Ny undersøgelse: IT-revolution i sneglefart

Transkript

1 SAMFUND Ny undersøgelse: IT-revolution i sneglefart Internettets muligheder bliver langt fra udnyttet, viser ny måling af Danmarks IT-parathed - Gode IT-færdigheder blandt borgerne, men utryghed ved forpligtende transaktioner - Virksomheder og kommuner er tilfredse med blot at have en hjemmeside, og uddannelserne udnytter ikke deres potentiale - Forskningsministeriet vender fokus fra eliten til bredden Den højt besungne IT-revolution foregår i sneglefart. Bag succeshistorierne om de nye danske dot com-virksomheder, unge IT-oprørere og digitale rådhuse med 24-timers-service gemmer sig en mere grå virkelighed. Reelt står det store flertal af borgere, virksomheder og myndigheder tøvende over for internettets muligheder. I det store hele bruger de kun internettet til at sende breve eller som opslagsbog. Trods en imponerende udbredelse af computere og internet er der fortsat meget langt til en situation, hvor danskerne handler over nettet og klarer sager med det offentlige fra hjemmets computer. Det viser en ny undersøgelse fra Andersen Consulting, som med en ny metode har målt Danmarks IT-parathed for Forskningsministeriet. Undersøgelsen fokuserer på, hvordan internettet bliver brugt af borgere, virksomheder, myndigheder og uddannelsessteder. Den fastslår, at flere barrierer står i vejen for visionerne om netværkssamfundet:! Borgerne er utrygge og splittede. Stadigt flere er på internettet, men mange mennesker er utrygge ved at handle eller udveksle personlige oplysninger. Et informationsteknologisk B-hold bestående af ledige, pensionister og ældre er næsten ikke aktive på nettet.! Virksomheder mangler IT-kompetencer og tøver med e-handel. Køb og salg over nettet sker kun i begrænset omfang i erhvervslivet. Virksomhederne vurderer selv, at de mangler kvalificeret arbejdskraft.! Amter og kommuner har hjemmesider, men ikke meget andet. De fleste lokale myndigheder har oprettet hjemmesider, men egentlig sagsbehandling over nettet er et særsyn.! Uddannelsessteder udnytter ikke potentialet. Alt i alt er de danske uddannelser med til at accelerere IT-paratheden i samfundet. Personer med tilknytning til uddannelsesmiljøet er bedre rustet end den øvrige befolkning. Men få institutioner udnytter mulighederne for online undervisning og service. Undersøgelsen, der offentliggøres i dag, skal drøftes på tre konferencer i Fyns, Storstrøms og Sønderjyllands amter, hvor forskningsminister Birte Weiss deltager. Konferencerne skal vise vejen for regioner, der ønsker at formulere en sammenhængende politisk strategi for Nr maj

2 Figur 1: Der er seks trin på vejen til ITparathed. De rækker fra basale forudsætninger til stærkt avanceret adfærd på internettet. Undersøgelsen viser, at danske borgere, virksomheder, myndigheder og uddannelsessteder generelt befinder sig på det fjerde trin. netværkssamfundet. Samtidig indvarsler Forskningsministeriet med undersøgelsen et nyt fokus i IT-politikken. I løbet af 90 erne har ministeriet arbejdet målrettet for den størst mulige udbredelse af teknologi og sat fokus på best practice i elektronisk service. Nu hæver ministeriet ambitionsniveauet og ser på udnyttelsen af internettet i alle hjørner af samfundet - fra frontløberne til de mindste kommuner og virksomheder. Seks skridt på vejen til IT-parathed Undersøgelsen fra Andersen Consulting er et forsøg på at gøre netværkssamfundet måleligt. Den bygger primært på interview gennemført af Gallup i et repræsentativt udsnit af befolkningen. Derudover trækker kortlægningen på data fra blandt andre Danmarks Statistik, Handelshøjskolen i København, Forskningsministeriet og Undervisningsministeriet. Andersen Consulting har udviklet en metodisk model, der giver et mere præcist billede af Danmarks IT-parathed, end man kan opnå ved alene at se på succeseksemplerne eller udbredelsen af hardware. Ifølge konsulentfirmaet skal både borgere, virksomheder og myndigheder over seks trin på vejen mod IT-parathed. Se figur 1. Modellens seks trin omfatter dels de betingelser, der skal være på plads for overhovedet at kunne agere på internettet: Adgang til IT og IT-færdigheder. De resterende trin udgøres af forskellige former for mere eller mindre avanceret adfærd på nettet: Informationssøgning, kommunikation, transaktion og integration. Undersøgelsen viser, at godt begyndt - men langt igen er en dækkende overskrift for Danmarks status i netværkssamfundet. Første trin er klaret med bravour. På de næste trin er der både succeshistorier og sorte pletter på landkortet. Det generelle billede er pæne IT-færdigheder, god anvendelse af nettet til informationssøgning og en udbredt kommunikation via . Men ved foden af de sidste to trin er både borgere, virksomheder, myndigheder og uddannelser gået i stå. Trods et solidt fundament er aktører i alle dele af samfundet tilbageholdende med at kaste ITadgang IT-parathed IT-adgang Basal adgang til PC eller andet udstyr, der kan give brugeren adgang til internettet. ITfærdigheder Information Kommunikation Transaktion Integration IT-færdigheder Brugerens evne til at anvende forskellige IT-værktøjer i relation til in-ternettet, f.eks. mail/kalenderprogrammer, søgeprogrammer og internetprogrammering. Information Grad af informationsudveksling via internettet. F.eks. informationssøgning, nyhedslæsning, markedsføring og konkurrentovervågning. Kommunikation Udbredelse af dialog via internettet, f.eks. via , chat og indrykning af annoncer. Transaktion Omfang af handel eller gennemførelse af andre transaktioner på internettet som f.eks. brug af internetbank. Integration Grad af elektronisk sammenbinding af brugere, d.v.s. hvor data fra en part automatisk sendes til andre via internettet. F.eks. køleskab, der melder til butik, når der mangler mælk. Kilde: Andersen Consulting. sig ud i forpligtende transaktioner på nettet - hvad enten det drejer sig om handel, sagsbehandling eller undervisning. Også A-holdet lader vente på sig Danskerne er kommet på internettet, men bruger det yderst forsigtigt. Knap syv ud af ti har netadgang på jobbet eller hjemme. Halvdelen har kendskab til søgeprogrammer, lidt færre kender mail- og kalenderprogrammer, mens hver tiende selv er i stand til at programmere hjemmesider. Tallene viser, at en stor del af befolkningen er solidt rustet, når det gælder IT-færdigheder og -viden. Undtagelsen er ledige, pensionister og ældre, der så godt som aldrig er i berøring med internettet. Her er det meget omdiskuterede teknologiske B-hold. I overensstemmelse med tidligere undersøgelser er indtrykket, at tilknytning til arbejdsmarkedet i høj grad bestemmer, om den enkelte er på omgangshøjde med internettet eller ej. Kontorchef i Forskningsministeriet Kim Brinckmann betegner det som et problem, at befolkningen fortsat er delt, når det gælder adgang til og anvendelse af internettet. Men problemet vil formentlig aftage, i takt med at generationer, der er vant til nettet og uddannet til at bruge det, sætter deres præg på arbejdsmarkedet, 2 Nr maj 2000

3 vurderer han. Samtidig viser undersøgelsen, at selv de teknologivante stadig bruger nettet meget selektivt. Informationssøgning og brevskrivning er de foretrukne aktiviteter. Mellem 20 og 30 pct. søger særlige oplysninger eller nyheder på nettet, og halvdelen er ugentligt. Men disse rutiner har ikke givet danskerne mere mod på at bestille information, varer og ydelser over nettet. Kun 6 pct. af danskerne både køber og betaler varer på den digitale markedsplads. Befolkningen vil tilsyneladende gerne kommunikere over nettet, men ikke involvere sig i transaktioner med virksomheder eller myndigheder. En oplagt forklaring er, at hverken dansk erhvervsliv eller amter og kommuner endnu har meget at tilbyde på denne front. En anden er utryghed i befolkningen. Mindre end tre ud af ti er trygge ved at betale eller afgive personlig information over nettet. Og det er bemærkelsesværdigt, at de teknologisk erfarne er næsten lige så bekymrede som resten. Det ser altså ud til at være en myte, at usikkerheden over for nettet skyldes manglende kendskab til mediet. Der er ganske langt til en situation, hvor danskerne handler over internettet og udveksler oplysninger på en mere organiseret måde, konstaterer Andersen Consulting. Kim Brinckmann fra Forskningsministeriet er enig i, at utrygheden skiller sig ud som en markant barrierefor danskernes IT-parathed. Han vurderer, at usikkerheden primært er følelsesbetonet og styrkes af mediernes hyppige historier om hacking og misbrug af personlige oplysninger afgivet over nettet. Men han ser også gode muligheder for at komme usikkerheden til livs. Dels er regeringen snart klar med et lovforslag om digital signatur, der gør det muligt og sikkert at foretage bindende aftaler på nettet. Dels overvejer regeringen som nyt initiativ aktivt at oplyse borgerne om, hvordan de på nettet kan hente krypteringsprogrammer og dermed hemmeligholde elektroniske meddelelser. Sen start med e-handel kan koste erhvervslivet dyrt Akkurat som borgerne er de fleste virksomheder afventende over for elektronisk handel. Erhvervslivets foretrukne magasiner og aviser er fulde af stof om e-handel, men når man ser på statistikken i Danmark, er der stort set ingen, der praktiserer det. Virksomhedernes første skridt mod IT-parathed er taget: Næsten ni ud af ti virksomheder har adgang til internettet. Men allerede når det kommer til medarbejdernes IT-færdigheder, har erhvervslivet problemer. To ud af tre virksomheder vurderer, at mangel på personale med teknologiske kvalifikationer udgør en barriere for brugen af IT. Der er altså ingen tegn på, at de danske virksomheders glubende efterspørgsel efter IT-personale er på retur. Mangel på de rette kompetencer er imidlertid ikke den eneste barriere for virksomhedernes overgang til netværkssamfundet. Ligeså problematisk er det, at de færreste virksomheder udnytter nettet til tovejskommunikation og handel - selvom de har de teknologiske muligheder. Meget tyder på, at de fleste virksomheder mest opfatter nettet som en slags udstillingsvindue eller opslagsværk. Syv ud af ti har egen hjemmeside, og næsten lige så mange bruger tilstedeværelsen på nettet til markedsføring. Omkring halvdelen går på nettet for at overvåge konkurrenterne. Men når det gælder elektronisk bestilling af varer, rekruttering eller modtagelse af ordrer over nettet, er det kun et mindretal af virksomhederne, der kan være med. Til trods for at der her kan ligge rationaliseringsgevinster, er det blot hver femte virksomhed, der modtager ordrer via egen hjemmeside. Færre end hver tiende virksomhed har modtaget betaling for varer eller ydelser over nettet. Så nok er erhvervslivet godt begyndt - den teknologiske infrastruktur er så godt som på plads. Men resultaterne efterlader ingen tvivl om, at det er en sen start. Og det kan komme til at koste dyrt. Andersen Consulting peger således på, at det tager tid at slå sine varemærker fast på det virtuelle marked. Kommuner halter efter regeringens mål I den offentlige sektor har der været ambitiøse planer for udnyttelsen af IT og internettet siden 1994, hvor Danmarks første strategi for informationssamfundet blev lagt frem. Ambitionerne er siden højnet med rapporten Det Digitale Danmark fra et rådgivende udvalg under regeringen. Her hedder det, at Danmark senest i år 2003 skal yde Nordens bedste og mest effektive service ved hjælp af digital forvaltning. Et konkret initiativ er, at borgerne inden udgangen af 2000 skal kunne hente, udfylde og sende de mest almindelige blanketter over internettet - det vil sige blanketter til flytteanmeldelser, lægeskift, byggetilladelser mv. Samtidig er den digitale forvaltning et område, hvor borgerne i tidligere undersøgelser Nr maj

4 har udtrykt en klar interesse for egentlig elektronisk sagsbehandling. Folk vil gerne bruge nettet til at skaffe sig overblik over kommuner og amter, foretage beregninger om private forhold, afgive oplysninger og indhente og sende ansøgningsskemaer. Undersøgelsen fra Andersen Consulting viser, at kommuner og amter over en bred front har været ude af stand til at indfri forventningerne fra regering og borgere. Ganske vist er myndighederne pænt repræsenteret på internettet. Stort set alle ansatte i den offentlige forvaltning har adgang til internet og egen adresse. Syv ud af ti kommuner har en hjemmeside, og i løbet af i år ventes så godt som alle kommuner at være til stede på nettet. Den udfordring, de lokale myndigheder står over for, er at realisere det digitale rådhus, det vil først og fremmest sige at øge borgernes muligheder for elektronisk selvbetjening. Men der er adskillige barrierer. En ret stor del af offentligt ansatte har brug for at få styrket deres IT-kvalifikationer. Og så mangler kommunerne at ruste sig både politisk og praktisk til de nye udfordringer. Generelt mangler kommunerne en strategi for internettet. Med hensyn til de borgerrettede ydelser og services er det mindre end hver fjerde, der har en strategi. Og trods de høje mål om elektroniske blanketter til alle inden årets udgang tilbyder kun hver tredje den service. Omkring lige så mange - eller få - køber elektronisk ind. Kim Brinckmann mener ikke, at der generelt er grundlag for at kritisere kommunerne for nøl. Som han siger: Der er fokus på området. Der er projekter i gang, og de vil uden tvivl brede sig. De danske amter og kommuner har taget det første skridt, men næsten ingen har taget det næste. I lyset af de manglende resultater i kommunerne kan der blive brug for samarbejde mellem store og små kommuner om elektronisk service, vurderer Andersen Consulting. Ellers kan det angivelig blive svært at afværge en udvikling, hvor borgerne i de små kommuner stadig må møde op på rådhuset, mens resten af befolkningen klarer sagerne elektronisk. Dertil kommer, at den elektroniske betjening, som lige nu fremstår som fordyrende i nogle kommuners øjne, i fremtiden vil være uomgængelig. Overvejelserne er vigtige for alle kommuner allerede nu, siger Kim Brinckmann. En dimension er, at mange kommuner om bare fem-seks år vil mangle arbejdskraft, og det gør det jo interessant at finde andre måder at betjene borgerne på. En anden er, at man kan spare penge ved at lægge forskellige administrative butikker sammen på nettet. 4 Nr maj 2000

5 Figur 2: Trods en god start udnytter Danmark langt fra internettets muligheder. Borgerne er utrygge ved at afgive personlige informationer eller betale over nettet. Mindre end hver femte virksomhed har taget det første skridt mod e- handel. Flertallet af kommunerne trodser regeringens flotte visioner om elektronisk betjening. Og uddannelsesmiljøerne, der ellers har teknologi og menneskelige færdigheder, udbyder stort set ikke online ydelser. Tryg ved Tryg ved informationssøgning Tryg ved afgivelse af personlig information Tryg ved online betaling Borgernes tryghed Kilde: Andersen Consulting, Virksomhedernes kommunikation Informationsudveksling med offentlige myndigheder Elektronisk bestilling af varer/ydelser Rekruttering Modtagelse af ordrer via hjemmeside Modtage betaling for varer/ydelser Kommunernes adfærd Hjemmeside Blanket-service Elektronisk indkøb Uddannelsesinstitutioner på nettet Grundskoler Almene uddannelser Erhvervsskoler Videregående uddannelser Online ydelser Hjemmeside Uddannelser har alle muligheder, men udnytter dem ikke Målt på teknologiske rammer og menneskelige forudsætninger er uddannelsesstederne den mest IT-parate sektor i samfundet. Undersøgelsen viser klart, at uddannelserne - fra folkeskoler og erhvervsuddannelser til videregående uddannelser - er med til at sætte fart i IT-paratheden i befolkningen. Så meget desto mere overraskende er det, at få danske uddannelsessteder udnytter de muligheder for at styrke samspil og dialog mellem undervisere og elever, som internettet giver. Med hensyn til antallet af computere og opkoblinger til internettet er uddannelsessektoren godt rustet. Erhvervsskolerne og de videregående uddannelser er bedst stillede med omkring tre elever for hver PC. På folkeskolerne er der omkring ni elever pr. PC, og på de almene uddannelser som gymnasier, HF, studenterkurser og VUC er der syv. Langt de fleste computere er koblet til internettet. Mange uddannelsesinstitutioner har en hjemmeside, pånær folkeskolerne, hvor det ifølge undersøgelsen kun er hver femte. Se figur 2. Tallet er dog reelt større, fordi en del skoler er omtalt og præsenteret på kommunernes hjemmesider. Men kun få steder i landet bruges nettet til fjernundervisning, f.eks. diskussioner af stoffet, eller giver eleverne muligheder for at klare administrative sager. På grundskolerne er der så godt som ingen, der tilbyder online ydelser, og selv på de videregående uddannelser er det kun hver tiende. De almene uddannelser og erhvervsuddannelserne, hvor omkring en tredjedel har elektronisk service, topper. Særligt erhvervsuddannelserne har avancerede tilbud om fjernundervisning rettet mod elever, der f.eks. ønsker at tage PC-kørekort eller læse til merkonom. Et andet lyspunkt er de danske uddannelsessteders biblioteker, som giver mulighed for at søge, reservere og genlåne bøger eller se status på egne lån. Hvis én sektor i det danske samfund har forudsætninger for at bevæge sig fra simpel tilstedeværelse til avanceret brug af nettet, er det således uddannelserne. I kraft af brugernes høje færdigheder og betydelige teknologiske rutine burde et stort udbud af online ydelser ligge lige for - eksempelvis fjernundervisning, online eksamenstilmelding og muligheder for opkobling til skolernes intranet. Andersen Consulting kalder det paradoksalt, at Nr maj

6 uddannelsessektorens institutioner ikke udbyder flere og mere avancerede ydelser online. Alle regioner skal have en IT-strategi I sin helhed vidner undersøgelsen om, at der er en stor bagtrop bag Danmarks digitale mønstereksempler. De danske succeser har været med til at sætte internettets muligheder på dagsordenen, men de er ikke særligt repræsentative. Hverken ISO, der sælger dagligvarer over nettet, Told & Skat med tilbuddet om elektronisk indberetning af selvangivelsen, Næstved Kommune med sit digitale bynet eller for den sags skyld de unge IT-entusiaster, som navigerer hjemmevant på internettet. Det er dem, der har taget hul på IT-revolutionen i Danmark, men de små virksomheder og kommuner samt de almindelige lønmodtagere, der skal fuldføre den. De bevæger sig i et helt andet tempo, men skal igennem præcis de samme trin som de digitale frontløbere, fastslår Kim Brinckmann. Det kræver et nyt fokus i IT-politikken, og det er bl.a. forskningsministerens deltagelse ved de tre regionale konferencer et udtryk for. Det er ikke længere nødvendigt, at igangsætte store nationale kampagner, som sætter IT på dagsordenen. Vi er ude over det punkt, siger Kim Brinckmann. Vi er i en ny fase nu, hvor fokus i højere grad vil rette sig mod, hvad der sker regionalt og lokalt. Med det mener jeg ikke kun de steder, hvor der satses stort - som i Ørestaden - men også i Danmark som helhed. De mange regioner og kommuner, der i dag mangler en ITpolitik, må lægge en strategi for at få netværkssamfundet til at hænge sammen. Og her er en vigtig pointe, at den regionale udvikling ikke kun handler om, hvad der sker med virksomhederne i et område, men også om IT-udviklingen i den offentlige sektor, på uddannelserne og hos borgerne, siger han. REFERENCER: - Andersen Consulting: IT-parathed i tre danske regioner/københavn 2000 Jacob Rosenkrands jr@monday.dk 6 Nr maj 2000