, ofte har svært ved at finde et fælles grundlag i deres samarbejde omkring iterative processer. Vi har især bemærket et skel mellem STEM-fagene og de sproglige/humanistiske fag. I adresseres dette skel ved at kombinere vores taksonomi for iterative processer med Center for Curriculum Redesign s CCR framework for 21 st century skills.. Hensigten med dette er at skabe en ramme som, i forbindelse med iterative processer, muliggør et fælles grundlag og sprog for grundskolens mange faggrupper. Med andre ord er det et værktøj, der hjælper lærerne til at frigøre lærerteamets viden og diversitet på trods af teamets indbyrdes forskelle i faglig baggrund. Følgende beskriver hvordan s taksonomi og Harvards CCR framework supplerer hinanden. KlimaZirkus er et eksempel på den firedimensionale undervisningsteori implementeret i den danske grundskole. Eleverne oplever sammenhæng mellem den virkelige verden og skolen. Elevernes samarbejde med en lokal virksomhed, kombineret med de innovative processer, har en positiv effekt på størstedelen af elevernes interesse og motivation. Vores undersøgelsesresultater antyder, at klasseværelset ikke kan erstatte det læringsudbytte, som eleverne får via mødet med en faglig rollemodel fra den virkelige verden. Derfor forener vi skolen og den virkelige verden i en meningsfuld kontekst. Mødet med kompleksiteten fra den virkelige verden, tvinger eleverne til at samarbejde, acceptere fejl og løbende finde løsninger. Denne kontekst sætter videns-, færdigheds-, karakteregenskabog meta-læringsdomænerne i spil i en aktuel og virkelighedsnær undervisning. Fire-dimensional uddannelse argumenterer for, at undervisning skal ses som større end kun fokus på vidensmål. s evalueringer af de sidste fem års projekter viser, at anse uddannelse gennem innovation er et gavnligt fokus - frem for uddannelse for innovation. Ved at have fokus på processen frem for et perfekt produkt, gives der plads til fejl samt mulighed for at lære af disse fejl. Vores undersøgelser viser dog, at den første gang eleverne møder en innovationsproces, er eleverne meget usikre over for undervisningsmetoden. Det hænger sammen med, at de ikke har den nødvendige forståelse for undervisningsmetoderne, opgaverne og sprogbrugen, der indgår i en innovationsproces. Derfor arbejder for at innovationsprocessens taksonomi, tankegange og opgaver bliver en del af de daglige lektioner. Derved bliver arbejdet med at udvikle elevernes innovative kompetencer ikke isoleret til enkeltstående fag, en innovationsuge eller isolerede projekter. Visuel kommunikation hjælper eleverne til at navigere i en iterativ proces og fremmer alle fire dimensioner af CCR-rammen. Visuel kommunikation hjælper eleverne til at gøre de komplekse problemstillinger håndgribelige og støtter eleverne i deres gruppearbejde. Denne tese understøttes af erfaringer fra vores projekter, som alle viser, at eleverne oplever gruppearbejdet som udfordrende, men den visuelle facilitering støtter eleverne i netop gruppearbejdet. Dette hænger sammen med, at det visuelle arbejde skaber et fælles sprog og referencer, der styrker kommunikationen i gruppearbejdet. Dermed fokuseres gruppens opmærksomhed og medvirker til, at de taler ud fra en fælles forståelse af arbejdsopgaven og processen. Denne indsigt bliver understøttet af Ole Qvist Sørensen, der argumenterer for at visualisering hjælper hjernen med at gøre komplekse genstande/sager håndgribelige og muliggør en forståelse af det komplekse. (Qvist Sørensen, 2016). Dermed kan anvendelse af visuel kommunikation i en innovationsproces fremme, at en elev udvikler følgende færdigheder: Eleven kan identificere, hvilket fagligt indhold der er relevant for løsningen af en given opgave. Eleven kan identificere det væsentligste i en given problemstilling. Eleven kan arbejde i sammenhæng med informationstæthed. Eleven kan mestre komplekse arbejdsprocesser og har en konstruktiv tilgang til komplekse arbejdsprocesser. Eleven kan bruge forskellige metoder til at skabe overblik over og strukturere en arbejdsproces. Eleven kan afkode en implicit problemstilling i en given opgave. Ovenstående færdigheder er, i mine øjne, relevante for en bred vifte af skolens fag, opgaver og projekter, som eleven deltager i. KlimaZirkus vurderer, at den visuelle facilitering kan ses som en rolig oase i en ellers usikker og kompleks proces. Det er derfor, i vores øjne, vigtigt at udvikle elevernes kreative færdigheder, når vi i en skolerelateret kontekst udvikler elevers innovationskompetencer. 12
13 1. til 3. klasse Viden Karakteregenskaber Lærerne der er involveret i det iterative projekt bør tilføje læringsmål fra skolens traditionelle fag dansk, tysk, engelsk, matematik, naturfag osv foretage en sortering blandt forskellige ideer og løsningsforslag. generere nye/selvstændige ideer og løsningsforslag. Eleven lægger sig ikke for tidligt fast på én ide eller ét løsningsforslag. Hvad ved og forstår vi? Hvordan anvender vi det, vi ved? identificere, hvilket fagligt indhold der er relevant for løsningen af en given opgave. Eleven skal individuelt eller i fællesskab kunne generere ideer. sortere, strukturere og prioritere viden og informationer. arbejde sammen med forskellige personer. håndtere viden og informationer på en funktionel måde. formidle sine ideer/ løsningsforslag på en forståelig måde. Hvordan reagerer og opfører vi os, når vi interagerer med omverdenen? Meta-læring Hvordan reflekterer og tilpasser vi os? Eleven skal besidde en grundlæggende åbenhed overfor egne og andres ideer og løsningsforslag. Eleven skal være åben og anerkendende overfor alternative måder at løse en given opgave på. agere i sammenhænge, der er præget af usikkerhed, og hvor der er risiko for at lave fejl. Eleven skal besidde en grundlæggende nysgerrighed. Viden Hvad ved og forstår vi? Hvordan anvender vi det, vi ved? KlimaZirkus didaktik kombineret med Firedimensional uddannelse Karakteregenskaber Hvordan reagerer og opfører vi os, når vi interagerer med omverdenen? Meta-læring Hvordan reflekterer og tilpasser vi os? The CCR Framework Kilde: CCR Kombineret med: Den iterative taksonomi Kilde: Andersen,
14 4. til 6. klasse Viden Karakteregenskaber Meta-læring Lærerne der er involveret i det iterative projekt bør tilføje læringsmål fra skolens traditionelle fag dansk, tysk, engelsk, matematik, naturfag osv. bruge sit fagsprog til at forstå og afkode opgaver og problemstillinger. træffe informerede beslutninger, om hvad der skal gøres i arbejdet på at løse en opgave. vurdere hvornår i en arbejdsproces der skal træffes en beslutning. Hvad ved og forstår vi? identificere problemstillinger i den lokale og globale dagligdag. identificere det væsentligste i en given problemstilling. Hvordan anvender vi det, vi ved? Hvordan reagerer og opfører vi os, når vi interagerer med omverdenen? foretage en bevidst udvælgelse blandt en række ideer på baggrund af udvælgelseskriterier. bidrage til en funktionel rollefordeling i et samarbejde. finde flere ideer og løsningsforslag til en given problemstilling. påtage sig forskellige roller i et samarbejde. motivere og engagere andre. Eleven skal være risikovillig og sætte sig selv og andre i spil. overbevise andre igennem sin formidling. selvstændigt tage initiativ til handlen. Eleven skal være bevidst om forskellige metoder og redskaber til formidling. tage ansvar. bruge forskellige metoder til at skabe overblik over og strukturere en arbejdsproces. bidrage til et konstruktivt arbejdsmiljø. være med til at træffe beslutninger om en arbejdsproces. bidrage til at planlægge og koordinere en arbejdsproces. give konstruktiv feedback til samarbejdspartnere. motivere og engagere andre. bruge en række forskellige medier til formidling. mestre alsidige kommunikationsteknikker. Hvordan reflekterer og tilpasser vi os? Viden Hvad ved og forstår vi? fordybe sig, og er bevidst om hvornår, og indenfor hvad, en opgave kalder på fordybelse. Hvordan anvender vi det, vi ved? KlimaZirkus didaktik kombineret med Firedimensional uddannelse Karakteregenskaber Hvordan reagerer og opfører vi os, når vi interagerer med omverdenen? træffe informerede valg omkring hvordan et givet budskab bedst kommunikeres. overbevise andre igennem sin formidling. bearbejde og kritisk vurdere ideer. Meta-læring Hvordan reflekterer og tilpasser vi os? vurdere om en idé/løsningsforslag er realiserbart og/eller nyttigt. anvende visuel kommunikation. The CCR Framework Kilde: CCR Kombineret med: Den iterative taksonomi Kilde: Andersen,
15 7. til 9. klasse Viden Hvad ved og forstår vi? Hvordan anvender vi det, vi ved? Karakteregenskaber Meta-læring Lærerne der er involveret i det iterative projekt bør tilføje læringsmål fra skolens traditionelle fag dansk, tysk, engelsk, matematik, naturfag osv udvikle og forbedre egne og andres ideer og løsningsforslag. Eleven lader sig ikke hæmme af, at informationen skal søges udenfor klasserummet. Eleven skal have en konstruktiv tilgang til komplekse arbejdsprocesser. Eleven kan opsøge information de steder, hvor den er bedst tilgængelig. Eleven skal aktivt kunne søge information og viden, også udenfor klasserummet. mestre komplekse arbejdsprocesser. (fagligt) afkode en (eventuelt implicit) problemstilling i en given opgave. tage ansvar for og biddrage til, at et samarbejde opfylder de satte mål og opgaver. vurdere, hvornår i en arbejdsproces der skal træffes en beslutning. identificere, hvilket fagligt indhold er relevant for løsningen af en given opgave. bruge sit fagsprog til at forstå og afkode opgaver og problemstillinger. bidrage til at planlægge og koordinere en arbejdsproces. planlægge en kommunikationsstrategi. formidle til forskellige modtagergrupper. Hvordan reagerer og opfører vi os, når vi interagerer med omverdenen? vurdere, hvordan givne ressourcer bruges bedst. Hvordan reflekterer og tilpasser vi os? udvikle og forbedre egne og andres ideer og løsningsforslag. Eleven kan danne og trække på sit netværk. Viden Hvad ved og forstår vi? påtage sig forskellige roller i et samarbejde. Eleven skal bevidst kunne bruge retoriske greb i sin formidling. bruge utraditionelle formidlingsformer. foretage en kommunikationsanalyse og træffe informerede kommunikationsmæssige valg. fortolke givne problemstillinger ved fx at forstå en problemstilling på en ny/selvstændig måde. Hvordan anvender vi det, vi ved? KlimaZirkus didaktik kombineret med Firedimensional uddannelse Karakteregenskaber Hvordan reagerer og opfører vi os, når vi interagerer med omverdenen? Meta-læring Hvordan reflekterer og tilpasser vi os? The CCR Framework Kilde: CCR Kombineret med: Den iterative taksonomi Kilde: Andersen,
16 Studie 17 - innovationslaboratorium Studie 17 på Dansborgskolen På Dansborgskolen i Hvidovre etableres en mindre testversion af innovationslaboratoriet. 2 stk High Cube GreenBox-enheder med fuld sideåbning placeres omkring en central agora. Studie 17 udstyres med et centralt bæredygtigt energilager i form af et nedsænket FlyWheel, samt opsamling af sol- og vindenergi på tagfladen og produktion af rugbrødsenergi, som spidsbelastningsanlæg. 16
17 Studie 17 - funktionsoversigt X GreenBox med fuld sideåbning De to enheder indeholder: Genbrugsstation som materialebar Værktøjsvæg til modelfremstilling 3D printer Lasercutter Folieskærer 2. Proceshjulet med Plan, Do, Check, Act og de 17 FN-verdensmål, som elevernes udfordringer 3. Modulopbygget digital LED-væg, som digitale sætstykker til visuel kommunikation 4. FlyWheel energilagring, til opsamling af energi fra sol, vind og rugbrødsmotor. 5. Publikum og energilegeplads Building Workshop På Dansborgskolen udvikles og bygges der funktionsmodeller til pavillonens forskellige aktiviteter. Her er det en vindrose med 17 langsomt roterende blade, som vartegn for innovationspavillonen med FNs 17 verdensmål. 6. Justerbar solcelle med gradskala. Udvikles i en Building Workshop på skolen. 7. Rugbrødsmotor, som spidsbelastnings anlæg med 4 stk. elcykler Udvikles i en Building Workshop på skolen stk lette demonterbare alustige med krog, til energiaktiviteter på taget. 9. Let gitterkonstruktion i lægtetræ og overdækning med halvtransperant Riaterm plasttag. (carport) Vindrose med 17 blade Udvikles i en Building Workshop på skolen Fjerstyret luftskib med justerbart, trådløst vebcam. Billede på LED-væg i pavillonen. Udvikles i en Building Workshop på skolen
18 Studie 17 - konstruktion og materialer Gitterspær i lægtetræ LED moduler på EURO-paller. Skærmareal HxB: 193 x 778 cm 3. Gulv opklodset til niveau med containergulv med central brønd til Flywheel ,8 cm ,5 cm 192,8 cm 298,5 cm Rækværk i galvaniseret KeeKlamp 5. Alle aktiviteter i Studie 17 udvikles og bygges i en Building Workshop, med skolens elever, sammen med relevante fagmentorer ,6 cm ,3 cm ,5 cm 242,2 cm 577,0 cm 1062,1 cm 1354,2 cm Skala 1:40 Bemærk: Alle mål på tegningen er vejledende endelige mål tages på byggepladsen
19 Jeg hører og jeg glemmer Jeg ser og jeg husker Jeg gør og jeg forstår Confucius Peter Claudell Søren Peter Dalby Andersen Direktør/CEO KlimaZirkus -Building Workshop Adm. Direktør. Peter er uddannet designer fra DGH/Mediehøjskolen og Kunstakademiet. Søren Peter er en innovativ ildsjæl, der har en vision om at implementere innovation i det danske skolesystem. Peter driver i dag tegnestuen LabCopenhagen med idéværksted og med udgangspunkt i brugerdreven innovation. Peter har udviklet og designet interaktive udstillinger for Experimentarium, Science Park Universe, Statens Naturhistorisk museum, Danmarks Krigsmuseum, Biofos, Ørsted, Dansk Standard, mf. peter@klimazirkus.eu Mobil: Han er uddannet skolelærer og har en Master i innovation og ledelse fra Copenhagen Business School og Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse. snitfladen@gmail.com Mobil:
Innovationsdidaktik. KlimaZirkus - Building Workshop. København Søren Peter Dalby Andersen Peter Claudell
Innovationsdidaktik København 2018 Søren Peter Dalby Andersen Peter Claudell c 2 Innovationsdidaktik 2. Indhold 3. og Center for Curriculum Redesign på Harvards Universitet. 4. Idégrundlag 5. Hvordan designer
Læs mereInnovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra
Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Vurderingskriterier til brug i udvikling af undervisning og formativ og summativ evaluering af elevpræstationer [Version 1.0] Jan Alexis Nielsen August 2013
Læs mereVÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN
VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN LÆRINGSMÅL FOR INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB Tabellen på side 2 viser en række læringsmål for innovation og ud fra områderne: - Kreativitet
Læs mereIntro til Design to Improve Life
Intro til Design to Improve Life Søren Peter Dalby Andersen Erfaring Folkeskolelærer i 10 år Naturfagligkonsulent i Hvidovre Kommune Projektleder på ScienceTalenter i Sorø Projektleder i Jet-Net Medstifter
Læs mereDe fem understøttende Innovationskompetencer
Erhvervsrettet innovation Version 1.1 2015 De fem understøttende Innovationskompetencer Elektrikeruddannelsen 2015 Hvad er en understøttende innovationskompetence? Alle kan i en vis udstrækning finde på
Læs mereEleven har viden om naturvidenskabelige arbejdsformer. Eleven har viden om databearbejdning. Eleven har viden om præsentation af bearbejdede data
Læseplan science 2018/2019 Stenløse privatskole Formål og overordnede kompetencemål Science-linjen på Stenløse Privatskole skal henvende sig til elever med særlig interesse for naturvidenskab. Eleverne
Læs mereMålrettet talentforløb på de videregående uddannelser
Målrettet talentforløb på de videregående uddannelser Støtte og stimuering af talenter med henblik på at skabe en ny generation af vækstorienterede entreprenører og intraprenører Pål Fernvall, Projektleder,
Læs mere117 idéer til skriftligt arbejde i naturfagene
117 idéer til skriftligt arbejde i naturfagene Program Hvem er vi? Hvem er I? Sprog og naturvidenskab Lærerens redskabskasse Elevens redskabskasse 3 workshops (1 time, prøv det hele eller nørd) Feedback
Læs mereINNOVATION I PSYKOLOGIUNDERVISNINGEN - HVORFOR OG HVORDAN FAGLIG UDVIKLING I PRAKSIS PSYKOLOGI - SEPTEMBER 2017
INNOVATION I PSYKOLOGIUNDERVISNINGEN - HVORFOR OG HVORDAN FAGLIG UDVIKLING I PRAKSIS PSYKOLOGI - SEPTEMBER 2017 MAGNUS RIISAGER HANSEN NYBORG GYMNASIUM HVORFOR ARBEJDE MED INNOVATION I PSYKOLOGI? UDOVER
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereInnovativ Skole. i Helsingør. Fra Byråd til elever til Byråd. V/Skoleleder Tanja Steffe Nøhr og Skoleleder Kari Jørgensen
Innovativ Skole i Helsingør Fra Byråd til elever til Byråd V/Skoleleder Tanja Steffe Nøhr og Skoleleder Kari Jørgensen BOOST Innovativ skole i Helsingør Mål: at styrke elevernes innovative kompetencer,
Læs mereScience. strategi. for Esbjerg Kommune
Science strategi for Esbjerg Kommune ENERGI MILJØ INNOVATION NATURVIDENSKAB Forord Med sciencestrategien vil Esbjerg Kommune skabe de bedste rammer for læring gennem hele livet. Vi ønsker især at have
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København
Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur, formål og mål for
Læs mereDET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER
DET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER Kompetence KARAKTERSTYRKE Personlige kvaliteter, som er centrale for at individet kan være personligt effektiv i en kompleks verden, herunder: Mod, vedholdenhed, udholdenhed,
Læs mereOm erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov
DANSKE ERHVERVSSKOLER KORT OG GODTOG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER KORT OG GODT Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov 1 Indholdsfortegnelse
Læs merePædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for
Læs mereErhvervsrettet innovation
Erhvervsrettet innovation PROGRAM 1: KOMPETENCER I VERDENSKLASSE UDVIKLINGSLABORATORIET FOR PÆDAGOGISK OG DIDAKTISK PRAKSIS Hvad er på spil? Undervisning i innovation er ofte placeret i særskilte fag frem
Læs mereVi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser
Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har
Læs mereHvordan motiveres piger i den digitale fabrikationsproces?
Hvordan motiveres piger i den digitale fabrikationsproces? We call this toilet valley http://www.bbc.com/news/world-africa-38905195 When we design, we bake into the product our own frames, be it through
Læs mereDigitaliseringsstrategi
Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategien skal understøtte praktisering af digital læring på Mercantec og betragtes som en konkretisering af Mercantecs pædagogiske strategi med særligt blik på
Læs mereKODEKS FOR GOD UNDERVISNING
KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler
Læs mereFÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR
FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR Furesø Kommunes fælles læringssyn 0 18 år I Furesø Kommune ønsker vi en fælles og kvalificeret indsats for børns og unges læring i dagtilbud og skoler. Alle børn og unge skal
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs merePædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Introduktion Social- og Sundhedsskolen Esbjergs Pædagogiske IT-strategi er gældende for perioden 2014 til 2018. Strategien indeholder: Introduktion
Læs mereLearning Pipeline sammen om læring og ledelse
MEDARBEJDER Skaber et ambitiøst læringsmiljø, hvor alle elever trives og ser, at de bliver bedre fagligt og socialt Learning Pipeline sammen om læring og ledelse + Fremmer børn og unges læring, trivsel
Læs mereODENSE APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE
ODENSE 2. - 3. APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE OPLÆG, WORKSHOPS, KEYNOTE SPEAKERS, MESSE OG VÆRKSTEDER BIG BANG er Danmarks største naturfagskonference og -messe. Den er for
Læs mereDe fire kompetencer i oldtidskundskab
De fire kompetencer i oldtidskundskab Digitale, innovative og globale kompetencer samt karrierekompetencer studieretningsprojektet Side 1 De fire kompetencer - Fra lov til læreplan - Fra læreplan til vejledning
Læs mereEntreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.
Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og
Læs mereHeidi Lærke Sørensen Entrepreneurship - 3U 2016 SYNOPS
Heidi Lærke Sørensen Entrepreneurship - 3U 2016 SYNOPS E3U 2016 Undervisningsdesign Forud for skitsering af mit undervisningsdesign præsenteres de forhold, som danner baggrunden for mit design. Målgruppe
Læs mereUndervisning. Verdens bedste investering
Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing
Læs mereInnovation and Entrepreneurship change agents in Health Care
1 Professionshøjskolen Metropol Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care Omfang 10 ECTS point, 5 uger. Periode for afvikling af valgfaget Uge 31-35, 2012, begge uger inkl. Det vil sige,
Læs mereDagens tema. Kompetencemæssigt begiver vi os ud i de teknologiske forventninger fra Cloud computing til Robotteknologi og programmering
Digital revolution Torben Stolten Thomsen Projektleder og kvalitetskonsulent Medlem af NMC ekspertpanelet 2014-2015 tt@hansenberg.dk Telefon 79320368 eller 21203610 Dagens tema Hvilken revolution? Her
Læs mereLedelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen
Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde
Læs mereVision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC
Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC 1 De 13 punkter i Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH er udarbejdet på tværs af RH og har været gældende i alle centre
Læs mereValgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål
Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 15. januar 2016 7. juni 2016 ECTS- point:
Læs mereEfteruddannelsestilbud
Efteruddannelsestilbud GLOBALE GYMNASIERS 2015/2016 Interkulturel kommunikation sprog og medier Ved deltagelse af 10 hold à to lærere og to elever er prisen pr. hold 40.000 kr. Over tre adskilte kursusdage
Læs mereVIDENCENTER FOR SKOLE-VIRKSOMHEDSSAMARBEJDE
PLUS NATURFAGSMARATON KLOGE HÆNDER KOMPETENCEUDVIKLING GIRLS DAY IN SCIENCE VIDENCENTER FOR SKOLE-VIRKSOMHEDSSAMARBEJDE Tektankens hovedformål er, at børn og unge skal inspireres til at tage en uddannelse
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs mereklassetrin Vejledning til elev-nøglen.
6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan
Læs mereInformationskompetence hvorfor og hvordan?
Informationskompetence hvorfor og hvordan? Konference om gymnasiebibliotekerne, Nørresundby Gymnasium den 6. marts. 2003. ved cand. scient. pol. Konsulent Peter Gorm Larsen Indehaver af firmaet http://www.policy.dk/
Læs mereKOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse
Vejledning til elevnøgle, 6.-10. klasse I denne vejledning vil du finde følgende: Elevnøgler forklaret i elevsprog. Vejledning og uddybende forklaring til, hvordan man sammen med eleverne kan tale om,
Læs mereDIKU-Konference om digital læring 2. oktober Hvilke digitale værktøjer og teknologier virker?
DIKU-Konference om digital læring 2. oktober 2014 Hvilke digitale værktøjer og teknologier virker? Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på
Læs mereGOD MØDELEDELSE. - det klassiske og innovative møde!
GOD MØDELEDELSE - det klassiske og innovative møde! GOD MØDELEDELSE - det klassiske og innovative møde! BAGGRUND Hvordan får vi skabt effektive, fokuserede, innovative og meningsfulde møder, hvor alle
Læs mereVerden tilhører dem, der kan forstå at forandre
KL TOPMØDE 2016 AALBORG Verden tilhører dem, der kan forstå at forandre Professor Ole Sejer Iversen Aarhus Universitet & University of Technology, Sydney @sejer Source: http://www.fastcoexist.com/1680659/the-beam-toothbrush-knows-if-youre-not-brushing-enough
Læs mereAALBORG HANDELSSKOLE STRATEGI
AALBORG HANDELSSKOLE Strategi 2019-2024 fastlægger retningen for de kommende fem år. Udviklingen går imidlertid stærkt, og meget kan ske i løbet af en femårsperiode. Skolens bestyrelse vil derfor i samarbejde
Læs mereSyddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag
Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag Efterår 2016 Beskrivelse af fagene: Human resource management Strategisk kommunikation Innovationsledelse (undervises på engelsk) Business Performance Management
Læs mereUdkast #3.0 til CISUs strategi
1. CISUs strategi har flere formål: Udkast #3.0 til CISUs strategi 2018-21 Denne strategi bygger bro fra CISUs vedtægter, vision og mission til arbejdet i CISUs bestyrelse og sekretariat og dermed til
Læs mereJubilæumskonference august 2019, Scandic Bygholm Park, Horsens. Michael E. Caspersen Direktør
Jubilæumskonference 2019 20.-21. august 2019, Scandic Bygholm Park, Horsens Michael E. Caspersen Direktør 106 deltagere SDU 18 AAU 31 AU 30 It-vest 7 Eksterne 20 It-vest.dk Tre fokusområder Gymnasieelever
Læs mereForsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige
[Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder
Læs mereSkoledagen styres af elevernes læring
LÆRING Skoledagen styres af elevernes læring Læringsmål formuleres med udgangspunkt i Fælles Forenklede Mål Elevernes udbytte af undervisningen inddrages i tilrettelæggelsen af nye forløb Skoledagen er
Læs mereArtikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?
Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde
Læs mereSTUDIEORDNING. for. Professionsbachelor i innovation og entrepreneurship
STUDIEORDNING for Professionsbachelor i innovation og entrepreneurship Revideret 3. juli 2018 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 4 nationale fagelementer... 4
Læs mereUdviklet af skoler. Realiseret af Frog.
Udviklet af skoler. Realiseret af Frog. Dit læringsmiljø Vi udvikler teknologi, der giver dig tid til at undervise og skabe læring. Vi tager det næste skridt inden for undervisning og læring Fremvisning
Læs mereMIDT I EN VIDENSEKSPLOSION
IMAGINE SCHOOL En global virkelighed i hastig forandring Mange veje til succes og størstedelen af deres jobs ikke skabt endnu Connectors, not content; deleøkonomi; personalisering Globale kriser Internettet
Læs mereManaging stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S
Managing stakeholders on major projects - Learnings from Odense Letbane Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Light Rail Day, Bergen 15 November 2016 Slide om Odense Nedenstående
Læs mereGlobale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse
Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse Projektbeskrivelse, 08.05.2013 Evalueringen af HF projektet Verdensborgerens Rettigheder viste, at projektet har bidraget med nye tilgange til undervisningen
Læs mereLæring udfordrer museets magtposition. Nye tilgange til viden og læring baseret på flerstemmighed, diversitet og processer
Læring udfordrer museets magtposition Nye tilgange til viden og læring baseret på flerstemmighed, diversitet og processer Ny udstilling om elektricitet og kommunikation More of the same will not do. Ban
Læs mereCoding Class Cph. - guide til samarbejdspartnere med folkeskoler i Københavns kommune
Coding Class Cph - guide til samarbejdspartnere med folkeskoler i Københavns kommune Hvad er jeres rolle? Jeres primære rolle er at agere sparringspartnere og inspiratorer til elevernes digitale innovation.
Læs mereNatur og naturfænomener i dagtilbud
Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.
Læs mereLæseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål
Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle
Læs mereMULTIMODAL REPRÆSENTATIONER I EN NATURFAGLIG KULTUR
MULTIMODAL REPRÆSENTATIONER I EN NATURFAGLIG KULTUR D. 3. april 2019 Kl. 10:15-12:00 Nicolai Munksby + Mette F. Andersen 3. April 2019 Introduktion til workshop 10:15-12:00 Kort præsentation Lidt om baggrund
Læs mereBygaden Linjevalg 2018/19
Bygaden Linjevalg 2018/19 Innovation og design Idræt International - Global Forord Af Kurt Simonsen Afdelingsskoleleder Bygaden Velkommen til Bygaden en udskoling med fokus på læring og fællesskab. Fredericia
Læs merePotentialer og udfordringer i naturfagsundervisningen. Jan Alexis Nielsen Lektor & Sektionsleder Institut for Naturfagenes Didaktik
Potentialer og udfordringer i naturfagsundervisningen Jan Alexis Nielsen Lektor & Sektionsleder Institut for Naturfagenes Didaktik 25/04/2019 2 National Naturvidenskabsstrategi 1. Styrket motivation og
Læs mereLÆRING DER SÆTTER SPOR
LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet
Læs mereStrategi faglighed, fornyelse og fællesskab
Strategi 2016-2020 faglighed, fornyelse og fællesskab Strategi 2016-2020 strategi Strategigruppens arbejde med de indkomne forslag fra strategidagen Vores vision er, at vi vil sende ansvarlige, nysgerrige
Læs mereOplæg til 2. behandling af Digital pædagogisk strategi Furesø Kommune
Oplæg til 2. behandling af Digital pædagogisk strategi 2018-2021 Furesø Kommune 1 Indledning Den digitale og teknologiske verden udfordrer os - nu og i fremtiden, og derfor skal vores børn og unge gøre
Læs mereIntroduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse
Introduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse Introduktion Firemodellen bruges til at strukturere undervisningen i innovation. Modellen består af fire dele, der gennemføres i rækkefølge.
Læs mereWorkshop plan for Next Step, Spor 1 foråret 2019
Workshop plan for Next Step, Spor 1 foråret 2019 Læringsmål Der arbejdes gennem forløbet med fire overordnede dimensioner: Handling, Kreativitet, Omverdensrelation og Personlig indstilling (Fonden for
Læs mereLæring i Folkebiblioteket Erfaringer fra et projekt
Læring i Folkebiblioteket Erfaringer fra et projekt Dagens program Hvad var projekt Hybride Læringsmiljøer? Hvordan kommer man i gang med læring på et folkebibliotek? Læring på udlånsvagterne Indretning
Læs mereFREMTIDENS SKOLE ER DIGITAL. 27. februar 2019 Konsulent Maja Lænkholm & Professor Morten Misfeldt, Institut for Læring og filosofi, AAU CPH
FREMTIDENS SKOLE ER DIGITAL 27. februar 2019 Konsulent Maja Lænkholm & Professor Morten Misfeldt, Institut for Læring og filosofi, AAU CPH ATV en uafhængig, medlemsdrevet tænketank Danmark skal være en
Læs mereKvalitet i dansk og matematik. Invitation til deltagelse i forskningsprojekt
Kvalitet i dansk og matematik Invitation til deltagelse i forskningsprojekt Om projektet Kvalitet i dansk og matematik (KiDM) er et nyt stort forskningsprojekt, som vil afprøve, om en undersøgende didaktisk
Læs mereTEKNOLOGIFORSTÅELSE EN NY FAGLIGHED I FOLKESKOLEN
28-03-2019 TEKNOLOGIFORSTÅELSE EN NY FAGLIGHED I FOLKESKOLEN Ved Birgitte Hansen, Stefan Hermann, Ole Sejer Iversen og Michael E. Caspersen TEKNOLOGIFORSTÅELSE - EN FUNDAMENTAL NY FAGLIGHED I DET 21. ÅRHUNDREDE
Læs mereSkolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION
Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen
Læs merePræsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation
Præsentation af Thomas Mathiasen Faciliterer innovation Personen bag - Thomas Mathiasen Mere end 20 års erfaring inden for international produktudvikling i den bio- og levnedsmiddel teknologiske industri.
Læs mereUdviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB
Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Store potentialer i krydsfeltet mellem kunst og teknologi D.O.U.G. the drawing robot - Synkroniseret med menneskelig bevægelse Helsingør Kommunes Byråd
Læs merePÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen
PÆDAGOGISK STRATEGI Ellebækskolen Med den Pædagogiske Strategi beskriver Ellebækskolen den overordnede pædagogiske målsætning frem mod 2022. Den pædagogiske målsætning tager udgangspunkt i skolens værdigrundlag
Læs mereFælles kommunal uddannelsesplan 2. niveau Skovbakkeskolen, Parkvejens skole, Hundslund skole, Hou skole og Vestermarkskolen.
Fælles kommunal uddannelsesplan 2. niveau Skovbakkeskolen, Parkvejens skole, Hundslund skole, Hou skole og Vestermarkskolen. Kultur og særkende: Odder Kommune I Odder Kommune er der 3 kommunale byskoler,
Læs merePædagogisk ledelse. Pædagogisk ledelse faciliterer gennemførelse og udvikling af læreprocesser, som gør det pædagogiske grundlag levende.
Pædagogisk ledelse Pædagogisk ledelse Pædagogisk ledelse faciliterer gennemførelse og udvikling af læreprocesser, som gør det pædagogiske grundlag levende. Det pædagogiske ledelsesansvar At træde ind på
Læs merePrincipper for God kommunikation og samarbejde på Ordrup Skole
Principper for God kommunikation og samarbejde på Ordrup Skole Principper Vi mødes i de forskellige fora, når det er relevant og efter behov. Som udgangspunkt afholder vi forældremøde og skole-hjemsamtale
Læs mereERHVERVSAKADEMIUDDANNELSEN ENERGITEKNOLOG FÅ EN ENERGITEKNOLOG I PRAKTIK
ERHVERVSAKADEMIUDDANNELSEN ENERGITEKNOLOG FÅ EN ENERGITEKNOLOG I PRAKTIK Energiteknologer skal tre måneder i praktik Stillinger de studerende vil kunne varetage efter studiet: Om uddannelsen Energiteknologer
Læs mereVi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring
Læs mereHerning. Indhold i reformen Målstyret undervisning
Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens
Læs mereAvnø udeskole og science
www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,
Læs mereEMPOWERMENT AF FREMTIDENS BORGERE I ET DIGITALISERET SAMFUND
EMPOWERMENT AF FREMTIDENS BORGERE I ET DIGITALISERET SAMFUND EN OPGAVE FOR HELE UDDANNELSESSYSTEMET HANNE VOLDBORG ANDERSEN, VIAVOLDBORG.DK PH.D STUDERENDE, AALBORG UNIVERSITET NATIONAL KOORDINATOR FOR
Læs mereat understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale
STRATEGI Vision og strategi for Educational IT på Arts, 2013-2020 Arts, dekanatet Vision Arts sætter i uddannelsesdelen af strategien for 2013 20 fokus på kvalitetsudvikling af uddannelserne, herunder
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG. Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre.
LEDELSESGRUNDLAG Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre. Du sidder nu med Greve Kommunes ledelsesgrundlag. Ledelsesgrundlaget er en del af ledelseskonceptet, som sætter retning for Greve
Læs mereIT- og mediestrategi på skoleområdet
Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3
Læs mereHåndværk og design KiU modul 2
Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk
Læs mere31/05/2012. Vejledning med flere vejledere et case til at starte diskussionen på vejledningskurser
Interaktion i ph.d.-vejledning Vejledning med flere vejledere et case til at starte diskussionen på vejledningskurser Sofie Kobayashi og Camilla Rump skobayashi@ind.ku.dk Dias 1 Tilgængelige diskurser
Læs mereMultimodalitet. Teori og analyse
Multimodalitet Teori og analyse Hvad er multimodalitet og hvad er multimodale tekster? Hvad er multimodalitet/ multimodale tekster? En multimodal tekst er en tekst, der skaber mening gennem en kombination
Læs mereErhvervsintro: Undervisningens mål er at eleven på et grundlæggende niveau kan:
LUP - lokal undervisningsplan for GF1 Business (EUD og EUX - detail, handel og kontor) Erhvervsfag 1-3: Beskrivelse af opbygning og læringsmål i forhold til de enkelte projekter jf. bekendtgørelse om grundfag,
Læs mereStrategi for læring på Egtved skole
1 Strategi for læring på Egtved skole Hvem er vi på Egtved skole På Egtved skole ønsker vi til stadighed at udvikle os for at give elevene de bedste forutsætninger for at nå sit læringspotentiale. Derfor
Læs mereMIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere
MIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 21. januar 8. maj 2019 1. seminar 24.
Læs mereDigitaliseringsstrategi for 0-18 år Vejen kommune. Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016
Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016 1 Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Vision... 3 Mål... 3 Digital dannelse... 4 Digital dannelse i forskellige perspektiver... 5 Digital dannelse
Læs mereTværgående Enhed for Læring Sagsbehandler: Karsten Bjerg Düring og Marianne Hyltoft Sagsnr P Dato:
Tværgående Enhed for Læring Sagsbehandler: Karsten Bjerg Düring og Marianne Hyltoft Sagsnr. 17.00.00-P20-14-17 Dato:7.6.2017 Det 21. århundredes kompetencer og STEAM-strategi Det 21. århundredes samfund
Læs mereNiveauer i Kvalifikationsrammen for Livslang Læring
Niveauer i Kvalifikationsrammen for Livslang Læring Hvert niveau i kvalifikationsrammen er tilknyttet en niveaubeskrivelse. Et niveau er beskrevet ved begreberne viden, færdigheder og kompetencer, der
Læs mereInstitut for Naturfagenes Didaktik. Program. Aktivitet. Oplæg. Diskussion
Program Aktivitet Oplæg Diskussion Hvad er innovation? Brug jeres smartphone, tablet eller computer: m.socrative.com Room: 510552 Skriv hvad du forstår ved innovation Vurdering af innovationskompetence
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereLærervejledning Læringsuge skoleåret UDSKOLING
Lærervejledning Læringsuge skoleåret 2017-2018 UDSKOLING Verdensmålene for bæredygtig udvikling Side 1 af 11 INDHOLD Introduktion... 2 UNESCO Learning City Sønderborg... 2 Valg af Verdensmål kaldet SDG
Læs mere