Praktiknet Viborg. Afsluttende orientering til LBR- Viborg vedr. forundersøgelsesprojekt.

Transkript

1 Statusnotat omkring erfaringer og perspektiver i Praktiknet Viborg Afsluttende orientering til LBR- Viborg vedr. forundersøgelsesprojekt. 1. Indledning: Med bevilling fra Det lokale Beskæftigelsesråd har VIBORGegnens Erhvervsråd i perioden fra september til december 2011 gennemført en forundersøgelse om behov og udformning af nye fleksible tilrettelæggelsesformer af lærlinge- og praktikforløb forankret i en virksomhedsbaseret organisering. Den praktiske gennemførelse af forundersøgelsen på Erhvervskontoret er blevet varetaget af en medarbejder, der arbejder specifikt med dette område. Overordnet ansvar for undersøgelsen ligger hos Erhvervsrådets projektchef. 2. Resultat af videns indsamling Forundersøgelse/aktiviteter Igennem desk research samt opsøgende arbejde er fordele og ulemper ved danske og udenlandske tilrettelæggelsesformer omkring praktik- og elevforløb blevet undersøgt August September Afsøgt artikler og indlæg for mulige nuancer i forhold til de traditionelle systemer i Danmark samt udlandet, primært Schweiz og Norge. Oktober-November Samlet data fra de norske modeller, oplæringskontorer/ringe fra kontakter i Oppland, Oslo og Akershus. Blandt andet grundlaget for dannelsen af kontorerne, organisatorisk og økonomisk fundering samt funktion og samspil mellem aktørerne (de praktiksøgende, virksomhederne, uddannelsesinstitutionerne og kontorerne). Praktiknet Viborg Statusnotat forprojekt side 1

2 Kort opsamling på erfaringer fra Norge Viden om de norske modeller og oplæringskontorer bygger på kontakter i Oppland, Oslo og Akershus. Blandt andet grundlaget for dannelsen af kontorerne, organisering og økonomisk fundering samt funktion for kontoret og samspillet mellem aktørerne. Grunden til at en del af oplæringskontorerne blev dannet var at virksomhederne ikke var i stand til at udfylde de faglige krav til uddannelserne. De forskellige brancher etablerede oplæringskontorer for at de kunne varetage opgaver som virksomhederne ikke kunne opfylde, blandt andet ved at finde virksomheder som havde den manglende kompetence til rådighed samt formidle dette samarbejde med fagskolerne. Desuden kunne kontoret være behjælpelig med at aflaste virksomheden med administrative opgaver samt være formidler af vejledning til både elever, virksomheder og skoler. Organiseringen af kontorerne i Norge er meget forskellig, de kan være faglig funderet, brancheopdelt eller tværfagligt grundlagt, dette kommer meget an på behovet i de forskellige områder eller brancher. Ligeledes bruges kontorerne i nogle områder også til at varetage kvalitetssystemer og dette er også afgørende for kontorets opbygning, det er dog meget typisk at økonomien er delt mellem den lokale kommune og virksomhederne eller deres forbund. Samspillet mellem aktørerne bygger på en hyppig dialog omkring de aftalte opgaver som kontoret varetager og dette er med til at skabe kontinuitet i det samlede uddannelsesforløb i forhold til udviklingen i samfundet. Samtidig er kontoret ofte vidende om udviklingen i en specifik branche og kan dermed informerer skolerne og andre om denne udvikling i forhold til uddannelserne og samtidig bruger virksomhederne kontorerne som talerør til fagskolerne hvor der kan være brug for dialog i forhold til de vekslende forløb mellem praktik og skole. Et af kontorets primære opgaver er at rekrutterer praktikpladser hos virksomhederne, ud fra markedsbehovene samt at vejlede de praktiksøgende om konkrete muligheder for praktikpladser. Nogle af kontorerne i Norge er også meget inde over kontrakterne som bliver lavet mellem virksomhederne og eleverne og derved undgår man komplicerede situationer som eventuelt vil ende med ophævelse af uddannelsesaftalen. En samlet vurdering på effekten af kontorerne i Norge er at de har stor succes med deres arbejde for at fastholde praktikpladser til de unge under uddannelse og de er med til at tilpasse mængden af praktikaftaler efter markedsbehovet. I nogle kommuner i Norge er det samlede antal af formidlede praktikpladser til de unge på over 90%, samtidig viser statistikken at de i Norge har en dalende frafaldsprocent uanset om konjekturen går op eller ned hvilket er meget interessant. Praktiknet Viborg Statusnotat forprojekt side 2

3 3. Virksomhedsopsøgende arbejde Gennem et antal virksomhedsbesøg er der skabt dialog med virksomhederne for at klarlægge deres situation omkring praktikpladser samt deres holdning til Praktiknet Viborg og for at undersøge motivationen til at indgå i et netværk. Desuden undersøges erfaringer og udfordringer omkring praktikforløb og eksisterende tilrettelæggelsesformer introduceres og diskuteres. September-Oktober Byggeri og håndværksfirmaer Detail, handel og kontorområdet Social & Sundhedsområdet Oktober-November Industrivirksomheder Iværksætter- & vækstvirksomheder Referat af virksomhedsbesøg: Virksomhederne som er besøgt i perioden er inden for 4 områder/brancher, byggeri og håndværk, detail og handel, industri samt iværksætter virksomheder under 3 år, tilsammen er der besøgt mere end 50 virksomheder. Besøgene har givet et samlet billede af den nuværende praktikpladssituation som kan deles op i virksomheder der enten har bibeholdt niveauet af praktikpladser, nedjusteret antallet af pladser eller valgt det helt fra samt virksomheder som aldrig har haft praktikpladser. Langt den største gruppe, er virksomheder som har justeret ned på antallet af praktikpladser de seneste år og derved er omkring 35 % af tidligere etableret praktikpladser gået tabt indenfor de seneste 3 år. Den største del af virksomhederne har ikke oplevet væsentlige barrierer i forbindelse med elev/lærlinge forløb samt det at ansætte de rigtige kandidater men cirka halvdelen af virksomhederne er beviste om at der er sket en holdningsændring blandt de unge og deres tilgang til arbejdsmarkedet og dette har givet nogle nye udfordringer for virksomhederne som føler at de skal bruge mere tid på de sociale aspekter i samarbejdet med de unge. Vedrørende etablering af praktikpladser har de fleste gode erfaringer, de mener at de har et godt samarbejde med fagskolerne i forhold til godkendelse, etablering samt fornyelse af Praktiknet Viborg Statusnotat forprojekt side 3

4 pladserne, dog mener en del virksomheder at det kunne være godt med en udvidet dialog med skolerne i mellem de nødvendige etableringer Virksomhederne har generelt ingen eller meget lidt kendskab til de fleksible muligheder som allerede findes i dag, som kombineret forløb eller korte forløb, nogle få virksomheder har overtaget en elev/lærling og har derved fået kendskab til mulighederne. Næsten alle virksomheder har en positiv holdning til at bruge disse kortere forløb i forbindelse med udvikling af en afdeling eller i en afdeling hvor de har manglende faglig bredde(det vil sige hvor de kun kan delgodkendes). Interessen for ideerne omkring Praktiknet Viborg har været meget positiv og den umiddelbare reaktion fra virksomhedernes side har været at de gerne vil vide mere såfremt det bliver til et egentlig projekt, en stor del af virksomhederne tilkendegiver at de vil sætte pris på at have et sted de kan kontakte når de har behov for en dialog omkring praktikpladser samt et kontor som kan hjælpe dem med at matche virksomheder når de skal lave et kombineret forløb. En stor del af virksomhederne har specialiseret sig yderligere de seneste år og derved vil en voksende del have problemer med at dække den samlede faglige bredde og ud fra det billede er de bevidste om at der vil blive et behov for at dele elever og lærlinge. De har en positiv tilgang til at samarbejde for at understøtte den samlede faglige bredde i uddannelserne, ud fra at de inden for de nærmeste år selv skal ansætte de unge mennesker. Detaljerede tilbagemeldinger fra virksomhederne i bilag 4. Lokale indsatser: Inspirations og informationsarrangement Tirsdag 30. november 2011 blev der gennemført et inspirationsarrangement for at skabe yderligere interesse for et kommende projekt. Mødet samlede ca. 50 deltagere hvor over halvdelen var virksomhedsrepræsentanter. På mødet blev der givet en kort Præsentation af Praktiknet Viborg, derefter var der indlæg af Oplæringschef/leder fra Oppland Norge (oplæringskontorer/ ringe) og Mercantec præsenterede muligheder og betingelser i de danske ordninger. Efterfølgende præsenterede 2 virksomheder deres praksiserfaringer med elever, og mødet sluttede med en god fællesdebat. Arrangementet blev evalueret meget positivt. Der var en god debat, en pæn presseopmærksomhed med nyhedsindslag i TV Midt Vest, og den samlede konklusion også på mødet var en meget stor interesse i at afprøve perspektiverne i nye samarbejdsmodeller. Praktiknet Viborg Statusnotat forprojekt side 4

5 Samarbejde med Mercantec, Viborg Der er i perioden etableret tæt kontakt til Mercantec, hvor der har været holdt flere møder med ledelse og praktikplads-ansvarlige. Der er fra skolen klar opbakning til at dette samarbejde kan fortsætte i en ny projektperiode. 5. Følgegruppe: Til forprojektet er der knyttet en følgegruppe med repræsentation for Erhvervsskole (Mercantec), LBR, bestyrelsesformand for Viborg Handel samt VIBORGegnens Erhvervsråd, LO samt Erhvervskontoret. Gruppen har fulgt projektet og været med til at vurdere den videre relevans samt at sikre den mere overordnede lokale forankring i organisationer og det politiske system. Følgegruppen har været meget positiv omkring forprojektet, og har givet tilsagn om også at deltage i en styregruppe for et kommende projekt 6. Fremtidsperspektiver: Det virksomhedsopsøgende arbejde samt besvarelserne i spørgeskemaerne viste allerede tidligt i forprojektet en så stor opbakning til ideen om et Praktiknet i Viborg, at vi besluttede at udarbejde en ansøgning om et 2-årigt projekt som blev fremsendt til Det Lokale Beskæftigelsesråd ultimo november, lige efter inspirationsarrangementet. LBR måtte desværre udsætte behandlingen af ansøgningen til sit næste møde tidligt i 2012, men vi er stadig fortrøstningsfulde mht. at kunne fortsætte indsatsen. Det er en klar konklusion på de lokale virksomhedstilbagemeldinger i forprojektet, at der er rigtig mange gode perspektiver i en virksomhedsbaseret indsats, der kan spille sammen med og supplere erhvervsskolerne indsats omkring formidling af elev- lærlinge og praktikpladser i Viborgs virksomheder. VIBORGegnens Erhvervsråd den Svend Aage Møller/Flemming Moeslund Sørensen Praktiknet Viborg Statusnotat forprojekt side 5

6 Bilag: Virksomhedsudtalelser: Svarskema Praktiknet Viborg Byggeri & Håndværk Har i eller har i haft elever/lærlinge Hvilke barrierer oplever i omkring elev- og lærlingeforhold Gode/dårlige erfaringer med etableringen af praktikplads Har i kendskab til elev/lærlingeaftaler som kombinerede forløb eller korte forløb Hvad skal der til for i tager nye/flere elever ind Holdning til ideerne omkring Praktiknet Viborg Interesse for deltagelse i fokusgruppe for afklaring af nye/fleksible tilrettelæggelsesformer Har i interesse (til hensigt) at deltage i opbygning af praktiknet Viborg 19 virksomhedsbesøg Virksomhederne har i dag 61 lærlinge, hvoraf de 5 er voksenlærlinge, tidligere lå niveauet på 83 lærlinge for ovenstående firmaer, dvs. et fald på ca. 24% Udsagn fra virksomhederne:i disse år er der stor forskel mellem forventningerne hos de unge mennesker og kravene fra virksomheden. De unge er ikke gode til at passe deres job og der skal bruges meget tid på opdragelse. Mester skal have lysten til at arbejde med unge mennesker, det har vi og derfor lykkes det nok for os. Der er sket en holdningsændring blandt de unge men det er ikke noget stort problem. Udsagn fra virksomhederne: Vi har et godt samarbejder med skolerne og finder vores lærlinge derigennem, vi bruger at have dem som praktikant i 14 dage inden vi laver en aftale. Vi har kun gode oplevelser i samarbejdet med Mercantec. Kun 34 % af virksomhederne har hørt om eller har kendskab til forløbene. Udsagn fra virksomhederne: Vi bruger kun korte forløb, alle vore lærlinge starter perioden med et skole forløb og slutter med praktik i virksomheden. Har ingen kendskab til forløbene. Har hørt lidt om det fordi vi har overtaget en lærling. Udsagn fra virksomhederne: De korte forløb kan være et supplement til de traditionelle forløb. Holdning og kemi mellem lærling og mester skal passe sammen. En mere fleksibel organisering af uddannelsesforløbet. Vi kan nok ikke dække den faglige bredde men vil gerne bidrage med en del af en praktikperiode. 84 % af virksomhederne mener at det er en god ide Cirka halvdelen af virksomhederne er interesseret i at afklare om der er muligheder for samarbejde med deres forretningsforbindelser. 69 % af virksomhederne har sagt ja til at deltage i et videre forløb omkring mulighederne i et Praktiknet Viborg Praktiknet Viborg Statusnotat forprojekt side 6

7 Svarskema Praktiknet Viborg Detail, Handel, Kontor 13 virksomhedsbesøg Har i eller har i haft elever/lærlinge Hvilke barrierer oplever i omkring elev- og lærlingeforhold Gode/dårlige erfaringer med etableringen af praktikplads Har i kendskab til elev/lærlingeaftaler som kombinerede forløb eller korte forløb Hvad skal der til for i tager nye/flere elever ind Holdning til ideerne omkring Praktiknet Viborg Interesse for deltagelse i fokusgruppe for afklaring af nye/fleksible tilrettelæggelsesformer Har i interesse (til hensigt) at deltage i opbygning af praktiknet Viborg Virksomhederne har i dag 13 elever, tidligere lå niveauet på 25 elever for ovenstående firmaer, dvs. et fald på ca. 48 % Udsagn fra virksomhederne: Har ikke oplevet de store udfordringer. Vi er i en snæver branche så fagligheden kan være en udfordring. Det er svært at få tid til det faglige i oplæringen, fordi vi skal løbe stærkere og samtidig er holdningen blandt mange unge ansøgerer blevet mere "ligegyldig". Udsagn fra virksomhederne: Har gode erfaringer med at få elever, godt samarbejde med Handelsskolen. Kun gode arfaringer og det er vigtigt at bibeholde den høje faglighed i uddannelsen. Har haft dårlig erfaring med elever og ind imellem kører jeg træt i elever. Skoleopholdene kan give udfordringer, opholdene ligger tæt på hinnanden eller i en travl periode. Kun 60 % af virksomhederne har hørt om eller har kendskab til forløbene. Udsagn fra virksomhederne: Vi har en elev som var i gang, havde gennemført grundforløb og havde været ude 2x3 mdr hvorefter vi overtager resten af uddannelsestiden. Lidt erfaring da vi tidligere har overtaget elever fra anden virksomhed. Udsagn fra virksomhederne: Det kunne godt være atraktivt med en mere fleksibel form, som gør at vi ikke skal binde os 2 år fra begyndelsen. Kan vi dele en elev tværfagligt ville det være en god ting, vores fotodel har travlt i maj, juni, juli hvor andre har travlt i sidste haldel af året. Kortere forløb kunne godt være en mulighed for en ny butikselev men det kræver nok at vi arbejder tværfagligt evt. sammen med en anden branche. 85 % af virksomhederne mener at det er en god ide Halvdelen af virksomhederne er interesseret i at afklare om der er muligheder for samarbejde med deres forretningsforbindelser. 46 % af virksomhederne har sagt ja til at deltage i et videre forløb omkring mulighederne i et Praktiknet Viborg Praktiknet Viborg Statusnotat forprojekt side 7

8 Svarskema Praktiknet Viborg Industri 20 virksomhedsbesøg Har i eller har i haft elever/lærlinge Hvilke barrierer oplever i omkring elev- og lærlingeforhold Gode/dårlige erfaringer med etableringen af praktikplads Har i kendskab til elev/lærlingeaftaler som kombinerede forløb eller korte forløb Hvad skal der til for i tager nye/flere elever ind Virksomhederne har i dag 21 elever, tidligere lå niveauet på 32 elever for ovenstående firmaer, dvs. et fald på ca. 34 % Udsagn fra virksomhederne: Holdningen blandt de unge er blevet sværer at håndtere, de mangler at lære noget om indstillingen til arbejdslivet. Vi har ingen lærlinge men vi har en fornemmelse af at det kan være kompliceret at starte et uddannelsesforløb op. Vi har ikke oplevet barrierer og har kun haft en lærling som er stoppet i prøvetiden men gør meget ud af at finde den rigtige lærling. Vi prøver dem af som arbejdsmand i en kort periode inden vi starter et praktiforløb op. Udsagn fra virksomhederne: Gode erfaringer med skolen, lærlinge må gerne have været igennem grundforløbet ind vi laver en aftale. Vi er godkendt på udd. som industritekniker men vores smede kunne måske godt uddanne en halv lærling. Vi har kun gode erfaringer og det har været let at etablerer pladserne. Kun 75 % af virksomhederne har hørt om eller har kendskab til forløbene. Udsagn fra virksomhederne: Vi har kun hørt lidt om det men har overtaget en 3. års lærling fra anden virksomhed. Nej kender dem ikke men det kan være en god ide måske som en start på etablering af første praktikplads. Nej men det lyder som en god ide. Udsagn fra virksomhederne: Traditionen for lærlinge skal genskabes bla. skal tilgangen være nem for virksomhederne med afklaring af behov og godkendelse samt papirarbejde. Vil gerne være med til at se på muligheden for korte forløb, kan være en ny tilgang til at tage elever/lærlinge ind igen. Vi skal være sikker på at vi kan finde de rigtige unge mennesker til opgaven(indstilling). Holdning til ideerne omkring Praktiknet Viborg Interesse for deltagelse i fokusgruppe for afklaring af nye/fleksible tilrettelæggelsesformer 85 % af virksomhederne mener at det er en god ide 70 % af virksomhederne er interesseret i at afklare om der er muligheder for samarbejde med deres forretningsforbindelser. Praktiknet Viborg Statusnotat forprojekt side 8

9 Har i interesse (til hensigt) at deltage i opbygning af praktiknet Viborg 85 % af virksomhederne har sagt ja til at deltage i et videre forløb omkring mulighederne i et Praktiknet Viborg Praktiknet Viborg Statusnotat forprojekt side 9