Middelfart Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Østergade 21 og Nørre Aaby. Vedr. forslag til lokalplan 162. Boliger øst for Fynsvej i Båring

Transkript

1 Middelfart Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Østergade 21 og Nørre Aaby Vedr. forslag til lokalplan 162. Boliger øst for Fynsvej i Båring Kulturarvsenheden ved Odense Bys Museer kvitterer hermed for udkast til lokalplanforslag. Det kan oplyses, at der er registreret et bopladsområde fra bondestenalder og yngre bronzealder i tilknytning til lokalplanarealet, og det formodes at bopladsområdet strækker sig ind på lokalplanområdet Derudover er der ganske tæt på arealet registreret to værkstedspladser fra stenalderen og en brandgrav fra jernalderen. Endelig er der mindre end 150 meter nordvest for arealet udgravet en boplads fra førromersk jernalder. Kulturarv Overgade 48 DK-5000 Odense C Tlf Mob Fax maera@odense.dk DATO 7. juli 2015 JOURNAL NR. Lokalplanarealet er markeret med rød streg. De grønne stjerner markerer to værkstedspladser fra stenalderen, Den blå en brandgrav fra jernalderen og den gule stjerne markerer udgravningen af et bopladsområde fra førromersk jernalder (ca. 500 f. Kr. til år 0) De arkæologiske spor er såkaldte jordfaste fortidsminder. Jordfaste fortidsminder er omfattet af Museumslovens kap (lov nr. 473 af 7. juni 2001). For at afklare fortidsmindets udstrækning og potentiale vil det være nødvendigt at foretage en arkæologisk forundersøgelse, før anlægsarbejdet iværksættes. Forundersøgelsens resultater danner grundlag for en vurdering af, om arealet umiddelbart herefter kan frigives, eller om det vil være nødvendigt yderligere at foretage en egentlig arkæologisk udgravning. Side 1 af 2

2 Iværksættelsen af en arkæologisk forundersøgelse vil således minimere risikoen for, at anlægsarbejdet senere må standses og udskydes efter bestemmelserne i Museumslovens 27 stk. 2. Odense Bys Museer kan på opfordring af bygherren fremsende et budget og en tidsplan over udgifter og tidsforbrug forbundet med forundersøgelsen (Museumslovens 25). For at sikre et godt samarbejde, der både tilgodeser bygherres anlægsarbejde og de arkæologiske undersøgelser, opfordres bygherre til at kontakte museet på et tidligt tidspunkt i projekteringen. Det anbefales, at kommunalbestyrelsen i sin meddelelsespligt overfor bygherre, jf. Museumslovens 24 stk. 2, indbefatter Odense Bys Museers kommentarer til det i 23 stk. 2 omtalte planmateriale i form af nærværende brev. Museet står naturligvis til rådighed med supplerende oplysninger. Med venlig hilsen Maria Lauridsen Museumsinspektør Side 2 af 2

3 Danske Handicaporganisationer Middelfart v/ formand Gitte R R Nielsen, Bogensevej 85, 5464 Brenderup Telefon: gitterrnielsen@hotmail.com Hjemmeside: Brenderup d. 11. august 2015 Høringssvar ang. Forslag til lokalplan 162 Der skal præciseres, at alle boligerne skal opfylde bygningsreglementet om fuld tilgængelighed og derfor skal der ved etagebyggeri være tilgængeligt på alle planer. P-pladserne skal laves, så der kan køres med rollator og bruges gangstokke, så derfor skal det ikke være i pigsten, græs eller løse sten. Det samme gør sig gældende ved stierne. Og ved fællesarealerne skal der selvfølgelig være fuld tilgængelighed for alle. Med venlig hilsen Gitte R. Reckendorff Nielsen

4 HANDICAPRÅDET Brenderup d. 11. august 2015 Høringssvar ang. Forslag til lokalplan 162 Der skal præciseres, at alle boligerne skal opfylde bygningsreglementet om fuld tilgængelighed og derfor skal der ved etagebyggeri være tilgængeligt på alle planer. P-pladserne skal laves, så der kan køres med rollator og bruges gangstokke, så derfor skal det ikke være i pigsten, græs eller løse sten. Det samme gør sig gældende ved stierne. Og ved fællesarealerne skal der selvfølgelig være fuld tilgængelighed for alle. På vegne af Middelfart Handicapråd Gitte R. Reckendorff Nielsen, formand for Handicaprådet

5 Fra: Valdemar Rasmussen Sendt: 12. august :24 Til: Teknik- og Miljøforvaltningen. Fællespostkasse Emne: Lokalplan 162 `boliger øst for Fynsvej i Båring `Til Teknik-og Miljøforvaltningen, Østergade 21, Nr. Åby. Vi hilser det meget velkommen med et nyt udbud af attraktive byggegrunde i Båring - Asperup, selvom vi nok ville foretrække en udvikling vest eller nord for byen og skolen. Vores indsigelse mod planforslaget retter sig mod området øst for og langs med Bågøvej, som efter vores matrikelkort, der er fra juni 1976, er det allerede udlagt som grønt område.det er et område som vi mener fortsat skal være grønt og frilagt til lej og ophold. Vi håber på forståelse for vores indsigelse. Venlig hilsen Ellis og Valdemar Rasmussen Bågøvej Asperup

6 God & grøn bosætning i Middelfart Kommune - Plug n play service til bosætning med fælles innovative energiløsninger? Principiel drøftelse med konkret udgangspunkt i planlægning for attraktiv bosætning i Båringe. 1

7 Indhold Hovedspørgsmål: Bør Byrådet bidrage med effektive og innovative muligheder for varme- og køleplanlægning i nye boligområder?... 3 Serviceniveau 1:... 6 Serviceniveau 2:... 7 Scenarie Branding og andre miljøforhold Branding Miljø- og sundhedsforhold Økonomi Opsummering og forskningsmæssige pointer:

8 Hovedspørgsmål: Bør Byrådet bidrage med effektive og innovative muligheder for varme- og køleplanlægning i nye boligområder? Høringssvar til forslag til lokalplan nr Fremlagt til offentlig høring i perioden fra 25. juni 2015 til 20. august I det fremlagte lokalplanforslag er der ikke særlig planlægning for energikilder, eller disses anvendelse. Erfaringer fra Kolding Kommune er at nogle borgere faktisk efterspørger energiplanlægning. 1 Denne ikke-planlægning blev drøftet i forvaltningen den 18. juni Ambitionen var at kunne tilbyde byrådet flere scenarier for fremtidens energikilder og løsninger i Båringe. En politisk drøftelse af scenarierne, politiske ambitioner, er værdifuld at kende for forvaltningen. Figur 1 Det er sundt politikerne i ny og næ udstikker kompasretninger for udviklingen af kommunen I notatet belyses 3 forskellige scenarier, der kan tiltrække forskellige typer mennesker til at bosætte sig i kommunen. De komfort- og luksus orienteret, de almindelige, de servicekrævende og så videre 1 Strategisk Energiplanlægning 2.0, Almind By, Kolding 2 Thorbjørn, Vicki, Jørgen, Morten og Martin Vesterbæk (TREFOR) 3

9 I notatet belyses følgende mulige energi-scenarier for Båringe udstykningen. Serviceniveau 1: Fælles vertikale varmeslanger med mulighed for fjernkøling vha. dybboring. Serviceniveau 2: Fælles varmeslanger lagt i vejareal med videre. Service niveau 3: Ingenting. Alle anlæg kræver en investering fra grundejeren, udover den forberedelse, der evt. laves af kommunen. 4

10 Lokalplanforslaget arbejder med scenarie 3 løsningen selvvalg fra grundejeren inden lovlige løsninger. Inden de 3 scenarier foldes yderligere ud beskrives den overordnede økonomi, der skal lægges oven i grundprisen. Ekstra i grundpris Investering i Nutidsværdi Bemærkning anlæg Serviceniveau 1 Ca kr. pr. hus ved dyb dobbelthul. Størst Bedst kr. pr. hus hvis grundejeren alene skal lave boringen kr. pr. hus ved eget hul på ejendommen. Serviceniveau 2 Ca kr. pr. hus Mellem Mellem Lægges slanger i fællesanlæg/vej skal have ikke graves op, eller være bøvl med at banke terrasser o.l. ned i haven Serviceniveau 3 0 kr. pr. hus Mindst Mindst Enkeltsagsbehandling Se bilag for anvendte priser og værdier. Forventede konsekvenser af de forskellige serviceniveauer beskrives i det følgende. 5

11 Serviceniveau 1: Plug & Play køle- og varmeinfrastruktur. Serviceløsningen består af fælles vertikale sonder med varmeslanger med mulighed for fjernkøling vha. dybboring mellem 2 huse i området (dobbeltsonde). Dette er der 6 huse der tilbydes i beregningen (3 boringer). Dybdeboring giver mere effektiv mulighed for at køle husene om sommeren. 6

12 At foretage de lodrette boringer samtidigt, i forbindelse med byggemodningen, er en stor økonomisk fordel. Dette fordi det tager tid at opstille og nedtage en borrerig (der er kun 2 stk. borerigs i Danmark.). 3 Dybdeboringerne er ca. 120 meter dybe. Derfor er det en klar fordel at lave flere boringer på en gang. Fordelen ved at have lodrette boringer er at man mere effektivt kan lave køleløsninger til husene (mere konstante temperauturer). Denne service er til den type mennesker, der ønsker et hus der er forberedt bedst muligt til moderne komfortkrav. Alternativt til dobbeltsonde er dybdeboring på egen grund (individuelt hul), så grundejeren har sin egen boring. Gennemføres boringer til samme antal huse, 6 stk., behøver man ikke bore så dybt (60 meter). Og prisen vil ca. være kr. pr. ejendom. Skal grundejeren selv lave arbejdet, efterfølgende, vil det koste kr. Drift og vedligehold. I tilfældet med lodrette boringer er der to muligheder: A. Dobbelthul, hvor kommunen eksempelvis tinglyser (som jordsælger) at der er fælles drift- og vedligeholdforpligtigelser. Eller at kommunen medsælger en service-garanti inkluderet i grundpris. B. Enkelthul på ejendommen kan sælges med drift og vedligeholdsansvar direkte til grundejer. Eller kommunen kan medsælge service- og garanti i grundpris. Serviceniveau 2: Består af at kommunen forlods har lagt jordvarmeslanger i jorden, for dermed at have lavet en omkostningsorienteret varmeforsynings infrastruktur. Denne løsning betyder også at boligområdet, som i serviceniveau 1, ikke forventes at blive præget af pillefyrsløsninger og udedele fra varmepumper der henter energi fra luften (udvendige compressorer). 3 er et eksempel 7

13 Figur 2 Scenarie 2 er baseret på fælles jordvarmeslanger. Fælles jordvarmeslanger kan lægges i fælles friarealer, vejarealer o.l. Fordelen er her, udover æstetik og støj, at meget af gravearbejdet er udført. Det betyder også at boligejeren kan buge sin grund mere aktivt, end hvis hun selv skulle have slangerne i jorden, der ville vanskeliggøre tilbygninger, etablering af terrasser eller lignende. Denne løsning har ikke en helt så effektiv mulighed for køling (jorden er varmere om sommeren, når der er brug for køl). Omkostningerne er lidt højere for at køle, medmindre boliejerne ikke ønsker dette og nøjes med at åbne vinduerne for at få køling. Drift og vedligehold. Pålægge grundejerforening at drifte- vedligeholde jf. lokalplanbestemmelser. Denne opgave kan også foretages af eks. driftige energiselskaber. 8

14 Scenarie 3. Dette scenarie er principielt lokalplanforslaget. Lokalplanforslaget forholder sig på et absolut minimumsniveau i lokalplanforslaget mht. energikilder. Udover at til enhver tid at forbyde hustands- og minivindmøller, uanset størrelse og udformning, fremgår det af lokalplanforslagets redegørelse at: Området skal forsynes med individuelle kilder til opvarmning. Der er mulighed for etablering af anlæg til vedvarende energi, f.eks. jordvarme og solenergi, såfremt anlæggene indpasses under hensyntagen til bygningens arkitektoniske udtryk. Figur 3 I scenarie 1 og 2 modvirkes løsninger som eks. Luft til vand varmepumpe, hvor ude-delen har forskellige arkitektoniske løsninger og støjkonsekvenser Køling. I dette scenarie kan boligejerne vælge den løsning de ønsker, eksempelvis at nøjes med at åbne vinduerne for at få køling, eller opsætte loftvifter. Kommunen skal enkeltsagsbehandle varmekildevalget. 9

15 Branding og andre miljøforhold. Branding Middelfart Kommune er en grøn vækstkommune og vil fremme grønne initiativer. At tilbyde dybdeboringer, der kan anvendes til både opvarmning og kølning på en effektiv måde er en miljømæssig Plug n Play gimmick, der vil kunne fremhæve Middelfart Kommune som nytænkende og bosætningsbevidst. Det er klart at scenarierne henvender sig til forskellige befolkningssegmenter. Miljø- og sundhedsforhold Miljøkonsekvenser af de forskellige scenarier varierer. Generelt skal påpeges at vi i Danmark i 2020 vil have 50% grøn strøm. Derfor strømforbrug en nedadgående betydning for CO2 udledningen. Anvendes en luft-til-luft varmepumpe eller airconditioner vil der komme en tør luft, der som bekendt kan give nogle mennesker hovedpine eller åndedrætsproblemer. Andre varmepumper med en ude-del vil have et vis støjniveau og påvirke det visuelle miljø. Brændeovne og pillefyr har deres ulemper f.s.v.a. nedfald, røg o.l. Økonomi Dette afsnit skal læses med masser af forbehold! Med dybdeboring til køling forventes det at kølemulighederne vil blive brugt i varme periode. Gulvet vil være køligt og køle huset. Et forsigtigt bud på er ca. 800 kwh. Med almindelig jordvarme vil køleeffekt måske kost lidt mere end 800 kwh. Nogle måske købe en supplerende airconditioner. Disse er noget dyrere i drift og vil, igen et forsigtigt bud, bruge lidt mere end 800 kwh pr. år. Konsekvenserne er tør luft. 10

16 Anvendes en simpel loftvifte 4, i et lokale, vil forbruget måske være 20 kwh pr. år. At åbne vinduerne koster ikke noget. Opsummering og forskningsmæssige pointer: Forskningen viser mht. varmepumper og teknologi 5 at : Installerer mennesker komfortteknologi i deres boliger, så vil de bruge den. I Båringe vil der under alle omstændigheder blive installeret en del varmepumper, og evt. brændeovne og pillefyr. Med de mange fordele og ulemper, og usikkerheder, er det derfor vigtigt at der kommer en politisk drøftelse Middelfart Kommune skal forberede varmeforsyning på anden måde end beskrevet i lokalplanforslag for Båringe. Det er i høj grad en politisk vurdering der er behov for. Der kan evt. tages udgangspunkt i udvikling af efterspørgsel på lignende teknologier eksempelvis aircondition i biler. Diverse referencer til sagen i noter 6 4 Anvendes i et rum, trinregulering på 5-50 watt