Den gode samtale med fokus på psyken

Transkript

1 Den gode samtale med fokus på psyken H J E R T E F O R E N I N G E N S S U N D H E D S KO N F E R E N C E O D E N S E 1 O K T C a n d. P s y k. L i s b e t h R a s k, s p e c i a l i s t o g s u p e r v i s o r l i s b e t h. r a s h o t m a i l. c o m

2 Hvorfor dette emne? Patienterne siger: Mads: Ingen spurgte: Hvad kører der oppe i hovedet på dig, hvad gør du dig af tanker, hvad tænker du? Det er vigtigt, havde de spurgt, så havde jeg sagt: jeg har det ad Helvede til, jeg er ked af det og jeg er bange. Det er der ikke én, der gør (s. 20) Under indlæggelsen var der ingen, der kom og talte med mig om alle mine tanker og angsten forbundet dermed det gik jo godt og kroppen fungerede de har så travlt med al det de skal med planerne for den enkelte patient (s. 20) Hvorfor skete det for mig? Hvad har jeg gjort galt? Hvorfor gik det ud over mig? Eller er det noget jeg skulle have gjort anderledes? Det tager tid, og der skal man have noget hjælp (s. 21)* Hans: på hospitalet måler de BT, tager blodprøver, puls, men der er ingen der spørger Hvordan har du det? (s. 20) man bliver rask hurtigere, når man taler om det, og så finder man lettere tryghed (p. 25)*

3 De professionelle siger: Alle de professionelle siger, at det handler om at støtte patienterne og anerkende, at de gør det rigtige, at give dem tiltro, selvværd og tillid til, at de kan håndtere situationen ( p. 14)* De professionelle giver bl.a. udtryk for behov for: at der er tid til samtalerne, hvilket udfordres af tiden, der er afsat til den enkelte patient. Muligheder for at lave særlige aftaler og at interaktionerne foregår på hold med flere patienter øget fokus på patientens psykosociale problemstillinger, da fokus nogle gange er på skemaer og det, som kan måles og vejes det er svært at måle, om patienten har fået det bedre (p. 18)* * Birgitte Hansson Kompetenceudvikling for sundhedsprofessionelle i psykosociale aspekter ved kronisk sygdom, Et arbejdsnotat til internt brug, Københavns Professionshøjskole, 2018

4 Argumenter for dialog om psyko-sociale forhold Delte følelser og erfaringer er lettere at udholde og regulere. Mennesket bruger mindre energi på den vanskelige situation og får frigjort energi til andre udviklingsområder Dialogen bevirker, at der etableres kontakt mellem det affektive og kognitive system. Temaer der er følelsesmæssigt svære bliver sat ind i en sammenhæng. Der opbygges fortællinger om menneskets erfaringer og sammenhænge. Narrativer udvikles i en gensidig og delt oplevelsesramme og bliver dermed gyldiggjort. Mennesket udvikler sin virkelighed og sit selvbillede via andre. Selvet skabes i interaktioner.

5 At erhverve en kronisk lidelse kan aktivere eksistentielle temaer For mennesker i krise gælder det, at potentialer og kompetencer ikke altid kan udnyttes optimalt Tab af hidtidige funktioner måder at leve livet på. Hvem er jeg nu? Sorg over tabet, herunder over at belaste pårørende Angst for her-og-nu hændelser, for fremtidige funktionsnedsættelser, for døden Eksistentielle temaer som Skyld, Skam, Sorg, Angst, Ensomhed formuleres ofte indirekte hvad betyder det for den professionelles gensvar?

6 At lytte til og respondere på det implicitte. Dobbeltlytning Et udsagn der rummer omtalen af et problem, som omtaler noget som negativt rummer implicit information om det, der værdsættes, det der ønskes, det der gerne skulle være mere af.

7 Spørgsmålstyper: fremmende og hæmmende Åbne spørgsmål: A: Du sagde, at der er flovt, at have fået konstateret hjertesygdommen B: Ja, jeg kunne jo bare have ændret livsstil for længe siden A: Det kunne du bare?? Sig noget mere om det B: Altså, jeg har jo prøvet men jeg er jo ikke særlig viljestærk A: Så er det sådan, at du godt kunne tænke dig at være mere viljestærk? B. Helt bestemt A: Er der nogle områder, hvorpå du viser det, du omtaler som viljestyrke?? /Er der nogle i din familie eller omgangskreds, der ville omtale dig som viljestærk. Årsagsorienterede spørgsmål: A: Du sagde, at der er flovt, at have fået konstateret hjertesygdommen B: Ja, jeg kunne jo bare have ændret livsstil for længe siden A: Ja, hvorfor gjorde du det ikke? B: Ved jeg ikke A: Var du ikke blevet informeret om...? B: Mmm A: Men nu ændrer du livsstil, ikke? B:Mmmm

8 Typer af gensvar: fremmende og hæmmende A: Der er ingen, der er interesseret i at forstå, hvordan der er at være mig B: Der er ingen, der er interesseret i at forstå, hvordan der er at være dig? Fortæl noget mere... A: Ja, der er aldrig nogen, der spørger ind til noget B: Kan du huske om, der nogensinde været én, der spurgte dig? jeg får indtryk af, at der er vigtigt for dig.. A:...Ja, lige da jeg fik konstateret sygdommen, spurgte min kollega... B: Så hun spurgte...gad vist, hvad det er, du savner nu.. Hvad det rare ville være, hvis nogen... A: Det er ingen, der er interesseret i at forstå, hvordan der er at være mig B: Du må ikke tænke sådan, jeg er sikker på, at det er mange, der interesseret sig for, hvordan det er at være dig A: Nej, det er der ikke B: Jo da, selvfølgelig der er mange, der gerne vil... Du har jo familie... A: Dem! De er da de sidste, der interesserer sig for mig.. B: Det kan da ikke passe, en famile interesserer sig da...

9 Refleksion Formuler eksempler på hhv. åbne og lukkede spørgsmål og fremmende og hæmmende gensvar til nedenstående udsagn og registrer forskel i effekt: Ja, man kan jo ikke lade være med at spekulere over, hvad det er kommet af. Om man kunne have levet sundere, som min kone altid har sagt.. Børnene har jo også fået en far nu, der ikke kan ret meget. Det er ligesom de undgår mig. Men der er jo ikke noget at gøre..

10 Et mellemmenneskeligt møde Patienten er et menneske med en kronisk sygdom. Mødet er karakteriseret ved asymmetri, deri et indlejret magtforhold. Mødet finder sted i en given kontekst. Konteksten har en overskrift. Den professionelle har en legitimitet, et mandat relateret til positionen. Parterne mødes med et formål relateret til konteksten. Det er en professionel og ikke en konventionel samtale.

11 Fortsat Mind-setting: at forberede sig mentalt på den samtale, man skal i gang med Hvem er den anden? Multi-syg? Hvilke erfaringer med og motivation for samtaler af denne art? Hvilke erfaringer med at mestre kritiske situationer? Der er tale om en samtale, hvor den professionelle har et metodeansvar dvs. skal foretage et fagligt begrundet og reflekteret metodevalg sat i forhold til samtalens formål og det konkrete menneske.

12 Hvad møder jeg? og hvordan kan jeg forstå det og møde det i dialogen? Den præsenterede adfærd er menneskets udtryk for indtil-videre-levede erfaringer. Al adfærd har en god grund i sin egen indre logik- også selv om adfærden fremstår destruktiv. Derfor nødvendigt at interessere sig for intentionen og værdierne. Ved mødet og mestring af eksistentielle udfordringer: her spiller den grundlæggende tillid til sig selv og til andre ( den generaliserede anden ), herunder samfundsmæssige institutioner en rolle. Min tematiske og emotionelle mestring i forhold til ovenstående? Hvad er nemmest og hvad er vanskeligt for mig at møde? Og hvordan kan jeg forstå det?

13 Forberedte og spontane samtaler I den ideelle verden er samtaler forberedte mht. formål, timing, setting, deltagere og metodevalg. Sat i forhold til konteksten, den professionelles legitimitet og mandat og samtalepartnerens (patientens) motivation, potentiale og kompetence. I den virkelige verden er det optimale at være overprepared but understructered.

14 Metode: Aktiv lytning- det klassiske og grundlæggende værktøj Forudsætter kontaktetablering og baseres på nærvær og autentisk nysgerrighed efter at forstå den andens indefra-perspektiv. Praktiseres gennem uddybende spørgsmål, opsummeringer, at tilkendegive og checke sin forståelse og tilbyde den anden følgeskab i dybere forståelse af eget perspektiv. Fremsætte hypoteser, holde pauser. Anvende forskellige spørgsmålstyper - og gensvar. Variere mellem fokus på tanker, følelser og handlinger. Variere mellem konkrete og abstrakte formuleringer. Endvidere metarefleksioner vedr. samtalens form og indhold. Giver det mening for dig at tale om dette på denne måde? Mine forudsætninger, motivation og vilkår for at anvende den aktive lytning?

15 Fortsat: En støttende samtale Den professionelle spejler mennesket i sin kontekst. Endvidere: tilbyder supplerende, evt. alternative forståelser og handleformer gennem en kommunikationsform, der er tilpasset den andens kognitive og kommunikative potentialer og kompetencer samt motivation. Samtalen skal opleves meningsfuld og håndterbar. Borger med hjertesygdom: Så betyder det jo, at jeg aldrig mere kan komme ud og sejle. Det er det sted, hvor jeg slapper allerbedst af! Og min kone og jeg havde lige planlagt., så det svigter jeg nu. Hvor sjovt er det for hende at være gift med en mand, der ingenting kan Den professionelle kan eksempelvis vælge: Du siger aldrig mere? Mon der er enkelte situationer? Er der nogle sejlervenner, du vil være tryg ved Jeg får indtryk af, at det er vigtigt at kunne slappe af ind imellem? Hvordan kan du ellers gøre det? Du er ikke én, der vil svigte? Du vil gerne være en mand, som din kone kan være tilfreds med?... Hvilke gode råd ville din bedste ven give dig i denne situation? Hvad mon der ville betyde allermest for din kone, at du gjorde?

16 Den narrative tilgang Se Kongsgaard (2017) kap. 6 There is a crack, a crack in everything. That s how the light gets in (Leonard Cohen, 1992) Eksternalisering: adskille personen og problemet, eks. Når tristheden kommer over dig, hvordan registrerer du det? Hvad fortæller den dig? Hvor har du mulighed for at parkere den? Beskrivelser og udfordringer af forholdet mellem handlingslandskabet: hvad gør jeg? og identitetslandskabet: hvem er jeg? De dominerende fortællinger: hvor kommer de fra? Hvad holder dem i live? Hvor er undtagelserne? Hvad peger på alternative fortællinger? Tykke og tynde beskrivelser: En tynd beskrivelse reducerer kompleksitet ( jeg er hjertepatient ). Den tykke beskrivelse tilføjer nuancer og supplerende karakteristika.

17 At indlede og afslutte en samtale i en forløb Forventningsafstemninger, metarefleksioner og samtale om samtalen: Indledning: A: (den professionelle) Jeg har tænkt, at vi skal tale om, hvordan det er gået siden sidst med.(værdier). Og så vil jeg høre, om du er interesseret i, at vi også taler om angsten, som du nævnte sidst og i mere bred forstand, med livet med sygdommen. Men der kan jo være noget helt andet, der optager dig i dag: så hvad har du af ønsker til vores samtale? B:... A: Fint. I hvilken rækkefølge ønsker du vi skal. Vi har ½ time. Hvordan kan vi bedst bruge dem? Afslutning: A: Vi har talt om og, og som jeg har forstået dig, så.du ønskede også at vi talte om, hvor langt syntes du vi nåede med det? Er der noget vi skal have på huskelisten til næste gang vi ses? Har du kommentarer til måden, hvorpå vi har talt sammen i dag?

18 Den spontane samtale Indledning: A Du har brug for at tale om.nu. Mine muligheder er..tror du, du vil være tilpas med det? Alternativt kan jeg se en mulighed for at tale sammen. Afslutning: A Vi kommer til at afslutte nu. Har vi fået talt tilstrækkeligt om det, du ønskede at tale om? Hvis ikke, kan jeg tilbyde..

19 Samlet: væsentlige elementer i den professionelle samtale Klarhed vedr. formål relateret til konteksten, den professionelles position, mandat og legitimitet. Tuning-in: hvem er samtalepartneren og hvilke ønsker, håb og frygt har han eller hun i forhold til samtalen? Forventningsafstemme og rammesætte samtalen, dvs. klargøre hvad kan der tales om og hvordan. Invitere samtalepartneren i subjektposition, dvs. positionere sig ved siden af samtalepartneren og identificere et fælles fokus. Vælge kommunikationsstil. Kontinuerlige reflections-in-action. Metareflektere over samtalen. Reflections-on-action: Hvilken kommunikationsstil er jeg mest bekvem i?

20 Learning points Hvad tager jeg med her fra? Hvordan og af hvem skal det registreres?

21 litteratur Borgmann, Lars og Ørbech, Michael Stig (2016) Livgivende samtaler og relationer. Hans Reitzels Forlag Brødslev Olsen, Jan og Duus, Gitte (red) (2016) Menneskenære grundbegreber i social- og sundhedsprofessionerne. Samfundslitteratur Isdal, P. (2018) Medfølelsens pris, Akademisk Forlag Jensen, Per (2009) Ansigt til ansigt. Kommunikasjons- og familieperspektivet i helse- og socialarbeid.. Gyldendal Akademisk, Oslo Jensen, Per og Ulleberg, Inger (2011) Mellom ordene. Kommunikasjon i profesjonell praksis. Gyldendal Akademisk, Oslo Jørgensen, K. (red) 2012, 2. udgave Kommunikation for sundhedsprofessionelle, Gads Forlag og 4. udgave (2017) Kongsgaard, L. Tøfting (2017) Multiteoretisk praksis i socialt arbejde, Samfundslitteratur Møller, Lis (2014) Professionelle relationer. Akademisk Forlag